Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Tlf. 86 14 52 52"

Transkript

1 Høringssvar på Aarhus Kommunes kommende handicappolitik fra 2013 Aarhus, aug / SR Idrætssamvirket Aarhus har med interesse læst forslag til kommende handicappolitik. Det er positivt, at det virker som om, at der i processen med at udvikle en ny handicappolitik er tænkt over hvordan der skabes høj inddragelse. Det ses af indledningens opremsning af bidragydere og afholdelse af dialogbaseret høring. Dog savner vi, at idrættens interesseorganisationer (DIF/DHIF, DGI og Idrætssamvirket Aarhus) samt handicapidrætsforeninger i Aarhus (f.eks. Lavia og HASA) også blev inddraget forud for udkastet. Endvidere skal det anmærkes, at høringssvarperioden for størstedelen ligger i skolernes sommerferie. Det må formodes at borgere og idrætsforeningernes ledere er mindre disponible for at forholde sig til en kommende politik i denne periode pga. ferie. Idrætssamvirket Aarhus er interesseorganisation for idrætsforeninger i Aarhus Kommune og tæller for nuværende 409 medlemsforeninger som tilsammen har medlemmer. 10 af disse medlemsforeninger har aktivitetstilbud målrettet idrætsudøvere med handicap. En del af nedenstående kommentarer og bemærkninger er udarbejdet i samarbejde med eller på baggrund af input fra idrætsforeninger i Aarhus Kommune. Generelt Generelt bærer udkastet præg af ønsket om at inkludere alt i bestræbelsen på at skabe både fysisk og psykisk tilgængelighed i kommunen. Det er en prisværdig tanke at alt kan gøres tilgængeligt for alle borgere, men må formodes at være en økonomisk umulighed. Derfor foreslår Idrætssamvirket, at der i stedet satses på permanente målrettede indsatser indenfor de områder som mennesker med handicap samt de organisationer og foreninger som varetager deres interesser og aktiviteter peger på. Indenfor idrætsområdet kunne dette være: - En opprioritering af den kommunalstøttede økonomi, som gøres tilgængelig for de idrætsforeninger som tilbyder eller ønsker at tilbyde idrætsaktiviteter for mennesker med handicap. Der kræves ofte flere økonomiske og menneskelige ressourcer i forbindelse med tilbud til idrætsudøvere med handicap. F.eks. specialtilpassede redskaber, støttepersoner, flere trænere og ledere, etc. - En permanent pulje målrettet både nyanlæg og tilgængelighedsforbedrende byggeprojekter indenfor handicapidrætten små som store behov. - Uddannelse af de frivillige og løst ansatte som påtager sig opgaver ifm. handicapidræt. Således at de med aktiviteten i centrum kan opgradere de kompetencer der skal til for at skabe gode tilbud og forhold for målgruppen. Dette kunne f.eks. være træner- og lederuddannelse i samarbejde med idrætternes specialforbund og Idrætssamvirket Aarhus. Ydermere har handicappolitikken mange formuleringer der tegner politikken i retning af handicappede borgeres hjælp til selvhjælp, og dette kan afkodes i retning af at der lægges meget ansvar ud til en i forvejen mindre ressourcestærk gruppe borgere og deres netværk. Mennesker med handicap såvel fysisk eller psykisk udviklingshandicap, personer i psykiatrien, fra hjerneskadeområdet eller andre borgere med nedsat funktion bliver kun en del af Side 1 af 5

2 idrætsforeningslivet på lige fod med andre, hvis der arbejdes med særlige vilkår for dem samt foreningen og de frivillige omkring. Fokus 1 Under Fokus 1: Deltagelse i samfundslivet tilgængelighed er skrevet; fokus på både psykisk og fysisk tilgængelighed fra byggeprojekternes begyndelse. og længere nede; Kommunes medarbejdere går i dialog med bysamfundets aktører om at indtænke tilgængelighed, når der skal etableres nye anlæg, bygninger og offentlige rum. Vi insisterer på dialog med de kulturelle aktører om at indtænke tilgængelighed fra starten. Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Her kunne målsættes endnu mere ambitiøst. Bygninger og anlægs (herunder idrætsanlægs) tilgængelighed for mennesker med handicap bør ikke være noget der først bliver taget hensyn til når et kommende byggeri står for. Tilgængelighed bør være en iboende selvfølgelighed blandt alle byggeriets aktører. Så den mest praktiske og tilgængelighedsfremmende løsning helt naturligt er lig den mest æstetiske og økonomiske løsning. Således bør indsatsen, dialogen og kulturændringen allerede foregå under uddannelsen af byggebranchens aktører og dermed i samarbejde med uddannelsesinstutioner og brancheorganisationer. Det bemærkes positivt, at Aarhus Kommune vil insistere på dialog med de kulturelle aktører forud for kulturbyggeri om at indtænke tilgængelighed. Dette bør kvalificeres yderligere ved at inddrage repræsentanter for alle de forskellige handicapområder og -typer. På idrætsområdet i Aarhus kan disse repræsentanter bl.a. findes i handicapidrætsforeningerne (f.eks. Lavia og HASA). Det er ønskværdigt, at relevante magistrater i samarbejde med handicapidrætsforeningerne og Idrætssamvirket Aarhus påbegynder arbejdet med en udviklingsplan for handicapidrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens Fokus 1. Handicapperspektivet omfatter i stor udstrækning overvejelser vedr. tilgængelighed. Tilgængelighed bliver ofte tænkt på som gode adgangsforhold for kørestole, uden tilstrækkelig tanke for, at dårligt gående ofte bliver stillet overfor andre udfordringer end kørestolene. Det kan f.eks. dreje sig om trapper. Jeg tror f.eks. at forholdene i NRGi arena er et eksempel. Kørestolene har plads bag stolene i indgangsniveau, mens gående skal nedad de stejle trapper, som er uden rækværk, for at finde en siddeplads. Det vil for mange være en begrænsning i muligheden for at deltage i kulturelle og sportslige arrangementer. Fokus 1 angiver at Vi foretrækker konstruktioner, som i sig selv er tilgængelige for alle. Kollektiv trafik og handicapkørsel skal supplere hinanden. Kommentar 1: Handicapkørsel er et tilbud til dem, som ikke kan benytte kollektiv trafik pga. et fysisk handicap. Ordningen omfatter ikke dem, som rent fysisk kan komme op i en bus, men som har problemer med at benytte kollektiv trafik pga. generel udviklingshæmning og/eller manglende syn. Den såkaldt Klubkørsel kompenserer delvis for dette, men midlerne er Side 2 af 5

3 begrænsede og ansøgningen om tildeling af kørsel og regnskabet herfor er pålagt klubberne. Det er uværdigt, at mennesker med handicaps på denne måde er blevet afhængige af, om en idrætsleder vil påtage sig disse administrative byrder, der tidligere var en privat aftale med kommunen. Kommentar 2: Det bør tilstræbes at Handicappolitikken er med til at beskytte de handicappede borgere mod besparelser, der medfører betydelige indskrænkninger i deres mulighed for deltagelse i byens fritids- og kulturliv. Således blev f.eks. Handicapkørslen for 2 år siden skåret ned til det halve svarende til, at den enkelte kun havde bevilget kørsel til én aktivitet om ugen. Den omtalte Klubkørsel har også været genstand for betydelig indskrænkning ift. tidligere kørselsordning. Fokus 1 angiver endvidere at Tilgængelighed skal forstås bredt, både fysisk og psykisk tilgængelighed. Kommentar: Skønsmæssigt er det højst 2% af den handicappede del af befolkning i Århus, der deltager i organiseret idræt. Det kan ikke udelukkende være pga. få egnede idrætsanlæg og problemer med fysisk tilgængelighed. Det kan også være pga. psykiske barrierer, som vanskeligheder med at tage et initiativ, angst for nye omgivelser, vanskeligheder med at orientere sig osv. Erfaringer har vist, at hvis man tager hånd om potentielle idrætsudøvere og fører dem ind i aktiviteten, kan man ikke blot få dem til at starte, men også fastholde dem i aktiviteten. Til ovenstående kan tilføjes, idrætsudøvere med handicap ofte skal transportere sig længere for at komme til idræt, fordi der kun er ét eller få steder i kommunen en bestemt (handicap)idrætsgren kan dyrkes. Handicappolitikken bør forholde sig til at udligne denne ulighed. Administrationen af klubkørsel er en besværlig og urimelig opgave, som er pålagt ledelsen af klubberne. Dette bør gentænkes for at smidiggøre støtte til transport til idræt og administration af ordningen bør hverken pålægge brugerne eller de frivillige ledere arbejde. Ændringerne af busruterne i Aarhus har ikke taget hensyn til behov for rimelig afstand til idrætsanlæggene. Det gælder både for dem der benytter Lyseng svømmeanlæg og i særdeleshed idrætsfaciliteterne på Tovshøjskolen. Lavia Århus finder at det er en dårlig prioritering at nedlægge de busser, der kører helt ud til Tovshøjskolen. Dette har i praksis betydet at Lavias brugere må gå omkring 800 meter for at komme hen til skolen. Det gavner ikke foreningslivet og da slet ikke handicapidrætsforeningslivet, da målgruppen både har fysiske og mentale funktionsnedsættelser. Fokus 2+4 Under handicappolitikkens fokus 2 er målet at Mennesker med handicap skal have mulighed for at kunne frigøre sig fra behandling, pleje og hjælp, i den udstrækning det er muligt. Borgeren skal selv tage medansvar for egen sundhed og trivsel En større del af denne ambition kan løftes af idrætsforeningerne, hvis det indtænkes og formuleres i handicappolitikken hvordan kommunen vil understøtte idrætsforeningernes initiativer. Det kunne endda tænkes, at visse behov indenfor f.eks. genoptræning, sygdomsforebyggelse, vægtkontrol, sundhedsfremme, fra inaktiv til aktiv, og lignende kan få større succes indenfor idrætsforeningens socialsfære med kommunal understøttelse. Et tættere samarbejde mellem kommunen og de frivillige aktiviteter kan øge udbyttet. Harald R. Lie, Formand for handicapidrætsforeningen HASA, har følgende kommentarer til handicappolitikkens fokus 2+4. Under Fokus 2: Sundhed og trivsel angives at man vil Hjælpe borgeren til et aktivt liv med uddannelse, arbejde, kultur, sport Side 3 af 5

4 og samvær med andre. Og i Fokus 4: Kultur og fritid er målet at Alle borgere skal have mulighed for at deltage og bidrage i fællesskaber og i kultur- og fritidsaktiviteter. Kommentar 1: Der er få handicapegnede idrætsfaciliteter i byen og afstandene i kommunen er store. Der bør tænkes i en geografisk fordeling f.eks. af egnede svømmehaller. Kommentar 2: Ud over at tænke på den fysiske tilgængelighed til et idrætsanlæg må man også tænke på, at de nødvendige hjælpemidler er tilgængelige. Kommentar 3: Handicappolitikken har meget lidt om børn og unge. De burde være et specielt indsatsområde, specielt i forbindelse med den stigende inklusion og udvidelse af den tid de er i skole og SFO. Med nedsatte fysiske evner bliver de hurtigt en marginaliseret gruppe med risiko for negativ holdning til fysisk aktivitet og sport. Der er derfor behov for en målrettet uddannelse af lærere og pædagoger (Tilpasset Idræt og Bevægelse), samtidig som mulighederne for at dyrke idræt sammen med ligestillede børn og unge skal udbygges. Dette kan indføjes som en særlig pind under Sådan gør vi i Fokus 4. Fokus 4: Kultur og fritid angiver endvidere at Vi støtter aktiviteter og tilbud, der har en særlig opmærksomhed på mennesker med handicap. Kommentar: Såvel Handicapidræt som Tilpasset Idræt og Bevægelse er både ressourcekrævende og forudsætter speciel indsigt. Der er behov for støtte til uddannelse af instruktører, hvilket burde afspejle sig i det særlige tilskud enkelte klubber modtager, et tilskud som nu reduceres gradvist til trods for, at kursusomkostningerne stiger. Det ekstra behov for ekstra personale og hjælpere burde bl.a. afspejle sig i tilpassede regler for aktivitetsstøtte til aktiviteter for børn og en tilsvarende støtte til ressourcekrævende aktiviteter for voksne. Politikken kan opkvalificeres ved at forholde sig til spørgsmålet om i hvilken form denne støtte til aktiviteter og tilbud, der har særlig opmærksomhed på mennesker med handicap vil blive udmøntet? Af fokus 4 kan endvidere uddrages ambitionen om at skabe gode rammer for dialogen på tværs af myndigheder og frivillige. Det anbefales fra Idrætssamvirket, at der nedsættes en tværmagistratlig kontaktgruppe for handicapidrætsområdet, så kommunikation og indgange til det offentlige gøres så nem og overskuelig som muligt, når frivillige ønsker samarbejde, partnerskaber eller støtte i forbindelse med idrætstilbud til mennesker med handicap og specielle behov. Idrætssamvirket Aarhus står naturligvis til rådighed for et samarbejde omkring en kontaktgruppe for handicapidrætsområdet. Perspektiv Idrætsforeninger med aktiviteter for mennesker med handicap oplever at disse aktiviteter stiller større krav til både de menneskelige og økonomiske ressourcer foreningen har behov for. Handicappolitikken i Aarhus Kommune bør forholde sig til hvordan foreninger hjælpes til at udligne denne ulighed i ressourcekravet. Der har tidligere været arbejdet indgående med handicapidrætsområdet i Aarhus. Rapporten Handicapidrættens vilkår i Århus Kommune 1, er stadig aktuel. Den indeholder fakta, pejlinger og anbefalinger, som er relevante at arbejde med, for at hjælpe borgere med nedsat funktion til et liv indeholdende idræt. 1 Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Idrætssamvirket Aarhus eller download: /files/aarhus_kommune/handicapidr_og_tilg/handicapidraettens_vilkaar_i_aarhus_kommune-rapport.pdf Side 4 af 5

5 Claus Pape, Formand for Den Blå Rambla og Formand for Aarhus Kano og Kajak Klub, giver følgende bidrag til høringssvaret. Vi har med interesse gennemlæst oplægget til en handicappolitik. For at politikken kan udmønte sig i konkrete handlinger, anser vi det for nødvendigt, at der etableres handicapvenlige faciliteter der giver handicappede tilnærmelsesvis samme mulighed for at bevæge sig i byrummet og naturen som andre borgere. Den Blå Rambla er aktiviteter på vand, ved vand og i vand. Fra Årslev Engsø, ad Brabrand Sø, Aarhus å og kystlinjen. Der kan handicappede også være med. Det vil give fine synergier, at skabe handicapvenlige forhold. Alle bliver glade, når man kan se, flest mulige mennesker kan være med. Det stiller imidlertid krav til udviklingen af faciliteterne. Lad os komme med eksempler. Havnene skal kunne befærdes af handicappede. Det gælder f.eks. adgang til flydebroer. Man skal kunne passere veje med niveaufri passager. Derved muliggøres adgang med kajakker o.lign. Der skal være handicapvenlige forhold, herunder omklædning og bad i de faciliteter kommunens foreninger benytter. Det er ikke tilfældet i de nuværende havne. Det skal være muligt at tage varierede oplevelser på ramblaen, så alle kan være med. Om man så er lystfisker, fugleinteresseret, naturelsker, roer, dykker eller noget helt andet. Udvikling af området ned til Aarhus å fra Brabrandstien med befæstede stier anser vi som et must for Aarhus. I forvejen er Riisskov Danmarks nok mest benyttede skov. Der kunne området fra Åbrinkvej mod vest være overordentlig interessant at udvikle. Som et tilgængeligt og berigende stykke natur. Vi henviser til Rekreativ Vision for Århus Å. Turisme. Udviklingen af handicapvenlige håndtag giver byen bedre muligheder for, at der skabes aktiviteter til glæde for rigtig mange. Bådsejlads arrangeret med passende sikkerhed kan skabe bedre oplevelser i byen. Det er glædeligt at konstatere at udkastet til handicappolitikken indeholder en plan for hvordan de relevante aktører indenfor handicapområdet skal inddrages i implementeringen af den kommende politik. Idrætssamvirket Aarhus ser frem til at blive inviteret sammen med idrættens andre interesseorganisationer. Endvidere kan Idrætssamvirket Aarhus tilbyde at forestå formidlingen af invitationer, beslutninger, mv. til de århusianske idrætsforeninger. Er der spørgsmål eller kommentarer til Idrætssamvirkets høringssvar, så tag venligst kontakt til Idrætskonsulenten på eller Med venlig hilsen Hans Skou Formand Sofus Riishede Idrætskonsulent Side 5 af 5

Oversigt over høringssvar:

Oversigt over høringssvar: Oversigt over høringssvar: Socialpædagogerne Østjylland Aino Slej Sundhed og Omsorg Region Midtjylland LO Aarhus Idrætssamvirket Aarhus Kultur og Borgerservice Børne- og Ungerådet Erhverv Aarhus DH Dagforanstaltningsområdet

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Lige muligheder for alle

Lige muligheder for alle 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 1 Lige muligheder for alle Dragør Kommunes handicap- og psykiatripolitik Læs mere på www.dragoer.dk 581620 Handicappolitik 06/11/09 13:32 Side 2 Lige muligheder

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

VISION Svendborg Kommune vil:

VISION Svendborg Kommune vil: FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Rekvisitpuljen arbejdsdokument

Rekvisitpuljen arbejdsdokument SOLRØD KOMMUNE FRITID OG KULTUR Rekvisitpuljen arbejdsdokument Nuværende retningslinjer Kommentarer Forslag til nye retningslinjer 1. Formålet med rekvisitpuljen er at tilgodese idrætsudøvernes ønsker

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter:

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2)

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Idrætsforeningernes syn på kommunerne

Idrætsforeningernes syn på kommunerne Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Talent, bevægelse og samarbejde

Talent, bevægelse og samarbejde Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

'REVE Handicappolitik Handicappolitik Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som

Handicappolitik. Billund Kommunes. Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Billund Kommunes Handicappolitik Godk. af Byrådet 15/12-15 Ligeværdighed og lige muligheder for alle næsten lige som Jorden Rundt 7200 Grindsted Tlf. 79 72 72 72 www.billund.dk Indhold Indledning......................................................................................................

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik

Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009. Handicappolitik Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Handicappolitik Indhold Forord..................................................................................... 3 Indledning................................................................................

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Opsamling på workshops

Opsamling på workshops S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Kultur- og fritidsstrategi - Borgere med funktionsnedsættelse

Kultur- og fritidsstrategi - Borgere med funktionsnedsættelse Kultur- og fritidsstrategi - Borgere med funktionsnedsættelse Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt udsatte Sagsnr.: -015051 Initialer: CK Dato: 28. august Kvalificering af Principperne

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13 VENSTRE NORDFYN Venstres valgprogram KV13 FAMILIELIVET Venstre arbejder for mere målrettede indsatser i børn- og ungeinstitutionerne i Nordfyns Kommune. Samarbejdet mellem børn, forældre og institutioner

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere