Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008"

Transkript

1 Kronik: Ledere er uundværlige. Behøver de være det? Kristian Kreiner Center for ledelse i byggeriet Copenhagen Business School Juni 2008 Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet, Copenhagen Business School. Med angivelse af kilde kan teksten frit citeres og gengives i uddrag eller i sin helhed.

2 INDLEDNING I en artikel i Harvard Business Review fra 2002 stilles læseren spørgsmålet: Har du en godt designet organisation? 1 Forfatterne lægger ikke skjul på, at svaret som oftest vil være NEJ. Organisationsstrukturer udvikler sig typisk over lang tid gennem små, tilfældige eller opportunistiske skridt. Resultatet er sjældent særligt velfungerende. Når få alligevel gør noget for at forbedre organisationsdesignet, er det ifølge artiklen, fordi det er noget, der er vanskeligt og sprængfarligt at røre ved. Det er ikke altid, man overhovedet kan se et alternativ til det, der allerede er, uanset hvor ufuldkomment det virker. Når man kan og forsøger at ændre på tingene, vil man møde modstand, fordi folk forsvarer den status og de privilegier, som den eksisterende struktur giver dem. Alligevel er spørgsmålet vigtigt og relevant. Det er det ikke mindst, fordi det får os til at spekulere over, hvad der gør et organisationsdesign godt. Den omtalte artikel giver en række bud på, hvad det er for hensyn, et organisationsdesign skal tilgodese for at være godt. 2 I denne kronik vil jeg forsøge at sende spørgsmålet, om organisationen er godt designet, videre til byggeriets virksomhedsledere. Ikke mindst i den del af byggeriet, hvor indtjeningen er dårlig 3, må spørgsmålet være relevant. Men det ville næppe skade, hvis alle i byggeriet formulerede den slags spørgsmål for sig selv og hinanden. Tillad mig at foreslå og motivere følgende formulering af spørgsmålet: Sikrer dit organisationsdesign, at lederne bliver undværlige? For at undgå misforståelser må jeg hellere slå fast med det samme, at jeg ikke antyder, at byggeriet kan undvære sine ledere. Min påstand er blot, at lederne i byggeriet er blevet for uundværlige i den daglige drift, og jeg 1 Goold, Michael & Andrew Campbell (2002). Do You Have a Well-Designed Organization? Harvard Business Review, March. Pp Goold & Campbell s bud er fx: Gør dit design det muligt for koncernledelsen at tilføre værdi til organisationen? og Beskytter dit design de enheder, som har brug for særegne kulturer? 3 Det gælder ikke mindst entreprenørbranchen, hvor højkonjunkturens ekstraordinært store gevinster tilsyneladende er gået dens næse forbi. 2

3 antyder, at der findes alternative organisationsdesign, som ville kunne frigøre lederne til andre værdifulde gøremål. LEDERUDDANNELSE: LØSNING ELLER PROBLEM Lad os nu nærme os en virkelighed, som en leder i en større dansk entreprenørvirksomhed introducerede mig til. Konteksten for vores samtale var et mislykket forsøg på at sælge lederuddannelse til byggeriet. Jeg er muligvis erhvervsskadet, når jeg tror, at det ville være godt for byggeriet at uddanne sine ledere. 4 Uden uddannelse overlader vi det til den enkelte selv at lære at blive leder i praksis. Naturligvis tilfører erfaringer ledere kompetencer. Historien (både ens egen og de andres, som man hører om) er en vigtig læremester for os alle sammen. Når vi nu imidlertid ved, at byggeriet er præget af kompleksitet, usikkerhed og uklarhed, så ved vi også, at det er meget svært at lære noget rigtigt af erfaringerne. Det kræver en anden form for indsigt at forstå, at et succesprojekt, som man bliver berømmet og belønnet for, kan være dårligt ledet, og at fiaskoprojekter kan have excellente ledere. Jeg tror, at uddannelse er nødvendig, hvis vi skal drage mere hensigtsmæssige og intelligente implikationer af vores historie, end vi gør i dag. Og det er vigtigt at slå fast, at uddannelse ikke skal ses som erstatning for den erfaringsbaserede læring, men som et supplement til den. På den måde er der mere end retorik (og opportunisme) i påstanden om, at vi alle skal bruge mere tid og flere kræfter på uddannelse. Nye kompetencer, tilført gennem lederuddannelse, kan være det, der vil kunne kompensere for de stadigt dårligere vilkår for at lede virksomheder i en kompleks verden. Dette var præmisserne, dengang vi forsøgte at lave et særligt MBA program for byggeriet. Men så enkelt ser tingene tilsyneladende ikke ud fra byggeriets synspunkt. På grund af manglende søgning blev uddannelsen nedlagt efter kun ét, om end succesfyldt gennemløb en 4 Naturligvis afhænger det lidt af, hvordan man uddanner lederne. Jeg er ikke blind for, at visse uddannelser potentielt gør tingene værre, fordi de giver falske og idealiserede anvisninger på god ledelse. Men det er en anden diskussion, som jeg vil gemme til en senere lejlighed. 3

4 skæbne, som den deler med mange andre dedikerede lederuddannelser. Efterspørgslen er der tilsyneladende ikke. Virksomhederne har utvivlsomt mange gode grunde (og sikkert endnu flere dårlige grunde) til ikke at sende deres ledere på efteruddannelse. 5 Den følgende begrundelse havde jeg aldrig hørt før, og fordi den blev givet af en direktør, som absolut vidste, hvad han talte om, var den så meget desto mere tankevækkende. Direktøren sagde, at han ikke havde råd til at sende sine ledere på uddannelse: Det ville koste mig 10 mio. kroner i tabt fokus! Udsagnet, usædvanligt og overraskende som det er, har jeg fået bekræftet af andre ledere i byggeriet, også uden for entreprenørverdenen. Det er ikke de direkte udgifter til lederuddannelse, der er problemet. De beløber sig til nogle få hundredetusinde kroner. Det er offeromkostningerne, der gør det dyrt. Den tid og opmærksomhed, lederen bruger på sin uddannelse, bruger han eller hun ikke på sine opgaver og sine medarbejdere. Og når han eller hun ikke gør det, så arbejder medarbejderne mindre effektivt og laver fejl i et sådant omfang, at det bliver alt for risikabelt og dyrt at undvære lederen selv i kortere perioder. Lederen er tilsyneladende ganske enkelt blevet uundværlig i den daglige praksis. Hvis organisationen skal fungere, er hans eller hendes tilstedeværelse og fulde opmærksomhed påkrævet! Lederuddannelse skaber indirekte yderligere problemer for virksomhederne i stedet for at løse dem. Jeg har ingen grund til at betvivle, at dette billede af den moderne entreprenørvirksomhed er korrekt. At lederne faktisk er uundværlige, er dog ingen naturlov, men blot en afspejling af andre forhold og valg, som potentielt kunne ændres og gøres om. Pointen er, at ledernes uundværlighed er et produkt af den måde, man har valgt at organisere sig på. Det følger så også, at hvis man valgte at organisere sig på andre måder, ville denne uundværlighed ændre sig og måske i en sådan grad, 5 En udbredt forklaring er, at en lederuddannelse ofte skaber højere karrieremæssige forventninger, end den konkrete virksomhed kan honorere. Derfor øger lederuddannelse sandsynligheden for, at man tilskynder medarbejderen til at søge lederjobs andre steder og øger sandsynligheden for, at andre virksomheder finder medarbejderen attraktiv. 4

5 at det igen ville blive muligt for ledere i byggeriet, og ikke mindst ledere i entreprenørbranchen, løbende at opgradere deres kompetencer gennem uddannelse. ORGANISATIONSSTRUKTURER, DER GØR LEDERE UUNDVÆRLIGE Hvad er det for en organisationsform, der gør lederne så uundværlige i den daglige praksis, at det ikke er muligt og forsvarligt at lade dem bruge tid på at blive klogere? Det spørgsmål har faktisk et klart svar. I organisationsteorien kender vi nemlig kun én organisationsform, hvor lederen er uundværlig, og det er den, Mintzberg kalder den simple struktur. 6 Den er simpel i den forstand, at den er enkel: Det er lederen, der bestemmer det hele, ved det hele, dirigerer det hele og styrer alle relationerne udadtil. Magten og initiativet er centraliseret. Når bossen forlader virksomheden, forlader også al den viden, information og autoritet, som muliggør funktionerne. Uden ham eller hende er der ingen organisation, fordi der er intet, der holder sammen på tingene, og intet grundlag for at beslutte og handle. Et klassisk byggesjak er en udmærket illustration på den simple struktur. 7 Hvor ville sjakket være henne, hvis ikke sjakbajsen var der til at lede og fordele arbejdet? De ville naturligvis ikke kunne producere noget meningsfuldt ud over det, de allerede var blevet sat til. Er en moderne entreprenørvirksomhed blot en samling af sjak, der eksisterer parallelt, og er ledernes rolle sammenlignelig med sjakbajsens? Det er naturligvis en provokation at karakterisere tingene på denne måde, men det er ikke ment som en fornærmelse. Alle ved, at entreprenørvirksomheder består af langt mere end sjakkene, at de er store, professionelt ledede virksomheder med stabsfunktioner og specialister osv. De er rigtigt nok blevet store og moderne men alligevel må de være blevet store og moderne på en særlig måde, som gør lederne mere uundværlige i den daglige praksis, end de er i andre typer af virksomheder. 6 Mintzberg, Henry (1980). Structure in 5 s: A Synthesis of the Research on Organization Design. Management Science 26:3. Pp Eller Mintzberg, Henry (1979). The Structuring of Organizations. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall. 7 Mintzberg bruger selv iværksættervirksomheder som eksempel. 5

6 ORGANISATIONSFORMER OG OMGIVELSESBETINGELSER Man kan godt forstå, at mange af de uheldige ting, som sker i byggeriet, bliver tilskrevet en manglende kontrol med processer og aktører. Dette motiverer og legitimerer ledernes forsøg på at skaffe sig og fastholde en sådan kontrol. Mange karrierer i byggeriet er blevet afsluttet brat, fordi det ikke lykkedes at opretholde kontrollen. Centraliseringen vil ofte give lederen en følelse af at have kontrol. Enkelthed er en dyd i mange sammenhænge. Der er ingen grund til at gøre tingene mere komplicerede end strengt nødvendigt, heller ikke når vi taler om organisationsdesign. Vi ved, at den simple struktur er effektiv, når omgivelserne er dynamiske og enkle. Men der er vist ingen, der ville karakteriserer vilkårene i byggeriet som enkle. Dynamiske, JA: Alting ændrer sig hele tiden gennem et byggeprojekt, og det kræver hele tiden en eller anden form for indgriben og kursjustering. Men enkle, NEJ: Alle ved, at byggeriet er komplekst: at alting hænger sammen og interagerer på en måde, der kan være meget svær at forudsige. Ofte viser konsekvenserne sig helt andre steder end der, hvor problemerne opstår. 8 Den simple struktur, som oprindeligt var en hensigtsmæssigt enkel organisationsform, bliver til en primitiv organisationsform, når omgivelsesbetingelserne er dynamiske og komplekse. Lederen går fra at være omdrejningspunkt til at blive flaskehals for arbejdet. Mens centraliseringen sikrede ham eller hende kontrollen over medarbejderne, mister de nu alle sammen kontrollen over situationen og processen. Måske er det på tide at undersøge, om der er andre måder at gøre tingene på måder som ville genskabe det overblik og den situationsforståelse, som den simple, primitive struktur ikke tilvejebringer. PÅ VEJ MOD MERE AVANCEREDE ORGANISATIONSFORMER I BYGGERIET? Mintzberg har kaldt den organisationsform, som specielt egner sig for dynamiske og komplekse omgivelser, for adhocratiet. Den bygger fx på 8 Ikke alle mener, at det behøver at være sådan. Nogle ville sige, at kompleksiteten er et udslag af et ledelsesmæssigt svigt. Men der er nu ikke meget erfaringsmæssigt belæg for troen på, at lederne kan reducere byggeriets kompleksitet gennem aftaler, planer og kontrakter. Derfor tror jeg, at det er mere realistisk at betragte det som et vilkår for ledelse frem for et ledelsesmæssigt problem. 6

7 en udpræget specialisering af kompetencer og decentralisering af beslutningsansvaret. Lederen har en mindre central og synlig rolle, men kan i mange sammenhænge siges at have genvundet lidt af kontrollen med processen ved at give slip på kontrollen over beslutningerne. Når tingene bliver dynamiske og komplekse er der nemlig en præmie forbundet med, at mange tager ansvar i forhold til at kun en har det. De mange øjne ser flere nuancer i situationen, og det er kompetencer, ikke autoritet, der fører til de bedste vurderinger og skøn af, hvad der bør gøres i situationen. Man siger, at udviklingsprojekter er det mest fremtrædende eksempel på adhocratiet. Man kan diskutere, om byggeri kan sammenlignes med et udviklingsprojekt. Mange ville hævde, at der er et større element af gentagelse og rutine i et byggeprojekt. Nogle kalder byggeri for gennemførelsesprojekter for at understrege, at graden af usikkerhed og uklarhed er mindre end i udviklingsprojekter. Virkeligheden er kompliceret, og nogle projekter forløber efter en snor, mens andre projekter hele tiden løber ind i overraskelser. Om forløbet bliver det ene eller det andet, er sjældent et spørgsmål om valg sådan udvikler projektforløbene sig bare. Men så har man i hvert fald et andet valg et strategisk valg mellem to alternativer udgangspunkter for forløbet: - Man kan antage, at projektet er et gennemførelsesprojekt med lav grad af usikkerhed og uklarhed og så satse på at håndtere de afvigelser og problemer, som måtte opstå undervejs; eller: - Man kan antage, at projektet er et udviklingsprojekt med høj grad af usikkerhed og uklarhed og så være på udkig efter steder og situationer, hvor man har mulighed for at genbruge tidligere løsninger, anvende etablerede rutiner, osv. Den første strategi ville føre os i retning af den simple strukturs præmisser; den anden strategi ville føre os i retning af adhocratiets præmisser. Det er som sagt strategiske valgmuligheder, og der er ingen absolut rigtig løsning. Men erfaringen for, at den simple struktur i praksis ofte viser sig at være en for primitiv organisationsform, kunne tale for, at man i det mindste prøvede at eksperimentere og skaffe sig erfaringer med den anden strategi. 7

8 AFSLUTNING: LEDELSE PÅ NYE MÅDER Som sagt i begyndelsen er der ikke meget perspektiv i store, omorganiseringsforsøg. Jeg forestiller mig ikke, at entreprenørvirksomhederne vil hyre konsulentfirmaer for at implementere adhocratiet som organisationsform. Men det er ikke urealistisk at forestille sig, at lederne gjorde noget af tankegangen i adhocratiet til en dyd og en udfordring i dagligdagen. To små spørgsmål ville hurtigt skabe fornyelse i organisationen, hvis lederne stillede sig dem ofte nok: - Hvad kan jeg gøre for at være sikker på, at mine medarbejdere ved mere, er bedre informeret og har flere kompetencer end jeg selv? - Hvordan kan jeg sikre mig, at den, der har de bedste forudsætninger (i form af viden, information og kompetencer) også er den, der træffer beslutningerne? Det lyder måske igen, som om man på den måde ville opgive enhver form for ledelse og kontrol. I Mintzbergs egne ord er adhocratiet da også den organisationsform, der viser de klassiske ledelsesprincipper den mindste respekt. 9 Men ledelse er noget andet, når omgivelserne er dynamiske og komplekse. Så er det som sagt mere formålstjenstligt, at mange tager ansvar. Og hvis medarbejderne skal tage ansvar, skal de have forudsætningerne for at træffe gode og fornuftige dispositioner. Det er den nye ledelsesopgave at sørge for, at disse forudsætninger er til stede. Lederens opgave er ikke længere blot at sørge for, at medarbejderne ikke laver fejl og koster virksomheden penge. Fremover er den vigtigste ledelsesopgave måske at sørge for, at medarbejderne er i stand til at skabe værdi gennem deres indsats og deres beslutninger. Ledelse er der altså masse af også i fremtiden, men den udøves på en mere tilbagetrukket og indirekte måde. Og så er der yderligere det forhold, at lederen ikke længere er uundværlig i den daglige drift. Og det var jo sådan set det, det hele gik ud. 9 Mintzberg (1980: 337). 8

9 9

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om!

Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kronik: Det skal kunne betale sig at tænke sig om! Kristian Kreiner April 2008 I denne kronik vil jeg illustrere, hvordan man i byggeriet kan komme galt af sted, når man tænker sig om og gør sig umage.

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Præstationsanalysen 2009

Præstationsanalysen 2009 Præstationsanalysen 2009 Analyse af præstationsfaktorer i danske virksomheder er gennemført i marts/april måned 2009. Undersøgelsens formål var at afdække i hvor høj grad det lykkes for virksomheder i

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SAMARBEJDE. i byggeriet

SAMARBEJDE. i byggeriet samarbejde _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 23 i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS Man samarbejder i praksis, når

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer

Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer 1 Hvad foregår der her? Danske Erhvervsskoler og -gymnasier 3. maj 2017 Sverri Hammer De svenske kærestepar 2 HVORDAN OPLEVES HVERDAGEN PÅ ERHVERVSSKOLERNE? 3 Mange af vores handlinger tager udgangspunkt

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør.

Betegnelsen arbejdsklausuler henviser til bestemmelser vedr. løn- og arbejdsvilkår i en kontrakt mellem bygherre og entreprenør. BILAG 1: Overordnede principper for anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler i de udbudte kontrakter Helt overordnet skal anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler ses i sammenhæng

Læs mere

- men hvilket svigt?

- men hvilket svigt? Svigt i byggeriet - men hvilket svigt? Ny viden Troværdig viden Igangsættende viden: Overraskende EmpatiskE k Implikationsrig Kristian Kreiner & Lise Damkjær Center for ledelse i byggeriet 24. november

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer:

James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Af Pernille Hviid, cand. psyk.

Af Pernille Hviid, cand. psyk. Af Pernille Hviid, cand. psyk. Børns skolestart er et vægtigt diskussionsemne i dansk pædagogik. Det forekommer måske helt naturligt at skolestart diskuteres, men det sker kun de steder, hvor der er muligheder

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen

Illustration fjernet. IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM. - rådgiverforsikringen IKT koordinator- og lederuddannelsen Forsikringsmæssige konsekvenser af BIM - rådgiverforsikringen Ved Paul K. Jeppesen Resulterer BIM i nye forsikringskrav til arkitekter og ingeniører (kaldet rådgivere)?

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage?

Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage? Afskedigelser Hvad med dem, der bliver tilbage? Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk Oven på krisen er der ikke mange virksomheder hverken de private eller offentlige,

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Alle mænd er nogle svin

Alle mænd er nogle svin Alle mænd er nogle svin Jeg tror, du vil kunne lide mit næste blogindlæg, sagde jeg til min drengeven (jo, dem har jeg sgu også). Det handler om, at kvinder er nogle hykleriske sexister. Ikke overraskende

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Problemskapende atferd

Problemskapende atferd Hvad skal vi se på? Problemskapende atferd - et Low-arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad er problemadfærd? Adfærd som opleves som et problem - For hvem? - Vi definerer adfærden

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

DEN ERHVERVSSPROGLIGE BACHELORUDDANNELSE. Vintereksamen 2002/2003 FRANSK PRØVE 5: 14856 HJEMMEOPGAVE. Varighed: 12 timer.

DEN ERHVERVSSPROGLIGE BACHELORUDDANNELSE. Vintereksamen 2002/2003 FRANSK PRØVE 5: 14856 HJEMMEOPGAVE. Varighed: 12 timer. HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS DEN ERHVERVSSPROGLIGE BACHELORUDDANNELSE Vintereksamen 2002/2003 Varighed: 12 timer Hjælpemidler: Opgavestiller: Grete Duvå og Ulla Bidstrup Vagt den 1. time: Antal sider i opgaveteksten:

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere