Balancen mellem arbejdsliv og familieliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balancen mellem arbejdsliv og familieliv"

Transkript

1 Indledning Balancen mellem arbejdsliv og familieliv eller manglen på samme har gennem snart mange år været på dagsordenen, både i den politiske debat og i arbejdslivsforskningen. Det skyldes blandt andet Danmarks høje erhvervsfrekvens for kvinder samt ikke mindst den kendsgerning, at frekvensen er høj est for kvinder i den fødedygtige alder (Dan marks Statistik). Selvom Danmark også er førende, når det gælder udbudet af børneinstitutioner, føler mange selverhvervende kvinder (som de blev kaldt indtil for nog le årtier siden) sig stadig fanget i dobbeltarbejdet (en anden term fra en ikke så fjern fortid). Inden for de sidste år har også flertallet af småbørnsfædre fundet ud af, at deres rolle i familien kunne være en anden end forsørgerens. Men stadig er mænd i alderen år den gruppe på arbejdsmarkedet, der arbejder allermest (ibid.), og derfor oplever også stadig flere småbørnsfædre, at de har problemer med at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Tidsskrift for ARBEJDSliv har tidligere taget temaet Arbejdsliv og familieliv op i forskellige sammenhænge. I 1999 udgav vi et temanummer om Virksomhedens sociale ansvar (Kold m.fl. (red.)), hvor især en artikel af Tine Rostgaard om familievenlige arbejdsmarkedsstrategier i europæisk perspektiv var relevant. I temanummeret om Køn og arbejdsliv fra 2003 (Hansen m.fl. (red.)) behandlede Sidsel Lond Grosen & Karen Il Wol Knudsen samt Helle Bach & Peter Sidelmann temaet i artikler med cases fra henholdsvis tre store koncerner og centraladministrationen. Endelig drøftede Helle Holt i et temanummer fra 2003 om det fleksible arbejde (Bottrup m.fl. (red.)), hvorvidt indflydelse på egen arbejdstid er en løsning på problemer med tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, samt om der er forskel på betingelserne herfor i mande- og kvindedomineret arbejde. Når redaktionen nu har valgt at udgive et helt temanummer om Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, skyldes det især tre forhold i tiden, der er med til at give temaet ny aktualitet. For det første det stigende fokus på stress som et samfundsmæssigt problem, hvor balancen mellem arbejde og andet liv er en central faktor. Selvom sammenhængen mellem lang arbejdstid og stress ikke er entydig (som det også fremgår af flere af temanummerets artikler), er det i denne forbindelse interessant, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) for nyligt kunne vise, at Danmark er det land i OECD, der i perioden har haft den største stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget. Denne udvikling gør i hvert fald ikke temanummeret mindre relevant. Temaet Stress vil desuden få en selvstændig behandling i næste nummer af Tidsskrift for ARBEJDSliv, der udkommer i juni En anden årsag til temanummerets aktualitet skal findes i arbejdslivets forandring hen imod øget decentralisering, individualisering, fleksibilitet, grænseløshed osv., som meget tyder på, er med til at skærpe balanceproblemerne. Det skaber behov for ny viden og nye strategier samt ikke mindst for en differentiering af viden og strategier tilpasset arbejdsmarkedets forskellige målgrupper. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 For det tredje udgør regeringens nedsættelse af Arbejds- og Familiekommissionen en helt konkret anledning til, at Tidsskrift for ARBEJDSliv kommer med vores input til den aktuelle debat netop nu. Kommissionen forventer at komme med sin redegørelse i april 2007, og derfor er det god timing, når tidsskriftet allerede i februar kan præsentere forskningens bud på årsager til og løsninger på balanceproblemerne. Familiepolitik i fokus Gennem mange år var indsatsen for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv forvist til en niche inden for ligestillingen, det være sig i forskning som i det politiske liv. Men op gennem 1990 erne var bl.a. indsatsen omkring familievenlige ar bejdspladser og debatten omkring børnepasningsorloven med til at give temaet en selvstændig profil. Omkring år 2000 udpegede flere af de faglige organisationer familiepolitik til et særligt fokusområde med krav om bl.a. flere om sorgsdage og fleksibel arbejdstid. Også på Christiansborg fik familiepolitikken sin egen bastion, da Regeringen Fogh II i 2004 op rettede et Familie- og Forbrugsministerium. Danmark havde ikke haft et Familieministerium, siden Camma Larsen-Ledet var familieminister fra , men regeringen ønskede i overensstemmelse med tra ditionel borgerlig ideologi at styrke familien som samfundsinstitution ved at løsrive den fra ligestillings- og beskæftigelsespolitikken. I 2005 kom balancen mellem arbejdsliv og familieliv for alvor på mediernes dagsorden, da Regeringen nedsatte Familie- og Ar bejds livskommissionen. Kommissionens op gave er at kortlægge og analysere, hvilke krav det moderne familieliv og det moderne arbejdsliv stiller til fremtidens mere flek sible samfund, herunder til et fleksibelt ar bejdsmarked og til en mere fleksibel offent lig og privat service. Kommissionen er uaf hængig, og regeringen har lagt vægt på, at den er bredt sammensat. Formand er forhenværende rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen, der har bidraget med en debatartikel til dette temanummer. Herefter gik det slag i slag. Tænketanken Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv kom i januar 2006 med deres anbefalinger og rapport. HK havde i februar en høring om emnet. I maj fulgte FTF (2006) og Teknologirådet (2006) med hver deres rapporter og konferencer. Danmark har også haft sin første nationale fokusuge for work life balance, som temaet hedder i den engelsktalende verden, arrangeret af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. I 2007 vil tiltaget blive fulgt op af en ny fokusuge om work life balance. Centret har desuden for første gang kåret Årets familievenlige virksomhed og chef. Men meget tyder på, at der stadig er langt fra de gode hensigter til de reelle tiltag og forbedringer. For eksempel finder den øgede opmærksomhed omkring balanceproblemerne sted i en politisk virkelighed, hvor der tales mere og mere skingert om flaskehalsproblemer på store dele af arbejdsmarkedet. Hvis vi skal bevare velfærden, må vi alle arbejde mere og ikke mindre, lyder det fra vismænd, politikere og arbejdsgivere. Hvordan det skal ske samtidig med, at vi tilstræber en bedre balance mellem arbejdsliv og familie, melder historien ikke noget om. Dette paradoks udgør endnu en god grund til, at Tidsskrift for ARBEJDSliv nu igen tager temaet om arbejdsliv og familieliv op. Hvad er balance mellem arbejdsliv og familieliv? Men hvad skal vi forstå ved balance mellem arbejdsliv og familieliv? Det er der mange forskellige bud på de fleste af dem præsen- 6 Indledning

3 teres i temanummerets artikler. En gennemgående forståelse er dog, at der ikke findes én standardmodel for balancen og dermed heller ingen universalmidler til at opnå den. Tværtimod vil den i vidt omfang opleves forskelligt fra person til person, ligesom den kan ændre sig over livsfaser og nogle gange fra dag til dag, når store og små begivenheder indtræffer i livet. Det har imidlertid været vigtigt for temaredaktionen at opfordre forfatterne til at søge efter de kollektive tendenser i de individuelle forhold. Det, der opleves unikt for den enkelte, viser sig, når problemet anskues i et større perspektiv, ofte at være et fælles problem for større grupper på bestemte dele af arbejdsmarkedet eller i bestemte livssituationer. Den ofte anvendte forklaring på en valgt balancestrategi Sådan har vi indrettet os i vores familie, fordi det passer bedst til os viser sig typisk at være udtryk for en fælles strategi med fælles konsekvenser, f.eks. i forhold til den samfundsmæssige kønsarbejdsdeling. Derfor kræver individuelle balanceproblemer ofte kollektive løsninger, det være sig på arbejdspladsen eller i forhold til overenskomster og lovgivning. Et andet blødt punkt i debatten handler om terminologien. Skal vi tale om balance mel lem arbejdsliv og familieliv, balance mellem arbejdsliv og privatliv eller mellem ar bejdsliv og andet liv? Kært barn har mange navne, og der er mange forskellige forslag til, hvad vi skal kalde livet ved siden af arbejdet. Det engelske begreb, work life balance, lægger således op til at tale om arbejde og liv i almindelighed. Men at arbejdslivet er det ene område i balanceproblematikken, er alle dog enige om. I forlængelse heraf ligger også påpegningen af, at alle mennesker på arbejdsmarkedet er omfattet af problemstillingen uanset køn, alder og civilstand, og uanset om man har børn eller ej. Balance handler også om at have tid til at følge sin gamle mor på plejehjem eller hunden til dyrlægen. Det handler om at have overskud til at finde en kæreste, hvis man savner sådan en, om at have tid til at spille på tromme eller løbe maraton og om at have ressourcer til at deltage aktivt i samfundsudviklingen. Den hidtidige forskning Den hidtidige forskning på området har fokuseret på tilpasningsproblemer, først og fremmest tidskonflikter, mellem arbejdsliv og familieliv. Ubalancen har været tematiseret både i befolkningsundersøgelser samt som omdrejningspunkt for studier af arbejdspladser og familier. Fordelingen af tid mellem arbejde, fritid, praktisk husarbejde og omsorg for børn har været undersøgt i flere befolkningsundersøgelser af tidsanvendelse. I det seneste omfattende studie af danskernes tidsanvendel se fra 2001 (Bonke 2002) sammenlignes med et lignende studie fra 1987 (Andersen 1988). Nogle af hovedkonklusionerne er, at forbruget af tid på både lønarbejde og husholdningsarbejde er steget, samt at for delingen stadig er ulige for kvinder og mænd, ligesom sandsynligheden for stress er størst blandt kvinder (Lausten & Sjørup 2003). Jacobsen & Tonboe (red. 2004) viser til svarende i en antologi om Arbejdssamfun det, hvordan fami lielivet og privatlivet sættes under pres, mens fritiden reduceres, og det sociale samvær flytter ind på arbejdspladserne. Arbejdspladsundersøgelser med tidskonflikter som tema har indbefattet studier af sam spil mellem køn, karriere og familie (Billing 1991; Bach & Sidelmann 2003), mu lighederne for at tilpasse arbejdet til fami lien (Holt 1994), intervenerende projekter, der skulle øge tilpasningsmulighederne (Holt & Thaulow 1996) og relationer mellem arbejdsliv og familieliv på familievenlige arbejdspladser (Grosen & Knudsen 2003). Fælles for disse studier er, at de har Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 fo kus på de barrierer for balance, der ligger i ar bejdet og den måde, det er organiseret på. Fæl les er også, at de har et eksplicit fokus på køn, og hvad køn betyder for oplevelsen af ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, for eksempel i kraft af forestillinger om mødre og fædre og kvinde- og manderoller i familie og arbejde. Studier, der har taget udgangspunkt i studier af familier, har naturligt nok haft et større fokus på håndtering af (u)balancen. Med et udtalt kønsperspektiv har der været særlig opmærksomhed på forhandlingen mellem forældrene om blandt andet tids fordelingen mellem arbejde og familie (Aun birk 1993; Hestbæk 1995). Desuden beskrives forskellige strategier, som forældrene anvender for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen (Borg 1993). Også i disse studier af familier lægges der vægt på strukturelle eller institutionelle perspektiver, såsom generelle lønforskelle mellem kvinder og mænd, kønssegregeringen af ar bejdsmarkedet, barselslovgivningens udformning osv., som noget der har betydning for forhandling og strategier. Fra køn og struktur til familie og individ Artiklerne i dette temanummer trækker på sam me problemstilling om tidskonflikter mel lem arbejds- og familieliv, men især de tre første artikler adskiller sig på flere punkter fra den hidtidige forskning. For det første er balanceproblematikken centreret omkring den enkelte person eller den enkelte families valg frem for omkring strukturelle eller institutionelle barrierer og løsninger. Det åbner op for nogle mere positive perspektiver i balancediskussionen, men som den sidste artikel påpeger, er nye individuelle valgmuligheder ikke i sig selv garanti for en god balance. For det andet inddrager forfatterne kun i begrænset omfang betydningen af social differentiering, herunder at problemer og muligheder kan være skævt fordelt i forhold til sociale vilkår. Det gør sig også gældende i forhold til køn, hvor vi i temaredaktionen har været overraskede over fraværet af et køns perspektiv i flere af artiklerne. Vi har dis kuteret, om det kan hænge sammen med prioriteringen af den enkelte person og/eller familie frem for strukturelle eller institutionelle forhold, da det ofte først er i den større sociale sammenhæng, at kønsperspektivet springer i øjnene. For eksempel tematiserer to af artiklerne det at have mulighed for at arbejde hjemme og selv strukturere sit arbejdsliv og relationen til familielivet som et individuelt vilkår. Men i praksis er disse individuelle betingelser ofte kollektivt struktureret gennem kønnet som en afgørende identitetsmarkør. Både arbejdslivet og familielivet repræsenterer rum, hvor der tænkes og gøres køn, og disse praksisser er med til at fastlægge, hvil ke forestillinger, opfattelser og handlemuligheder der er for henholdsvis kvinder og mænd. På den baggrund kan de to rum ikke ses som kønsneutrale størrelser, men må derimod ses som steder, der udstikker betingelser, som ofte stiller de to køn vidt forskelligt. Disse kønnede processer indvirker således på problematikken om arbejdsliv og familieliv, og som adskillige forskere (Højgaard 1990; Bilfelt 1997; Andersen & Bloksgaard 2004; 2006; Holt m.fl. 2006) har påvist, giver dette ofte anledning til forskellige dilemmaer for kvinder og mænd. En anden forklaring på det fraværende køns perspektiv kan være, at de tendenser, der gør sig gældende i det øvrige samfund, nu også slår igennem i forskningen. Hvor ar bejdslivs- og familielivsproblematikken, som nævnt, tidligere var en niche inden for ligestillingsforskning og -politik, kommer den som familiepolitik bredere ud i samfun- 8 Indledning

5 det og dermed også til forskningsmiljøer, der ikke har tradition for at inddrage et køns perspektiv. Frem for udelukkende at be klage fraværet af køn i artiklerne kan vi der for glæde os over, at institutioner som han delshøjskolerne i København og Århus nu også har sat balancetemaet på forskningsprogrammet. I forlængelse heraf er det også glædeligt, at vi med temanummeret kan præsentere un dersøgelser, der ikke før har været præsenteret i offentligheden. Ny empiri giver ny viden og erkendelse, der strategisk anvendt kan føre til nye redskaber og løsninger på balanceproblemerne både for den enkelte og for større grupper i samfundet. De enkelte artikler Temanummeret indledes med noget så usædvanligt som en artikel skrevet at tre bachelorer. Men temaredaktionen har fundet bidraget fra Stine Lyngborg, Kirstine Guldager Madsen & Gitte Løth Skoust fra Aalborg Universitet så væsentligt, at vi ikke var i tvivl om, at vi ville bringe det. Forfatterne har nem lig udviklet en både simpel og avanceret model til at beskrive og analysere balancen på vippen mellem arbejdsliv og familieliv i konkrete familier. Selvom modellen byg ger på empiri fra en kvalitativ undersøgel se af mellemlags- og småbørnsforældre, vil den uden tvivl også kunne anvendes som redskab til at afdække situationen i andre fami lier. Hovedpointen i både model og artikel er, at det handler om at skabe overensstemmelse mellem idealer og realiteter. Det kan lyde sim pelt, men er det langt fra altid i en kaotisk hverdag. Det viser de empiriske cases, der præsenteres i artiklen. Balance mellem idealer og realiteter kan ifølge forfatterne kun opnås, hvis familien bruger strategier, der er tilpasset karakteren af de forhold, der skaber ubalancen: Praktiske problemer skal løses med praktiske strategier, og emotionelle problemer skal løses med emotionelle strategier. Ellers går det galt. Steffen Korsgaard & Helle Neergaard fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer med ud gangspunkt i iværksættererhvervet muligheden for at skabe balance mellem familie og arbejdsliv ved at blive selvstændig. Ar tiklens omdrejningspunkt er en diskursanalyse inspireret af Michel Foucault, hvor den traditionelle samfundsvidenskabelige iværksætteridiskurs med fokus på økonomisk vækst diskuteres i relation til mompreneurship, en diskurs hvor balance mellem arbejde og familieliv er i fokus. Ud fra Josephs Schumpeters teorier om iværk sætteri analyserer og diskuterer forfatterne de to diskurser i forhold til hinanden. Analysen viser, at den traditionelle samfundsvidenskabelige iværksætterdiskurs indeholder kønsdiskriminerende elementer, der er med til at undertrykke mompreneurships anerkendelse og legitimitet indenfor iværksætteri. Korsgaard & Neergaard argumenterer på denne baggrund for en mere rummelig italesættelse af iværksætteri, hvor iværksætteri ikke udelukkende anskues som en økonomisk aktivitet rettet mod profitmaksimering og vækst, men også som et red skab til at skabe bedre balance mellem ar bejdsliv og familieliv. Anders Raastrup Kristensen fra Copenhagen Business School diskuterer med udgangspunkt i et pilotstudie om distancearbej de i et TDC mobil call center tre typer af fleksibilitet, som medarbejderne bruger til at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv. Artiklen introducerer i den forbindelse begrebet uskelnelighed, der bl.a. opstår, når en medarbejder ikke længere skelner sit eget personlige perspektiv fra virksomhedens strategiske perspektiv. Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er en diskussion af det grænseløse arbejde, og hovedpointen er, at fleksibilitet ikke alene skal anskues som en mulighed, virksom- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 heden tilbyder medarbejdere, men derimod ses som et regulerende princip for medarbejdernes selvforhold mellem arbejds- og familieliv. Diskussionerne og analyserne i artiklen viser, at det fleksible og grænseløse arbejde på en måde erstattes af medarbejdernes individuelle håndtering af grænsen mellem arbejds- og familieliv. På den ene side er medarbejderne selv de uendelige ressourcer og en del af produktivitetens grænseløshed, og på den anden side udgør medarbejderne også en grænse for produktiviteten. Raastrup Kristensen påviser således, hvordan flek sibilitet kan anskues som et værktøj til at styre det grænseløse arbejde og kombinere arbejde og familieliv. I den sidste artikel undersøger tre forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet, Karen Albertsen, Tage Søndergaard Kristensen & Jan Pejtersen, arbejdstidens betydning for balancen. Forfatterne tager udgangspunkt i data fra en undersøgelse af over personers psy kiske arbejdsmiljø og stiller i overskriften spørgsmålet om, hvorvidt indflydelse på arbejdstidens placering kan være med til at forbedre arbejde-privatlivsbalancen for den enkelte. Undersøgelsen viser, at dette kun i meget begrænset omfang er tilfældet. Personer, der har lange arbejdsdage eller en arbejdstid, der ligger uden for den normale arbejdstid, oplever problemer med balancen, der ikke kan kompenseres ved stor indflydelse på arbejdstidens placering. For disse personer er fleksibilitet kombineret med selvledelse dermed ikke løsningen på ubalancen, men derimod en del af problemet. Hidtil har det især været såkaldte vidensarbejdere, der har haft en sådan arbejdstidsstruktur, men med den øgede fleksibilitet og grænseløshed i arbejdet og arbejdstiden vil stadig flere grupper på arbejdsmarkedet opleve de samme problemer. Selvom de ved, at det pt. er urealistisk, ser forfatterne ikke andre løsninger end en generel begrænsning af arbejdstiden velvidende at de politiske vinde blæser i den stik modsatte retning. Teamnummeret slutter med en debatartikel af formanden for Familie- og Arbejdslivskommissionen, Linda Nielsen. Hun efterlyser her mere forskning i, hvad danskerne oplever som den gode balance, idet hun gør opmærksom på den store mangfoldighed på området. Kommissionen har i sit arbejde savnet større viden om, hvordan forskellige befolkningsgrupper oplever og ønsker balancen. Denne viden er nødvendig for at give arbejdspladser og andre interessenter et bedre grundlag at udvikle løsninger på. Med denne opfordring fra Familie- og Ar bejdslivskommissionen slutter vi indledningen til temanummeret. Som supplement til de anbefalinger, som Kommissionen må komme med til april, vil vi fra temaredaktionens side anbefale, at der afsættes flere midler til forskningen på området, herunder til det øgede samarbejde på tværs af universiteterne, som temanummerets artikler lægger op til. Resultaterne fra den gamle og den nye forskning må sammentænkes til ny viden og nye strategier tilpasset virkeligheden i de mange arbejds- og familieliv i Danmark i det 21. århundrede. Temaredaktionen Helle Lund, Pernille Tanggaard Andersen, Sidsel Lond Grosen, Vibeke Kold REFERENCER Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006): Danmark har haft den største vækst i antal arbejdstimer per beskæftiget de seneste 10 år i OECD, AERådet, 13. december, dk/media/filebank/org/mw-arbtid-oecd.pdf. Andersen, Dines (1988): Danskernes dagligdag, 10 Indledning

7 København, Socialforskningsinstituttet. Andersen, Pernille Tanggaard & Lotte Bloksgaard (2004): Når køn forhandler løn, LO-Dokumentation 1/2004, København, LO. Andersen, Pernille Tanggaard & Lotte Bloksgaard (2006): Gendered negotiations of competences and management, i Nordic Journal of Women s Studies, 4, (Under udgivelse). Aunbirk, Anette (1993): Forældreskab til forhandling, København, Forlaget Sociologi. Bach, Helle & Peter Sidelmann (2003): Hvorfor er der så få kvindelige ledere i centraladministrationen?, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4, Bilfelt, Annette (1997): Man skal være sej, ph.d.- afhandling, Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Billing, Yvonne Due (1991): Køn, karriere, familie, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bonke, Jens (2002): Tid og velfærd, København, Socialforskningsinstituttet. Borg, Karin (1993): Familieliv og fleksibel arbejdstid, i Søren Carlsen & Jørgen Elm Larsen (red.): Den svære balance om sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv set i et ligestillingsperspektiv, København, Ligestillingsrådet. Bottrup, Pernille, Christian Helms Jørgensen & Hans Jeppe Jeppesen (red.) (2003): Æder det fleksible arbejde sjæle op?, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 3. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (2006): Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, rapport, januar, Danmarks Statistik, Statistikbanken. FTF (2006): Det hele Liv, magasin, maj. Grosen, Sidsel Lond & Karen Il Wol Knudsen (2003): Men det er da noget kvinder gør relationer mellem arbejdsliv og køn, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4, Hansen, Anette Eklund m.fl. (2003): Køn og arbejdsliv, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4. Hestbæk, Anne-Dorthe (1995): Forældreskab i 90 erne, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle (1994): Forældre på arbejdspladsen en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle (2003): Indflydelse på egen arbejdstid som løsningen på tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 3, Holt, Helle & Ivan Thaulow (1996): Erfaringer fra et udviklingsprojekt om familievenlige arbejdspladser, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle m.fl. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked, København, Socialforskningsinstituttet. Højgaard, Lis (1990): Vil kvinder lede?, København, Ligestillingsrådet. Jacobsen, Michael Hvid & Jens Tonboe (red.) (2004): Arbejdssamfundet, København, Hans Reitzels Forlag. Kold, Vibeke, Helle Holt & Ivan Thaulow (1999): Virksomhedens sociale ansvar, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 1, 2. Lausten, Mette & Karen Sjørup (2003): Hvad kvinder og mænd bruger tiden til. Om tidsmæssig ligestilling i danske familier, København, Socialforskningsinstituttet & Center for Ligestillingsforskning. Rostgaard, Tine (1999): Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 2, 1, Teknologirådet (2006): Balancen mellem arbejdsliv og andet liv, august, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand. SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center

Læs mere

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV

STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

December Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:

December Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at: December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn

Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn Onsdag den 8. marts 2017 kl. 10.00-16.00. 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. 1 Baggrund: I 2016 placerede World Economic Forum Danmark på en 19.

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik

Skab sammenhæng. FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Skab sammenhæng FTF s forslag til en familie- og arbejdslivspolitik Forord af Bente Sorgenfrey... 3 Derfor har FTF en familie- og arbejdslivspolitik... 4 Hovedpunkter i FTF s familie- og arbejdslivspolitik...

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Myter og svar - Overenskomst 2018

Myter og svar - Overenskomst 2018 Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø. Bogen baserer sig på et forskningsprojekt, som i samarbejde med seks virksomheder har indsamlet erfaringer med og teoretisk viden om Tiden i det grænseløse arbejde. Derudover er der gennemført eksperimenter

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. ligestilling

Arbejdsgruppe vedr. ligestilling Område: Regional Udvikling Afdeling: Vækstforum og Erhvervsudvikling Journal nr.: 11/ Dato: 12. maj 2011 Udarbejdet af: Christian Brincker Nordbek E mail: Christian.Brincker.Nordbek@regionsyddanmark.dk

Læs mere

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN

ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN ET KØNSOPDELT ARBEJDSMARKED DÅRLIGT FOR LIGELØNNEN, DÅRLIGT FOR SAMFUNDSØKONOMIEN FIU LIGESTILLING: Kvindernes Internationale Kampdag: Kampen om Ligeløn, 8. marts 2017 Mona Larsen, seniorforsker, SFI DAGENS

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling

FL København. - nye strukturer? nye muligheder. Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? - sammen om ligestilling 2015 FL 2015 - København - sammen om ligestilling - nye strukturer? nye muligheder for kvinder? Bridging the Gender gap i fremtidens fagbevægelse? Baggrund: Fagbevægelsen, og især de kvindedominerede forbund,

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Hvordan ser det ud i dag og fremover? Helle Holt, september 2015 Disposition 1. Kønsopdeling i uddannelser 2. Kønsarbejdsdeling på arbejdsmarkedet 3. Beskrivelse af den offentlige

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ankomst og indregistrering Mød de øvrige deltagere over morgenbrød og -kaffe

Ankomst og indregistrering Mød de øvrige deltagere over morgenbrød og -kaffe Side 1 ud af 5 Den danske model er på én gang stærkt ombejlet, omdiskuteret og udsat for pres. Ikke mindst globaliseringen og den aktuelle økonomiske krise har gjort det vanskeligere at se, hvordan et

Læs mere

Pædagogfaglig ledelse

Pædagogfaglig ledelse Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg

Læs mere

Inden for de sidste ca. ti år er begrebet

Inden for de sidste ca. ti år er begrebet Men det er da noget kvinder gør relationer mellem arbejdsliv, familieliv og køn Sidsel Lond Grosen og Karen Il Wol Knudsen På det danske arbejdsmarked er en familievenlig personalepolitik blevet en måde

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen, Finansministeriets ligestillingsrapport 2003 5. november 2003 5. kt. MSV / ALW J.nr. 000-7 Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen,

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

OK18 Det gode arbejdsliv

OK18 Det gode arbejdsliv OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber 2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF e Samfundsfag

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Årskonference 2019: Psykisk arbejdsmiljø. Hvad er det vi (stadig) ikke forstår?

Årskonference 2019: Psykisk arbejdsmiljø. Hvad er det vi (stadig) ikke forstår? Årskonference 2019: Psykisk arbejdsmiljø Hvad er det vi (stadig) ikke forstår? Hvad er Center for Studier i Arbejdsliv? En forening og et tidsskrift Bestyrelse Redaktion Siden 1994 CSA s formål Arbejder

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

Fjern de kønsbestemte lønforskelle. Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Hverdagslivets balance

Hverdagslivets balance Hverdagslivets balance forældre på vippen mellem arbejdsliv og familieliv Stine Lyngborg, Kirstine Guldager Madsen & Gitte Løth Skoust 1 Artiklen giver et bud på, hvordan (u)balance mellem arbejdsliv og

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR

TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

FÆDRE-KAMPDAG Mænd i skurvognen skal ud med barnevognen Af Gitte Redder @GitteRedder Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 8.

FÆDRE-KAMPDAG Mænd i skurvognen skal ud med barnevognen Af Gitte Redder @GitteRedder Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 8. FÆDRE-KAMPDAG Mænd i skurvognen skal ud med barnevognen Af Gitte Redder @GitteRedder Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 8. marts 2016, 05:00 Del: Flere barselsrettigheder til fædre er et vigtigt

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE. Forsker-praktikernetværkets konference 18.- 19. april 2012. Præsentation af resultater fra forskningsprojektet v/ Peter Koudahl Gangen i oplægget

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Mangfoldighedsindsatsen - kort og godt Forord Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler mangfoldigheden i arbejdsstyrken. Mangfoldighedsindsatsen skal medvirke til at styrke Region

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere