Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde"

Transkript

1 Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007

2 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave 1. oplag Tekst: Katja Jørgensen Foto: Katja Jørgensen Layout: Katja Jørgensen Tryk: Copyright: De Frivilliges Hus, 2007 Udgivelsen er sket med støtte fra Socialministeriets Sats-pulje

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 5 Formål med undersøgelsen 6 METODE 7 Afgrænsning og begrebsafklaring 7 Udvælgelse af foreninger 8 Interviews og spørgeskemaer 9 Litteratur og forskning 10 UNDERSØGELSEN 10 At finde og kontakte etniske foreninger 10 At indhente svar 11 ETNISKE MINORITETSFORENINGER I AALBORG KOMMUNE 13 Foreningernes formål 13 Foreningernes målgrupper 13 Foreningernes aktiviteter 15 Hvorfor etniske foreninger? 16 FRIVILLIGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND 17 Frivillige: Hvor, med hvad og hvor meget? 17 At skaffe frivillige og medlemmer 18 Frivillig - hvorfor? 20 Hvad er frivilligt socialt arbejde? 23 3

4 ETNISKE MINORITETER I DANSKE FORENINGER 26 Foreningernes strategier for at nå de etniske minoriteter 26 Etniske minoriteter som målgruppe for danske foreninger 28 Rekruttering af frivillige blandt de etniske minoriteter 29 Hvorfor ikke? 30 FRIVILLIGCENTRENES ROLLE 31 Foreningsservice ift. etniske minoritetsforeninger 32 Kurser & temadage 33 Formidling af frivilligjobs til etniske minoriteter 34 Integrationsfordele ved frivilligt socialt arbejde 36 Projektvugge - opstarthjælp 37 Borgerservice 38 Samarbejde mellem danske og etniske foreninger 39 AFRUNDING 40 Litteraturliste 44 4

5 INDLEDNING I efteråret 2005 bevilgede socialministeriets Sats-pulje penge til et 3-årigt udviklingsprojekt i De Frivilliges Hus. Projekt Frivilligt Socialt Arbejde og Integration har som formål at involvere flere med anden etnisk baggrund i frivilligt socialt arbejde og at udvikle De Frivilliges hus' kerneydelser til også at kunne rumme og servicere denne gruppe borgere og deres foreninger. Der skal således udvikles metoder og viden inden for feltet frivilligt socialt arbejde og integration, den nye viden skal implementeres i den daglige praksis i De Frivilliges Hus, og erfaringerne skal spredes til resten af frivillig- og foreningsverdenen. Projektet er inddelt i fire faser: Fase 1: Forundersøgelse, hvor det frivillige sociale arbejde blandt etniske minoriteter i Aalborg kommune afdækkes og ligeledes de danske foreningers tanker omkring de etniske minoriteter og deres inddragelse i foreningsliv og frivilligt socialt arbejde. Fase 2: Udvikling i samarbejde med foreningerne af initiativer, projekter og indsatsområder i forhold til resultaterne af forundersøgelsen. Fase 3: Implementering af forskellige delprojekter, initiativer og indsatsområder i tæt samarbejde med danske og etniske minoritetsforeninger. Fase 4: Erfaringsopsamling med evaluering af delprojekter og forskellige former for formidling af erfaringerne. 5

6 Formål med undersøgelsen Projektets første fase, forundersøgelsen, er færdig og foreligger nu i denne rapport. Forundersøgelsen havde fire formål: En afdækning af det etniske foreningslandskab; hvad findes der af foreninger med udgangspunkt i de etniske minoriteter, og hvilket formål, hvilken målgruppe og hvilke aktiviteter har de? Hvilke bevæggrunde har denne gruppe borgere for at deltage i foreningsliv og frivilligt arbejde? Hvordan forholder man sig i de danske foreninger til de etniske minoriteter; tænkes de ind som en del af foreningens målgruppe og som en gruppe, man kan rekruttere frivillige fra? Hvor er der muligheder og behov for at lave en indsats; er der udækkede behov, hvilke del-projekter og initiativer er der interesse for senere i projektet? Et sidste ikke uvæsentligt formål har været, at en forundersøgelse er en god måde at få kontakt til etniske minoritetsforeninger på. At den første kontakt ikke handler om andet end at være interesseret i deres forening og nysgerrig på, hvad de laver, er en god måde at begynde på. Man har udvekslet håndtryk, set hinanden i øjnene og snakket, og det gør det på alle måder lettere senere hen at tage kontakt med mere konkrete forslag om projekter og samarbejde. Det er også min erfaring fra andet arbejde med etniske minoriteter, at den personlige kontakt kan være af stor betydning. Samtidig er det også en god anledning til at gøre opmærksom på De Frivilliges Hus, og de funktioner og services foreningerne kan gøre brug af. 6

7 METODE Undersøgelsen er foretaget i perioden december 2005 til maj 2006 i Aalborg Kommune. Både de danske og etniske foreninger fik tilsendt et spørgeskema og efterfølgende blev et antal af dem udvalgt til at deltage i en interviewrunde. Afgrænsning og begrebsafklaring For at kunne overskue det brogede danske foreningslandskab må man ind imellem skelne mellem forskellige typer af foreninger alt efter deres aktiviteter, formål og målgruppe. Der er eksempelvis idrætsforeninger, kulturelle foreninger, fagforeninger, ungdomsforeninger, andelsforeninger, sygdomsforeninger, humanitære/u-landsforeninger, politiske foreninger, miljøforeninger og interesseorganisationer. I forbindelse med undersøgelser og forskning er der lavet definitioner af frivillige sociale foreninger og frivilligt socialt arbejde, som det vil være for vidtgående at komme ind på her 1, så i stedet har vi valgt at tage udgangspunkt i vores daglige arbejde med frivillige sociale foreninger og frivilligt socialt arbejde. De foreninger, der er målgruppen for arbejdet i De Frivilliges Hus, er de frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Dvs. foreninger og sammenslutninger inden for sundhed/sygdom, ældre, handicap og det sociale område, som bruger frivillige i foreningens arbejde. Formidlingen af frivilligjobs er dog bredere, idet der også formidles frivillige til andet end foreninger, eksempelvis til sygehuse og plejehjem, men målgruppen blandt foreninger er altså de frivillige sociale foreninger. Da mange af de etniske foreninger går på tværs af vores daglige kategorier, har vi valgt i første omgang ikke at skelne skarpt 1 Se bl.a. Ibsen og Habermann (2005) samt Koch-Nielsen m.fl. (2005). 7

8 imellem eksempelvis sociale foreninger og kultur- og idrætsforeninger, som normalt ville falde uden for vores arbejdsområde. Det har vi gjort af flere årsager; dels for at få et indblik i, hvad der faktisk foregår, hvilket vi ikke kan få, hvis vi på forhånd har udelukket nogle. Dels fordi mange af de etniske foreninger dækker over flere kategorier og derfor ikke altid passer ind i vores kategorier. Og dels fordi vi som udgangspunkt må være åbne, hvis vi gerne vil i kontakt med denne gruppe borgere og deres foreninger, frem for på forhånd at definere hvordan de skal/bør være, hvis vi skal lege med dem. Begrebet anden etnisk baggrund dækker over mennesker, der er kommet til eller er vokset op i Danmark med en anden enten national, kulturel eller sproglig baggrund end dansk. Det dækker således både flygtninge og indvandrere og flere generationer. Udvælgelse af foreninger I statistiske opgørelser over flygtninge og indvandrere er der ofte geografiske inddelinger, der skelner mellem Norden, Europa/EU-lande, Nordamerika, lande uden for EU og Nordamerika etc. I forhold til registreringen af foreninger har vi valgt ikke at udelukke nogen, hvorfor europæiske og nordiske foreninger er med i denne del. I forhold til interviewene har vi valgt at følge den gængse standard og fokusere på foreninger for/af folk med en baggrund uden for Europa og Nordamerika dog med en enkelt undtagelse, nemlig Grønland. Vi har valgt at inkludere grønlændere, fordi det er velkendt, at mange grønlændere i Danmark kæmper med mange af de samme integrations -og marginaliseringsproblematikker som de medborgere fra andre dele af verden, der gennemgår integrationsprogrammer. Grønlændere har dansk statsborgerskab, og har derfor ikke problemer omkring opholds- 8

9 tilladelse og familiesammenføring, men de har deres eget sprog og et andet kulturelt udgangspunkt end danskere fra den sydlige del af kongeriget. De er således i samme situation som mange andre, der kommer til landet og skal lære sproget og kulturen og indrette sig i en ny tilværelse som fremmed og som en minoritet. Interviews og spørgeskemaer Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer og interviews blandt etniske og danske foreninger. Spørgeskemaundersøgelsen blandt de etniske foreninger var en slags registrering af foreningen og dens formål, aktiviteter og målgruppe. De etniske foreninger, der ikke besvarede skemaerne blev desuden ringet op og rykket, da det for registreringen af foreningerne var vigtigt, at vi fik alle med. Spørgeskemaundersøgelsen i de danske foreninger handlede om deres måde at forholde sig til etniske minoriteter på, både som målgruppe for foreningen og som en gruppe der kan rekrutteres frivillige fra. På grund af det store antal danske foreninger, blev de ikke rykket for et svar hvilket formodentlig forklarer den lave svarprocent (19,7%), men de indkomne svar giver dog en pejling på, hvordan det forholder sig i de danske foreninger (se s. 14). Spørgeskemaerne indgår i en kvantitativ analyse, som sammenholdes med den kvalitative del, der bygger på de gennemførte interviews. Interviewene med de danske foreninger var en uddybning af spørgeskemaet, mens interviewene med de etniske foreninger handlede om deres erfaringer med foreningsarbejde og frivillighed både i Danmark og deres oprindelsesland. De af de etniske foreninger som ønskede det, blev interviewet, men de danske 9

10 foreninger blev udvalgt efter en vurdering af, om de kunne have gavn af og interesse i at deltage i projektet senere hen. Da det var ikke var muligt al lave interviews med et stort og statistisk validt udvalg af danske foreninger, og da mange af foreningerne er for små og temamæssigt perifære 2 til at deltage i et projekt om integration, blev der i stedet foretaget en selektion. Litteratur og forskning Der er ikke lavet mange undersøgelser af etniske foreninger i Danmark, og deres funktion i en integrationsmæssig sammenhæng er undersøgt endnu mindre. Den litteratur, der foreligger, er blevet brugt som baggrundsviden og som sammenligningsgrundlag i forhold til vores resultater. Dette har kunnet kvalificere vores resultater, så de ikke bliver enkeltstående påstande men i stedet kan bidrage til et mere helstøbt billede af de etniske minoriteter og deres foreningsliv. UNDERSØGELSEN At finde og kontakte etniske foreninger Inden undersøgelsen overhovedet kunne påbegyndes skulle vi først finde frem til de etniske foreninger, som ofte lever uden den store opmærksomhed fra det danske samfunds side, bl.a. fordi mange af dem ikke søger økonomisk støtte fra det offentlige. Opsporingsarbejdet foregik gennem Finfo databasen og med oversigter fra Aalborg Kommune over foreninger, der havde modtaget støtte, personlige netværk i kommunale forvaltninger og etniske miljøer, forespørgsler hos lokale beboerhuse og hos netværksmedarbejdere og beboerrådgivere samt henvendelser til lokale folkeskoler. Da de første kontakter til etniske forenin- 2 Eksempelvis en trikotollomaniforening (tvangsmæsig hårudrivelse). 10

11 ger var taget, blev der også dèr forespurgt om kendskabet til andre foreninger. Umiddelbare blindgyder, dvs. oplysninger på personer (formænd og kontaktpersoner) og foreninger, som vi ikke kunne komme i kontakt med, blev krydstjekket på Krak og TDC med forskellige stavemåder af navne, hvilket ind imellem også gav resultater (eksempelvis navnet Muhammad, som på dansk staves på mange forskellige måder, selvom det på arabisk kun kan staves på en eneste måde). Næsten alle foreninger, formænd eller kontaktpersoner blev ringet op, inden spørgeskemaet blev sendt af sted, dels for at gøre opmærksom på undersøgelsen og vigtigheden af deres deltagelse, dels for at tjekke navne, adresser og stavemåder. Det tog noget tid, men til sidst havde vi en liste med 25 foreninger, som alle fik et brev med en kort projektbeskrivelse, et spørgeskema og en informationsfolder om De Frivilliges Hus. At indhente svar Næste kontaktrunde foregik en måneds tid senere, da der som forventet kun var kommet ganske få spørgeskemaer retur. Det samme gjorde sig i øvrigt Tålmodighed, gældende for svarprocenten i de danske foreninger, så i første omgang var der ingen forskel. Sam- vedholdenhed og lidt detektivånd er gode tidig med at der blev ringet og rykket for et svar, redskaber at blev samtalen i nogle tilfælde også brugt til at lave tage i brug, når en aftale om interview. Det krævede i øvrigt ofte man skal finde, mange opkald, før vi fik fat i rette vedkommende. kontakte og have fat i etniske Vi oplevede, at på den korte tid siden første telefonsamtale var mange af kontaktpersonerne enten flyteninger. minoritetsfortet eller havde fået nyt mobilnummer. Ikke mindst den somaliske gruppe var svær at holde styr på. Denne erfaring har andre også gjort sig 3, og det er vores indtryk, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for manglende ønske 3 Schmidt (2002), s

12 om at deltage. Så lidt ihærdighed i forhold til at finde og genfinde folk betaler sig ofte, og det lykkedes da også for os. En enkelt forening ønskede dog ikke at deltage, men først efter i første omgang at have været positivt indstillet. Da de blev rykket for spørgeskemaet og spurgt om et interview, var formanden pludselig meget afvisende og ønskede hverken at besvare spørgeskemaet eller at deltage i et interview. Det lykkedes os ikke at finde ud af, hvad årsagen var - måske usikkerhed i forhold til hvad det skulle bruges til? Perioden, hvor undersøgelsen blev gennemført, var heller ikke optimal idet, den faldt sammen med den verserende Muhammed-krise, som skabte usikkerhed i mange etniske grupper og muslimske kredse. Vi er i øvrigt under vejs blevet fortalt om dårlige oplevelser med journalister/pressen, som har gjort, at mange enten er meget forsigtige med at tale med fremmede eller slet ikke ønsker at deltage i noget, de ikke har indgående kendskab til på forhånd. Denne erfaring er heller ikke enestående 4, men absolut problematisk i forhold til de etniske minoriteters deltagelse i den offentlige debat og i de demokratiske samfundsprocesser, når de oplever, at det i medierne er meget svært at komme til orde på egne præmisser. På trods af Muhammed-krise og dårlige erfaringer med danske journalister ønskede stort set alle etniske minoritetsforeninger at deltage i undersøgelsen. 4 Siim (2003), bl.a. s. 61, 64 og

13 ETNISKE MINORITETSFORENINGER I AALBORG KOMMUNE Af de 25 udsendte spørgeskemaer er 12 blevet udfyldt. Det har senere vist sig at 4 af de 25 foreninger ikke eksisterer mere, så 12 besvarelser ud af 21 foreninger giver en besvarelse på 57%. Foreningernes formål Hvis man kigger på formål, målgruppe og aktiviteter i de etniske foreninger, spænder de vidt, både som helhed og inden for den enkelte forening. Der tegner sig således et broget billede, som det er svært at passe ind i vores sædvanlige kategorier med etiketterne socialt/samvær forening, kulturel forening, idrætsforening og frivillig social forening. Mange af de etniske foreninger har formål, der breder sig over flere kategorier, men dog ikke mere end at tre er gennemgående. Det drejer sig om: socialt samvær, kulturdyrkelse/-formidling og integration. De fordeler sig således: Socialt samvær 10 Kulturdyrkelse / -formidling 8 Integration 8 Foreningernes målgrupper Foreningernes målgrupper kan inddeles i etnisk baggrund, alder og køn. Mange af foreningerne har en etnisk blandet målgruppe, men realiteten i mange af disse foreninger er, at størstedelen af medlemmerne kommer fra en eller to etniske grupper. 13

14 Hermed menes også, at der ikke er mange danske medlemmer, selvom mange af foreningerne er åbne for det. Dem der gerne vil gøre en indsats i foreningen er velkomne, og dem der ikke har tid er også velkomne. Også selvom de ikke laver frivilligt arbejde [...] Vi håber også, vi får danske medlemmer, men vi har ikke nogen endnu. (Ung somalisk mand) Målgruppens etniske tilhørsforhold: Specifik etnisk gruppe 3 Tværetnisk 3 Dansk-etnisk 4 Dansk-tværetnisk 6 I alt 12 Målgruppens alder Alle aldre 11 Unge 1 Målgruppens køn: M/K 11 Kvinder 1 Som det fremgår af ovenstående tabel, har kun en kvindeforening og en ungdomsforening deltaget i undersøgelsen. Det er, så vidt vi har kunnet finde ud af, også de to eneste af slagsen. Stort set alle foreninger angiver, at de er for alle aldersgrupper. Nogle af foreningerne har familiemedlemsskaber, og i mange af 14

15 de andre foreninger fungerer det i praksis ofte således, at de voksne er medlemmer, og at børnene benytter sig af de tilbud/aktiviteter foreningen har. Foreningernes aktiviteter Det er meget forskelligt, hvor aktive foreningerne er. En forening ligger pt. stille, og er derfor ikke med i nedenstående, mens en anden forening er knap et år gammel og i gang med at starte forskellige aktiviteter op. Aktiviteterne i denne forening er taget med i nedenstående oversigt.. Aktiviteter i de etniske foreninger: Socialt samvær 9 Fester (religiøse, kulturelle, nationale) 8 Idræt (børn, voksne) 7 Rådgivning / Integration (unge, voksne) 6 Andre aktiviteter for børn og unge 6 Familieudflugter (en dag, hyttetur) 4 Lektiehjælp (børn, voksne) 3 Modersmålsundervisning og kulturformidling 3 Religionsdyrkelse (kristendom, buddhisme, islam) 3 Oversigten siger ikke noget om hyppigheden af aktiviteterne, som også svinger meget. Nogle foreninger har faste aktiviteter dagligt, en gang om ugen eller måneden, mens andre aktiviteter er mere sporadiske og lejlighedsvise. Som det fremgår af ovenstående, dækker mange af foreningerne over forskelligartede aktiviteter, enkelte af de store og meget aktive foreninger indeholder næsten alle aktiviteterne. 15

16 Som nævnt tidligere er det kun 12 foreninger, der har udfyldt spørgeskemaet, men vi har kendskab til flere foreninger, der laver eksempelvis modersmålsundervisning, lektiehjælp, indføring i religion og kultur, fritidsaktiviteter for børn og unge, fester samt rådgivning. Det er dog af forskellige årsager desværre ikke lykkedes at få kontakt til dem, inden denne del af undersøgelsen sluttede. Hvorfor etniske foreninger? Det er tydeligt, at det sociale samvær (herunder også fester) vægtes højt i foreningerne. Dette bekræftes af en landsdækkende undersøgelse af 60 etniske minoritetsforeninger, hvor det samme billede tegner sig 5. Det kan kun tages som et udtryk for, at det er vigtigt for disse mennesker, men det siger intet om, hvorvidt foreningerne i sig selv fremmer eller hæmmer integrationen. Anden forskning viser Borgere med anden dog, at etniske minoritetsforeninger er med til etnisk baggrund at fremme integrationen 6. står overfor nogle særlige udfordringer Det er vigtigt for alle mennesker, også for flygtninge og indvandrere, at have mulighed for væ- i deres liv og har derfor ofte brug for re sammen med nogen der ligner én, som det samvær med ligestillede, som deler er let at kommunikere med, som kender ens baggrund og referenceramme, og som kender de samme livserfaringer til nogle af de udfordringer man står over for i - ligesom alle os livet. Det er også karakteristisk for dansk foreningsliv, at man slutter sig sammen om en andre. fælles livserfaring (eksempelvis pårørende til psykisk syge eller misbrugere), en sygdom, en fælles interesse (rollespil, sommerfugle, harmonikaspil, miljø, folkedans), hvor man kan møde ligestillede, opleve at man ikke er den eneste, blive forstået, dele erfaringer og sammen finde måder at håndtere situationen på. 5 Balslev & Hjære, kap Mikkelsen (2003). 16

17 Mange med anden etnisk baggrund står over for nogle særlige problemstillinger i forhold til at forstå det omgivende samfund, at leve som en minoritet og at skulle få sin familie og tilværelse til at hænge sammen her i Danmark. Her er det højst sandsynligt at man, når man mødes i foreningssammenhænge også lige får en snak, lidt gode råd og erfaringsudveksling om, hvordan tingene kan håndteres. Kan/tør/bør man lade sit barn deltage i lejrskolen? Hvordan snakker man med en arbejdsgiver? Hvor ligger skattekontoret? Koster det penge at gå til tandlægen? Hvorfor er forældremøder vigtige? Hvordan er reglerne i integrationsloven? Etc. Dertil kommer, at en del foreninger går aktivt ind i integrationsspørgsmål enten gennem rådgivning/vejledning eller ved at tage relaterede emner op til information og debat inden for foreningen. Der skabes således i foreningerne et rum, hvor man sammen med andre ligestillede kan forholde sig til dette tema, som er centralt i alle flygtninge og indvandreres liv. FRIVILLIGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Frivillige: Hvor, med hvad og hvor meget? Mens det kniber med repræsentationen af etniske minoriteter, både som frivillige og som medlemmer, i de danske foreninger, så er der i sagens natur mange af dem i de etniske foreninger. Alle de etniske foreninger i undersøgelsen bruger frivillige i deres foreningsarbejde, hvad enten det drejer sig om bestyrelsesarbejde eller foreningens aktiviteter % af den danske befolkning deltager i frivilligt arbejde (Koch Nielsen et al., 2005: 55-56)

18 Tre ud af ti danske frivillige foreninger har medlemmer med anden etnisk baggrund og de udgør under 10% af samtlige medlemmer. (Christensen og Christensen, 2006: 40) Alle de interviewede er aktive i bestyrelsen med bestyrelsesposter og/eller som kontaktpersoner, der varetager kontakten ud ad til. Der ud over er de aktive i forbindelse med foreningens arrangementer og aktiviteter. Et par af de interviewede er også aktive i Integrationsrådet, en enkelt var desuden med i Rådet for etniske minoriteter og en anden var med i Indvandrerrådgivningen. Det er kendetegnende, at de alle er ildsjæle, der bruger en meget stor del af deres tid på at være aktive i foreningssammenhæng. Det var svært for dem at anslå tidsforbruget til andet end meget, men ud fra beskrivelserne af deres arbejde vil vi vurdere, at det ligger fra 3-8 timer om ugen ud over deres lønarbejde. At bruge så meget af sin fritid kræver også, at man har sin families opbakning: Det ville krænke min familie og børnene. Jeg kunne ikke fortsætte, når min familie er imod det. Jeg kan bare ikke fortsætte det. (kurdisk mand). Og min svigermor hun hjælper mig, og min mand også, så jeg har mere tid. (somalisk kvinde). For nogles vedkommende er deres ægtefælle (og store børn) også aktive i foreningen, hvilket kan gøre foreningsaktiviteterne til en del af familielivet og måske reducere følelsen af, at der går tid fra familien og i stedet styrke fællesskabsfølelsen i familien. At skaffe frivillige og medlemmer Selvom de brænder for sagen, lider mange af de aktive foreningsdeltagere under risikoen for at blive overbebyrdede og brænde ud. Mange af foreningerne har problemer med at skaffe frivillige til bestyrelsesarbejdet og foreningsaktiviteterne 7. Mange vil for så vidt gerne deltage i aktiviteterne og også gerne 7 Balslev & Hjæres undersøgelse viser det samme (2001). 18

19 hjælpe til umiddelbart i forbindelse med arrangementet (f.eks. lave kaffe og stille stole på plads), men det lange træk med bestyrelsesarbejde og med at planlægge og arrangere kan det være svært at finde folk til: Så siger jeg: Jeg mangler ikke en til at komme og løfte nogen borde eller stole, jeg mangler nogen til at komme og tage ansvar. Så siger de, det kan vi ikke... (iransk kvinde). Deres egen vurdering er, at tiden er et problem - folk har arbejde, familie og måske små børn. Den ene af de etniske foreninger ligger således stille for øjeblikket, fordi det stort set kun var formanden, der var aktiv, og vedkommende har derfor valgt at være aktiv i en anden etnisk sammenhæng, hvor der er flere til at trække læsset. En anden problematik i forhold til at skaffe nye frivillige til de etniske foreninger handler bl.a. om, at mange har et manglende kendskab til foreningsarbejde og demokratiske processer i et frit og demokratisk samfund: De er ikke vant til et demokratisk system [...] I vores gruppe er det svært at finde dem [frivillige]. For det første er de bange for hvad de skal lave, og for det andet har nogen af dem ikke kendskab til sprog. Altså der er mange ting der er årsag til det. Også noget med at i hjemlandet, når man arbejder i en forening, så betragter man det som en gruppe hvor man er uden for regeringen, uden for regimet [...] Så på den måde holder man sig tilbage af skræk. (kurdisk mand). Mange af flygtningene i Danmark kommer i sagens natur fra lande uden tradition for demokrati og selvstændige organisatio- 19 Etniske minoritetsforeninger spiller - ligesom danske foreninger - en vigtig rolle. Dels for demokratiet som sådan, dels for almindelige menneskers engagement og deltagelse i de demokratiske processer.

20 ner. I mange af deres oprindelseslande er de fleste legale organisationer sponsoreret af statsmagten, og de fleste selvstændige organisationer er oppositionelle og derfor ofte udsat for forfølgelse og undertrykkelse, så det at tilhøre en organisation forbindes med en stor risiko. Der kan for nogle grupper og individer således være tale om noget af et spring til et samfund baseret på demokrati og frie og selvstændige organisationer for mange et ønsket spring, idet de jo også ofte er grunden til, at de er i Danmark og ikke i hjemlandet. Her kan de etniske foreninger spille en særlig rolle i forhold til indføring i demokratiske diskussioner og beslutningsprocesser. Hvis man som nytilkommen udlænding kommer ind i en forening af mennesker, der taler det samme sprog, kan man fra begyndelsen deltage i vigtige debatter om og i det danske samfund. Dermed kan man fra starten forholde sig til det, ligesom man sammen med ligestillede kan udveksle erfaringer med og holdninger til integration. Det kan være et vigtigt element i at opbygge et medborgerskab i ens nye hjemland. Det er en god måde at bruge tiden på, man hjælper nogle mennesker og lærer samtidig andre at kende. (To unge fra Irak) 8 Balslev og Hjære (2001), s. 44 Frivillig - hvorfor? Iflg. Balslev & Hjæres undersøgelse er etniciteten eller det etniske tilhørsforhold en drivkraft bag det frivillige arbejde og etnicitet bliver dermed en direkte anledning til det frivillige sociale arbejde 8. Dette går igen i denne undersøgelse, hvor de fleste af de interviewede er involverede i aktiviteter der retter sig mod deres egen etniske gruppe. Enkelte er aktive i forhold til de etniske minoriteter generelt, enten fordi foreningen dækker mere bredt, eller fordi de også er aktive i andre sammenhænge. Det handler ikke om, at de ikke vil hjælpe andre end deres egne, 20

21 men om at de her kan se, at de kan gøre nytte, fordi de har overskud og erfaringer at dele ud af: Fordi når jeg forstår noget og kender et system, så vil jeg gerne hjælpe andre med at forstå det system. (somalisk kvinde). Det er også her de umiddelbart kan se, at der er brug for hjælp: Jeg kan godt lide det her med at vi er sammen om noget, også fordi der er mange der har det svært.. (grønlandsk kvinde). Mine landsmænd der bor i Danmark, hvis det ikke fungerer så godt med at integrere sig [...] med at deltage og med at forstå det her samfund vi lever i. (ung somalier) Og så gør det godt at være noget for andre: Først og fremmest fordi det er vigtigt for mig selv, og dernæst hvis jeg kan hjælpe dem på vej. (iransk kvinde). Jeg føler jeg kunne være med til at hjælpe folk og give dem noget [...] og jeg elsker det aktivitetsarbejde og arrangementer. (kurdisk mand). Alle de interviewede frivillige er således drevet af det samme: de kan ikke lade være. Ønsket om at hjælpe og trangen til at være aktiv og gøre en forskel er stærk. Det menneskelige engagement kombineret med en oplevelse af at have en god forståelse af og indsigt i det danske samfund, gør det oplagt at hjælpe andre, der er i samme situation, dvs. i en integrationsproces. De oplever således, at det især er inden for dette område, de har deres styrke. Det er her, de for alvor kan bidrage med noget, og derfor kan det være svært at forestille sig at være aktiv inden for andre områder i dansk foreningsregi. Det er ikke udtryk for et ønske om at isolere sig, men en erkendelse af, hvor man har mest at bidrage med. I og med at disse mennesker bruger så meget af deres tid på frivilligt arbejde inden for dette område, ville det be- 21 Alle de interviewede frivillige er drevet af det samme: de kan ikke lade være! Ønsket om at hjælpe og trangen til at være aktiv og gøre en forskel er stærk.

22 tyde, at de skulle opgive deres hjertebarn for at lave noget andet, og for de flestes vedkommende ligger det ikke lige for. Det er da også karakteristisk, at de alle sammen, på nær de unge der kom her til som børn eller er født her, har været aktive tidligere i deres oprindelseslande, enten i politisk sammenhæng eller i en lokal social sammenhæng: Jeg er vant til at gøre noget for andre. (tamilsk mand). De har ligeledes alle sammen opsøgt frivilligt arbejde kort tid efter, de er kommet til Danmark. Nogle er gået aktivt ind i en allerede eksisterende sammenhæng, og andre er gået i gang med at starte De mennesker som arbejder i foreningerne er meget ældre, det er ligesom to verdener, og børnene er lidt bange for at gå til dem. Men mig kender de, og der er ikke så stor aldersforskel. noget op, hvor de syntes, der var et behov og hele tiden drevet af ønsket om at hjælpe, at være med til at få tingene til at fungere bedre. De unge er ligeledes drevet af ønsket om at gøre en forskel og har en bevidsthed om, at de har noget at byde på, som kan være til gavn for andre. De er alle opvokset i Danmark og har gjort sig erfaringer med at gennemleve en barndom og ungdom her, og det er erfaringer, andre kan bruge. Samtidig har de en stor bevidsthed om, at andre børn og unge har det svært, og derfor vil de gerne hjælpe også i håb om, at det har en positivt afsmittende effekt: Måske når de bliver ældre, så kan de huske, at vi har hjulpet dem med, hvordan de skal opføre sig, og hvordan de skal holde styr på deres ting, og vi har lavet noget [aktiviteter] med dem. Så tror jeg, at når de bliver ældre, så kan de huske, at der var nogen, der hjalp dem hen ad vejen, og så vil de måske også selv hjælpe nogen. [...] Jeg vil gerne gøre noget godt for, at andre kan gøre noget godt. (ung palæstinenser). Der er også en stor bevidsthed om, at det er (Ung palæstinenser) 22

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren

Bilag 1. Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Bilag 1 Interviewguide 1: Gruppeinterview Jonsstruplejren Før interviewet: Kort præsentation af mig selv. Kort forklaring af afhandlingens emne. Hvorfor interviewet blev optaget og filmet. Hvad der bliver

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HADERSLEV KOMMUNE JULI-AUGUST 2012

INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGHED I HADERSLEV KOMMUNE JULI-AUGUST 2012 INDSATSUDVALGET VELFÆRD OG FRIVILLIGHED JULI-AUGUST 2012 Frivillighed er en fritidsinteresse hvor jeg samtidig oplever at gøre en forskel. Samtidig får jeg mulighed for at udvikle nogle færdigheder og

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse

ADHD-foreningens. Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse ADHD-foreningens Lille grundbog i rekruttering og fastholdelse Rekruttering: 8 målrettede trin 1. Overvej: Hvad skal vi bruge frivillige til? 2. Beskriv opgaven 3. Lav en frivilligprofil 4. Bestem metode

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Etniske minoriteter som frivillige i min forening hvordan?

Etniske minoriteter som frivillige i min forening hvordan? Etniske minoriteter frivillige med indsigt Etniske minoriteter som frivillige i min forening hvordan? Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap

Handicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Vil du åbne muligheder Denne brochure giver inspiration til, hvordan du som fagperson

Læs mere

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE

Til Socialudvalget. Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Til Socialudvalget Konkretisering af Velkomstarrangement for flygtninge Side 1 af 5 Baggrund Byrådet drøftede den 15. april 2015 en indstilling fra MSB vedr. Velkomstarrangement for flygtninge i Aarhus.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - DETAIL VIRKSOMHEDENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden...

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark

Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark Undersøgelse af etniske foreninger i Danmark Folkevirke 2012 Folkevirke Social Kulturel Politisk oplysning Niels Hemmingens Gade 10.3, 1153 København K Telefon 333328311 E-mail folkevirke@folkevirke.dk

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv.

Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv. NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Forsøg med fritidsguider Martin Sandø, Servicestyrelsen Kåre Vind, Handicapkontoret, Socialministeriet Beskrivelse af forsøg med fritidsguider ift. inklusion af mennesker

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015

Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2011 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig, Vi har her samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage på i foråret 2011. Alle kurser er

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere