Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Adresse: Niels Juels Gade 91 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: Oplyst for perioden: 133,37 MWh fjernvarme Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A B C D E F G Højt forbrug C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledninger i kælder 2 Varmeanlægget forsynes med udekompenserende automatik 3 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 3,16 MWh fjernvarme -184 kwh el 13,92 MWh fjernvarme 8,46 MWh fjernvarme kr kr. 1,9 år kr kr. 4,0 år kr kr. 16,2 år 4 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 569 kwh el kr kr. 4,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres.

2 SIDE 2 AF 10 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 716 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 10 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 5 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm mineraluld 44,66 MWh fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er i energimærkningen benævnt: Andelsboligforeningen Niels Juels Gade. Projekteringsnummer hos Grontmij Carl Bro: Energimærket er udarbejdet efter retningslinier i Håndbog for Energikonsulenter 2008 af 1. januar 2009, version 2. Ejendommen er en andelsboligforening fordelt på 2 opgange, 1 med indgang fra Aldersrovej og 1 med indgang fra Niels Juels Gade. Der er i alt 19 lejligheder med køkken og bad. Ejendommen består af 1 bygningen opført i 1934 og er i 5 etager samt høj kælder. I 2001 gennemgik bygningen en række forbedringer, herunder efterisolering, nye vinduer og varmeinstallationer. Der er i kælder indrettet depotrum, vaskerum, cykelparkering mm. Derudover er der indrettet et gæsterum med køkken, hvor der er installeret radiator til opvarmning. Dette er dog ikke medregnet i energimærket. Kælderen er regnet for uopvarmet. Ejendommens "gavle" støder op mod to etageboligejendomme, som er antaget opvarmet til min 20 C, hvorfor der ikke ske varmetab herfra. Ejendommen er forudsat fuldt beboet og opvarmet til 21 C samt at der bades hver dag. Der er indhentet bygningstegninger med plan, snit og facade. Tegningerne er kontrolleret ved opmåling på stedet og tegningerne er sammen med bygningsgennemgangen lagt til grund for energimærkningen. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Enhedspriser i energimærkets besparelsesforslag er vejledende og kan kun opnås i forbindelse med udførelse af større arbejder. Det anbefales at indhente mindst 2 tilbud. Forbrug er oplyst som kopi af afregning fra forsyningsselskaberne. Kopier er udleveret af bygningsejer. Angivelse af de enkelte lejligheders varmeudgifter er et beregnet gennemsnit. Varmeudgifterne for den enkelte lejlighed vil være afhængig af brugeradfærd. Det vil sige, at den enkelte lejligheds faktiske forbrug

4 SIDE 4 AF 10 afhænger af, hvor meget varme lejeren bruger. Det afhænger bl.a. af vejret, husstandens størrelse, forbrugsvaner samt ønsket temperaturer i boligen. I oversigten for udgifter til varme i lejlighederne er det energimærkets oplyste forbrug, der er anvendt. Energimærkningen omfatter 1 bygning. Der foretages månedlige aflæsninger af forbrug. Det beregnede fjernvarmeforbrug er på 124,31 MWh pr. år mod det graddagkorrigerede oplyste fjernvarmeforbrug på 133,37 MWh pr. år. Forskellen er på 3,06 MWh (7 %). Årsag til afvigelsen er formentlig, at trappeopgange er regnet for opvarmet til 20 grader. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Bygningen har hanebåndsspær og er med sadeltag. Taghældningen er 45 grader og taget er belagt med teglsten. Loft mod det uopvarmede tagrum er efterisoleret med 175 mm mellem bjælkelag. Konstruktionen overholder netop de nuværende minimumskrav til U-værdier angivet i Bygningsreglementet Ydervægge Ydervægge består af massiv teglmur med en tykkelse der varierer fra 60 cm i stueetagen til 36 cm i 3- og 4. etage. Ved baderum er der efterisoleret med 100 mm isolering og 75 mm gasbetonblok med puds. Den massive ydervæg uden isolering overholder ikke de nuværende minimumskrav til U- værdier angivet i Bygningsreglementet Det er oplyst at der i nogle enkelte lejligheder er efterisoleret under brystningspartier ved vinduer. Dette er dog ikke medregnet i energimærkningen. Det anbefales, at dette som minimum gøres i alle lejligheder.

5 SIDE 5 AF 10 Bygningsdele Forslag 5: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Alle vinduer er udskiftet i 2001 og er med rammer og karme i træ/alu af fabrikat Velfac 400. Vinduer er monteret med 2 lags lavenergirude. Hoveddøre er eksisterende trædøre. Vinduer overholder alle de nuværende minimumskrav til U-værdier angivet i Bygningsreglementet Hoveddøre overholder dog ikke de nuværende minimumskrav til U-værdier angivet i Bygningsreglementet Det vil dog ikke være økonomisk rentabelt at udskifte dørene. Gulve og terrændæk Etageadskillelsen mod uopvarmet kælder er udført i beton og slidlagsgulv og er forudsat uisoleret. Dog er der isoleret med mm polystyren i baderum hvor der er gulvvarme. Etageadskillelsen uden isolering overholder ikke de nuværende minimumskrav til U- værdier i Bygningsreglementet Forslag 3: Efterisolering af eageadskillelse mod uopvarmet kælder. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere, hvilke lofthøjde i kælderen der kan accepteret - jo lavere lofthøje jo større isoleringstykkelse. Foruden varmebesparelse reducerer isoleringen også støjgener fra kælderen til stueetagen samt gør gulvtemperaturen mere behagelig i stueetagen.

6 SIDE 6 AF 10 Ventilation Ventilation Bygningen ventileres med 2 nyere udsugningsanlæg i fabrikat Exhausto BESF Anlæggene er placeret i tagrummet, hvorfra 2 kanaler er ført i 2 installationsskakte til lejlighedernes baderum. Tilførsel af udeluft sikres igennem udeluftventiler. Den ventilerede luftmængde er vurderet ud fra anlæggenes datablad til på m³/h, svarende til 75 m³/h pr. lejlighed. Bygningen anses for at være normal tæt. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Bygningens forbrug af varmt brugsvand registreres ikke. Der er i energimærkeberegningen forudsat et årligt forbrug på 250 liter pr. m² svarende til 320 m³ i alt eller 17 m³/lejlighed. Det varme brugsvand produceres med et solvarmeanlæg af fabrikat ARCON S-350. Solvarmepanelerne er på 21 m² monteret på taget og føres via varmeslanger ned i teknikrum i kælderen til en liters beholder med 30 mm isolering. Beholderen er tilsluttet fjernvarmeforsyningen via en veksler for supplerende forsyning af varme i kolde perioder. Varmtvandsanlægget er udført med cirkulation. På varmtvandsanlæggets cirkulationsledning er der monteret en 3-trins cirkulationspumpe med en effekt på 90 W. Pumpen er i fabrikat Grundfos UPS Varmtvands- og cirkulationsledninger til fordelerarrangementer i bygningen er fremført i installationsskakte og isoleret med 30 mm isolering. I teknikrum er rørene isoleret med 30 mm isolering. Der findes dog flere meter inkl. komponenter som er uisoleret. Herudover findes der uisolerede varmtvandsledninger i kælderen. Forslag 1: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 4: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Fordelingssystem

7 SIDE 7 AF 10 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i bad som styres af en returtermostatventil. Varmefordelingsrør fra teknikrum og frem til radiatorerne er uden vejkompensering. Der er ikke regnet med sommerstop på varmeanlægget. Der er i alt 6 stigstrenge på varmeanlægget. Rørene er isoleret med 20 mm isolering i installationsskaktene og 50 mm i teknikrum. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ejendommens varmeanlæg er ikke forsynet med udekompenserende automatik. Forslag 2: Varmeanlægget forsynes med udekompenserende automatik med mulighed for natsænkning. Vedvarende energi Solvarme Der er monteret nyt solvarmeanlæg til produktion af brugsvand. Solvarmeanlægget er af fabrikat ARCON S350. Solfangere er koblet sammen med solvarmebeholder, placeret i teknikrum. Beholderen har en volumen på liter, og er tilsluttet fjernvarme til supplering af varme i kolde perioder. Vand Toiletter Ejendommens toiletter er 2-skyls toiletter. Armaturer Ejendommens armaturer er 1-grebs armaturer og 2-grebs armaturer. Brusearmaturer er termostatarmaturer.

8 SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1934 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 1280 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1280 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR-ejermeddelelsen er boligarealet oplyst til 1280 m². Det opvarmede areal er opmålt til 1280 m² og stemmer dermed overens med BBR-ejermeddelelsen. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 448,00 kr. pr. MWh 1,85 kr. pr. kwh ,61 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Lejlighedernes varmeforbrug opgøres efter fordelingsmålere i lejligheder. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter

9 SIDE 9 AF 10 Type kr. Type kr. Type kr. Type kr. Type kr.

10 SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Sofiendalsvej 94, 9200 Telefon: Aalborg SV hjg@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.