Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortfilm. Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer"

Transkript

1 Kortfilm Indhold Teori. Kuppet. Livets vand.. Gråvejr. Stil.. Dennis. Pin-up.. Kortfilm til prøven.. Analyse af film KortfilmFixer s. 2 s. 12 s. 13 s. 14 s. 15 s. 16 s. 19 s. 20 s. 21 s. 22 Stort set alle de kortfilm, vi skal arbejde med, kan I finde på For at logge herpå skal I have jeres uni-login Materialet er udarbejdet af Trine Schroll/Tovslev Skole Følgende links har bidraget til materialet:

2 Kortfilm - teori Fortællerroller For at kunne forstå en film skal vi kunne forstå den fortløbende fortælling i filmen. Det er ikke sikkert, at vi ved alt, men enten skal vi direkte kunne forstå det, vi ser, eller vi skal i løbet af kort tid få en forklaring. Men samtidig med, at vi har travlt med at forstå filmen, leger instruktøren med vores afkodning. Han kan f.eks. lade den person, der er lurvet og skummel at se på, vise sig at være den sande helt, og den høje flotte lyshårede fyr være en sand skurk. Pointen er selvfølgelig, at mens vi kun kan forstå filmen, ud fra den del vi har set, så kender instruktøren hele historien og kan vælge, hvornår han vil fortælle os hvad. Tilbageholdelse af viden er en af de vigtigste måder at skabe spænding og dramatik på. Hvem, der ved hvad, kan beskrives på fire måder: Instruktøren (fortælleren) ved mere end karaktererne og publikum. Instruktøren og karaktererne ved mere end publikum. Instruktøren og publikum ved mere end en eller flere af karaktererne. Publikum tror, at de ved det samme som instruktøren (og mere end karaktererne), men instruktøren ved lidt mere. Suspense og surprise Gysets mester, Alfred Hitchcocks nok væsentligste bidrag til filmkunsten er begrebet suspense. Selv har han forklaret forskellen mellem netop suspense og surprise på nogenlunde følgende måde: Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Scenen er jævnt kedelig. Pludselig lyder der et brag. Det viser sig, at der lå en bombe under bordet. Braget kommer bag på os alle. Det kalder man surprise. Samme scene igen. Der sidder fire mænd omkring et bord og spiller poker. Inden mændene sætter sig, ser vi, en bombemand anbringe en bombe under bordet. Han sætter tidsindstillingen til at sprænge bomben 10 minutter senere. Bag mændene ser vi et vægur. Sekundviseren bevæger sig sekund for sekund. Minutterne går. Spændingen stiger til det uudholdelige. Måske sidder vi og håber på, at tændingsmekanismen svigter, at pokerspillet bliver afbrudt af en eller anden grund, at en af mændene opdager bomben, eller at helten under et eller andet påskud bliver nødt til at forlade bordet, før bomben sprænger. Dette set-up kalder Hitchcock for suspence. 2

3 Set-up og pay-off For at vi skal kunne leve os ind i en film, er det helt afgørende, at vi oplever dennes handling som troværdig. Hvis historien virker usammenhængende, hvis afgørende hændelser i handlingsforløbet sker tilfældigt, så tror vi ikke på historien. Et effektivt middel til at skabe sammenhæng og troværdighed består i at plante information, som senere i historien får vital betydning. Denne fortælleteknik kaldes set-up og pay-off. Hvis den bløde hovedperson i filmens klimaks-scene pludselig trækker en pistol op af skuffen og skyder skurken, så virker det utroværdigt og hovsa-agtigt. Men hvis vi i begyndelsen af filmen har set, at hovedpersonen har en pistol gemt i skuffen, virker det ikke unaturligt, at han tager den i brug, da hans liv er truet. Et set-up kan minde om et varsel, men hvor varslet skal skabe spænding, så bruges set-up'et hovedsagelig til at gøre historien troværdig. Set-ups synes små og ubetydelige i det øjeblik, de forekommer, men de har stor betydning for filmens "continuity" - dvs. for at filmen skrider kontinuerligt frem og hænger troværdigt sammen. Hvis man vil øge sin opmærksomhed på dette, er det en god idé at se en film igennem flere gange, og man vil ofte blive overrasket over hvor mange af filmens nøglebegivenheder, der på en eller anden måde lægges op til, længe inden de faktisk forekommer. Tid og dramaturgi Når vi taler filmisk tid, deler man det ofte op i tre forskellige synsvinkler: 1. Den faktiske tid eller den fysiske tid. Det vil sige, at den tid en bevægelse, en situation, en scene etc. tager i virkeligheden, når man filmer den og som det tager at vise den på lærredet. 2. Den dramatiske tid. Det vil sige, den tid filmen selv påstår at handlingen, som seeren ser på lærredet eller i tv, tager. 3. Den psykologiske tid. Det er den fornemmelse, seeren opfatter, bevægelsen, situationen, scenen etc. tager. Tidsoverspringet er en væsentlig del af filmsprogets grammatik. Hvis ikke det var sådan, ville film være så lange og kedsommelige, at de næppe ville kunne sælge billetter. Nogle gange kan tidsoverspringet dog være så voldsomt, at instruktøren finder det nødvendigt at forklare os det. Oftest sker det med en tekst, hvor der for eksempel står "Fem år senere." Formentlig ville vi selv i løbet af nogen tid have kunnet slutte, at der var gået nogle år, men for ikke at forstyrre handlingen og forvirre seeren vælger en instruktør ofte denne pædagogiske måde at fortælle os på, at der er gået fem år, siden vi sidst var sammen med hovedkarakteren i filmen. På film kan man springe frem og tilbage i tiden via flash-back og flash-ahead. Men vi oplever ikke nogen egentlig forandring - sådan som vi gør i det skrevne sprog. For ligesom vores tanker, skaber filmen hele tiden sin egen nutid. Dramaturgi betyder filmens handlingsopbygning 1. Den lineære dramaturgi: Filmen er kendetegnet ved et kronologisk forløb og en dynamisk handling. Herunder plot-point-modellen og berettermodellen (se side 4-6) 2. Den cirkulære dramaturgi: Filmen belyser et emne fra flere sider, d.v.s. rundt om et emne sekvens for sekvens beskrives tanker, tilstande og synspunkter. Start- og sluttidspunkt er mere eller mindre vilkårligt. Dokumentarfilm benytter sig som oftest af denne opbygning. 3

