Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer"

Transkript

1 Kortfilm Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer s. 2 s. 12 s. 13 s. 14 s. 15 s. 16 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 Stort set alle de kortfilm, vi skal arbejde med, kan I finde på For at logge herpå skal I have jeres uni-login Materialet er udarbejdet af Trine Schroll/Tovslev Skole Følgende links har bidraget til materialet:

2 Kortfilm - teori Fortællerroller For at kunne forstå en film skal vi kunne forstå den fortløbende fortælling i filmen. Det er ikke sikkert, at vi ved alt, men enten skal vi direkte kunne forstå det, vi ser, eller vi skal i løbet af kort tid få en forklaring. Men samtidig med, at vi har travlt med at forstå filmen, leger instruktøren med vores afkodning. Han kan f.eks. lade den person, der er lurvet og skummel at se på, vise sig at være den sande helt, og den høje flotte lyshårede fyr være en sand skurk. Pointen er selvfølgelig, at mens vi kun kan forstå filmen, ud fra den del vi har set, så kender instruktøren hele historien og kan vælge, hvornår han vil fortælle os hvad. Tilbageholdelse af viden er en af de vigtigste måder at skabe spænding og dramatik på. Hvem, der ved hvad, kan beskrives på fire måder: Instruktøren (fortælleren) ved mere end karaktererne og publikum. Instruktøren og karaktererne ved mere end publikum. Instruktøren og publikum ved mere end en eller flere af karaktererne. Publikum tror, at de ved det samme som instruktøren (og mere end karaktererne), men instruktøren ved lidt mere. Suspense og surprise Gysets mester, Alfred Hitchcocks nok væsentligste bidrag til filmkunsten er begrebet suspense. Selv har han forklaret forskellen mellem netop suspense og surprise på nogenlunde følgende måde: Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Scenen er jævnt kedelig. Pludselig lyder der et brag. Det viser sig, at der lå en bombe under bordet. Braget kommer bag på os alle. Det kalder man surprise. Samme scene igen. Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Inden mændene sætter sig, ser vi, en bombemand anbringe en bombe under bordet. Han sætter tidsindstillingen til at sprænge bomben 10 minutter senere. Bag mændene ser vi et vægur. Sekundviseren bevæger sig sekund for sekund. Minutterne går. Spændingen stiger til det uudholdelige. Måske sidder vi og håber på, at tændingsmekanismen svigter, at pokerspillet bliver afbrudt af en eller anden grund, at en af mændene opdager bomben, eller at helten under et eller andet påskud bliver nødt til at forlade bordet, før bomben sprænger. Dette set-up kalder Hitchcock for suspence. 2

3 Set-up og pay-off For at vi skal kunne leve os ind i en film, er det helt afgørende, at vi oplever dennes handling som troværdig. Hvis historien virker usammenhængende, hvis afgørende hændelser i handlingsforløbet sker tilfældigt, så tror vi ikke på historien. Et effektivt middel til at skabe sammenhæng og troværdighed består i at plante information, som senere i historien får vital betydning. Denne fortælleteknik kaldes set-up og pay-off. Hvis den bløde hovedperson i filmens klimaks-scene pludselig trækker en pistol op af skuffen og skyder skurken, så virker det utroværdigt og hovsa-agtigt. Men hvis vi i begyndelsen af filmen har set, at hovedpersonen har en pistol gemt i skuffen, virker det ikke unaturligt, at han tager den i brug, da hans liv er truet. Et set-up kan minde om et varsel, men hvor varslet skal skabe spænding, så bruges set-up'et hovedsagelig til at gøre historien troværdig. Set-ups synes små og ubetydelige i det øjeblik, de forekommer, men de har stor betydning for filmens "continuity" - dvs. for at filmen skrider kontinuerligt frem og hænger troværdigt sammen. Hvis man vil øge sin opmærksomhed på dette, er det en god idé at se en film igennem flere gange, og man vil ofte blive overrasket over hvor mange af filmens nøglebegivenheder, der på en eller anden måde lægges op til, længe inden de faktisk forekommer. Tid og dramaturgi Når vi taler filmisk tid, deler man det ofte op i tre forskellige synsvinkler: 1. Den faktiske tid eller den fysiske tid. Det vil sige, at den tid en bevægelse, en situation, en scene etc. tager i virkeligheden, når man filmer den og som det tager at vise den på lærredet. 2. Den dramatiske tid. Det vil sige, den tid filmen selv påstår at handlingen, som seeren ser på lærredet eller i tv, tager. 3. Den psykologiske tid. Det er den fornemmelse, seeren opfatter, bevægelsen, situationen, scenen etc. tager. Tidsoverspringet er en væsentlig del af filmsprogets grammatik. Hvis ikke det var sådan, ville film være så lange og kedsommelige, at de næppe ville kunne sælge billetter. Nogle gange kan tidsoverspringet dog være så voldsomt, at instruktøren finder det nødvendigt at forklare os det. Oftest sker det med en tekst, hvor der for eksempel står "Fem år senere." Formentlig ville vi selv i løbet af nogen tid have kunnet slutte, at der var gået nogle år, men for ikke at forstyrre handlingen og forvirre seeren vælger en instruktør ofte denne pædagogiske måde at fortælle os på, at der er gået fem år, siden vi sidst var sammen med hovedkarakteren i filmen. På film kan man springe frem og tilbage i tiden via flash-back og flash-ahead. Men vi oplever ikke nogen egentlig forandring - sådan som vi gør i det skrevne sprog. For ligesom vores tanker, skaber filmen hele tiden sin egen nutid. Dramaturgi betyder filmens handlingsopbygning 1. Den lineære dramaturgi: Filmen er kendetegnet ved et kronologisk forløb og en dynamisk handling. Herunder plot-point-modellen og berettermodellen (se side 4-6) 2. Den cirkulære dramaturgi: Filmen belyser et emne fra flere sider, d.v.s. rundt om et emne sekvens for sekvens beskrives tanker, tilstande og synspunkter. Start- og sluttidspunkt er mere eller mindre vilkårligt. Dokumentarfilm benytter sig som oftest af denne opbygning. 3

4 Følgende karakteriserer den cirkulære film: a) Gentagelser f.eks. et stykke musik eller en bestemt scene. b) Forskellige fremstillingsformer iscenesættelse, voice-over, interview, metaforer og symboler. Den cirkulære model: - I den cirkulære dramaturgi er rækkefølgen af de enkelte episoder ikke vigtig - Den cirkulære dramaturgi bruges ikke til at fortælle en historie fra start til slut i en sædvanlig kontinuerlig fremadskridende handling. - I den cirkulære dramaturgi findes (som regel) heller ikke en identifikationsmulighed for tilskueren. - I den cirkulære dramaturgi er der ofte heller ikke nogen form for opbygning af realisme. - Den cirkulære dramaturgi bruges til at skabe associationer og refleksioner omkring et emne. - Den cirkulære dramaturgi bruges ofte i journalistiske features altså hvor en række episoder skal give et samlet billede af et sted eller en begivenhed. Fx rejsebilleder fra Thailand eller fodboldfans om søndagen eller et bryllup. - Formen bruges også i en række eksperimentelle film, hvor de enkelte scener ikke i sig selv fortæller meget, men som i sammenhæng giver anledning til refleksioner over et emne. - En af de genrer, hvor den cirkulære dramaturgi i dag er mest anvendt, er musikvideoer. - Den grundlæggende tanke bag den cirkulære dramaturgi er, at tilskueren selv bringer en vilje til at afkode og forstå billederne med sig. Dermed opnår instruktøren, at seeren opfatter 1+1 = 3. Det betyder, at tilskueren får en større forståelse af det emne, som filmen behandler end filmens enkelte scener umiddelbart giver, fordi publikum selv skaber en sammenhæng, der ligger ud over de informationer, som de enkelte billeder i sig selv giver. Tre-akter-modellen også kaldet Plot Point-modellen (plotpoint = vendepunkt) Begyndelse handling afslutning Modellen er først og fremmest anvendt i forbindelse med spillefilm, og ofte ser man kortfilm, der slet ikke passer ind i denne skabelon. Tre-akter-modellen deler, som navnet siger, filmen op i tre akter. Første akt er begyndelsen, anden akt midten og sidste akt slutningen. I første akt ligger filmens set-up. I anden akt følger vi filmens konfrontation. Og i sidste akt oplever vi udfaldet og løsningen på konflikten. Første akt Efter et kort anslag, hvor man typisk bliver præsenteret for filmens hovedperson, bliver konflikten etableret. Andre personer, der er vigtige for konflikten, bliver præsenteret, og vi får det første indtryk af personernes indbyrdes forhold samt den første tegning af det miljø, hvor historien og konflikten udspiller sig. Vi får også allerede her et tydeligt billede af, hvad det er vores hovedpersons behov, begær, ønske etc. er. I slutningen af første akt indtræffer der et såkaldt plot-point. Et plot-point er en begivenhed, et tilfælde, en hændelse eller lignende, der bringer historien i en anden retning. Derfor også kaldt første akts vendepunkt. Konflikten er fremlagt og den orden, der herskede før vores hovedperson røg ind i konflikten, er for alvor truet. Hovedpersonen er tvunget til at reagere, hvis han skal have en chance for igen at genoprette orden og harmoni. For enhver god film gælder det, at den er drevet frem af konflikter. Hovedpersonen er den, der vil opnå noget. Hvis han uden videre blot fik det, han begærede, ønskede, stræbte efter etc. så ville filmen jo hurtigt dø. Til gengæld er det noget andet, når hovedpersonen løber ind i den ene forhindring efter den anden. Han må kæmpe en sej kamp for at opnå det, han vil. Denne kamp er drivkraften i stort set alle film. Som seer ønsker vi som regel, at det skal lykkes for hovedpersonen at opnå det, han vil. Derfor lever vi med i hans kamp mod de forhindringer, han møder på sin vej mod målet. Således også for Robert i 'Blodbrødre'. Hvis han blot løb fra sine forfølgere, fik fat i en taxa, tog hjem og anmeldte det til politiet og lagde sig til at sove, så ville vi synes, at det var kedeligt. Historien ville gå i stå. Derfor løber Robert straks han har løst den ene konflikt ind i en ny. Konflikten er filmens brændstof, der holder historien kørende. 4

5 Anden akt Anden akt er den længste af de tre akter. Her forsøger hovedpersonen med alle midler at få opfyldt sit behov, sit begær, sit ønske etc. Andre personer, hændelser, indre modsætninger, følelser etc. lægger hele tiden forhindringer i vejen, så hovedpersonen gennem hele anden akt må kæmpe for at overvinde konflikten. I slutningen af anden akt ligger det andet plot-point, der indeholder konfliktens kulmination. Det er filmens andet vendepunkt. Tredje akt Den uorden, der har været gennem stort set hele filmen finder en løsning, og en ny orden etableres. Filmen toner ud, og vi får som regel svar på, hvad der sker med hovedpersonen i filmen. Om han lever eller dør. Får succes eller fiasko etc. Berettermodellen Berettermodellen (indeholder 7 faser i bestemt rækkefølge) Berettermodellen bliver også kaldt Hollywood-modellen, fordi den tager sit udgangspunkt i dramaturgien til en almindelig amerikansk filmfortælling. Vi kan i dansksammenhæng, udover at bruge den som udgangspunkt for diskussion af film, også bruge den til åbning og diskussion af en teksts komposition. Den viser, hvordan spændingen i en fortælling bygges op omkring konflikt og personer. 5

6 1. Anslag: Her får vi en forsmag på filmens tema og fortællestil. Tonen slås an. Anslaget er en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad filmen har at byde på. 2. Præsentation: Vi introduceres for filmens vigtigste personer og miljøer, dens univers. Allerede her lægges kimen til de konflikter og den modstand, karaktererne snart vil løbe ind i. 3. Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer karaktererne bedre at kende og får forklaret og uddybet de nærmere omstændigheder konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på. 4. Point of no return: Det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så ultimative konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. 5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter forløsningen. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale karakterer) øges. 6. Klimaks: Konflikten kulminerer, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed 7. Udtoning: De afsluttende øjeblikke, hvor trådene løses ud i den netop genoprettede harmonien. Her er filmens vigtigste karakterer til stede, ofte i et miljø, der har været centralt for filmen. En af modellens styrker er, at man uvægerligt kommer til at kredse sig ind på filmens tema, når man skal tegne spændingskurven og finde historiens nøglepunkter. Modellen indeholder ikke nogen facitliste, men som udgangspunkt for en diskussion er den fremragende. Alle fortællinger har et mønster, og for at finde det, kan man bruge berettermodellen. Man kan også bruge berettermodellen til at komponere en fortælling selv. Berettermodel Kontraktmodellen Kontraktmodellen blev oprindelig udviklet til at analysere fortællingens forløb i folkeeventyr. Den er imidlertid også velegnet, hvis man vil danne sig et overblik over mange film: Ved filmens begyndelse befinder hovedpersonen sig i et "kontraktforhold" - en tilstand af harmoni, fastlagte forhold og med et etableret fællesskab. Det behøver ikke nødvendigvis være en lykkelig tilstand. Kort efter starten sker der et "kontraktbrud": Hovedpersonen rives ud af harmonien/de fastlagte forhold og befinder sig nu i et langt mere usikkert "uderum". Nu starter en dramatisk og nervepirrende proces, hvor hovedpersonen må gennemgå prøvelser og overvinde farer, forhindringer og kriser, før roen kan genoprettes, og personen kan genindtræde i "kontraktforholdet". Ofte er den harmoni, der etableres i slutningen, mere værdifuld end harmonien i starten. "Uderummet" i eventyrene er et sted, hvor der gælder andre regler end sædvanligt. Det er her, personen møder sære og overnaturlige væsener, her støder han på forhindringer og prøvelser, og her får han også chancen for at høste store triumfer. Mange film har overtaget dette fortælletekniske princip med at etablere to forskellige miljøer - et hjemmemiljø med stabile menneskelige relationer og så et udemiljø, hvor der lurer ukendte forhindrer og farer, men hvor hovedpersonen samtidig får mulighed for at udvikle sig og komme til nye erkendelser. Hjem ude hjem er en god (og let) måde at beskrive dette med. 6

7 Filmiske virkemidler Vi taler oftest om handlingen og personerne og glemmer ofte, at hvert eneste lille element - indstilling, kamerabevægelse, klip, lyd osv. - er nøje overvejet og tilrettelagt, så vi får en ganske særlig oplevelse i biografen. Arbejdet med de filmiske virkemidler handler om at skabe en bevidsthed om disse ting og give eleverne begreber og sprog til at håndtere det. Når man skal analysere en film, er det vigtigt at kende de ord og begreber, man bruger i filmverdenen. Man må have et sprog for alle de små detaljer, der tilsammen udgør filmoplevelsen, ellers er man kun i stand til at konstatere, om en film er god eller dårlig. For at kunne gå i dybden og sige, hvad der gør en film spændende, og hvorfor netop den scene fungerer, må vi kende filmsproget. Det kræver tid at lære, men når man begynder at studere filmsproget, vil man hurtigt opdage, at man får meget mere ud af at se film. Man bliver opmærksom på mange flere detaljer og kan virkelig nyde, når en film er mesterligt skruet sammen. Billedbeskæring / Indstillinger Afstanden til motivet: Det supertotale billede viser motivet i sin helhed, hvorimod det ultranære viser detaljer. (f.eks. ansigter) I filmsprog taler man ofte om følgende indstillinger som de mest almindelige: Supertotal Denne beskæring af billedet bruger instruktøren ofte for at etablere det miljø, vores personer bevæger sig i. Personerne kan befinde sig i byen, på havnen, på landet etc. Total Ligesom supertotalen er totalen ofte brugt til etableringsscener og åbningsscener. Instruktøren viser nogle af filmens personer beskåret lige over hovedet og ved fødderne i det miljø, hvor filmen foregår. Begge beskæringer bruges også ofte, når vi bevæger os fra en til en anden sekvens. Halvtotal I halvtotal er personerne ofte skåret lige over hovedet og under knæene. Vi har stadig en del af omgivelserne med, men er nu så tæt på vores personer, at de betydningsmæssigt så at sige har overtaget billedet. Halvtotaler bruges ofte i actionscener og samtalesituationer. Halvnær Er en typisk beskæring i dialogscener. Omgivelserne er næsten helt væk og vil ikke forstyrre samtalen. Personerne er typisk skåret lige over hovedet og ved hofterne. Nær Omgivelserne er i denne beskæring helt væk. Vi ser kun personens hoved. Ofte anvender instruktøren nærbilledet, når der er tale om intense situationer eller dialoger, hvor der er noget på spil. I nær afslører personerne ofte psykologiske træk i øjne eller mimik. Ultranær/close-up Ved denne beskæring ser vi kun dele af ansigtet. Det er detaljen, der er interessant og som instruktøren ønsker at fremhæve. 7

8 Scener og sekvenser Scene: En scene består af en række af indstillinger, der er klippet sammen til et handlingsforløb, der foregår det samme sted og ikke springer i tid. Sekvens: En sekvens består af flere scener, der tilsammen danner et afsnit i filmens handling. I en sekvens kan handling godt foregå over længere tid og vidt forskellige steder. Det, der afgør, hvorvidt der er tale om den samme eller forskellige scener i en film, er tidens, rummets og handlingens enhed. Hvis ikke alle tre enheder overholdes, har vi en ny scene. En scene kan vare fra få sekunder til mange minutter. Der kan være tale om, at en af personerne i filmen blot krydser en vej til for eksempel en meget lang dialogscene på mange minutter. Tiden giver næsten sig selv. Hvilket år er vi i? Er det morgen, dag, aften eller nat? Springer vi fra fortid til nutid til fremtid? Rummet er spørgsmålet om, hvor vi er. Er det entreen, er det stuen, i en bil, på stranden, er det udenfor eller indenfor? Scenen indeholder en afgrænset handling (som regel modsat den enkelte indstilling). Klipning og kamerabevægelser Klipningen kan bruges til at skabe stemning i en film hurtig klipning kan give indtryk af et hektisk forløb, mens lange klip giver en mere rolig og dvælende stemning. Overordnet er der FEM TYPER AF KLIPNING: 1. Kontinuitets-klipning (usynlig klipning) Når man ser en film skal man ikke lægge mærke til det tekniske. Man skal føres ind i filmens verden uden at blive forvirret over handlingen og miste orienteringen/kontinuiteten i filmen. En almindelig form for kontinuitetsklipning er at klippe i "bevægelses- eller blikretningen". Hvis vi f.eks. ser en person, der kigger op, vil vi acceptere, at næste billede viser, hvad personen ser. 2. Montage-klipning (synlig klipning) Her er det netop meningen, at publikum skal bemærke klipningen og selv finde en logik i hvorfor, der klippes mellem disse to billeder. F.eks. Mand Pistol = mord. Klipningen stammer tilbage fra 20'erne, hvor store russiske instruktører som Eisenstein udviklede stilen. Med musikvideoerne har klippeteknikken fået en renæssance. 3. Analogi-klip eller match-cut Klip mellem ting i billedet, der matcher, og som derved skaber den accepterede overgang mellem to miljøer, der ellers vil modarbejde hinanden (fra skoleklasse til kirkegården f.eks.). En måde at gøre det på er at klippe mellem to billeder, hvor publikum på begge billeder naturligt ville kigge på samme bestemte punkt i billedet. Dermed accepterer de umærkeligt klippet. Man kan også forestille sig at der klippes i form altså at der klippes mellem ringe i vand til et rundt vejskilt. En variation er at klippe i lyd enten ved at man hører en brandalarm og så klipper til et sengebord med et ringende vækkeur. Eller man lader en lyd fra næste scene starte i slutningen af den foregående altså inden det konkrete klip og på den måde accepterer man overgangen (en variant er at klippe i dialogen, hvor der måske stilles et spørgsmål og hvor det naturlige svar bliver givet i en helt anden sammenhæng et helt andet sted.) 4. Krydsklipning Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Det bruges typisk i action-scener, hvor helten måske er på vej et sted i byen, mens bussen uden chauffør drøner 8

9 mod det ufærdige brobyggeri et andet sted. Når han det? klipningen skaber forbindelsen og lader os være med to steder på en gang. 5. Parallel-klipning Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på. KAMERAET KAN BEVÆGES på følgende måder: Panorering (kameraet drejes horisontalt / vandret) Tiltning (kameraet føres vertikalt / oppefra og ned eller omvendt) Travelling (kameraet følger noget i bevægelse med samme hastighed f.eks. ved siden af en bil i fart) Vognen, man kører kameraet på, kaldes en dolly - og en dolly bruges også som betegnelse for en kamerakørsel. Håndholdt (kameraet ryster lidt, fordi det ikke er placeret på et stativ kendt fra dogme-film) Når man bruger håndholdt kamera, har man langt større frihed til at bevæge kameraet på alle mulige måder og kombinere de forskellige bevægelser. Zoom: En bevægelse i kameraets optik. Tilskueren oplever det, som om man nærmer sig eller bevæger sig bort fra billedets motiv. Desuden anvendes klipning mellem fokus og defokus: Skarpe billeder uskarpe/ slørede billeder. Overblænding betyder at to eller flere billeder lægges oveni hinanden. Synsvinkel Når vi taler om synsvinklen, handler det om, hvor kameraet er placeret i forhold til motivet. Eftersom kameraet fungerer som tilskuerens øjne, har synsvinklen stor betydning for den måde, vi oplever filmen på. En person set ovenfra virker mindre, og dermed mindre magtfuld, hvorimod en person set nedefra virker stor og magtfuld. Normalperspektiv: Motivet i øjenhøjde med tilskuer Frøperspektiv: Motivet set nedefra Fugleperspektiv: Motivet set ovenfra Objektivt kamera: Kameraet fungerer som vores - tilskuerens - 'øje', der betragter filmens personer etc. Subjektivt kamera: Kameraet viser, hvad en af filmens personer ser, dvs. vi ser gennem karakterens øjne. Det kan eksempelvis være at vores hovedperson vågner efter at være blevet slået ned og ser slørede skikkelser omkring sig. 9

10 Lyd Lyden er i høj grad med til at styre vores oplevelse af filmen og spiller en betydelig rolle i forførelsen af tilskueren. Filmlyden - inklusive underlægningsmusikken - slipper ofte forbi tilskuerens analytiske bevidsthed og påvirker på et ubevidst, følelsesmæssigt plan. Det gør lyden til et meget effektivt manipulationsmiddel. Den er med til at forstærke vores oplevelse af situationen, uanset om det er opbygning af spænding, humoristisk, sørgeligt mv. - Synkron lyd: Den lyd der følges med billedet. F.eks. tale og effektlyde. - Asynkron lyd: Lyd der ikke er en del af billedet. F.eks. underlægningsmusik, over-voice og dåselatter. Grundlæggende har en filminstruktør fire lyd-typer at arbejde med i forbindelse med billederne: 1. Reallyden den lyd, der passer til scenes billeder, og som kan være optaget sammen med billederne, men også være lagt på efterfølgende. 2. Effektlyde en lyd, der som regel lægges på efter filmen er optaget og som skal enten forstærke særlige lyde, som publikum gerne skulle blive ekstra opmærksomme på, eller til at forstærke billederne (typisk slag og spark i et slagsmål) 3. Menneskestemmen, som kan bruges på forskellig måde enten som en fortæller, der ligger henover billederne over-voice (og fortæller os hvad vi ser eller hvad karaktererne tænker, eller som supplerer billederne for at give os en særlig opfattelse af hvad vi ser), som karakterernes stemmer, når de siger deres replikker. 4. Underlægningsmusik stammer ikke fra reallyden, men er lagt på efterfølgende for at give publikum en særlig oplevelse ved billederne. Underlægningsmusik er utroligt effektiv til at bestemme, hvordan vi opfatter en filmscene. Rekvisitter Film benytter sig ofte af meget tydelige og visuelt markante tegn - og ofte er det meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen. Man kan indimellem nærmest tale om, at rekvisitten kommer til at spille en selvstændig "rolle" i filmen, fordi en betydelig del af historien handler om personernes forhold til denne genstand. Steder Intet er tilfældigt på film, og det gælder også de omgivelser, en scene udspiller sig i. Eftersom filmen er et visuelt medie spiller stedet en stor rolle. En nøgen hospitalsgang, en mørk gyde, en solbeskinnet eng - stedet, lyset og stemningen har en vældig indvirkning på vores oplevelse af en scene. En instruktør vil ofte forsøge at styre vores oplevelse og associationer i en bestemt retning, f.eks. vil de fleste mennesker opleve, at klart definerede rum giver en følelse af overblik, mens labyrintiske steder - måske oven i købet med spejle eller mørke kroge - kan øge fornemmelse af forvirring. Nydelsen ved at få fortalt en god historie kan blive suppleret med en æstetisk nydelse ved at se handlingen udspillet i smukke landskaber eller designerindrettede hjem. Filmen kan få tilføjet en pirrende, eksotisk kvalitet ved at foregå i fortiden, fremtiden, eller i et land eller miljø, der er fremmed for tilskueren. Men der kan også ligge en kvalitet i, at filmen foregår et sted, der er kendt af tilskueren og dermed vækker genkendelsens glæde. 10

11 Farver og lys Ligesom i billedanalyse er det vigtigt at lægge mærke til alle former for virkemidler. Udover anvendelse af symbolik kan anvendelse af f.eks. farver og lys spille en vigtig rolle. Farvevalget er vigtigt for instruktører, når de skal få publikum til at opfatte en film, som de har til hensigt. Vi har nemlig alle en opfattelse af farver, og de sætter os i en særlig stemning, når vi præsenteres for dem. Rød f.eks. er en aktiv og påtrængende farve. De fleste forbinder den med enten fare eller kærlighed, selv om en amerikansk undersøgelse rent faktisk viste, at hospitalsansatte forbinder farven rød med rask formentlig fordi døde mennesker mister den røde nuance i ansigtet. Eksemplet understreger den risiko, som enhver instruktør løber, når der sættes farver det er ikke sikkert, at alle opfatter farver på samme måde. Farven grøn er f.eks. er symbol på liv og vækst i nogle nuancer. I andre kan den være symbolet på forfald (mug og alger f.eks.). Generelt er grøn dog en positiv farve, som forbindes med balance og harmoni, og grøn er som bekendt også håbets farve. Grøn er også profeten Muhammeds farve og derfor en hellig farve inden for Islam. Farvernes symbolværdi Hvad kan man lægge af betydning i de farver, som instruktøren har valgt til de enkelte scener? Det kan være svært at afgøre præcist, hvad de enkelte farver symboliserer, dels har de ofte flere betydninger, dels er de kulturbestemte og dels afhænger det af den sammenhæng, de optræder i. Lad os se på, hvad farverne generelt kan symbolisere: Hvid står for eksempel for renhed, fornuft, uskyld, kyskhed, modtagelighed, blidhed og lethed. Dominerer hvid billedet kan det også betyde sårbarhed, naivitet, utilstrækkelighed, hjælpeløshed, tomhed og ubeslutsomhed Sort står for eksempel for død, sorg, melankoli, depression og angst. Sort kan stå for destruktion, manipulation, autoritet, tungsind, overdreven pessimisme og magtmisbrug. Gul kan symbolisere lys, varme, det positive, munterhed, optimisme, nyskabelse, rationalitet og arbejdsomhed. Gul kan modsat også betyde falskhed, påtrængenhed, overdrivelse, egoisme, sarkasme og kritik. Grøn står blandt andet for ungdom, vår, håb, følsomhed, harmoni, ansvarsfølelse, medfølelse og omsorgsfuldhed. Grøn kan desuden symbolisere umodenhed, kølighed, jalousi, tryghedssøgende, misundelse, selvopofrende med trang til at spille martyr. Blå kan symbolisere det tillidsvækkende, det rolige, det neddæmpede, det kreative, det forsigtige, det selvkontrollerende og det stabile. Blå kan også stå for det deprimerende, det melankolske, det kølige, det stivsindede og det kritiske. Rød kan symbolisere seksualitet, kærlighed, lidenskab, udadvendthed, energi og det impulsive. Rød kan også betyde blod, selvoptagethed, aggressivitet, hidsighed og dominans. 11

12 KUPPET (7 minutter. Dansk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1. Se filmen. 2. Giv et bud på filmens dramaturgi og tema. 3. Se filmen igen og beskriv udviklingen af den nervøse stemnings dramaturgi samt de fire mænd. 4. Diskuter de forventninger man har, mens man ser filmen, og hvilken effekt det giver, at her er så lange pauser og så afdæmpet en handling. 5. Hvilke rekvisitter er der anvendt? 6. Klarer de mon kuppet? Begrund dit svar. 7. Betragt filmen som anslaget til en spillefilm. Hvilken slags film ville det så være (hvilken genre), og hvordan forestiller du dig, at handlingen vil udvikle sig, og hvordan vil det gå personerne? 8. Tage en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Er Kuppet en god historie? Begrund. 12

13 LIVETS VAND (14 minutter. New Zealand) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1. Se filmen. 2. Se filmen igen mens du kortlægger filmens dramaturgi ved hjælp af berettermodellen. 3. Drøft din berettermodel med et par andre elever. Vær især opmærksom på klimaks og udtoning og den måde udtoningen drejer filmens fokus væk fra konflikten med manden, der var ved at drukne, til den konflikt, der udspringer af, at Catherine alligevel leverede et underholdende mord imod sin vilje. Selv om en film har en konkret konfliktløsning, kan udtoningen give filmen en overraskende drejning eller anden pointe. 4. Se uddybningen (den sekvens i filmen, hvor det langsomt går op for Catherine (og for os), at manden skal dø) igennem nogle gange, og vær opmærksom på brugen af filmiske virkemidler. Fokuser på brugen af musikken og på, hvordan billedbeskæring, lyssætning og klippehastighed bruges til at styre filmens stemning, henholdsvis intensivere og neddæmpe den. (Sekvensen starter, da tanken lukkes og låses i og slutter, da parret bekræfter, at det ikke er meningen, at han skal undslippe. Sekvensen varer lidt over to minutter.) 5. Beskriv detaljeret brugen af filmiske virkemidler i denne sekvens og sæt fokus på, hvilken rolle sekvensen spiller i filmens samlede dramaturgi. Hvorfor har man valgt en mere ekspressiv brug af filmiske virkemidler i netop denne sekvens? Og hvilken rolle spiller det for den samlede filmoplevelse? 6. Tag en afsluttende snak i din gruppe om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Hvorfor - hvorfor ikke? 13

14 GRÅVEJR (22 minutter. Dansk) Se filmen på Du skal anvende dit UNI-login 1. Lav personkarakteristikker af de to hovedpersoner. Sæt fokus på udviklingsperspektivet. Hvilken udvikling gennemgår personerne - hvordan ser de på sig selv i starten af filmen og i slutningen? Hvilke argumenter giver de hinanden for at droppe selvmordet? Er de genkendelige som typer, eller er de lidt overdrevne og karikerede? Begrund. 2. Se filmen igen med fokus på dialogens faser. Inddel filmens dramaturgi i 5 faser (anslaget, tre dialogfaser og udtoningen). 3. Hvordan anvendes de filmiske virkemidler til at skabe stemning og spænding? Se de to scener, hvor karaktererne skal til at springe (i starten og til slut) og gennemgå, hvordan klipperytmen ændres og lyden stiger, og hvordan billedbeskæring og subjektiv synsvinkel anvendes til at gøre oplevelsen af øjeblikket mere intens. 4. Udarbejd en skudliste, evt. som en regulær drejebog, der - indstilling for indstilling - viser opbygningen af den scene, hvor karaktererne skal til at springe til sidst, men alligevel lader være. Noter hvilke virkemidler der anvendes i hver indstilling. Diskuter herefter i fællesskab hvordan virkemidlerne understøtter det dramatiske klimaks og peger mod en forløsende optimistisk slutning. 5. Diskuter hvorfor de to ikke begår selvmord til sidst, da lastbilen kommer. Giv jeres bud på hvilke tanker, der farer gennem karakterernes hoveder i det øjeblik, lastbilen nærmer sig og passerer samt i sekunderne bagefter. "Hvorfor sprang du ikke?" spørger pigen, og manden svarer: "Bilen skiftede bane." Hvorfor siger han det, og hvorfor taler de ikke mere om det? 6. Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke? 14

15 STIL (6 minutter. Norsk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen Du skal anvende dit UNI.login 1. Se filmen. 2. Forklar at det er en rammefortælling. 3. Se filmen igen, og analyser filmens dramatiske udvikling ud fra berettermodellen 4. Sæt fokus på musik, lydeffekter og billedbeskæring. Se filmen igennem igen og a) beskriv udviklingen i musikken - hvilke tillægsord beskriver musikken i historiens forskellige faser? b) På hvilken måde bruges nærbilleder og klipperytme i forhold til spændingsoptrapningen? c) Snak om hundelorten som rekvisit. Hvad betyder den for handlingen i filmen, og hvordan "serveres" den visuelt? d) Se evt. filmen igen og diskuter undervejs brugen af virkemidler. Hvad betyder det for vores oplevelse, at den fortælles i stumfilmstil? 5. Diskuter humoren i filmen. Er den sjov? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor kommer vi nogle gange til at grine, når noget er rigtig ulækkert? 6. Tag en afsluttende snak om filmen. Hvad vil den fortælle os? 7. Fortæl om den værste dag, du har oplevet. 15

16 DENNIS Se filmen Dennis på Youtube. Dramaturgi (handlingsopbygning) Man kan som udgangspunkt i arbejdet med personerne anvende den velkendte aktantmodel, der oprindeligt stammer fra eventyrforskningen. 1) Vis via modellen personernes relationer til hinanden, og udarbejd efterfølgende en udførlig personkarakteristik af Dennis, men også gerne af flere af de øvrige personer (moderen, Patricia, veninderne og den fraværende far). Forklar hvilke fordomme vi forbinder med en person, som ser ud som Dennis. 2) Hvordan indledes filmen hvad er første scene og hvilket indtryk får vi af Dennis? 16

17 3) Hvordan reagerer moderen, og hvilken følelse planter hun i Dennis, da han fortæller om sin aftale samme aften? Hvorfor fortæller han ikke sandheden om, hvad han skal? 4) Da de spiser sammen om aftenen, siger moderen, at hun synes, at Dennis har været meget i centeret for at træne. Hvad er hans forklaring på det, og tror I, at det er den rigtige grund? 5) Hvilke replikker får Dennis til at rejse sig fra bordet og gå sin vej? Hvorfor virker det, moderen siger, så provokerende på ham? 6) På restauranten spørger Patricia Dennis, om han bor alene. Hvorfor tror I han lyver? 7) Dennis drikker ikke alkohol hvorfor ikke? Han vælger alligevel at drikke en alkoholsodavand til festen hvorfor? 8) Hvordan reagerer pigerne på Dennis hvordan opfatter de ham? 9) Hvordan har Dennis det, da pigerne beder ham vise sine muskler? Er der tegn på, at befinder sig godt i situationen? 10) Hvad sker der, da de to drenge ankommer til festen? 11) Hvorfor går Dennis? 12) Hvordan er stemningen, da han kommer hjem til sin mor? hvad siger Dennis, og hvordan har han det? Hvad siger moderen? 13) Hvad viser slutningen om Dennis chance for at løsrive sig fra sin mor? Tror I nogensinde det lykkes ham hvorfor / hvorfor ikke? 14) Dennis forsøg på at løsrive sig mislykkedes. Tror I, han tør gøre endnu et forsøg? Hvorfor / hvorfor ikke? 15) Hvordan tror I Dennis liv (barndom og ungdom) har været? Beskuerens oplevelse af filmen er påvirket af de virkemidler, som filmen gør brug af: billedkomposition, synsvinkler, kameravinkler, perspektiver, klipning, lyd, lys og farveholdninger. Billeder 1. Fra hvilket perspektiv fortælles historien? 2. Hvilke kameravinkler anvendes? Hvorfor? 3. Analysér et par scener (se dem evt. på Youtube) Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og i baggrunden? (Typisk vil hovedpersonen eller hovedhandlingen befinde sig i forgrunden, mens mellemgrunden og baggrund danner kulissen og skaber en stemning eller kommer med supplerende oplysninger til billedfortællingen). Hvilken billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær) anvendes primært i scenen? 17

18 Hvilken betydning har billedbeskæringen for tilskuerens mulighed for selv at danne billeder eller udfylde de tomme pladser? Hvilket billedperspektiv (normal-, fugle- og frøperspektiv) er brugt i scenen og med hvilken virkning? Lyd og farve Undersøg lydsiden og dens sammenhæng med billedsiden. Lydene opdeles normalt i reallyde, effektlyde, over-voice og musik (reallyd er de lyde, der stammer fra filmens handlingsunivers såsom fodtrin og trafikstøj effektlyde lægges på efterfølgende såsom pistolskud over-voice er en fortællerstemme som fortæller handlingen). 1. Hvilke lyde hører man? 2. Hvad er det for en sang, der bliver sunget? Hvad betyder teksten, og hvilken betydning har den for filmen? Hvem er Tolstoy? (find det på nettet) 3. Er farverne mørke eller lyse? 4. Hvilken betydning har det for beskuerens oplevelse af personer og handling? Vurdering Hvilken historie fortæller filmen? Er det en film, vi kan bruge til noget i så fald hvad? Hvad synes du om filmen? 18

19 PIN-UP (8 minutter. Svensk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten 1. Se filmen og tal om handlingen i klassen. 2. Se filmen igen. 3. Sæt handlingen ind i berettermodellens syv faser og diskutér handlingens nøglepunkter 4. Beskriv hvordan filmen anvender suspense. (hvordan denne film opbygger vores forventninger) 5. Beskriv de vigtigste rekvisitter i filmen, og hvilken rolle de spiller for denne opbygning af forventninger. 6. Find spor og forventninger. Giv eksempler på spor i filmen og besvar: Hvilken betydning lægger drengene i sporene? Hvilken betydning lægger Berit i dem? Hvornår er vi (tilskuerne) i tvivl om sporenes betydning? Hvordan påvirker det vores forventninger? 7. Gense sekvensen i Berits lejlighed og se nærmere på, hvordan billedbeskæringen (dvs. brugen af nærbilleder, halvtotaler og totaler) bruges som spændingsopbyggende instrument. Hvad betyder det for vores oplevelse af klimaks (afsløringen af "guitarkostumet"), at vi kun ser små detaljer af Berit (som hendes hånd der åbner døren), mens vi ser drengenes reaktion i deres helhed (i totalbillede)? 8. Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke? 9. Se evt. efterfølgende filmen Pæne patter og sammenlign de to film i behandling af tema samt anvendelse af filmiske virkemidler og dramaturgi. 19

20 KORTFILM til prøven KRAV: - Filmen må ikke indeholde fremmedsprog den skal være på dansk. - Filmen bør ikke vare mere en højst 15 min. - Du skal ud over filmen vælge et stykke tekst til højtlæsning. - Du skal aflevere filmen brændt på DVD + tekststykket + synopse i 2 eksemplarer (Husk også et eksemplar til dig selv). GODE RÅD: - I filmen bør der både være en god historie og være anvendt filmiske virkemidler, således at der er noget at analysere på - Vælg en film, du synes er interessant, og som siger dig noget - Brug de analysemodeller du har til kortfilm og prøv dig lidt frem, så du er sikker på, at du kan fylde hele tiden ud. - Du bør udvælge nogle klip, som underbygger din analyse, og som du vil vise til prøven. På Filmstriben findes rigtig mange kortfilm. Følgende film og mange flere kan også findes på Youtupe: Life is a bitch (Danish short movie) Eksamen Kom (Norwegian short movie)der er ingen tale i denne film, og den er derfor tilladt. 100 m fri Change (aka. Forandring) Under bæltestedet Valgaften Little man Reklamer på YouTupe Naboerne Jeg er bare den logerende Manden der havde en grønthøster i hovedet 20

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Filmtekniskevirkemidler

Filmtekniskevirkemidler Filmtekniskevirkemidler STIL OG GENRE Genre udgøres af fælles temaer behandlet med særlige stilistiske træk og fortælleform, for eksempel melodrama, farce, western og thriller. Den enkelte genre spiller

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen

LOGBOG KORTFILM. Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen LOGBOG KORTFILM Hammerum-skole Marcus Juul Nielsen Analysemodel til kortfilm SKA' VI VÆRE KÆRESTER? 1) Filmens dramaturgi A. Filmens handling og fortalte tid - Hvor lang tid varer kortfilmen (fortælletiden)?

Læs mere

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk

Forum for sproglærere 1. september 2010. Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Forum for sproglærere 1. september 2010 Film som indgang til interkulturel forståelse Tysk & fransk Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Anslag Dramatisk Action og eventyrfilm Gådefuldt Krimier

Læs mere

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv

Scener: I forhold til berettermodellen. Uddybet under centrale begreber 1. 1. Anslag: Scene 1: Synsvinkel/Perspektiv: Normalperspektiv Bilag 1 20 unge mennesker er til fest fredag aften. X står og får en øl med sine venner, da han spotter lækre Y ud af øjenkrogen. X føler sig draget af Y, og han forlader derfor sine venner for at forfølge

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side.

FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. FILMANALYSE Når du arbejder med film skal du huske der er to analyser! Nemlig den indholdsmæssige og den filmtekniske side. Analyse af indholdet her kan du bruge de kendte redskaber fra novelle/roman analysen!

Læs mere

Valgaften. - en analyse

Valgaften. - en analyse Valgaften - en analyse Valgaften Genre Filmen Valgaften er en dansk kortfilm skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen i 1998. I 1999 vandt filmen en oscar for bedste kortfilm. Denne kortfilm er en

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Gode råde til optagelser

Gode råde til optagelser Gode råde til optagelser Når man er på optagelse, er det selvfølgelig vigtigt at man får gode billeder med hjem. RÅD 1 I begyndelsen skal man sørge for at holde kameraet stille. Lad det foran kameraet

Læs mere

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde).

Fortællingen. Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Fortællingen Noget (ide og indhold) fortælles på en måde (form og udtryksmåde). Idé: præmis, tema Indhold: stof, karakterer, symboler, orkestrering Form: dramaturgi, fremdrift, set up, suspense, klimaks,

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

13 / LAV EN LILLE FILM

13 / LAV EN LILLE FILM 13 / LAV EN LILLE FILM Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på billeder, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. De nedenstående aktiviteter er

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far

Analyse og vurdering af filmen Lille far. Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Analyse og vurdering af filmen Lille far Filmcentralen.dk: http://filmcentralen.dk/alle/film/lille-far Metode Denne analyse af filmen Lille far tager afsæt i følgende metoder: Værkanalyse - nykritisk metode

Læs mere

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM

Skolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser bag materialet. 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin Dagens program 1. Didaktiske overvejelser bag materialet 2. Ideer til arbejdet med film på de yngste klassetrin 3. Undervisningsforslag til fire film: - Lauges kat - Ernst i svømmehallen -Huler - Lille

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005

Kortfilm. Signe Arpe Sander-Jensen 10G hold 2. dansk kortfilm. Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005 Film: Højdeskræk Varighed: 12 min. Årstal: fra 2005 Kortfilm Resumé: Filmen handler om vores hovedperson Thomas, som er med i en udspringskonkurence i en svømmehal. Thomas er rigtig dygtig og klubbens

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

FANG DIN BY LEKTION 3: Fang din by // Lærerark. Varighed: 45 min.

FANG DIN BY LEKTION 3: Fang din by // Lærerark. Varighed: 45 min. Fang din by // Lærerark LEKTION 3: FANG DIN BY Varighed: 45 min. Opgavebeskrivelse: Formålet med aktiviteten er at introducere eleverne til fotoanalyse (herunder viden om virkemidler) for derigennem at

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet.

HUSET OVERFOR. Læs hele opgaven igennem, inden du åbner klippeprogrammet. HUSET OVERFOR Filminfo: Instruktør: Ask Hasselbalch, Four Hands Film / Filmværkstedet, 2009. Filmens historie: I 'Huset overfor' udfordrer to drenge hinanden til at gå på opdagelse i det uhyggelige hus

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Undervisningsforløb til udskolingen

Undervisningsforløb til udskolingen FORLAG Undervisningsforløb til udskolingen Til døden os skiller en kortfilm af Martin og Michael Vrede Nielsen En lyd siger mere end 24 billeder. I sekundet. Af Anders Beier Stokkebæk Til døden os skiller

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar

PROGRAM FOR DAGEN ONE-DAY FILM MAKER. Lav jeres egen kortfilm på en dag. Tirsdag den 10. januar. Tirsdag den 10. januar ONE-DAY FILM MAKER Lav jeres egen kortfilm på en dag Tirsdag den 10. januar Jeres egne fiktions- eller dokumetarfilm På workshoppen skal I lave film i grupper. Hver gruppe skal skrive, optage og klippe

Læs mere

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm

Internet Failure. Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium. Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Internet Failure Movie Awards 2012 på Grenaa Tekniske Gymnasium Kommunikation/IT A, v. Morten Eistrøm Af: Piravinth, Thitesan, Anders, Tobias M og Tobias N. Dato: 7. januar 2013 Indhold Introduktion...

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,

Læs mere

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling:

Motion Comic - 3. Handling. 3. Handling: 3. Handling: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se, hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget op ud fra

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen Film i tyskundervisningen Det Danske Filminstitut v. uddannelseskonsulent Lisbeth Juhl Sibbesen M Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, Tyskland, 1931, 95 min. www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-ogundervisningsmaterialer

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB

AnalysemodelleR. Kompendium analysemodeller UCV - NB AnalysemodelleR Kompendium analysemodeller UCV - NB 1 Indhold Generelle betragtninger 3 Analysemodel digte 6 Analysemodel sagprosa 9 Analysemodel billeder 11 Analysemodel reklame 13 Analysemodel film 15

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER:

FIND MEDIERÅDETS VURDERINGER: DET GODE GYS. SMÅ ØJNE, STORE OPLEV- ELSER. Spøgelser på loftet, varulve i baghaven og uhyrer under sengen. Et rigtigt godt gys i biografens tusmørke eller under tæppet hjemme foran fjernsynet kan være

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Analysemodel til Film

Analysemodel til Film Analysemodel til Film ET FORSLAG IKKE EN ENDEGYLDIG OPSKRIFT... 1 KORT OM FILMANALYSEN... 1 ANALYSEMODELLEN... 2 1. INDHOLDSANALYSE... 2 GENREANALYSE... 2 PLOTTETS OPBYGNING... 3 MILJØ... 3 KARAKTERER...

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE

DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE DVD-ROM UNDERVISNINGSMATERIALE PERKER NIVEAU: 9.-10.klasse, gymnasiet og HF GENRE: novellefilm LÆNGDE: 28 minutter, Danmark 2002 INSTRUKTØR: Dennis Petersen Dette undervisningsmateriale er en bearbejdet

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.

Det er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler. Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd

Læs mere

HTX BUBBLEFUN EVENT

HTX BUBBLEFUN EVENT HTX BUBBLEFUN EVENT - 2015 PLAKAT RAPPORT VIDEO Lavet af: Andreas Heise, Mathias Larsen Indledning Denne rapport er delt op i 2 dele. Da den er udarbejdet fælles i klassen og internt i grupper. Del 1 er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger

DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE. Præsentation. Uddybning. Udtoning. Anslag. betydning. Mening/ Point of. Mætning. no return. Børns fortællinger DEN NARRATOLOGISKE SPÆNDINGSKURVE Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Mætning Mening/ betydning Udtoning Figur 1. Den narratologiske model. EKSTASE COMMUNITAS FIKTIONSSFÆRE REGISFÆRE REALSFÆRE

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta

Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Dokumentarfilmen mellem fiktion og fakta Traditionen. Typer & genrer CFU Nordjylland marts 2011 Henrik Poulsen Dokumentarfilmen Program 13.00-14.15 Dokumentarfilmen: Tradition og genrer eksempler 14.25-15.00

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i tyskundervisningen. Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Film i tyskundervisningen Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen M Eine Stadt sucht einen Mörder af Fritz Lang, Tyskland, 1931, 95 min. www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-i-gymnasiet/filmvejledninger-ogundervisningsmaterialer

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Film i franskundervisningen Glostrup Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen

Film i franskundervisningen Glostrup Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Film i franskundervisningen Glostrup 9-2-2011 Det Danske Filminstitut v. Lisbeth Juhl Sibbesen Vive le cinéma Af Danièle Eychenne og Dea Jespersen Quel genre de cinéphile es-tu? D où vient le cinéma La

Læs mere

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes?

INTET Janne Teller SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: BUNKEN AF BETYDNING: Hvilken type fortæller er Agnes? SPØRGSMÅL TIL HELE ROMANEN FORTÆLLER: Hvilken type fortæller er Agnes? Ville det være blevet en anden fortælling, hvis Sofie var fortælleren? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis ja på hvilken måde? Hvordan er Agnes

Læs mere

Danskbogen til Social- og sundhedselever

Danskbogen til Social- og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til Social- og sundhedselever Filmanalyse Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Overblik Præsentation En sang for Martin er fra 2001, og den er instrueret af Bille August. Hovedrollerne

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN

REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN REKLAMEEFFEKT TRIN FOR TRIN OPSKRIFT PÅ af CLAUS DUE Der begynder at tegne sig et rimeligt stabilt billede af, hvordan reklame virker! Dermed ikke sagt, at vi har opskriften på den optimale løsning for

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet.

BILLEDANALYSE FAKTA Kunstneren Billedet FORM 1. Billedbeskrivelse Hvilken slags billede er det. Figurativt/Abstrakt Hvad er der på billedet. BILLEDANALYSE FAKTA Det allerførste du skal gøre, er finde ud af fakta om billedet. Kunstneren - Hvad hedder kunstneren? - Hvornår levede hun? - Fra hvilket land stammer hun? Billedet - Hvad er billedets

Læs mere

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne:

I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: I skal lave en film. Her kan I se nogle titler og slaglinjer, som I kan bruge eller I kan finde på jeres helt egne: Mit liv som cykel En cykels tanker og følelser på en tur gennem byen Den eneste cykel

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund

Per Helmer Hansen. Filmsprog. film-, video- og tv-produktion. Frydenlund Per Helmer Hansen Filmsprog film-, video- og tv-produktion Frydenlund Filmsprog Film-, video- og tv-produktion 1. udgave, 1. oplag, 2011 Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-180-7 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Er du fej Alfons Åberg?

Er du fej Alfons Åberg? Tema: Fag: Målgruppe: Film i indskolingen Dansk Indskoling DR1, 2006, 10 min. Optagelsen er fra en børnetime med Anna og Lotte. Filmen med Alfons Åberg starter 12 minutter og 40 sekunder inde i udsendelsen.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer

07/KLIP EN HISTORIE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på klip af film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter er også

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere