Merkur Bank: ,

Transkript

1

2

3 Lindvedvej Odense S Tlf Lærerværelset tlf kontoret@rss-odense.dk Hjemmeside: Mandag: 8-13 Tirsdag: 8-13 Onsdag: Lukket (kan træffes på ) Torsdag: 8-15 Fredag: 8-13 Gert Johansen, mobiltlf , gj@rss-odense.dk Tlf , vejleder@rss-odense.dk Merkur Bank: , skoleforeningen@rss-odense.dk Lindvedvej Odense S Tlf tlf Tlf (Vuggestuen) (Storebjørn) (Lillebjørn) Hjemmeside: info@lindeblomst.dk Tlf , Tlf , sfo@rss-odense.dk Jette Henningsen Lots, jhl@rss-odense.dk Kirsten Jønsson 1/1 A5-side s/h: 250,- kr. farve: 500,- kr. 1/2 A5-side s/h: 180,- kr. farve: spørg kontoret Annoncer afleveres/sendes til redaktionen. Deadline for næste meddelelsesblad er: 13.maj 2013

4 NYT FRA KLASSERNE... 5 Børnehaveklassen klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse vg Kobbersmedning med 1.vg Litteratur i 1.vg vg Fra bivoks til granit Nekrolog Tommy Elsvor 14. januar januar Sommerstævne er det noget jeg skal deltage i? Tak til 3. vg for juleunderholdning Forældremøde datoer Tidens tendenser Årsopgave fremlæggelse 3.vg Eurytmiforestilling... 30

5 En stemningsfuld december med basar, adventshave, julegaver og julespil stod stadig klart i vores erindring, da vi mødte hinanden igen til Hellig-tre-Konger! Et nyt år var begyndt, og julespillet forvandledes til Hellig-tre-Kongers-spil, som blev opført til vores morgensamling. Den allerførste dag fik vi historier, sange og kage! Da den store gryde bivoks efter et par timer var varm, dyppede vi under sang alle sammen et Hellig-tre- Kongers lys - et med tre duftende bivoksbeklædte væger, der til sidst brænder sammen i ét lys. Et lys, som hvert barn måtte bringe med hjem til sin familie. Nogle store elever, som fulgte med i vores udendørs lyse-dypningsproces mente, at vi skabte fællesskab, og at børnene oplevede noget kultur. Hvis dét passer - og det oplever vi! - så har vi nået et godt delmål i børnehaveklassen. Januar har i hvert fald været ganske vidunderlig med mange skønne vintermorgener, sne, frost, is, kælketure, leg, historier Vi har brugt de mange minus-grader til at lade akvarelbilleder tørre udendørs! Så kommer der isblomster på! Isblomster, et begreb, der i energirude-tiden snart må fjernes fra retskrivnings-ordbogen! Vi er nu i gang med endnu en lille dramatisering af en vinterhistorie: Hans og de 12 måneder. Og så glæder vi os til fastelavn, hvor vi skal gense figurer fra eventyr og historier, som vi har hørt om. Sideløbende arbejder vi videre med håndværksopgaverne, der følger med kæphestene. Nogle fingerstrikker tøjler, andre slider med garn, saks og nål, og prøver at få hestens manke til at makke ret! Øjne skal der også til, så kæphestene kan finde vej ude i den vide verden. Vi ser frem til et arbejdsomt forår, hvor vi også skal i gang med havearbejdet. Vi starter med at sætte regnvandstønde op på skolelørdagen den 2. marts. Mange forårshilsener Mette Crone, Inga Johanne Syverud & Susanne Toudahl 5

6 I første klasse er vi kommet godt i gang efter juleferien, og nyder den lange ubrudte række skoleuger frem til vinterferien. Vi er ved at lære vokalerne, og her har vi nogle féer til at hjælpe os. Modsat konsonanterne, som vi henter frem af form og lyd, så har vokalerne mere følelsesmæssige kvaliteter, og her har vi heldigvis nogle féer til at hjælpe os. Vi har en blå U-fe, der giver os evnen til at tage os i agt for ting, men får man for meget af dens tryllepulver, så bliver man bange for alting og tør ikke gå uden for en dør, men får man for lidt, er man ikke bange for nogen verdens ting, og går måske over gaden uden at se sig for, eller tror man kan flyve ned som en fugl, hvis man er klatret op i et højt træ. Vi har også hørt om den røde O-fe, der giver os mod og handlekraft, og ligesom med U-féen så kan man også få for meget og for lidt af dens tryllepulver. Hvis man får for meget af pulveret, kaster man sig konstant ud i nye eventyr og udfordringer uden at give sig tid til at tænke sig om et øjeblik, mens dem der har fået for lidt aldrig rigtig får udført noget, selvom de måske har planerne klar. Hvis der nu er nogen, der sidder og tænker at de har fået for lidt af noget af det her tryllepulver, så skal man ikke fortvivle, for der findes nemlig en måde at få mere pulver på, og det er ved at bruge af pulveret. Så gælder det jo om at bruge meget af det pulver, man har lidt af, mens man nok bør spare på det, man har i overmål. Der er også en A, I og E-fe, men dem må man spørge en 1. klasses elev om, hvis man er blevet nysgerrig. I læsende stund er vi i gang med at gøre romertal til arabertal, og finde ud af, hvordan det talsystem ser ud. Mange venlige hilsner Jakob Henriksson I 2. klasse har vi endelig fået indført alle de små bogstaver. Det er skønt og udfordrende at hitte rundt i, hvilke bogstaver der bor udelukkende i stuen og hvilke, der strækker sig enten på loft eller i kælder. Bliver det for forvirrende, 6

7 må vi ud og gå bogstavet på gulvet og måske også lægge os på gulvet i bogstavets form. Samtidig har vi hørt om en masse forskellige dyr og om deres stridigheder med hinanden. Og det kan man jo lære meget af... Vi prøver at spille de små historier, og næsten alle har efterhånden prøvet at komme på klassens scene og spille dyr i gårsdagens historie. I vores klasseværelse har vi været vidner til et helt lille forårsmirakel, her mens det stadig er vinter: Hele to limefarvede sommerfuglelarver har på besynderlig vis ganske ubemærkede overvintret i klassen, (den ene havde åbenbart sin puppe siddende i vores tavlegardin!) og nu er de kommet ud og flagrer rundt i rummet! Helt eventyrligt! Men koncentrationen sættes forståeligt nok lidt på prøve... I forrige uge havde vi besøg af to praktikanter, Linda og Rafaël, og vi var så heldige både at lære lidt svensk og lidt spansk i den uge. Inden vinterferien når vi lige at vende tilbage til regneperioden, og så tager vi fat på tabellerne igen. I håndarbejde er næsten alle blevet færdige med deres hæklede dukker og dyr, og så skal vi til at lave fine broderede syposer. Med venlig hilsen Liselotte Flyborg Et større projekt er i gang i 3. klasse. Vi er ved at bygge Noahs ark af papmaché, hønsetråd og ispinde. Dyrene står stort set klare i vindueskarmen. Proviant og alle andre vigtige ting er ved at blive fremstillet. 7

8 Vi ved, at der bliver mange dage, hvor himlen vil åbne sig og floder, søer og have vil flyde over. Arken bliver stor og rummelig. Da vi talte om, at vi skulle bygge arken, spurgte børnene, hvor vi skulle bygge den henne. Arken kunne jo umuligt være i klassen, når nu vi alle sammen skulle kunne være i den. Men vi må nok hellere holde os til en mindre version af arken. I vores Charlie-tid har vi brygget en venskabssuppe, hvor de rette ingredienser skulle tilføjes, såsom venskab, omsorgsfuldhed, at være god til at lytte til hinanden, at kunne holde på en hemmelighed, at kunne stole på hinanden, at kunne trøste, at tale pænt til hinanden og meget mere. Stor enighed er der, når vi taler om, hvad vi under ingen omstændighed må krydre suppen med. Der nævnes at tale grimt til hinanden, uvenskab, løgn, at gøre, som om den anden er luft, at bagtale og meget mere. Koges skal den i al evighed. Hønseduksene har i øjeblikket travlt om morgenen, for frisk vand skal hønsene have. Alt fryser i denne kolde vintertid. Der er godt fyldt op med halm i huset, så dyrene kan holde varmen. Med lidt held er der en belønning at hente. Vores ene høne er nemlig begyndt at lægge æg igen, turkis-blågrønne æg. I den rytmiske del øves flittigt på fiskervers, fløjte, tabellerne hoppes og klappes og øves igen og igen. I frikvarteret nyder børnene stadigvæk sneen, her i kulden er der blevet anlagt glidebaner. Der er fart på, børnene kommer ind med røde kinder og madpakkernes indhold er velset og bliver spist i denne kolde tid. Vi siger velkommen til Ole Jukka og Hjalte, samt deres familier. Venlig hilsen Gabriele Lang 8

9 Forleden holdt vi rejsegilde i sløjdsalen. Vores små bindingsværkshuse havde fået tag på og var blevet dekoreret med kranse, blomster og flag. Næsten alle elever havde lavet vers, sange eller taler, - og et overdådigt festbord med kager, havregrynskugler, frugtsalat, saft og meget andet godt blev stablet på benene og sat til livs. Vi hyggede os meget og havde nogle muntre timer. Resten af processen - murer- og malerarbejdet er godt i gang, og inden vi får set os om, står alle huse færdige. Så har vi haft en periode med nogle engagerede praktikanter fra Odense Pædagog Seminarium - Linda og Rafael, og i sprogtimerne fik vi lært lidt spansk. Ugedagene, månedernes navne, tallene fra 1-100, en lille sang og forskellige nyttige sætninger, lykkedes det at få styr på. Vi er endvidere godt i gang med brøkregning, og det følges op i musiktimerne, hvor vi fornøjer os med node- og rytmelære. De første grammatiske øvelser har vi også kastet os ud i, - og samtidig læser vi bogen Lille Ulv og øver staveord og diktater. Alle er nu så sikre i at sy korssting, at vi i håndarbejdstimerne kan nå at få læst højt af Cecil Bødkers bøger om drengen Silas. Med venlig hilsen Elsebeth Rosenlund Her i 5. klasse arbejder vi meget med regning. Den regnemåde vi regner på, hedder brøkregning. Vi regner også meget med stambrøker og ægte brøker, uægte brøker og blandet tal. Hilsen Clara 9

10 I 5. klasse har vi brøkregning, men vi skal snart afslutte regneperioden. Vi har også lige afsluttet nordisk geografi perioden, og så skal vi snart høre om Indien. I engelsk har vi ofte diktat, og i tysk læser vi en historie. Hilsen Alvilda Vi begynder dagen med en indisk solhilsen der er helt, helt stille. Så kommer morgensangen på sanskrit med trommelyde, sitarspil og klokkeklange. Så følger fortællinger om Brahma, Vishnu og Shiva, om hvordan den hellige flod, Ganges, blev bragt tilbage til Indien, floden der hver dag bliver tilbedt af tusinder af mennesker. Vi hører hvordan verden blev skabt af Purushas krop og deraf opstod også kastesystemet. Vi undrer os over, at børn fra de forskellige kaster ikke må lege med hinanden. Koen er meget hellig i Indien og bliver tilbedt. Smukke dragter, snabelsko, billeder og figurer fra Indien pryder i klassen. Solkorset, aumtegnet og lotusblomster pryder vægge og vinduer. Det er farverigt og spændende. Med venlig hilsen Linda, 5. klasse og Jeanette. I 6. klasse har vi før jul haft en periode om det gamle Rom. Efter jul har vi haft en danskperiode, hvor vi har arbejdet med fantasy-romanen "Skammerens datter" af Lene Kaaberbøl. Om de to perioder skriver Andrea, Simon og Alexander: Vi har haft om Rom. Da skrev vi om Roms syv konger og om Cæsar. Han regerede i mange år, men blev myrdet af Brutus og andre senatsmedlemmer, for til sidst kunne de ikke holde ham ud! Vi hørte også om Roms guder. Jupiter var den allerstørste af dem alle. Hvis romerne ikke vidste, hvem de skulle bede til, sagde de "jeg beder til hvem, det nu må være". Vi har også læst om skammerens datter Dina. Bogen handler om, at Dinas mor (skammeren) tager ud for at opklare et mord. Dina bliver sendt ud for at hjælpe 10

11 hende. De finder ud af, at den, der skulle have dræbt sin egen familie, er uskyldig, og at det er ham, der anklager ham for mordet, der er skyldig. Dina får også en veninde. Det er lang tid siden, hun har haft en rigtig veninde. Veninden hedder Rosa. Med venlig hilsen Anja Weile I syvende klasse har vi set frem til at arbejde med et helt nyt fagområde: kemi. At beskæftige sig med kemi giver mulighed for endnu en dimension, når det gælder forståelsen af den fysiske verden med dens substanser. I kemiens verden findes skønhed, forundring, skræk og rædsel som kan engagere eleverne. Begreber som forvandling, forløb, proces o.s.v. støder vi også på her. Vi har kigget på stoffer, som blandes, og derefter har vi på forskellig vis forsøgt at adskille dem igen vha. destillation, filtrering og inddampning. Derimod var det ikke muligt at adskille stoffer, der har tættere kemisk forbindelse. Vi undersøgte stearinlysets flamme og lod forbrænding komme i fokus. Hvad fremmer en forbrænding? Hvad hæmmer en forbrænding? Vi foretog kalkbrænding og lavede kalkvand og læsket kalk. Så kom turen til syrer og baser. Vi fremstillede alle vores eget indikatorpapir vha. kogt rødkålssaft, så vi selv kunne teste forskellige stoffer. De venligste hilsener Carsten Døssing Vi fik sne, som vi havde håbet på! Dejligt klart vejr med frost og et lidt tyndt snedække! Det giver et godt lys, som kan muntre op i en ellers mørk januar! 11

12 10 dage før jul afleverede 8. klasse deres emner for 2 måneders opgaven! Der er mange spændende, interessante emner! Vi havde på forhånd talt en del om, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge emne og hvordan man skal arbejde! 2 måneder er på den ene side LANG tid på den anden side forsvinder 2 måneder let når der også er 14 dages juleferie! Vigtigt er det at lægge en god og realistisk arbejdsplan men ligeså vigtigt er det at beslutte, hvornår man vil holde fri og så holde fri med god samvittighed! Opgaverne skal afleveres i uge 7 vi laver en udstilling, som interesserede kan komme og kigge på, og om aftenen inviterer vi forældrene, og så skal hver elev fortælle om sin opgave et lille foredrag på ca. 5 minutter vi har lavet et par interessante regnestykker! Hvis 32 elever holder foredrag i 5 minutter hver ja så tager det 160 min. = 2 timer og 40 minutter! Hvis vi forestiller os, at nogle taler i 10 minutter andre i 15 så gennemsnit øges til 8 min. pr. elev ja, så runder vi 256 min. + skift + velkomst + lad os sige 285 minutter = 4 timer og 3 kvarter! Jeg tror, vi satser på 5 min. til hver! Som udgangspunkt! Emnerne: Ishockey Basketball, NBA Bueskydning Coco Chanel Chokolade Palæstina/Israel Graffiti/Streetart Anoreksi El Sistema Walt Disney Gøgl Mountain bike Carl Nielsen Bali Basketball, 3 spillere Festivaler Astrid Lindgren Koralrevet Arnis Charles Dickens Sundhed App s Poker Ubåde Dirch Passer Tegning/mennesker Konditor Paris Konspirationsteorier Mad og motion Drømme Skateboarding Få dage før jul blev det afgjort, hvem der skulle have hvilke roller i skuespillet Oliver Twist, som vi har arbejdet med fra første dag efter juleferien, og som vi skal opføre ved to forestillinger i uge 6. At arbejde med skuespil er en spændende, udfordrende, sej, morsom, krævende og nervepirrende opgave! 12

13 Klassen har så absolut taget opgaven på sig! Der er mange forskellige arbejdsgrupper: Kostumer, rekvisitter, scenografi, lydeffekter, sufflører, musik! Og der er nok at lave den store kunst er, at alle føler sig ansvarlige, alle bærer med og alle skal opøve selvdisciplin hvilket forhåbentlig kan bære frugt ind i fremtiden!! Det mest udfordrende har vist været, at den endelige beslutning blev: Vi skal have sang og musik! Heldigvis havde både Mette Wårsøe og Benny Christiansen tilbudt hjælp, hvis valget faldt på et skuespil med sang og musik ellers ville det ganske enkelt ikke være muligt! De har begge ydet en kæmpe indsats og det lille teaterorkester har arbejdet flot sangerne ligeså så vi tror, det lykkes! Skuespillerne arbejder i skrivende stund på virkelig at komme ind under huden på deres personer uanset om det er en stor rolle eller et fattighjemsbarn på fattiggården det er vanskeligt, men alle mærker den store forskel, hvis Oliver, fru Mann, Toby, Sikes og alle de andre virkelig ER Oliver, fru Mann, Toby, Sikes Vi glæder os til at vise skuespillet! Efter skuespilsperioden skal klassen have Inge Vedersø i en 3 ugers periode ja, og så blive færdig med 2 måneders opgaven, så den kan afleveres 4 dage efter! De venligste hilsener Grethe Black I 9. klasse repeterer vi grammatik på højtryk, så eleverne kan blive godt rustet til den nært forestående grammatikprøve, der af nogle elever ses frem til med ro i sindet og af andre elever med en vis bæven. Og hvad skal sådan en prøve egentlig gøre godt for, kunne man fristes til at spørge. Den skal ene og alene give den enkelte elev et overblik over, hvilke grammatiske fænomener vedkommende har styr på og hvilke, vedkommende må yde en ekstra indsats for at trænge ind i. I sidste uge afleverede eleverne projekter, som de har lavet individuelt eller i grupper. Friheden til at vælge, hvad projekterne skulle handle om, har været ret 13

14 stor, idet det eneste krav til opgaven bestod i, at emnet skulle befatte sig med kultur eller historie inden for et engelsktalende sprogområde. Det er der kommet mange forskelligartede projekter ud af: En cowboyfilm med titlen The Frozen West, en opgave om The Orangutang Island, en opgave om New Zealand, et ugeblad om Lady Gaga, en actionfilm med titlen The Golden Banana samt en biografiopgave om Eminem og Lill Wayne med tilhørende musikvideo. Mange af eleverne har lagt et kæmpestort stykke (fritids-)arbejde i projekterne, og alle har gjort sig (gode såvel som mindre gode) erfaringer, som der kan bygges videre på. Venlig hilsen Inge Vedersø Terp I metalsløjdundervisningen sidste år fik daværende 9. klasse erfaringer med at arbejde i jern og stål. I år er det kobber, som er objekt for en nærmere undersøgelse. I 1.vg. har vi i den sidste tid lavet nogle rigtig fine skåle i 1 mm kobberplade, hvor nogle elever har banket formen op ved indvendig drivning, mens andre har lavet bægre ved udvendig drivning. Fælles for disse teknikker er, at det kræver opvarmning af kobberet(mindst 600 grader), hvis man skal kunne forme i det. Det usædvanlige ved kobberet er, at det fortsat holder sin blødhed, når det køles ned. Kobberet er forholdsvis blødt, formbart, varmeledende, el-ledende og blander sig gerne med andre metaller/stoffer. 14

15 Når det varmes op, opstår der de smukkeste varme irgrønne/orange farver, og ved brat nedkøling hærder det ikke som f.eks. stål. Det hærder ved deformation, det vil sige, når vi banker på det. Hvis vi bliver ved med at hamre på det, bliver det hårdere og hårdere for til sidst at revne. Derfor må man gang på gang gentage opvarmningen, hvis man ønsker at forme kobberet. Ser man på, hvad kobber bruges til og har været brugt til op gennem historien, viser der sig et billede af et metal, der fortrinsvis har været bærer af kommunikation og kultur: kogekar, mønter, musikinstrumenter og skulpturer. I nyere tid er der i kommunikationsindustrien blevet brugt kobber som aldrig før inden for IT, mobil, el, energi, mm. I arbejdet med metallerne søger vi først og fremmest at nå til en fornemmelse af metallets væsen - dets egenskaber. Det er en kendsgerning, at de forskellige metaller har deres egen signatur. Erkendelsen af dette, opnår eleverne gennem arbejdet med metallet på forskellige måder. Vi har også hørt om kobberets tilstedeværelse i jorden, planteriget, dyreriget og i den menneskelige organisme. Hvilken virkning har kobberet på vores krop, og hvorfor er der 7 gange så meget kobber til stede i vores lever, som i noget andet organ? Ja, der er rigtig mange interessante spørgsmål, som dukker op, når man prøver at følge et mineral i dets vej gennem det økologiske kredsløb. I 2.vg arbejder vi videre med sølv. Venlig hilsen Per Johan Madsen Litteraturperioden i 1.vg bærer overskriften Det moderne gennembrud, men tager afsæt i en repetition af romantikkens litterære program og pejlemærker - tanker, som eleverne er blevet introduceret til i 9. klasses litteraturperiode: kunstnerens særlige evner, dualisme, F.W.J. von Schelling og organismetanken. Herfra påbegyndte vi afdækninger af naturalismens ideologiske forudsætninger, hvorfor Georg Brandes foredragsrække Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur, den tyske bibelkritik, Friedrich Nietzsche og 15

16 nihilismen samt Charles Darwins værker Arternes Oprindelse (1859) og Menneskets Afstamning (1871) var blandt de emner, som vi behandlede. Endvidere berørte vi de litterære perioder symbolisme og folkelig realisme, hvorfor vi tidsmæssigt nåede at ramme de første par tiår af 1900tallet, inden perioden fandt sin afslutning. I Danmark indledes den litterære periode naturalismen i bogstaveligste forstand med sommer: Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ordene stammer fra indledningen til J.P. Jacobsens ( ) novelle Mogens (1872), og årstidsforskelle til trods udgjorde værket ikke blot begyndelsesstedet, men også omdrejningspunktet for litteraturperioden i 1.vg i ugerne 2, 3 og 4. Novellen handler om det unge naturmenneske Mogens, som gennem livskriser og selvransagelse forvandler sig fra drømmer til realist - en udvikling, der på mange måder følger datidens store, litterære personlighed Georg Brandes forskrifter: Det, at en litteratur lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat. Mogens er nemlig på væsentlige områder skræddersyet til det nye videnskabs- og menneskesyn, som brød frem i 1800-tallets sidste halvdel: forfatteren og biologen J.P. Jacobsen undlader i Mogens (som den videnskabsmand han er) at kommentere direkte på titelpersonens adfærd, men nøjes primært med at gengive det, som kan sanses. Dommen, budskabet, må læseren selv afdække. Vi fandt også tid til at læse et andet af J.P. Jacobsens værker, novellen Et skud i Taagen (1875). Historien handler om den forældreløse Henning (og måske en meget lav kvinde ved navn Karmen?), som i jalousi og afmagt begår en så frygtelig udåd, at den måske kommer til at koste ham livet til sidst. Handlingen rummer et efter datidens forhold lidt uhyggeligt handlingsforløb, men eleverne tog vel imod både spændingsmomenter og muntre tekstudlægninger. I sidste uge af perioden stod der gruppeprojekter på programmet. Emnerne var Olivia Levisons novelle Indespærret (1876), uddrag af Knut Hamsuns roman Sult (1890), Johan Skjoldborgs fortælling Slid (1893) og Marie Bregendahls historie om Det forsvundne land (1926). Eleverne leverede her både foredrag 16

17 og praktisk/kunstneriske udlægninger af teksterne, som afslutningsvis blev fremlagt og ført til alles næsten udelte begejstring! Venlig hilsen Rikke Heiselberg Inden jul havde 3.vg en hovedfagsperiode i matematik. Planen var, at klassen skulle deles i to grupper, men på grund af sygdom blev klassen samlet i et stort hold i den sidste del af undervisningen. En del af tiden arbejdede vi med spilteori, som er et matematisk fag, der på trods af navnet ikke kun har med spil at gøre. Vi spillede brætspil som skak, kinaskak, mølle og enkelte mindre kendte spil (som for eksempel et spil der hedder Go). Kravene til spillene var, at der ikke måtte være tilfældige eller ukendte elementer. I for eksempel spillet Stratego er den andens opstilling af brikkerne ukendt for den ene spiller. Tilfældige elementer i spil er for eksempel terningekast og trækning af kort. I de brætspil, vi spillede, er der en af begge parter kendt startopstilling, og der dukker intet tilfældigt op undervejs. Så man kan i princippet regne hver position i spillet ud. I princippet for antallet af muligheder i de fleste spil er stor, og i skak (og Go) meget stor. Vi havde besøg af Curt Hansen, som er en fantastisk dygtig skakspiller, og han sagde, at en skakspiller ikke har brug for spilteori for at blive en dygtig skakspiller. Det er for abstrakt. Vi brugte skak som et eksempel på et spil og beskrev det med det, der i matematik hedder en graf. Dermed fik vi et teoretisk overblik over alle positioner i hele spillet, og vi kunne sammenligne skak med spil som Go og et andet japansk spil, der hedder Shogi. Shogi minder meget om skak, men der er den forskel, at brikkerne ikke har farve, men har et skrifttegn på, så man kan se, hvilken vej brikken vender. Det er nødvendigt, for i Shogi må man sætte de brikker ind, man har taget fra modstanderen. Dermed bliver 17

18 spilgraferne for Shogi og for skak forskellige på et karakteristisk punkt. I skak er der positioner, hvor man ikke længere kan komme tilbage til tidligere positioner: har man mistet en bonde, får man den aldrig igen. I shogi kan man i meget højere grad komme tilbage til tidligere positioner. Spilteori bruges blandt andet i økonomi og planlægning, men den del så vi ikke på. Vi arbejdede heller ikke med den helt abstrakte definition af et matematisk (eller spilteoretisk) spil. Vi brugte spilteori til at beskrive spil, vi kendte i forvejen, og spillede især skak som matematik i praksis. I den forbindelse diskuterede vi også brug af skakcomputere og skakprogrammer og hvordan, man får en computer til at regne det næste træk ud. Og yderligere hvordan vi selv gør, når vi beslutter os for vores næste træk i et spil skak. Efter spilteori tog vi hul på et emne, vi har arbejdet os henimod det meste af efteråret. I efteråret arbejdede vi med vektor- og matrixregning. Vi repeterede regler om funktioner, differentiation og integralregning. Og så arbejdede vi med de grundlæggende regler i almindelig aritmetik. Her i den sidste del af perioden arbejdede vi med, at man kan se en struktur i for eksempel en mængde af matricer og det at lægge dem sammen, eller en samling af funktioner. Vi så på seks funktioner (fra de reelle tal til de reelle tal), som når man kombinerede dem med funktionssammensætning igen gav en af de seks. Vi satte dem op i en tabel og kunne se forskellige mønstre i strukturen. Herefter så vi eksempler på mængder af forskellige elementer med forskellige operationer, der havde helt samme struktur. Når vi skrev elementerne op på tavlen i tabeller kunne disse mønstre og ligheder være helt tydelige, også selvom det at lave tabellerne var svært. Man kalder en mængde og en operation for en gruppe, hvis nogle bestemte krav er opfyldt. Og området her i matematik hedder gruppeteori. Målet var, at vi her i 3.vg skulle prøve at danne et overblik over noget af det, man støder på i overbygningen i matematik. Med venlig hilsen Lasse Givoni 18

19 Tirsdag den 12. marts går 3.vg i gang med stenhugning. Måske er det stadig hamrende kold vinter eller silende regn, men så må vi jo ruste os med huer, handsker og regnslag, for ligesom Jens Vejmand arbejder vi ude i den frie luft. Det er dog ikke for at fremstille skærver, eller for at forvandle de hårde sten til brød, at vi vil lade vore hamre og mejsler klinge mod granitten. Vi vil snarere gennemføre en styrke- og viljesprøve over for et særdeles genstridigt og modstandsdygtigt materiale. Målet er at fremarbejde en forvandling af stenens naturgivne form til stenens skulpturelle form. Der er altså tale om en flytning af formen fra det, som geologiske processer har frembragt til det, som stenhuggerens vilje og ånd kan skabe. Det er forvandlingen fra natur til kultur. Det er skabelsen af udtryk, af formulering. Det der øves og udfordres undervejs, er viljesstyrke, beslutsomhed, stillingtagen, vurdering, afvejning af forskellige muligheder - med et fagudtryk: beslutningskompetence! Dette er ikke en ny øvelse, som først kommer til i 3.vg. Øvelsen har utallige gange været i spil i de kunstneriske, skulpturelle og formmæssige opgaver, eleverne har mødt i hele deres skoletid. Særligt på disse områder gælder de forhold, som Friedrich Schiller gjorde opmærksom på var under udfoldelse ved håndværksmæssigt og kunstnerisk arbejde, nemlig den afbalancerede vekselvirkning mellem viljesudfoldelse og tænksom overvejelse. I dette spændingsfelt udvikles og finjusteres sansen for kvalitet og følelsen for den præcise kunstneriske formulering. Den menneskeligt helt centrale evne at ville søge efter kvalitet og at kende kvalitet, når den kommer til stede, kan være virksom på alle mulige områder i 19

20 livet, men i det kunstneriske arbejde har evnen en særlig mulighed for at blive en inspirerende kilde. Derfor bliver det kunstneriske et område, der må øves hele tiden, hele livet. I elevernes tid på skolen møder de en mængde kunstneriske opgaver på forskellige klassetrin. Hvis vi nøjes med nogle få eksempler fra elevernes arbejde med formens problemer og endda fokuserer lidt på materialernes modstand, kan vi gøre en lille rejse i nogle udvalgte klasser. Jeg rejser nu kun til steder, hvor jeg selv har været, og hvor jeg har erfaring. Arbejdet med træet, jernet, kobberet og sølvet kan andre meget bedre beskrive. Når en elev i første klasse får en klump bivoks i hånden for at forme en frø eller en prins, vil den første vanskelighed ofte være at få det hårde og genstridige voks gjort formbart. Mens der arbejdes, bliver bivokset varmt, og så går det meget lettere. De tekniske vanskeligheder er hurtigt overvundne, og så gælder det øvelsen at få form på sagen. Bivokset er et venligt materiale, som er modtageligt, farverigt og velduftende. Det er i familie med barnets leg. Når en elev i 5. klasse får en klump køligt ler i hånden for at forme en mus eller en elefant, vil en vanskelighed ofte være at bibeholde den rigtige fugtighedsbalance i leret. Mens der arbejdes, tørrer leret, og så bliver det meget vanskeligere. Ørerne, stødtænderne og snablen kan let brække af. Vigtigheden af håndværksmæssige erfaringer viser sig tydeligt. Det lærerige består i, at de 20

21 fejl, man begår over for materialet, fører til en hurtig og saglig respons fra materialet selv. Når en elev i 9.klasse sidder ved sparkeskiven og forsøger at få form på en skål, vil den rigtige balance mellem skivens hastighed, mængden af lerslikker, hændernes placering og tryk på skålens sider høre til blandt mange flere udfordringer. Alene det at få lerklumpen centreret på skiven, at få den til at rotere præcis i midten, at ens egne hænder og ikke materialet bestemmer formen er en kæmpe opgave. Kun øvelse gør mester. Når en elev i 2.vg ud af en klump stentøjsler på godt 12 kg skal forme et menneskehoved, kan alene størrelsen af klumpen og vægten af leret byde på vanskeligheder, der skal overvindes. På grundlag af tidligere erfaringer har der dog på dette klassetrin efterhånden udviklet sig et gedigent materialekendskab, og det varer ikke længe, inden eleverne kan udfolde sig lige så frit og ubundet, som havde de været elever i første klasse, som arbejdede med bivoks. Når en rå grundform er dannet, kan formen findes ved at lægge ler på eller tage ler af på de rette steder. I den forstand er leret smidigt og modtageligt, så længe fugtighedsbalancen er i orden. Leret kan i fine detaljer optage alle formændringer, og derfor kan skulptøren koncentrere sig om det helt afgørende, betydningsfulde arbejde med at give skulpturen et overbevisende udtryk. En af de sidste skulpturelle opgaver eleverne møder på skolen kommer i stenhugningsperioden, som nuværende 3.vg som nævnt snart skal i gang med. 21

22 Her møder vi et materiale, hvor der ikke er mulighed for rettelser eller tilbagetog. Nu skal både beslutsomhed og viljesstyrke vise sin styrke. På forhånd kan det virke umuligt at forvandle en forestilling i tanken til en form i granitten, men hvis kampen med hammer og mejsel lykkes og skaber både en skulptur og en billedhugger, kan der næppe være opgaver i fremtiden, som kan være for hårde og vanskelige. Med venlig hilsen Poul Erik Black Her indledes flækningen af en granitblok med sporjern for at få to blokke til sokler. 22

23 Tommy Elsvor var i en lang årrække medlem af skolens og skoleforeningens bestyrelse. Desuden var han med i den gruppe af mennesker, som fra 1961 arbejdede på, at der kunne opstå en Rudolf Steiner skole i Odense. Skolen begyndte i Tommy Elsvor var også formand for Antroposofisk Selskab en årrække. Tommy Elsvor blev født i Svendborg, og efter studentereksamen blev han journalist-elev i Vester Skjerninge, hvor hans livsbane inden for journalistikken begyndte. En skolelærerinde havde foreslået denne livsgerning efter at have iagttaget hvor udmærkede stile, Tommy Elsvor forfattede, og det havde en del af Tommy Elsvors klassekammerater også stor glæde af, indtil det blev klart, at klassens klare fremgang i dansk ikke var fremkommet ved egen flid. Journalistikken førte Tommy Elsvor til Nakskov. Snart kom Tommy Elsvor til Odense og fik ansættelse på Fyens Stiftstidende, hvor han arbejdede indtil sin pension i 1989, i mange som redaktør i det udenrigspolitiske stof. Tommy Elsvor bestred dette område på en sådan måde, at han fik tilbud om flere stillinger i dette fagområde i København og som korrespondent i London. Han afslog begge disse tilbud. Tommy Elsvor var et praktisk menneske. Han kunne reparere sin bil og havde en klumme i avisen om, hvorledes man selv kan holde sin bil i bedste velgående, også om at reparere bilens bremser, hvilket faldt nogle for brystet. Tommy Elsvor replicerede, at hvis instruktionen om dette var forsvarlig, ville resultatet blive derefter. Tommy Elsvor havde sans for de store linier i sit område, og han blev ofte bedt om at skrive avisens leder, også efter at han var gået på pension. Lægerne Astrup, som var primus motor i det antroposofiske arbejde på Fyn og ligeledes i det arbejde, der helt tilbage i 50 erne foregik om oprettelse af en Rudolf Steinerskole i Odense, havde læst Tommy Elsvors artikler og oplevede, 23

24 at der var et potentiale, en kvalitet i dette menneskes arbejde, som ville kunne være en berigelse for arbejdet med skoletankerne og familien inviterede Tommy Elsvor med i studiekredsarbejdet om antroposofien og senere med i arbejdet omkring skoleforeningen. Før skolens begyndelse skrev Tommy Elsvor artikler i Fyens Stiftstidende, hvor han redegjorde for nogle af de impulser, som Rudolf Steiner har givet bl.a. om den bio-dynamiske jordbrugsmetode, om arbejdet med de udviklingshæmmede og om Rudolf Steiners menneskedannende pædagogik. Tommy Elsvor var gift med Irene med hvem han havde 2 børn. Datteren Pia blev elev i den første klasse som begyndte i1971 med Mogens Thuesen som lærer. Tommy Elsvors kone Irene blev en stor kraft i basararbejdet i mange år. 2 af Elsvors børnebørn har også været elever på vor skole. Tommy Elsvor var i sit mange årige engagement i skolens trivsel og liv som formand for både skole og skoleforening et forbillede for alle med sin beskedne og ydmyge attitude i enhver sammenhæng. På kollegiets vegne Benny Christiansen Sommerstævne i Lindeblomst og på skolen i år fra lørdag d. 29. juni til tirsdag d. 2. juli. Nej, sommerstævnet er en af de muligheder, man som forældre har for at være med til at bære skolen i fællesskab. Skolens økonomiske grundlag er statstilskud, forældrebetaling og frivilligt arbejde. Statstilskuddet er en betingelse, forældrebetalingen en nødvendighed og det frivillige arbejde er grundlaget for, at vores skole er så flot og godt vedligeholdt. Udefra er vi ofte blevet betegnet som Danmarks flotteste Steinerskole, og det vil vi gerne blive ved med at være. 24

25 Af alt vores frivillige arbejde er sommerstævnet det, der støtter skolen mest. På sommerstævnet vedligeholdes skolen for et beløb på omkring kr., som ellers skulle have været taget ud af budgetterne, da vi kun laver ting, vi ellers ville have haft håndværkere til. Hvordan udvælges projekterne Alle kan om efteråret komme med ideer. Ideerne vendes og prioriteres i kollegiet og i skolens bygge- og vedligeholdelsesudvalg for netop at sikre, at vi ikke skal lave om ere eller andet unødigt arbejde. Projektledere og pedel Når opgaverne er vurderet og fastlagt, prøver vi at få fat på projektledere. Det er forældre, der er kyndige på det projekt, og som sammen med skolens pedeller finde ud af, hvad der skal købes ind til projektet. De anslår også, hvor mange der ca. skal bruges til den opgave, så vi kan skrive det på projektlisten. Projektlederen skal være til stede den første dag, og også gerne den næste, men det kan også bare aftales undervejs, hvordan de andre skal komme videre. Forberedelse af projekter Somme tider er der et forarbejde, der skal tørre, og her kan evt. pedellerne gå ind og lave forarbejdet, eller forældre kan gøre det. Det væsentlige er, at den flok forældre, som står der lørdag morgen den 29. juni, kan komme i gang. Det bliver der sat stor pris på, får vi at vide fra alle sider. Hvad har vi tidligere lavet på sommerstævnerne: Utallige er snart de opgaver, der er løst på sommerstævner. Der kan nævnes: maling af pavilloner, lægning af flisegange, maling af sal, eurytmisal, SFO, foyer, kælder, baderum, klasses gang. Støbning af basketballbaner. Alle vinduer på hele skolen. Legepladser ved børnehaverne, indgang, trappeopgang og meget, meget andet. Sidste år fik vi lavet skate-boardbane, fik syet dragter til julespil, fik sat bænk om træ på legepladsen, og sløjdsalen blev renoveret mm. Hvad er der af opgaver i år Sidste år afsluttede vi tre års pavillonmaling, så i år er hovedopgaven vinduesmaling af overbygningen da de har veget for pavillonerne. Der kan nævnes en spændende renovering af trappeopgangen til fysik, som består i 25

26 vandskuring af mur og efterfølgende maling. Så trænger salen til en hovedrengøring, og en væg skal males. I forbindelse med denne maling dannes et hold, der skal arbejde med laseringsteknik, da vi skal være sikre på at en ny generation uddannes. Derudover bliver der pasning af skolehave, syopgaver og en klasseopgave for kommende 1. klasse, da deres klasselokale står for tur. Børnehaverne har også deres opgaver. Den store gevinst og den er gratis Den helt store gevinst ved sommerstævnet er det at være med i arbejdsfællesskabet. Vi laver noget sammen, vi holder pauser sammen, og børnene oplever, at vi alle er glade for vores skole og passer på den. Desuden har børnene den store glæde at kunne lege sammen i timevis, og under ledelse om eftermiddagen og sammen med forældrene om aftenen det er dagens højdepunkt for mange familier. Og så det, at gå over i spisesalen og sidde og spise den gode mad sammen med de 140 andre deltagere det er en oplevelse. Og prisen? Det er gratis at deltage Det er Skoleforeningen der betaler. Kan man være med ½ dag eller skal man overnatte? Ja, man kan være med lørdag formiddag, hvis det er der, man synes, at man har tid, eller en hel dag, to dage, og der er mange, der er med 3 eller 4 dage. Sidste år lignede området en campingplads. Der var ca. 16 familier, der camperede. Snak med de andre fra klassen eller gruppen om det. Er det kun for håndværkere? Nej, det er for alle. Vi tilstræber, at der er forskellige typer opgaver, således at alle kan være med. Den gode vilje kan flytte bjerge. Hvordan tilmelder man sig Der bliver sendt tilmeldingsblanketter ud i begyndelsen af maj måned, og sidste tilmeldingsfrist er på sommerfesten d. 25. maj. Med venlig hilsen Sommerstævneudvalget: Gert Johansen, Lis Poulsen, Kari- Anita Frydenlund, Anna-Marie Christensen og Jens Henriksson 26

27 I forbindelse med Mødrehjælpens Julestue for de unge mødre i Projekt I Gang spurgte jeg Simone og Jakob om de havde lyst til at komme og spille lidt. De havde de heldigvis og inden vi så os om havde hele klassen fået involveret sig. Først kom Simone og Astrid og spillede fløjte, så spillede Aske og Jakob violin og til sidst kom resten af klassen og sang kor. I alt hørte vi dejlig musik og sang i over 1½ time. Rundt omkring kravlede og sad de små og så med beundrende øjne op på alle de store mennesker der spillede og sang. De unge mødre blev stille og nød musikken. Vores frivillige og ansatte var selvfølgelig begejstrede og som forælder på skolen bliver jeg glad, rørt og meget stolt over, hvad vores unge mennesker formår. Tusind tak til 3. vg! Birgitte Aarup Projektleder og uddannelsesvejleder ved Mødrehjælpen i Odense bh.kl. 24. april kl klasse 5. marts kl klasse 19. marts kl klasse 8. april kl klasse 18. marts kl klasse aftales senere 6. klasse 11. marts kl klasse 13. marts kl klasse 10. april kl klasse 19. marts kl vg. 3. april kl vg. 6. maj kl

28 Hvad skal fremmes og hvad skal hæmmes? Hvad er uundgåeligt? Foredragsholder Oskar Borgman Hansen Oskar Borgman Hansen er afdelingsleder, emeritus, Århus Universitet. Sted Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S. Klasselokale. Pav.2 Dato og tid Onsdag den 6. marts 2013, kl Pris 70,-/50,- Arrangør Antroposofisk Selskab, Odense 28

29 Navn Daniel Bjørnholt Christensen Ane Hass Amalie Dahl Lauritsen Nanna Sander Høgedal Simon Valentin Jung Christensen Simone Kirk Aarup Astrid Danefeld Bruun Johanne Lerche Klaaborg Viktor Lukas Müller Thomsen Nicolaj Bjørnholt Christensen Frederik Kronholm Kock Sol Romer Emmler Rebecca Clara Elisabeth Alesci Emil Boje Sørensen Sophie Kej Jønsson Jakob Agerskov Thuesen Aske Bruun-Schmidt Nina Cecilie Winther Linus Wiederhold Titel Begær - materialisme Det moderne Kina Epoker i kunsten Et nyt liv begynder Filmen Følelse Fritolkning af Snedronningen Had og Racisme Hvorfor Krig? Industri Arkitektur Is Kolonihaven Menneskets hjerne og bevidsthed Mode Møbel design Portrætfotografering Retorik og Talekunst Streetdance Surrealismens poesi Søfart 29

30 "I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv" En fantasifuld, humoristisk og livsfilosofisk eurytmiforestilling. Göran Krantz har skabt denne forestilling for to danske eurytmister Noomi Dimon Hansen og Charlotte Veber Krantz. Her får Piet Heins underfundige gruk liv, og med glimt i øjet ser og hører vi Carl Nielsens virtuose og humoristiske musik spillet af Estlands bedste violinist professor Urmas Vulp. Programmet afsluttes med Jacob Gades berømte Tango jalousi- et fyrværkeri af bevægelse, humor og glæde. Som en del av Danmarksturneen marts 2013 bliver det to aftenforestillinger: Eurytmiforestilling "I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv Vidarskolen i Gentofte onsdag d. 13. marts kl Billetter (150 kr.) købes ved indgangen. - Brogårdsvej 61,2820 Gentofte. Eurytmiforestilling "I evighedens perspektiv er øjeblikket som et liv Rudolf Steiner-Skolen i Odense torsdag den 14. marts kl Billetter (150 kr.) købes ved indgangen. - Lindvedvej 64, 5260 Odense S. Hjertelig velkommen 30

31 Bliv medlem af Rudolf Steiner-Skoleforeningen i Odense Se hjemmesiden - Her kan du læse mere og melde dig ind.