OVERBLIK OVER DE SENESTE NYHEDER INDEN FOR IT-RETTEN

Transkript

1 it-update JULI 2004 UDGIVER Advokatfirmaet von Haller REDAKTION Advokat Jesper Langemark OVERBLIK OVER DE SENESTE NYHEDER INDEN FOR IT-RETTEN IT-UPDATE er advokatfirmaet von Hallers papirbaserede nyhedsbrev. I IT-UPDATE giver vi et overblik over de vigtigste nyheder inden for IT-retten. En mere detaljeret omtale af de enkelte nyheder kan findes på der indeholder alle nyheder fra vores elektroniske nyhedsbrev. Denne udgave af IT-UPDATE omfatter perioden primo oktober 2003 medio juni Ønsker du ikke fremover at modtage IT-UPDATE, beder vi dig have ulejlighed med at meddele os dette pr. på info@vonhaller.dk eller på telefon nr I denne udgave af IT-UPDATE behandler vi følgende emner: ANSÆTTELSESRET DOMÆNENAVNE EU REGULERING IMMATERIELLE RETTIGHEDER MARKEDSFØRING SELSKABSRET DIGITAL SIGNATUR IT-SIKKERHED AKTUEL IT-RETLIG LITTERATUR God læselyst! Kalkbrænderihavnen, den 28. juni 2004 Advokatfirmaet von Haller

2 2 AFTALERET K01 STANDARDKONTRAKTEN ER GODKENDT OG OFFENTLIGGJORT Statens standardkontrakt for kortvarige IT-projekter er færdiggjort. Kontrakten hedder K01 og afløser den tidligere kontrakt, K-18. Den samlede kontraktpakke kan hentes på Den nye standardkontrakt er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Statens IT-råd. Kontrakten er et agreed document, dvs. en kontrakt, som har opbakning fra både kunde- og leverandørorganisationer. K01 s anvendelsesområde er kortvarige IT-projekter vedrørende anskaffelser af standardsystemer med få tilretninger. Dette forudsætter typisk et tidsmæssigt forløb på mindre end 6 måneder med samlet levering på overtagelsesdagen. Arbejdsgruppen går nu i gang med at udarbejde en standardkontrakt for større og mere komplekse IT-projekter. K02 som er navnet på den nye kontrakt forventes offentliggjort i 2005 og afløser den nuværende standardkontrakt, K-33. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Jesper Langemark. STANDARDKONTRAKT FOR XML-BASEREDE SERVICES ER SENDT I UFORMEL HØRING Videnskabsministeriet sendte den 18. maj 2004 en ny standardkontrakt for XML-baserede services i en uformel høring. Kontrakten og de tilhørende bilag kan hentes på Standardkontrakten er beregnet på offentlige myndigheders indgåelse af aftaler om tilgængeliggørelse af data og/eller funktionalitet via XML-baserede services, hvor den offentlige myndighed optræder som serviceudbyder. Formålet med standardkontrakten er, at offentlige XML-baserede integrationsprojekter baserer sig på den samme aftale. Anvendelsen af standardkontrakten er dog ikke obligatorisk. Standardkontrakten kan også anvendes i tilfælde, hvor en privat virksomhed optræder som serviceudbyder, eksempelvis ved videredistribution af en offentlig myndigheds data. Den endelige version af standardkontrakten forventes offentliggjort på i løbet af juli Kontaktperson for nærmere information: Advokat Jesper Langemark.

3 3 ANSÆTTELSESRET AKTIEOPTIONSLOVEN: NY LOV OM KØBERET ELLER TEGNINGSRET TIL AKTIER MV. I ANSÆTTELSESFORHOLD LOV NR. 309 AF 5. MAJ 2004 Folketinget har den 29. april 2004 vedtaget den såkaldte Aktieoptionslov, hvis formål er, at klarlægge den tvivl, der har været om medarbejderoptioner ved medarbejderens fratræden. Loven gælder også for anpartsoptioner. Den nye lovs grundprincip er, at den part, der opsiger ansættelsesforholdet, mister sin ret. Det vil i store træk sige, at hvis en medarbejder vælger at opsige sin stilling for at skifte job, bortfalder medarbejderens ret til at udnytte tildelte optioner. Dette er omvendt ikke tilfældet, hvis medarbejderen fratræder grundet pensionering eller siges op. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, men har virkning for alle aftaler, hvor tildelingen af optioner sker efter at loven er trådt i kraft. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Kristian Beltner. BORTVISNING EFTER BRUG AF INTERNET I STRID MED SIKKERHEDSFORSKRIFTER VESTRE LANDSRET DOM AF 28. APRIL 2003 (UFR VL) En systemadministrator blev bortvist efter at have brugt Internettet i strid med virksomhedens sikkerhedsforskrifter. Systemadministratoren havde fået udleveret en bærbar pc, så han kunne koble sig på Internettet via virksomhedens netværk. Det fremgik af virksomhedens sikkerhedsforskrifter, at Internettet ikke måtte anvendes til privat brug, og at medarbejderne ikke måtte gemme kodeordet til opkoblingen på computeren. Systemadministratoren havde gemt kodeordet på sin hustrus computer, så hun kunne komme på Internettet, og havde derved overtrådt virksomhedens forskrifter. Landsretten fandt, at denne overtrædelse af sikkerhedsforskrifterne var så grov, henset til systemadministratorens betroede stilling, at bortvisningen var berettiget. Landsretten fastholder dermed den hidtidige praksis fra bl.a. Østre Landsrets dom af 24. januar 2003 om den ansættelsesretlige betydning af virksomhedens retningslinier for anvendelse af Internet og s. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Kristian Beltner.

4 4 DOMÆNENAVNE AFGØRELSE I JUSTIFIKATIONSSAGEN VEDRØRENDE CO.DK SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 15. JUNI 2004 Sø- og Handelsretten har afgjort, at Dansk Internet Forum (DIFO) ikke må slette virksomheden Digital Marketing Support ApS (DMS) registrering af domænenavnet co.dk. DMS havde den 16. januar 1997 registreret domænenavnet co.dk og i den forbindelse tilsluttet sig de dagældende regler for.dk-domænet. DIFO overtog i 1999 administrationen af domænenavne under.dk-domænet, og den 11. april 2000 vedtog DIFO s bestyrelse et nyt regelsæt for.dk-domænet, herunder pkt om inddragelse af domænenavne i almenhedens interesse. DIFO besluttede i 2000 at inddrage domænenavnet co.dk under henvisning til regelsættets pkt DMS indgav begæring til fogedretten om forbud mod sletningen, men fik ikke medhold. DMS kærede kendelsen til Østre Landsret, som ikke fandt, at DIFO havde hjemmel til inddragelsen og derfor nedlagde forbudet. Under den efterfølgende justifikationssag i Sø- og Handelsretten påberåbte DMS sig, at DIFOs regelsæt var vedtaget efter DMS registrering af domænenavnet, samt at DMS ikke var medlem af DIFO. DMS gjorde på denne baggrund gældende, at DMS aldrig havde tiltrådt DIFO s regelsæt og derfor ikke var underlagt dette. Sø- og Handelsretten fandt, at retsforholdet mellem DIFO og DMS har karakter af en masseaftale, og afviste derfor DMS synspunkt om, at DIFO ikke skulle have mulighed for at foretage ændringer heri, når særlige grunde taler for det. Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at der skal foreligge ganske væsentlige grunde for at inddrage et domænenavn. Denne bevisbyrde mente retten ikke var løftet, og DIFO var dermed ikke berettiget til at inddrage domænenavnet fra DMS. Forbudet blev derfor stadfæstet. Afgørelsen er principiel, idet en række registranter har registreret et væsentligt antal domænenavne før stiftelsen af DIFO, i lighed med DMS. Det må efter dommen antages, at disse registranter er bundet af DIFO s regelsæt, på trods af, at de ikke udtrykkeligt har accepteret det. Afgørelsen slår således fast, at DIFO s selvregulering af.dk-domæner er lovlig. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen.

5 5 HØJESTERET OVERFØRER BR.DK TIL BR HØJESTERETS DOM AF 25. MARTS 2004 En IT-virksomhed, havde i 1998 registreret domænenavnet br.dk og ville kun overdrage domænenavnet til legetøjskæden BR mod betaling af kr ,00. IT-virksomheden hævdede, at registreringen var foretaget, fordi br står for HTML-kommandoen break. BR anlagde sag ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at registrering og opretholdelse af domænenavnet var i strid med markedsføringslovens 1 og 5 og varemærkelovens 4, stk. 2. Dette blev bl.a. begrundet i, at BR i 1973 fik varemærkeregistreret et figurmærke med BR som centralt element, og at BR nu var et velkendt og indarbejdet varemærke. Sø- og Handelsretten gav BR medhold i, at der var tale om en overtrædelse af markedsføringslovens 1 og 5, fordi varemærket BR er velkendt i Danmark, at IT-virksomheden manglede konkrete retmæssige planer for anvendelsen af domænenavnet, og at BR led markedsføringsmæssig skadevirkning ved ikke at kunne anvende domænenavnet. Derimod var der ikke tale om en overtrædelse af varemærkelovens 4, stk. 2, da domænet ikke var taget i brug. IT-virksomheden blev pålagt vederlagsfrit at overdrage domænenavnet br.dk til BR. Højesteret stadfæstede dommen, og pointerede i sin afgørelse som er i tråd med tidligere praksis at afpresning af indehavere af forretningskendetegn ikke accepteres af domstolene. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen. WIPO KENDELSE VEDR. LEGO WIPO KENDELSE AF 12. DECEMBER 2003 (CASE NO. D ) WIPO har truffet afgørelse i sagen vedrørende registrering af domænenavnene legosystem.com, legosystems.com og legosysem.com, som LEGO-koncernen mente var i strid med dennes kendetegnsrettigheder. Domænerne var registreret af et firma kaldet This Domain for Sale. Når WIPO træffer afgørelse i domænetvister, følges den såkaldte UDRP-procedure (Uniform Domain Name Resolution Policy), som indebærer, at klageren skal godtgøre tre forhold: (i) det registrerede domænenavn er identisk eller overvejende identisk med klagerens varemærke, (ii) registranten har ikke rettigheder til eller anden legitim interesse i domænenavnet, og (iii) domænenavnet er registreret og benyttes i ond tro. Registranten ønskede at udbyde domænerne til salg på auktionsvilkår til de største detailsælgere af LEGO-legetøj, men tilbød at sælge dem til LEGO for USD ,00 per styk. Dette kunne lade sig gøre, mente registranten, fordi LEGO s varemærkerettigheder i USA var udløbet. WIPO s afgørelse blev, at registranten blev dømt til at overdrage alle tre domænenavne til LEGO, idet alle betingelserne herfor var opfyldt. Herved forkastede WIPO altså registrantens forklaring og fastslog, at registreringen var sket i ond tro. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen.

6 6 AFGØRELSER OM THOMSEN.DK OG REINHARDT.DK KLAGENÆVNETS AFGØRELSER AF 23. JANUAR 2004 I sagen vedrørende thomsen.dk ønskede klageren, der hed Thomsen til efternavn at få domænenavnet overdraget til brug for sin families hjemmeside og -adresse. Navnet Thomsen er optaget på Civilretsdirektoratets liste over forbeholdte navne. Registranten Jubii A/S, benyttede domænenavnet i et forretningskoncept, hvor domænenavnet tilbydes som -adresse for folk, der hed Thomsen til efternavn. Jubii A/S havde mere end 100 brugere, som som en del af deres -adresse. Nævnet fandt, at klagerens efternavn er et almindeligt efternavn. Den beskyttelse, der tilkommer den enkelte bærer af et sådan navn, er derfor begrænset, da anvendelsen af navnet normalt ikke er egnet til at skabe forveksling. Der var på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at Jubii A/S registrering og brug af domænenavnet thomsen.dk var en krænkelse af klagerens rettigheder efter personnavneloven. Samme dag afsagde klagenævnet kendelse i en tilsvarende sag vedrørende domænenavnet reinhardt.dk. Navnet Reinhardt er også optaget på Civilretsdirektoratets liste over forbeholdte navne. Domænenavnets ejer havde oplyst, at reinhardt.dk var registreret med henblik på etablering af efternavnsportaler, og at ideen til dette forretningskoncept var opstået efter inspiration fra Jubii A/S koncept. Nævnet lagde vægt på, at slægtsnavnet Reinhardt bliver båret af en begrænset kreds af personer i Danmark. Den påtænkte anvendelse af domænenavnet var derfor egnet til at skabe forveksling med klageren og dennes familie. Registrering og brug af domænenavnet var således en krænkelse af klagerens rettigheder efter personnavneloven. Der er ikke tidligere taget stilling til lovligheden af sådanne efternavnsportaler. Afgørende for sagernes forskellige udfald var udbredelsen af de to efternavne; Thomsen er et almindeligt efternavn, mens der kun er få, der hedder Reinhardt. Det har dog muligvis også spillet ind, at Jubii A/S allerede havde mere end 100 brugere, som havde en thomsen.dk adresse, mens reinhardt.dk endnu ikke var taget i brug. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen.

