1. Præsentation af skolen

Transkript

1 Dronninggårdskolen Skoleredegørelse 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen... 2 Skolens struktur Arbejdsgrundlag... 2 Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST... 2 Dronninggårdskolen kendetegnes ved... 3 Skolens pædagogiske principper Perioden der gik... 4 En sammenhængende skoledag i indskolingen... 4 Tidlig start i SFO... 5 Besøg i udskolingen... 6 ESCO... 6 Udvidelse af Dronninggårdklasserne... 6 Skolestruktur... 6 Læsning i fagene Redegørelse for de et-årige indsatsområder... 8 Udviklingsområde 1 det professionelle miljø... 8 Medarbejdernes professionsforståelse... 8 Undervisningsvejledere... 8 Fagkoordinatorer/fagteam Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen Teamarbejde Ledelsen som team Aktionslæring Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Udviklingsområde 2 undervisningsdifferentiering Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Udviklingsområde 3 inklusion Skolens inklusionsforståelse Specialcenteret/ressourcecenteret Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Faste nøgletal, regnskab og budget Afgangsprøver Afgangsprøver Nationale tests Liniefagsdækning Skolens planlagte undervisningstimer Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sygefravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Søgemønster til skolen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Regnskab Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Samlet vurdering af skolens faglige udvikling

3 1. Præsentation af skolen Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf.: Skoleleder: Suzanne Henningsen. Pr. 1. august 2012: Gitte Moltzen Skolebestyrelsesformand: Lise Holten. Pr. 1. august 2012: Camilla Dolberg Schmidt Skolens struktur Dronninggårdskolen er en afdelingsopdelt skole med indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.). Til Dronninggårdskolen er knyttet en specialklasserække til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret. Afdelingen, skoleafdeling og SFO, består af 4 klasser, der dækker hele skoleforløbet med 7 børn i hver klasse. Tina Lynghøj er afdelingsleder for skoledelen. Anne-Mette Hahn er afdelingsleder for SFO-delen. Skolens ledelse består af en skoleleder (Suzanne Henningsen/Gitte Moltzen), en administrativ afdelingsleder (Marianne Kristensen), en afdelingsleder for indskolingen (Jennie Eckardt), en afdelingsleder for mellemtrinnet/souschef (Anne Møller Boysen), en afdelingsleder for fritidsdelen (William Th. Nielsen) og en sekretariatsleder (Lone Fich Holmbjerg Jensen). Arbejdsgrundlag Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST Vi er faglige. Vi er rummelige. Vi er ansvarlige i relationen. Vi debatterer menneskesyn. Vi udviser synlighed. Vi skaber tryghed. 2

4 Dronninggårdskolen kendetegnes ved Vi vil være kendt som en troværdig organisation/skole, som gør det, vi siger, vi gør, og vore handlinger er i overensstemmelse med vore værdier. Ledelse, medarbejdere og forældre har dialog baseret på en anerkendelse af professionsidealet. Respekten for den enkeltes arbejde er i højsædet. Ledelsen sikrer tydelige rammer og sørger for, at de rigtige omstændigheder, for at den enkelte medarbejder kan løfte opgaven, er til stede. Hermed kan kravene til arbejdet indfries, opgaverne løftes og arbejdsglæden bevares. Ledelsen er synlig og tydelig og har tid til at lytte. Skolens pædagogiske principper Skolens arbejde bygger dels på Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, dels på centrale, kommunale og lokale arbejdstidsaftaler. Skolebestyrelsen udarbejder skolens pædagogiske principper i samarbejde med skolens ledelse og øvrige personale. Ledelsen opstiller klare mål og rammer for arbejdet med en tydelig ansvarsfordeling og beskrivelse af forventninger til personale, elever og forældre. 3

5 2. Perioden der gik Udover arbejdet med indsatsområderne, som beskrevet i redegørelsen for de et-årige indsatsområder, har følgende begivenheder og tiltag haft væsentlig betydning for Dronninggårdskolen i skoleåret : En sammenhængende skoledag i indskolingen I forbindelse med budgetforliget blev der indført en besparelse på omkring kr ,- på hver skole i Rudersdal kommune. Med afsæt i denne centrale beslutning, ønskede vi på Dronninggårdskolen at tage det første skridt til en omlægning af skoledagen. I første fase i indskolingen. Vi ønskede at skabe bedre og mere trygge pauser for børnene i indskolingen i løbet af skoledagen, samt benytte personalets faglige kompetencer optimalt. Intentionen var at tilrettelægge skoledagen således, at frikvartererne / pauserne blev sammenlagt og organiseret som SFO-aktiviteter, og skoledagen blev foreslået forlænget til kl Vi ønskede at skabe sammenhæng mellem leg og læring samt at skabe fleksibilitet i personalegruppen til at indgå i andre samarbejdsrelationer for at understøtte udviklingen af det professionelle miljø. For personalet ville den ændrede struktur betyde: At lærerne kan undervise mere, da tilsynstiden (50 timer/fuldtidsansat) omdannes til uv-tid. At der skabes mulighed for at tilrettelægge tolærertimer i undervisningen. At pædagogerne bringer deres kompetencer i spil i organiserede aktiviteter sammen med børnene i SFO-modulerne. SFO-modulerne vil give mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes i en fast struktur, samt indgå i praksis- og aktionslæringsforløb med øvrige kolleger på skolen. At den planlagte arbejdstid, der veksler mellem skole- og SFO-aktiviteter, understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som får indblik i hinandens arbejde med børnene. Pædagogernes og lærernes kompetencer udnyttes bedst muligt til gavn for børnene. At lærerne vil kunne arbejde med elevsamtaler, skolehjemsamarbejde og lignende i løbet af skoledagen. For børnene ville den ændrede struktur betyde: At dagen indeholder en vekselvirkning mellem undervisning og SFO aktiviteter, som i højere grad tilgodeser barnet. At frikvartererne er organiseret i trygge, strukturerede rammer med flere voksne. 4

6 At børn med særlige behov har støtte og struktur også i frikvartererne/sfomodulerne. Forslaget blev behandlet i skolens MED-udvalg og i Skolebestyrelsen med meget kort varsel pga. skolens korte arbejdsproces i samarbejde med Skole og Familie. Der var i første omgang en stor modstand mod projektet fra personalet i indskolingen, hvorimod forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen kunne tilslutte sig ideerne i modellen. Der blev nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med ledelse, lærere og pædagoger, der konstruktivt arbejdede videre med modellen. En revideret model blev præsenteret på et ekstraordinært skolebestyrelsesmøde, hvor der blev givet grønt lys for igangsættelse i en testperiode i skoleåret Ledelsen besluttede imidlertid på baggrund af tilbagemeldinger fra Skole og Familie samt de faglige organisationer at udskyde igangsættelsen med henblik på en kvalificering af projektet samt processen. Det er derfor besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe næste skoleår med ledelse, lærere og pædagoger i indskolingen, der arbejder med projektmodning, procesbeskrivelse, gennemførelse samt evaluering med henblik på en implementering i skoleåret Tidlig start i SFO En anden beslutning afledt af budgetforliget var tidlig start i SFO for de kommende børn i børnehaveklassen. Skolen udarbejdede en plan for modtagelsen af de nye børn i et tæt samarbejde mellem ledelse og pædagoger, som kunne tage imod de nye børn en festlig 1. maj morgen med morgenmad og velkomst. Det er pædagogerne i de kommende 0. klasser, der er de faste voksne omkring børnene om formiddagen. Denne organisering betyder, at pædagogerne i hverdagen sammen med børnene får et indgående kendskab til dem, således at klassedannelsen kan ske under hensyntagen til de enkelte børn og grupper samt at børnene er trygge og trives i indskolingens fysiske rammer, når de begynder i 0. klasse den 15. august. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forløbet tilstræbte pædagogerne at skabe en glidende overgang mellem børnehave og skole. Vores overordnede mål har været at skabe tryghed og udvikle gode relationer for børnegruppen. Hverdagen var derfor tilrettelagt i strukturerede rammer med rutiner og genkendelighed. SFK lokalet var den primære fysiske ramme for ca. 70 børn. Derudover blev uderummet, gymnastiksalene, kreaværkstedet, musik og hjemkundskabslokalerne brugt til forskellige skiftende aktiviteter i mindre grupper. Af hensyn til børnenes eget overblik og den daglige logistik var børnene delt op i tre stamgrupper. Sammensætningen af grupperne havde ikke indflydelse på den senere klassedannelse. Det er pædagogernes vurdering, at den fysiske samkøring af den samlede gruppe har været en fordel for både børnenes relationsdannelse og de voksnes kendskab til børnene. Dette og tilvænningen til rytmer og rammer giver forbedrede muligheder for en tryg skolestart. Efter tilbagemeldinger fra skolens øvrige personale og forældre at dømme, har den tidlige start i SFO levet op til intentionerne på en meget tilfredsstillende måde. 5

7 Besøg i udskolingen Der har i dette skoleår været interesse for at høre om organiseringen af vores udskoling blandt udskolinger i såvel andre kommuner som internt i kommunen. Lærerne i udskolingen har udviklet en præsentation af deres arbejde: fleksibelt skema, ny klasse dannelse, faglige miljøer og ansvarliggørelse af eleverne. Videndelingen foregår dels på skolen dels ved at lærerne tager ud på andre skoler med deres præsentation. Ved præsentationer på skolen inddrages udskolingens elever. ESCO Skolen etablerede en arbejdsgruppe i efteråret 2011 i forlængelse af kommunens igangsættelse af projektet. Der var stor interesse blandt personalet for at deltage, og vi valgte at inddrage alle interesserede i gruppen for at konsolidere projektet bedst muligt på skolen. Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder hen over året. Repræsentanter fra NCC har deltaget på et møde, hvor vi ønskede en konkret tilbagemelding på indgåede aftaler, da vi har oplevet, at aftalte deadlines med NCC ikke blev overholdt. Dette forhold har været en udfordring for legitimeringen af projektet på skolen. Skolen valgte at udskrive en intern konkurrence for at involvere og bevidstgøre eleverne om projektet, hvilket er delvist opfyldt. I forbindelse med projektet stod NCC for en udskiftning af ventilationen i SFKlokalerne samt i festsalen. Denne udskiftning blev desværre ikke gennemført på aftalt tid, og fik på grund af det langstrakte forløb konsekvenser for det fysiske arbejdsmiljø i SFK. Der blev i den forbindelse gennemført en APV om det fysiske arbejdsmiljø med inddragelse af arbejdsmiljøkonsulenten i Rudersdal Kommune. Arbejdsmiljøgruppen følger op på denne undersøgelse. Udvidelse af Dronninggårdklasserne Pga. stort behov for at kunne tilbyde elever i kommunen en plads i Dronninggårdklasserne, blev det i foråret besluttet at udvide afdelingen fra 4 til 5 klasser næste skoleår. Det blev besluttet at udvide afdelingen ved at inddrage et klasseværelse på vores IT/historiegang med den konsekvens, at skolen i samarbejde med Rudersdal Ejendomme og Skole og Familie har igangsat en mindre lokalerokade, som skal stå færdig ved skoleårets start 1. august Skolestruktur Den ændrede skolestruktur ved sammenlægningen af to skoler i Birkerød samt pensionering af skolelederen på Trørødskolen har medført en mindre skolelederrokade. Pr. 1. august 2012 vil skolelederen på Dronninggårdskolen efter 10 år som skoleleder på Dronninggårdskolen overtage posten på Trørødskolen. Skolelederen på Ny Holte skole vil overtage posten på Dronninggårdskolen. Skolelederrokaden blev besluttet og meldt ud ultimo februar. Medarbejderne på skolen var ikke forberedt på en ny organisering, men har arbejdet konstruktivt fremadrettet på at understøtte beslutningen. Læsning i fagene Skolens ene læsevejleder har været sygemeldt en del af skoleåret, hvilket har betydet, at arbejdet ikke er gennemført som beskrevet i indsatsområderne I skoleåret har arbejdet med læsning i fagene derfor været understøttet på følgende måde: 6

8 Fagteamene i dansk og matematik har vurderet behovet for læse- og matematik tests, der ligger ud over de obligatoriske tests, herunder de nationale tests. Samarbejdet mellem læsevejledere og undervisningsvejlederen i dansk er blevet udviklet via konkrete forløb, herunder planlægning af temadag om læsning i fagene i august Læsevejledere har været på dagsordenen med særligt punkt på alle afdelingsmøder om læsning i fagene (mini, midi, maxi) med f.eks. læringsstrategier, videndeling, undervisningsdifferentiering i læsning m.m. Ledelsen har understøttet indsatsområdet ved FUS i foråret Læsevejlederne og ledelsen har løbende sparrings- og evalueringsmøder om arbejdet med udvikling af læsning i fagene. Skolens anden læsevejleder har intensiveret sit samarbejde med undervisningsvejlederen i dansk, et samarbejde der fortsat er sat fokus på næste skoleår, jf. Skoleaftalen for Dronninggårdskolen for læsevejleder og undervisningsvejleder i dansk. 7

9 3. Redegørelse for de et-årige indsatsområder Udviklingsområde 1 det professionelle miljø Medarbejdernes professionsforståelse Undervisningsvejledere Undervisningsvejlederne i dansk og matematik har som færdiguddannede undervisningsvejledere arbejdet som beskrevet i Skoleaftalen for Dronninggårdskolen (uddrag): Holde sig ajour med forskningen og udviklingen af faget. Opsøgende virksomhed i forhold til kolleger, herunder indkalde til udviklings- og sparringsmøder med fagkolleger o Afholde "caféeftermiddage" for fagteamet eller dele af fagteamet o Sætte fokus på undervisningsdifferentiering i faget o Sætte fokus på inklusion Deltagelse i kollegers undervisning efter aftale. Herunder sparring og coaching Samarbejde med læsevejledere om faglig læsning Deltager i videocoaching efteruddannelsesforløb. Tovholder i sparring med kolleger. Undervisningsvejlederne i idræt og naturfag blev færdiguddannede i marts 2012, og har arbejdet med følgende som beskrevet i Skoleaftalen for Dronninggårdskolen : Afdækker fagets status på skolen i samarbejde med faggruppens lærere Vejlederen i naturfag inddrager fortsat Handleplan for naturfag i arbejdet Samarbejder med ledelsen om målfastsættelse for faget i det kommende skoleår Tovholder for faggruppens arbejde med målsætningen for faget Igangsætter faggruppens arbejde med at udvikle undervisningen Igangsætter faggruppens arbejde med udvælgelse af læringsmaterialer Coacher/sparrer den enkelte lærer i faggruppen i forhold til dennes undervisning Koordinerer relevant samarbejde med andre faggrupper/fagkoordinatorer Møder med ledelsen samt undervisningsvejledere i dansk og matematik. Undervisningsvejlederen i engelsk, der uddannes i utakt med undervisningsvejlederne i idræt og naturfag har afsluttet sit vejledningsmodul i marts Vejlederen har arbejdet som beskrevet ovenfor. Ledelsen har i forbindelse med MUSsamtalen haft samarbejdet med undervisningsvejlederne på dagsordenen, og der er en meget klar indikation på, at samarbejdet værdsættes meget højt af den enkelte lærer. Jf. nedenstående citater fra samtalerne: Beskriv, hvordan du kunne tænke dig at samarbejde med undervisningsvejlederne : XX! heldig med XX som samarbejdspartner i 7. klasse. xx er god til at dele viden, ideer, tager ansvar! 8

10 YY er fantastisk. YY fodrer med inspiration, let overkommelige ideer, "nu skal vi huske" ZZ gør et fremragende arbejde. Det fungerer godt! Inspiration og supervision. Jeg vil meget gerne have besøg af undervisningsvejlederne i min undervisning med efterfølgende sparring. Ledelsen (skoleleder og afdelingslederne for mellemtrin og indskoling) har haft møder med undervisningsvejlederne efterår og forår. Med følgende punkter på dagsordenen: Videocoaching. Hvordan kan vi styrke, at undervisningsvejlederne i højere grad anvendes som ledere af lærings- og reflektionsprocesser? Undervisningsvejledernes praksis lige nu. Vision for undervisningsvejlederpraksis i alle fagene, inclusive inklusionsvejleder Skoleaftalen Ledelsen har haft FUS efterår og forår med fagteamene i de fag, der dækkes af undervisningsvejlederne, og vi kan på baggrund af disse fagudviklingssamtaler konkludere, at undervisningsvejlederne har legitimitet i faggrupperne til at varetage opgaven som udviklingsagenter i det enkelte fag. Efterår 2011: Aktionslæringsforløbet processen hvor er I? Handleplanen hvordan arbejder I med denne? (gælder dansk/læsehandleplan, matematik og naturfag) Forår 2012: Opfølgning og evaluering på aktionslæringsforløbet Generelt hvad har vi lært, som vi vil bruge fremadrettet? Opsamling på faglig læsning 1) Fortæl om din VIGTIGSTE læringspointe i dit aktionslæringsforløb/plenum 2) Gruppearbejde en repræsentant fra hver afdeling reflekterer og debatterer sammen over vedlagte spørgsmål omhandlende læsning i fagene og på baggrund af denne refleksionsdebat fremlægger I idéer i plenum til, hvordan vi kommer videre med arbejdet med læsning i fagene 3) Læsevejleder/danskvejleder hvilke opgaver tænker I er naturligt fordelt og hvilke tænker I, at der er sammenfald omkring Derudover vil vi gerne høre lidt om jeres generelle forventninger til begge vejlederfunktioner sum med sidemakkeren vi samler op i plenum. 9

11 Fagkoordinatorer/fagteam Undervisningsvejlederne varetager fagkoordinatoropgaven for deres respektive fag (dansk, matematik, engelsk, naturfag og idræt). Undervisningsvejlederne og ledelsen har et tæt samarbejde og sparring med de øvrige fagkoordinatorer i udvikling af fagene/faggruppernes arbejde. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen I forlængelse af pilotprojektet i skoleåret har teamene arbejdet med en anderledes skoledag, med fokus på at afprøve børnenes forskellige måder at lære på. Der har især været aktiviteter udenfor klasserummet. Lærere og pædagoger har været fælles om planlægningen og udførelsen. Dagens organisering og samarbejdet mellem lærere og pædagoger har medvirket til at understøtte børnenes udvikling og potentiale for at lære. Erfaringerne har vist, at der har været en større mulighed for undervisningsdifferentiering og anvendelse af personalets forskellige kompetencer. Klassepædagogernes aktivitetsplaner har synliggjort personaleressourcerne i teamene og har været medvirkende til, at planlægningen af fællesforløb har været mere fleksibel. I dette skoleår har der været afholdt et fælles temamøde for lærere og pædagoger for at fremme en fælles forståelse af læringsperspektivet. Der har været fokus på overgangen fra skole til SFO, skole-hjem samtaler, organisering af klassens time samt en teamøvelse. Erfaringen viser, at der er en stor opbakning fra personalets side til sådanne arrangementer. Der arbejdes videre med fælles kursusforløb for lærere og pædagoger i Teamarbejde En arbejdsgruppe, bestående af SFO- afdelingsleder, administrativ afdelingsleder og skoleleder ønskede at undersøge, hvad det er, de velfungerende team kan. Vi ville tage udgangspunkt i en afdækning af skolens mødekultur samt undersøge og dokumentere teamsamarbejdet på Dronninggårdskolen med henblik på teamenes udvikling. Vi ønskede at analysere, hvad teammøderne betyder: for teamets praksis? for den faglige udvikling? for børnene? for forældresamarbejdet? for organisationen? På denne baggrund ønskede vi at udarbejde retningslinier/videndeling for mødeafvikling på Dronninggårdskolen på alle niveauer, som tilgodeser vores kerneydelse: børns læring og udvikling. 10

12 Indsatsområdet blev ikke gennemført pga. prioritering af andre opgaver på skolen. Jf. afsnit 1. Året, der gik. Ledelsen som team Skolens ledelsesteam har 3 års erfaring som team og har valgt at lægge energi i udviklingen af teamsamarbejdet. I foråret 2011 blev der foretaget en 360º lederevaluering i Rudersdal Kommune, og derudover blev vi af en konsulent introduceret til Enneagram, et typeværktøj som bl.a. afdækker motiver, værdier og behov. Ledelsen har arbejdet med teamudvikling fælles og individuelt: Den enkelte afdelingsleder gav lige efter sommerferien en overordnet tilbagemelding til personalet (respondenterne) vedr. de indsatsområder, lederen på baggrund af undersøgelsen har valgt at arbejde videre med i sin ledelsesudvikling. For en af lederne var respondentgruppen så lille, at respondentgruppen ikke fik en samlet tilbagemelding. Teamet har delt lederevalueringerne internt i teamet. På baggrund af Lederevalueringen for ledelsesteamet på Dronninggårdskolen har teamet arbejdet med teammedlemmernes egen ledelsesudvikling i samarbejde med ekstern konsulent i foråret Aktionslæring Aktionslæringsforløb er gennemført med fokus på undervisningsdifferentiering/inklusion. Aktionslæringsforløbene, der er gennemført for 2. år i træk, var tænkt som en opgave, alle lærere skulle gennemføre. På efterbehandlingen på ledelsens FUS med fagteamene blev det klart for ledelsen, at nogle af lærerne ikke havde gennemført det planlagte forløb. Forløbene blev igangsat af undervisningsvejlederne, og alle lærere skulle udarbejde en kontrakt som dokumentation til ledelsen. Undervisningsvejlederne havde i første omgang ikke legitimitet i fagteamene til at igangsætte forløbene, idet lærerne mente, at de havde gennemført aktionslæringsforløb det foregående år. Ledelsen gik derfor ind i arbejdet med igangsættelsen i samarbejde med undervisningsvejlederne. I aktionslæringsforløbene, der blev gennemført hen over vinteren, valgte flere lærere at planlægge forløb på tværs af afdelinger. Igen i år blev aktionslæringsforløbene positivt evalueret af flere af de lærere, der havde gennemført forløbet. Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Personalet har en professionel tilgang til deres arbejde, hvilket kommer til udtryk i følgende sammenhænge: Fagteammøder Afdelings- og årgangsteammøder 11

13 Klasseteammøder Gennemførte aktionslæringsforløb Personalemøder med ledelsen Skolens udvalg Forældresamarbejde Dokumentation: dagsordener, referater samt ledelsens deltagelse i møder. Skolens ressourcepersoner tager professionelt ansvar og er i en kontinuerlig professionel udvikling. For at fastholde denne udvikling, skal ledelsen fortsat være tydelig og deltagende både mht. målfastsættelse, rammesætning, opfølgning og sparring. Den kommende indsats med indsatsområdet vil være med fokus på målfastsættelse og feedback til eleverne i alle fag. 12

14 Udviklingsområde 2 undervisningsdifferentiering På baggrund af sidste års afdækning af læreres og pædagogers forståelse af undervisningsdifferentiering har skolen arbejdet med indsatsområdet på følgende måde: Undervisningsvejlederne har sat undervisningsdifferentiering på dagsordenen på fagteammøder. Aktionslæringsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering, og inklusion. Ledelsen har gennemført WT og opfølgende MUS med fokus på praksis med undervisningsdifferentiering og inklusion. Fagteamene i matematik og sprogfag har haft fokus på anskaffelse af undervisningsmateriale, der understøtter undervisningsdifferentiering (pulje fra BSU, 2010) Alle lærerne på skolen inddrager i udstrakt grad principperne for CL (Cooperative Learning) i undervisningen. Eleverne i alle afdelinger er trygge med denne organiseringsform og kan indgå i organiseringen uden særlig instruktion. (Dokumenteret via MUS og WT). Fagteamene drøfter og videndeler undervisningsforløb og -materialer, hvor undervisningsdifferentiering indgår som det bærende element i planlægningen af undervisningen. (Dokumentation: referater af fagteammøder) Læsning i fagene har været på dagsordenen på afdelingsmøder og på FUS. Der skal fortsat være fokus på indsatsområdet i alle fag, og undervisningsvejlederen i matematik arbejder med dette i fagteamet som et særligt indsatsområde for det kommende skoleår. Indretningen af det fysiske læringsmiljø som en understøttende faktor i elevernes læring har i flere år haft stor opmærksomhed på skolen i alle fagteam. Dette arbejde sker som en integreret del af fagteamarbejdet. Idrætsudvalget har som noget særligt fokus på det fysiske læringsmiljø i det kommende skoleår, hvilket fremgår af arbejdsbeskrivelsen for undervisningsvejlederen i idræt i skoleaftalen Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Undervisningsdifferentiering vil fortsat være et indsatsområde for arbejde i alle fag, der følges op via møder mellem undervisningsvejlederne og ledelsen. I ledelsens MUS og TUS i det kommende år vil undervisningsdifferentiering være på dagsorden som en del af fokus på lærernes løbende tilbagemelding til eleverne om deres resultater i undervisningen. 13

15 Udviklingsområde 3 inklusion Skolens inklusionsforståelse I arbejdet med skolens inklusionsforståelse, har vi i gjort følgende: Gennemført fælles skolekursus i efteråret (2x3 timer) i inklusionsforståelse med Rasmus Alenkær PU har igangsat processer med personalet, der understøtter udvikling af en inklusionsforståelse i praksis. Trivselsudvalget har færdiggjort skolens trivselsplan (Lovpligtig Antimobbestrategiplan) Ledelsen har afholdt MUS, hvor arbejdet med inklusion har været på dagsordenen. Inklusion har været på dagsordenen på skolebestyrelsens seminar i januar med oplæg fra udviklingskonsulent Morten Kliim-Due (Skole og Familie),en lærer fra Høsterkøb skole, der fortalte om sin inklusionspraksis samt oplæg fra den ene af skolens egne AKT-lærere om AKT-arbejdet på Dronninggårdskolen. MED-udvalget havde skolens inklusionsforståelse på dagsordenen på MEDseminar i marts Skolebestyrelsens møde med forældrerådene i maj havde inklusionsforståelse på dagsordenen. Evalueringsudvalget har arbejdet med forslag til afdækning og evaluering af processen med udvikling af skolens inklusionsforståelse. Ugentlig åben rådgivning med skolens psykolog, koordinerende lærer fra specialcenteret, undervisningsvejleder i specialundervisning (inklusionsvejleder) samt relevante ressourcepersoner. Inklusionsvejlederen har indgået i arbejdet i samarbejde med ledelse og ovennævnte udvalg frem til sin barsel februar Vejlederen vil være tilbage fra barsel januar Skolen har børn i alle afdelinger, der er inkluderet. Lærere og støttelærere fra specialcenteret arbejder professionelt i løsningen af opgaven. Den enkelte medarbejder skal kende mulighederne for handling, når vedkommende møder sit inkompetence-niveau. Dette skal der fortsat sættes fokus på i det videre arbejde med indsatsområdet. Uddrag fra MUS samtaler i : Hvad er inklusion for dig? Nonsegretion. Fremover ikke udskille. Der skal være plads til alle i en folkeskole. Når børn trives og samtidig lærer noget. God inspiration fra Rasmus Alenkærs model med de tre "inklusionsarenaer". Alle børn skal opleve, at de er en del af fællesskabet. Meget fokuseret på fællesskabet frem for fagligheden. 14

16 Alle eleverne i klassen føler trivsel og er åbne for at lære. At alle føler sig hørt, set, anerkendt og føler sig som en del af fællesskabet. Den enkelte føler sig ansvarlig for sin egen og andres undervisning og velbefindende. I begyndelsen troede jeg på "den store bus" og overvejede, om jeg fortsat skulle være lærer. Men på baggrund af en tydeligere forståelse af, hvad det handler om er de tanker revurderet. Jeg vil gerne inkludere, men synes, at det er svært at få tid til de elever, der har behov især når de pågældende elever ikke selv gør opmærksom på det. Det er en professionel tilgang, ligger i en menneskeforståelse. Men er stadig i tvivl om, hvad ordet dækker, men Rasmus Alenkærs model gav god mening. Plads til alle. Der er forskel på børn, der inkluderes og de børn, der har andre vilkår/udfordringer. Det er positivt, at de børn kan spejle sig i nogle typer børn, der ikke ligner dem selv. Alle skal føle sig set, hørt og forstået. Inklusion er i forvejen en del af din daglige praksis. Du ønsker viden omkring de udfordringer de børn, du skal inkludere, måtte have. Dette bør være i form af formaliserede overleveringer, hvor fagfolk kan ovelevere. Du oplever ikke noget behov for en særlig uddannelse. Du er bekymret for inklusionsopgaven. Du oplever blandt andet arbejdet med XX som meget svært. AM pointerer, at XX ikke er inklusionsbarn i den inklusionsforstand, som kommunen taler om. Når vi taler inklusion i den brede forstand, så er det børn med fysiske handicap eller diagnoser, der berettiger dem til støtte og så længe der ikke er tale om det, så er det børn, der skal gå i Folkeskolen. Dermed ikke sagt, at det er let. Dit ambitionsniveau er meget højt, og det kan kollidere med børn som XX tilgang og møde med læring. Inklusion er at tilgodese forskellige børns behov i både faglige og sociale sammenhænge. Det er vigtigt at se barnet som en del af en helhed (systemisk). Du mangler viden om særlige elever, og du føler dig ikke umiddelbart parat til at tage ansvaret for forskellige diagnosebørn. Du er parat rent følelsesmæssigt, men du mangler VIDEN. Inklusion kræver tid ekstra tid f.eks. i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet. Du betragter det som en meget vigtig opgave både at inkludere og have fokus på vigtigheden af at de øvrige børn også er en del af inklusionen (systemisk). Specialcenteret/ressourcecenteret Specialcenteret herunder samarbejdet med Forebyggelse og Rådgivning via skolens psykolog vil være en vigtig omdrejningsfaktor i arbejdet med inklusion. Det betyder, at der vil ske en ændring af organiseringen af specialcenteret/ressourcecenteret. Vedtagelsen af de nye regler for specialundervisning i folkeskolen, der træder i kraft det kommende skoleår, understøtter en mere inkluderende skole og betyder en ændret organisering af specialcenteret, herunder ændring af betegnelsen for centeret. 15

17 Ressourcecenteret vil derfor fremover blive ledet direkte af afdelingslederen for mellemtrinnet/souschefen, med den konsekvens at opgaven som koordinerende for specialundervisningen nedlægges. Ressourcecenteret skal i højere grad organiseres som et ressourcecenter (deraf navnet), som fleksibelt kan vejlede og understøtte lærere, elever og forældre i inklusionsarbejdet. Ressourcecenteret vil derfor fra 1. august bestå af souschefen, undervisningsvejlederen i specialundervisning (pr.1, januar 2013), skolens psykolog, læsevejledere, støttelærere, AKT-lærere, RR-lærere samt koordinerende for 2-sprogede. Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Skolen har haft inklusionsforståelsen på dagsordenen, og der er en fælles forståelse i personalet for målet med inklusion: at alle har ret til at være en del af fællesskabet. Skolen skal fremadrettet arbejde med (ressourcecenteret er tovholder): Kommunikation internt og eksternt (herunder udarbejdelse af forældrefolder ved Trivselsudvalget) Struktur for interne arbejdsgange Ressourcepersoner tydeliggørelse af de faglige kompetencer, som skolen besidder, herunder systematisk videndeling med personalet i Dronninggårdklasserne Øget fleksibilitet i støtten til enkeltelever, klasser og personale 16

18 4. Faste nøgletal, regnskab og budget I følgende afsnit er de faste nøgletal, regnskabet og budgettet kommenteret af skoleleder indtil 1. august 2012 på de områder, som Suzanne har fundet grund til. Til sidst er relevante bilag og statistikker udleveret af Skole og Familieområdet indsat. Afgangsprøver 2011 Afgangsprøverne i 2011 lå generelt på et niveau højere eller på niveau med gennemsnittet i Rudersdal Kommune. I forhold til skolens egne afgangsprøveresultater gennem årene, ser vi, at skolen: Ligger på niveau for dansk mundtligt gennem årene (stigning i forhold til 2010) Ligger på niveau i dansk skriftligt gennem årene (svagt fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i dansk læsning gennem årene (svagt fald i forhold til 2010). Ligger under niveau i dansk retstavning gennem årene. Ligger under niveau i matematik færdighedsregning gennem årene. Ligger under niveau i matematik problemregning gennem årene. Ligger over niveau i biologi skriftligt gennem årene (fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i fysik/kemi i forhold til 2009 (fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i engelsk gennem årene. Ligger på niveau i fransk mundtligt gennem årene. Ligger over niveau i fransk skriftligt sammenlignet med 2009 og Ligger under niveau i den obligatoriske projektopgave gennem årene. Afgangsprøver 2012 Afgangsprøverne i 2012 sammenlignet med 2011 i forhold til egne prøveresultater: Dansk læsning: Ligger på niveau med 2011 (7.95/7.9) Dansk retstavning: Ligger over niveau 2011 (8,02/7,1) Dansk, skriftlig fremstilling: Ligger på niveau med 2011 (7,12/7,2) Dansk, mundtlig: Ligger under niveau 2011 (8,07/8,7) Matematik, færdighedsregning: Ligger på niveau med 2011 (8,22/8,2) Matematik, problemregning: Ligger på niveau med 2011 (7,71/7,3) Engelsk mundtlig: Ligger over niveau 2011 (9,4/8,5) Fysik/Kemi: Ligger på niveau med 2011 (6,15/6,5) Biologi, skriftlig: Ligger under niveau 2011(7,68/9,4) Fransk, skriftlig: Ligger lidt under niveau 2011(7,79/8,6) Fransk mundtlig: Ikke offentliggjort, da kun elev gik til prøve Obligatorisk projektopgave: Ligger over niveau 2011 (9,61/8,8) Konkluderende bemærkninger vedrørende det samlede gennemsnit af afgangsprøverne: Skolens resultat er på niveau med Afgangsprøveresultatet vil altid være afhængig af den pågældende elevgruppe; generelt klarer eleverne på skolen sig godt til prøverne, men der er elever, der har personlige sejre i forhold til deres faglige udvikling, som ligger under skolens generelle gennemsnit. Udskolingens lærere italesætter den enkelte elevs faglige progression frem for et generelt højt karaktergennemsnit. 17

19 Nationale tests Dronninggårdskolens elever har gennemført de nationale tests til over middel i gennemsnit på alle klassetrin i alle fag. 6. klassetrin har i alle tre klasser placeret sig på over middel/klart over middel i alle kategorier i matematik. 6. klassetrin har i alle tre klasser placeret sig på over middel i alle kategorier i dansk 7. klassetrin har i begge klasser samt specialklassen placeret sig på over middel i alle kategorier i engelsk 8. klassetrin har i begge klasser placeret sig på over middel i alle kategorier i dansk. Lærerne giver udtryk for, at de er glade for de nationale tests og anvender dem aktivt i planlægningen og evalueringen af undervisningen. I det kommende skoleår, vil ledelsen sætte arbejdet med de nationale tests på dagsordenen på TUS. Liniefagsdækning Indskoling: Alle fag dækkes af lærere med liniefag i faget eller alternativt lærere med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Mellemtrin: Fagene dækkes primært af lærere med liniefag i faget. Alternativt med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Udskoling: Fagene dækkes primært af lærere med liniefag i faget. Dansk, engelsk og kristendom i en 7.klasse, engelsk i to 8. klasser, idræt, tysk og samfundsfag i en 8. klasse, kristendom i to 9. klasser samt samfundsfag i en 9. klasse læses af lærere med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Undervisningen varetages af lærere, der har en faglig baggrund i samtlige fag i alle tre afdelinger. Generelle nøgletal Elever 2008/ / / /2012 Antal elever Antal specialklasser Antal klasser Antal elever i specialklasser Antal spor 3 (2 spor i 4., 6., 7. og 8. kl.) 3 (2 spor i 5., 7., 8. og 9. kl.) 3 (2 spor i 6., 8. og 9. kl.) 3 (2 spor i 7. og 9. kl.) Gennemsnitligt antal elever/klasse 22,8 22,8 22,1 22,4 Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (sept) 76,04 93,65 94,42 96,8 18

20 Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (marts) 83,03 90,89 95,66 94,16 Personale 2008/ / / /2012 Antal ansatte/årsværk 66, ,4 Antal fuldtidspædstillinger/årsværk 12 15, Antal fuldtidslærerstillinger/årsværk inkl.ledelsens unv.tid, spec.unvlærere, bh.kl.ledere ,3 Antal specialklasselærerstill. 6 10,75 Medarbejder pr. personaleleder ,28 16,28 Aldersprofil Se bilag 2 Se bilag 2 Se bilag 2 Se bilag 2 Kønsfordeling Se bilag 3 Se bilag 3 Se bilag 3 Se bilag 3 Sygefravær Se bilag 4 Se bilag 4 Se bilag 4 Se bilag 4 Personaleomsætning Se bilag 5 Se bilag 5 Se bilag 5 Udgår Antal ansøgere pr. opslået stilling - lærere 42, ,7 136 Antal ansøgere pr. opslået stilling - pæd Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr. lærere Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr. pæd Andel af ledere med afsluttet diplomuddannelse/cand. pæd - % Andel af ledere med moduler/dele af diplomuddannelse - % Andel af lærere/pæd med afsluttet diplomuddannelse - % Andel af lærere/pæd med afsluttede moduler/dele af diplom - % Økonomi * Kalenderår 2008/2009 Kalenderår % 25% 40% % 75% 100 % % 4 14% 10% 11% 2009/2010 Kalenderår /2011 Kalenderår /2012 Kalenderår 2011 * Regnskab - Skole * Regnskab - SFO * Budget Se bilag 6 Se bilag 6 Se bilag 6 Se bilag 6 * Overførte beløb - Skole * Overførte beløb - SFO * Nettoudgift/elev Udgift pr.elev til specialbistand Udgifter til dansk som 2 sprog Årligt gennemsnitligt unv.timetal for lær Aflyste timer, hvor elever er sendt hjem eller i SFO/SFK - % for skolen samlet * Lønomkostninger pr. elev/specialklasser * Lønomkostninger pr. elev/normalklasser 0,13 0,12 0, * Lønomkostninger pr. barn SFO * Bygningsomkostninger pr. elev

21 Kvalitative parametre (kommunalt, skolerne) 2008/ / / /2012 Fravær elever Se bilag 7 Se bilag 7 Se bilag 7 Se bilag 7 Søgning til ungdomsuddannelserne + Se bilag 8 Se bilag 8 Se bilag 8 Se bilag 8 udvikling seneste 3 år Søgning privatskole (samlet, bh.kl., indskoling, mellemtrin, udskoling) Afgangsprøveresultat samlet udvikling seneste 2 år, alle, piger, drenge Læseresultater 1. kl., 2.kl.(nt), 3. kl., 4. kl.(ekskl. 2007/2008) (nt), 6.kl(nt). 8.kl. (natl. test) Udvikling i læseresultaterne seneste 5 år kommunalt og pr. skole 1,2,3,4 kl. Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 11 Se bilag 11 Skoler trækker egne data og kommenterer i SR Se bilag 11 Se bilag 12 Se bilag 12 Medio august Se bilag 12 20

22 Aldersprofil på lærere og pædagoger 21

23 Kønsfordeling blandt lærere og pædagoger 22

24 Sygefravær skole Sygefravær SFO 23

25 Korrigeret budget kalenderår 2011 og

26 Elevfravær kl kl kl kl kl kl kl kl kl. RK RK RK Lovligt Ulovligt Sygdom Gennemsnit/dage /2010 3,2 2,5 0,0 0,6 0,6 1,1 5,7 5,9 6,8 Gennemsnit/dage /2011 3,1 2,8 2,4 0,6 0,5 1,1 5,7 6,3 7,1 Gennemsnit/dage /2012 3,8 3,3 2,5 0,5 0,9 1,2 5,3 5,8 6, kl kl kl kl kl kl kl kl kl. DR DR DR Lovligt Ulovligt Sygdom Gennemsnit/dage /2010 4,1 3,5 3,2 2,3 1,7 2,2 4,6 6,0 7,6 Gennemsnit/dage /2011 3,7 3,4 3,6 1,8 1,5 1,8 5,0 6,1 7,6 Gennemsnit/dage /2012 4,3 5,1 2,7 1,2 2,0 2,0 4,5 4,7 6,8 25

27 Uddannelsesønsker 26

28 Afgangsprøveresultater 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Dansk, Mdt. Dansk, Skr. Total ,2 7,9 7,8 7, ,8 8,5 6,6 6, ,4 8,3 7,5 7, ,7 8,4 7,2 7, ,1 8,7 7,1 7,3 27

29 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Dansk, Læs. Dansk, Ord. Dansk, Ret. Total ,1 7,9 6,8 6,6 8,1 6, ,1 6,1 6,4 6,6 7,7 7, ,4 7,2 7,1 6,1 9,0 7, ,9 7,4 5,2 5,9 7,1 7, ,0 8,0 6,1 6,3 8,0 8,1 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Matematik, Færd. Matematik, Prob. Total ,9 8,5 8,1 7, ,8 8,9 8,9 8, ,4 8,8 8,6 8, ,2 7,9 7,3 7, ,2 8,5 7,7 7,8 28

30 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Biologi, Skr. Fys/kemi, Prak./mdt. Total ,1 7,2 7,5 6, ,2 7,6 6,8 6, ,8 9,8 8,5 7, ,4 8,4 6,5 6, ,7 8,5 6,2 7,1 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Engelsk, Mdt. Fransk VF, Mdt. Fransk VF, Skr. Total ,3 8,3 7,9 7,5 9,4 8, ,8 8,5 10,5 8,9 7,8 7, ,6 8,3 9,0 8,1 7,2 7, ,5 8,5 9,1 8,0 8,6 8, ,4 8,8 12,0 7,5 7,8 8,1 29

31 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Historie, Mdt. Krist., Mdt. Samf., Mdt. Total ,6 9,4 8,4 8, ,1 8,6 7,4 7,6 8, ,4 9,1 7,1 9,2 8, ,3 9,4 7,9 6, ,3 8,2 5,5 8,2 7,4 8,3 Læseresultater 1. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

32 Læseresultater 2. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR Læseresultater 3. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

33 Læseresultater 4. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

34 Udvikling i resultater sikker 40 middel usikker klassetrin DR DR DR DR sikker 40 middel usikker klassetrin DR DR DR

35 sikker middel usikker klassetrin 3 5 DR DR sikker middel usikker klassetrin 6 6 DR

36 Samlet vurdering af skolens faglige udvikling På baggrund af de foregående beskrivelser og nøgletal, vurderer vi samlet, at skolens faglige udvikling fortsat er i en god proces: Skolen har uddannede eller næsten uddannede ressourcepersoner i: Dansk, matematik naturfag, idræt, engelsk, AKT, læsevejledning, Reading Recovery, specialundervisning og IT. Ledelsen har et tæt samarbejde med undervisningsvejledere og ressourcepersoner om den professionelle udvikling på skolen. Undervisningsvejlederne tager ansvar og har legitimitet blandt fagkolleger. Undervisningsvejlederne har skabt en udviklingsorienteret kultur i fagteamene. Lærerne møder talstærkt op til fagteammøder. Ledelsen har afholdt fagteamudviklingssamtaler i fagene N/T, dansk, engelsk, matematik og idræt med fokus på undervisningsdifferentiering, aktionslæring og læsning i fagene. Ledelsen oplever, at undervisningsvejlederne nu fremover i højere grad kan overtage udviklingen af faget uden ledelsen som tovholder på møderne. Det fysiske læringsrum indgår som noget helt naturligt i alle afdelinger: fagets trinmål, karakteristika og evalueringsformer. Klasserum, undervisningslokaler i de faglige miljøer og fællesrum er inddraget i det fysiske læringsrum på hele skolen. Fagligheden i undervisningen understøttes af, at lærerne underviser i deres liniefag, alternativt i fag, hvor de har merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Skolens elever inclusive eleverne i Dronninggårdklasserne har gennemført de nationale tests til over middel i gennemsnit. Udskolingens elever inddrages som ambassadører for skolen på orienteringsmøder med forældre til kommende 0. klasse samt til møde med forældrene i 6. klasse. Der er øget fokus på inddragelse af IT i undervisningen, herunder fokus på afdækning af IT-kompetencer hos lærerne med henblik på en udvikling af disse. Afgangsprøverne er fastholdt på tidligere års niveau. 35