Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde"

Transkript

1 Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007

2 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave 1. oplag Tekst: Katja Jørgensen Foto: Katja Jørgensen Layout: Katja Jørgensen Tryk: Copyright: De Frivilliges Hus, 2007 Udgivelsen er sket med støtte fra Socialministeriets Sats-pulje

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 5 Formål med undersøgelsen 6 METODE 7 Afgrænsning og begrebsafklaring 7 Udvælgelse af foreninger 8 Interviews og spørgeskemaer 9 Litteratur og forskning 10 UNDERSØGELSEN 10 At finde og kontakte etniske foreninger 10 At indhente svar 11 ETNISKE MINORITETSFORENINGER I AALBORG KOMMUNE 13 Foreningernes formål 13 Foreningernes målgrupper 13 Foreningernes aktiviteter 15 Hvorfor etniske foreninger? 16 FRIVILLIGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND 17 Frivillige: Hvor, med hvad og hvor meget? 17 At skaffe frivillige og medlemmer 18 Frivillig - hvorfor? 20 Hvad er frivilligt socialt arbejde? 23 3

4 ETNISKE MINORITETER I DANSKE FORENINGER 26 Foreningernes strategier for at nå de etniske minoriteter 26 Etniske minoriteter som målgruppe for danske foreninger 28 Rekruttering af frivillige blandt de etniske minoriteter 29 Hvorfor ikke? 30 FRIVILLIGCENTRENES ROLLE 31 Foreningsservice ift. etniske minoritetsforeninger 32 Kurser & temadage 33 Formidling af frivilligjobs til etniske minoriteter 34 Integrationsfordele ved frivilligt socialt arbejde 36 Projektvugge - opstarthjælp 37 Borgerservice 38 Samarbejde mellem danske og etniske foreninger 39 AFRUNDING 40 Litteraturliste 44 4

5 INDLEDNING I efteråret 2005 bevilgede socialministeriets Sats-pulje penge til et 3-årigt udviklingsprojekt i De Frivilliges Hus. Projekt Frivilligt Socialt Arbejde og Integration har som formål at involvere flere med anden etnisk baggrund i frivilligt socialt arbejde og at udvikle De Frivilliges hus' kerneydelser til også at kunne rumme og servicere denne gruppe borgere og deres foreninger. Der skal således udvikles metoder og viden inden for feltet frivilligt socialt arbejde og integration, den nye viden skal implementeres i den daglige praksis i De Frivilliges Hus, og erfaringerne skal spredes til resten af frivillig- og foreningsverdenen. Projektet er inddelt i fire faser: Fase 1: Forundersøgelse, hvor det frivillige sociale arbejde blandt etniske minoriteter i Aalborg kommune afdækkes og ligeledes de danske foreningers tanker omkring de etniske minoriteter og deres inddragelse i foreningsliv og frivilligt socialt arbejde. Fase 2: Udvikling i samarbejde med foreningerne af initiativer, projekter og indsatsområder i forhold til resultaterne af forundersøgelsen. Fase 3: Implementering af forskellige delprojekter, initiativer og indsatsområder i tæt samarbejde med danske og etniske minoritetsforeninger. Fase 4: Erfaringsopsamling med evaluering af delprojekter og forskellige former for formidling af erfaringerne. 5

6 Formål med undersøgelsen Projektets første fase, forundersøgelsen, er færdig og foreligger nu i denne rapport. Forundersøgelsen havde fire formål: En afdækning af det etniske foreningslandskab; hvad findes der af foreninger med udgangspunkt i de etniske minoriteter, og hvilket formål, hvilken målgruppe og hvilke aktiviteter har de? Hvilke bevæggrunde har denne gruppe borgere for at deltage i foreningsliv og frivilligt arbejde? Hvordan forholder man sig i de danske foreninger til de etniske minoriteter; tænkes de ind som en del af foreningens målgruppe og som en gruppe, man kan rekruttere frivillige fra? Hvor er der muligheder og behov for at lave en indsats; er der udækkede behov, hvilke del-projekter og initiativer er der interesse for senere i projektet? Et sidste ikke uvæsentligt formål har været, at en forundersøgelse er en god måde at få kontakt til etniske minoritetsforeninger på. At den første kontakt ikke handler om andet end at være interesseret i deres forening og nysgerrig på, hvad de laver, er en god måde at begynde på. Man har udvekslet håndtryk, set hinanden i øjnene og snakket, og det gør det på alle måder lettere senere hen at tage kontakt med mere konkrete forslag om projekter og samarbejde. Det er også min erfaring fra andet arbejde med etniske minoriteter, at den personlige kontakt kan være af stor betydning. Samtidig er det også en god anledning til at gøre opmærksom på De Frivilliges Hus, og de funktioner og services foreningerne kan gøre brug af. 6

7 METODE Undersøgelsen er foretaget i perioden december 2005 til maj 2006 i Aalborg Kommune. Både de danske og etniske foreninger fik tilsendt et spørgeskema og efterfølgende blev et antal af dem udvalgt til at deltage i en interviewrunde. Afgrænsning og begrebsafklaring For at kunne overskue det brogede danske foreningslandskab må man ind imellem skelne mellem forskellige typer af foreninger alt efter deres aktiviteter, formål og målgruppe. Der er eksempelvis idrætsforeninger, kulturelle foreninger, fagforeninger, ungdomsforeninger, andelsforeninger, sygdomsforeninger, humanitære/u-landsforeninger, politiske foreninger, miljøforeninger og interesseorganisationer. I forbindelse med undersøgelser og forskning er der lavet definitioner af frivillige sociale foreninger og frivilligt socialt arbejde, som det vil være for vidtgående at komme ind på her 1, så i stedet har vi valgt at tage udgangspunkt i vores daglige arbejde med frivillige sociale foreninger og frivilligt socialt arbejde. De foreninger, der er målgruppen for arbejdet i De Frivilliges Hus, er de frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Dvs. foreninger og sammenslutninger inden for sundhed/sygdom, ældre, handicap og det sociale område, som bruger frivillige i foreningens arbejde. Formidlingen af frivilligjobs er dog bredere, idet der også formidles frivillige til andet end foreninger, eksempelvis til sygehuse og plejehjem, men målgruppen blandt foreninger er altså de frivillige sociale foreninger. Da mange af de etniske foreninger går på tværs af vores daglige kategorier, har vi valgt i første omgang ikke at skelne skarpt 1 Se bl.a. Ibsen og Habermann (2005) samt Koch-Nielsen m.fl. (2005). 7

8 imellem eksempelvis sociale foreninger og kultur- og idrætsforeninger, som normalt ville falde uden for vores arbejdsområde. Det har vi gjort af flere årsager; dels for at få et indblik i, hvad der faktisk foregår, hvilket vi ikke kan få, hvis vi på forhånd har udelukket nogle. Dels fordi mange af de etniske foreninger dækker over flere kategorier og derfor ikke altid passer ind i vores kategorier. Og dels fordi vi som udgangspunkt må være åbne, hvis vi gerne vil i kontakt med denne gruppe borgere og deres foreninger, frem for på forhånd at definere hvordan de skal/bør være, hvis vi skal lege med dem. Begrebet anden etnisk baggrund dækker over mennesker, der er kommet til eller er vokset op i Danmark med en anden enten national, kulturel eller sproglig baggrund end dansk. Det dækker således både flygtninge og indvandrere og flere generationer. Udvælgelse af foreninger I statistiske opgørelser over flygtninge og indvandrere er der ofte geografiske inddelinger, der skelner mellem Norden, Europa/EU-lande, Nordamerika, lande uden for EU og Nordamerika etc. I forhold til registreringen af foreninger har vi valgt ikke at udelukke nogen, hvorfor europæiske og nordiske foreninger er med i denne del. I forhold til interviewene har vi valgt at følge den gængse standard og fokusere på foreninger for/af folk med en baggrund uden for Europa og Nordamerika dog med en enkelt undtagelse, nemlig Grønland. Vi har valgt at inkludere grønlændere, fordi det er velkendt, at mange grønlændere i Danmark kæmper med mange af de samme integrations -og marginaliseringsproblematikker som de medborgere fra andre dele af verden, der gennemgår integrationsprogrammer. Grønlændere har dansk statsborgerskab, og har derfor ikke problemer omkring opholds- 8

9 tilladelse og familiesammenføring, men de har deres eget sprog og et andet kulturelt udgangspunkt end danskere fra den sydlige del af kongeriget. De er således i samme situation som mange andre, der kommer til landet og skal lære sproget og kulturen og indrette sig i en ny tilværelse som fremmed og som en minoritet. Interviews og spørgeskemaer Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og interviews blandt etniske og danske foreninger. Spørgeskemaundersøgelsen blandt de etniske foreninger var en slags registrering af foreningen og dens formål, aktiviteter og målgruppe. De etniske foreninger, der ikke besvarede skemaerne blev desuden ringet op og rykket, da det for registreringen af foreningerne var vigtigt, at vi fik alle med. Spørgeskemaundersøgelsen i de danske foreninger handlede om deres måde at forholde sig til etniske minoriteter på, både som målgruppe for foreningen og som en gruppe der kan rekrutteres frivillige fra. På grund af det store antal danske foreninger, blev de ikke rykket for et svar hvilket formodentlig forklarer den lave svarprocent (19,7%), men de indkomne svar giver dog en pejling på, hvordan det forholder sig i de danske foreninger (se s. 14). Spørgeskemaerne indgår i en kvantitativ analyse, som sammenholdes med den kvalitative del, der bygger på de gennemførte interviews. Interviewene med de danske foreninger var en uddybning af spørgeskemaet, mens interviewene med de etniske foreninger handlede om deres erfaringer med foreningsarbejde og frivillighed både i Danmark og deres oprindelsesland. De af de etniske foreninger som ønskede det, blev interviewet, men de danske 9

10 foreninger blev udvalgt efter en vurdering af, om de kunne have gavn af og interesse i at deltage i projektet senere hen. Da det var ikke var muligt al lave interviews med et stort og statistisk validt udvalg af danske foreninger, og da mange af foreningerne er for små og temamæssigt perifære 2 til at deltage i et projekt om integration, blev der i stedet foretaget en selektion. Litteratur og forskning Der er ikke lavet mange undersøgelser af etniske foreninger i Danmark, og deres funktion i en integrationsmæssig sammenhæng er undersøgt endnu mindre. Den litteratur, der foreligger, er blevet brugt som baggrundsviden og som sammenligningsgrundlag i forhold til vores resultater. Dette har kunnet kvalificere vores resultater, så de ikke bliver enkeltstående påstande men i stedet kan bidrage til et mere helstøbt billede af de etniske minoriteter og deres foreningsliv. UNDERSØGELSEN At finde og kontakte etniske foreninger Inden undersøgelsen overhovedet kunne påbegyndes skulle vi først finde frem til de etniske foreninger, som ofte lever uden den store opmærksomhed fra det danske samfunds side, bl.a. fordi mange af dem ikke søger økonomisk støtte fra det offentlige. Opsporingsarbejdet foregik gennem Finfo databasen og med oversigter fra Aalborg Kommune over foreninger, der havde modtaget støtte, personlige netværk i kommunale forvaltninger og etniske miljøer, forespørgsler hos lokale beboerhuse og hos netværksmedarbejdere og beboerrådgivere samt henvendelser til lokale folkeskoler. Da de første kontakter til etniske forenin- 2 Eksempelvis en trikotollomaniforening (tvangsmæsig hårudrivelse). 10

11 ger var taget, blev der også dèr forespurgt om kendskabet til andre foreninger. Umiddelbare blindgyder, dvs. oplysninger på personer (formænd og kontaktpersoner) og foreninger, som vi ikke kunne komme i kontakt med, blev krydstjekket på Krak og TDC med forskellige stavemåder af navne, hvilket ind imellem også gav resultater (eksempelvis navnet Muhammad, som på dansk staves på mange forskellige måder, selvom det på arabisk kun kan staves på en eneste måde). Næsten alle foreninger, formænd eller kontaktpersoner blev ringet op, inden spørgeskemaet blev sendt af sted, dels for at gøre opmærksom på undersøgelsen og vigtigheden af deres deltagelse, dels for at tjekke navne, adresser og stavemåder. Det tog noget tid, men til sidst havde vi en liste med 25 foreninger, som alle fik et brev med en kort projektbeskrivelse, et spørgeskema og en informationsfolder om De Frivilliges Hus. At indhente svar Næste kontaktrunde foregik en måneds tid senere, da der som forventet kun var kommet ganske få spørgeskemaer retur. Det samme gjorde sig i øvrigt Tålmodighed, gældende for svarprocenten i de danske foreninger, så i første omgang var der ingen forskel. Sam- vedholdenhed og lidt detektivånd er gode tidig med at der blev ringet og rykket for et svar, redskaber at blev samtalen i nogle tilfælde også brugt til at lave tage i brug, når en aftale om interview. Det krævede i øvrigt ofte man skal finde, mange opkald, før vi fik fat i rette vedkommende. kontakte og have fat i etniske Vi oplevede, at på den korte tid siden første telefonsamtale var mange af kontaktpersonerne enten flyteninger. minoritetsfortet eller havde fået nyt mobilnummer. Ikke mindst den somaliske gruppe var svær at holde styr på. Denne erfaring har andre også gjort sig 3, og det er vores indtryk, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for manglende ønske 3 Schmidt (2002), s

12 om at deltage. Så lidt ihærdighed i forhold til at finde og genfinde folk betaler sig ofte, og det lykkedes da også for os. En enkelt forening ønskede dog ikke at deltage, men først efter i første omgang at have været positivt indstillet. Da de blev rykket for spørgeskemaet og spurgt om et interview, var formanden pludselig meget afvisende og ønskede hverken at besvare spørgeskemaet eller at deltage i et interview. Det lykkedes os ikke at finde ud af, hvad årsagen var - måske usikkerhed i forhold til hvad det skulle bruges til? Perioden, hvor undersøgelsen blev gennemført, var heller ikke optimal idet, den faldt sammen med den verserende Muhammed-krise, som skabte usikkerhed i mange etniske grupper og muslimske kredse. Vi er i øvrigt under vejs blevet fortalt om dårlige oplevelser med journalister/pressen, som har gjort, at mange enten er meget forsigtige med at tale med fremmede eller slet ikke ønsker at deltage i noget, de ikke har indgående kendskab til på forhånd. Denne erfaring er heller ikke enestående 4, men absolut problematisk i forhold til de etniske minoriteters deltagelse i den offentlige debat og i de demokratiske samfundsprocesser, når de oplever, at det i medierne er meget svært at komme til orde på egne præmisser. På trods af Muhammed-krise og dårlige erfaringer med danske journalister ønskede stort set alle etniske minoritetsforeninger at deltage i undersøgelsen. 4 Siim (2003), bl.a. s. 61, 64 og

13 ETNISKE MINORITETSFORENINGER I AALBORG KOMMUNE Af de 25 udsendte spørgeskemaer er 12 blevet udfyldt. Det har senere vist sig at 4 af de 25 foreninger ikke eksisterer mere, så 12 besvarelser ud af 21 foreninger giver en besvarelse på 57%. Foreningernes formål Hvis man kigger på formål, målgruppe og aktiviteter i de etniske foreninger, spænder de vidt, både som helhed og inden for den enkelte forening. Der tegner sig således et broget billede, som det er svært at passe ind i vores sædvanlige kategorier med etiketterne socialt/samvær forening, kulturel forening, idrætsforening og frivillig social forening. Mange af de etniske foreninger har formål, der breder sig over flere kategorier, men dog ikke mere end at tre er gennemgående. Det drejer sig om: socialt samvær, kulturdyrkelse/-formidling og integration. De fordeler sig således: Socialt samvær 10 Kulturdyrkelse / -formidling 8 Integration 8 Foreningernes målgrupper Foreningernes målgrupper kan inddeles i etnisk baggrund, alder og køn. Mange af foreningerne har en etnisk blandet målgruppe, men realiteten i mange af disse foreninger er, at størstedelen af medlemmerne kommer fra en eller to etniske grupper. 13

14 Hermed menes også, at der ikke er mange danske medlemmer, selvom mange af foreningerne er åbne for det. Dem der gerne vil gøre en indsats i foreningen er velkomne, og dem der ikke har tid er også velkomne. Også selvom de ikke laver frivilligt arbejde [...] Vi håber også, vi får danske medlemmer, men vi har ikke nogen endnu. (Ung somalisk mand) Målgruppens etniske tilhørsforhold: Specifik etnisk gruppe 3 Tværetnisk 3 Dansk-etnisk 4 Dansk-tværetnisk 6 I alt 12 Målgruppens alder Alle aldre 11 Unge 1 Målgruppens køn: M/K 11 Kvinder 1 Som det fremgår af ovenstående tabel, har kun en kvindeforening og en ungdomsforening deltaget i undersøgelsen. Det er, så vidt vi har kunnet finde ud af, også de to eneste af slagsen. Stort set alle foreninger angiver, at de er for alle aldersgrupper. Nogle af foreningerne har familiemedlemsskaber, og i mange af 14

15 de andre foreninger fungerer det i praksis ofte således, at de voksne er medlemmer, og at børnene benytter sig af de tilbud/aktiviteter foreningen har. Foreningernes aktiviteter Det er meget forskelligt, hvor aktive foreningerne er. En forening ligger pt. stille, og er derfor ikke med i nedenstående, mens en anden forening er knap et år gammel og i gang med at starte forskellige aktiviteter op. Aktiviteterne i denne forening er taget med i nedenstående oversigt.. Aktiviteter i de etniske foreninger: Socialt samvær 9 Fester (religiøse, kulturelle, nationale) 8 Idræt (børn, voksne) 7 Rådgivning / Integration (unge, voksne) 6 Andre aktiviteter for børn og unge 6 Familieudflugter (en dag, hyttetur) 4 Lektiehjælp (børn, voksne) 3 Modersmålsundervisning og kulturformidling 3 Religionsdyrkelse (kristendom, buddhisme, islam) 3 Oversigten siger ikke noget om hyppigheden af aktiviteterne, som også svinger meget. Nogle foreninger har faste aktiviteter dagligt, en gang om ugen eller måneden, mens andre aktiviteter er mere sporadiske og lejlighedsvise. Som det fremgår af ovenstående, dækker mange af foreningerne over forskelligartede aktiviteter, enkelte af de store og meget aktive foreninger indeholder næsten alle aktiviteterne. 15

16 Som nævnt tidligere er det kun 12 foreninger, der har udfyldt spørgeskemaet, men vi har kendskab til flere foreninger, der laver eksempelvis modersmålsundervisning, lektiehjælp, indføring i religion og kultur, fritidsaktiviteter for børn og unge, fester samt rådgivning. Det er dog af forskellige årsager desværre ikke lykkedes at få kontakt til dem, inden denne del af undersøgelsen sluttede. Hvorfor etniske foreninger? Det er tydeligt, at det sociale samvær (herunder også fester) vægtes højt i foreningerne. Dette bekræftes af en landsdækkende undersøgelse af 60 etniske minoritetsforeninger, hvor det samme billede tegner sig 5. Det kan kun tages som et udtryk for, at det er vigtigt for disse mennesker, men det siger intet om, hvorvidt foreningerne i sig selv fremmer eller hæmmer integrationen. Anden forskning viser Borgere med anden dog, at etniske minoritetsforeninger er med til etnisk baggrund at fremme integrationen 6. står overfor nogle særlige udfordringer Det er vigtigt for alle mennesker, også for flygtninge og indvandrere, at have mulighed for væ- i deres liv og har derfor ofte brug for re sammen med nogen der ligner én, som det samvær med ligestillede, som deler er let at kommunikere med, som kender ens baggrund og referenceramme, og som kender de samme livserfaringer til nogle af de udfordringer man står over for i - ligesom alle os livet. Det er også karakteristisk for dansk foreningsliv, at man slutter sig sammen om en andre. fælles livserfaring (eksempelvis pårørende til psykisk syge eller misbrugere), en sygdom, en fælles interesse (rollespil, sommerfugle, harmonikaspil, miljø, folkedans), hvor man kan møde ligestillede, opleve at man ikke er den eneste, blive forstået, dele erfaringer og sammen finde måder at håndtere situationen på. 5 Balslev & Hjære, kap Mikkelsen (2003). 16

17 Mange med anden etnisk baggrund står over for nogle særlige problemstillinger i forhold til at forstå det omgivende samfund, at leve som en minoritet og at skulle få sin familie og tilværelse til at hænge sammen her i Danmark. Her er det højst sandsynligt at man, når man mødes i foreningssammenhænge også lige får en snak, lidt gode råd og erfaringsudveksling om, hvordan tingene kan håndteres. Kan/tør/bør man lade sit barn deltage i lejrskolen? Hvordan snakker man med en arbejdsgiver? Hvor ligger skattekontoret? Koster det penge at gå til tandlægen? Hvorfor er forældremøder vigtige? Hvordan er reglerne i integrationsloven? Etc. Dertil kommer, at en del foreninger går aktivt ind i integrationsspørgsmål enten gennem rådgivning/vejledning eller ved at tage relaterede emner op til information og debat inden for foreningen. Der skabes således i foreningerne et rum, hvor man sammen med andre ligestillede kan forholde sig til dette tema, som er centralt i alle flygtninge og indvandreres liv. FRIVILLIGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Frivillige: Hvor, med hvad og hvor meget? Mens det kniber med repræsentationen af etniske minoriteter, både som frivillige og som medlemmer, i de danske foreninger, så er der i sagens natur mange af dem i de etniske foreninger. Alle de etniske foreninger i undersøgelsen bruger frivillige i deres foreningsarbejde, hvad enten det drejer sig om bestyrelsesarbejde eller foreningens aktiviteter % af den danske befolkning deltager i frivilligt arbejde (Koch Nielsen et al., 2005: 55-56)

18 Tre ud af ti danske frivillige foreninger har medlemmer med anden etnisk baggrund og de udgør under 10% af samtlige medlemmer. (Christensen og Christensen, 2006: 40) Alle de interviewede er aktive i bestyrelsen med bestyrelsesposter og/eller som kontaktpersoner, der varetager kontakten ud ad til. Der ud over er de aktive i forbindelse med foreningens arrangementer og aktiviteter. Et par af de interviewede er også aktive i Integrationsrådet, en enkelt var desuden med i Rådet for etniske minoriteter og en anden var med i Indvandrerrådgivningen. Det er kendetegnende, at de alle er ildsjæle, der bruger en meget stor del af deres tid på at være aktive i foreningssammenhæng. Det var svært for dem at anslå tidsforbruget til andet end meget, men ud fra beskrivelserne af deres arbejde vil vi vurdere, at det ligger fra 3-8 timer om ugen ud over deres lønarbejde. At bruge så meget af sin fritid kræver også, at man har sin families opbakning: Det ville krænke min familie og børnene. Jeg kunne ikke fortsætte, når min familie er imod det. Jeg kan bare ikke fortsætte det. (kurdisk mand). Og min svigermor hun hjælper mig, og min mand også, så jeg har mere tid. (somalisk kvinde). For nogles vedkommende er deres ægtefælle (og store børn) også aktive i foreningen, hvilket kan gøre foreningsaktiviteterne til en del af familielivet og måske reducere følelsen af, at der går tid fra familien og i stedet styrke fællesskabsfølelsen i familien. At skaffe frivillige og medlemmer Selvom de brænder for sagen, lider mange af de aktive foreningsdeltagere under risikoen for at blive overbebyrdede og brænde ud. Mange af foreningerne har problemer med at skaffe frivillige til bestyrelsesarbejdet og foreningsaktiviteterne 7. Mange vil for så vidt gerne deltage i aktiviteterne og også gerne 7 Balslev & Hjæres undersøgelse viser det samme (2001). 18

19 hjælpe til umiddelbart i forbindelse med arrangementet (f.eks. lave kaffe og stille stole på plads), men det lange træk med bestyrelsesarbejde og med at planlægge og arrangere kan det være svært at finde folk til: Så siger jeg: Jeg mangler ikke en til at komme og løfte nogen borde eller stole, jeg mangler nogen til at komme og tage ansvar. Så siger de, det kan vi ikke... (iransk kvinde). Deres egen vurdering er, at tiden er et problem - folk har arbejde, familie og måske små børn. Den ene af de etniske foreninger ligger således stille for øjeblikket, fordi det stort set kun var formanden, der var aktiv, og vedkommende har derfor valgt at være aktiv i en anden etnisk sammenhæng, hvor der er flere til at trække læsset. En anden problematik i forhold til at skaffe nye frivillige til de etniske foreninger handler bl.a. om, at mange har et manglende kendskab til foreningsarbejde og demokratiske processer i et frit og demokratisk samfund: De er ikke vant til et demokratisk system [...] I vores gruppe er det svært at finde dem [frivillige]. For det første er de bange for hvad de skal lave, og for det andet har nogen af dem ikke kendskab til sprog. Altså der er mange ting der er årsag til det. Også noget med at i hjemlandet, når man arbejder i en forening, så betragter man det som en gruppe hvor man er uden for regeringen, uden for regimet [...] Så på den måde holder man sig tilbage af skræk. (kurdisk mand). Mange af flygtningene i Danmark kommer i sagens natur fra lande uden tradition for demokrati og selvstændige organisatio- 19 Etniske minoritetsforeninger spiller - ligesom danske foreninger - en vigtig rolle. Dels for demokratiet som sådan, dels for almindelige menneskers engagement og deltagelse i de demokratiske processer.

20 ner. I mange af deres oprindelseslande er de fleste legale organisationer sponsoreret af statsmagten, og de fleste selvstændige organisationer er oppositionelle og derfor ofte udsat for forfølgelse og undertrykkelse, så det at tilhøre en organisation forbindes med en stor risiko. Der kan for nogle grupper og individer således være tale om noget af et spring til et samfund baseret på demokrati og frie og selvstændige organisationer for mange et ønsket spring, idet de jo også ofte er grunden til, at de er i Danmark og ikke i hjemlandet. Her kan de etniske foreninger spille en særlig rolle i forhold til indføring i demokratiske diskussioner og beslutningsprocesser. Hvis man som nytilkommen udlænding kommer ind i en forening af mennesker, der taler det samme sprog, kan man fra begyndelsen deltage i vigtige debatter om og i det danske samfund. Dermed kan man fra starten forholde sig til det, ligesom man sammen med ligestillede kan udveksle erfaringer med og holdninger til integration. Det kan være et vigtigt element i at opbygge et medborgerskab i ens nye hjemland. Det er en god måde at bruge tiden på, man hjælper nogle mennesker og lærer samtidig andre at kende. (To unge fra Irak) 8 Balslev og Hjære (2001), s. 44 Frivillig - hvorfor? Iflg. Balslev & Hjæres undersøgelse er etniciteten eller det etniske tilhørsforhold en drivkraft bag det frivillige arbejde og etnicitet bliver dermed en direkte anledning til det frivillige sociale arbejde 8. Dette går igen i denne undersøgelse, hvor de fleste af de interviewede er involverede i aktiviteter der retter sig mod deres egen etniske gruppe. Enkelte er aktive i forhold til de etniske minoriteter generelt, enten fordi foreningen dækker mere bredt, eller fordi de også er aktive i andre sammenhænge. Det handler ikke om, at de ikke vil hjælpe andre end deres egne, 20

21 men om at de her kan se, at de kan gøre nytte, fordi de har overskud og erfaringer at dele ud af: Fordi når jeg forstår noget og kender et system, så vil jeg gerne hjælpe andre med at forstå det system. (somalisk kvinde). Det er også her de umiddelbart kan se, at der er brug for hjælp: Jeg kan godt lide det her med at vi er sammen om noget, også fordi der er mange der har det svært.. (grønlandsk kvinde). Mine landsmænd der bor i Danmark, hvis det ikke fungerer så godt med at integrere sig [...] med at deltage og med at forstå det her samfund vi lever i. (ung somalier) Og så gør det godt at være noget for andre: Først og fremmest fordi det er vigtigt for mig selv, og dernæst hvis jeg kan hjælpe dem på vej. (iransk kvinde). Jeg føler jeg kunne være med til at hjælpe folk og give dem noget [...] og jeg elsker det aktivitetsarbejde og arrangementer. (kurdisk mand). Alle de interviewede frivillige er således drevet af det samme: de kan ikke lade være. Ønsket om at hjælpe og trangen til at være aktiv og gøre en forskel er stærk. Det menneskelige engagement kombineret med en oplevelse af at have en god forståelse af og indsigt i det danske samfund, gør det oplagt at hjælpe andre, der er i samme situation, dvs. i en integrationsproces. De oplever således, at det især er inden for dette område, de har deres styrke. Det er her, de for alvor kan bidrage med noget, og derfor kan det være svært at forestille sig at være aktiv inden for andre områder i dansk foreningsregi. Det er ikke udtryk for et ønske om at isolere sig, men en erkendelse af, hvor man har mest at bidrage med. I og med at disse mennesker bruger så meget af deres tid på frivilligt arbejde inden for dette område, ville det be- 21 Alle de interviewede frivillige er drevet af det samme: de kan ikke lade være! Ønsket om at hjælpe og trangen til at være aktiv og gøre en forskel er stærk.

22 tyde, at de skulle opgive deres hjertebarn for at lave noget andet, og for de flestes vedkommende ligger det ikke lige for. Det er da også karakteristisk, at de alle sammen, på nær de unge der kom her til som børn eller er født her, har været aktive tidligere i deres oprindelseslande, enten i politisk sammenhæng eller i en lokal social sammenhæng: Jeg er vant til at gøre noget for andre. (tamilsk mand). De har ligeledes alle sammen opsøgt frivilligt arbejde kort tid efter, de er kommet til Danmark. Nogle er gået aktivt ind i en allerede eksisterende sammenhæng, og andre er gået i gang med at starte De mennesker som arbejder i foreningerne er meget ældre, det er ligesom to verdener, og børnene er lidt bange for at gå til dem. Men mig kender de, og der er ikke så stor aldersforskel. noget op, hvor de syntes, der var et behov og hele tiden drevet af ønsket om at hjælpe, at være med til at få tingene til at fungere bedre. De unge er ligeledes drevet af ønsket om at gøre en forskel og har en bevidsthed om, at de har noget at byde på, som kan være til gavn for andre. De er alle opvokset i Danmark og har gjort sig erfaringer med at gennemleve en barndom og ungdom her, og det er erfaringer, andre kan bruge. Samtidig har de en stor bevidsthed om, at andre børn og unge har det svært, og derfor vil de gerne hjælpe også i håb om, at det har en positivt afsmittende effekt: Måske når de bliver ældre, så kan de huske, at vi har hjulpet dem med, hvordan de skal opføre sig, og hvordan de skal holde styr på deres ting, og vi har lavet noget [aktiviteter] med dem. Så tror jeg, at når de bliver ældre, så kan de huske, at der var nogen, der hjalp dem hen ad vejen, og så vil de måske også selv hjælpe nogen. [...] Jeg vil gerne gøre noget godt for, at andre kan gøre noget godt. (ung palæstinenser). Der er også en stor bevidsthed om, at det er (Ung palæstinenser) 22

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne Informations- og vejledningspjece Ældre Sagens Natteravne Indledning Ældre Sagen (ÆSN) og Natteravnenes Landssekretariat har i oktober 2010 indgået en landsdækkende samarbejdsaftale. Dette giver Ældre

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013

SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN KÅRER DE FEM VINDERE AF INTEGRATIONSPRISERNE 2013 Vinderne af priserne Årets nydanske forælder, Årets Kommune, Årets frivillige forening, Årets arbejdsplads og

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere