Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Transkript

1 Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning Danske erfaringer og frågan til reduceret jordberabetning CENST projektet Modelberegninger Optimering af sædskifte Økonomi og arbejdstid Miljø og samfund Reducerat jordbearbetning Reducerat jordbearbetning Mange definitioner: Direkte såning Intensitet af harvning Antal harvninger Pløjet i omdrift Aldrig plov Når ploven substitueres med extra harvning og extra sprøjtning med Roundup: Plov Harve Sprøjte Reduktion Timer 1,0 0,3 0,2 0,5 Diesel 15,0 5,0 1,5 8,5 DKK På 5 dage pløje ha eller harve og sprøjte 150 ha

2 Danske erfaringer 2004 Årsag: Økonomi og arbejdstid Jordforbedring og nyfigenhed Flaskehalsproblemer Problemer: Ogräs (Åkerven mv.) Dyrkningsikkerhed og rettidighed Direkte såning eller pløjefri Sædskifte Danske frågan 2004 Øget pesticidforbrug Ogräs (Åkerven mv.) Fusarium og DTR sygdomme i höstvete Maskiner Såteknik, harvedybde og sikkerhed Udbytte, økonomi og arbejdstid Effekt på miljø, kväve, pesticid og CO 2 CENTS Projektet Crop management and Economics of Non-inversion Tillage Systems Foulum JB 4 9,2% ler 3,1% org. stof Flakkebjerg JB 6 14,7% ler 2,0% org. stof 4 typer jord-bearbetning Pløjning, cm Harvning, 3-4 cm CMN halmstrigle Harvning, 8-10 cm Dynadrive Direkte såning Gaspardo

3 Odlingssikkerhed vårkorn Odlingssikkerhed höstvete Gns Min Max Flakkebjerg - Ler (8 obs.) Gns P H H D Foulum - Sand (12 obs.) S Dyrkningssikkerhed. Vårbyg, alle år og sædskifter, udbytte, hkg ha-1. S 1 =spredning. Udtryk for dyrkningssikkerhed. Kilde: CENTS - E.M Hansen et al., DJF (2007) Min 33 Max 61 S Gns Min Max Flakkebjerg - Ler (40 obs.) Gns P H H D Foulum - Sand (32 obs.) S Dyrkningssikkerhed. Hvede, alle år og sædskifter, udbytte, hkg ha-1. S 1 =spredning. Udtryk for dyrkningssikkerhed. Kilde: CENTS - E.M Hansen et al., DJF (2007) Min 37 Max 100 S CENTS Resultater Växtodling Udbytte og kväveudnyttelse er størst i et alsidigt sædskifte Nedmuldning af halm har positiv effekt på udbyttet Extra kväve kan ikke kompensere for dårlig jordstruktur 8-10 cm var bedste reducerede system Kväveudnyttelse og udvaskning? Kilde: CENTS og E.M Hansen et al., DJF (2007) Ekonomin i reducerad jordbearbetning? Ingen fuldskala gårdsforsøg Driftsøkonomisk planteavlsmodel (DØP-II) Udvalgte bedrifter og maskinkapacitet Tiltag der skal sikre udbyttet Optimalt sædskifte og udnyttelse af maskiner og arbetskraft

4 Driftsøkonomisk Planteavlsmodel (DØP-II) En økonomisk rationel landmand der optimerer indtjeningen i planteavlen Under hensyntagen til sædskifterestriktioner, udbyttefunktioner for pesticider og kvælstof, maskin- og arbejdskapaciteten samt de givne miljøkrav og priser Modellen optimer også sædskiftet Modellen har været anvendt ved udredning af bl.a. pesticidplan og VMP III Analyserede bedrifter Planteavlsbedrifter på lerjord (JB 7-8) Höstvete, spnamål, vinterbyg, rug, havre, ærter og vinterraps 3 pløjede og 4 ikke-pløjede bedrifter Varierende bedriftsstørrelse ( ha) Forskellige arbejdskraft og maskinkapaciteter Ubegrænset brug af maskinstation Supplerende analyser for svinebedrifter Tiltag der skal sikre udbyttet Jordrente (DKK pr. ha) Ekstra stubharvning før vårsåede afgrøder og før vinterhvede, hvis halm ikke er fjernet Roundup når afgrøderne er sået (0,4 BI) Maks. to år med vinterhvede Andet års vinterhvede: Flere fungicider til forebyggelse af DTR og Fusarium (0,2 BI) Vintersæd efter vintersæd: Flere herbicider mod græsukrudt i 50 pct. af arealet (0,25 BI) Gns. jordrente (DKK pr. ha) Konv 180 A Redu 180 B Konv 180 C Redu 180 D Konv 360 C Redu 360 D Bedriftsstørrelse (ha)

5 Aflønning arbejdskraft (DKK pr. time) Optimalt sædskifte Labour income (DKK per hour) Generelt skal der dyrkes mere vårkorn og mindre höstvete Mere vinterbyg og vinterraps har reduceret flaskehalsproblem i august Pløjefri bedrifter undgår höstvete efter höstvete Pløjefri bedrifter har höstvete, vårkorn (malt), vinterkorn og vinterraps sædskifte Vil svinebedrifter dyrke mindre höstvete? Konklusion Economi Konklusion Miljø og samfund Pløjefri jordbearbetning Er interessant på väkstodlings- og svingård på lerjord Øger indtjening med 500 DKK per ha Kan reducere arbejdstid med ½ time pr. ha Specialväter? Men pløjefri jordbearbetning.. Er Ikke en metode til at odla mere höstvete Pløjefri jordbearbetning vil i sig selv Øge pesticidforbruget (25 pct.) Reducere brændstofforbruget (15-20 pct.) Øge indtjening med 500 DKK per ha... og vil på grund af rationel adfærd Reducere kvælstofoverskuddet (30 kg pr. ha) Øge jordprisen og fremme strukturudviklingen Reducere beskæftigelsen i jordbruget

6 Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Flere analyser Flere jordtyper og langtidseffekt på jordstruktur og kvælstofudvaskning Flere afgrøder som fx frøgræs og sukkerroer Accept af udbyttevariationer Mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mulighed for reduceret bekæmpelse af Fusarium og DTR CENTS projektet Litteraturstudier Effekt Crop management and Economics of Noninversion Tillage Systems Jørgen E. Olesen, DJF (Projekleder) Elly Møller Hansen, Lars Munkholm, Bo Melander, Per Kudsk Nielsen og Lise Nistrup Jørgensen, DJF Erik Sandal, Jacob Winther Nymand, LBR Jens Erik Ørum, Brian H. Jacobsen, FOI Reduceret jordbearbejdning kan muligvis medføre: Øget indtjening på bedriften Stordriftsfordele og større bedrifter Øget pesticidforbrug Reduceret CO2 udslip Muligvis reduktion I N udvaskning

7 Litteraturstudier Litteraturstudier - Modeller Reduceret jordbearbejdning kan muligvis medføre: Øget indtjening på bedriften Stordriftsfordele og større bedrifter Øget pesticidforbrug Reduceret CO2 udslip Muligvis reduktion I N udvaskning Ingen artikler om at reduceret jordbearbejdning har været analyseret med integrerede økonomi- og miljømodeller Ingen artikler om, at reduceret jordbearbejdning har være analyseret med adfærdsmodeller som inkluderer landmandens økonomisk rationelle adfærd Udvalgte resultater Pesticidforbrug (BI) Sædskifte 2,5 Jordrente 2,0 Pesticider Kvælstofoverskud Brændstofforbrug Pesticide use (TFI) 1,5 1,0 0,5 0,0

8 Omkostninger ved kvote på 1,7 BI (DKK pr. Ha) Brændstofforbrug (l pr. ha) Net reduction costs (DKK per ha) Fuel (l per ha) Kvælstofoverskud (kg pr. ha) 60,0 Nitrogen surplus (kg per ha) 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0