Balancen mellem arbejdsliv og familieliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balancen mellem arbejdsliv og familieliv"

Transkript

1 Indledning Balancen mellem arbejdsliv og familieliv eller manglen på samme har gennem snart mange år været på dagsordenen, både i den politiske debat og i arbejdslivsforskningen. Det skyldes blandt andet Danmarks høje erhvervsfrekvens for kvinder samt ikke mindst den kendsgerning, at frekvensen er høj est for kvinder i den fødedygtige alder (Dan marks Statistik). Selvom Danmark også er førende, når det gælder udbudet af børneinstitutioner, føler mange selverhvervende kvinder (som de blev kaldt indtil for nog le årtier siden) sig stadig fanget i dobbeltarbejdet (en anden term fra en ikke så fjern fortid). Inden for de sidste år har også flertallet af småbørnsfædre fundet ud af, at deres rolle i familien kunne være en anden end forsørgerens. Men stadig er mænd i alderen år den gruppe på arbejdsmarkedet, der arbejder allermest (ibid.), og derfor oplever også stadig flere småbørnsfædre, at de har problemer med at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Tidsskrift for ARBEJDSliv har tidligere taget temaet Arbejdsliv og familieliv op i forskellige sammenhænge. I 1999 udgav vi et temanummer om Virksomhedens sociale ansvar (Kold m.fl. (red.)), hvor især en artikel af Tine Rostgaard om familievenlige arbejdsmarkedsstrategier i europæisk perspektiv var relevant. I temanummeret om Køn og arbejdsliv fra 2003 (Hansen m.fl. (red.)) behandlede Sidsel Lond Grosen & Karen Il Wol Knudsen samt Helle Bach & Peter Sidelmann temaet i artikler med cases fra henholdsvis tre store koncerner og centraladministrationen. Endelig drøftede Helle Holt i et temanummer fra 2003 om det fleksible arbejde (Bottrup m.fl. (red.)), hvorvidt indflydelse på egen arbejdstid er en løsning på problemer med tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, samt om der er forskel på betingelserne herfor i mande- og kvindedomineret arbejde. Når redaktionen nu har valgt at udgive et helt temanummer om Balancen mellem arbejdsliv og familieliv, skyldes det især tre forhold i tiden, der er med til at give temaet ny aktualitet. For det første det stigende fokus på stress som et samfundsmæssigt problem, hvor balancen mellem arbejde og andet liv er en central faktor. Selvom sammenhængen mellem lang arbejdstid og stress ikke er entydig (som det også fremgår af flere af temanummerets artikler), er det i denne forbindelse interessant, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006) for nyligt kunne vise, at Danmark er det land i OECD, der i perioden har haft den største stigning i antallet af arbejdstimer pr. beskæftiget. Denne udvikling gør i hvert fald ikke temanummeret mindre relevant. Temaet Stress vil desuden få en selvstændig behandling i næste nummer af Tidsskrift for ARBEJDSliv, der udkommer i juni En anden årsag til temanummerets aktualitet skal findes i arbejdslivets forandring hen imod øget decentralisering, individualisering, fleksibilitet, grænseløshed osv., som meget tyder på, er med til at skærpe balanceproblemerne. Det skaber behov for ny viden og nye strategier samt ikke mindst for en differentiering af viden og strategier tilpasset arbejdsmarkedets forskellige målgrupper. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

2 For det tredje udgør regeringens nedsættelse af Arbejds- og Familiekommissionen en helt konkret anledning til, at Tidsskrift for ARBEJDSliv kommer med vores input til den aktuelle debat netop nu. Kommissionen forventer at komme med sin redegørelse i april 2007, og derfor er det god timing, når tidsskriftet allerede i februar kan præsentere forskningens bud på årsager til og løsninger på balanceproblemerne. Familiepolitik i fokus Gennem mange år var indsatsen for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv forvist til en niche inden for ligestillingen, det være sig i forskning som i det politiske liv. Men op gennem 1990 erne var bl.a. indsatsen omkring familievenlige ar bejdspladser og debatten omkring børnepasningsorloven med til at give temaet en selvstændig profil. Omkring år 2000 udpegede flere af de faglige organisationer familiepolitik til et særligt fokusområde med krav om bl.a. flere om sorgsdage og fleksibel arbejdstid. Også på Christiansborg fik familiepolitikken sin egen bastion, da Regeringen Fogh II i 2004 op rettede et Familie- og Forbrugsministerium. Danmark havde ikke haft et Familieministerium, siden Camma Larsen-Ledet var familieminister fra , men regeringen ønskede i overensstemmelse med tra ditionel borgerlig ideologi at styrke familien som samfundsinstitution ved at løsrive den fra ligestillings- og beskæftigelsespolitikken. I 2005 kom balancen mellem arbejdsliv og familieliv for alvor på mediernes dagsorden, da Regeringen nedsatte Familie- og Ar bejds livskommissionen. Kommissionens op gave er at kortlægge og analysere, hvilke krav det moderne familieliv og det moderne arbejdsliv stiller til fremtidens mere flek sible samfund, herunder til et fleksibelt ar bejdsmarked og til en mere fleksibel offent lig og privat service. Kommissionen er uaf hængig, og regeringen har lagt vægt på, at den er bredt sammensat. Formand er forhenværende rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen, der har bidraget med en debatartikel til dette temanummer. Herefter gik det slag i slag. Tænketanken Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv kom i januar 2006 med deres anbefalinger og rapport. HK havde i februar en høring om emnet. I maj fulgte FTF (2006) og Teknologirådet (2006) med hver deres rapporter og konferencer. Danmark har også haft sin første nationale fokusuge for work life balance, som temaet hedder i den engelsktalende verden, arrangeret af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. I 2007 vil tiltaget blive fulgt op af en ny fokusuge om work life balance. Centret har desuden for første gang kåret Årets familievenlige virksomhed og chef. Men meget tyder på, at der stadig er langt fra de gode hensigter til de reelle tiltag og forbedringer. For eksempel finder den øgede opmærksomhed omkring balanceproblemerne sted i en politisk virkelighed, hvor der tales mere og mere skingert om flaskehalsproblemer på store dele af arbejdsmarkedet. Hvis vi skal bevare velfærden, må vi alle arbejde mere og ikke mindre, lyder det fra vismænd, politikere og arbejdsgivere. Hvordan det skal ske samtidig med, at vi tilstræber en bedre balance mellem arbejdsliv og familie, melder historien ikke noget om. Dette paradoks udgør endnu en god grund til, at Tidsskrift for ARBEJDSliv nu igen tager temaet om arbejdsliv og familieliv op. Hvad er balance mellem arbejdsliv og familieliv? Men hvad skal vi forstå ved balance mellem arbejdsliv og familieliv? Det er der mange forskellige bud på de fleste af dem præsen- 6 Indledning

3 teres i temanummerets artikler. En gennemgående forståelse er dog, at der ikke findes én standardmodel for balancen og dermed heller ingen universalmidler til at opnå den. Tværtimod vil den i vidt omfang opleves forskelligt fra person til person, ligesom den kan ændre sig over livsfaser og nogle gange fra dag til dag, når store og små begivenheder indtræffer i livet. Det har imidlertid været vigtigt for temaredaktionen at opfordre forfatterne til at søge efter de kollektive tendenser i de individuelle forhold. Det, der opleves unikt for den enkelte, viser sig, når problemet anskues i et større perspektiv, ofte at være et fælles problem for større grupper på bestemte dele af arbejdsmarkedet eller i bestemte livssituationer. Den ofte anvendte forklaring på en valgt balancestrategi Sådan har vi indrettet os i vores familie, fordi det passer bedst til os viser sig typisk at være udtryk for en fælles strategi med fælles konsekvenser, f.eks. i forhold til den samfundsmæssige kønsarbejdsdeling. Derfor kræver individuelle balanceproblemer ofte kollektive løsninger, det være sig på arbejdspladsen eller i forhold til overenskomster og lovgivning. Et andet blødt punkt i debatten handler om terminologien. Skal vi tale om balance mel lem arbejdsliv og familieliv, balance mellem arbejdsliv og privatliv eller mellem ar bejdsliv og andet liv? Kært barn har mange navne, og der er mange forskellige forslag til, hvad vi skal kalde livet ved siden af arbejdet. Det engelske begreb, work life balance, lægger således op til at tale om arbejde og liv i almindelighed. Men at arbejdslivet er det ene område i balanceproblematikken, er alle dog enige om. I forlængelse heraf ligger også påpegningen af, at alle mennesker på arbejdsmarkedet er omfattet af problemstillingen uanset køn, alder og civilstand, og uanset om man har børn eller ej. Balance handler også om at have tid til at følge sin gamle mor på plejehjem eller hunden til dyrlægen. Det handler om at have overskud til at finde en kæreste, hvis man savner sådan en, om at have tid til at spille på tromme eller løbe maraton og om at have ressourcer til at deltage aktivt i samfundsudviklingen. Den hidtidige forskning Den hidtidige forskning på området har fokuseret på tilpasningsproblemer, først og fremmest tidskonflikter, mellem arbejdsliv og familieliv. Ubalancen har været tematiseret både i befolkningsundersøgelser samt som omdrejningspunkt for studier af arbejdspladser og familier. Fordelingen af tid mellem arbejde, fritid, praktisk husarbejde og omsorg for børn har været undersøgt i flere befolkningsundersøgelser af tidsanvendelse. I det seneste omfattende studie af danskernes tidsanvendel se fra 2001 (Bonke 2002) sammenlignes med et lignende studie fra 1987 (Andersen 1988). Nogle af hovedkonklusionerne er, at forbruget af tid på både lønarbejde og husholdningsarbejde er steget, samt at for delingen stadig er ulige for kvinder og mænd, ligesom sandsynligheden for stress er størst blandt kvinder (Lausten & Sjørup 2003). Jacobsen & Tonboe (red. 2004) viser til svarende i en antologi om Arbejdssamfun det, hvordan fami lielivet og privatlivet sættes under pres, mens fritiden reduceres, og det sociale samvær flytter ind på arbejdspladserne. Arbejdspladsundersøgelser med tidskonflikter som tema har indbefattet studier af sam spil mellem køn, karriere og familie (Billing 1991; Bach & Sidelmann 2003), mu lighederne for at tilpasse arbejdet til fami lien (Holt 1994), intervenerende projekter, der skulle øge tilpasningsmulighederne (Holt & Thaulow 1996) og relationer mellem arbejdsliv og familieliv på familievenlige arbejdspladser (Grosen & Knudsen 2003). Fælles for disse studier er, at de har Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

4 fo kus på de barrierer for balance, der ligger i ar bejdet og den måde, det er organiseret på. Fæl les er også, at de har et eksplicit fokus på køn, og hvad køn betyder for oplevelsen af ubalance mellem arbejdsliv og familieliv, for eksempel i kraft af forestillinger om mødre og fædre og kvinde- og manderoller i familie og arbejde. Studier, der har taget udgangspunkt i studier af familier, har naturligt nok haft et større fokus på håndtering af (u)balancen. Med et udtalt kønsperspektiv har der været særlig opmærksomhed på forhandlingen mellem forældrene om blandt andet tids fordelingen mellem arbejde og familie (Aun birk 1993; Hestbæk 1995). Desuden beskrives forskellige strategier, som forældrene anvender for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen (Borg 1993). Også i disse studier af familier lægges der vægt på strukturelle eller institutionelle perspektiver, såsom generelle lønforskelle mellem kvinder og mænd, kønssegregeringen af ar bejdsmarkedet, barselslovgivningens udformning osv., som noget der har betydning for forhandling og strategier. Fra køn og struktur til familie og individ Artiklerne i dette temanummer trækker på sam me problemstilling om tidskonflikter mel lem arbejds- og familieliv, men især de tre første artikler adskiller sig på flere punkter fra den hidtidige forskning. For det første er balanceproblematikken centreret omkring den enkelte person eller den enkelte families valg frem for omkring strukturelle eller institutionelle barrierer og løsninger. Det åbner op for nogle mere positive perspektiver i balancediskussionen, men som den sidste artikel påpeger, er nye individuelle valgmuligheder ikke i sig selv garanti for en god balance. For det andet inddrager forfatterne kun i begrænset omfang betydningen af social differentiering, herunder at problemer og muligheder kan være skævt fordelt i forhold til sociale vilkår. Det gør sig også gældende i forhold til køn, hvor vi i temaredaktionen har været overraskede over fraværet af et køns perspektiv i flere af artiklerne. Vi har dis kuteret, om det kan hænge sammen med prioriteringen af den enkelte person og/eller familie frem for strukturelle eller institutionelle forhold, da det ofte først er i den større sociale sammenhæng, at kønsperspektivet springer i øjnene. For eksempel tematiserer to af artiklerne det at have mulighed for at arbejde hjemme og selv strukturere sit arbejdsliv og relationen til familielivet som et individuelt vilkår. Men i praksis er disse individuelle betingelser ofte kollektivt struktureret gennem kønnet som en afgørende identitetsmarkør. Både arbejdslivet og familielivet repræsenterer rum, hvor der tænkes og gøres køn, og disse praksisser er med til at fastlægge, hvil ke forestillinger, opfattelser og handlemuligheder der er for henholdsvis kvinder og mænd. På den baggrund kan de to rum ikke ses som kønsneutrale størrelser, men må derimod ses som steder, der udstikker betingelser, som ofte stiller de to køn vidt forskelligt. Disse kønnede processer indvirker således på problematikken om arbejdsliv og familieliv, og som adskillige forskere (Højgaard 1990; Bilfelt 1997; Andersen & Bloksgaard 2004; 2006; Holt m.fl. 2006) har påvist, giver dette ofte anledning til forskellige dilemmaer for kvinder og mænd. En anden forklaring på det fraværende køns perspektiv kan være, at de tendenser, der gør sig gældende i det øvrige samfund, nu også slår igennem i forskningen. Hvor ar bejdslivs- og familielivsproblematikken, som nævnt, tidligere var en niche inden for ligestillingsforskning og -politik, kommer den som familiepolitik bredere ud i samfun- 8 Indledning

5 det og dermed også til forskningsmiljøer, der ikke har tradition for at inddrage et køns perspektiv. Frem for udelukkende at be klage fraværet af køn i artiklerne kan vi der for glæde os over, at institutioner som han delshøjskolerne i København og Århus nu også har sat balancetemaet på forskningsprogrammet. I forlængelse heraf er det også glædeligt, at vi med temanummeret kan præsentere un dersøgelser, der ikke før har været præsenteret i offentligheden. Ny empiri giver ny viden og erkendelse, der strategisk anvendt kan føre til nye redskaber og løsninger på balanceproblemerne både for den enkelte og for større grupper i samfundet. De enkelte artikler Temanummeret indledes med noget så usædvanligt som en artikel skrevet at tre bachelorer. Men temaredaktionen har fundet bidraget fra Stine Lyngborg, Kirstine Guldager Madsen & Gitte Løth Skoust fra Aalborg Universitet så væsentligt, at vi ikke var i tvivl om, at vi ville bringe det. Forfatterne har nem lig udviklet en både simpel og avanceret model til at beskrive og analysere balancen på vippen mellem arbejdsliv og familieliv i konkrete familier. Selvom modellen byg ger på empiri fra en kvalitativ undersøgel se af mellemlags- og småbørnsforældre, vil den uden tvivl også kunne anvendes som redskab til at afdække situationen i andre fami lier. Hovedpointen i både model og artikel er, at det handler om at skabe overensstemmelse mellem idealer og realiteter. Det kan lyde sim pelt, men er det langt fra altid i en kaotisk hverdag. Det viser de empiriske cases, der præsenteres i artiklen. Balance mellem idealer og realiteter kan ifølge forfatterne kun opnås, hvis familien bruger strategier, der er tilpasset karakteren af de forhold, der skaber ubalancen: Praktiske problemer skal løses med praktiske strategier, og emotionelle problemer skal løses med emotionelle strategier. Ellers går det galt. Steffen Korsgaard & Helle Neergaard fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer med ud gangspunkt i iværksættererhvervet muligheden for at skabe balance mellem familie og arbejdsliv ved at blive selvstændig. Ar tiklens omdrejningspunkt er en diskursanalyse inspireret af Michel Foucault, hvor den traditionelle samfundsvidenskabelige iværksætteridiskurs med fokus på økonomisk vækst diskuteres i relation til mompreneurship, en diskurs hvor balance mellem arbejde og familieliv er i fokus. Ud fra Josephs Schumpeters teorier om iværk sætteri analyserer og diskuterer forfatterne de to diskurser i forhold til hinanden. Analysen viser, at den traditionelle samfundsvidenskabelige iværksætterdiskurs indeholder kønsdiskriminerende elementer, der er med til at undertrykke mompreneurships anerkendelse og legitimitet indenfor iværksætteri. Korsgaard & Neergaard argumenterer på denne baggrund for en mere rummelig italesættelse af iværksætteri, hvor iværksætteri ikke udelukkende anskues som en økonomisk aktivitet rettet mod profitmaksimering og vækst, men også som et red skab til at skabe bedre balance mellem ar bejdsliv og familieliv. Anders Raastrup Kristensen fra Copenhagen Business School diskuterer med udgangspunkt i et pilotstudie om distancearbej de i et TDC mobil call center tre typer af fleksibilitet, som medarbejderne bruger til at skabe balance mellem deres arbejds- og familieliv. Artiklen introducerer i den forbindelse begrebet uskelnelighed, der bl.a. opstår, når en medarbejder ikke længere skelner sit eget personlige perspektiv fra virksomhedens strategiske perspektiv. Det teoretiske udgangspunkt for artiklen er en diskussion af det grænseløse arbejde, og hovedpointen er, at fleksibilitet ikke alene skal anskues som en mulighed, virksom- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

6 heden tilbyder medarbejdere, men derimod ses som et regulerende princip for medarbejdernes selvforhold mellem arbejds- og familieliv. Diskussionerne og analyserne i artiklen viser, at det fleksible og grænseløse arbejde på en måde erstattes af medarbejdernes individuelle håndtering af grænsen mellem arbejds- og familieliv. På den ene side er medarbejderne selv de uendelige ressourcer og en del af produktivitetens grænseløshed, og på den anden side udgør medarbejderne også en grænse for produktiviteten. Raastrup Kristensen påviser således, hvordan flek sibilitet kan anskues som et værktøj til at styre det grænseløse arbejde og kombinere arbejde og familieliv. I den sidste artikel undersøger tre forskere fra Arbejdsmiljøinstituttet, Karen Albertsen, Tage Søndergaard Kristensen & Jan Pejtersen, arbejdstidens betydning for balancen. Forfatterne tager udgangspunkt i data fra en undersøgelse af over personers psy kiske arbejdsmiljø og stiller i overskriften spørgsmålet om, hvorvidt indflydelse på arbejdstidens placering kan være med til at forbedre arbejde-privatlivsbalancen for den enkelte. Undersøgelsen viser, at dette kun i meget begrænset omfang er tilfældet. Personer, der har lange arbejdsdage eller en arbejdstid, der ligger uden for den normale arbejdstid, oplever problemer med balancen, der ikke kan kompenseres ved stor indflydelse på arbejdstidens placering. For disse personer er fleksibilitet kombineret med selvledelse dermed ikke løsningen på ubalancen, men derimod en del af problemet. Hidtil har det især været såkaldte vidensarbejdere, der har haft en sådan arbejdstidsstruktur, men med den øgede fleksibilitet og grænseløshed i arbejdet og arbejdstiden vil stadig flere grupper på arbejdsmarkedet opleve de samme problemer. Selvom de ved, at det pt. er urealistisk, ser forfatterne ikke andre løsninger end en generel begrænsning af arbejdstiden velvidende at de politiske vinde blæser i den stik modsatte retning. Teamnummeret slutter med en debatartikel af formanden for Familie- og Arbejdslivskommissionen, Linda Nielsen. Hun efterlyser her mere forskning i, hvad danskerne oplever som den gode balance, idet hun gør opmærksom på den store mangfoldighed på området. Kommissionen har i sit arbejde savnet større viden om, hvordan forskellige befolkningsgrupper oplever og ønsker balancen. Denne viden er nødvendig for at give arbejdspladser og andre interessenter et bedre grundlag at udvikle løsninger på. Med denne opfordring fra Familie- og Ar bejdslivskommissionen slutter vi indledningen til temanummeret. Som supplement til de anbefalinger, som Kommissionen må komme med til april, vil vi fra temaredaktionens side anbefale, at der afsættes flere midler til forskningen på området, herunder til det øgede samarbejde på tværs af universiteterne, som temanummerets artikler lægger op til. Resultaterne fra den gamle og den nye forskning må sammentænkes til ny viden og nye strategier tilpasset virkeligheden i de mange arbejds- og familieliv i Danmark i det 21. århundrede. Temaredaktionen Helle Lund, Pernille Tanggaard Andersen, Sidsel Lond Grosen, Vibeke Kold REFERENCER Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006): Danmark har haft den største vækst i antal arbejdstimer per beskæftiget de seneste 10 år i OECD, AERådet, 13. december, dk/media/filebank/org/mw-arbtid-oecd.pdf. Andersen, Dines (1988): Danskernes dagligdag, 10 Indledning

7 København, Socialforskningsinstituttet. Andersen, Pernille Tanggaard & Lotte Bloksgaard (2004): Når køn forhandler løn, LO-Dokumentation 1/2004, København, LO. Andersen, Pernille Tanggaard & Lotte Bloksgaard (2006): Gendered negotiations of competences and management, i Nordic Journal of Women s Studies, 4, (Under udgivelse). Aunbirk, Anette (1993): Forældreskab til forhandling, København, Forlaget Sociologi. Bach, Helle & Peter Sidelmann (2003): Hvorfor er der så få kvindelige ledere i centraladministrationen?, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4, Bilfelt, Annette (1997): Man skal være sej, ph.d.- afhandling, Roskilde, Roskilde Universitetscenter. Billing, Yvonne Due (1991): Køn, karriere, familie, København, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bonke, Jens (2002): Tid og velfærd, København, Socialforskningsinstituttet. Borg, Karin (1993): Familieliv og fleksibel arbejdstid, i Søren Carlsen & Jørgen Elm Larsen (red.): Den svære balance om sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv set i et ligestillingsperspektiv, København, Ligestillingsrådet. Bottrup, Pernille, Christian Helms Jørgensen & Hans Jeppe Jeppesen (red.) (2003): Æder det fleksible arbejde sjæle op?, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 3. Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (2006): Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, rapport, januar, Danmarks Statistik, Statistikbanken. FTF (2006): Det hele Liv, magasin, maj. Grosen, Sidsel Lond & Karen Il Wol Knudsen (2003): Men det er da noget kvinder gør relationer mellem arbejdsliv og køn, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4, Hansen, Anette Eklund m.fl. (2003): Køn og arbejdsliv, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 4. Hestbæk, Anne-Dorthe (1995): Forældreskab i 90 erne, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle (1994): Forældre på arbejdspladsen en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle (2003): Indflydelse på egen arbejdstid som løsningen på tilpasningen mellem arbejdsliv og familieliv, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5, 3, Holt, Helle & Ivan Thaulow (1996): Erfaringer fra et udviklingsprojekt om familievenlige arbejdspladser, København, Socialforskningsinstituttet. Holt, Helle m.fl. (2006): Det kønsopdelte arbejdsmarked, København, Socialforskningsinstituttet. Højgaard, Lis (1990): Vil kvinder lede?, København, Ligestillingsrådet. Jacobsen, Michael Hvid & Jens Tonboe (red.) (2004): Arbejdssamfundet, København, Hans Reitzels Forlag. Kold, Vibeke, Helle Holt & Ivan Thaulow (1999): Virksomhedens sociale ansvar, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 1, 2. Lausten, Mette & Karen Sjørup (2003): Hvad kvinder og mænd bruger tiden til. Om tidsmæssig ligestilling i danske familier, København, Socialforskningsinstituttet & Center for Ligestillingsforskning. Rostgaard, Tine (1999): Kan vi ikke gøre det lidt bedre?, i Tidsskrift for ARBEJDSliv, 2, 1, Teknologirådet (2006): Balancen mellem arbejdsliv og andet liv, august, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Inden for de sidste ca. ti år er begrebet

Inden for de sidste ca. ti år er begrebet Men det er da noget kvinder gør relationer mellem arbejdsliv, familieliv og køn Sidsel Lond Grosen og Karen Il Wol Knudsen På det danske arbejdsmarked er en familievenlig personalepolitik blevet en måde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Hverdagslivets balance

Hverdagslivets balance Hverdagslivets balance forældre på vippen mellem arbejdsliv og familieliv Stine Lyngborg, Kirstine Guldager Madsen & Gitte Løth Skoust 1 Artiklen giver et bud på, hvordan (u)balance mellem arbejdsliv og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov. Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA

Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov. Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA Vilkår i arbejdsmiljøet for opfyldelse af forældrebehov Stine Jacobsen, Ph.d. studerende NFA Disposition 1. Projektets sammensætning 2. Formål og baggrund 3. Undersøgelsens fremgangsmåde 4. Relevant ny

Læs mere

Socialforskningsinstituttet og Center for

Socialforskningsinstituttet og Center for Debat Sluk mobilen og glem mail-boxen! Overvejelser om sammenhængen mellem tid, børn og ligestilling Karen Valeur Sjørup Socialforskningsinstituttet og Center for Ligestillingsforskning (CELI) har netop

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv

Velkommen til CSA s. årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup. Ledelse og velfærdsprofessioner. Center for Studier i Arbejdsliv Velkommen til CSA s Ledelse og velfærdsprofessioner Faglighed ved en skillevej årsmøde 2014 på Århus Universitet i Emdrup Center for Studier i Arbejdsliv inviterer til Årsmøde 2014 Torsdag d. 27. marts

Læs mere

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa

Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa Fremme af ligestilling - Flere kvindelige ledere i Europa INDLEDNING Uanset om du er leder, sidder i din første stilling, er akademisk kandidat eller stadig er studerende, kan du være med til at fremme

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk

Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Der er forskellige forhold, der tilsammen

Der er forskellige forhold, der tilsammen Hvorfor er der så kvindelige ledere i centraladministrationen Helle Bach og Peter Sidelmann Hvorfor bliver kvinder ikke ledere i samme omfang som mænd? Skyldes det, at de har de forkerte job de forkerte

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Invitation til konference LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken? Fremtidens beskæftigelsespolitik og fagbevægelsens rolle Landsorganisationen i Danmark 2 LO insider eller outsider i beskæftigelsespolitikken?

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. FL 2014 - København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder. Et netværk for kvinder, etableret i samarbejde mellem CEVEA og FIU-Ligestilling. 1 FL 2014 er et netværk af kvinder, der i 2014

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Danskerne: Ligeløn nu

Danskerne: Ligeløn nu Danskerne: Ligeløn nu 60 % mener at Danmark stadig mangler. I 100-året for kvindernes internationale kampdag tjener kvinder kun 82 % af mænds løn. Det kræver et flertal at sministeren ændrer. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sundhed og livsbalance på dagsordenen i ATP

Sundhed og livsbalance på dagsordenen i ATP Sundhed og livsbalance på dagsordenen i ATP Kondicykler eller direktører i psykisk arbejdsmiljø - visioner for sundhed og sikkerhed i 2020 Lone Kastholm, ATP SSID konference 2009 Om ATP Oprettet i 1964

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Februar 2014 Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Hvad

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere