1. Præsentation af skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Præsentation af skolen"

Transkript

1 Dronninggårdskolen Skoleredegørelse 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen... 2 Skolens struktur Arbejdsgrundlag... 2 Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST... 2 Dronninggårdskolen kendetegnes ved... 3 Skolens pædagogiske principper Perioden der gik... 4 En sammenhængende skoledag i indskolingen... 4 Tidlig start i SFO... 5 Besøg i udskolingen... 6 ESCO... 6 Udvidelse af Dronninggårdklasserne... 6 Skolestruktur... 6 Læsning i fagene Redegørelse for de et-årige indsatsområder... 8 Udviklingsområde 1 det professionelle miljø... 8 Medarbejdernes professionsforståelse... 8 Undervisningsvejledere... 8 Fagkoordinatorer/fagteam Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen Teamarbejde Ledelsen som team Aktionslæring Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Udviklingsområde 2 undervisningsdifferentiering Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Udviklingsområde 3 inklusion Skolens inklusionsforståelse Specialcenteret/ressourcecenteret Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Faste nøgletal, regnskab og budget Afgangsprøver Afgangsprøver Nationale tests Liniefagsdækning Skolens planlagte undervisningstimer Personaleomsætning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevfravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sygefravær... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Søgemønster til skolen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Regnskab Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. Samlet vurdering af skolens faglige udvikling

3 1. Præsentation af skolen Dronninggårdskolen Rønnebærvej Holte Tlf.: Skoleleder: Suzanne Henningsen. Pr. 1. august 2012: Gitte Moltzen Skolebestyrelsesformand: Lise Holten. Pr. 1. august 2012: Camilla Dolberg Schmidt Skolens struktur Dronninggårdskolen er en afdelingsopdelt skole med indskoling (0.-3. kl.), mellemtrin (4.-6. kl.) og udskoling (7.-9. kl.). Til Dronninggårdskolen er knyttet en specialklasserække til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret. Afdelingen, skoleafdeling og SFO, består af 4 klasser, der dækker hele skoleforløbet med 7 børn i hver klasse. Tina Lynghøj er afdelingsleder for skoledelen. Anne-Mette Hahn er afdelingsleder for SFO-delen. Skolens ledelse består af en skoleleder (Suzanne Henningsen/Gitte Moltzen), en administrativ afdelingsleder (Marianne Kristensen), en afdelingsleder for indskolingen (Jennie Eckardt), en afdelingsleder for mellemtrinnet/souschef (Anne Møller Boysen), en afdelingsleder for fritidsdelen (William Th. Nielsen) og en sekretariatsleder (Lone Fich Holmbjerg Jensen). Arbejdsgrundlag Værdigrundlaget på Dronninggårdskolen - FRAMST Vi er faglige. Vi er rummelige. Vi er ansvarlige i relationen. Vi debatterer menneskesyn. Vi udviser synlighed. Vi skaber tryghed. 2

4 Dronninggårdskolen kendetegnes ved Vi vil være kendt som en troværdig organisation/skole, som gør det, vi siger, vi gør, og vore handlinger er i overensstemmelse med vore værdier. Ledelse, medarbejdere og forældre har dialog baseret på en anerkendelse af professionsidealet. Respekten for den enkeltes arbejde er i højsædet. Ledelsen sikrer tydelige rammer og sørger for, at de rigtige omstændigheder, for at den enkelte medarbejder kan løfte opgaven, er til stede. Hermed kan kravene til arbejdet indfries, opgaverne løftes og arbejdsglæden bevares. Ledelsen er synlig og tydelig og har tid til at lytte. Skolens pædagogiske principper Skolens arbejde bygger dels på Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Rudersdal Kommune, dels på centrale, kommunale og lokale arbejdstidsaftaler. Skolebestyrelsen udarbejder skolens pædagogiske principper i samarbejde med skolens ledelse og øvrige personale. Ledelsen opstiller klare mål og rammer for arbejdet med en tydelig ansvarsfordeling og beskrivelse af forventninger til personale, elever og forældre. 3

5 2. Perioden der gik Udover arbejdet med indsatsområderne, som beskrevet i redegørelsen for de et-årige indsatsområder, har følgende begivenheder og tiltag haft væsentlig betydning for Dronninggårdskolen i skoleåret : En sammenhængende skoledag i indskolingen I forbindelse med budgetforliget blev der indført en besparelse på omkring kr ,- på hver skole i Rudersdal kommune. Med afsæt i denne centrale beslutning, ønskede vi på Dronninggårdskolen at tage det første skridt til en omlægning af skoledagen. I første fase i indskolingen. Vi ønskede at skabe bedre og mere trygge pauser for børnene i indskolingen i løbet af skoledagen, samt benytte personalets faglige kompetencer optimalt. Intentionen var at tilrettelægge skoledagen således, at frikvartererne / pauserne blev sammenlagt og organiseret som SFO-aktiviteter, og skoledagen blev foreslået forlænget til kl Vi ønskede at skabe sammenhæng mellem leg og læring samt at skabe fleksibilitet i personalegruppen til at indgå i andre samarbejdsrelationer for at understøtte udviklingen af det professionelle miljø. For personalet ville den ændrede struktur betyde: At lærerne kan undervise mere, da tilsynstiden (50 timer/fuldtidsansat) omdannes til uv-tid. At der skabes mulighed for at tilrettelægge tolærertimer i undervisningen. At pædagogerne bringer deres kompetencer i spil i organiserede aktiviteter sammen med børnene i SFO-modulerne. SFO-modulerne vil give mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes i en fast struktur, samt indgå i praksis- og aktionslæringsforløb med øvrige kolleger på skolen. At den planlagte arbejdstid, der veksler mellem skole- og SFO-aktiviteter, understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som får indblik i hinandens arbejde med børnene. Pædagogernes og lærernes kompetencer udnyttes bedst muligt til gavn for børnene. At lærerne vil kunne arbejde med elevsamtaler, skolehjemsamarbejde og lignende i løbet af skoledagen. For børnene ville den ændrede struktur betyde: At dagen indeholder en vekselvirkning mellem undervisning og SFO aktiviteter, som i højere grad tilgodeser barnet. At frikvartererne er organiseret i trygge, strukturerede rammer med flere voksne. 4

6 At børn med særlige behov har støtte og struktur også i frikvartererne/sfomodulerne. Forslaget blev behandlet i skolens MED-udvalg og i Skolebestyrelsen med meget kort varsel pga. skolens korte arbejdsproces i samarbejde med Skole og Familie. Der var i første omgang en stor modstand mod projektet fra personalet i indskolingen, hvorimod forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen kunne tilslutte sig ideerne i modellen. Der blev nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med ledelse, lærere og pædagoger, der konstruktivt arbejdede videre med modellen. En revideret model blev præsenteret på et ekstraordinært skolebestyrelsesmøde, hvor der blev givet grønt lys for igangsættelse i en testperiode i skoleåret Ledelsen besluttede imidlertid på baggrund af tilbagemeldinger fra Skole og Familie samt de faglige organisationer at udskyde igangsættelsen med henblik på en kvalificering af projektet samt processen. Det er derfor besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe næste skoleår med ledelse, lærere og pædagoger i indskolingen, der arbejder med projektmodning, procesbeskrivelse, gennemførelse samt evaluering med henblik på en implementering i skoleåret Tidlig start i SFO En anden beslutning afledt af budgetforliget var tidlig start i SFO for de kommende børn i børnehaveklassen. Skolen udarbejdede en plan for modtagelsen af de nye børn i et tæt samarbejde mellem ledelse og pædagoger, som kunne tage imod de nye børn en festlig 1. maj morgen med morgenmad og velkomst. Det er pædagogerne i de kommende 0. klasser, der er de faste voksne omkring børnene om formiddagen. Denne organisering betyder, at pædagogerne i hverdagen sammen med børnene får et indgående kendskab til dem, således at klassedannelsen kan ske under hensyntagen til de enkelte børn og grupper samt at børnene er trygge og trives i indskolingens fysiske rammer, når de begynder i 0. klasse den 15. august. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forløbet tilstræbte pædagogerne at skabe en glidende overgang mellem børnehave og skole. Vores overordnede mål har været at skabe tryghed og udvikle gode relationer for børnegruppen. Hverdagen var derfor tilrettelagt i strukturerede rammer med rutiner og genkendelighed. SFK lokalet var den primære fysiske ramme for ca. 70 børn. Derudover blev uderummet, gymnastiksalene, kreaværkstedet, musik og hjemkundskabslokalerne brugt til forskellige skiftende aktiviteter i mindre grupper. Af hensyn til børnenes eget overblik og den daglige logistik var børnene delt op i tre stamgrupper. Sammensætningen af grupperne havde ikke indflydelse på den senere klassedannelse. Det er pædagogernes vurdering, at den fysiske samkøring af den samlede gruppe har været en fordel for både børnenes relationsdannelse og de voksnes kendskab til børnene. Dette og tilvænningen til rytmer og rammer giver forbedrede muligheder for en tryg skolestart. Efter tilbagemeldinger fra skolens øvrige personale og forældre at dømme, har den tidlige start i SFO levet op til intentionerne på en meget tilfredsstillende måde. 5

7 Besøg i udskolingen Der har i dette skoleår været interesse for at høre om organiseringen af vores udskoling blandt udskolinger i såvel andre kommuner som internt i kommunen. Lærerne i udskolingen har udviklet en præsentation af deres arbejde: fleksibelt skema, ny klasse dannelse, faglige miljøer og ansvarliggørelse af eleverne. Videndelingen foregår dels på skolen dels ved at lærerne tager ud på andre skoler med deres præsentation. Ved præsentationer på skolen inddrages udskolingens elever. ESCO Skolen etablerede en arbejdsgruppe i efteråret 2011 i forlængelse af kommunens igangsættelse af projektet. Der var stor interesse blandt personalet for at deltage, og vi valgte at inddrage alle interesserede i gruppen for at konsolidere projektet bedst muligt på skolen. Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder hen over året. Repræsentanter fra NCC har deltaget på et møde, hvor vi ønskede en konkret tilbagemelding på indgåede aftaler, da vi har oplevet, at aftalte deadlines med NCC ikke blev overholdt. Dette forhold har været en udfordring for legitimeringen af projektet på skolen. Skolen valgte at udskrive en intern konkurrence for at involvere og bevidstgøre eleverne om projektet, hvilket er delvist opfyldt. I forbindelse med projektet stod NCC for en udskiftning af ventilationen i SFKlokalerne samt i festsalen. Denne udskiftning blev desværre ikke gennemført på aftalt tid, og fik på grund af det langstrakte forløb konsekvenser for det fysiske arbejdsmiljø i SFK. Der blev i den forbindelse gennemført en APV om det fysiske arbejdsmiljø med inddragelse af arbejdsmiljøkonsulenten i Rudersdal Kommune. Arbejdsmiljøgruppen følger op på denne undersøgelse. Udvidelse af Dronninggårdklasserne Pga. stort behov for at kunne tilbyde elever i kommunen en plads i Dronninggårdklasserne, blev det i foråret besluttet at udvide afdelingen fra 4 til 5 klasser næste skoleår. Det blev besluttet at udvide afdelingen ved at inddrage et klasseværelse på vores IT/historiegang med den konsekvens, at skolen i samarbejde med Rudersdal Ejendomme og Skole og Familie har igangsat en mindre lokalerokade, som skal stå færdig ved skoleårets start 1. august Skolestruktur Den ændrede skolestruktur ved sammenlægningen af to skoler i Birkerød samt pensionering af skolelederen på Trørødskolen har medført en mindre skolelederrokade. Pr. 1. august 2012 vil skolelederen på Dronninggårdskolen efter 10 år som skoleleder på Dronninggårdskolen overtage posten på Trørødskolen. Skolelederen på Ny Holte skole vil overtage posten på Dronninggårdskolen. Skolelederrokaden blev besluttet og meldt ud ultimo februar. Medarbejderne på skolen var ikke forberedt på en ny organisering, men har arbejdet konstruktivt fremadrettet på at understøtte beslutningen. Læsning i fagene Skolens ene læsevejleder har været sygemeldt en del af skoleåret, hvilket har betydet, at arbejdet ikke er gennemført som beskrevet i indsatsområderne I skoleåret har arbejdet med læsning i fagene derfor været understøttet på følgende måde: 6

8 Fagteamene i dansk og matematik har vurderet behovet for læse- og matematik tests, der ligger ud over de obligatoriske tests, herunder de nationale tests. Samarbejdet mellem læsevejledere og undervisningsvejlederen i dansk er blevet udviklet via konkrete forløb, herunder planlægning af temadag om læsning i fagene i august Læsevejledere har været på dagsordenen med særligt punkt på alle afdelingsmøder om læsning i fagene (mini, midi, maxi) med f.eks. læringsstrategier, videndeling, undervisningsdifferentiering i læsning m.m. Ledelsen har understøttet indsatsområdet ved FUS i foråret Læsevejlederne og ledelsen har løbende sparrings- og evalueringsmøder om arbejdet med udvikling af læsning i fagene. Skolens anden læsevejleder har intensiveret sit samarbejde med undervisningsvejlederen i dansk, et samarbejde der fortsat er sat fokus på næste skoleår, jf. Skoleaftalen for Dronninggårdskolen for læsevejleder og undervisningsvejleder i dansk. 7

9 3. Redegørelse for de et-årige indsatsområder Udviklingsområde 1 det professionelle miljø Medarbejdernes professionsforståelse Undervisningsvejledere Undervisningsvejlederne i dansk og matematik har som færdiguddannede undervisningsvejledere arbejdet som beskrevet i Skoleaftalen for Dronninggårdskolen (uddrag): Holde sig ajour med forskningen og udviklingen af faget. Opsøgende virksomhed i forhold til kolleger, herunder indkalde til udviklings- og sparringsmøder med fagkolleger o Afholde "caféeftermiddage" for fagteamet eller dele af fagteamet o Sætte fokus på undervisningsdifferentiering i faget o Sætte fokus på inklusion Deltagelse i kollegers undervisning efter aftale. Herunder sparring og coaching Samarbejde med læsevejledere om faglig læsning Deltager i videocoaching efteruddannelsesforløb. Tovholder i sparring med kolleger. Undervisningsvejlederne i idræt og naturfag blev færdiguddannede i marts 2012, og har arbejdet med følgende som beskrevet i Skoleaftalen for Dronninggårdskolen : Afdækker fagets status på skolen i samarbejde med faggruppens lærere Vejlederen i naturfag inddrager fortsat Handleplan for naturfag i arbejdet Samarbejder med ledelsen om målfastsættelse for faget i det kommende skoleår Tovholder for faggruppens arbejde med målsætningen for faget Igangsætter faggruppens arbejde med at udvikle undervisningen Igangsætter faggruppens arbejde med udvælgelse af læringsmaterialer Coacher/sparrer den enkelte lærer i faggruppen i forhold til dennes undervisning Koordinerer relevant samarbejde med andre faggrupper/fagkoordinatorer Møder med ledelsen samt undervisningsvejledere i dansk og matematik. Undervisningsvejlederen i engelsk, der uddannes i utakt med undervisningsvejlederne i idræt og naturfag har afsluttet sit vejledningsmodul i marts Vejlederen har arbejdet som beskrevet ovenfor. Ledelsen har i forbindelse med MUSsamtalen haft samarbejdet med undervisningsvejlederne på dagsordenen, og der er en meget klar indikation på, at samarbejdet værdsættes meget højt af den enkelte lærer. Jf. nedenstående citater fra samtalerne: Beskriv, hvordan du kunne tænke dig at samarbejde med undervisningsvejlederne : XX! heldig med XX som samarbejdspartner i 7. klasse. xx er god til at dele viden, ideer, tager ansvar! 8

10 YY er fantastisk. YY fodrer med inspiration, let overkommelige ideer, "nu skal vi huske" ZZ gør et fremragende arbejde. Det fungerer godt! Inspiration og supervision. Jeg vil meget gerne have besøg af undervisningsvejlederne i min undervisning med efterfølgende sparring. Ledelsen (skoleleder og afdelingslederne for mellemtrin og indskoling) har haft møder med undervisningsvejlederne efterår og forår. Med følgende punkter på dagsordenen: Videocoaching. Hvordan kan vi styrke, at undervisningsvejlederne i højere grad anvendes som ledere af lærings- og reflektionsprocesser? Undervisningsvejledernes praksis lige nu. Vision for undervisningsvejlederpraksis i alle fagene, inclusive inklusionsvejleder Skoleaftalen Ledelsen har haft FUS efterår og forår med fagteamene i de fag, der dækkes af undervisningsvejlederne, og vi kan på baggrund af disse fagudviklingssamtaler konkludere, at undervisningsvejlederne har legitimitet i faggrupperne til at varetage opgaven som udviklingsagenter i det enkelte fag. Efterår 2011: Aktionslæringsforløbet processen hvor er I? Handleplanen hvordan arbejder I med denne? (gælder dansk/læsehandleplan, matematik og naturfag) Forår 2012: Opfølgning og evaluering på aktionslæringsforløbet Generelt hvad har vi lært, som vi vil bruge fremadrettet? Opsamling på faglig læsning 1) Fortæl om din VIGTIGSTE læringspointe i dit aktionslæringsforløb/plenum 2) Gruppearbejde en repræsentant fra hver afdeling reflekterer og debatterer sammen over vedlagte spørgsmål omhandlende læsning i fagene og på baggrund af denne refleksionsdebat fremlægger I idéer i plenum til, hvordan vi kommer videre med arbejdet med læsning i fagene 3) Læsevejleder/danskvejleder hvilke opgaver tænker I er naturligt fordelt og hvilke tænker I, at der er sammenfald omkring Derudover vil vi gerne høre lidt om jeres generelle forventninger til begge vejlederfunktioner sum med sidemakkeren vi samler op i plenum. 9

11 Fagkoordinatorer/fagteam Undervisningsvejlederne varetager fagkoordinatoropgaven for deres respektive fag (dansk, matematik, engelsk, naturfag og idræt). Undervisningsvejlederne og ledelsen har et tæt samarbejde og sparring med de øvrige fagkoordinatorer i udvikling af fagene/faggruppernes arbejde. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen I forlængelse af pilotprojektet i skoleåret har teamene arbejdet med en anderledes skoledag, med fokus på at afprøve børnenes forskellige måder at lære på. Der har især været aktiviteter udenfor klasserummet. Lærere og pædagoger har været fælles om planlægningen og udførelsen. Dagens organisering og samarbejdet mellem lærere og pædagoger har medvirket til at understøtte børnenes udvikling og potentiale for at lære. Erfaringerne har vist, at der har været en større mulighed for undervisningsdifferentiering og anvendelse af personalets forskellige kompetencer. Klassepædagogernes aktivitetsplaner har synliggjort personaleressourcerne i teamene og har været medvirkende til, at planlægningen af fællesforløb har været mere fleksibel. I dette skoleår har der været afholdt et fælles temamøde for lærere og pædagoger for at fremme en fælles forståelse af læringsperspektivet. Der har været fokus på overgangen fra skole til SFO, skole-hjem samtaler, organisering af klassens time samt en teamøvelse. Erfaringen viser, at der er en stor opbakning fra personalets side til sådanne arrangementer. Der arbejdes videre med fælles kursusforløb for lærere og pædagoger i Teamarbejde En arbejdsgruppe, bestående af SFO- afdelingsleder, administrativ afdelingsleder og skoleleder ønskede at undersøge, hvad det er, de velfungerende team kan. Vi ville tage udgangspunkt i en afdækning af skolens mødekultur samt undersøge og dokumentere teamsamarbejdet på Dronninggårdskolen med henblik på teamenes udvikling. Vi ønskede at analysere, hvad teammøderne betyder: for teamets praksis? for den faglige udvikling? for børnene? for forældresamarbejdet? for organisationen? På denne baggrund ønskede vi at udarbejde retningslinier/videndeling for mødeafvikling på Dronninggårdskolen på alle niveauer, som tilgodeser vores kerneydelse: børns læring og udvikling. 10

12 Indsatsområdet blev ikke gennemført pga. prioritering af andre opgaver på skolen. Jf. afsnit 1. Året, der gik. Ledelsen som team Skolens ledelsesteam har 3 års erfaring som team og har valgt at lægge energi i udviklingen af teamsamarbejdet. I foråret 2011 blev der foretaget en 360º lederevaluering i Rudersdal Kommune, og derudover blev vi af en konsulent introduceret til Enneagram, et typeværktøj som bl.a. afdækker motiver, værdier og behov. Ledelsen har arbejdet med teamudvikling fælles og individuelt: Den enkelte afdelingsleder gav lige efter sommerferien en overordnet tilbagemelding til personalet (respondenterne) vedr. de indsatsområder, lederen på baggrund af undersøgelsen har valgt at arbejde videre med i sin ledelsesudvikling. For en af lederne var respondentgruppen så lille, at respondentgruppen ikke fik en samlet tilbagemelding. Teamet har delt lederevalueringerne internt i teamet. På baggrund af Lederevalueringen for ledelsesteamet på Dronninggårdskolen har teamet arbejdet med teammedlemmernes egen ledelsesudvikling i samarbejde med ekstern konsulent i foråret Aktionslæring Aktionslæringsforløb er gennemført med fokus på undervisningsdifferentiering/inklusion. Aktionslæringsforløbene, der er gennemført for 2. år i træk, var tænkt som en opgave, alle lærere skulle gennemføre. På efterbehandlingen på ledelsens FUS med fagteamene blev det klart for ledelsen, at nogle af lærerne ikke havde gennemført det planlagte forløb. Forløbene blev igangsat af undervisningsvejlederne, og alle lærere skulle udarbejde en kontrakt som dokumentation til ledelsen. Undervisningsvejlederne havde i første omgang ikke legitimitet i fagteamene til at igangsætte forløbene, idet lærerne mente, at de havde gennemført aktionslæringsforløb det foregående år. Ledelsen gik derfor ind i arbejdet med igangsættelsen i samarbejde med undervisningsvejlederne. I aktionslæringsforløbene, der blev gennemført hen over vinteren, valgte flere lærere at planlægge forløb på tværs af afdelinger. Igen i år blev aktionslæringsforløbene positivt evalueret af flere af de lærere, der havde gennemført forløbet. Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Personalet har en professionel tilgang til deres arbejde, hvilket kommer til udtryk i følgende sammenhænge: Fagteammøder Afdelings- og årgangsteammøder 11

13 Klasseteammøder Gennemførte aktionslæringsforløb Personalemøder med ledelsen Skolens udvalg Forældresamarbejde Dokumentation: dagsordener, referater samt ledelsens deltagelse i møder. Skolens ressourcepersoner tager professionelt ansvar og er i en kontinuerlig professionel udvikling. For at fastholde denne udvikling, skal ledelsen fortsat være tydelig og deltagende både mht. målfastsættelse, rammesætning, opfølgning og sparring. Den kommende indsats med indsatsområdet vil være med fokus på målfastsættelse og feedback til eleverne i alle fag. 12

14 Udviklingsområde 2 undervisningsdifferentiering På baggrund af sidste års afdækning af læreres og pædagogers forståelse af undervisningsdifferentiering har skolen arbejdet med indsatsområdet på følgende måde: Undervisningsvejlederne har sat undervisningsdifferentiering på dagsordenen på fagteammøder. Aktionslæringsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering, og inklusion. Ledelsen har gennemført WT og opfølgende MUS med fokus på praksis med undervisningsdifferentiering og inklusion. Fagteamene i matematik og sprogfag har haft fokus på anskaffelse af undervisningsmateriale, der understøtter undervisningsdifferentiering (pulje fra BSU, 2010) Alle lærerne på skolen inddrager i udstrakt grad principperne for CL (Cooperative Learning) i undervisningen. Eleverne i alle afdelinger er trygge med denne organiseringsform og kan indgå i organiseringen uden særlig instruktion. (Dokumenteret via MUS og WT). Fagteamene drøfter og videndeler undervisningsforløb og -materialer, hvor undervisningsdifferentiering indgår som det bærende element i planlægningen af undervisningen. (Dokumentation: referater af fagteammøder) Læsning i fagene har været på dagsordenen på afdelingsmøder og på FUS. Der skal fortsat være fokus på indsatsområdet i alle fag, og undervisningsvejlederen i matematik arbejder med dette i fagteamet som et særligt indsatsområde for det kommende skoleår. Indretningen af det fysiske læringsmiljø som en understøttende faktor i elevernes læring har i flere år haft stor opmærksomhed på skolen i alle fagteam. Dette arbejde sker som en integreret del af fagteamarbejdet. Idrætsudvalget har som noget særligt fokus på det fysiske læringsmiljø i det kommende skoleår, hvilket fremgår af arbejdsbeskrivelsen for undervisningsvejlederen i idræt i skoleaftalen Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Undervisningsdifferentiering vil fortsat være et indsatsområde for arbejde i alle fag, der følges op via møder mellem undervisningsvejlederne og ledelsen. I ledelsens MUS og TUS i det kommende år vil undervisningsdifferentiering være på dagsorden som en del af fokus på lærernes løbende tilbagemelding til eleverne om deres resultater i undervisningen. 13

15 Udviklingsområde 3 inklusion Skolens inklusionsforståelse I arbejdet med skolens inklusionsforståelse, har vi i gjort følgende: Gennemført fælles skolekursus i efteråret (2x3 timer) i inklusionsforståelse med Rasmus Alenkær PU har igangsat processer med personalet, der understøtter udvikling af en inklusionsforståelse i praksis. Trivselsudvalget har færdiggjort skolens trivselsplan (Lovpligtig Antimobbestrategiplan) Ledelsen har afholdt MUS, hvor arbejdet med inklusion har været på dagsordenen. Inklusion har været på dagsordenen på skolebestyrelsens seminar i januar med oplæg fra udviklingskonsulent Morten Kliim-Due (Skole og Familie),en lærer fra Høsterkøb skole, der fortalte om sin inklusionspraksis samt oplæg fra den ene af skolens egne AKT-lærere om AKT-arbejdet på Dronninggårdskolen. MED-udvalget havde skolens inklusionsforståelse på dagsordenen på MEDseminar i marts Skolebestyrelsens møde med forældrerådene i maj havde inklusionsforståelse på dagsordenen. Evalueringsudvalget har arbejdet med forslag til afdækning og evaluering af processen med udvikling af skolens inklusionsforståelse. Ugentlig åben rådgivning med skolens psykolog, koordinerende lærer fra specialcenteret, undervisningsvejleder i specialundervisning (inklusionsvejleder) samt relevante ressourcepersoner. Inklusionsvejlederen har indgået i arbejdet i samarbejde med ledelse og ovennævnte udvalg frem til sin barsel februar Vejlederen vil være tilbage fra barsel januar Skolen har børn i alle afdelinger, der er inkluderet. Lærere og støttelærere fra specialcenteret arbejder professionelt i løsningen af opgaven. Den enkelte medarbejder skal kende mulighederne for handling, når vedkommende møder sit inkompetence-niveau. Dette skal der fortsat sættes fokus på i det videre arbejde med indsatsområdet. Uddrag fra MUS samtaler i : Hvad er inklusion for dig? Nonsegretion. Fremover ikke udskille. Der skal være plads til alle i en folkeskole. Når børn trives og samtidig lærer noget. God inspiration fra Rasmus Alenkærs model med de tre "inklusionsarenaer". Alle børn skal opleve, at de er en del af fællesskabet. Meget fokuseret på fællesskabet frem for fagligheden. 14

16 Alle eleverne i klassen føler trivsel og er åbne for at lære. At alle føler sig hørt, set, anerkendt og føler sig som en del af fællesskabet. Den enkelte føler sig ansvarlig for sin egen og andres undervisning og velbefindende. I begyndelsen troede jeg på "den store bus" og overvejede, om jeg fortsat skulle være lærer. Men på baggrund af en tydeligere forståelse af, hvad det handler om er de tanker revurderet. Jeg vil gerne inkludere, men synes, at det er svært at få tid til de elever, der har behov især når de pågældende elever ikke selv gør opmærksom på det. Det er en professionel tilgang, ligger i en menneskeforståelse. Men er stadig i tvivl om, hvad ordet dækker, men Rasmus Alenkærs model gav god mening. Plads til alle. Der er forskel på børn, der inkluderes og de børn, der har andre vilkår/udfordringer. Det er positivt, at de børn kan spejle sig i nogle typer børn, der ikke ligner dem selv. Alle skal føle sig set, hørt og forstået. Inklusion er i forvejen en del af din daglige praksis. Du ønsker viden omkring de udfordringer de børn, du skal inkludere, måtte have. Dette bør være i form af formaliserede overleveringer, hvor fagfolk kan ovelevere. Du oplever ikke noget behov for en særlig uddannelse. Du er bekymret for inklusionsopgaven. Du oplever blandt andet arbejdet med XX som meget svært. AM pointerer, at XX ikke er inklusionsbarn i den inklusionsforstand, som kommunen taler om. Når vi taler inklusion i den brede forstand, så er det børn med fysiske handicap eller diagnoser, der berettiger dem til støtte og så længe der ikke er tale om det, så er det børn, der skal gå i Folkeskolen. Dermed ikke sagt, at det er let. Dit ambitionsniveau er meget højt, og det kan kollidere med børn som XX tilgang og møde med læring. Inklusion er at tilgodese forskellige børns behov i både faglige og sociale sammenhænge. Det er vigtigt at se barnet som en del af en helhed (systemisk). Du mangler viden om særlige elever, og du føler dig ikke umiddelbart parat til at tage ansvaret for forskellige diagnosebørn. Du er parat rent følelsesmæssigt, men du mangler VIDEN. Inklusion kræver tid ekstra tid f.eks. i forbindelse med skole/hjemsamarbejdet. Du betragter det som en meget vigtig opgave både at inkludere og have fokus på vigtigheden af at de øvrige børn også er en del af inklusionen (systemisk). Specialcenteret/ressourcecenteret Specialcenteret herunder samarbejdet med Forebyggelse og Rådgivning via skolens psykolog vil være en vigtig omdrejningsfaktor i arbejdet med inklusion. Det betyder, at der vil ske en ændring af organiseringen af specialcenteret/ressourcecenteret. Vedtagelsen af de nye regler for specialundervisning i folkeskolen, der træder i kraft det kommende skoleår, understøtter en mere inkluderende skole og betyder en ændret organisering af specialcenteret, herunder ændring af betegnelsen for centeret. 15

17 Ressourcecenteret vil derfor fremover blive ledet direkte af afdelingslederen for mellemtrinnet/souschefen, med den konsekvens at opgaven som koordinerende for specialundervisningen nedlægges. Ressourcecenteret skal i højere grad organiseres som et ressourcecenter (deraf navnet), som fleksibelt kan vejlede og understøtte lærere, elever og forældre i inklusionsarbejdet. Ressourcecenteret vil derfor fra 1. august bestå af souschefen, undervisningsvejlederen i specialundervisning (pr.1, januar 2013), skolens psykolog, læsevejledere, støttelærere, AKT-lærere, RR-lærere samt koordinerende for 2-sprogede. Konklusion for arbejdet med indsatsområdet Skolen har haft inklusionsforståelsen på dagsordenen, og der er en fælles forståelse i personalet for målet med inklusion: at alle har ret til at være en del af fællesskabet. Skolen skal fremadrettet arbejde med (ressourcecenteret er tovholder): Kommunikation internt og eksternt (herunder udarbejdelse af forældrefolder ved Trivselsudvalget) Struktur for interne arbejdsgange Ressourcepersoner tydeliggørelse af de faglige kompetencer, som skolen besidder, herunder systematisk videndeling med personalet i Dronninggårdklasserne Øget fleksibilitet i støtten til enkeltelever, klasser og personale 16

18 4. Faste nøgletal, regnskab og budget I følgende afsnit er de faste nøgletal, regnskabet og budgettet kommenteret af skoleleder indtil 1. august 2012 på de områder, som Suzanne har fundet grund til. Til sidst er relevante bilag og statistikker udleveret af Skole og Familieområdet indsat. Afgangsprøver 2011 Afgangsprøverne i 2011 lå generelt på et niveau højere eller på niveau med gennemsnittet i Rudersdal Kommune. I forhold til skolens egne afgangsprøveresultater gennem årene, ser vi, at skolen: Ligger på niveau for dansk mundtligt gennem årene (stigning i forhold til 2010) Ligger på niveau i dansk skriftligt gennem årene (svagt fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i dansk læsning gennem årene (svagt fald i forhold til 2010). Ligger under niveau i dansk retstavning gennem årene. Ligger under niveau i matematik færdighedsregning gennem årene. Ligger under niveau i matematik problemregning gennem årene. Ligger over niveau i biologi skriftligt gennem årene (fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i fysik/kemi i forhold til 2009 (fald i forhold til 2010). Ligger på niveau i engelsk gennem årene. Ligger på niveau i fransk mundtligt gennem årene. Ligger over niveau i fransk skriftligt sammenlignet med 2009 og Ligger under niveau i den obligatoriske projektopgave gennem årene. Afgangsprøver 2012 Afgangsprøverne i 2012 sammenlignet med 2011 i forhold til egne prøveresultater: Dansk læsning: Ligger på niveau med 2011 (7.95/7.9) Dansk retstavning: Ligger over niveau 2011 (8,02/7,1) Dansk, skriftlig fremstilling: Ligger på niveau med 2011 (7,12/7,2) Dansk, mundtlig: Ligger under niveau 2011 (8,07/8,7) Matematik, færdighedsregning: Ligger på niveau med 2011 (8,22/8,2) Matematik, problemregning: Ligger på niveau med 2011 (7,71/7,3) Engelsk mundtlig: Ligger over niveau 2011 (9,4/8,5) Fysik/Kemi: Ligger på niveau med 2011 (6,15/6,5) Biologi, skriftlig: Ligger under niveau 2011(7,68/9,4) Fransk, skriftlig: Ligger lidt under niveau 2011(7,79/8,6) Fransk mundtlig: Ikke offentliggjort, da kun elev gik til prøve Obligatorisk projektopgave: Ligger over niveau 2011 (9,61/8,8) Konkluderende bemærkninger vedrørende det samlede gennemsnit af afgangsprøverne: Skolens resultat er på niveau med Afgangsprøveresultatet vil altid være afhængig af den pågældende elevgruppe; generelt klarer eleverne på skolen sig godt til prøverne, men der er elever, der har personlige sejre i forhold til deres faglige udvikling, som ligger under skolens generelle gennemsnit. Udskolingens lærere italesætter den enkelte elevs faglige progression frem for et generelt højt karaktergennemsnit. 17

19 Nationale tests Dronninggårdskolens elever har gennemført de nationale tests til over middel i gennemsnit på alle klassetrin i alle fag. 6. klassetrin har i alle tre klasser placeret sig på over middel/klart over middel i alle kategorier i matematik. 6. klassetrin har i alle tre klasser placeret sig på over middel i alle kategorier i dansk 7. klassetrin har i begge klasser samt specialklassen placeret sig på over middel i alle kategorier i engelsk 8. klassetrin har i begge klasser placeret sig på over middel i alle kategorier i dansk. Lærerne giver udtryk for, at de er glade for de nationale tests og anvender dem aktivt i planlægningen og evalueringen af undervisningen. I det kommende skoleår, vil ledelsen sætte arbejdet med de nationale tests på dagsordenen på TUS. Liniefagsdækning Indskoling: Alle fag dækkes af lærere med liniefag i faget eller alternativt lærere med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Mellemtrin: Fagene dækkes primært af lærere med liniefag i faget. Alternativt med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Udskoling: Fagene dækkes primært af lærere med liniefag i faget. Dansk, engelsk og kristendom i en 7.klasse, engelsk i to 8. klasser, idræt, tysk og samfundsfag i en 8. klasse, kristendom i to 9. klasser samt samfundsfag i en 9. klasse læses af lærere med merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Undervisningen varetages af lærere, der har en faglig baggrund i samtlige fag i alle tre afdelinger. Generelle nøgletal Elever 2008/ / / /2012 Antal elever Antal specialklasser Antal klasser Antal elever i specialklasser Antal spor 3 (2 spor i 4., 6., 7. og 8. kl.) 3 (2 spor i 5., 7., 8. og 9. kl.) 3 (2 spor i 6., 8. og 9. kl.) 3 (2 spor i 7. og 9. kl.) Gennemsnitligt antal elever/klasse 22,8 22,8 22,1 22,4 Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (sept) 76,04 93,65 94,42 96,8 18

20 Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (marts) 83,03 90,89 95,66 94,16 Personale 2008/ / / /2012 Antal ansatte/årsværk 66, ,4 Antal fuldtidspædstillinger/årsværk 12 15, Antal fuldtidslærerstillinger/årsværk inkl.ledelsens unv.tid, spec.unvlærere, bh.kl.ledere ,3 Antal specialklasselærerstill. 6 10,75 Medarbejder pr. personaleleder ,28 16,28 Aldersprofil Se bilag 2 Se bilag 2 Se bilag 2 Se bilag 2 Kønsfordeling Se bilag 3 Se bilag 3 Se bilag 3 Se bilag 3 Sygefravær Se bilag 4 Se bilag 4 Se bilag 4 Se bilag 4 Personaleomsætning Se bilag 5 Se bilag 5 Se bilag 5 Udgår Antal ansøgere pr. opslået stilling - lærere 42, ,7 136 Antal ansøgere pr. opslået stilling - pæd Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr. lærere Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr. pæd Andel af ledere med afsluttet diplomuddannelse/cand. pæd - % Andel af ledere med moduler/dele af diplomuddannelse - % Andel af lærere/pæd med afsluttet diplomuddannelse - % Andel af lærere/pæd med afsluttede moduler/dele af diplom - % Økonomi * Kalenderår 2008/2009 Kalenderår % 25% 40% % 75% 100 % % 4 14% 10% 11% 2009/2010 Kalenderår /2011 Kalenderår /2012 Kalenderår 2011 * Regnskab - Skole * Regnskab - SFO * Budget Se bilag 6 Se bilag 6 Se bilag 6 Se bilag 6 * Overførte beløb - Skole * Overførte beløb - SFO * Nettoudgift/elev Udgift pr.elev til specialbistand Udgifter til dansk som 2 sprog Årligt gennemsnitligt unv.timetal for lær Aflyste timer, hvor elever er sendt hjem eller i SFO/SFK - % for skolen samlet * Lønomkostninger pr. elev/specialklasser * Lønomkostninger pr. elev/normalklasser 0,13 0,12 0, * Lønomkostninger pr. barn SFO * Bygningsomkostninger pr. elev

21 Kvalitative parametre (kommunalt, skolerne) 2008/ / / /2012 Fravær elever Se bilag 7 Se bilag 7 Se bilag 7 Se bilag 7 Søgning til ungdomsuddannelserne + Se bilag 8 Se bilag 8 Se bilag 8 Se bilag 8 udvikling seneste 3 år Søgning privatskole (samlet, bh.kl., indskoling, mellemtrin, udskoling) Afgangsprøveresultat samlet udvikling seneste 2 år, alle, piger, drenge Læseresultater 1. kl., 2.kl.(nt), 3. kl., 4. kl.(ekskl. 2007/2008) (nt), 6.kl(nt). 8.kl. (natl. test) Udvikling i læseresultaterne seneste 5 år kommunalt og pr. skole 1,2,3,4 kl. Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 9 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 10 Se bilag 11 Se bilag 11 Skoler trækker egne data og kommenterer i SR Se bilag 11 Se bilag 12 Se bilag 12 Medio august Se bilag 12 20

22 Aldersprofil på lærere og pædagoger 21

23 Kønsfordeling blandt lærere og pædagoger 22

24 Sygefravær skole Sygefravær SFO 23

25 Korrigeret budget kalenderår 2011 og

26 Elevfravær kl kl kl kl kl kl kl kl kl. RK RK RK Lovligt Ulovligt Sygdom Gennemsnit/dage /2010 3,2 2,5 0,0 0,6 0,6 1,1 5,7 5,9 6,8 Gennemsnit/dage /2011 3,1 2,8 2,4 0,6 0,5 1,1 5,7 6,3 7,1 Gennemsnit/dage /2012 3,8 3,3 2,5 0,5 0,9 1,2 5,3 5,8 6, kl kl kl kl kl kl kl kl kl. DR DR DR Lovligt Ulovligt Sygdom Gennemsnit/dage /2010 4,1 3,5 3,2 2,3 1,7 2,2 4,6 6,0 7,6 Gennemsnit/dage /2011 3,7 3,4 3,6 1,8 1,5 1,8 5,0 6,1 7,6 Gennemsnit/dage /2012 4,3 5,1 2,7 1,2 2,0 2,0 4,5 4,7 6,8 25

27 Uddannelsesønsker 26

28 Afgangsprøveresultater 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Dansk, Mdt. Dansk, Skr. Total ,2 7,9 7,8 7, ,8 8,5 6,6 6, ,4 8,3 7,5 7, ,7 8,4 7,2 7, ,1 8,7 7,1 7,3 27

29 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Dansk, Læs. Dansk, Ord. Dansk, Ret. Total ,1 7,9 6,8 6,6 8,1 6, ,1 6,1 6,4 6,6 7,7 7, ,4 7,2 7,1 6,1 9,0 7, ,9 7,4 5,2 5,9 7,1 7, ,0 8,0 6,1 6,3 8,0 8,1 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Matematik, Færd. Matematik, Prob. Total ,9 8,5 8,1 7, ,8 8,9 8,9 8, ,4 8,8 8,6 8, ,2 7,9 7,3 7, ,2 8,5 7,7 7,8 28

30 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK Biologi, Skr. Fys/kemi, Prak./mdt. Total ,1 7,2 7,5 6, ,2 7,6 6,8 6, ,8 9,8 8,5 7, ,4 8,4 6,5 6, ,7 8,5 6,2 7,1 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Engelsk, Mdt. Fransk VF, Mdt. Fransk VF, Skr. Total ,3 8,3 7,9 7,5 9,4 8, ,8 8,5 10,5 8,9 7,8 7, ,6 8,3 9,0 8,1 7,2 7, ,5 8,5 9,1 8,0 8,6 8, ,4 8,8 12,0 7,5 7,8 8,1 29

31 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3, ,0 1,0 DR RK DR RK DR RK Historie, Mdt. Krist., Mdt. Samf., Mdt. Total ,6 9,4 8,4 8, ,1 8,6 7,4 7,6 8, ,4 9,1 7,1 9,2 8, ,3 9,4 7,9 6, ,3 8,2 5,5 8,2 7,4 8,3 Læseresultater 1. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

32 Læseresultater 2. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR Læseresultater 3. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

33 Læseresultater 4. klasse sikker 40 middel usikker DR DR DR DR DR DR DR

34 Udvikling i resultater sikker 40 middel usikker klassetrin DR DR DR DR sikker 40 middel usikker klassetrin DR DR DR

35 sikker middel usikker klassetrin 3 5 DR DR sikker middel usikker klassetrin 6 6 DR

36 Samlet vurdering af skolens faglige udvikling På baggrund af de foregående beskrivelser og nøgletal, vurderer vi samlet, at skolens faglige udvikling fortsat er i en god proces: Skolen har uddannede eller næsten uddannede ressourcepersoner i: Dansk, matematik naturfag, idræt, engelsk, AKT, læsevejledning, Reading Recovery, specialundervisning og IT. Ledelsen har et tæt samarbejde med undervisningsvejledere og ressourcepersoner om den professionelle udvikling på skolen. Undervisningsvejlederne tager ansvar og har legitimitet blandt fagkolleger. Undervisningsvejlederne har skabt en udviklingsorienteret kultur i fagteamene. Lærerne møder talstærkt op til fagteammøder. Ledelsen har afholdt fagteamudviklingssamtaler i fagene N/T, dansk, engelsk, matematik og idræt med fokus på undervisningsdifferentiering, aktionslæring og læsning i fagene. Ledelsen oplever, at undervisningsvejlederne nu fremover i højere grad kan overtage udviklingen af faget uden ledelsen som tovholder på møderne. Det fysiske læringsrum indgår som noget helt naturligt i alle afdelinger: fagets trinmål, karakteristika og evalueringsformer. Klasserum, undervisningslokaler i de faglige miljøer og fællesrum er inddraget i det fysiske læringsrum på hele skolen. Fagligheden i undervisningen understøttes af, at lærerne underviser i deres liniefag, alternativt i fag, hvor de har merit i faget, anden uddannelse eller efteruddannelse i mere end 90 timer og/eller undervist i mere end 1000 timer. Skolens elever inclusive eleverne i Dronninggårdklasserne har gennemført de nationale tests til over middel i gennemsnit. Udskolingens elever inddrages som ambassadører for skolen på orienteringsmøder med forældre til kommende 0. klasse samt til møde med forældrene i 6. klasse. Der er øget fokus på inddragelse af IT i undervisningen, herunder fokus på afdækning af IT-kompetencer hos lærerne med henblik på en udvikling af disse. Afgangsprøverne er fastholdt på tidligere års niveau. 35

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skoleredegørelse 2010

Skoleredegørelse 2010 Skoleredegørelse 2010 Dronninggårdskolen Indholdsfortegnelse 1. Perioden, der gik... 1 2. Redegørelse for udviklingsplanens temaer... 7 Ledelse... 7 Det professionelle miljø... 10 Læringsgrundlag... 12

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret 2010-11 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE

Læs mere

Velkommen til Birkerød Skole

Velkommen til Birkerød Skole Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for.

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2012. Indhold: o Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i. o Tilsynsrapport for. Side 1 Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram

Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte

Læs mere

Inklusion en fortsat proces

Inklusion en fortsat proces Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen

Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Indholdet af LTU s virksomhedsplan 2011 har været drøftet både i bestyrelsen og MEDudvalget i løbet af december 2010.

Indholdet af LTU s virksomhedsplan 2011 har været drøftet både i bestyrelsen og MEDudvalget i løbet af december 2010. LTUs Virksomhedsplan 2011(version 22122010) En overgangsvirksomhedsplan fra skoleåret 2009/2010 til den kommende 2-årige virksomhedsplan, der skal være gældende for kalenderårene 2012-2013 1. Indledning

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15

Kvalitetsredegørelse 2014-15 Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF

Læs mere

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012

Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Indhold Det professionelle miljø... 3 1. Medarbejdernes professionsforståelse... 3 2. Teamsamarbejde... 3 3. Aktionslæring... 4 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Årsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten.

Årsberetningen bliver offentliggjort via skolens intranet og Skoleporten. Årsberetning for Ans Skole 2012 Årsberetningen giver indsigt i, hvad der er lagt vægt på i bestyrelsesarbejdet. Sammen med referater fra bestyrelsesmøderne giver dette et overblik over, hvad der har rørt

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende

Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende for skoleårene 2011/12 og 2012/13 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.

Frisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20. Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835

Læs mere

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole

Læs mere

Et billede af den nye ledelse

Et billede af den nye ledelse Foto taget januar 2016 Et billede af den nye ledelse Den nye ledelse på skolen i distrikt 4 vil gerne her give et lille billede af hvem vi er. Sammen med skolens medarbejdere på de tre matrikler vil vi

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen 2010-2012

Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen 2010-2012 Strategiplan for det professionelle miljø Dronninggårdskolen 2010-2012 Vi er faglige Vores værdier Vi er rummelige Vi er ansvarlige i relationen Vi debatterer menneskesyn Vi udviser synlighed Vi skaber

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.

2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere