Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge"

Transkript

1 Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge har ret til omsorg og anerkendelse og til at opleve livsglæde Alle børn og unge skal som udgangspunkt have adgang til samfundets almene tilbud, hvor de indgår i fællesskaber, der udfordrer og støtter en udvikling af deres personlig, sociale og faglige kompetencer og tilgodeser særlige behov. Alle børn og unge skal som udgangspunkt kunne træffe sunde og gode valg for sig selv, så de bliver i stand til at mestre livet og udvikle ansvarlighed for sig selv og for fællesskabet. For de børn og unge som i hele deres livsforløb er afhængige af en konstant og vedvarende professionel indsats, skal omsorgen og hjælpen gives på en måde, som sikrer et værdigt liv med god livskvalitet. Denne vision skal udmøntes gennem følgende indsatsområder Råd tråd: helhed og sammenhæng Indsatsområdet omfatter et tværfagligt lokalt samarbejde, der skal skabe en smidig og velfungerende overgang for alle børn og unge Samarbejdet på tværs af sektorer skal udvikles, så der sikres koordinering og helhed i indsatsen Alle unge skal videre i uddannelse på baggrund af vejledning i forhold til denne overgang Indsatsen skal ske i samarbejde med forældrene Rummelighed i hverdagen Samarbejde om udviklingen af den pædagogiske indsats, de organisatoriske muligheder, støtteforanstaltninger og modeller for ressourcefordeling, der kan fremme inklusion eller mellemformer for inklusion i de almene tilbud Udvikling af lokale videnscentre og læring om metoder og redskaber på tværs af de forskellige tilbud og adgang til uddannede ressourcepersoner med særlig viden Et udvidet fællesskab i nærmiljøet Forebyggelse og tidlig indsats De udviklende kræfter i de almene tilbud skal forstærkes og udnyttes Indsatsen skal være tidlig og helhedsorienteret og der skal arbejdes med en bred forståelse af de relationer børn og unge har i deres hverdag

2 Omsorg og værdighed Et tværfagligt samarbejde skal sikre specialrådgivning på handicapområdet og fortsat udvikling af samarbejdet mellem de forskellige tilbud Sent udviklede og børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder skal mødes i deres behov på et professionelt grundlag, og der skal tænkes i en livslang indsats og en samlet indsats Visitationspraksis skal medvirke til at der tages højde for børnenes behov samtidig med at målet om størst mulig samfundsmæssig rummelighed i alle livsfaser sikres Kvalitetsudvikling og effekt Evaluering og dokumentation skal indgå på alle områder Ved valgs af foranstaltning skal der tages hensyn til behov og effektivitet Effekten af de forskellige indsatser vurderes løbende sagsbehandlingen skal fortsat udvikles Sunde borgere i en Sund By i en Sund Fremtid Visionen for Horsens Kommunes sundhedspolitik er Horsens Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde i Borgere i Horsens Kommune skal leve et sundere liv længere Lighed i sundhed for alle borgere i Horsens Kommune Dette afsnit skal indeholde en sammenfatning af de politikker og mål der er gældende for udvalgets område. Horsens Kommune vil omsætte Sundhedspolitikken ved hjælp af fem strategier. Strategi nr. 1 handler om forebyggelse af folkesygdomme gennem en indsats overfor risikofaktorerne, og i den forbindelse sættes der fokus på Børn og Unges Livsstil. Målene er reduktion i antallet af rygere forebyggelse overfor misbrug af alkohol og rusmidler fysisk aktivitet som en naturlig del af hverdagen tilgængelighed til sund mad helhedsorienteret seksualundervisning og forebyggelse af kønssygdomme Strategi nr. 3 handler om at fremme lighed i sundhed. Målene er flere unge i Horsens kommune gennemfører en ungdomsuddannelse 2

3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik Horsens kommunes lægger følgende fire udsagn til grund for indsatsen på børnekulturområdet MØDE Børn skal sikres adgang til kunst og kultur OPLEVE Børn skal have mulighed for at opleve kunst og kultur LÆRE Der skal foregå en læring i forbindelse med børns møde med kunst og kultur SKABE Børn skal have mulighed for at udfolde sig kunstnerisk og kulturelt. I forbindelse med udmøntningen af Børnekulturpolitikken skal der etableres og udvikles et nært samarbejde mellem skoler, børneinstitutioner, kulturinstitutioner og foreninger. Alle børn skal have mulighed for i løbet af deres skolegang at modtage undervisning/instruktion af en professionel kunstner med gode formidlingsevner udførelsen af forskellige kunstarter. Målsætninger Målsætning for kommunale klubtilbud for klasses børn. Organisation: Et sammenhængende klubområde for klasse Et klubområde med fælles målsætning og fælles udviklingsplan Et klubtilbud, der som udgangspunkt er et værested med opsyn Et klubområde med differentierede klubtilbud, der tager højde for lokalområdet og målgruppen Et klubområde, der tilgodeser Normalområdet Børn og unge med særlige behov Indhold: Et klubområde, der er karakteriseret ved et stort frirum for børnene, og som arbejder med at udvikle børnenes selvstændighed og ansvarlighed samt deres sociale kompetencer Et klubområde, som motiverer børnene til at være aktive og demokratiske, og hvor børnene har indflydelse på tilrettelæggelsen af hverdagen i klubtilbuddet Et klubområde, der er karakteriseret ved 3

4 En anerkendende tilgang til målgruppen Pædagogisk kvalitet Pædagogisk overvejelse Fokus på børnenes trivsel og udvikling Fokus på børnenes ressourcer Rummelighed Relevante fysiske rammer (lokaleforhold og udendørs faciliteter) Fokus på aktiviteter i forhold til sundhed Fokus på fysisk aktivitet Mulighed for lektielæsning Et klubområde, hvor udbuddet af aktiviteter Skal have en overordnet pædagogisk hensigt tilpasset børnenes udviklings-niveau Skal være med til at udvikle børnenes sociale og personlige kompetencer Et klubområde, der er med til at sikre et fokus på lokalområdets ressourcer, herunder det lokale kultur- og fritidsliv Et klubområde, der som helhed indgår i den tværgående indsats for udsatte grupper af børn og unge Samarbejde: Et klubområde, der er forpligtet på at samarbejde Indbyrdes Med den lokale skole/de lokale skoler, herunder SFO Med ungdomsskoleklub og andre klubber (især med henblik på overgange) Med børnefamiliecentrene Med SSP Et klubområde, hvor der er et samarbejde med forældrene om udmøntning af målsætningen for den enkelte klub Et klubområde, hvor forældrene sikres indflydelse gennem forældre- eller skolebestyrelse Folkeområdet Folkeskolen i fokus Skoleområdet skal være kendetegnet ved at være et udviklende og udfordrende læringsmiljø med plads til alle og med læringsmuligheder for alle, så børn og unge får mulighed for og lyst til at realisere deres potentialer og til at indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber. Skoleområdet skal være kendetegnet ved, at der sker en kvalitetsudvikling i det professionelle arbejde, og at der finder en vidende- 4

5 ling sted på den enkelte skole, mellem skolerne i kommunen og på tværs af skoleformerne og i forhold til samarbejdspartnere. Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel og opdragelse. Forældre og medarbejdere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at skabe de bedste muligheder for at leve op til folkeskolelovens formål. Folkeskolen i Horsens Kommune skal være et sted, hvor kvaliteten er i højsædet, og hvor alle rustes til det videre liv og til videre uddannelse. Mål på Undervisningsudvalget område Den overordnede målsætning udmøntes i fire indsatsområder, hvoraf de tre også indgår i Partnerskab om Folkeskolen et fælleskommunalt projekt omfattende 35 kommuner i samarbejde med KL. Partnerskabet har i fællesskab identificeret tre indsatsområder, som direkte eller indirekte understøtter målet om at øge elevernes udbytte af undervisningen. Horsens skolevæsen har valgt at sætte fokus på alle tre indsatsområder, da de harmonerer med de overordnede politiker og initiativer, der allerede er sat fokus på. Horsens Kommune har derudover valgt indsatsområdet Læring med IT. De fire indsatsområder er Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Læring med IT 5

6 Grundlag Ønsket tilstand og indikator Resultataftale Øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau, udvikle deres kreativitet, innovations og problemløsningskompetence samt evne til samarbejde. Formålet med partnerskabet er at understøtte ambitiøse og dokumenterbare resultater i kommunernes arbejde med at udvikle folkeskolen. Partnerskabet vil øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau, udvikle deres kreativitet, innovations og problemløsningskompetence samt evne til samarbejde. Skoleområdet skal være kendetegnet ved at være et udviklende og udfordrende læringsmiljø med plads til alle og med læringsmuligheder for alle, så børn og unge får mulighed for og lyst til at realisere deres potentialer og til at indgå i udviklende og forpligtende fællesskaber. Afgangsprøver, læsetest Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Det betyder - at der iværksættes et 3-årigt fælles udviklingsprojekt i forhold til naturfagene - at alle skoler har fokus på håndtering af tryghed og arbejdsro for eleverne - at skolerne sikrer en effektiv udnyttelse mulighederne for adgang til et tidssvarende udbud af undervisningsmateriale - at der planlægges et fælles temamøde vedrørende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og at denne følges op af fælles fremadrettede planer - at en kommunal læsepolitik vedtages og implementeres - at den fælles strategi i forhold til efteruddannelse implementeres, udbygges og evalueres og herunder o at den enkelte medarbejder har en professionsfaglig uddannelse, der svarer til opgaven o at skolevæsenet har en strategi for udnyttelse medarbejderes og lederes erhvervede viden og sikrer en god videndeling - opbygning af IT-miljø til støtte for udvikling specielt på læseområdet 6

7 Ledelse Grundlag Ønsket tilstand og indikator Resultataftale Indsatsområdet Ledelse At lede en folkeskole omfatter mange opgaver. Indsatsområdet i partnerskabet fokuserer kun den del af ledelsesopgaven, der har direkte betydning for elevernes øgede udbytte af undervisningen. Mange undersøgelser peger på, at der er en række fællestræk for professionelt lederskab på de skoler, hvor eleverne præsterer højt: - Ledelsen er tydelig og synlig, dvs. at det er tydeligt for alle, hvad ledelsen har besluttet, at ledelsen følger op på beslutningerne, og at ledelsen er fysisk synlig i skolens hverdag - Ledelsen er vejledende og taler regelmæssigt med personalet om resultaterne af undervisningen. Ledelsen skaber rammer for dialog og involvering med personalet og med skolens forældre - Ledelsen skaber accept og forståelse for skolens visioner om et læringsmiljø, der fremmer elevernes udbytte - Ledelsen sætter tydelige mål for rammerne og udbyttet af undervisningen og har i den forbindelse høje forventninger til elever og personale på skolen. Ledelsen følger op på, om målene efterleves. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 1. Indikator: Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation 2. Indikator: Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis 3. Indikator: Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen 4. Indikator: Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 1. Indikator: Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolen, at erfaring fra evalueringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen 2. Indikator: Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen Det betyder, - at der udarbejdes en analyse vedrørende ledelsesvilkår med henblik på at skabe øget ledelseskraft - at der gennemføres uddannelsesforløb for ledere på diplomniveau - at der udarbejdes et fælles ledelsesgrundlag - at der sker en implementering af værdierne for Horsens Kommune - at den enkelte skoles ledelsesteam har en sammensætning, der svarer til skolens samlede opgave - at resultaterne fra kvalitetsrapporten behandles og danner blandt andet grundlag for ledelsesmæssig handling og forskellige evalueringer på de enkelte skoler - at der udformes en strategi for rekruttering og fastholdelse af ledere 7

8 3. Indikator: Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringspraksis Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 1. Indikator: Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen 2. Indikator: Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen 3. Indikator: Skolens medarbejdere efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen 8

9 Grundlag Ønsket tilstand og indikator Resultataftale Evalueringskultur Indsatsområdet Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Hvis man ikke evaluerer undervisningen på skolerne, ved man ikke, hvor der er behov for forbedring, hvad der skal forbedres, og hvordan det skal gøres. Skolens parter mødes allerede i dag i mange sammenhænge, fx lærerteam-møder, leder-lærersamtaler, elevlærersamtaler og skole-hjemsamarbejde. Det er et afgørende element i en evalueringskultur, der har som mål at fremme elevernes udbytte af undervisningen, at evaluering og dokumentation bliver sat på dagsordenen i disse arenaer. Dokumenteret viden er det bedste grundlag for dialog. Forskningen giver eksempler på, hvad der understøtter, at eleverne får et højt udbytte af undervisningen: Målrettet undervisning og tydelige forventninger til elevernes præstationer Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne Aktiv forældre- og elevinvolvering Kvalitetsrapporten er et redskab til politisk ledelse af skolerne og opfølgning på ind- Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte 1. Indikator: Lærerne har kendskab til metoder til undervisningsdifferentiering på baggrund af evalueringen af egen undervisning og fra evalueringen af elevernes udbytte Politikerne tager ansvar for folkeskolen 1. Indikator: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen 2. Indikator: Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten 3. Indikator: Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det betyder - at skolen har en strategi og handleplan for udvikling af evalueringskulturen og herunder o at skolen har en handleplan i forlængelse af anbefalingerne fra EVA ( Klog på egen praksis ) o at skolerne arbejder systematisk med elevplaner o at skolerne har en fremadrettet anvendelse af test og evalueringsværktøjer 9

10 satserne. Der er meget fokus på kvalitetsrapporten i disse måneder, da det er en ny opgave, som skal løses, og som lovgiver har sat en tidsfrist for. Kvalitetsrapporten skal indgå som et meningsfyldt redskab i evalueringskulturen for både ledere og medarbejdere. Partnerskabet fokuserer særligt på de temaer i kvalitetsrapporten, som har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Det vil derfor især dreje sig om de pædagogiske processer, fx den løbende evaluering og samarbejdet mellem skole og hjem (elevplaner). 10

11 Grundlag Ønsket tilstand og indikator Resultataftale Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand Indsatsområdet Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Indsatsområdet fokuserer på de elever, der har særlige behov. Det handler bl.a. om, hvordan disse elever kan inkluderes med høj grad af faglighed, eller hvilke tilbud de ellers kan have udbytte af. Der skal stræbes ambitiøst efter at få kendskab til, hvad der virker for på den måde at prioritere og legitimere de nødvendige politiske og faglige valg. Forskere peger på, at mangelfulde læsefærdigheder er den faktor, der ekskluderer flest børn fra fællesskabet. Hvis et barn ikke kan læse, når det kommer i 3. klasse, tyder al forskning på, at risikoen for at blive udelukket fra det faglige og sociale fællesskab er overhængende. Dette kan medføre et lavt selvværd, der hæmmer indlæringen. Forskning peger på, at der er mulighed for at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver: Mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen og personalets samarbejde herom Flest mulige elever i målgruppen undervises i almenundervisningen, og personalet samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen 1. Indikator: Andel af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende 2. Indikator: Skolens organisering og praksis er fleksibel 3. Indikator: Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne i målgruppen integreres i den almene undervisning 4. Indikator: Ressourcetildelingen understøtter inklusion 5. Indikator: Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov 1. Indikator: Hvor stor en andel af eleverne læser alderssvarende ved afslutning På kommuneniveau Det betyder o at skolevæsenet, BFR og PPR på baggrund af fælles temamøder udarbejder en differentieret strategi for det tværfaglige samarbejde o at en ny struktur på specialområdet implementeres, at der udarbejdes en ny model for ressourcefordeling på specialområdet og at der fastlægges vision og målsætning for området o at samspillet med PPR udbygges o at der formuleres konkrete mål i forhold til indsatsen i de forskellige specialtilbud o at Bakkeskolen, Højvangskolen og Ungdomsskolen fastholdes som videnscentre, og at der sker en tydeliggørelse af opgaven i forhold til støtte, vidensopbygning og formidling o at der opbygges et videnscenter i forhold til børn i svære læsevanskeligheder o at der er sammenhæng i visitering fra småbørnsområdet til skoleområdet og videre derfra o at der formuleres en fælles strategi/politik i forhold til samarbejdet med forældrene 11

12 Tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af behov En værdsættende og anerkendende tilgang til det enkelte barn, herunder en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Forældreinvolvering - af 1. kl.? 2. Indikator: Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov På skolerne Det betyder o at der udarbejdes nye former for samspil mellem skolernes kompetencecenter, de kommunale videnscentre og PPR med henblik på øget videndeling o at alle skoler har uddannede AKTvejledere, der arbejder på et kendt grundlag (EVA nationale anbefalinger) o at der følges op på anbefalingerne til de enkelte skoler fra Evas rapport om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i o at skolerne systematisk registrerer bekymrende elevfravær og at man på skolerne og i skolevæsenet sikrer en umiddelbar reaktion og har strategi for håndtering af bekymrende elevfravær 12

13 Grundlag Ønsket tilstand og indikator Resultataftale Læring med IT Indsatsområdet Læring med IT Skolerne skal udvikle en kultur, hvor elever og lærere inddrager digitale medier i alle relevante situationer, og hvor skolerne udvikler og implementerer videndelingssystemer på alle niveauer. Eleverne skal gennem brug af digitale medier styrke deres sproglige kompetencer. Skolerne skal udvikle brugen af ITsystemer og en kultur, der styrker forældrenes mulighed for indsigt i deres børns skolegang. Læring med IT er ikke en naturlig og integreret del af børn og unges skoledag, men gode erfaringer med e- læring tidligt i livet kan medvirke til at styrke motivationen for deltagelse senere hen, og innovativ brug af IKT kan styrke pædagogikken og fagligheden. Den motivation, børn og unge naturligt har for at bruge, lege og lære med teknologien, skal udnyttes til læringsformål. Teknologien kan medvirke til at styrke kreativiteten og evnen til at producere og formidle. Teknologien byder også på en række værktøjer, der kan give de læsesvage elever nemmere adgang til at læse og skrive tekster. IT er et dagligt redskab i såvel undervisning. Det er en måde at forholde sig på og det er en mulighed 1. indikator: Lærerne benytter computer, projektorer og Smartboards i deres virksomhed. 2. indikator: Eleverne har let adgang til brug af computere, når disse er relevante at bruge. 3. indikator: IT præsenterer et fleksibelt læringsrum gennem brug af fleksibelt udstyr 4. indikator: Eleverne benytter i udstrakt grad IT til at hente, bearbejde og formidle informationer. 5. indikator: Elever og lærere udnytter nettets muligheder for nyhedsformidling, infosøgning og omformer disse indtryk, udtryk og oplysninger fagligt og, for lærernes vedkommende, pædagogisk og didaktisk. IT understøtter elevernes samlede faglige udvikling og motivation 1. indikator: Elever på alle niveauer benytter IT og herunder multimedier til at hente, bearbejde og præsentere informationer. Det betyder at o at der sker en udbygning af mulighederne gennem en harmonisering og fortsat udvikling på net, hardware og programmer o at der tilrettelægges efteruddannelse/videndeling på de enkelte skoler i et samspil med IT-konsulent og PMC o at der etableres gæsteadgang for både elever og lærere i forhold til skolens net o at der etableres pilotprojekter som formidles til øvrige skoler o at alle skoler har fælleskommunale licenser til software vedr. f. eks. læseværktøjer o at skolerne som udgangspunkt går digitalt i forhold til skole-hjem-samarbejdet 13

14 2. indikator: Computere med relevante kompenserende IT værktøjer er tilgængelige for elever med læse- og skrivevanskeligheder. 3. indikator: Kreative og innovative værktøjer inden for f.eks. naturfag og musik benyttes i stigende grad på skolerne og i projekter på tværs af skolerne. IT understøtter og udvikler dialogen i og omkring skolen 1. indikator: Lærerintra / Personaleintra benyttes af lærerne i det daglige samarbejde på skolen og på tværs af skolerne. 2. indikator: ElevIntra benyttes i stadig stigende grad i undervisningen. 3. indikator: Alle klasser benytter ForældreIntra 4. indikator: Besøgstallene på ForældreIntra er stadigt stigende 5. indikator: Indholdet på ForældreIntra præges af stadig flere elev-arbejder og præsentationer. 6. indikator: Et stigende antal klasser aktiverer besked-system, debat-fora og lignende dialog-værktøjer i forhold til forældrene Andet - etablering af en madordning - etablering af klubber for årgang - formulering af målsætning for SFO1 i forlængelse af lovinitiativ Alle unge i gang 14

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia

QAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Virksomhedsaftale 2008

Virksomhedsaftale 2008 Virksomhedsaftale 2008 indgået mellem Ølsted Skole og Byrådet Virksomhedsleder Borgmester 1 Virksomhed : Ølsted Skole og SFO Adresse : Hovedgaden 2, 3310, 3310 Ølsted Leder : Peter Aagsbo Rasmussen Område

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Skolepolitik 2012-2015

Skolepolitik 2012-2015 Skolepolitik 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 3 2.1 SKOLEPOLITIKKENS RAMMER 3 2.2 SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 4 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere