Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014
|
|
- Aage Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014
2 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige læsere Læsestrategier i praksis: Eksempler fra danskundervisningen i udskolingen Før du læser, Mens du læser og ELer du har læst Tankerne bag Sæt læsespor Forenklede Fælles Mål i læsning hvis vi når det J
3 Læseforståelsens byggesten (Ivar Bråten) Forkundskaber/baggrundsviden OrdaQodning/tekniske læsefærdigheder Mundtligt sprog herunder ordforråd, grammark, sproglig bevidsthed og verbal hukommelse KogniRve evner opmærksomhed, visuel foresrllingsevne, generel intelligens Viden om skrilsprog Forståelsesstrategier LæsemoRvaRon herunder forventning om mestring, indre morvaron Bråtens undersøgelse: Forkundskaber, ordaqodning og forståelsesstrategier er alle vigrge komponenter, men forkundskaber er den vigrgste af de tre. Forkundskaber og fokuseret brug af forståelsesstrategier kan desuden kompensere for dårlige aqodningsfærdigheder.
4 Den gode læselærer ved, at elever i samme klasse kan være på meget forskellige niveauer og fokuserer derfor på den enkelte elevs forudsætninger og forkundskaber. ved, hvilke strategier gode læsere benyver sig af, og hvordan de skal hjælpe alle med at blive strategiske læsere. er bevidst om, at det er vigrgt at morvere eleverne. giver eleverne adgang Rl et bredt udvalg af tekster, fordi det er vigrgt at bruge mange forskellige tekster, når man skal blive en bedre læser. har selv en god tekstkompetence og mestrer selv de strategier, der undervises i. gør arbejdet med læsestrategier Rl en naturlig del af undervisningen. vurderer eleverne løbende og sørger for, at eleverne også selv er klar over, hvad der er deres stærke og svage sider.
5 Og hvorfor skal vi så det? Evalueringsarket i 7. klasse Hvad mener du, du er god Rl, når du læser? At holde pauser (Benjamin). At leve mig ind i teksten, og se landskaber eller personer for mig. At forstå teksten selvom den er svær (Nanna). Hvad gør du, når du møder et ord, du ikke forstår? Læser videre (Simone). Slår det op eller spørger min far (Christel). Er ligeglad (Jens).
6 fortsat Hvilke strategier bruger du, når du læser? Jeg læser bare det hele, og hvis det er kedeligt skimmer jeg det bare igennem (Simone). Læser det flere gange hvis jeg ikke forstår det, eller læser det bare. Kigger på billeder først. Eller de sidste sider af hvad jeg skal læse (Benjamin). Jeg læser den grundigt igennem og bageger skimmer jeg den (Desirée). Jeg læser om agenen, før jeg skal sove (Jens). Jeg læser bare (SebasKan) At læse langsomt. Jeg læser Kt faktaboksene først, fx i biologi og fysik/kemi (Viktoria
7 Principper for læseundervisning Læseundervisning skal foregå som en naturlig og konrnuerlig del af undervisningen. Læreren skal forklare og demonstrere strategien. Eleverne bør prakrsere strategien i mange forskellige situaroner og med forskellige tekster. Læsning, skrivning og samtale påvirker gensidigt hinanden posirvt. Varierede vurderingsmåder er vigrge for at udvikle læsekompetence.
8 Før læsningen Gode og selvstændige læsere Svage og uselvstændige læsere akrverer Rdligere viden begynder at læse uden at forberede sig forstår målet og hensigten med læsningen vælger passende strategier læser uden at vide hvorfor læser uden at vide, hvordan teksten skal gribes an
9 Under læsningen Gode og selvstændige læsere er fokuserede og opmærksomme Svage og uselvstændige læsere bliver let distraherede kommer med antagelser og forslag læser for at blive færdige bruger opklarende strategier, når de ikke forstår registrerer ikke, når de måske ikke har forstået bruger sammenhængen i teksten Rl at forstå nye ord og udtryk registrerer ikke, hvilke ord og begreber, der er er vigrge bruger tekstens struktur for at forstå bedre forstår ikke, hvordan teksten er struktureret organiserer og sammenholder ny informaron med Rdligere informaron Rlføjer ny informaron i stedet for at sammenholde den med Rdligere informaron overvåger egen forståelse er ikke klar over, at de ikke forstår er bevidste om, hvornår de forstår er bevidste om, hvad de har forstået
10 Efter læsningen Gode og selvstændige læsere reflekterer over det, de har læst opfaver succes som et resultat af indsats opsummerer det vigrgste Svage og uselvstændige læsere holder op med at tænker over indholdet, når de har læst færdig opfaver succes som et resultat af held fremdrager ekstrainformaron fra andre kilder
11 Læsestrategier i praksis Før du læser
12 Ordkendskab på danskfaglig tekst
13 Læsestrategier i praksis Mens du læser
14 Tokolonnenotat på danskfaglig tekst
15 Præludium i 9. klasse
16 Hosekræmmeren i 9. klasse
17 Romanen Dukkedrengen i 7. klasse
18 Læsestrategier i praksis ELer du har læst
19 Hosekræmmeren i 9. klasse
20 Isabellas vendediagram
21 Prins af Danmark
22 Portrætartiklen Prins af Danmark i 9. klasse
23 Romanen Dukkedrengen i 7. klasse Mor Er usikker på sig selv, men prøver at opretholde en facade over for John Eks-mand/ kone John Clark/Clark Gabler (John betyder kriger/modig, Clark be- tyder assistent) Mor Far John Clark Jr. (Hedder John ligesom sin far er sin fars søn) Forvandling Johnny Vegas Den John version der minder mest om faren. Ændrer navn ligesom faren. Doc Pokker Pokker=Poker, Pokker=Djævlen.
24 Kolonnenotat til perspektivering
25 Læsestrategier i småbidder: Læsebånd i 7. klasse Dan dig et overblik over arrklen. Læs rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, se på billeder, læs billedtekster, læs faktabokse og fremhævede citater. Hvad handler arrklen om? Læs arrklen. Marker navne og Rtler på de forskellige kilder. Noter, hvilke der er erfaringskilder, partskilder og ekspertkilder. Find mindst et eksempel på citat, reportage og fakta. Hvad er arrklens vinkel?
26 Tankerne bag Sæt læsespor Bygger på Astrid Roes LæsedidakRk eler den første læsning. Læseforståelse i danskfagets tekster ikke andre fags tekster = faglig læsning i dansk. Læseforståelse - ikke et kursusforløb, men indarbejdes i den daglige undervisning. Både konkrete læsestrategier og også metaforståelse hos eleverne (hvad virker for mig?) Tydelig modellering og srlladsering lærerens gennemgang og modellering. Fokus på læsestrategierne læreren kan selv vælge, hvor meget vægt der skal lægges på analyse- og fortolkningsarbejdet. At læse teksten flere gange: Sæt læsespor 1: Oplevelseslæsning og nærlæsning Sæt læsespor 2: Første læsning og genlæsning
27 Tekstvalget Sæt læsespor 1 Seks eksemplariske tekster Seks eksemplariske tekster Sæt læsespor 2 Erindringen Nøglehullet af Leonora ChrisRna Skov Reportagen Voldeligt teater Eventyret Flipperne af H.C. Andersen Den dramadokumentariske beretning Jeg lever, far Novellen Dig og mig af Jesper Wung- Sung Reportagen Forfærdende ulykke på Nordbanen Digtet Det blomstrende slagsmål af Tom Kristensen Kortprosateksten Skrædder i helvede af MeVe Hegnhøj Mortensen Kronikken Får offeret også en chance Rl? Essayet Frisøren PortrætarRklen Prins af Danmark Novellen Hosekræmmeren af St. St. Blicher
28 Spot på- afsnittene Sæt læsespor 1 Fokus på modellering og srlladsering af seks læsestrategier og områder inden for fikronens verden At srlle spørgsmål Fortælleren Metaforer Ukendte ord Sæt læsespor 2 Fokus på modellering og srlladsering af seks læsestrategier og områder inden for sagteksternes verden Læsning af trykte mulrmodale tekster Det fikrve element i sagtekster ArgumentaRon Teksten i kontekst Baggrundsviden, ordkendskab og notaveknik Handlingen At srlle spørgsmål Den akrve læser Den akrve læser (som i bog 1)
29 Læsestrategierne Før du læser Baggrundsviden Få overblik Lav tankekort Det ved vi det diskuterer vi Mens du læser Overvej: Hvad er på spil? SRl spørgsmål Rl teksten Opsummer indholdet Lav kolonneskema Ordkendskab Tænk højt ELer du har læst Opsummer indholdet Visualiser indholdet Lav kolonneskema Lav Rdslinje Skriv med udgangspunkt i teksten Lav vendediagram Lav et struktureret tankekort Problem virkning årsag - løsning
30 At tænke højt Fremmer koncentraronen Tvinger eleverne Rl refleksion Overvåge læseforståelse mere akrvt Skal modelleres tydeligt af læreren Læreren viser, hvordan han/hun tænker ved at tænke højt foran eleverne og på den måde modellere strategierne Læreren er mesteren, eleverne er lærlinge Læseforståelse foregår primært inde i hovedet derfor er det vigrgt at kunne sæve ord på sine tanker
31 Syv gode råd til læsevejledere i udskolingen Brug dansklærernes egne tekster dem, de i forvejen ville arbejde med i undervisningen. Støt lærerne i planlægningen af den undervisning, de i forvejen skal gennemføre, fx tekster, der volder eleverne vanskeligheder. Hjælp dem med at sæve fokus på srlladsering og på at modellere de forskellige strategier for eleverne. Glem kursusforløbene det sæver sig sjældent alryk i det daglige arbejde elerfølgende. Fokuser især på arbejdet med baggrundsviden og forforståelse (Før du læser) og på notaveknikker og andre forståelsesstrategier (Mens du læser/eler du har læst). Kolonneskemaer, vendediagrammer og mindmaps af forskellige slags giver overskuelige noter og overblik og løler dermed elevernes analyse- og fortolkningsarbejde. Følg elevernes udvikling inden for læseforståelse og strategier tæt, fx ved evalueringsark.
32 Tak for i dag J Mail: mteglers@gmail.com
Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs mereLæsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen
Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereTosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ
Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue
Læs mereLæseforståelse 3. årgang
Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereDanmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereJournalistik. En avis
Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen
LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereSTYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen
STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereSlagelse den 21. november 2011. Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet
Slagelse den 21. november 2011 Kære kursister Jeg lovede jer nogle ekstra slides ud over det, der blev udleveret på kurset. De kommer her og svarer til de X-er, nogle af jer satte i mine papirer. Jeg har
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereDybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læs mereLæsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereForudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik.
Forudsætning: 2 nyuddannede læsevejlederer skrev begge opgave i faglig læsning historie og natur/teknik. Udviklingsskole i dansk Dette år var der fokus på faglig læsning. Leder søgte penge til udvikling
Læs mereHvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?
K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for
Læs mereEt indblik i lærerens maskinerum. Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole
Et indblik i lærerens maskinerum Malene Dreyer lærer/læsevejleder Nicole Vandewinkel lærer/læreringsvejleder Sct. Jørgens Skole Program Præsentation hvem er vi? Hvordan bruges nye forenklede Fælles Mål
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 5.-7. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.
1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereHandleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læs mereProjekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning
Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,
Læs mereResponsark til reportage
Tekstens form Tekstens Tekstens indhold Responsark til reportage Fokusområde Responsspørgsmål Egen Vinkel Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fakta Genretræk Giver reportagen faktuel baggrundsviden
Læs mereHvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt
Læs mere16.11.2011. Dialogisk oplæg. Som udgangspunkt for resten af mit oplæg laver vi nu en undervisningssituation I er eleverne, og jeg er lærer
Dialogisk oplæg At bidrage til øget refleksion over læseundervisningen i danskfaget At skitsere en procesorienteret tilgang til læsning af tekster At præsentere førlæsningsaktiviteter At argumentere for
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereLæsehandleplaner. 2. Baggrunden. November 10, Oplæg til handleplan udd.notebook. L = A x F (x motivation) 3. Betragtninger om læsning
Læsehandleplaner Læseløft Syd 30. oktober 2014 1. Læsehandleplan hvorfor? Hvorfor skal vi have en læsehandlingsplan? Hvad skal den bruges til? Hvilken praksis skal ændres? Hvem er aktører i det her? Hvad
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereLÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole
LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den
Læs mereStykker af himlen Program Indledning Katrine Marie Guldager: Nørreport Faglig læsning og noveller Bogens baggrund = tilgangen Etablering af et novellebegreb Helle Helle: Tilflyttere Jesper Wung-Sung: Fordømte
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.
Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid
Læs mereForord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse
Læs mereHold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer
Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.
Læs mereTEMA: AKADEMISK LÆSNING
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK LÆSNING Udviklet af Stine Reinhold Heger og Helle Hvass, CUDiM AKADEMISK LÆSNING v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereIntroduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015
Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne
Læs mereFunder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Læs mereLæsebånd. Mariagerfjord Kommune. - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent.
Læsebånd Mariagerfjord Kommune - en samling af viden og erfaringer - udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent. Indhold: 1. Begrundelser for læsebånd. 2. Relevant viden om læsning. 3. Motivation. 4.
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereÅrsplan dansk C Øse Efterskole 19/20
Årsplan dansk C Øse Efterskole 19/20 113 skemalagte timer Derudover kommer fagdage Undervisere: Anne Lønne Ventzel og Signe Skals Styrmer Uge Skema Overskrift Indhold Mål 33 Man: Intro Tirs: Intro Intro
Læs mereDigital læsedidaktik. Rikke Christoffersen Denning Varde 2014
Digital læsedidaktik Rikke Christoffersen Denning Varde 2014 Hvad er interessant eller problematisk? Hvad er udfordringen ved læsning af digitale tekster? Fra the worldtold til the worldshown(kress, 2010)
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereMindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereDybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Læs mereIndhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål
Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereHANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN
HANDLEPLAN FOR LÆSNING OG SKRIVNING PÅ JOHANNESSKOLEN Målet for arbejdet med læsning på Johannesskolen er, at vores elever bliver kompetente og aktive læsere, der gennem hele livet kan søge læring og oplevelser
Læs mereRessourceafdækning øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Ressourceafdækning øvelsen er delt i opgave A og opgave B Et vigtigt led i bekæmpelse af stress er at blive bevidst om sine ressourcer. Ved at trække på, pleje og udvikle disse områder i ens liv øger man
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Mål. Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend
Uge Skema Overskrift Indhold Mål 32 33 Søndag: Skolestart Introuge hele uge 33 Lørdag + søndag = Bliveweekend 34 Mandag:?? - Anderledes dag. Fri 15.15 Forlænget weekend Lyrik Test Digt af Benny Andersen:
Læs mere- At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte
1 Øvelse 4 Min nære verden - At skabe overblik over familie og venners hjælp og støtte Formål med øvelsen At give indsigt i betydningen af sociale netværk i livet med kronisk sygdom. At skabe overblik
Læs mere8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mereFaglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereDen kompetente læser
Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereLæsehandlingsplan. Formål
Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereMerete Brudholm GODE OVERGANGE At sikre kontinuitet i sprog og læsning
Merete Brudholm 2017 1 GODE OVERGANGE 2017 At sikre kontinuitet i sprog og læsning Læsforståelse bygger på mange forskellige færdigheder? 2 Manden var bange. Bilen standsede helt, og han var alene. Det
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert
Læs mereOrdblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Et systematisk værktøj, der understøtter dybdelæring, til brug ved tilrettelæggelse, observation og vurdering af læseundervisningen i alle fag. Er forankret i læsefaglige
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole
Vesthimmerlands Naturfriskole Dansk i 8.-9. klasse (samlæst) 2017-2018 Lærer: Josefine Skov Kaas-Hansen Denne plan skal anses for at være overordnet, og den har derfor til opgave at give et overblik over
Læs mereLitteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier. Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen
Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier Workshop v. Trine Munk Jensen og Helle Bundgaard Svendsen Undervisningsforløbets indhold Gert Rindel: Øretævens Vej, 1981 sprogforståelse
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mere