4 Følgende karakteriserer den cirkulære film: a) Gentagelser f.eks. et stykke musik eller en bestemt scene. b) Forskellige fremstillingsformer iscenesættelse, voice-over, interview, metaforer og symboler. Den cirkulære model: - I den cirkulære dramaturgi er rækkefølgen af de enkelte episoder ikke vigtig - Den cirkulære dramaturgi bruges ikke til at fortælle en historie fra start til slut i en sædvanlig kontinuerlig fremadskridende handling. - I den cirkulære dramaturgi findes (som regel) heller ikke en identifikationsmulighed for tilskueren. - I den cirkulære dramaturgi er der ofte heller ikke nogen form for opbygning af realisme. - Den cirkulære dramaturgi bruges til at skabe associationer og refleksioner omkring et emne. - Den cirkulære dramaturgi bruges ofte i journalistiske features altså hvor en række episoder skal give et samlet billede af et sted eller en begivenhed. Fx rejsebilleder fra Thailand eller fodboldfans om søndagen eller et bryllup. - Formen bruges også i en række eksperimentelle film, hvor de enkelte scener ikke i sig selv fortæller meget, men som i sammenhæng giver anledning til refleksioner over et emne. - En af de genrer, hvor den cirkulære dramaturgi i dag er mest anvendt, er musikvideoer. - Den grundlæggende tanke bag den cirkulære dramaturgi er, at tilskueren selv bringer en vilje til at afkode og forstå billederne med sig. Dermed opnår instruktøren, at seeren opfatter 1+1 = 3. Det betyder, at tilskueren får en større forståelse af det emne, som filmen behandler end filmens enkelte scener umiddelbart giver, fordi publikum selv skaber en sammenhæng, der ligger ud over de informationer, som de enkelte billeder i sig selv giver. Tre-akter-modellen også kaldet Plot Point-modellen (plotpoint = vendepunkt) Begyndelse handling afslutning Modellen er først og fremmest anvendt i forbindelse med spillefilm, og ofte ser man kortfilm, der slet ikke passer ind i denne skabelon. Tre-akter-modellen deler, som navnet siger, filmen op i tre akter. Første akt er begyndelsen, anden akt midten og sidste akt slutningen. I første akt ligger filmens set-up. I anden akt følger vi filmens konfrontation. Og i sidste akt oplever vi udfaldet og løsningen på konflikten. Første akt Efter et kort anslag, hvor man typisk bliver præsenteret for filmens hovedperson, bliver konflikten etableret. Andre personer, der er vigtige for konflikten, bliver præsenteret, og vi får det første indtryk af personernes indbyrdes forhold samt den første tegning af det miljø, hvor historien og konflikten udspiller sig. Vi får også allerede her et tydeligt billede af, hvad det er vores hovedpersons behov, begær, ønske etc. er. I slutningen af første akt indtræffer der et såkaldt plot-point. Et plot-point er en begivenhed, et tilfælde, en hændelse eller lignende, der bringer historien i en anden retning. Derfor også kaldt første akts vendepunkt. Konflikten er fremlagt og den orden, der herskede før vores hovedperson røg ind i konflikten, er for alvor truet. Hovedpersonen er tvunget til at reagere, hvis han skal have en chance for igen at genoprette orden og harmoni. For enhver god film gælder det, at den er drevet frem af konflikter. Hovedpersonen er den, der vil opnå noget. Hvis han uden videre blot fik det, han begærede, ønskede, stræbte efter etc. så ville filmen jo hurtigt dø. Til gengæld er det noget andet, når hovedpersonen løber ind i den ene forhindring efter den anden. Han må kæmpe en sej kamp for at opnå det, han vil. Denne kamp er drivkraften i stort set alle film. Som seer ønsker vi som regel, at det skal lykkes for hovedpersonen at opnå det, han vil. Derfor lever vi med i hans kamp mod de forhindringer, han møder på sin vej mod målet. Således også for Robert i 'Blodbrødre'. Hvis han blot løb fra sine forfølgere, fik fat i en taxa, tog hjem og anmeldte det til politiet og lagde sig til at sove, så ville vi synes, at det var kedeligt. Historien ville gå i stå. Derfor løber Robert straks han har løst den ene konflikt ind i en ny. Konflikten er filmens brændstof, der holder historien kørende. 4

5 Anden akt Anden akt er den længste af de tre akter. Her forsøger hovedpersonen med alle midler at få opfyldt sit behov, sit begær, sit ønske etc. Andre personer, hændelser, indre modsætninger, følelser etc. lægger hele tiden forhindringer i vejen, så hovedpersonen gennem hele anden akt må kæmpe for at overvinde konflikten. I slutningen af anden akt ligger det andet plot-point, der indeholder konfliktens kulmination. Det er filmens andet vendepunkt. Tredje akt Den uorden, der har været gennem stort set hele filmen finder en løsning, og en ny orden etableres. Filmen toner ud, og vi får som regel svar på, hvad der sker med hovedpersonen i filmen. Om han lever eller dør. Får succes eller fiasko etc. Berettermodellen Berettermodellen (indeholder 7 faser i bestemt rækkefølge) Berettermodellen bliver også kaldt Hollywood-modellen, fordi den tager sit udgangspunkt i dramaturgien til en almindelig amerikansk filmfortælling. Vi kan i dansksammenhæng, udover at bruge den som udgangspunkt for diskussion af film, også bruge den til åbning og diskussion af en teksts komposition. Den viser, hvordan spændingen i en fortælling bygges op omkring konflikt og personer. 5

6 1. Anslag: Her får vi en forsmag på filmens tema og fortællestil. Tonen slås an. Anslaget er en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad filmen har at byde på. 2. Præsentation: Vi introduceres for filmens vigtigste personer og miljøer, dens univers. Allerede her lægges kimen til de konflikter og den modstand, karaktererne snart vil løbe ind i. 3. Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer karaktererne bedre at kende og får forklaret og uddybet de nærmere omstændigheder konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på. 4. Point of no return: Det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så ultimative konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. 5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter forløsningen. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale karakterer) øges. 6. Klimaks: Konflikten kulminerer, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed 7. Udtoning: De afsluttende øjeblikke, hvor trådene løses ud i den netop genoprettede harmonien. Her er filmens vigtigste karakterer til stede, ofte i et miljø, der har været centralt for filmen. En af modellens styrker er, at man uvægerligt kommer til at kredse sig ind på filmens tema, når man skal tegne spændingskurven og finde historiens nøglepunkter. Modellen indeholder ikke nogen facitliste, men som udgangspunkt for en diskussion er den fremragende. Alle fortællinger har et mønster, og for at finde det, kan man bruge berettermodellen. Man kan også bruge berettermodellen til at komponere en fortælling selv. Berettermodel Kontraktmodellen Kontraktmodellen blev oprindelig udviklet til at analysere fortællingens forløb i folkeeventyr. Den er imidlertid også velegnet, hvis man vil danne sig et overblik over mange film: Ved filmens begyndelse befinder hovedpersonen sig i et "kontraktforhold" - en tilstand af harmoni, fastlagte forhold og med et etableret fællesskab. Det behøver ikke nødvendigvis være en lykkelig tilstand. Kort efter starten sker der et "kontraktbrud": Hovedpersonen rives ud af harmonien/de fastlagte forhold og befinder sig nu i et langt mere usikkert "uderum". Nu starter en dramatisk og nervepirrende proces, hvor hovedpersonen må gennemgå prøvelser og overvinde farer, forhindringer og kriser, før roen kan genoprettes, og personen kan genindtræde i "kontraktforholdet". Ofte er den harmoni, der etableres i slutningen, mere værdifuld end harmonien i starten. "Uderummet" i eventyrene er et sted, hvor der gælder andre regler end sædvanligt. Det er her, personen møder sære og overnaturlige væsener, her støder han på forhindringer og prøvelser, og her får han også chancen for at høste store triumfer. Mange film har overtaget dette fortælletekniske princip med at etablere to forskellige miljøer - et hjemmemiljø med stabile menneskelige relationer og så et udemiljø, hvor der lurer ukendte forhindrer og farer, men hvor hovedpersonen samtidig får mulighed for at udvikle sig og komme til nye erkendelser. Hjem ude hjem er en god (og let) måde at beskrive dette med. 6

7 Filmiske virkemidler Vi taler oftest om handlingen og personerne og glemmer ofte, at hvert eneste lille element - indstilling, kamerabevægelse, klip, lyd osv. - er nøje overvejet og tilrettelagt, så vi får en ganske særlig oplevelse i biografen. Arbejdet med de filmiske virkemidler handler om at skabe en bevidsthed om disse ting og give eleverne begreber og sprog til at håndtere det. Når man skal analysere en film, er det vigtigt at kende de ord og begreber, man bruger i filmverdenen. Man må have et sprog for alle de små detaljer, der tilsammen udgør filmoplevelsen, ellers er man kun i stand til at konstatere, om en film er god eller dårlig. For at kunne gå i dybden og sige, hvad der gør en film spændende, og hvorfor netop den scene fungerer, må vi kende filmsproget. Det kræver tid at lære, men når man begynder at studere filmsproget, vil man hurtigt opdage, at man får meget mere ud af at se film. Man bliver opmærksom på mange flere detaljer og kan virkelig nyde, når en film er mesterligt skruet sammen. Billedbeskæring / Indstillinger Afstanden til motivet: Det supertotale billede viser motivet i sin helhed, hvorimod det ultranære viser detaljer. (f.eks. ansigter) I filmsprog taler man ofte om følgende indstillinger som de mest almindelige: Supertotal Denne beskæring af billedet bruger instruktøren ofte for at etablere det miljø, vores personer bevæger sig i. Personerne kan befinde sig i byen, på havnen, på landet etc. Total Ligesom supertotalen er totalen ofte brugt til etableringsscener og åbningsscener. Instruktøren viser nogle af filmens personer beskåret lige over hovedet og ved fødderne i det miljø, hvor filmen foregår. Begge beskæringer bruges også ofte, når vi bevæger os fra en til en anden sekvens. Halvtotal I halvtotal er personerne ofte skåret lige over hovedet og under knæene. Vi har stadig en del af omgivelserne med, men er nu så tæt på vores personer, at de betydningsmæssigt så at sige har overtaget billedet. Halvtotaler bruges ofte i actionscener og samtalesituationer. Halvnær Er en typisk beskæring i dialogscener. Omgivelserne er næsten helt væk og vil ikke forstyrre samtalen. Personerne er typisk skåret lige over hovedet og ved hofterne. Nær Omgivelserne er i denne beskæring helt væk. Vi ser kun personens hoved. Ofte anvender instruktøren nærbilledet, når der er tale om intense situationer eller dialoger, hvor der er noget på spil. I nær afslører personerne ofte psykologiske træk i øjne eller mimik. Ultranær/close-up Ved denne beskæring ser vi kun dele af ansigtet. Det er detaljen, der er interessant og som instruktøren ønsker at fremhæve. 7

8 Scener og sekvenser Scene: En scene består af en række af indstillinger, der er klippet sammen til et handlingsforløb, der foregår det samme sted og ikke springer i tid. Sekvens: En sekvens består af flere scener, der tilsammen danner et afsnit i filmens handling. I en sekvens kan handling godt foregå over længere tid og vidt forskellige steder. Det, der afgør, hvorvidt der er tale om den samme eller forskellige scener i en film, er tidens, rummets og handlingens enhed. Hvis ikke alle tre enheder overholdes, har vi en ny scene. En scene kan vare fra få sekunder til mange minutter. Der kan være tale om, at en af personerne i filmen blot krydser en vej til for eksempel en meget lang dialogscene på mange minutter. Tiden giver næsten sig selv. Hvilket år er vi i? Er det morgen, dag, aften eller nat? Springer vi fra fortid til nutid til fremtid? Rummet er spørgsmålet om, hvor vi er. Er det entreen, er det stuen, i en bil, på stranden, er det udenfor eller indenfor? Scenen indeholder en afgrænset handling (som regel modsat den enkelte indstilling). Klipning og kamerabevægelser Klipningen kan bruges til at skabe stemning i en film hurtig klipning kan give indtryk af et hektisk forløb, mens lange klip giver en mere rolig og dvælende stemning. Overordnet er der FEM TYPER AF KLIPNING: 1. Kontinuitets-klipning (usynlig klipning) Når man ser en film skal man ikke lægge mærke til det tekniske. Man skal føres ind i filmens verden uden at blive forvirret over handlingen og miste orienteringen/kontinuiteten i filmen. En almindelig form for kontinuitetsklipning er at klippe i "bevægelses- eller blikretningen". Hvis vi f.eks. ser en person, der kigger op, vil vi acceptere, at næste billede viser, hvad personen ser. 2. Montage-klipning (synlig klipning) Her er det netop meningen, at publikum skal bemærke klipningen og selv finde en logik i hvorfor, der klippes mellem disse to billeder. F.eks. Mand Pistol = mord. Klipningen stammer tilbage fra 20'erne, hvor store russiske instruktører som Eisenstein udviklede stilen. Med musikvideoerne har klippeteknikken fået en renæssance. 3. Analogi-klip eller match-cut Klip mellem ting i billedet, der matcher, og som derved skaber den accepterede overgang mellem to miljøer, der ellers vil modarbejde hinanden (fra skoleklasse til kirkegården f.eks.). En måde at gøre det på er at klippe mellem to billeder, hvor publikum på begge billeder naturligt ville kigge på samme bestemte punkt i billedet. Dermed accepterer de umærkeligt klippet. Man kan også forestille sig at der klippes i form altså at der klippes mellem ringe i vand til et rundt vejskilt. En variation er at klippe i lyd enten ved at man hører en brandalarm og så klipper til et sengebord med et ringende vækkeur. Eller man lader en lyd fra næste scene starte i slutningen af den foregående altså inden det konkrete klip og på den måde accepterer man overgangen (en variant er at klippe i dialogen, hvor der måske stilles et spørgsmål og hvor det naturlige svar bliver givet i en helt anden sammenhæng et helt andet sted.) 4. Krydsklipning Man overholder kontinuiteten i tid og sted, men klipper mellem to sideløbende handlinger. Det bruges typisk i action-scener, hvor helten måske er på vej et sted i byen, mens bussen uden chauffør drøner 8

9 mod det ufærdige brobyggeri et andet sted. Når han det? klipningen skaber forbindelsen og lader os være med to steder på en gang. 5. Parallel-klipning Overholder ikke kontinuiteten, men viser forskellige handlinger forskellige steder uden at de direkte har noget med hinanden at gøre. Det kan være en måde at beskrive et eller flere miljøer på. KAMERAET KAN BEVÆGES på følgende måder: Panorering (kameraet drejes horisontalt / vandret) Tiltning (kameraet føres vertikalt / oppefra og ned eller omvendt) Travelling (kameraet følger noget i bevægelse med samme hastighed f.eks. ved siden af en bil i fart) Vognen, man kører kameraet på, kaldes en dolly - og en dolly bruges også som betegnelse for en kamerakørsel. Håndholdt (kameraet ryster lidt, fordi det ikke er placeret på et stativ kendt fra dogme-film) Når man bruger håndholdt kamera, har man langt større frihed til at bevæge kameraet på alle mulige måder og kombinere de forskellige bevægelser. Zoom: En bevægelse i kameraets optik. Tilskueren oplever det, som om man nærmer sig eller bevæger sig bort fra billedets motiv. Desuden anvendes klipning mellem fokus og defokus: Skarpe billeder uskarpe/ slørede billeder. Overblænding betyder at to eller flere billeder lægges oveni hinanden. Synsvinkel Når vi taler om synsvinklen, handler det om, hvor kameraet er placeret i forhold til motivet. Eftersom kameraet fungerer som tilskuerens øjne, har synsvinklen stor betydning for den måde, vi oplever filmen på. En person set ovenfra virker mindre, og dermed mindre magtfuld, hvorimod en person set nedefra virker stor og magtfuld. Normalperspektiv: Motivet i øjenhøjde med tilskuer Frøperspektiv: Motivet set nedefra Fugleperspektiv: Motivet set ovenfra Objektivt kamera: Kameraet fungerer som vores - tilskuerens - 'øje', der betragter filmens personer etc. Subjektivt kamera: Kameraet viser, hvad en af filmens personer ser, dvs. vi ser gennem karakterens øjne. Det kan eksempelvis være at vores hovedperson vågner efter at være blevet slået ned og ser slørede skikkelser omkring sig. 9

10 Lyd Lyden er i høj grad med til at styre vores oplevelse af filmen og spiller en betydelig rolle i forførelsen af tilskueren. Filmlyden - inklusive underlægningsmusikken - slipper ofte forbi tilskuerens analytiske bevidsthed og påvirker på et ubevidst, følelsesmæssigt plan. Det gør lyden til et meget effektivt manipulationsmiddel. Den er med til at forstærke vores oplevelse af situationen, uanset om det er opbygning af spænding, humoristisk, sørgeligt mv. - Synkron lyd: Den lyd der følges med billedet. F.eks. tale og effektlyde. - Asynkron lyd: Lyd der ikke er en del af billedet. F.eks. underlægningsmusik, over-voice og dåselatter. Grundlæggende har en filminstruktør fire lyd-typer at arbejde med i forbindelse med billederne: 1. Reallyden den lyd, der passer til scenes billeder, og som kan være optaget sammen med billederne, men også være lagt på efterfølgende. 2. Effektlyde en lyd, der som regel lægges på efter filmen er optaget og som skal enten forstærke særlige lyde, som publikum gerne skulle blive ekstra opmærksomme på, eller til at forstærke billederne (typisk slag og spark i et slagsmål) 3. Menneskestemmen, som kan bruges på forskellig måde enten som en fortæller, der ligger henover billederne over-voice (og fortæller os hvad vi ser eller hvad karaktererne tænker, eller som supplerer billederne for at give os en særlig opfattelse af hvad vi ser), som karakterernes stemmer, når de siger deres replikker. 4. Underlægningsmusik stammer ikke fra reallyden, men er lagt på efterfølgende for at give publikum en særlig oplevelse ved billederne. Underlægningsmusik er utroligt effektiv til at bestemme, hvordan vi opfatter en filmscene. Rekvisitter Film benytter sig ofte af meget tydelige og visuelt markante tegn - og ofte er det meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen. Man kan indimellem nærmest tale om, at rekvisitten kommer til at spille en selvstændig "rolle" i filmen, fordi en betydelig del af historien handler om personernes forhold til denne genstand. Steder Intet er tilfældigt på film, og det gælder også de omgivelser, en scene udspiller sig i. Eftersom filmen er et visuelt medie spiller stedet en stor rolle. En nøgen hospitalsgang, en mørk gyde, en solbeskinnet eng - stedet, lyset og stemningen har en vældig indvirkning på vores oplevelse af en scene. En instruktør vil ofte forsøge at styre vores oplevelse og associationer i en bestemt retning, f.eks. vil de fleste mennesker opleve, at klart definerede rum giver en følelse af overblik, mens labyrintiske steder - måske oven i købet med spejle eller mørke kroge - kan øge fornemmelse af forvirring. Nydelsen ved at få fortalt en god historie kan blive suppleret med en æstetisk nydelse ved at se handlingen udspillet i smukke landskaber eller designerindrettede hjem. Filmen kan få tilføjet en pirrende, eksotisk kvalitet ved at foregå i fortiden, fremtiden, eller i et land eller miljø, der er fremmed for tilskueren. Men der kan også ligge en kvalitet i, at filmen foregår et sted, der er kendt af tilskueren og dermed vækker genkendelsens glæde. 10

11 Farver og lys Ligesom i billedanalyse er det vigtigt at lægge mærke til alle former for virkemidler. Udover anvendelse af symbolik kan anvendelse af f.eks. farver og lys spille en vigtig rolle. Farvevalget er vigtigt for instruktører, når de skal få publikum til at opfatte en film, som de har til hensigt. Vi har nemlig alle en opfattelse af farver, og de sætter os i en særlig stemning, når vi præsenteres for dem. Rød f.eks. er en aktiv og påtrængende farve. De fleste forbinder den med enten fare eller kærlighed, selv om en amerikansk undersøgelse rent faktisk viste, at hospitalsansatte forbinder farven rød med rask formentlig fordi døde mennesker mister den røde nuance i ansigtet. Eksemplet understreger den risiko, som enhver instruktør løber, når der sættes farver det er ikke sikkert, at alle opfatter farver på samme måde. Farven grøn er f.eks. er symbol på liv og vækst i nogle nuancer. I andre kan den være symbolet på forfald (mug og alger f.eks.). Generelt er grøn dog en positiv farve, som forbindes med balance og harmoni, og grøn er som bekendt også håbets farve. Grøn er også profeten Muhammeds farve og derfor en hellig farve inden for Islam. Farvernes symbolværdi Hvad kan man lægge af betydning i de farver, som instruktøren har valgt til de enkelte scener? Det kan være svært at afgøre præcist, hvad de enkelte farver symboliserer, dels har de ofte flere betydninger, dels er de kulturbestemte og dels afhænger det af den sammenhæng, de optræder i. Lad os se på, hvad farverne generelt kan symbolisere: Hvid står for eksempel for renhed, fornuft, uskyld, kyskhed, modtagelighed, blidhed og lethed. Dominerer hvid billedet kan det også betyde sårbarhed, naivitet, utilstrækkelighed, hjælpeløshed, tomhed og ubeslutsomhed Sort står for eksempel for død, sorg, melankoli, depression og angst. Sort kan stå for destruktion, manipulation, autoritet, tungsind, overdreven pessimisme og magtmisbrug. Gul kan symbolisere lys, varme, det positive, munterhed, optimisme, nyskabelse, rationalitet og arbejdsomhed. Gul kan modsat også betyde falskhed, påtrængenhed, overdrivelse, egoisme, sarkasme og kritik. Grøn står blandt andet for ungdom, vår, håb, følsomhed, harmoni, ansvarsfølelse, medfølelse og omsorgsfuldhed. Grøn kan desuden symbolisere umodenhed, kølighed, jalousi, tryghedssøgende, misundelse, selvopofrende med trang til at spille martyr. Blå kan symbolisere det tillidsvækkende, det rolige, det neddæmpede, det kreative, det forsigtige, det selvkontrollerende og det stabile. Blå kan også stå for det deprimerende, det melankolske, det kølige, det stivsindede og det kritiske. Rød kan symbolisere seksualitet, kærlighed, lidenskab, udadvendthed, energi og det impulsive. Rød kan også betyde blod, selvoptagethed, aggressivitet, hidsighed og dominans. 11

12 KUPPET (7 minutter. Dansk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1. Se filmen. 2. Giv et bud på filmens dramaturgi og tema. 3. Se filmen igen og beskriv udviklingen af den nervøse stemnings dramaturgi samt de fire mænd. 4. Diskuter de forventninger man har, mens man ser filmen, og hvilken effekt det giver, at her er så lange pauser og så afdæmpet en handling. 5. Hvilke rekvisitter er der anvendt? 6. Klarer de mon kuppet? Begrund dit svar. 7. Betragt filmen som anslaget til en spillefilm. Hvilken slags film ville det så være (hvilken genre), og hvordan forestiller du dig, at handlingen vil udvikle sig, og hvordan vil det gå personerne? 8. Tage en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Er Kuppet en god historie? Begrund. 12

13 LIVETS VAND (14 minutter. New Zealand) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen - du skal anvende dit UNI-login 1. Se filmen. 2. Se filmen igen mens du kortlægger filmens dramaturgi ved hjælp af berettermodellen. 3. Drøft din berettermodel med et par andre elever. Vær især opmærksom på klimaks og udtoning og den måde udtoningen drejer filmens fokus væk fra konflikten med manden, der var ved at drukne, til den konflikt, der udspringer af, at Catherine alligevel leverede et underholdende mord imod sin vilje. Selv om en film har en konkret konfliktløsning, kan udtoningen give filmen en overraskende drejning eller anden pointe. 4. Se uddybningen (den sekvens i filmen, hvor det langsomt går op for Catherine (og for os), at manden skal dø) igennem nogle gange, og vær opmærksom på brugen af filmiske virkemidler. Fokuser på brugen af musikken og på, hvordan billedbeskæring, lyssætning og klippehastighed bruges til at styre filmens stemning, henholdsvis intensivere og neddæmpe den. (Sekvensen starter, da tanken lukkes og låses i og slutter, da parret bekræfter, at det ikke er meningen, at han skal undslippe. Sekvensen varer lidt over to minutter.) 5. Beskriv detaljeret brugen af filmiske virkemidler i denne sekvens og sæt fokus på, hvilken rolle sekvensen spiller i filmens samlede dramaturgi. Hvorfor har man valgt en mere ekspressiv brug af filmiske virkemidler i netop denne sekvens? Og hvilken rolle spiller det for den samlede filmoplevelse? 6. Tag en afsluttende snak i din gruppe om filmens tema. Hvad vil den fortælle os, og lykkes det? Hvorfor - hvorfor ikke? 13

14 GRÅVEJR (22 minutter. Dansk) Se filmen på Du skal anvende dit UNI-login 1. Lav personkarakteristikker af de to hovedpersoner. Sæt fokus på udviklingsperspektivet. Hvilken udvikling gennemgår personerne - hvordan ser de på sig selv i starten af filmen og i slutningen? Hvilke argumenter giver de hinanden for at droppe selvmordet? Er de genkendelige som typer, eller er de lidt overdrevne og karikerede? Begrund. 2. Se filmen igen med fokus på dialogens faser. Inddel filmens dramaturgi i 5 faser (anslaget, tre dialogfaser og udtoningen). 3. Hvordan anvendes de filmiske virkemidler til at skabe stemning og spænding? Se de to scener, hvor karaktererne skal til at springe (i starten og til slut) og gennemgå, hvordan klipperytmen ændres og lyden stiger, og hvordan billedbeskæring og subjektiv synsvinkel anvendes til at gøre oplevelsen af øjeblikket mere intens. 4. Udarbejd en skudliste, evt. som en regulær drejebog, der - indstilling for indstilling - viser opbygningen af den scene, hvor karaktererne skal til at springe til sidst, men alligevel lader være. Noter hvilke virkemidler der anvendes i hver indstilling. Diskuter herefter i fællesskab hvordan virkemidlerne understøtter det dramatiske klimaks og peger mod en forløsende optimistisk slutning. 5. Diskuter hvorfor de to ikke begår selvmord til sidst, da lastbilen kommer. Giv jeres bud på hvilke tanker, der farer gennem karakterernes hoveder i det øjeblik, lastbilen nærmer sig og passerer samt i sekunderne bagefter. "Hvorfor sprang du ikke?" spørger pigen, og manden svarer: "Bilen skiftede bane." Hvorfor siger han det, og hvorfor taler de ikke mere om det? 6. Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke? 14

15 STIL (6 minutter. Norsk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten Se filmen Du skal anvende dit UNI.login 1. Se filmen. 2. Forklar at det er en rammefortælling. 3. Se filmen igen, og analyser filmens dramatiske udvikling ud fra berettermodellen 4. Sæt fokus på musik, lydeffekter og billedbeskæring. Se filmen igennem igen og a) beskriv udviklingen i musikken - hvilke tillægsord beskriver musikken i historiens forskellige faser? b) På hvilken måde bruges nærbilleder og klipperytme i forhold til spændingsoptrapningen? c) Snak om hundelorten som rekvisit. Hvad betyder den for handlingen i filmen, og hvordan "serveres" den visuelt? d) Se evt. filmen igen og diskuter undervejs brugen af virkemidler. Hvad betyder det for vores oplevelse, at den fortælles i stumfilmstil? 5. Diskuter humoren i filmen. Er den sjov? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor kommer vi nogle gange til at grine, når noget er rigtig ulækkert? 6. Tag en afsluttende snak om filmen. Hvad vil den fortælle os? 7. Fortæl om den værste dag, du har oplevet. 15

16 DENNIS Se filmen Dennis på Youtube. Dramaturgi (handlingsopbygning) Man kan som udgangspunkt i arbejdet med personerne anvende den velkendte aktantmodel, der oprindeligt stammer fra eventyrforskningen. 1) Vis via modellen personernes relationer til hinanden, og udarbejd efterfølgende en udførlig personkarakteristik af Dennis, men også gerne af flere af de øvrige personer (moderen, Patricia, veninderne og den fraværende far). Forklar hvilke fordomme vi forbinder med en person, som ser ud som Dennis. 2) Hvordan indledes filmen hvad er første scene og hvilket indtryk får vi af Dennis? 16

17 3) Hvordan reagerer moderen, og hvilken følelse planter hun i Dennis, da han fortæller om sin aftale samme aften? Hvorfor fortæller han ikke sandheden om, hvad han skal? 4) Da de spiser sammen om aftenen, siger moderen, at hun synes, at Dennis har været meget i centeret for at træne. Hvad er hans forklaring på det, og tror I, at det er den rigtige grund? 5) Hvilke replikker får Dennis til at rejse sig fra bordet og gå sin vej? Hvorfor virker det, moderen siger, så provokerende på ham? 6) På restauranten spørger Patricia Dennis, om han bor alene. Hvorfor tror I han lyver? 7) Dennis drikker ikke alkohol hvorfor ikke? Han vælger alligevel at drikke en alkoholsodavand til festen hvorfor? 8) Hvordan reagerer pigerne på Dennis hvordan opfatter de ham? 9) Hvordan har Dennis det, da pigerne beder ham vise sine muskler? Er der tegn på, at befinder sig godt i situationen? 10) Hvad sker der, da de to drenge ankommer til festen? 11) Hvorfor går Dennis? 12) Hvordan er stemningen, da han kommer hjem til sin mor? hvad siger Dennis, og hvordan har han det? Hvad siger moderen? 13) Hvad viser slutningen om Dennis chance for at løsrive sig fra sin mor? Tror I nogensinde det lykkes ham hvorfor / hvorfor ikke? 14) Dennis forsøg på at løsrive sig mislykkedes. Tror I, han tør gøre endnu et forsøg? Hvorfor / hvorfor ikke? 15) Hvordan tror I Dennis liv (barndom og ungdom) har været? Beskuerens oplevelse af filmen er påvirket af de virkemidler, som filmen gør brug af: billedkomposition, synsvinkler, kameravinkler, perspektiver, klipning, lyd, lys og farveholdninger. Billeder 1. Fra hvilket perspektiv fortælles historien? 2. Hvilke kameravinkler anvendes? Hvorfor? 3. Analysér et par scener (se dem evt. på Youtube) Hvad er der i forgrunden, mellemgrunden og i baggrunden? (Typisk vil hovedpersonen eller hovedhandlingen befinde sig i forgrunden, mens mellemgrunden og baggrund danner kulissen og skaber en stemning eller kommer med supplerende oplysninger til billedfortællingen). Hvilken billedbeskæring (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær) anvendes primært i scenen? 17

18 Hvilken betydning har billedbeskæringen for tilskuerens mulighed for selv at danne billeder eller udfylde de tomme pladser? Hvilket billedperspektiv (normal-, fugle- og frøperspektiv) er brugt i scenen og med hvilken virkning? Lyd og farve Undersøg lydsiden og dens sammenhæng med billedsiden. Lydene opdeles normalt i reallyde, effektlyde, over-voice og musik (reallyd er de lyde, der stammer fra filmens handlingsunivers såsom fodtrin og trafikstøj effektlyde lægges på efterfølgende såsom pistolskud over-voice er en fortællerstemme som fortæller handlingen). 1. Hvilke lyde hører man? 2. Hvad er det for en sang, der bliver sunget? Hvad betyder teksten, og hvilken betydning har den for filmen? Hvem er Tolstoy? (find det på nettet) 3. Er farverne mørke eller lyse? 4. Hvilken betydning har det for beskuerens oplevelse af personer og handling? Vurdering Hvilken historie fortæller filmen? Er det en film, vi kan bruge til noget i så fald hvad? Hvad synes du om filmen? 18

19 PIN-UP (8 minutter. Svensk) Du kan se filmen på Internettet via abonnementstjenesten 1. Se filmen og tal om handlingen i klassen. 2. Se filmen igen. 3. Sæt handlingen ind i berettermodellens syv faser og diskutér handlingens nøglepunkter 4. Beskriv hvordan filmen anvender suspense. (hvordan denne film opbygger vores forventninger) 5. Beskriv de vigtigste rekvisitter i filmen, og hvilken rolle de spiller for denne opbygning af forventninger. 6. Find spor og forventninger. Giv eksempler på spor i filmen og besvar: Hvilken betydning lægger drengene i sporene? Hvilken betydning lægger Berit i dem? Hvornår er vi (tilskuerne) i tvivl om sporenes betydning? Hvordan påvirker det vores forventninger? 7. Gense sekvensen i Berits lejlighed og se nærmere på, hvordan billedbeskæringen (dvs. brugen af nærbilleder, halvtotaler og totaler) bruges som spændingsopbyggende instrument. Hvad betyder det for vores oplevelse af klimaks (afsløringen af "guitarkostumet"), at vi kun ser små detaljer af Berit (som hendes hånd der åbner døren), mens vi ser drengenes reaktion i deres helhed (i totalbillede)? 8. Tag en afsluttende snak om filmens tema. Hvad vil den fortælle os og lykkes det? Hvorfor/hvorfor ikke? 9. Se evt. efterfølgende filmen Pæne patter og sammenlign de to film i behandling af tema samt anvendelse af filmiske virkemidler og dramaturgi. 19

20 KORTFILM til prøven KRAV: - Filmen må ikke indeholde fremmedsprog den skal være på dansk. - Filmen bør ikke vare mere en højst 15 min. - Du skal ud over filmen vælge et stykke tekst til højtlæsning. - Du skal aflevere filmen brændt på DVD + tekststykket + synopse i 2 eksemplarer (Husk også et eksemplar til dig selv). GODE RÅD: - I filmen bør der både være en god historie og være anvendt filmiske virkemidler, således at der er noget at analysere på - Vælg en film, du synes er interessant, og som siger dig noget - Brug de analysemodeller du har til kortfilm og prøv dig lidt frem, så du er sikker på, at du kan fylde hele tiden ud. - Du bør udvælge nogle klip, som underbygger din analyse, og som du vil vise til prøven. På Filmstriben findes rigtig mange kortfilm. Følgende film og mange flere kan også findes på Youtupe: Life is a bitch (Danish short movie) Eksamen Kom (Norwegian short movie)der er ingen tale i denne film, og den er derfor tilladt. 100 m fri Change (aka. Forandring) Under bæltestedet Valgaften Little man Reklamer på YouTupe Naboerne Jeg er bare den logerende Manden der havde en grønthøster i hovedet 20

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Elevark 1 Mit personlige puslespil - et digt Du skal med udgangspunkt i sætningen Mit personlige puslespil skrive et digt på ca. 10-20 linjer. Digtet skal være et selvportræt af dig. Digtet må ikke rime,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog

Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Toppen af Danmark Naturformidling i levende billeder, idekatalog Introduktion Toppen af Danmark ønsker at gøre brug af levende billeder i sin formidling af destinationen og dens unikke natur på internettet.

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag

Pedro Almodóvar: Volver (2006) Mediefag (2006) Af Eva Rosenkilde Mediefag Præsentation af filminstruktøren Pedro Almodóvar Pedro Almodóvar betragtes som en moderne auteur, dvs. en filmkunstner, der skaber sit eget, særprægede univers. Hans filmunivers

Læs mere

Filmfortællinger med lyd

Filmfortællinger med lyd Beskrivelse af workshoppen Hvordan kan en honningmelon bruges til at lave lyden af et fald? Hvorfor bruger man musik i en film? Hvordan får man en skov til at lyde som en skov? Og hvad er det egentligt

Læs mere

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv

Mit personlige puslespil dokumentarfilm fra de unges eget liv Undervisningsmateriale til workshoppen Indhold Beskrivelse af workshoppen.. 2 Om undervisningsmaterialet. 2 Faglige mål. 4 Dokumentarfilmen hvad kan den?... 4 Få styr på de gode optagelser (Elevark 2)..

Læs mere

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE.

01 KEND DIT KAMERA LAD BATTERIET HELT OP INDEN DU FILMER. TAG DIN OPLADER MED PÅ OPTAGELSE. 01 KEND DIT KAMERA Selvom du ikke har den nyeste mobiltelefon, så er det ikke et problem, hvis blot du kender dit mobilkameras styrker og svagheder. -------------------------------------------------------

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer

02/SPIL EN ROLLE præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus på skuespil på film, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nogle af aktiviteterne er

Læs mere

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder

INDHOLD - Nettet egner sig til NU-heder SKRIV TIL NETTET Denne pixi-guide er lavet til internt brug blandt medarbejderne på Sjællandske Medier, som i uredigeret form har stillet den til rådighed for klasser, som deltager i Nyhedsugen. INDHOLD

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand,

Læs mere

Jeg er bare den logerende

Jeg er bare den logerende Jeg er bare den logerende Arbejdsopgaver til grundskolen (8.-10.klasse) til kortfilm af Lone Scherfig Se filmen på aiu.dk/mediehandbogen/opgaver/pressens-rolle Det er en god ide at begynde arbejdet med

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Pige med mobil. Introduktion

Pige med mobil. Introduktion Titel: Pige med mobil Instruktion: Anja Kvistgaard Produktionsår: 2005 Længde: 38 min. Målgruppe: Folkeskolens mellemtrin Undervisningstimer: 2 3 Pige med mobil Af Bettina Buch Introduktion Pige med Mobil

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT

UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / SCENEN ER SAT Lærervejledning Scenen er sat. Indhold og formål: Tematikken behandler fotografiets genrer fra det iscenesatte

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Film omkring det grønne bord

Film omkring det grønne bord Film omkring det grønne bord Ved Majken Tang Koch Andre udtryksformer i undervisningen og ved eksamensbordet Film omkring det grønne bord 9.00-9.25 Tekst- & prøvegrundlaget 9.25-10.00 Film i undervisningen

Læs mere

Kortfilm Filmiske virkemidler

Kortfilm Filmiske virkemidler Kortfilm Filmiske virkemidler Filmens drivkraft og persontegning Konflikt som drivkraft Anslag Karakterudvikling Surprise/suspense Karakterer i kortfilm Biografier Dialog Voice-over Konflikt som drivkraften

Læs mere

Analyse af levende billeder i dansk

Analyse af levende billeder i dansk Analyse af levende billeder i dansk Formålet med denne artikel er at illustrere, at analyse af levende billeder i dansk kan gribes an på mange måder og ikke nødvendigvis med brug af et avanceret filmteknisk

Læs mere

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen

Scenen er min! - Kompendium. Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen - Kompendium Scenen er min! Seniorkursus Vork efteråret 2013. Instruktører: Jonas Hundebøll, Sigrid Andersen og Rikke Tranberg Madsen I følgende dokument har vi skrevet de bedste, sjoveste og dårligste

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo "Appelsinkanon" vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: Reklamejura. Klage over tv-reklame for Totempo Appelsinkanon vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura Radio- og tv-nævnet 3. september 2008 Sagsnr:2008-0125 Birgitte Durhuus Nielsen Fuldmægtig bdn@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012

Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Sanne Munk Jensen: Arangutang, Gyldendal, 2012 Om Arangutang: http://www.youtube.com/watch?v=lmidzb2mwmw Vejledningen er udarbejdet af pædagogisk konsulent Kurt Thybo, VIA CFU Side 1 Arangutang handler

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Komposition - modeller

Komposition - modeller Komposition - modeller Kompositionen i en tekst er et centralt analysepunkt. Hvad er ydre komposition? Hvad er komposition? Hvad er indre komposition? Hvordan er handlingen bygget op over tid? Hvad er

Læs mere

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing

ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm OM UNDERVISNINGSMATERIALET. Af Susanne Gjessing ASYLBARN et temamateriale om to animationsfilm Af Susanne Gjessing OM UNDERVISNINGSMATERIALET Dette undervisningsmateriale er målrettet indskolingen fra børnehaveklassen til 2. klasse, men kan også anvendes

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Seriedramaturgi Fag: Dansk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: "Livvagterne" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Seriedramaturgi Fag: Dansk Målgruppe: 8. 10. klasse Titel: Livvagterne Vejledning Lærer Livvagterne Denne berigelse sætter fokus på seriedramaturgi og er primært tænkt som inspiration for dansklærere i de ældste klasser. Arbejdet med filmmediet står centralt i Fælles mål, og det er oplagt

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer

Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Udskæring med Vegas Pro multi-kamera redigeringsværktøjer Gary Rebholz Med høj kvalitet kameraer bliver mere og mere overkommelig et stigende antal redaktører står nu over for at skære sammen flere optagelser,

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap HVAD KAN JEG BLIVE? er en interaktions forestilling i 3 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og drømme. Hvor

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER

FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER FILM-X / HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER Foto: Eadweard Muybridge (1873) HÅNDBOG I FILMISKE VIRKEMIDLER At film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film består af 24 faste billeder i sekundet.

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

"Somebody I used to know" af Gotye

Somebody I used to know af Gotye "Somebody I used to know" af Gotye Målene for forløbet er, at I kan: forholde jer analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer. udtrykke jer i billeder, lyd og tekst i komplekse

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Hosekræmmeren. 1. Forfatter

Hosekræmmeren. 1. Forfatter Hosekræmmeren 1. Forfatter Forfatteren til Hosekræmmeren hed Steen Steensen Blicher. Han levede fra d. 11. oktober 1782 til d. 26. marts 1848. Han blev født i faderens præstegård i Vium, og han blev også

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Spillederkompendie 1

Spillederkompendie 1 Spillederkompendie 1 Kære Spilleder Dette hæfte indeholder noter og oversigter til afvikling af Verdens Ende. Brug hvad du kan, og hvad du har det bedst med. Rigtig god fornøjelse. Indholdsfortegnelse

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015

Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10. februar 2015 Film indskoling Udarbejdet af Mette Bech, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 10 februar 2015 Antboy http://ucsjmitcfudk/50718360 Arriettys hemmelige verden http://ucsjmitcfudk/29141614 Asterix og briterne

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere