DET VAR SOM POKKER! OM DUKKEDRENGEN AF PETER MOURITZEN

Transkript

1 1 DET VAR SOM POKKER! OM DUKKEDRENGEN AF PETER MOURITZEN Af INGER-LISE LUND Peter Mouritzen bevæger sig som altid rundt om kernemotiverne det gode og det onde som altid kan man tillade sig at skrive fordi Peter Mouritzen i hver ny fortælling hvirvler læseren dybere ind i den filosofiske problemstilling om driften mod det onde, men unge læsere kan begynde her. Dukkedrengen (2009) er en ungdomsroman om personlighedsdannelse og om at vælge det gode frem for det onde. Romanen er en moderne roman usædvanlig som genre, og usædvanlig smart skruet sammen oplagt til hovedværkslæsning på folkeskolens klassetrin. VERDEN VIL BEDRAGES Snyd og bedrag styrer livet i Las Vegas hvor hovedpersonen John Clark junior er vokset op. Han er ved romanens start en ung fyr i puberteten en ny John som er i vildrede om hvem han egentlig er, og om hvad der er meningen med livet. John og hans mor er flygtet til Danmark væk fra Las Vegas og faren John Clark senior med de psykopatiske træk. Clark er bugtaler og optræder i store shows med sine helt specielle dukker, dummies. Dukkerne har sjæl, de har deres eget liv, og de taler til John som lytter med lange, lange ører. Tre dukker adskiller sig fra de øvrige. De Tre Monte Carlos. To af dem er rare og onkelagtige. Det er dukken Louis Ferdinand som før sin død var kasinocroupier, og Archibald Grant, som engang var sørøver med klap for øjet. Da John var lille, fortalte de historier for ham om deres spektakulære liv. Selv om det var skrappe historier, skræmte de ikke den lille John. Det gjorde til gengæld den tredje, Tommy Dummy, dukken med de stirrende døde, onde øjne. Far Clark bedyrede at Tommy snart ville blive vakt til live når den fik sin egen sjæl, og det er netop hvad den får da kasinodetektiven dør.

2 2 Djævelen, Fanden eller Doc Pokker som han hedder i bogen, har en finger med i spillet. Clark har på et tidspunkt indgået en kontrakt med Djævelen selv. Han har givet ham sin sjæl som pant for rigdom og magt her i livet. Money is good, Money is God but the Devil is bad and that s better. (s. 37). Til gengæld for sin sjæl får han magt over mennesker, og han får af Djævelen netop de sjæle til sine dukker som han ønsker sig. Livet i Las Vegas er for Clark-familien et liv i overdådig luksus, købt for alle de penge som Clarks bugtalerdukker tjener ind. Til luksus hører også amerikanske dekadente parties. Ved et særligt poolparty optræder en tryllekunstner, Doc Pokker hedder han. I sine illusionsnumre tryller Doc Pokker bl.a. kasinoduller i swimmingpoolen om til havfruer. Festen er våd, og John har drukket lidt champagneslatter. Da alle er gået, ser han Doc Pokker sidde ved poolen og tale med en hånddukke. Den viser sig at være Johns far. Samtalen drejer sig om magt og om at styre verden. Djævelen bekræfter sin aftale med Clark om at bytte magt for hans sjæl, men husker ham på at han for endegyldigt at få magt også må vise at han har styr på sin egen søn. Her slutter samtalen, og John bliver bragt i seng, men et uhyggeligt fund næste morgen af et havfrue-lig i poolen opskræmmer moren, og hun og sønnen John flygter til Danmark væk fra John Clark. Han er en troldmand, hviskede mor engang til mig. Vi må væk, John (s. 69). Livet i Danmark er hverken let for John eller hans mor. Hun stikker løgne for at dække over et luset liv, og John hjemsøges af stemmer der overtager hans liv. Et mareridtsagtigt gensyn med Doc Pokker udløser Johns beslutning om at vende tilbage til Las Vegas for at gå i lære hos sin far eller måske for at hævne sig på ham. Han er tilbage i den falske verden i Las Vegas hos sin far. Han venter mig. Men han ved ikke, hvad der venter ham!. Slutningen peger i mange retninger og er helt åben. TEMAERNE Det centrale tema cirkler rundt om det ondes kamp mod og måske sejr over det gode. Ondskaben som også omfatter løgnen og bedraget, flyder ud over hele romanen i alle dens lag og i alle personer. Man møder det onde selv i Fandens skikkelse og oplever mennesker som tilsyneladende ureflekteret giver sig det onde i vold. Forholdet mellem far og søn er tematiseret. Faren sælger så at sige sin søn til Fanden, og relationen mellem dem har karakter af magtudøvelse. Det står åbent om afslutningsreplikken peger på at rollerne byttes om. Det frie valg ligger som et skjult tema i romanen. John er i puberteten han er åben over for påvirk-

3 3 ninger og er midt i en vigtig personlighedsudvikling, men er valget i virkeligheden frit? Kan John frit vælge det gode, eller er han fortabt på forhånd? GENREN Med god grund forbinder man Peter Mouritzen med gyseren. Med Djævelen som aktør er gyset middelalderligt levende, og Djævelen i Dukkedrengen kender ingen nåde. Magt er den ultimative gevinst, løgn og bedrag midlet, og prisen er sandheden, moralen og kærligheden. [D]et går altid bedst uden sjæl blandt menneskedyrene, siger Doc Pokker, alias Djævelen (s. 64). Det er i særlig grad på det psykologiske plan at gyset folder sig ud. Der må jo være nogen som styrer legetøjet når det om natten skræmmer John hver gang han har været ulydig, og noget må der være sket i virkeligheden når en kvinde med forkullet underkrop findes død i poolen efter den nat hvor John har oplevet sin far i samtale med Doc Pokker og har set ham kaste en havfrue i poolen. Uvisheden og den flydende grænse mellem det realistiske og det magiske bruges som et psykologisk gys. Gyserens klassiske genretræk er til stede i form af mørke nætter med det uskyldige barns frygt for død og fortabelse. Flugten er et klassisk træk flugten fra det onde og fra den onde far, men viser sig at være umulig. Ligegyldigt hvor John befinder sig i verden, kan han ikke flygte fra det onde fordi det onde så at sige er plantet i ham selv. Magien er også et gysertræk, og magiens aktører er Djævelen i alle hans forklædninger, Spilledjævelen, Fanden, Pokker, selv fandens kat Ludo og dens søster Mania som kradser mennesket til blods med skarpe klør. De levende dukker er klassiske gyserfigurer. Magien er trukket fra børnehøjde til voksenhøjde hvor dukker ikke bare er søde, men fandenivoldske. Mouritzen trækker på de klassiske gysertræk som han gennem sit forfatterskab har udviklet og perfektioneret ikke mindst i en ironisk-grotesk retning. Det er i sproget at dette træk folder sig særligt ud. Man kunne også kalde romanen en montage eller en mosaik. Den er sammensat af vidt forskellige dele som peger i retning af nyere fortælleformer som

4 4 deler træk med hjemmesider og multimedieformer. Almindeligvis er kompositionen et genretræk ved gyseren, men her er mosaikformen et særligt virkemiddel som lader det være op til læseren at stykke et billede sammen til en enhed. For gysergenren er kompositionen usædvanlig. KOMPOSITIONEN Dukkedrengen læses forfra, men forstås bagfra. Den er alt andet end komponeret efter en klassisk berettermodel. Dukkedrengen er sat sammen af: den klassiske fortælling, de tre dukkers fortællinger om deres liv erindring, John husker tilbage på barndommens skrækoplevelser, på sit møde med dukken Tommy Dommy, med Djævelen Doc Pokker og ikke mindst med sin far, John Clark monolog, Doc Pokkers enetale til John om spillets væsen digt, John digter om at være dansk essay, John erklærer sig selv for et essay/et forsøg et hverken/eller som puberteten er beretning, John beretter om hændelser i livet. De 15 kapitler stykker et billede sammen af John som den absolutte hovedperson. Kapitlerne er tilrettelagt så det i overvejende grad er John selv der fortæller, men fortællestemmen er også udlånt til de andre aktører i Johns liv enten som direkte fortællere eller med replikker. Når De Tre Monte Carlos fortæller, er det som klassiske fortællere, men når vi hører Doc Pokker tale, er det Johns fortællerstemme som arrangerer Doc Pokkers replikker. Mest overraskende forekommer Johns digt om danske John og Johns essay om John. I romansammenhæng er de to kapitler usædvanlige, men som skrivegenrer i folkeskoleregi er det to traditionelle genrer. Der er direkte henvisninger til at digtet og essayet er opgaver som John skriver til skolen. Digtet tegner et billede af John som er splittet mellem sin danske og amerikanske identitet. Essayet tematiserer puberteten. Romanens psykologiske spil udfolder sig i begge genrer, og Mouritzen præger genrerne rent kunstnerisk. Rækkefølgen af kapitlerne er interessant. Det ene afføder ikke det næste. Vi begynder i nutiden og smutter herefter frem og tilbage i tid. Oplevelserne kommer uden nogen form for kronologi. Berettermodellen er ophævet den må læseren selv skabe. Læseren må skabe historien ud af fortællingen.

5 5 Med sin blanding af genrer og fortællere med sine mange forskelligartede kapitler hvor rækkefølgen godt kunne være en anden, får Mouritzen tilrettelagt et mønster som først bliver tydeligt når romanen er læst til ende. INTERTEKSTUALITETEN Når der i tekster er genkendelige fællestræk med andre tekster, taler man om intertekstualitet. Det er ofte de store klassiske fortællinger der optræder i nye forklædninger som det netop er tilfældet i Dukkedrengen. Peter Mouritzen har i flere af sine tekster trukket på store forgængere som fx i Det usynlige eller Ellekongens søn i antologien Hekseringe. Der er det Goethes digt Der Erlkönig som har inspireret Mouritzen til handlingen. Faust har med stor sandsynlighed været inspiration til Dukkedrengen. Faust var en virkelig person, Georg Faust, en alkymist som bedrev sortekunster for at opnå gevinst i livet. Hans historie bliver herefter stof til mange fortællinger om manden der indgår en pagt med selve Fanden. Når han dør, skal Fanden have hans sjæl til Helvedet. Til gengæld får Faust særlige fordele i levende live. Det går i begyndelsen, men med alderen prøver Faust at befri sig fra sit løfte for at redde sin sjæl fra evig fortabelse. Faustmotivet optræder tidligt både i malerkunsten (Rembrandts radering fra 1652) og i litteraturen hvor Goethe gentagne gange skriver historien med forskellige religiøse vinklinger. Danske forfattere som J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen skriver også motivet ind i deres forfatterskaber. Dukkedrengen er således en moderne parafrase over Faust. Doc Pokker, alias Fanden eller Djævelen, siger det direkte mens han sidder med John Clark som hånddukke på poolkanten: Jeg vil give dig den sjæl, som du så brændende ønsker. Og jeg vil også opfylde dine ønsker, hvis du skulle have flere, i fremtiden. Har du for eksempel styr på din egen dreng? Man skal have orden i sit eget hus, før man erobrer verden. Nå, det ordner sig, hvis det bliver nødvendigt. Men du kender betingelserne, først skal du bevise over for mig, at jeg ejer din sjæl. (s. 41), og senere siger Doc Pokker til John junior: Jeg tager din sjæl, hvis du taber. Jeg beholder den her i pant for din krop. (s. 64). Det er interessant i denne sammenhæng at John hedder det samme som sin far i navneforstand er han en klon af sin far. Det understreger at historien om Faust er en uendelig historie i et uendeligt antal af nye kontekster. Et andet intertekstuelt træk er de to latinske sentenser: Mundus vult decipit verden vil bedrages og Ergo dicipiatur så lad den blive bedraget. Pludselig en morgen vågner John med pubertetsstemme og taler latin. Det

6 6 ryger bare ud af munden på ham uden at han kender betydningen. Det gør læseren nok heller ikke, og først langt senere i romanen, s. 34, forklares citaterne da dukken Tommy Dummy oversætter betydningen for et publikum. Med dyb ironi viser det sig at den sidste replik er sagt af en kardinal senere Pave Paul 4., altså en kirkens mand, mens det første udsagn mange år tidligere er sagt af en hofmand hos den skruppelløse kejser Nero. På snedig vis får Mouritzen os til at se en lige linje fra vores historiske fortid til vores egen nutid at alt på en måde er sagt eller sket før. John husker sine børnesange, men hvor disse sange forbindes med tryghed og hygge, indser den halvvoksne John at teksterne har noget andet i sig. Danse, danse dukke min bliver på side 74 til Danse, danse dukke mor. Moren har på det tidspunkt givet op over for faren og dennes magt over sønnen. Clark udøver sin psykopatiske magt over dem, og børnesangen Solen er så rød, mor får nyt indhold for John: Ræven går derude, mor, nu er solen død, mor, ræven går derude, mor. Mouritzen sender med Dukkedrengen også signal om forbindelse mellem sine egne værker. Han har i flere af sine tekster bevæget sig rundt i grundtemaet om det onde og alle dets skikkelser, men også dukken som signal om død har været figur i fortællingerne som har skabt forbindelsen mellem virkelighed og fantasi, og om vores sansers bedrag. Dødningedukken er en af Mouritzens kendte romaner, og især åbningsreplikken vækker genkendelse: Der sad en død pige i klassen. FORTÆLLEREN John er den helt centrale hovedperson. Som fortæller befinder han sig i brændpunktet. Det fortælletekniske begreb hedder fokalitet. Det stammer fra narratologien, som er teorien om fortællende teksters struktur. John er fokaliseret hvilket betyder at han både er fortæller og en del af historien. Han er selv med i fiktionen. Det er hans version som læseren får af næsten alt hvad der foregår. Vi hører pubertetsdrengen fortælle om både livet som det former sig nu i Danmark, og som det formede sig da han var den lille dreng John der boede i Las Vegas og oplevede sine forældres livsførelse i showbizz. Moren og De Tre Monte Carlos er fokaliseret i hver deres kapitler af romanen. Doc Pokker får også fortælletid, den eneste som ikke fortæller, er far Clark. Læseren må selv hæve sig op over den mosaik som John og de andre figurer præsenterer for os som deres liv. Vi må selv finde ud af den rette sammenhæng i denne livsfortælling. Det er gennem det arbejde at en eller flere mulige fortolkninger vokser frem.

7 7 SPROGET Mouritzen er en ordkunstner. I flere af sine tekster som Drengen der gik over gevind kredser Mouritzen om ordmagi ord der iscenesætter begivenheder og styrer handlingsgange. Ord er magt. Fortælleren har magten. En bugtaler taler gennem sin dukke styrer dukken. Djævelen har magten over Clark, Clark har magten over John. Ordene regulerer magten. Djævelen siger til John at netop koden til magten er ord, tre ord: Mundus. Vult. Decipit. Det onde optræder ofte i bandeord, så når djævelen bander, får det en ironisk klang. Det var pokkers! Du har skjulte esser i ærmet, John. Jeg har nok undervurderet dig. Du kender allerede koden, John, Hvad siger du nu? Så lad den blive bedraget. Tak skæbne! Du er pokkerme lærenem, John. Du ved allerede, at det ikke drejer sig om almindelige spillekort, her spiller vi højt spil med mennesker. Du er din fars søn. Jeg bliver helt bange for dig, og jeg bliver ellers ikke let skræmt. Jeg er jo Pokker! (s ) Pokker er Fanden. Pokker var oprindeligt en omskrivning for kopper (små kopper) eller syfilis (store kopper), men langsomt er Pokker gledet over til at betegne det onde eller Fanden, og Mouritzen jonglerer mellem betegnelserne Doc Pokker, Fanden og Djævelen. Du tror heller ikke på, at der findes djævle. Nej. Moderne børn er for kloge. I er ikke lette at narre. Djævle findes slet ikke. Heller ikke spilledjævle. Du smiler. Tænk, jeg synes at jeg kan se blod på din tand? Har du fået kattehoved, kan det passe. Du ligner Ludos søster Mania. Jeg har ikke set hende længe, har hun virkelig skjult sig i dig? Der kan man se. Men Mania har en god smag for mennesker. Du har fået kattekløer. Måske er du en lille djævel selv? det var pokkers! (s ) Navnene på Doc Pokkers katte Ludo og Mania henviser til den latinske betegnelse for spillelidenskaben ludomani, og med blod på tanden er John klar til at fortsætte i sin fars bane. I begyndelsen af romanen spørger moren om John spiller. John svarer at han spiller europæisk fodbold og basket, men moren spørger selvfølgelig til hans spillelidenskab. Men det jeg egentlig mente var, om du spillede, sådan hasard, du ved, poker og sådan noget. - Poker interesserer mig ikke! Jeg bed mor af. Jeg bed mig også i læben. Jeg smagte blod. Mor målte mig, som om jeg var en forbryder. Du har en rift på kinden. Er du begyndt at

8 8 barbere dig? (s. 9). Først mange sider senere, på side 64-65, får læseren et hint om forbindelsen til Ludo og Mania. ROMAN MED SENMODERNE TRÆK Et meget karakteristisk træk ved den senmoderne litteratur er det labyrintiske det betyder opgør med det lineære princip hvor handlingen følger en kronologisk rækkefølge. I Dukkedrengen springer handlingen frem og tilbage i tid, forskellige fortællere erobrer scenen, og læseren må selv skabe sammenhængen. Romangenren ses her tvistet i en ny form der peger i retning af senmoderne fortælleformer som kendes fra digitale medier. DUKKEDRENGEN I UNDERVISNINGEN Arbejdet med Dukkedrengen går i første omgang ud på at eleverne flytter ind i teksten og sætter ord på hvad den gør ved dem. Det drejer sig om at fordybe sig og få øje på detaljerne, og så drejer det sig om at løfte sig over teksten og finde mønstre til en betydning. Mønstrene ligger ofte gemt mellem linjerne og skal analyseres frem. Arbejdet med Dukkedrengen er derfor både et detektivisk arbejde og et mentalt arbejde. Målet er at lære at læse med fordobling altså løfte sig op over teksten, reflektere over dens betydning og tage selvstændigt stilling til de temaer som teksten rejser. Den litterære analyse af Dukkedrengen drejer sig om at gå ned i detaljen, at adskille helheden i dele og undersøge hvad der i denne tekst kendetegner forfatterens fortælleteknik. Som det vil fremgå af forslag til analysen, vil den altovervejende dreje sig om personer, komposition, fortællere og intertekstuelle træk. Et nutidigt syn på litteraturarbejdet i folkeskolen har de senere år bevæget sig i retning af tekstnært arbejde hvor elevernes litterære analysekompetencer tæller højt, men samtidig med vægten på elevernes evne til at gå i dialog med teksten og tillægge tekstens underbestemtheder betydning. Balancen mellem elevernes og lærerens rolle i udspillet er en udfordring i litteraturundervisningen. Hvis eleverne skal udvikle tillid til sig selv som litteraturlæsere, skal de opmuntres til på egen hånd at kaste sig ud i fortolkningsprocessen, og så altså også lære både konventionelle og nyere analysemetoder. Til det arbejde kan man finde støtte i en 4-faset model. Der er den pointe med fasemodellen at den adskiller elevernes sanseoplevelser deres umiddelbare forståelse af tekstens betydning fra lærerens undervisning i lit-

9 9 terær analyse. Elever og lærer indgår en aftale om hvornår i processen eleverne trækker på deres eksisterende litterære kompetencer, og hvornår de skal lære nyt om litterær metode. Skillelinjen går mellem fase II og fase III. En anden pointe er at eleverne ikke som i mange procesorienterede metoderetninger dirigeres ind i fortolkningen ved at besvare spørgsmål. Læreren stiller opgaver. Opgaver skærper elevernes iagttagelsesevne hvorimod spørgsmål direkte kan modvirke elevernes selvstændighed i analysearbejdet. Tilrettelæggelsen er en balancegang som kun den enkelte lærer i den konkrete klasse kan håndtere, men som generel struktur vil en model som denne kunne være til støtte. FASE I Før læsningen forventninger og forkundskaber. Eleverne undersøger romanen ved overblikslæsning, aktiverer deres forforståelse og opstiller hypoteser om forventet indhold. Læreren leverer nødvendig baggrundsviden. FASE II Opdagende læsning detektivisk opmærksomhed. Eleverne bestemmer fokus i litteratursamtalen. Læreren udfordrer og spørger ind til elevernes forståelse og iagttagelser. FASE III Undersøgende læsning fordybelse og analysearbejde. Lærer og elever samarbejder om at tilrettelægge analysen. Læreren underviser i litterær analyse. FASE IV Refleksion og fortolkning Eleverne producerer tekster og andre udtryk som viser indlevelse og fortolkning. De tilrettelægger deres præsentationer. ELEVOPGAVER TIL DUKKEDRENGEN Det følgende indeholder mål, evaluering og forslag til opgaver til eleverne. Målene er at kunne samle alle tekstens dele i et resumé af handlingen udvælge og gennemføre relevante analyser af fx komposition, fortæller, sproget, intertekstualitet og relationerne mellem personerne argumentere for en fortolkning med udgangspunkt i analysen præsentere relevant stof som viser indlevelse og forståelse Evalueringen omfatter noter fra fase II egne valg af analyser elevernes produktioner og præsentationer

10 10 Fase I. Førlæsning forventninger og forkundskaber I arbejdet med Dukkedrengen skal eleverne aktivere deres forventninger og opstille hypoteser. De skal bladre i bogen og samle al den information de kan, om indholdet uden direkte at læse bogen. Hvad forestiller de sig ud fra forsidebilledet, bagsideteksten, ved at bladre og ud fra kapiteloversigten? Hvad ved de i forvejen om Mouritzen? Kender de til Mouritzens foretrukne temaer og genrer? Læreren kan i denne fase også læse nogle smagsprøver på Mouritzens korte tekster op for eleverne. Opgaverne til eleverne kunne lyde: Undersøg hvad I forestiller jer om romanen, uden at læse selve teksten. Koncentrer jer om forsidebilledet, titlen, oversigten over kapitlerne og bagsideteksten. Læg mærke til hvad forsidebilledet gør ved jer. Diskuter hvad I tænker om det. Diskuter hvad en bugtalerdukke mon er, og find mere information om typer af disse dukker. Mouritzen leger så meget med sproget og spiller på flere forståelser af de samme udtryk at det ikke er let for elever at få nuancerne med. Derfor må arbejdet med ord også her have en central plads. Der er mange måder læreren kan hjælpe eleverne til ord- og begrebsforståelse, det vigtigste er at det får plads og opmærksomhed i undervisningen. Mouritzens billedsprog er livligt brug tid på at undersøge om eleverne forstår billeder som Helvedes svovlpøl og udtryk som Det var den dråbe der fik vores luksuøse liv ved swimmingpoolen til at flyde over. Champagne kan godt give tømmermænd. (s. 43). Brug tid på at forklare det. Læs kapitel 1 op for eleverne (s. 7-9). Eleverne bliver kastet midt ind i handlingen hvor de bl.a. møder to latinske sentenser. Afhængigt af elevernes baggrundsviden vil det være en god ide at forklare om sproget latin, og hvorfor det ikke tales mere. Sammenhængen mellem det at være i pubertet og tale latin skal læreren i første omgang overlade til eleverne at opdage. I fase I er det kun oplysninger af faktuelt stof som læreren skal formidle. Fortolkningsmæssige reflektioner hører hjemme i de tre andre faser. Opgaverne til eleverne kunne lyde: Stil spørgsmål til hinanden om alt det I ikke forstår. Stil jer tilfredse med at gætte på svar.

11 11 Diskuter hvilken fornemmelse I har for hvilken type roman Dukkedrengen er. I har fået en flig af information om hvad der kommer til at foregå i romanen. Skriv jeres forestillinger om handlingen ned som note. Gem dem til senere. Fase II. Opdagende læsning detektivisk opmærksomhed I denne fase skal eleverne samle deres umiddelbare forståelse af Dukkedrengen. Hvad sker der? Hvordan skal den forstås? Hvilke overordnede temaer springer umiddelbart i øjnene? I samtalen bliver eleverne bevidste om deres opfattelse, og de tvinges til at argumentere for deres forståelse. Læreren kan med fordel lade eleverne læse meget på skolen hvor de kan stoppe op og diskutere det de undrer sig over. Dialogen mellem eleverne er i sig selv motiverende, men først og sidst er det vigtigt at læreren giver sig god tid til at læse store dele af teksten op. Især begyndelsen er vigtig at læse op fra så eleverne hurtigt kommer ind i oplevelsen. Den strukturerede litteratursamtale som beskrevet af Aidan Chambers er særdeles velfungerende til at åbne for forståelsen og afføder ofte diskussioner som leder hen mod hvilke analysepunkter der vil være relevante at undersøge nærmere i fase III. Opgaverne til eleverne kunne lyde: Mens I læser, skal I notere en del. Skriv hvad I kommer til at tænke på, hvad der overrasker jer, hvad der irriterer jer, eller steder I synes er fantastiske. Skriv gerne citater ned i noterne. Vigtigt!: Skriv sidetal ud for noterne. I skal hele tiden kunne finde tilbage til de valgte steder. Skriv jeres noter i stikord i et tokolonne-notat. Et tokolonne-notat er en tabel med to kolonner en smal og en bred. Computeren er særdeles velegnet fordi dokumentet kan vokse efter behovet. Skriv kapitlets overskrift i første kolonne, skriv stikordene ud for i anden kolonne. Noterne i denne oversigt vil være en stor hjælp når I skal arbejde med analysen. Samlet er Dukkedrengen en roman, men notér mens I læser, hvilken genre hvert enkelt kapitel er. I vil finde genrer som erindring, fortælling, digt, essay, monolog, beretning og måske flere genrer. Efter læsningen skal I samle op på hele romanen. I skal diskutere og notere hvordan I forstår romanen. Det er en foreløbig fortolkning som I skal skrive her. Tag stilling til hvordan I mener romanen slutter. Fase III. Undersøgende læsning fordybelse og analyse Analysefasen tager udgangspunkt i en række fortællemæssige forhold. Ele-

12 12 verne skal undersøge hvem de centrale personer er, hvad deres roller er, hvordan romanen er komponeret, hvem der fortæller, om der er intertekstuelle træk, hvilke temaer der behandles, og hvilken fortolkning disse analyseresultater peger hen imod. Eleverne kan sammenholde formen med indholdet og undersøge sprogets særlige virkemidler. De kan udarbejde oversigter over fx personernes relationer og finde mønstre i indholdet i kapitlerne. De kan samle citater som dokumentation og efterforske intertekstuelle sammenhænge via internet eller i skrevne kilder. Analysen omhandler alle disse områder, men det er alene læreren der kan beslutte hvilke dele eleverne skal undervises i. Det afhænger af klassen og elevernes litterære kompetencer. Læreren kan vælge både at forklare, vise og guide eleverne via opgaver til teksten. Det er lærerens opgave at undervise i analyse, men den fortolkning eleverne når frem til, må alene hvile på de gode argumenter, og her er det ikke hensigtsmæssigt hvis læreren tvinger sin fortolkning igennem. Læreren kan godt argumentere for sin opfattelse, men kan ikke agere facitliste. Opgaverne til eleverne kunne lyde: Opstil en plan for hvilke analyser der er vigtige at foretage. Diskuter planen med jeres lærer. Nogle analysepunkter er ikke til at komme uden om i en roman som denne. Gør noget særligt ud af sprogbrugen valg af ord, valg af navne, billedsprog, interessante formuleringer osv. Analyser digtet og essayet i romanen. Undersøg Mouritzens brug af de to genrer. Efter analysen skal I samle jeres undersøgelser i en samlet fortolkning. Skriv hvordan I mener romanen skal forstås, og hvad den betyder. Fortolkningen skal afprøves i diskussion, det betyder at I skal kunne argumentere for jeres fortolkning ud fra spor i teksten, jeres noter og analyse. Fase IV. Overblik, refleksion og fortolkning I denne fase skal eleverne samle analysens tråde og diskutere sig frem til en velargumenteret fortolkning, og de skal skabe gode og også gerne utraditionelle produktioner til dokumentation for deres arbejde og deres konklusioner. Der skal stilles krav til kvalitet i disse produktioner, og det er en god ide at arkivere dem i portfoliomapper til brug for den løbende evaluering. Det kan også lade sig gøre med billede- og lydproduktioner. Arkivering i digitale mapper kan anbefales. Eleverne kan præsentere deres stof ved cafémodellen hvor grupper på fx 4 præsenterer for hinanden og derefter cirkulerer til nye grupper. De kan udstille tekster eller billedproduktioner som de har udarbejdet. De kan afspille videoproduktioner. De kan dramatisere scener i romanen eller para-

13 13 fraser over indholdet. De kan holde foredrag ud fra andre tekster af Mouritzen eller præsentere sammenligninger med andre tekster/andre forfattere. Mundtlig præsentation er en vigtig del af litteraturarbejdet. Til den sidste fase hører også at samle den perspektivering af Dukkedrengen som undervejs i arbejdet er dukket op. Eleverne skal kunne trække tråde mellem egne forhold i tilværelsen og romanen så at sige sætte fortællingen ind i et større perspektiv. Lad eleverne få god tid i denne fase. Den er vigtig i forhold til at forankre udbyttet af litteraturarbejdet. Opgaven til eleverne kunne lyde: Skab en eller flere produktioner som viser jeres indlevelse og fortolkning af bogen. I kan lade jer inspirere eller selv finde på. Analyserne i fase III skal være udgangspunktet. Inspiration til produktioner: En skriftlig analyse og fortolkning En samlet fremstilling af personer, karakteristik og relationer Et samlet handlingsreferat af romanen En præsentation af Mouritzens ordkunst Faren John Clarks beretning En skitse til fortsættelsen af romanen En præsentation af det ondes mange forklædninger Et essay om det onde Refleksioner over det onde i hverdagslivet i ord, lyd eller billeder En billedudstilling om det onde En baggrundsartikel om Faust og Faust-motivet gennem tiderne Citater fra bogen i en grafisk/visuel præsentation Doc Pokkers monolog/beretning for Gud om Clark-familien Billedlige udtryk for centrale scener i romanen Udvalgte scener dramatiseret Alle produktioner ledsages af en skriftlig begrundelse for form og indhold. Præsentationerne aftales og fordeles i klassen. Et righoldigt og komplekst værk som Dukkedrengen giver mulighed for en righoldig analyse med komplekse produktioner. Dukkedrengen er en udfordring. Den slipper ikke sådan sit tag i én man er solgt til