Instrumentelt og abstrakt arbejde
|
|
- Flemming Anders Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Instrumentelt og abstrakt arbejde Michael Husen, 1984 Liberalismen Det økonomiske system, der organiserer vores arbejde, er i sit grundlag liberalistisk, dvs. det bygger på "næringsfrihed", frihed for enhver til at producere og sælge en hvilken som helst vare på det frie marked. Konkurrencen og markedsmekanismerne, forholdet mellem udbud og efterspørgsel, regulerer produktionen. Den klassiske formulering af disse økonomiske principper er Adam Smiths Nationernes velstand fra Smith mente, at samfundets almene interesser og velstand bedst varetages, hvis hver enkelt søger at fremme sin egen økonomiske interesse. Det er egen-interessen, selviskheden, man skal regne med og ikke et opofrende "samfundssind". Giv mig det, som jeg ønsker, og du skal få det, som du ønsker, er meningen med alle tilbud af denne art; og det er på denne måde, at vi erhverver langt den største del af de goder fra hinanden, vi har behov for. Det er ikke på grund af slagterens, ølbryggerens eller bagerens godgørenhed, at vi forventer at få mad på bordet, men fordi dette er i deres egen interesse. Vi henvender os ikke til deres menneskekærlighed, men til deres selviskhed, og taler aldrig til dem om vore egne behov, men om deres egen vinding. (Adam Smith s. 60) Hvis der hersker "naturlige tilstande", dvs. hvis der er et frit marked og en fri konkurrence, der ikke er begrænset af monopoler og andre politiske (statslige) indskrænkninger, vil denne individualistiske selviskhed ifl. Smith føre til, at samfundets og dets medlemmers almindelige velstand stiger. Når enhver følger sin egen interesse, vil en "usynlig hånd", dvs. samfundsøkonomiens naturlove, sørge for, at den fælles velstand stiger. Det økonomiske menneske Der er indbygget en menneskeopfattelse i denne teori, som går ud på, at det enkelte menneske kender sin egen interesse godt og kan træffe beslutninger i overensstemmelse med denne interesse. Man har kaldt det ideen om det "økonomiske menneske" (homo oeconomicus). Det økonomiske menneske har overblik over alle de eksisterende valgmuligheder, samt overblik over de konsekvenser, de forskellige valgmuligheder har. Endelig har det økonomiske menneske fuld klarhed over sine egne behov og over, hvordan han vil prioritere disse behov. Som følge af dette overblik vil det økonomiske menneske altid være i stand til at træffe den beslutning - om et varekøb, et lønarbejde eller en produktion - som bedst muligt tilgodeser hans virkelige behov. Det økonomiske menneske er en tankekonstruktion, et idealbillede, som er skabt af den økonomiske teori. Hvis det var et realistisk billede, ville det være et menneske, der i økonomisk henseende havde hel identitet, dvs. et menneske, hvis valg mht. arbejde og forbrug ville være det bedst mulige i forhold til hans virkelige behov.
2 Hvis man udelukkende ser på den økonomiske vækst (dvs. hvad man almindeligvis forstår ved økonomisk vækst), ser det ud til, at Smith har fået ret: liberalismen som økonomisk system har ført til kolossal økonomisk vækst. Men for en bredere betragtning, der inddrager flere værdier, og specielt for en identitetsmæssig betragtning, er sagen mere kompliceret. Det liberalistiske økonomiske system har også nogle virkninger, der netop modvirker betingelserne for hel identitet og betingelserne for, at mennesket kan være "økonomisk" og varetage sine interesser. Brugsværdi og bytteværdi En af disse virkninger hænger sammen med, at produktionen i dette system har en "dobbeltkarakter", som Marx udtrykker det. Det, der produceres, skal på én gang opfylde to forskellige krav: det skal kunne bruges og det skal kunne sælges. Produkterne, som bliver til varer, får derfor to slags værdi: brugsværdi (anvendelighed) og bytteværdi (salgbarhed). Selv om bytteværdien egentlig kun skulle være et mellemled, et middel til at fordele brugsværdierne, selvstændiggør den sig i forhold til brugsværdien i varen og bestemmer over den. Det bliver bytteværdien, der bestemmer, hvilke varer, der skal produceres, i hvilken mængde og i hvilken kvalitet. Når et nyt produkt skal introduceres i samfundet, sker det ikke ud fra en værdi- eller behovsanalyse, men ud fra en markedsanalyse, der undersøger, om der kan udvikles et behov og et tilstrækkelig profitabelt marked for varen. Mao. den økonomiske værdi, bytteværdien, som egentlig kun skulle være et mellemled, midlet til det egentlig værdifulde, er trådt i forgrunden og blevet målet i sig selv. På samme måde har det menneskelige arbejde, der fremstiller varerne, fået en dobbeltkarakter. Foruden at være konkret nyttigt arbejde, der fremstiller et bestemt produkt med en brugsværdi, er arbejdet samtidigt "abstrakt arbejde", der producerer bytteværdi. Når fabrikantens hovedformål er at skabe økonomisk overskud (profit), er det i og for sig ligegyldigt, hvad slags produkter, dvs. hvilke brugsværdier, hans fabrik fremstiller, og når arbejderens hovedformål med at arbejde er at få sin arbejdsløn, er det for ham også ligegyldigt, hvad hans arbejde konkret går ud på. Arbejdet bliver derfor "abstrakt", dvs. arbejdsprocesser, der uanset deres konkrete indhold har til hovedformål at skabe varer med bytteværdi. Instrumentel værdi Når arbejdet er abstrakt, har arbejdsprocessen ikke værdi i sig selv for den arbejdende, men bliver kun et middel. De identitetsbekræftende muligheder, der ligger i at udføre hele arbejdsprocesser, går tabt, når arbejdsprocessen ikke længere har værdi i sig selv. Til en hel arbejdsproces hører en stillingtagen til nødvendigheden og værdien af produktet og en stillingtagen til kvaliteten af udførelsen. Men disse aspekter går tabt og erstattes af ligegyldighed. Værdi og kvalitet bliver underordnet i forhold til salgbarhed. Den indre skønhed, der ligger i en ting, et produkt, der er udført med omhu og kvalitet, erstattes af overfladisk smart design og emballage, en "vareæstetik", der kun tjener det formål at sælge varen. De, der fremstiller tingene, får altså en instrumentel indstilling til deres arbejde, idet de hovedsageligt opfatter deres arbejde som middel og ikke som selvstændigt værdifulde arbejdsprocesser. Disse overvejelser er vel at mærke ikke noget, der kun eksisterer i særligt menneskevenlige eller verdensfjerne marxisters fantasi. Omfattende industrisociologiske undersøgelser har på en meget virkningsfuld måde påvist, at man absolut må betragte en ligegyldig, instrumentel indstilling til arbejdet og
3 arbejdskammeraterne som et grundlæggende og så at sige normalt kendetegn for arbejderbevidstheden, og dette selv om denne indstilling kan få helt forskellige udformninger i forskellige konkrete tilfælde. Disse undersøgelser har også vist, at den unge arbejder må vænne sig til arbejdslivet ved gradvist og gennem mange modsætninger at tilegne sig denne ligegyldighed og apati. (Ottomeyer s. 87) Naturligvis må meget af det, vi foretager os hver dag, være midler til noget andet og vil derfor kun have instrumentel værdi. Men hvis en hel 8 timers arbejdsdag er organiseret omkring instrumentel aktivitet, er det så omfattende, at det ikke kan opvejes af de egentlige værdier (egenværdier, til forskel fra instrumentelle værdier), man skaber økonomisk mulighed for at realisere i fritiden. Det må være i modstrid med opretholdelse af hel identitet, hvis hele ens arbejdsdag er organiseret omkring instrumentelt arbejde. Og det må derfor også være i modstrid med ideen om det "økonomiske menneske", der har fuldt overblik over sine behov. Den instrumentelle holdning til arbejdet kan f.eks. vise sig ved den iver, hvormed man strømmer ud af fabriksporten, når sirenen lyder, og ved utilbøjeligheden til at stå op af sengen om morgenen, når man skal på arbejde igen. Management: industriel arbejdstilrettelæggelse En anden vigtig side af den liberalistiske og kapitalistiske økonomi er den industrielle arbejdsform og arbejdsdeling. Ved at anvende maskiner og ved at dele arbejdsprocessen i fabrikken op i en række enkle operationer, så hver arbejder kun skal udføre nogle få specialiserede operationer, øges produtiviteten væsentligt, dvs. der produceres flere varer pr. tidsenhed, pr. arbejder og i forhold til den investerede kapital. Omkring år 1900 blev den slags arbejdstilrettelæggelse gjort til videnskabelig metode: "scientific management" eller "arbejdsøkonomi". Et af principperne var "taylorismen" efter fabrikanten F. W. Taylor, ifølge hvilken det er eksperter - ingeniører, værkførere og tidsstudieteknikere - der tilrettelægger arbejderens arbejde ned til de mindste bevægelser, der bliver målt og beregnet, så de kan udføres hurtigst muligt og med færrest muligt overflødige bevægelser. Et andet princip er samlebåndet, indført bl.a. af Ford på Fordfabrikkerne, som bringer arbejdsgenstanden hen til arbejderen i stedet for omvendt, og derved sparer den kostbare arbejdstid, der ellers går med, at arbejderen bevæger sig frem og tilbage i fabrikshallen. Hensigten er at gøre fabrikkens samlede arbejdsproces så rationel og tidsøkonomisk som muligt ved at have fuld kontrol over alle arbejdernes funktioner. Taylor udtrykker det således i en af sine bøger: Studerer man de anbefalinger, som gives overalt i dette skrift, vil man se, at vi foreslår at tage alle de vigtigste beslutninger og planer, som har vital betydning for værkstedets produktion, ud af hænderne på arbejderne og centralisere dem hos nogle få mænd, der hver især er specielt trænet i at tage sådanne beslutninger, og se til, at de bliver udført således, at enhver har sin egen særlige funktion, som han er ekspert i, og således at han ikke kolliderer med andres funktioner. (Sohn-Rethel s. 171) Den enkelte arbejder får derved kun lov til at deltage i 3. fase, udførelsesfasen, af arbejdsprocessen, og endda kun i en lille del af denne. De andre faser varetages af andre funktionærer (ingeniører, teknikere, salgschefer, direktører m.v.). Han får ikke lov til at udføre hele arbejdsprocesser, og hans arbejde må derfor betegnes som fremmedgjort. Hans arbejde har ikke de specielt menneskelige kendetegn: den selvbevidste beslutning, den kreative planlægning og den bevidste værdsættelse af resultatet. Hans arbejde er blot funktioner eller (natur-) processer, og han kan principielt altid erstattes af en maskine, en datamat, eller en robot, der netop også kun udfører de funktioner, som
4 andre har planlagt. Kun på lederplanet i fabrikken - hvad enten denne ledes af ejeren, en direktør eller en gruppe tekniske eksperter - kan man tale om hele arbejdsprocesser. Kun på det plan deltager man personligt og aktivt i alle 4 faser af arbejdsprocessen, fra beslutningen om at fremstille et nyt produkt til værdsættelsen af, om det forrenter sig og giver overskud. Det siger sig selv, at fremmedgjort arbejde, som det er beskrevet her, er identitetsbegrænsende. De mennesker, der udfører det, er jo netop ikke robotter. De har faktisk evnen til selvstændigt at vurdere og beslutte, og når de i deres arbejde bliver frataget muligheden for at handle på grundlag af egne vurderinger, kommer de i modstrid med sig selv. Oftest vil man fortrænge denne modstrid og klamre sig til en krykkeidentitet, dvs. tilslutte sig en eller anden ideologi, der tilsyneladende (for én selv) kan retfærdiggøre tingenes tilstand. Måske endda få dem til at se "naturlige" eller "uomgængelige" ud. "Rette hylde-ideologien" er en af disse ideologier, som på denne måde er en (psyko-) logisk følge af den kapitalistiske og industrielle arbejdsorganisation. Til ideologierne hører også troen på den økonomiske rationalitet - Smiths "usynlige hånd" - der nødvendiggør den specielle industrielle arbejdsform. Men her er i det mindste tale om en logisk fejl: man kan ikke slutte fra, at et system som helhed er økonomisk rationelt til, at det også er økonomisk rationelt for den enkelte arbejder (Dette kaldes i logikken for den "atomistiske fejlslutning", dvs. slutning fra del til helhed eller fra helhed til del). Den økonomiske rationalitet skulle gøre det i sig selv fremmedgjorte arbejde til et middel til velfærd for den enkelte og for alle. Men hvis den enkelte - og alle - får hele deres liv struktureret af en fremmedgørende organisationsform, går også det økonomisk rationelle perspektiv tabt, fordi endemålet aldrig nås. Siden Smiths tid er produktiviteten i industrien steget kolossalt, og bare i de sidste 40 år er den steget til ca. det firedobbelte. Alligevel må en familie i dag sammenlagt have erhvervsarbejde flere timer om ugen for at leve et "normalt" liv end for 40 år siden. Siden den "videnskabelige arbejdstilrettelæggelse" (arbejdsøkonomien) i begyndelsen af århundredet er der sket en vis opblødning og "humanisering" i management-teorierne. Man har i arbejds- og motivationspsykologien bl.a. fundet ud af, at mennesker motiveres bedre til at arbejde ved at få overladt en del af ansvaret og ved at arbejde sammen i mindre, delvist selvstyrende grupper. Den slags moderne ledelsesprincipper har fundet vej til mange virksomheder. Men fundamentalt set er det stadig den økonomiske rationalitet (hensynet til profit), der styrer arbejdet. Iflg. den stadig gældende hovedaftale fra 1899 mellem arbejdsmarkedets parter i Danmark, er det arbejdsgiverne, der ubestridt har retten til at lede og fordele arbejdet, hvad de selvfølgelig gør ud fra den økonomiske rationalitet. Moderne arbejdspsykologer befinder sig i ikke så lidt af et dilemma, når de på den ene side skal tilgodese dette uomgængelige krav om økonomisk rationalitet og en virksomhedsform, hvor ledelsen er knyttet til en privat ejendomsret, og på den anden side ikke kan se bort fra den psykologiske forsknings stadige påpegning af manglende "trivsel" ved industrielt arbejde. Se f.eks. hvorledes en psykolog forsøger at løse dette dilemma (ved at ophæve det) i sin bog Motivation, trivsel og arbejde: Det er nærværende forfatters opfattelse, at de to parter - arbejdere og virksomhedsledelse - har stærkt overlappende interesser (det bl.a. Maslow kalder "synergi"). Men hvis der er konflikter, bør man ifølge min politiske opfattelse tage mest hensyn til flertallet. M.a.o. man bør satse højere på trivsel end på effektivitet - og jeg tror, at det også på længere sigt vil vise sig at kunne "betale sig" (produktionsmæssigt). (K. B. Madsen s. 13)
5 Magtesløshed over for økonomien En tredje identitetsbegrænsende virkning af det liberalistiske økonomiske system er den magtesløshed, individet kan opleve over for det økonomiske maskineri. Bytteværdien bestemmer ikke alene over produktionen, den tager også magten fra fabrikanten, kapitalisten, og bestemmer over ham. Han er tvunget til at rette sig efter bytteværdiens krav, dvs. tvunget til bl.a. at investere i nye maskiner, ny teknologi, for at klare sig i konkurrencen. Bytteværdien er også styrende i forhold til det politiske liv og til folketinget og regeringen, der er tvunget til stadig at tilgodese erhvervslivets overlevelsesmuligheder og interesser. Bytteværdien kommer således til at dirigere hele samfundets udvikling i store træk. Den liberalistiske og kapitalistiske økonomi bliver dermed en institution, der ikke blot som institution har sin egen selvstændige eksistens, men som derudover har sin egen ustyrlige udviklingsdynamik, der unddrager sig menneskelig kontrol. Magtesløsheden viser sig hos den selvstændige erhvervsdrivende, der trods fornuftige dispositioner og en "sund" forretning bukker under for konkurrencen, eller hos landmanden, der trods hårdt slid og store afsavn alligevel ender på tvangsauktion. Den viser sig hos den lønarbejder, der til trods for, at han er både dygtig og arbejdsvillig, alligevel bliver arbejdsløs, eller hos den uddannede arkitekt, der ikke kan få lov til at bruge sin uddannelse, selv om der er mangel på boligbyggeri. Og den viser sig hos politikere, bankfolk og statsadministratorer, der trods al deres økonomiske ekspertise ikke kan stille noget op mod hverken kriser, inflation eller arbejdsløshed. Noter og henvisninger Artiklen er en bearbejdet udgave af kapitlet "Økonomisk organisering af arbejdet" fra M. Husen: Arbejde og Identitet, Kbh Smith, Adam: En undersøgelse af nationernes velstand, dens natur og årsager (An inquiry into the nature and causes of the wealth of nations, 1776), bd. 1, Kbh Marx, Karl: Das Kapital, bd. 1 (1867), Marx Engels Werke, bd. 23, Berlin Ottomeyer, Klaus: Människan under kapitalismen (Ökonomische Zwänge und menschliche Beziehungen, 1977), Göteborg Mellin-Olsen, Stieg: Indlæring som social proces, Kbh (om indlæring af instrumentalisme) Sohn-Rethel, Alfred: Håndens og åndens arbejde (Geistige und körperliche Arbeit, 1970), Kbh (Heri citerer han fra F. W. Taylor: The art of cutting metals). Taylor, F. W.: The art of cutting metals, Madsen, K. B.: Motivation, trivsel og arbejde, Kbh
6
Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereSkal man være ung, allerede når man er 16?
Skal man være ung, allerede når man er 16? UNGE UNDER PRES LAIKA FRANDESEN FLAKKEBJERG EFTERSKOLE HVORFOR ER det lige, at vi allerede nu som 15-16-årige skal til at overveje og beslutte, hvad og hvor vi
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereBeslutningsfasen i arbejdsprocessen
Beslutningsfasen i arbejdsprocessen Michael Husen, 1984 Stimulus eller problem Startsignalet til en menneskelig arbejdsproces er en menneskelig beslutning. Herved adskiller den sig fra almindelige naturprocesser,
Læs mereAlle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod
Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereHandling uden Hænder. www.visdomsnettet.dk
1 Handling uden Hænder www.visdomsnettet.dk 2 Handling uden Hænder Kompileret og redigeret af Erik Ansvang Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at vi som søgende mennesker skal føre de etiske
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereSæt grænser for det grænseløse arbejde
Sæt grænser for det grænseløse arbejde Grænseløst arbejde bliver stadig mere udbredt. Det giver medarbejderne større frihed til at kombinere arbejde og familieliv, så det passer netop til deres hverdag.
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereVil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig
Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereTak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.
Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereÅbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereFrafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser
Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie
Læs mere?????????? Brobyggeren
?????????? Brobyggeren 34-årige Nikolaj Smith Lorenzen står i spidsen for SH Groups bidrag til tilblivelsen af en af Skandinaviens største klapbroer i norske Frederikstad. En højkompliceret proces, der
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereFOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID
FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereI Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.
SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNoget om bonusprogrammer
Noget om bonusprogrammer Ofte har jeg i forskellige sammenhænge deltaget i drøftelser om incitamentsprogrammer (bonusprogrammer). Her har jeg nedfældet nogle af mine egne tanker, som andre måske kunne
Læs mereTorsdagsmeditation. Kristusmeditation. Meditationsomrids. www.visdomsnettet.dk
1 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Torsdagsmeditation Kristusmeditation Det er meningen, at torsdagsmeditationen skal erstatte din morgenmeditation. Hvis du
Læs mereSÅ ER DET SLUT MED PAPIR
SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke
Læs mereTest din viden om overenskomst
Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereNotat. Nyttejob i Hørsholm Kommune. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Nyttejob i Hørsholm Kommune Nyttejob i Hørsholm Kommune På baggrund af mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 19. marts 2013 har administrationen
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereDu har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.
Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs merePengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk
Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske
Læs mereTilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør
Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Indledning I forbindelse med undervisning på 3. år i Gomards Obligationsret del 2 udskrev underviseren en lille forelæsningskonkurrence
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereVirksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester.
Virksomhedskonsulenten af Dan Theander er en bog, der henvender sig til konsulenter, virksomhedsledere og andre, som bestiller konsulenttjenester. Den erfarne forfatter gør den til tider komplicerede opgave,
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereI would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson
Kapitel 6 Ret til forskel I would rather be exposed to the inconveniences attending too much liberty than to those attending too small a degree of it Thomas Jefferson 49 50 Ret til frihed Kapitel 6...
Læs mereFLERE FORFATTERE. Stress BIBELSTUDIE LOHSE
FLERE FORFATTERE Stress BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Arbejde glæde og sved af Ellen Esmarch Pedersen 11 2. samling: Gør jeg det godt nok? af Carsten (Sprint) Korsholm Poulsen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius 18. juni 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bøgholt
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereMedarbejderudvikling øger optimismen
TREPART AMU skal tilpasses efterspørgslen Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Onsdag den 2. september 2015, 05:00 Del: Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener
Læs mereKapitel I til Grafisk design. Kromatisk/akromatisk opbygning af gråkomponenten
Kapitel I til Grafisk design opbygning af gråkomponenten Kapitel I 2 opbygning af gråkomponenten Det følgende kapitel er en præcisering af side 101 i bogen»grafisk design«. De seks første lodrette farvefelter
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereJob E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut.
Job E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut. Ansvarlig for Evalueringen Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse 1.0 Hvor mange ansættelser har du haft
Læs mereTAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03
Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og
Læs mereLO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup
LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere2. rejsebrev fra London
2012 2. rejsebrev fra London Malene Dyhrman Flou Nielsen Hopes & Dreams Montessori Nursery School 04-06-2012 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Malene Dyhrman Flou Nielsen
Læs mereSide 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal
Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereMOTIVATIONS STRATEGIER. Al adfærd er vanebestemt. bunder i frygt. Top motivation
MOTIVATIONS STRATEGIER Motivation er efter min opfattelse de grundlæggende strategier, der automatisk bestemmer vores adfærd. Al adfærd er vanebestemt Al adfærd og dermed alle vaner bunder i frygt Frygten
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLeder i en sammenlægningsproces
Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Leder i en sammenlægningsproces Ledernes Hovedorganisation Att.: Lederudvikling Vermlandsgade 65 +++ 1048 +++ 2300 København S 11 gode råd til, hvordan kommunale
Læs mereRapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.
Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mere