Psykiske problemer har mange ansigter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiske problemer har mange ansigter"

Transkript

1 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER

2 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: Eller rekvireres fra: Danske Patienter Nørre Voldgade København K Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter arbejder for bedre patientvilkår i det danske sundhedsvæsen. Medlemskredsen består p.t. af følgende foreninger med til sammen medlemmer: Astma-Allergi Forbundet Colitis-Crohn Foreningen Danmarks Lungeforening Dansk Epilepsiforening Dansk Fibromyalgi-Forening Diabetesforeningen Gigtforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade Nyreforeningen Parkinsonforeningen Scleroseforeningen Sjældne Diagnoser

3 indledning Angst, depression og manglende overskud til familien. Det er nogle af de konsekvenser, som kan følge af en alvorlig sygdom. Det ved både Jesper Juul, Kirsten Plytsgaard og de seks andre, som fortæller deres historie her. De deler ikke baggrund, tilhører ikke den samme aldersgruppe og har ej heller den samme uddannelse. De befinder sig i meget forskellige livssituationer, men har alligevel noget til fælles. De ved alle, hvordan det er at have en alvorlig sygdom en sygdom, som i perioder gør livet meget svært. Og så har de alle oplevet at stå uden den hjælp, som de havde brug for. Det manglende fokus på behandlings- og støttemuligheder for mennesker med psykiske problemer resulterer i store menneskelige omkostninger. Mennesker med psykiske problemer er ofte omgivet af tabu, som for mange betyder ensomhed og skam. Den manglende behandling og støtte koster desuden samfundet dyrt. Hver fjerde langtidssygemeldte og næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner har således en psykisk lidelse. Danske Patienter ønsker med disse otte historier at få sat ansigt på problemerne, for derved at sætte fokus på de konsekvenser en kronisk sygdom har for mange mennesker. Der er brug for større åbenhed omkring de psykiske følgevirkninger af alvorlig sygdom og for langt bedre støtte og behandling. Kronisk sygdom er del af et stigende antal danskeres liv. Med kronisk sygdom følger ofte psykiske belastninger. Borgere med kronisk sygdom får i dag alt for lidt hjælp, hvilket resulterer i en forringet livskvalitet for mange, som med den rigtige hjælp kunne klare sig langt bedre. God læselyst

4 Jesper Juul Jesper Juul blev depressiv og udviklede invaliderende angst, da han for tre år siden fik problemer med sine øjne på grund af sygdommen diabetes. Desværre fik han ikke den nødvendige behandling af sine psykiske problemer. Han troede, han skulle dø. Han havde ikke tidligere tænkt på følgevirkningerne af diabetes, men da han pludselig fik konstateret øjenforandringer, gik sygdommens alvor op for ham. Jesper Juul gik i chok og kunne ikke slippe af med forestillingerne om, at hans diabetes-sygdom kunne komme til at koste ham livet. JESPER JUUL 32 år Fik diabetes type 1 som 15-årig. Blev for tre år siden ramt af angst og depression. Arbejder fuld tid som pedel. Bor med sin kæreste og parrets to børn på henholdsvis fire og seks år. Chokket over sygdommens udvikling medførte en depression Jesper Juul udviklede angst og måtte sygemelde sig fra sit daværende arbejde. På arbejdspladsen kunne man ikke forstå, hvorfor han havde det skidt, og efter cirka fire måneder blev Jesper Juul fyret. Psykologen manglede indsigt Fyringen gjorde situationen værre og presset på familien steg. Det var svært at få tingene til at hænge sammen. Jesper Juul følte, han havde svært ved at slå til som far og kæreste og at han bar skylden for problemerne i hverdagen. Det var desuden trættende og svært at skulle forholde sig til sygdommen, bekymre sig om følgevirkningerne og styre blodsukkeret. Jesper Juul blev af sin læge henvist til en psykolog på sygehuset, men oplevede, at psykologen ikke vidste noget om angst. Jesper Juul kom på lykkepiller, men det hjalp ham ikke tilstrækkeligt. Hvis angsten for følgesygdomme og for at dø kunne bearbejdes, ville det ifølge Jesper Juul give ham en langt bedre tilværelse med følelsen af frihed og et langt større overskud til familien, arbejdet og sig selv. Hjælp efter behov Efter tre år har Jesper Juul stadig brug for hjælp til at håndtere de psykiske problemer, og han ville ønske, han kunne modtage gratis behandling hos en psykolog med kendskab til diabetes. En psykolog, der kender til de problematikker, han tumler med både fysisk og psykisk. Jesper Juul efterspørger et tilbud, der er tilgængeligt, så længe han har behov for det og understreger, at det vil være en fordel, hvis andre i samme situation bliver tilbudt psykologhjælp fra den dag, de får konstateret deres kroniske sygdom. 4

