NOTAT Til Kulturministeriet

Transkript

1 NOTAT Til Kulturministeriet RADIO- OG TV-NÆVNET København den 1. november 2005 Nye radioområder 1. Opgaven Kulturministeriet har i brev af 23. juni 2005 anmodet Radio og tv-nævnet om et oplæg til, hvordan Danmark kan inddeles i ca. 30 naturlige dækningsområder. Som udgangspunkt defineres et naturligt dækningsområde som en eller flere byer med tilhørende opland med i størrelsesordenen indbyggere. Der skal så vidt muligt tages hensyn til den kommende kommunale struktur. Nævnet anmodes samtidigt om forslag til prioriteringen af sendemulighederne (planlægningsrækkefølgen) for dækningsområderne. Endelig skal Nævnet give forslag til prioriteringen af fordelingen af resterende sendemuligheder til ikke-kommercielle lokale radioer. Nævnet har afholdt to møder med KOMM, Radioerne, SLRTV og KL med henblik på at drøfte inddelingen. Det andet møde blev afbrudt, da lokalradioorganisationerne ikke ønskede at deltage i et arbejde, der hvis en replanlægning endeligt besluttes vil medføre færre kommercielle og ikkekommercielle lokalradioer. Mediesekretariatet Vognmagergade 10, København K Telefon: Direkte: Telefax: rtv@mediesekretariatet.dk CVR nr Bank: Jyske Bank Reg.nr Konto nr De tre organisationer meddelte siden skriftligt, at de ikke ønskede at fortsætte arbejdet. Kopi af brevene vedlægges til orientering. 2. Overvejelser om kriterierne for områderne Med ændringen fra 275 til nu 98 kommuner, er byggestenene til ca. 30 radioområder blevet langt færre, og opgaven i en vis forstand blevet enklere, men på den anden side må der derfor oftere træffes svære valg. Nævnet lægger nemlig vægt på, at lokal radio kan bidrage til, at de nye kommuner, hvor de omfatter flere tidligere kommuner eller dele deraf, styrkes i borgernes bevidsthed. Derfor er Nævnets forslag til radioområder fuldt ud baseret på de nye kommuners grænser. Det ville være utilfredsstillende at foreslå opbrydninger af det, der just er lagt sammen. Naturlige dækningsområder kan have flere betydninger. For det første kan det henvise til rent geografiske forhold Danmark har f.eks. mange kyster. For det andet kan pendlingsmønstre, dvs. hvor man tager på arbej- J.nr

2 2 de, spille en rolle. 1 For det tredje kan handelsmønstre (bladkredse) og avishold vise noget om den naturlige tilknytning. 2 For det fjerde kan der ses på, om de tidligere kommuner indgik i fælles lokal radio-nævn med naboerne. Endelig skal det tilstræbes, at et radioområde har i størrelsesordenen indbyggere. Nævnet ser dette (minimums-)krav som et vejledende grundlag for en levedygtig kommerciel radio, men de øvrige hensyn geografi, pendling, handelsmønstre, lokale nævn har samlet ført til, at der undtagelsesvis foreslås noget mindre områder og selvfølgeligt meget større områder omkring de store byer og i hovedstaden. Inddelingen af landet i ca. 30 områder sker ikke med udgangspunkt i frekvensmæssige optimeringer, og forslaget er heller ikke forelagt IT- og Telestyrelsen. Alligevel gøres sine steder nogle lægmandsbemærkninger om konsekvenser for frekvensbelastningen af forskellige valg. De må kun tages som lægmandsbetragtninger. I det følgende forslag gives kun detaljerede begrundelser for de (nye) kommuners placering i radioområdet, hvor der er modstridende hensyn. Folketallene er fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Der er taget hensyn til sammenlægninger og grænsekorrektioner. Område 1. Vejle Vejle 101 Fredericia 49 I alt 150 Område 2. Horsens Horsens 76 Hedensted 32 I alt 108 Den nye Hedensted kommune samler tre tidligere kommuner: Hedensted ( indb.), Tørring ( indb.) og Juelsminde ( indb.). Efter 1 Oplysninger om pendling er hentet fra Anne Kaag Andersen: Commuting Areas in Denmark, AKF Forlaget, juni Ved analyse af data fra 1995 når forfatteren frem til to mulige inddelinger af Danmark med hhv. 51 og 35 områder. 2 Inddelingen i handelsdistrikter eller rettere bladområder findes i Oplagstal og Markedstal fra Dansk Oplagskontrol, udg. som her anvendes er fra 2002.

3 3 alle kriterier (pendling, handel, avishold, fælles nævn) har Hedensted og Tørring været rettet mod Vejle, og Juelsminde lige så klart imod Horsens. Folketallets vægt peger således på, at den nye kommune skal indgå i Vejles radioområde. Imidlertid vil det give en bedre balance i områdernes indbyggertal at lægge Hedensted i Horsens radioområde nr. 2., som ellers kun vil have indbyggere. Vejle-området er i forvejen så stort ( indb.), at det kan være selvstændigt uden Hedensted som grundlag. Område 3. Århus Århus 295 Odder 21 For lille til eget område Skanderborg 55 For lille til eget område Faverskov 43 Syddjurs 40 Samsø 4 I alt 458 Århus er entydigt pendlingsområdet for alle omgivende kommuner. Århusområdet skal dækkes helt af tre selvstændige højeffektsendere. (Om Samsø se senere) Område 4. Silkeborg Silkeborg 84 Naturligt område, skønt under Område 5. Viborg & Salling Viborg 90 Skive 48 Pendler Viborg I alt 138 Område 6. Randers Randers 93 Norddjurs 38 Bl.a. Grenå I alt 131

4 4 Område 7. Himmerland Mariagerfjord 42 Arden, Hobro, Hadsund, Mariager Vesthimmerland 38 Aalestrup, Farsø, Løgstør, Års Rebild 28 Nørager, Skørping, Støvring I alt 108 De tre nye kommuner i Himmerland ligger mellem Ålborg, Viborg og Randers, men har flere tegn på selvstændighed i forhold til de store byer, og derfor foreslås det, de udgør et eget radioområde. Hobro og Hadsund er således egne handelsdistrikter og har fælles radionævn sammen med flere mindre, tidligere kommuner uafhængigt af Ålborg. Mariager har været orienteret imod Randers i syd og ikke imod Ålborg. Års er et center for pendling indenfor Vesthimmerland og har handelsdistrikt med Ålestrup. Rebild kommune er ganske vist mest rettet imod Ålborg efter handel, pendling og lokalt nævn (dog hører Skørping til Hobro-nævnet), men Rebild kommune kiler sig ned mellem de to andre kommuner og indgår på den måde geografisk i området. De tidligere ni, nu tre kommuner har tilsammen indbyggere i en række mindre byer og deres oplande og udgør således tilsammen et naturligt radioområde. Område 8. Sønderborg (Alssund) Sønderborg 76 Aabenraa 60 I alt 136 To ret selvstændige naboområder Område 9. Sønderjylland Haderslev 56 Tønder 41 I alt 97 To ret selvstændige naboområder

5 5 Område 10. Kolding Kolding 89 Vejen 41 Pendler mest Kolding I alt 130 Område 11. Esbjerg Esbjerg 115 Varde 49 Pendler Esbjerg Billund 26 Se nedenfor Fanø 3 Pendler Esbjerg I alt 193 Billund kommune omfatter nu de tidligere kommuner Grindsted ( indb.) og Billund (9.000 indb.). De udgør et fælles handelsdistrikt (Grindsted) og er begge med i samme store fællesnævn imod vest (Ribe). I øvrigt er Grindsted efter pendling og avislæsning klart vendt imod Esbjerg, mens Billund lige så klart er vendt imod Vejle. Skønt den nye kommune har fået Billunds navn og det kan signalere en tilknytning til Vejle, foreslås det alligevel ud fra Grindsteds betydeligt større folketal, at den nye kommune indgår i Esbjergs radioområde. Område 12. Herning Herning 83 Ringkøbing-Skjern 58 Ikast-Brande 39 Pendler Herning I alt 180 Område 13. Holstebro Holstebro 56 Lemvig 23 Struer 23 I alt 102

6 6 Område 14. Limfjord Thisted 46 Morsø 22 I alt 68 Naturligt område, skønt under Område 15. Ålborg Ålborg 192 Jammerbugt 39 Pendler overvejende Ålborg Brønderslev- 35 Pendler Ålborg Dronninglund I alt 266 Ålborgområdet skal dækkes helt af to selvstændige højeffektsendere. Område 16. Vendsyssel Hjørring 68 Pendler Hjørring Frederikshavn 64 Pendler Frederikshavn Læsø 2 I alt 134 Hjørring og Frederikshavn er pendlingsområder for de mindre kommuner, som nu er lagt sammen med de to byer. Om Læsø se nedenfor. Område 17. Sydfyn Svendborg 58 Fåborg-Midtfyn 51 Pendler mest Odense Langeland 14 Ærø 7 I alt 130 Selvom den nye Fåborg-Midtfyn kommune omfatter lokale områder, der er klart rettet imod Odense, prioriteres hensynet til, at kommunen som helhed skal indgå i samme radioområde, og det må nødvendigvis være Sydfyn. Om Ærø og Langeland se nedenfor

7 7 Område 18. Vestfyn Assens 41 Pendler Odense Middelfart 36 Pendler Odense, sekundært Middelfart I alt 77 Vestfyn rummer noget under indbyggere. Både Middelfart og Assens er dog egne handelsdistrikter og Middelfart har eget lokalt radionævn. Pendlingen til Odense er på den anden side dominerende, bortset fra Middelfarts omegn, der pendler til Middelfart. Område 19. Odense Odense 186 Nyborg 31 Kerteminde 23 Bogense 29 I alt 269 Odenseområdet skal dækkes helt af to selvstændige højeffektsendere. Område 20. Slagelse (Vestsjælland) Slagelse 76 Korsør, Skælskør Sorø 28 I alt 104 Område 21. Holbæk (Odsherred) Holbæk 67 Kalundborg 49 Pendler delvist Slagelse Odsherred 33 I alt 149 Område 22. Næstved (Sydsjælland) Næstved 78 Vordingborg 46 Pendler Næstved I alt 124

8 8 Område 23. Køge (Østsjælland) Køge 55 Solrød 21 Se nedenfor Ringsted 31 Stevns 22 Fakse 34 Pendler mod Nord, ikke Næstved I alt 163 Solrød ligger tæt ved Køge og har fælles radionævn med Køge, skønt pendlingen naturligvis mest er imod København. Område 24. Roskilde Roskilde 79 Lejre 26 I alt 105 Område 25. Hillerød (Frederiksborg) Hillerød 45 Frederikssund 43 Frederiksværk- 30 Hundested Gribskov 40 Allerød 23 Se nedenfor I alt 181 Allerød har fælles nævn med Hillerød, og ligger tæt på Hillerød, skønt pendlingen mest går mod København. Område 26. Helsingør Helsingør 61 Fredensborg 39 Ellers bliver området for lille I alt 100

9 9 Område 27. Lolland-Falster Guldborgsund 64 Nykøbing F Lolland 49 I alt 113 Område 28. Bornholm Bornholm 43 Øens beliggenhed Område 29 a, b og c: Hovedstaden Hovedstaden omfatter i dette forslag cirka 1,4 mio. indbyggere og er selvsagt et økonomisk attraktivt samlet område. Vedtagelsen om, at der skal etableres tre højeffektsendere i området kan forstås på to måder: Det kan forstås således, at alle tre sendere skal dække hele området, således at hele hovedstadsområdet får tre fælles lokale sendere. Alternativt vil Radio- og tv-nævnet dog pege på, at der kan være andre muligheder ud fra publicistiske og kommercielle hensyn. Området består fortsat af 22 kommuner og utallige lokale og regionale institutioner, som danner grundlag for nyhedsformidling. Desuden findes storcentre og andre annoncører, som tilbyder handel eller service indenfor dele af området. I forvejen findes regionalt DRs Københavns Radio og Radio 100 FM, foruden at alle landsdækkende medier ofte fokuserer på København eller hovedstadens samlede forhold. På den baggrund vurderer Nævnet, der er behov for tre lokale radioer, som hver dækkede dele af hovedstadsområdet mere tæt på. Området kunne inddeles i disse tre områder: 29 a. Centrum København 502 Frederiksberg 92 Tårnby 40 Dragør 13 Rødovre 36 Hvidovre 50 I alt 733

10 10 29 b. Nord Gentofte 69 Lyngby-Tårbæk 52 Rudersdal 54 (Søllerød og Birkerød) Hørsholm 24 Furesø 37 (Farum og Værløse) Egedal 39 (Ledøje-Smørum. Stenløse, Ølstykke) Gladsaxe 62 Herlev 27 Ballerup 47 I alt c. Syd Glostrup 21 Albertslund 28 Høje Tåstrup 46 Brøndby 35 Vallensbæk 12 Ishøj 21 Greve 48 I alt 211 Med ca , og indbyggere ville sådanne tre radioområder være fuldt levedygtige kommercielt, og stationerne kunne muligvis enes om visse fælles nyhedsdækninger. Fordelen ville være, at de hver for sig desuden kunne yde en bedre lokal nyhedsbetjening end tre stationer, som dækker hele hovedstaden. F.eks. er behovet for daglig trafikservice ikke ens i nord og i syd. Når frekvensplanen skal lægges, ville det antageligt vise sig at være meget krævende at finde frekvensplads til tre højeffektsendere, som dækker hele hovedstaden. Tre noget svagere sendere placeret i centrum, nord og syd vil lægge beslag på færre af de begrænsede frekvensressourcer. 3. Oversigt og prioritering af rækkefølgen Forslaget om 29 radioområder er samlet i nedenstående oversigt, rangordnet efter folketallet i områderne. Denne rækkefølge anbefaler Nævnet også som prioriteringsrækkefølge for den tekniske planlægning, således at højeffektsendere tildeles fra toppen. Hvis ikke alle områder kan få en højeffektsender, anvises indenfor området et net af så få sendere med lavere effekt som muligt. Hvis det viser sig, at hele landsdele ikke får teknisk mulighed for at få en højeffektsender, vil Nævnet dog forbeholde sig at vende

11 11 tilbage med forslag om at slå områderne yderligere sammen. Det vil i givet fald afvige fra målsætningen om ca. 30 områder. Nr. Navn a 29 b 29 c Hovedstaden fordelt som: Centrum Nord Syd Indbyggere (1000) Antal højeffektsendere Århus Odense Ålborg Esbjerg Hillerød (Frederiksborg) Herning Køge (Østsjælland) Vejle Holbæk (Odsherred) Viborg & Salling Sønderborg (Alssund) Vendsyssel Randers Sydfyn Kolding Næstved (Sydsjælland) Lolland-Falster Horsens Himmerland Roskilde Slagelse (Vestsjælland) Holstebro Helsingør Sønderjylland Silkeborg Vestfyn Limfjord Bornholm 43 1 Bemærkninger til forslaget: Som forudset i aftaleteksten er landets fire største byområder i en klasse for sig, alle med over indbyggere, og de er på forhånd tildelt 2 eller 3 sendere.

12 12 Dernæst findes 21 områder med hver mellem og indbyggere. De er grundstammen i den nye inddeling. Tilbage er fire områder med klart under indbyggere; de fortjener hver en begrundelse. Silkeborg ( indbyggere) er et geografisk naturligt område, som længe har haft sin egen kommercielle radiostation, endda med to formater, så der er ikke tvivl om områdets kommercielle bæredygtighed. Vestfyn ( indbyggere) kan der tvivles om. Der har ikke været egentligt selvstændige kommercielle radioer i området, men derimod sendere fra networkingstationer som Radio 3 Fyn, Radio 2 og Skala (fra Kolding). Hvis Vestfyn indgår i Odenseområdet, betyder det frekvensmæssigt, at de to sendere i Odenseområdet skal dække det større område, men til gengæld spares en sender i Vestfyn. Limfjord eller Thy og Mors er et geografisk udstrakt, men tyndt befolket område ( indbyggere). Alligevel har Morsø længe haft sin egen kommercielle radio, og de Bergske radioer har genåbnet stationen i Thisted, så der er ikke tvivl om, at det geografisk isolerede område kan bære en kommerciel radio. Bornholm ( indbyggere) er som altid en historie for sig. Øen har aldrig haft en kommerciel radio, men et par græsrodsradioer. Desuden er øen velforsynet med public service medier (Bornholms Radio og TV 2 Bornholm) og eget dagblad, så der er næppe kommercielt grundlag for en radio på øen. Hvis reservation af en højeffektsender på Bornholm volder store problemer for planlægningen, herunder nabolandskoordineringen, anbefales det at undlade den. 4. Særligt om små øer Fem mindre øer er forblevet egen kommune trods lave folketal, og de har i forskellig grad lokal radio: Langeland (14.000, egen kommerciel radio), Ærø (7.000, ingen radio), Samsø (4.000, egen græsrodsradio), Fanø (3.000, kommerciel aflægger fra Esbjerg) og Læsø (2.000, egen græsrodsradio). Disse kommuner er som en selvfølge inddraget i forslaget ovenfor under den nærmeste by på fastlandet. Radio på en isoleret ø kan uden tvivl spille en betydelig rolle. De kommercielle muligheder er imidlertid begrænsede, og stationen vil sikkert gøre op, om det bedre kan svare sig at opnå tilskud i stedet for at have reklamer, og dette valg har været muligt under den hidtidige ordning. Med den nye ordning sker derimod et skel allerede ved frekvensplanlægningen, idet kommerciel radio kun skal foregå fra højeffektsenderne, mens resterende frekvensmuligheder går til græsrødderne.

13 13 Der er to grunde til at overveje en særordning for de små ø-kommuner, så laveffektsendere her kan anvendes frit til kommerciel eller ikke-kommerciel radio. For det første giver det øerne bedre muligheder for at opretholde eller starte egen radio, for det andet letter det dækningskravene til højeffektsenderne, at de ikke nødvendigvis også skal nå ud til f.eks. Læsø, Samsø eller Ærø. Hvis øerne tages ud af de foreslåede radioområder, mærkes det ikke afgørende på folketallet, dog mister Sydfyn (område 17) af sine indbyggere, uden at det er afgørende. 5. Resterende frekvenser til ikke-kommercielle radioer Baggrund Der er ikke taget politisk stilling til, hvordan de ca. 35 højeffektsendere skal fordeles til kommercielle radioer, men formentlig får tilladelseshaverne 24 timers adgang til senderen, dvs. at kun ca. 35 stationer kan få kommerciel tilladelse. Iflg. opgørelsen fra 2003 fandtes 298 programtilladelser, hvoraf 176 var ikke-kommercielle, 108 var kommercielle og 14 var uoplyste. Der var ca. 375 sendere til rådighed, som var kombineret i 166 sendeflader (134 hele flader = 24 timer, og 32 delte flader) 3 Kun omkring hver tredje af de 108 kommercielle radioer kan således gøre sig håb om en fremtid på højeffektsenderne. Resten må lukke eller gå over til ikke kommerciel status og konkurrere med de ca. 176 græsrodsstationer om sendetid på, hvad der kan blive af resterende frekvenser, når de ca. 30 radioområder og et antal nye (næsten) landsdækkende kanaler har fået deres fortrinsvis højeffektsendere. Forslag Radio- og tv-nævnet skal give forslag til, hvordan disse rest-frekvenser (med sendestyrker på mindst 30 og højest 160 watt) skal fordeles, det vil sige geografisk. Udgangspunktet er, at det hidtidige princip om, at hver af de tidligere 275 kommuner var garanteret mindst en 160 watt sender, ikke længere gælder, og det er i dag ikke muligt at vide, hvor mange sendere med hvilken placering, der bliver til rådighed. Forslaget må derfor baseres på rent principielle betragtninger. Behovet for små radioer græsrødder eller mindre, kommercielle stationer findes over hele landet. Det er dog karakteristisk, at de store byer rummer mange græsrodsstationer. 4 Det leder frem til, at der bør findes lavef- 3 Statusrapport: Den eksisterende tilstand på lokalradio- og tv-området, Mediesekretariatet Findes på (projektarkiv) 4 Ifl. Statusrapporten (note 3) havde København 35, Frederiksberg 10, Århus 12, Odense 8 og Ålborg 9 græsrodsstationer eller i alt 64 af de 176 græsrodsstationer i Dvs. at godt 1/3 af græsrødderne groede i storbyerne.

14 14 fektsendere over hele landet, men gerne flest i storbyerne, altså helt som for de kommercielle højeffektsendere. Hvor fint kan nettet tænkes at blive? Det vil være ønskeligt, at hver af de 95 nye kommuner kan få en sender, om ikke på 160 watt, så lavere. 5 Det vurderes, at selv en 30 watt sender bidrager mere til de lokale ytringsmuligheder end ingen sender, derfor denne prioritering. Eftersom kommunerne generelt er blevet geografisk større, kan de ofte ikke dækkes helt af en 160 watt sender eller lavere, og derfor er placeringen vigtig. Ud fra hensyn til at nå flest mulige lyttere bør placeringen være i eller nær ved kommunens største by/mest befolkede område. Hvis dette princip om én frekvens til af de 95 kommuner ikke kan følges overalt p.gr.af frekvensmangel, bør det gentages i forhold til de ca. 30 radioområder, så hvert radioområde foruden sin højeffektsender får mindst en laveffektsender, helst på 160 watt, placeret i områdets største by. Med hensyn til storbyernes særlige behov for græsrodsstationer, foreslås det, at man følger samme princip som for de kommercielle sendere, så København og Århus får hver tre laveffektsendere, Odense og Ålborg hver to. Med hensyn til deres præcise geografiske placering foreslås det, at Radioog tv-nævnet kan forhandle det med kommunerne og lokale radiointeresser. F.eks. er der i København tradition for bydelsradioer, men også for nichestationer for særlige målgrupper. Prioritering af ikke-kommercielle laveffektsendere: 1. Til hvert af de 29 områder (reelt 31 områder, da Hovedstaden er inddelt i tre områder) tildeles én sender (fra 160 watt ned til 30 watt) placeret befolkningsmæssigt centralt. 2. En sender til alle kommuner, der ikke har fået en sender under 1). Prioritering sker efter folketal. 3. Evt. yderligere sendemuligheder fordeles til de nye radioområder efter deres folketal. Hvis et radioområde udenfor de fire storbyområder kan opnå mere end en sender, skal de yderligere sendere placeres, så der opnås større befolkningsdækning. Radio- og tv-nævnet forventer at fordele sendetid på disse frekvenser efter lignende principper som hidtil, dvs. at tilstræbe alsidighed og operere med minimums sendetid. 5 Der er foreslået en særordning for de små ø-kommuner ovenfor. Hvis det følges, skal der fortsat sættes laveffektsendere af på øerne, blot med adgang til evt. at drive stationen kommercielt.