7 7 AFGØRELSE OM ON-AIR.DK KLAGENÆVNETS AFGØRELSE AF 15. DECEMBER 2003 Klageren ejede en virksomhed, som blev drevet under betegnelsen On-Air A/S og fandt det generende, at der på hjemmesiden under domænenavnet on-air.dk stod Lukket og slukket. Under sagen kom det frem, at teksten på hjemmesiden var ændret, så det nu blot fremgik af hjemmesiden, at der ikke var adgang til serveren. Nævnet fandt, at de forskellige tekster, som registranten havde lagt på hjemmesiden, var egnede til at give urigtige forestillinger om klagerens virksomhed. Nævnet lagde også vægt på, at registranten ikke havde dokumenteret anden brug af domænenavnet. Da registranten heller ikke havde imødegået klagerens påstand om, at registreringens egentlige formål var at sælge domænenavnet til On-Air A/S, blev registreringen fundet at være i strid med gældende dansk ret, herunder markedsføringslovens 1. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen. SØREN PIND HAR RET TIL SOERENPIND.DK KLAGENÆVNETS AFGØRELSE AF 7. NOVEMBER 2003 Søren Pind, borgmester i København, ønskede at få domænenavnet soerenpind.dk overført til sig, da den hjemmeside, som lå under domænenavnet blev brugt til at kritisere ham, bl.a. på grund af hans tidligere sammenligning af graffitimalere med voldtægtsforbrydere. Siden blev ikke anvendt til erhvervsmæssige formål og domænenavnet var ikke blevet tilbudt overført mod betaling. Reglerne i varemærke- eller markedsføringsloven kunne derfor ikke bruges. Spørgsmålet var herefter om personnavneloven var krænket. Dette kræver, at navnet er blevet brugt uberettiget, og at forveksling let kan ske. Klagenævnet lagde vægt på, at domænenavnet bærer Søren Pinds fulde navn, og at det derfor vil blive identificeret med ham. Klagenævnet lagde herefter til grund, at denne identifikation var meningen med hjemmesiden, og at registreringen dermed udgjorde en uberettiget brug af navnet. Søren Pind fik følgelig domænet overdraget til sig. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Pernille Borup Petersen.

8 8 IMMATERIELLE RETTIGHEDER LETTERE AT ANSØGE OM PATENT- BRUGSMODEL- OG DESIGNBESKYTTELSE Det er nu muligt at søge om beskyttelse af patenter, brugsmodeller og designs direkte via Internettet på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside Online-ansøgningsskemaet er mere omfattende end det traditionelle ansøgningsskema, og ansøgningen støttes af en række hjælpe- og informationsfunktioner, som skal sikre korrekt udfyldning. Også bilag til ansøgningen kan vedhæftes elektronisk, hvilket sparer tid og besvær for både ansøgeren og ansøgningsmyndigheden. Kontaktperson for yderligere information: Advokatfuldmægtig Lars Bing Lauritzen. EU-DIREKTIV OM SOFTWAREPATENTER VEDTAGET FORSLAG TIL EU-DIREKTIV AF 18. MAJ 2004 Ministerrådet har vedtaget Kommissionens forslag til et direktiv om softwarepatenter. Forslaget blev godkendt uden at tage højde de mange ændringer, som EU-Parlamentet havde foreslået under Parlamentets behandling for at komme kritikerne af forslaget i møde. Der er dog stadig et stykke vej, før direktivet kan vedtages endeligt, idet det nu atter skal behandles i det nyvalgte Parlament. Formålet med direktivforslaget er at harmonisere reglerne om patentering af software. Ifølge Kommissionen hersker der en betydelig uklarhed på dette område, bl.a. fordi de nationale myndigheder og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har administreret reglerne forskelligt. En softwarerelateret opfindelse kan dermed være patenterbar i ét medlemsland, men ikke i et andet, hvilket går ud over det indre markeds effektivitet. Ifølge den Europæiske Patentkonvention og den danske patentlov kan der ikke gives patent på software "som sådan". Dette forbud er dog ifølge EPO's praksis ikke til hinder for, at der meddeles patent, hvis softwaren har "teknisk effekt". EPO og de nationale patentmyndigheder har således udstedt omkring europæiske patenter på software relaterede opfindelser. Omvendt har EPO i en række sager afvist at udstede patent på softwareimplementerede forretningsmetoder på grund af manglende teknisk effekt.

9 9 I direktivforslaget lægges der op til en videreførelse af EPO's praksis. Der skal således fortsat ikke kunne gives patent på software som sådan. Omvendt skal softwarerelaterede opfindelser kunne patenteres, hvis den fornødne tekniske effekt foreligger. Forslaget indeholder en temmelig intetsigende definition af begrebet teknisk effekt. Man må derfor hente inspiration i EPO's praksis for at være i stand til at vurdere, om den fornødne tekniske effekt foreligger. Direktivet forholder sig ikke direkte til softwareimplementerede forretningsmetoder. Direktivets krav om teknisk effekt, og Kommissionens udtalelser i forbindelse med forslagets offentliggørelse, lægger dog op til en fortsat restriktiv holdning på dette område. Kontaktperson for yderligere information: Advokat Jesper Langemark. NORSK DOM OM LINKING MELLEM BOLIGPORTALER TRONDHEIM TINGSRETTS KENDELSE AF 27. JANUAR 2004 En norsk ejendomsmægler havde på sin hjemmeside - oprettet en søgemaskine, hvor man kunne søge efter boliger. Hvis man ønskede at søge hos andre mæglere, blev man ledt til en side, hvor links til mæglerne var lagt ind. Søgemaskinen foretog ikke en søgning i mæglernes databaser. Ejendomsselskabet Finn ( påstod sine rettigheder krænket af Notar s linking til Finn s hjemmeside og ønskede et forbud mod Notar.no. Finn påberåbte sig bl.a. overtrædelse af ophavsretslovens beskyttelse af databaser, svarende til den danske ophavsretslovs 71, samt overtrædelse af markedsføringsloven svarende til den danske markedsføringslov 1 om god forretningsskik. Retten mente, at Finn s database nød beskyttelse, men at linkingen ikke udgjorde en ny offentliggørelse på en sådan måde, at der var tale om en fremførelse i ophavsretlig forstand. Tingsretten fandt også, at Finn havde accepteret normal brug af databasen via Internettet, hvor linking er en af de mest grundlæggende og mest benyttede funktioner. Notar udnyttede heller ikke Finn s database udover det normale. Notar forsøgte dermed ikke at snylte på Finn s goodwill og linkingen var derfor heller ikke i strid med markedsføringsloven. På denne baggrund blev Ejendomsselskabet Finn nægtet det ønskede forbud. Da de norske og danske regler på området er stort set enslydende, er afgørelsen interessant i den danske debat om lovligheden af dybe links. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Kasper Heine.

10 10 IT-KRIMINALITET AFGØRELSE OM BEVISER I PIRATKOPIERINGSSAGER VESTRE LANDSRETS DOM AF 13. MAJ 2004 En ung mand blev i 2002 i Retten i Skjern dømt for ophavsretlige krænkelser og pålagt at betale en erstatning på ,- kr. Det eneste bevis i sagen var en CD-rom, som angiveligt indeholdt en liste over indholdet af en server. Serveren var blevet konfiskeret i forbindelse med en razzia mod et netparty, hvor den unge mand deltog. Serveren blev senere returneret som del af et forlig, men inden da kopieredes en liste over indholdet over på en CD-rom. Den liste blev ført som bevis for, at den unge mands computer indeholdt en række musik-, film- og spilfiler. Den unge mand mente derimod, at udskriften ikke viste indholdet af hans computer. Vestre Landsret fandt det ikke bevist, at udskriften beviste, at den unge mands computer indeholdte de anførte filer. Årsagen til dette var, at udskriften ikke stammede fra selve bevissikringen, men blot fra en kopiering af serverens indhold, og at denne kopiering var blevet udført af rettighedshavernes egne repræsentanter. Dommen er blandt andet interessant derved, at den beskriver, hvilke metoder rettighedshavere kan og navnlig ikke kan benytte i forbindelse med anvendelse af reglerne om bevissikring i RPL kapitel 57a. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Kasper Heine. NY LOV TIL BEKÆMPELSE AF IT-KRIMINALITET LOV NR. 352 AF 19. MAJ 2004 Folketinget har den 11. maj 2004 vedtaget en ændringslov, som tilslutter Danmark til Europarådets konvention om bekæmpelse af IT-kriminalitet. Loven ændrer en række love (straffeloven, retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven), så de kommer i bedre overensstemmelse med den tekniske udvikling og giver mere effektive midler til at bekæmpe og sanktionere IT-kriminalitet. Politiet har bl.a. fået et nyt redskab til brug for opklaring af sager om IT-kriminalitet, så udbydere af telenet eller teletjenester nu kan påbydes at foretage såkaldt hastesikring af elektronisk data. Hastesikring betyder, at data i en periode på 90 dage ikke må slettes som led i udbyderens normale drift. Dette sikrer, at dataene eventuelt senere kan udleveres som led i politiets efterforskning. Kontaktperson for nærmere information: Advokatfuldmægtig Lars Bing Lauritzen.

11 11 BEKENDTGØRELSE OM OVERVÅGNING AF TELENETTET SENDT I HØRING Justitsministeriet har sendt den såkaldte logningsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen er udstedt på baggrund af nylige ændringer til Retsplejelovens 786 om indgreb i meddelelseshemmeligheden. De danske udbydere af telenet/-tjenester pålægges i bekendtgørelsen store byrder i form af registrering ( logning ) af deres kunders brug af de udbudte tjenester. Den øgede pligt til logning af bl.a. kommunikation via Internettet giver politiet forbedrede efterforskningsmuligheder. Der sker dog ingen ændringer af de almindelige betingelser for politiets ret til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der kan derfor kun forlanges adgang til logfiler og kun ved forudgående indhentelse af en dommerkendelse. Bekendtgørelsen omfatter udbydere af telenet og teletjenester, hvilket som udgangspunkt betyder alle udbydere af elektronisk overføring af kommunikation. En række udbydere er dog helt eller delvist undtaget fra logningspligten, bl.a. arbejdspladser og mindre boligforeninger. Der er lagt op til en lang overgangsperiode, så reglerne først træder i kraft den 1. juli For udbydere, som er delvist undtaget fra logningspligten, træder reglerne først i kraft den 1. juli Baseret på de mange overvejende kritiske høringssvar er det sandsynligt, at der vil ske ændringer i den endelige bekendtgørelse. Kontaktperson for nærmere information: Advokatfuldmægtig Lars Bing Lauritzen. SERVER I UDLANDET IKKE TIL HINDER FOR KRÆNKELSE AF DANSK OPHAVSRET RETTEN I ÅRHUS KENDELSE AF 18. DECEMBER 2003 En ung mand fra Århus havde stillet to fildelings-tjenester til rådighed på Internettet via domænerne emule-portalen.com og edonkey2000.dk. Efter påstand fra Antipiratgruppen nedlagde fogedretten i Århus forbud mod fildelings-tjenesterne, selvom serveren, der hostede dem, stod i udlandet. Antipiratgruppen gjorde gældende, at fildelings-tjenesterne var i strid med ophavsmændenes eneret til kopiering og tilgængeliggørelse for almenheden af de musikværker, computerspil m.v., som blev udvekslet på portalen, og at ejeren af hjemmesiderne medvirkede til overtrædelse af denne eneret. Indehaveren af emule-portalen.com og edonkey2000.dk argumenterede under sagen for, at krænkelserne ikke var omfattet af dansk ophavsret, da serveren stod i Schweiz. Dette synspunkt forkastedes imidlertid af fogedretten. Kendelsen slår fast, at man godt kan ifalde et medvirkensansvar efter den danske ophavsretslov for fildeling, selvom serveren står i udlandet, da selve kopieringen sker i Danmark. Hertil kom, at selvom en af hjemmesiderne lå under et.com-domæne, rettede den sig mod Danmark. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Kasper Heine.

12 12 MARKEDSFØRING PRINCIPIEL DOM OM SPAM SØ- OG HANDELSRETTENS DOM AF 21. JANUAR 2004 Sø- og Handelsretten afsagde dom i en sag vedrørende firmaet Aircoms udsendelse af mellem og uopfordrede reklame-telefaxer over en periode på ca. 4 måneder. Da det er i strid med markedsføringslovens 6a, at fremsende uopfordret reklamemateriale pr. telefax, blev Aircom idømt en bøde på kr. Sagen er principiel derved, at Sø- & Handelsretten i dommen fastlægger nogle retningslinjer for bødeniveauet for uopfordrede reklamer, hvad enten disse udsendes pr. fax, eller SMS. Kontaktperson for nærmere information: Advokat Jesper Langemark. PERSONDATABEHANDLING EF-DOMSTOLENS FØRSTE FORTOLKNING AF DATABESKYTTELSESDIREKTIVET EF-DOMSTOLENS DOM AF 6. NOVEMBER 2003 (SAG NR. C-101/01) EF-domstolen har afsagt sin første dom vedrørende fortolkningen af databeskyttelsesdirektivet i forbindelse med besvarelse af en række præjudicielle spørgsmål, som var indgivet af en svensk domstol. Hovedsagen for den svenske domstol var en straffesag om overtrædelse af personuppgiftslagen. Tiltalte havde oprettet en hjemmeside med oplysninger om sine arbejdskolleger, bl.a. navn, telefonnummer, fritidsinteresser og lignende. Domstolen fastslog indledningsvis, at der var tale om en behandling i direktivets forstand, fordi det var muligt at identificere de enkelte personer på hjemmesiden ud fra de givne oplysninger. Under sagen blev det endvidere fremført, at der var tale om videregivelse af personoplysninger til et tredjeland, fordi hjemmesiden kunne tilgås fra udlandet. EF-domstolen konkluderede imidlertid, at der ikke var tale om videregivelse til et tredjeland i direktivets forstand, blot fordi personer udenfor EU havde adgang til hjemmesiden. Kontaktperson for yderligere information: Advokat Pernille Borup Petersen.

13 13 UDBUDSRET DE NYE EU-UDBUDSDIREKTIVER ENDELIG OFFENTLIGGJORT EU-TIDENDE AF 30. APRIL 2004 De nye EU-udbudsdirektiver er blevet offentliggjort i EU-Tidende. Ifølge Konkurrencestyrelsen forventes direktiverne implementeret i Danmark inden for ca. 6 måneder fra offentliggørelsen i EU-Tidende. Formålet med de nye direktiver er bl.a. at forenkle og smidiggøre anvendelsen af EU-udbudsreglerne. Derfor er der i direktiverne flere nyskabelser, herunder nye udbuds- og kontraktformer samt udvidede muligheder for at drage nytte af elektronisk kommunikation i udbudsprocessen. Særligt interessant for IT-anskaffelser er den nye udbudsform, konkurrencepræget dialog. Advokatfirmaet von Haller har udarbejdet et særskilt nyhedsbrev herom. Kontaktperson for yderligere information: Specialkonsulent Peter Dann Jørgensen.

14 14 ANDRE AKTUELLE EMNER ADVOKATFIRMAET VON HALLER TILBYDER DIGITAL DEPONERING Advokatfirmaet von Haller tilbyder en ordning med digital deponering af kildekode, der kan udbygges, så den også omfatter back-up af data. Deponeringsservicen fungerer ved, at de relevante data overføres via en sikker forbindelse (Internettet eller dedikeret linie), lagres og udleveres under nærmere fastlagte forhold på CDrom eller andet egnet medie. Den digitale deponeringsservice udbydes i samarbejde med datalagringsvirksomheden DM Save A/S (ejet af Mærsk Data). Deponeringsproduktet er kommet i stand på initiativ af bl.a. ASP-foreningen. Kontaktpersoner for yderligere information: Advokat Jesper Langemark. NYE SKÆRPEDE REGLER FOR ELEKTRONISK FAKTURERING BEKENDTGØRELSE NR AF 12. DECEMBER januar 2004 ændredes kravene til indholdet af en faktura, og der blev indført særlige regler for, hvornår en virksomhed kan anvende elektronisk fakturering. Ifølge de nye regler skal en faktura indeholde en række specifikke oplysninger, bl.a. udstedelsesdato, fortløbende nummer, sælgers momsnummer, navn og adresse på sælger, navn og adresse på køber og mængden og arten af varen/ydelsen. For elektronisk fakturering stilles der yderligere krav til sikkerheden således, at ægtheden af fakturaens oprindelse bliver sikret. Ved fremsendelse af en elektronisk faktura skal der anvendes elektronisk signatur, enten baseret på et kvalificeret certifikat eller elektronisk dataudveksling (EDI). Køberen skal også være indforstået med, at der anvendes elektronisk fakturering. Kontaktperson for yderligere information: Advokatfuldmægtig Lars Bing Lauritzen.

15 15 AKTUEL IT-RETLIG LITTERATUR NICOLAI DRAGSTED, OLE HORSFELDT, JESPER LANGEMARK OG CLAUS SØRENSEN K01 med kommentarer Forlaget Thomson Bogen indeholder væsentlige fortolkningsbidrag, alternative formuleringer og praktiske råd til såvel kontraktteksten som de til K01-kontrakten hørende modelbilag. Bogen retter sig mod både rådgivere og praktikere og gennemgår systematisk de overvejelser, der ligger bag de enkelte kontraktbestemmelser. Internethåndbogen Forlaget Børsen Ledelseshåndbøger JAN TRZASKOWSKI (RED.) M.FL. EU electronic Commerce Law Jurist- og Økonomforbundets Forlag HENRIK UDSEN Den digitale signatur - ansvarsspørgsmål Forlaget Thomson NIELS BO JØRGENSEN, JAKOB PLESNER MATHIASEN OG JOHAN SCHLÜTER E-Handelsloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag HENRIK SPANG-HANSSEN Cyberspace & International Law on Jurisdiction Jurist- og Økonomforbundets Forlag PETER BLUME Behandling af persondata - en kritisk kommentar Jurist- og Økonomforbundets Forlag KIM FROST Tilbud og opfordringer i elektronisk handel UfR 2003 B, p. 359 PETER BLUME Databeskyttelsesrettens harmonisering UfR 2004 B, p. 45 KIM FROST Kopispærringer i digitale værker UfR 2004 B, p. 142 FORBRUGEROMBUDSMANDEN Nordisk undersøkelse av internettsider for barn og unge 2003 JUSTITSMINISTERIET Høringsnotat over Justitsministeriets bekendtgørelse om logning og overvågning af telenettet DATATILSYNET index.html Offentliggørelse af billeder på Internet Offentliggørelse af oplysninger om elever på Internet Offentliggørelse af personaleoplysninger på Internet JENS SCHOVSBO Immaterialrettens afbalancering Jurist- og Økonomforbundets Forlag

16 Advokatfirmaet von Haller er en moderne advokatvirksomhed med fokus på de juridiske aspekter af ny teknologi, herunder informations- og netværksteknologi samt e-handel. Firmaet blev stiftet i januar 2001 og har siden været i rivende udvikling og beskæftiger i dag 19 medarbejdere, heraf 11 jurister. Vores specialkompetencer, kombineret med en god forretningsmæssig forståelse og et omfattende netværk, sætter os i stand til at yde en højt kvalificeret rådgivning. MARTIN VON HALLER GRØNBÆK, ADVOKAT (L) mhg@vonhaller.dk JESPER LANGEMARK, ADVOKAT (L), LL. M. jl@vonhaller.dk BENJAMIN LUNDSTRÖM, ADVOKAT, LL. M. bl@vonhaller.dk KASPER HEINE, ADVOKAT kh@vonhaller.dk PETER LUND MEYER, ADVOKAT, LL. M. plm@vonhaller.dk PERNILLE BORUP PETERSEN, ADVOKAT pbp@vonhaller.dk KRISTIAN BELTNER, ADVOKAT kb@vonhaller.dk PETER DANN JØRGENSEN, SPECIALKONSULENT, CAND.MERC.JUR. pdj@vonhaller.dk JOACHIM MØLLER ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, CAND.MERC.JUR. jma@vonhaller.dk LARS BING LAURITZEN, ADVOKATFULDMÆGTIG lbl@vonhaller.dk MORTEN MARK ØSTERGAARD, ADVOKATFULDMÆGTIG mmo@vonhaller.dk UDGIVER ADVOKATFIRMAET VON HALLER Pakhus 4, Kalkbrænderiløbskaj 4, 2100 København Ø info@vonhaller.dk Telefon: Telefax: REDAKTION ADVOKAT JESPER LANGEMARK Redaktionen sluttet den 28. juni 2004 LAYOUT : WHERE2GO CLIENT PUBLISHING TRYK : SCANPRINT