Læreplan for Søndervang Dagtilbud

Transkript

1 Læreplan for Søndervang Dagtilbud Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener Krop og bevægelse Alsidig personlig udvikling Sproglig udvikling Sociale kompetencer

2 Læreplan for Søndervang Dagtilbud 2016 til 2018 Om læreplaner: Alle vuggestuer og børnehaver skal lave en skriftlig pædagogisk lærerplan, som tager udgangspunkt i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Loven om pædagogiske læreplaner har til formål at sikre læringsprocesser. Søndervang Dagtilbud arbejder med børns læring på en systematisk, synlig og differentieret måde. De 6 pædagogiske læreplanstemaer inspirerer til, at der i dagtilbuddet skabes rummelige og mangfoldige læringsmiljøer, som er lydhøre overfor børns medbestemmelse og nysgerrighed. Søndervang Dagtilbud bruger følgende dokumentation til arbejdet med og evaluering af læreplanerne. Praksisfortællinger til intern refleksion, Faglig Refleksion og Indsats (FRI model), Tidlig Registrering af Sproglig Udvikling (TRAS), Billeder/Film, Dialoghjulet (SUS), Relationsskema, Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering (SMTTE-model) samt andet dokumentation. Referater fra forældresamarbejdet samles i barnets logbog på BørneIntra. I foråret 2016 implementeres planlægning, dokumentation og evaluering (PDE) med udgangspunkt i materialet Tegn til læring fra eva.dk. Der implementeres også digitalt dialoghjul. Læreplanstemaerne planlægges systematisk og tilpasses de forskellige mål, afhængig af børnenes alder, i den enkelte afdeling. Det pædagogiske personale arbejder løbende med evaluering i forhold til de enkelte temaer, og med udgangspunkt i børnegruppen. Der er i læreplanen et særlig fokus på tidlig og forebyggende indsats. Som supplement til læreplanerne udarbejdes der handleplaner for børn med særlige behov. Læreplanstemaerne er: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener I læreplanen redegør vi for vores: 1. Læringsforståelse 2. Læringsrum 3. Pædagogiske værdier og principper 4. Relationers betydning for trivsel, læring og udvikling 5. Nærmeste udviklings zone (NUZO) 6. Børn med særlige behov 7. Ressourcer i Søndervang Dagtilbud 8. Forældresamarbejde 9. Læreplanstemaer og mål Læreplanen beskriver, hvordan vi danner grundlag for den pædagogiske indsats i relation til læreplanstemaerne. Desuden afsluttes hvert tema med et afsnit om vores forventninger til forældrenes understøttelse af læreplanstemaerne. 2

3 1. Læringsforståelse I Søndervang Dagtilbud arbejder vi i overensstemmelse med Aarhus Kommunes læringsforståelse om at: Børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer Børn har forskellige måder at lære på En sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling Et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og personalet skaber det optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i dialoghjulet Vores forståelse af læring tager ligeledes udgangspunkt i bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner. I bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner præsenteres en læringsforståelse, hvor barnet ses som aktiv medskaber af egen læring. Det hedder bl.a. at: Læring sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. (Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner 1.1). I bemærkninger til lovforslaget om pædagogiske læreplaner s.3, siges det at denne lærings- og udviklingsf r t el e gger de et børne- og voksenperspektiv og at legen må ses som væsentlig i forhold til barnets læring. Konkret lyder det: Tankegangen bag lovforslaget er, at barnet er medskaber af sin læring, som det pædagogiske personale støtter, guider og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter elle spontant opståede situationer. Læringen sker således gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Legen anses som fundamental og et middel til udvikling af børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Legen giver barnet mulighed for at afprøve, hvad barnet er god til, hvad barnet kan og hvad barnet bliver til. Læringen tager dermed ikke kun udgangspunkt i planlagte aktiviteter, men i lige s hø grad i de naturlige og pludseligt opst ede situationer, der forekommer i løbet af dagen i et dagtilbud. Relationerne mellem den voksne og barnet anses som central i læringen. Leg og læring eller læring og leg? Barnet er medskaber af egen læring og her er legen helt central. Igennem legen lærer barnet om sig selv og andre. Barnet lærer at kommunikere, at kunne sige til og fra i forhold til egne behov, at løse konflikter, at organisere, at lytte, at samarbejde, at forhandle, at koncentrere sig og barnet lærer om empati og indlevelse. Man kan sige at børnene er hinandens rollemodeller. et er er nalet gave at rgani ere dagen i dagtil ddet rnene ar rig lig ed f r at lege. Ligedet er v re gave at ikre at rnene f r oplevelser og udvikler sprog der, kan give t f til ind ld i legen. Dette gør vi igennem voksenstyrede aktiviteter, spontanitet og oplevelser. 3

4 2. Læringsrum Pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet beskriver tre læringsrum: 1. Voksenskabt læring, - v r den v k ne g r f ran arnet 2. k en t ttet læring - v r den v k ne g r ved iden af arnet 3. Leg og spontanitet, - v r den v k ne g r agved arnet Set i forhold til vores læringsforståelse bør 2. og 3. læringsrum være de dominerende i dagtilbuddet. I forhold til børn med særlige behov, kræver det meget stor opmærksomhed fra personalet at finde og udnytte 2. læringsrum, i relation til det konkrete barns nærmeste udviklingszone. Mange børn med særlige e v ar r g f r et ek tra k - derf r r ger vi g 1. læringsrum. 3. Pædagogiske værdier og principper Vi vægter, at børnene bliver livsduelige og robuste, så de får oplevelsen af at kunne mestre livet på en god måde. Det betyder, at de skal udfordres med udgangspunkt i, hvor de er i deres udvikling, og at de oplever at indgå i et forpligtende fællesskab og tage hensyn til andre. Det betyder at vi voksne som er omkring dem, understøtter og udfordrer barnet på alle udviklingsområder. Vi fejer ikke udfordringerne væk for børnene. Derimod skal vi voksne gerne stilladser barnet til at komme igennem situationerne ved blandt andet at sætte ord på det svære, så børnene på sigt kan takle de svære og udfordrende situationer selv, uden at det altid betyder, at en voksen skal indblandes. Søndervang Dagtilbud arbejder efter Aarhus Kommunes værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement I Søndervang Dagtilbud har vi en anerkendende tilgang: Alle pædagoger og andet personale i dagtilbuddet skal være gode til at indgå i tætte forpligtigende relationer. Vi arbejder for at alle børn og voksne i dagtilbuddet skal respektere - og tage hinanden alvorligt med de forskelligheder vi har. Når vi gør det, bliver vi værdifulde for os selv og hinanden. Den voksne kan med en anerkendende tilgang korrigere barnets handling og anvise nye handlinger. Anerkendelse er en væremåde - en måde vi forholder os til barnet og hinanden på. Vi ser barnet som ligeværdigt og som den, der definere dets egne oplevelser og følelser. At forholde sig anerkendende indebærer, at vi viser forståelse, empati og indlevelse for derigennem at værdsætte barnets følelser, initiativer og forsøg på at mestre eget liv. Vi vil gerne have, at dagtilbuddet er et rart sted, hvor der er plads til forskellighed og fællesskab, - hvor børn og voksne er glade for at være, og hvor alle trives og udvikler sig bedst muligt. Fra børnene er helt små, hjælper vi til socialisering ved at være nærværende, støttende og grænsesættende med særligt fokus på at give og modtage, i forhold til de forskellige intentioner børnene har i deres indbyrdes ageren. Det er den voksnes opgave at være oversætter og mægler, så alle børn føler sig set, hørt og forstået altså anerkendt. Den læring som det lille barn får i samspillet vil sætte sig vigtige spor til andre sammenhænge og relationer og bane vej for venskaber og trivsel. Ud fra barnets alder og udvikling, er det nødvendigt at se på og forstå intentioner for at tyde barnets interessefelt, som er en drivende faktor og motivation for at lære og udvikle sig. 4

5 4. Relationers betydning for trivsel, læring og udvikling Børnene lærer om sig selv gennem deres relation til andre. Troen på barnet som medbestemmende og viljestærk, gør barnet til medskaber omkring egne valg. Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til såvel børn som voksne i et fællesskab med ansvar og forpligtigelse. Det giver barnet en bred vifte af muligheder for uformel læring, primært i legen og de mangfoldige sociale rum, som barnet befinder sig i. Når ramme, kontekst og forforståelse er klar, giver det barnet muligheder for at fordybe sig i indholdet i leg og aktivitet. I Søndervang Dagtilbud vil vi gerne kendes for tætte forpligtigende relationer - derfor er det vigtigt at vi som personale tager ansvar for relationen, barnet skal i Søndervang Dagtilbud møde: Nærværende voksne, der er i stand til at motivere, inspirere og udfordre barnet Voksne der ser barnet være i besiddelse af en række færdigheder og udviklingspotentialer Voksne der er fagligt velfunderede, udfordre hinanden og reflekterer sammen Voksne der skaber de bedste muligheder og betingelser for legen, både i de fysiske rammer, i naturen og i den måde hverdagen tilrettelægges på Voksne som er bevidste om vores definitionsmagt Voksne som tager barnets perspektiv Anerkendelse på sine følelser Muligheden for at lærer at sætte egne grænser Oplevelsen af, at det er værdifuldt i sig selv 5. NUZO I Søndervang Dagtilbud arbejder vi med Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling - også kaldet NUZO (Nærmeste Udviklingszone). I vores dagligdag stiller vi hele tiden alderssvarende krav til barnet. Vi arbejder ud fra NUZO, som betyder, at det barnet kan i dag med voksenstøtte, kan det i morgen selvstændigt. NUZO er den zone, der opstår mellem hvad barnet kan klare alene, og hvad barnet kan klare under vejledning fra pædagog. Aktivering af børn skaber en ny NUZO og dermed udvikling af barnet. Det vil sige, at barnet skal udfordres men ikke mere end at barnet alligevel skal kunne følge med. Man kan forestille sig den nærmeste udviklingszone som et område, der er lige uden for barnet: 1. Ligger udfordringen indenfor det, barnet kan klare alene, sker der ingen udvikling 2. Ligger udfordringen uden for barnets nærmeste udviklingszone vil barnet føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted 3. Ligger udfordringen derimod inden for barnets nærmeste udviklingszone, vil der ske en læring Personalet skal vejlede barnet til at omforme sin erfaring til en undren, der bringer barnet ind i sin nærmeste udviklingszone. Barnet lærer bedst når det er motiveret. Derfor skal teamet være opmærksomme på, hvad det enkelte barn / børnegruppen er optaget af og har brug for. Via iagttagelser af- og kendskab til det enkelte barn, skal det 5

6 pædagogiske personale planlægge og spontant indgå i læringssituationer sammen med barnet / børnegruppen. Ligesom vi skal tilrettelægge dagligdagen, så der er plads til alle børns leg og spontanitet samt læring og udvikling. Vi vil kendes på, at vi har øje for barnets udvikling og guider barnet til at mestre det næste. I forhold til børn med særlige behov, laver vi handleplaner for at understøtte deres udvikling bedst muligt i en kortere eller længere periode. 6. Børn med særlige behov I Søndervang Dagtilbud har vi mange kulturdefinitioner og mange sprog. En del af børnene har særlige behov. Det er vigtigt at vi har samme forventninger til alle børn, og at de har samme muligheder. For at børnene får samme muligheder, skal de behandles forskelligt. Det pædagogiske personale bruger de tre læringsrum, til at understøtte barnets trivsel og udvikling. De børn, der har særlige behov, skal have ere af n get f r at t tte dere individ elle læring g dvikling. Mere af n get kan være en ærlig t tte til at n ial a il/interaktion til andre børn, sproglig udvikling, at opleve sig selv, som værende noget værd o.s.v. Med udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone laver barnets kontaktpædagog eller team kontinuerligt en handleplan, som alle i teamet arbejder ud fra. I af nittet leg g læring iger vi at rnene er inanden r lle deller. ette gælder sjældent for børnene med særlige behov. De kan have svært ved at være sammen med andre børn og svært ved at indgå i lege. De lærer derfor ikke umiddelbart af hinanden. De har brug for at være sammen med en fra det pædagogiske er nale - eller at ave en idelinjen - for at de kan koncentrere sig og lære noget. 7. Ressourcer i Søndervang Dagtilbud Alt personale i Søndervang Dagtilbud besidder de nødvendige ressourcer og kompetencer til udførelsen af kerneopgaven. Nogle har tilegnet sig helt specifikke kompetencer, som kan bruges på tværs og af afdelingerne. I Søndervang Dagtilbud har vi: Tre sprogvejleder To personaler under uddannelse som motorikvejleder. Den ene motorikvejleder er tilknyttet vores motorikbus. En naturpædagog som også er uddannet sprogvejleder i Naturbussen Campingvogn, der bruges af de to busser. En del af rammen for det pædagogiske arbejde er naturen. Her kan alle læreplanstemaer implementeres og de tre læringsrum og NUZO kan udfoldelse En Inklusionsvejleder Praktikvejledere i hver afdeling IT og digitaliseringsmedarbejder der understøtter og servicere administrationen Personale der på tværs tilrettelægger og samarbejder om familiegrupper, i sprogcenteret hvor arbejdsf r en er vi e pædagogik 6

7 8. Forældresamarbejdets betydning for læring Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik tager udgangspunkt i, at forældrene er de vigtigste og mest betydningsfulde voksne i barnets liv. Vi samarbejder med forældrene om deres barns trivsel og udvikling. Som personale skal vi støtte de familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte barnet bedst muligt. For at kunne støtte barnet bedst muligt i dets trivsel, læring og udvikling er det vores erfaring at vi skal have inddraget og vejledt forældrene. Det stiller store krav til vores viden om, og accept af forskellige holdninger, kulturer og opdragelsesidealer. Dette har igennem årene været et tilbagevendende tema for personalet og ledelsen. Vi arbejder for et ligeværdigt og respektfuldt møde med vores forældre, hvor vi gennem nysgerrighed og anerkendelse opbygger en tillidsfuld og troværdig relation til hinanden. Det gør vi bl.a. gennem hyppige samtaler med forældrene, hvor vi bruger tolk hvis vi finder det nødvendigt. Vi afholder Intro samtaler, tre måneders samtaler, SUS samtaler og samtaler ved overgange. Dagtilbuddet har en særlig handleplan frem til 2018 ang. forældreråd og bestyrelse. 9. De 6 læreplanstemaer Den pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i mål og indikatorer fra ial g j let til tat / udviklings a taler (SUS). SOCIALE KOMPETENCER Barnet øver sig i at tilegne sig sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øver hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når der udforsker og deltager i fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropsprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer skabes, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Mestring af sociale kompetencer er afgørende for, at barnet selv kan deltage og inkludere andre til at deltage i børne- og læringsfællesskaber måneder: Tilknytning og adskillelse Indgå i fællesskaber Kommunikere med følelser 7

8 At barnet vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går At barnet vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind At barnet forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At barnet kigger på det andre kigger på og gør samt efterligner andres handlinger At barnet tager initiativ til kontakt med andre At barnet giver respons med forskellige ansigtsudtryk, kropsholdninger og bevægelser At barnet giver respons med lyde, latter eller gråd overfor andre Det er vigtigt at skabe tid til nærhed og relationsdannelse i denne alder og at barnets følelser og handlinger bliver genkendt og italesat af et nærværende personale. Den voksne skaber fælles opmærksomhed hos barnet og spejler og italesætter barnets følelser. Det kan foregå f.eks ved puslebordet, hvor personalet fastholder øjenkontakten hos barnet og øver barnet i at indgå i et samspil. Det er afgørende, at der bliver brugt tid på at skabe en god aflevering af barnet, hvor personalet skaber trygge rammer og en tillidsfuld stemning. Personalet hjælper barnet og forældrene med at tydeliggøre, hvornår og hvordan man siger farvel, så det lille barn bliver bevidst om sin tilknytning og adskillelse og de følelser der er forbundet her med. Det lille barn indføres i et fællesskab, hvor der arbejdes på at få et tilhørsforhold både til de andre børn og til personalet. Det kan f. eks foregå ved, at det lille barn sidder på skødet af en voksen, mens barnet deltage i samling og derved kan indgå i fællesskabet samtidig med, at det oplever at sidde trygt hos den voksne. 2 år - på vej mod 3 år: Etablere venskaber Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Kommunikere med følelser At barnet smiler ved synet af bestemte børn At barnet spørger bestemte børn, om de vil deltage At barnet hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagende gange At barnet udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder At barnet overholder principper i enkle rolle- og konstruktionslege i samspil med andre At barnet fortæller andre, hvad de må og ikke må At barnet fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog At barnet giver respons på ængstelse og glæde At barnet viser insisterende, hvad det har lyst til 8

9 I vores pædagogiske praksis arbejder vi med barnets nærmeste udviklingszone og det gør vi ved at inddele dem i små grupper, hvor det kan få passende udfordringer. Personalet skaber rammer for, at børnene kan få øje på hinanden og kan hjælpe, efterligne og trøste de andre børn og derigennem øve sig i relationsdannelse. Barnet hjælpes til at forstå de sociale spilleregler ved, at personalet støtter barnet i at indgå i legen og tage en aktiv rolle i fællesskabet. Personalet vil tage udgangspunkt i barnets interesse og vil etablere lege, hvor barnet kan føle sig tryg og samtidig indgå i samspil med andre. Det er vigtigt, at barnets følelser bliver set og forstået og at personalet hjælper børnene til at forstå følelserne og agere i dem. Det gør vi, når vi sætter ord på det vi ser hos barnet og bruger anerkendende kommunikation i vores samvær med barnet. 3½ år - på vej mod 4½ år: Etablere og forsøge at fastholde venskaber Forstå sociale spilleregler Kommunikere med følelser At barnet viser interesse for og forsøger at lave legeaftaler med andre børn At barnet fordyber sig i perioder i selvvalgte lege med andre børn At barnet tager initiativ til lege og opsøger andre børn gentagende gange At barnet afprøver de sociale spilleregler og bruger sproget og sine erfaringer til at løse konflikter At barnet forhandler ideer til brug for spilleregler i rollelege At barnet udtrykker sine følelser sproglig og kropsligt At barnet øver sig i et nuanceret sprog for at udtrykke sine behov og følelser At barnet aflæser og sætter ord på andres kropsprog Barnet støttes i at kunne fordybe sig i selvvalgte lege med andre børn og samtidig guides til at få nye legerelationer, for at kunne føle sig betydningsfuld og medskaber af dets hverdag. Det gør vi ved at fange barnets initiativ og bygge videre på barnets ideer og handlinger. Personalet hjælper barnet til at kunne fastholde venskaber, også når der opstår uenigheder, ved at tale om, hvordan man er en god ven. Det kan foregå i en spontan situation, men det kan også rammesættes mere struktureret i børnegruppen, for at få en forståelse for hvordan vi påvirker hinanden. Barnet støttes i at få et mere nuanceret sprog, hvor det kan udtrykke sine behov og følelser og kan sætte ord på andres. I vores pædagogiske praksis har vi fokus på, at barnet øver sig i at kunne styre egne impulser, det gør vi bl.a. ved at arbejde med viljestyret opmærksomhed. 9

10 5 år - på vej mod 6 år: Etablere og fastholde venskaber Indgå i samspil med andre Handle i sociale venskaber At barnet tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen At barnet fortæller noget positivt om andre rn g r ger egre et ven At barnet hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber At barnet snakker med andre om sine tanker og følelser At barnet lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler At barnet er respektfuldt over for andre At barnet samarbejder, søger fælles løsninger og kompromisser At barnet fortæller, at aftaler, regler i lege og i spil skal overholdes og gør det selv At barnet forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet Personalet støtter barnet i at tage kontakt til andre børn og viser dem forskellige måder at være sammen på, hvor man skaber rammer for at de kan tale om deres fællesskaber og deltagelse i dette. Personalet er ansvarlig for at sammensætte børnegrupper, hvor det enkelte barn få passende udfordringer i forhold til dets sociale kompetencer. I storbørnsgruppen skabes der rammer for, at barnet få mulighed for at dele sine tanker og følelser, lytte og deltage i en samtale og øve sig i at kunne agere respektfuld overfor andre. Personalet præsenterer lege, aktiviteter og spil til børnegruppen, hvor de kan øve sig i at samarbejde, indgå kompromisser og overholde regler og aftaler. Personalet har en mere tilbagetrukket rolle for at børnene kan øve sig i at være selvstændige og afprøve mestringsstrategier. Forventninger til forældresamarbejdet: Vi ligger vægt på at skabe et gensidigt, fortroligt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene, som understøtter barnets tilknytning til personalet i afdelingen. Dette samarbejde er også vigtigt i overgangen fra vuggestuen til børnehaven. Vi vil gerne have, at forældrene deltager i sociale arrangementer i dagtilbuddet for at vise barnet, hvordan man indgår i fællesskaber. Vi forventer også, at forældrene støtter barnet i at lege med andre og vil indgå i et samarbejde med personalet omkring barnets legerelationer. Der er et fælles fokus på viljestyret opmærksomhed, med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Personalet er ansvarlig for at få givet hverdagshistorier (evt. bøger, billeder med hjem) til at understøtte den fælles opmærksomhed. Det er vigtigt, at barnets selvstændighed gradvist understøttes, både hjemme og i afdelingerne. SPROGLIG UDVIKLING Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og 10

11 refleksioner. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge sproget i situationer, hvor f. eks genstanden er uden for synsvidde måneder: Etablere sproglig kontakt Kommunikere med kendte personer Håndtere sprogets form At barnet er i dialog med andre med lyde og ord At barnet giver og tager genstande At barnet ler, klapper, siger lyd og enkelte ord At barnet bevæger hovedet ved et ja eller nej At barnet efterligner sprogmelodien i det, barnet hører At barnet siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord At barnet peger, rækker ud og skubber sig hen til noget At barnet giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagens rutiner At barnet giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning I vores pædagogiske praksis vægter vi at skabe sproglige læringsrum, hvor barnet har mulighed for at gå i dialog med andre, ved at pege, sige lyde og enkelte ord. Barnet øves i turtagning og hvor vi bl.a. understøtter barnet i at fastholde dialogen. Personalet synger med børnene, og derigennem skabes en sproglig opmærksomhed og en mulighed for at koble sig på lyde og melodier. Personalet er bevidste om at sætte ord på, hvad der foregår omkring barnet, så barnet får en sproglig bevidsthed. Dermed får barnet en oplevelse af, at være betydningsfuld og får mulighed for at give respons enten i form af kropsprog eller ved det verbale sprog. Personalet understøtter barnets sproglige udvikling ved at formidle oplevelser, fortællinger og pædagogiske aktiviteter fra vuggestuen til hjemmet. 2 år - på vej mod 3 år: Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Forstå sprogets regler At barnet søger øjenkontakt og siger noget At barnet tager initiativ til at snakke med andre At barnet snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre 11

12 At barnet giver respons på det, som andre siger og gør At barnet fortæller om sine oplevelser og udtrykker følelser At barnet siger sætninger med mindst 3-4 ord At barnet siger sit navn og leger, at det skriver At barnet bruger sproglige korrekte endelser Per nalet ka er læring r f r arnet v r der er lig ed f r at lege ed l d rd g re er. I praksis gør vi det både i små og store fællesskaber. Her får barnet mulighed for at fortælle om sine oplevelser og udtrykke sine følelser. Barnet opfordres også til at give respons på det, andre siger og gør. Vi bruger dialogisk læsning som metode, for at skabe dialog omkring en bestemt bog eller et emne og understøtter dem med sprogkufferter/kasser, som kan visuelt underbygge det verbale sprog. Personalet anvender understøttende sprogstrategier for at fastholde barnet i dialogen og får barnet til at være i dialogen så lang tid som muligt. Vi bruger også billeder og fotos til at skabe samtaleemner. 3½ år - på vej mod 4½: Etablere sproglig kontakt, lytte og give respons Kommunikere med omverden Forstå sprogets regler At barnet fortæller om sine oplevelser og erfaringer At barnet sprogligt inviterer andre børn til at lege At barnet nuancerer sproget ved hjæl af v rdan vad f rdi At barnet responderer tilpasset det andre siger og gør At barnet anvender begreber for hvordan det selv og andre har det At barnet fortæller om og inddrager egne oplevelser i leg fra eget liv og forskellige medier At barnet benytter relevante ord og bogstaver i leg At barnet viser interesse for logoer, tegn og symboler og tolker nogle af disse At barnet bruger skift i leg og kommunikati n g leger at det kriver Personalet understøtter det, barnet fortæller og indbyder dem til dialog og skabelse af historier, fortællinger og eventyr. Med temakufferter arbejder vi systematisk med barnet sprog, for at nuancere ordforrådet og for at udvikle fortællelysten hos barnet. I vores pædagogiske praksis giver vi mulighed for at barnet kan eksperimentere med det skriftlige sprog og kan få en begyndende forståelse for tegn, symboler og bogstaver. I samlinger arbejder vi med rim og remser og skaber en legende tilgang til sproget. Personalet skabe rammer for, at barnet kan indgå i rollelege, hvor barnet kan øve sig i at indgå i forskellige sproglige sammenhænge. Barnet opfordres til at fortælle om egne oplevelser, følelser og handlinger, på den måde vil barnet opleve sig selv som en kompetent samtalepartner. 12

13 5 år - på vej mod 6 år: Forstå og bruge sproget situationsuafhængigt Kommunikere med omverden Eksperimentere med skriftsprog At arnet varer ening f ldt rg l v rdan v rf r ve g vad At barnet genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted At barnet siger lange komplekse ætninger ed f rdi g At barnet fortæller sine oplevelser sammenhængende At barnet håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget At barnet snakker om og kan benytte forskellige redskaber: pen, it, pensler At barnet benytter ord, tal og bogstaver i leg At barnet at tolker, hvad logoer og skilte symboliserer At barnet genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord Barnet øves i at kunne genfortælle en hændelse eller noget, der er forgået eller skal til at foregå. Vi udfordrer barnets sprog ved at tale om det abstrakte, så barnet kan træne sin situations uafhængig af sprog. Det gør vi f. eks ved at r ge et den leg en g eller ved at lave teater ed børnene. Personalet skaber rammer for nogle børnesamtaler, hvor barnet har mulighed for at have taletid i længere tid, så barnet kan øve sig i at udtrykke sig i lange komplekse sætninger. Barnet støttes i at kunne håndtere problemer og konflikter sprogligt, ved at argumentere og udtrykke forskellige holdninger og meninger. Her støtter personalet barnet ved, at spørge ind til konflikten og baggrunden for hændelsen. Vi giver barnet mulighed for at få kendskab til tal og bogstaver igennem legende aktiviteter og ved inddragelse af de digitale medier. Forventninger til forældresamarbejdet: Vi forventer, at forældrene giver tid, plads og ro til barnet så det kan fortælle om dagens oplevelser. Personalet understøtter forældrene i at deres barn er sprogligt kompetent, ved at fortælle forældrene hvad barnet siger i dagtilbuddet og hvad personalet synger og læser sammen med deres barn. 13

14 Når sproget er blevet mere komplekst og nuanceret, opfordrer vi forældrene til at støtte og udvikle barnets sprog ved at indgå i længerevarende samtaler med dem. Personalet formidler dagens historie til forældrene, så de kan få mulighed for at spørge ind til barnets oplevelser, og på den måde øve barnet i turtagning, dialog og vedholdenhed. Vi opfordrer altid forældrene til at tale deres modersmål med barnet. KULTURELLE UDTRYKSFORMER Barnets egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, f. eks rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Barnet skaber ofte sit særlige kulturelle udtryk som en del af sit fællesskab. Barnet leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som f. eks Hv rdan er an venner g venner? eller vad er rigtigt g f rkert? e lærer af inanden g videregiver inanden erfaringer g k eten er. Når barnet møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres erfaringer udfordret, så barnet inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber måneder: At deltage i kulturelle aktiviteter At barnet griber ud, kigger og peger ved højtlæsning At barnet bevæger kroppen til musik og sange At barnet ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Personalet fordyber sig i ro med barnet i omgivelser og med materialer, som er sansestimulerende: pegebøger, følebøger, fingermaling, billeder, tegninger, sange m.m. I samvær med barnet bygger vi på gentagelser og forudsigelighed og bruger rammen til kreativitet og små eksperimenter med barnet: lege med vand, bygge i sand m.m. Vi sætter ord på farver, former, lyde lugte m.m. også selvom barnet ikke har noget sprog. 2 år - på vej mod 3 år: At være kreativ At være opmærksom på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber At barnet eksperimenterer med materialer At barnet finder på nye og anderledes måder at lege, danse synge og tegne på At barnet undersøger det, som er anderledes At barnet leger med oplevelser fra de nære omgivelser 14

15 At barnet klæder sig ud og leger at være en anden At barnet kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At barnet er aktiv med krop og sprog i dramalege At barnet udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil At barnet deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Der bruges materialer på forskellig måde, som skaber sammenhæng for barnet: vi læser en bog, viser konkreter til bogen, laver et lille skuespil over bogen og leger bogen selv. Vi arbejder med små og længere forløb. I de længere forløb er der en udvikling over tid og vi slutter ofte af med en fejring, hvor også forældre inddrages. Personalet arbejder med viljestyret fælles opmærksomhed i små grupper, hvor det er naturligt med turtagning omkring en fælles aktivitet. Den fysiske indretning appellerer til mange forskellige lege og der er tilgængelige materialer og legetøj, som barnet kan bruge i legen: udklædningstøj, bøger, legetøj, konstruktionslegetøj m.m. Personalet arbejder med sanser og har forskellige bud på instrumenter, lyde, arbejde med rytmer, sætte ord på forskellighed og ligheder, bruge stemmen på forskellig måde, lave grimasser og efterligne hinanden. Barnet får adgang til at afprøve materiale til forskellige æstetiske udtryk. 3½ år - på vej mod 4½ år: At være kreativ At være opmærksom på egen og andres kultur At deltage i kulturelle fællesskaber At barnet eksperimenterer med forskellige nye måder at lege rollelege på At barnet afprøver forskellige kropslige udtryksformer i lege, drama, dans og sang At barnet udtrykker sig i tegninger, ler og andre materialer og har fokus på detaljerne At barnet tilfører legen erfaringer fra det nære hverdagsliv, oplevelser fra ferier og fra besøg i andre familier samt viser sin inspiration fra deres traditioner og adfærd At barnet eksperimenterer med sin egen rolle i lege ved at ændre stemme, tonefald, adfærd og klæder sig ud At barnet digter små historier og inddrager figurer fra eventyr, computerspil, tv, skuespil og fra andres kulturer og vaner At barnet bruger og nuancerer det kropslige og det sproglige udtryk i rollelege, og interesserer sig for forskellige regellege og spil At barnet er nysgerrig i forhold til kulturelle forskelle og måder at leve på i forskellige lande, på landet ved havet og i storbyen At barnet bidrager til sociale aktiviteter med forskelligt kulturelt indhold med egne idéer og deltagelse Som en del at de kulturelle udtryksformer deltager vi i et lokalt samarbejde, hvor vi er med i en kunstudstilling. Vi arbejder med roller og figurer i små grupper og lader det smitte af på børnenes egen leg eller omvendt gribe en leg, som børn har og giver den næring ved hjælp af: udklædning, rekvisitter, masker, små film, lyd m.m. Personalet laver inddragende aktiviteter, hvor børn har forskellige roller som skuespillere og publikum evt. på skift, så alle får mulighed for at prøve alle roller. Personalet understøtter barnet i at lege 15

16 med og smage på ord, så børnene får mulighed for at finde på rimord, fjolleord m.m. Vi arbejder med kultur bredt i institutionen, som kan have mange forskellige udtryk. Samtidig deltager vi i kultur udenfor institutionen: teater, biograf, besøger andre institutioner, går på biblioteket. 5 år - på vej mod 6 år: At være kreativ At forstå egen og andres kultur At reflektere over etiske og moralske emner og dilemmaer og give svarmuligheder At barnet deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer At barnet fortæller om følelser og idéer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk At barnet former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At barnet leger rolle- og andre børnelege At barnet fortæller om forskellige kulturer og traditioner At barnet begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At barnet udtrykker, at det er svært og er i tvivl, når forskellige interesser, forudsætninger og behov er til stede. Bidrager med konkrete forslag til måder at håndtere dem på At barnet spørger og reflekterer over livet og døden At barnet i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Vi sætter kreative processer i gang og motiverer børnene i at deltage udfra egne forudsætninger: rim, historier, billeder, skuespil, radio teater, bøger. I aktiviteterne giver vi barnet mulighed for at dyrke detaljen og egne udtryk og præsenterer mange forskellige materialer. Per nalet inv lverer rn i at ka e r dfra f r kellige te aer f. ex. restaurant, hvor gæster bliver inviteret og barnet kan være gæst, tjener eller kok, som har hver sin rolle. Vi skaber aktiviteter, der giver mulighed for følelsesmæssige og filosofiske overvejelser, som børn har i den alder f. eks. ved hjælp af velvalgt litteratur og tager børnenes følelser alvorligt omkring de store spørgsmål. Personalet leger med i børnenes leg og accepterer deres præmisser i forsøg på at skabe en ideal verden. Personalet arbejder for at skabe sammenhæng mellem egen og andres kultur. Forventninger til forældresamarbejdet: Vi forventer, at forældrene understøtter og deler barnets kreative udfoldelse, som f. eks. at male, danse og synge. Vi opfordrer forældrene til at vise interesser for barnets egenproduktion, f. eks. tegninger, teater forestilling, sang. I det lokale miljø er der forskellige arrangementer, hvor man kan se en mangfoldighed af kulturelle udtryksformer, f. eks kunstudstilling, byfest og afdelingernes egne arrangementer. Vi vil opfordre familierne til at deltage. 16

17 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Barnet er vej til at dvikle en eg ndende identitet: Hve er jeg g vad kan jeg?. et nder ger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Barnet øver sig i at være ud- og vedholdende, når det står over for udfordringer, som det umiddelbart ikke kan håndtere. Det tilegner sig derved en ukuelig- og robusthed, som har stor betydning for dets dannelse her og nu og i fremtiden måneder: At have indlevelse i andre At tage initiativ At være psykisk robust At barnet rækker ud med hænderne At barnet smiler og siger lyde til eget spejlbillede At barnet bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At barnet tager øjenkontakt At barnet reagerer på kontakt At barnet kikker, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli At barnet forsøger sig frem, gentagne gange At arnet kravler eller r er ig d i n e givel er At barnet gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre Personalet har en særlig opmærksomhed på barnets tilknytning og adskillelse ved start i dagtilbuddet, når barnet bliver afleveret, i løbet af dagen og ved afhentning. Personalet sætter ord på barnets mentale tilstand og giver den fælles opmærksomhed plads. Det lille barn bliver mødt med tilpas udfordring og særligt i starten tæt på en voksen, som kender barnets behov. Vi har opmærksomhed på barnets følelse af behag/ubehag og understøtter følelserne sprogligt. 2 år - på vej mod 3 år: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust 17

18 At barnet smiler, når andre smiler At barnet trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade At barnet kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At barnet uopfordret spørger til andre At barnet uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan At barnet forpligter sig og er vedholdende i løsning af små fælles opgaver At barnet bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt At barnet viser med krop og sprog, hvad det vil At barnet kan trøstes og falde til ro Så ofte som muligt deler vi børnene i mindre fællesskaber, med nærvær i leg og aktivitet og sikrer hermed, at alle børn bliver set, hørt og forstået. Personalet er bevidst om at afkode og italesætte barnets følelser. I alderen fra 1 1/2 til 3 år er barnets hjerne særlig modtagelig for, i mindre fællesskaber, at udvikle den viljestyrede opmærksomhed. Dette betyder at barnet kan vente på tur, indgå i en gruppe, fordybe sig i leg og opgaver, udvikle sin kreativitet og være samarbejdende. Personalet præsenterer barnet og børnegruppen for oplevelser, der går fra det kendte til det nye i små portioner. Vi giver barnet tryghed og forudsigelighed via det kendte som f.eks samling og at have sin faste plads ved bordet. 3½ år - på vej mod 4½ år: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust At barnet beskriver sine følelser og forståelse for andre børn samt spørger til dem At barnet trøster, hjælper eller henter hjælp, hvis andre ser ud til at have behovet At barnet eksperimenterer med sin position og rolle i børnefællesskabet og efterligner andre At barnet siger til og fra, øver sig i at sætte grænser, opretholder og finder balancen mellem andres og egne behov At barnet tydeliggør og reflekterer over andre og andres behov og idéer At barnet supplerer aktivt andres initiativer med egne idéer og forslag At barnet afprøver nye lege og er vedholdende, at barnet eksperimentere og etablere nye relationer At barnet håndterer udholdende andre børns udfordringer og anvisninger At barnet reflekterer over sine erfaringer med modgang og med at lære sig noget nyt Hverdagen er tilrettelagt med vekselvirkning mellem leg og planlagte aktiviteter. Barnet kan blive præsenteret for nye input til legen og samtidig være med til at skabe og udvikle leg via egne og andres idéer og behov. Personalet præsenterer barnet for lege, bøger, spil, teater m.m. med fantasi, som taler til den magiske alder, som barnet befinder sig i nu. I den pædagogiske praksis italesættes og arbejdes der med, at der er forskel på dig og mig, og at vi samtidig har brug for hinanden. Personalet hjælper barnet til at være tydelig og 18

19 afgrænsende ved at mærke efter, sige til og fra og være personlig, uden at vi sætter regler op, hvilket hjælper barnet med at øve og styre impuls. Barnets selvstændighed styrkes med små opgaver og roller i dagligdagen som f. ex. dække bord, hjælpe med affald, pynte op til fest. 5 år - på vej mod 6 år: At have indlevelse i andre At tage vare på egen personlig integritet At være psykisk robust At barnet udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger At barnet udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp At barnet opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At barnet fortæller, hvad det vil være med til og ikke være med til At barnet kræver sin ret til at beskæftige sig med noget, som det selv har valgt At barnet argumenterer for at blive lyttet til og forstået At barnet viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter At barnet giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem At barnet håndterer andre børns udfordringer og afvisninger I vores pædagogiske praksis arbejder vi med den fælles opmærksomhed via aktiviteter, som øver barnet i at vente på tur, bakke de andre op, når det er deres tur og være opmærksomme på det, som andre kommer med. Personalet viser barnet, at dets følelser er ok og betragter vrede, som en god følelse, der skal forstås i en sammenhæng. De tegn på selvstændighed og de initiativer, som barnet viser, giver mulighed for at det selv kan løse opgaver og vælge, når det er muligt. Personalet opmuntrer til at give barnet opgaver, hvor de skal hjælpe hinanden og gøre noget godt for andre. Vi anerkender barnets gode og svære følelser ved bl.a. at tale om dem. Det giver en vi følelse og mindsker angst for eksklusion. I gruppedannelser på tværs af fællesskaber, kan barnet indgå i nye relationer, som kan være med til at hjælpe barnet i processen med at forlade børnehavelivet. Personalet viser barnet, at der kan være mange måder at være sammen på, end den det er vant til. Når vi vælger aktiviteter viser personalet, hvordan det fælles tredje kan bliver behandlet på mange forskellige måder, det appellerer til barnets kreativitet og til mødet med noget nyt, f. eks. dialogisk læsning. Forventninger til forældresamarbejdet: Personalet giver sig altid god tid til forventningsafstemning ift. barnets opstart i dagtilbuddet. Vi ønsker at forældrene bruger afhentning og aflevering til at skabe en god overgang fra hjem til dagtilbud og omvendt. Dette kan være forbundet med mange følelser for barnet, og derfor er personalet i tæt dialog med forældrene om at kunne rumme barnet følelser. Barnet øver sig i at være i relation med andre og i et fællesskab både i hjemmet og i dagtilbuddet. 19

20 KROP OG BEVÆGELSE Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser måneder: at deltage i hverdagsrutiner at anvende sanserne at koordinere kroppens grundbevægelser At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med de aktiviteter der finder sted At barnet reagerer ved kendte lyde, dufte og kropssprog, f.eks ved at smile eller græde At barnet kluk-ler ved overraskelser og udtrykker protestlyde ved afvisning At barnet ler, når kroppen bevæges At barnet giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik At barnet griner ved kropslig kontakt og græder ved kropslig belastning At barnet står på begge ben og bærer sin egen vægt At barnet går med støtte, skubber sig af sted eller kravler At barnet sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Personalet lader så vidt muligt barnet selv afprøve, hvad det kan med sin krop. Derfor er rammer og redskaber vigtige i vore pædagogiske praksis, så barnet kan udfolde sig bedst muligt. Der skal være plads til at kravle, øve sig i at gå og sidde. At barnet er med i hverdagens rutiner, giver mulighed for at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge og hermed få mulighed for at øve sig i at koordinere kroppens grundbevægelser. Personalet er rollemodeller for børnene og derfor er vores ageren og aktive deltagelse vigtig for at skabe bevægelsesglæde. Vi spejler derfor både barnets kropslige udfoldelser og deres mimik, for at skabe en større bevidstgørelse omkring kroppens muligheder. Personalet vægter højt, at de tre grundsanser bliver stimuleret taktilsansen (føle), vestibulærsansen (balance) og kinæstesisansen (muskel og led), derfor laver vi aktiviteter, hvori sanserne indgår. 20

21 2 år - på vej mod 3 år: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At være rutineret i sine grundbevægelser At barnet klarer af- og påklædning At barnet vasker hænder og hjælper til med at børste tænder At barnet tager initiativ til at gå på toilettet At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer At barnet er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne At barnet efterligner andres bevægelser med kroppen Vi skal i vores pædagogiske praksis være tålmodige, da det er vigtigt at vi hjælper barnet til at blive selvhjulpen. Derfor er personalet bevidste om de tre læringsrum. Personalet benytter sig af alle muligheder for at bruge kroppen sammen med barnet. Vi laver rum indendørs, hvor der er mulighed for at barnet får en bevidstgørelse omkring egen krop. Det kan være vilde aktiviteter, såvel som stille aktiviteter, begge dele er med til at udfordrer barnet i forhold til nærmeste udviklingszone. Ligeledes bruger vi uderummet, hvor vi kan udfordre kroppen på en anden måde. Heri indgår Motorikbussen. Vi laver aktiviteter, hvor barnet både kan koncentrere sig alene, men også aktiviteter, hvor det får mulighed for at se, hvad de andre børn gør med deres krop. Her er det igen personalets opgave at være rollemodeller. Når vi aktivt bruger vores krop vil børnene spejle sig i os, hvilket vil medvirke til en større bevægelsesglæde. 3½ år - på vej mod 4½ år: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At være rutineret i sine grundbevægelser At barnet klarer af- og påklædning, rydder op og finder sine ting At barnet benytter toilettet, tørrer sig, ordner sit tøj og vasker hænder At barnet hjælper til med praktiske gøremål ved oprydning, flytning af ting og ved måltider At barnet bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer og mestrer begreberne at løbe, hoppe, rulle, gynge, svinge, kaste og gribe At barnet anvender ord for sine sanseindtryk og for kroppens funktioner At barnet efterligner andres kropslige bevægelser 21

22 At barnet går, løber, kravler, slår kolbøtter, gynger, kaster, balancerer på et ben og skifter mellem højre og venstre ben At barnet cykler, løber og går over længere distancer At barnet veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse Personalet giver plads til at barnet selv kan klare de opgaver, der hører til f.eks påklædning, ved at være tålmodige og ved at organisere sig, så barnet får den nødvendige tid. Personalet udfordrer barnet i dets motoriske udvikling, så det tør afprøve nye ting og dermed kan mestre flere kropslige udfordringer. Der er i dagtilbuddet mulighed for at udfolde sig både med vilde og med stille lege. Vi bruger uderummet, hvor der er mulighed for at komme på længere ture, så børnenes udholdenhed styrkes. Personalet planlægger i samarbejde med motorikvejlederen, hvor det giver bedst mening at tage hen i forhold til den gruppe børn der skal med og deres motoriske øvebaner. 5 år - på vej mod 6 år: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At være rutineret i sine grundbevægelser At barnet klarer af- og påklædning samt toiletbesøg At barnet tager passende tøj på i forhold til vejret At barnet hjælper til med praktiske gøremål At barnet handler i overensstemmelse med sproglige opfordringer At barnet beskriver de kropslige fornemmelser glæde, frygt, vrede, smerte osv At barnet fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At barnet mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt At barnet veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse At barnet udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Personalet har ved forskellige aktiviteter samlet de kommende skolebørn i både store og små fællesskaber, afhængigt af aktiviteten. For aldersgruppen 5 år på vej mod 6 år er det: svømmehal, skøjtehal, løb, akrobatik og gymnastik på skolen. Barnet kommer på nogle længere ture, hvor dets udholdenhed udfordres. Ligeledes er zonen for barnets nærmeste udvikling tænkt ind i alle bevægelsesaktiviteter. I den pædagogiske praksis er vi bevidste om, hvornår vi bruger de tre læringsrum. Dagtilbuddet har Motorikbussen, som kører børnene til forskellige steder, afhængigt af hvad der er brug for at øve og stimulere. Det er personalets opgave at være rollemodeller for bevægelse og kropslig udfoldelse, hvilket giver barnet bevægelsesglæde. Forventninger til forældresamarbejdet: Vi har som personale en forpligtigelse til at få formidlet til forældrene hvad vi har fokus på i forhold til krop og bevægelse, så de kan støtte op om en positiv udvikling. Vores formidling er vigtig, da vi kan se, hvad barnet øver sig på og hvor det er vigtigt at støtte det, så grundbevægelserne bliver automatiseret. At forældrene 22