5 Kirsten Plytsgaard Kirsten Plytsgaards rygsmerter er så alvorlige, at hun ikke længere kan arbejde. Da smerterne tvang hende på førtidspension, fik hun en depression. Desværre havde Kirsten Plytsgaard ikke råd til psykologhjælp. Afhængig af økonomisk hjælp og ude af stand til at leve som tidligere. Det er virkeligheden for Kirsten Plytsgaard, der igennem 20 år har lidt af alvorlige rygsmerter på grund af hypermobilitet. Da problemerne tvang hende fra arbejdsmarkedet, udviklede hun en depression, men med begrænsede indtægter kunne hun ikke betale for psykologhjælp. Det lagde pres på hendes familie og venner. KIRSTEN PLYTSGAARD 41 år Fik rygproblemer på grund af hypermobilitet som 21-årig. Lever med invaliderende rygsmerter. Måtte forlade arbejdsmarkedet og gik ned psykisk. Er nu på førtidspension. Er gift og har to børn. Pres på familien Kirsten Plytsgaard havde ingen steder at gå hen og søgte derfor støtte i sit personlige netværk og i særlig grad hos søsteren. Havde det ikke været for venner og familie, ville det ifølge Kirsten Plytsgaard være gået grueligt galt. Hun er dybt taknemmelig for den hjælp, menneskene omkring hende har givet, men kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville være gået uden dem. Det har nemlig været en stor udfordring at skulle omlægge sit liv. Da det gik op for Kirsten Plytsgaard, at hun ikke ville blive rask, blev hun trist og sårbar. Hun bekymrede sig og oplevede følelsesmæssige rutsjeture. Hun kæmpede i mange år for at blive på arbejdsmarkedet nu kæmper hun med erkendelsen af, at livet aldrig bliver det samme, men også med erkendelsen af at være afhængig af andre, af det sociale system og af ny medicin. Det belaster hende psykisk. Løse led og to graviditeter gav Kirsten Plytsgaard invaliderende smerter i ryggen. Professionel psykologhjælp ville have gjort en forskel i forbindelse med omstillingen til den nye og mere begrænsede tilværelse. Uden penge ingen hjælp Kirsten Plytsgaard er ikke i tvivl om, at omstillingsprocessen kunne være gennemlevet langt nemmere og med større livskvalitet, hvis det havde været muligt at få professionel hjælp for det har været svært at bevare det positive livssyn. Der er mange gange i sygdomsforløbet, hvor hun ville have ønsket, at professionel hjælp havde været en mulighed for hende. Men når behovet kom, var det ikke økonomisk muligt for hende at betale for hjælpen. 5

6 Anne-Birthe Enemark Ottsen Slidgigt tvinger Anne-Birthe Enemark Ottsen af arbejdsmarkedet. Hun er flov og føler sig udenfor. I begyndelsen skjuler hun derfor, at hun er blevet førtidspensionist. Selvstændig i eget firma. Det er ingen hemmelighed, at det har betydet meget for Anne-Birthe Enemark Ottsen at være en del af arbejdsmarkedet. Men efter små 10 år med slidgigt kunne kroppen ikke længere. Anne-Birthe Enemark Ottsen kommer i fleksjob. Hun har svært ved at identificere sig med den tabte evne til at arbejde på fuld tid, og længe skjuler hun sin nye situation for omgivelserne ingen ved, at Anne-Birthe Enemark Ottsen er i fleksjob. ANNE-BIRTHE ENEMARK OTTSEN 51 år Fik konstateret slidgigt i Gik på førtidspension i Havde tidligere sit eget firma. Er singlemor til to piger. Mindreværd og skjulte sandheder Oplevelsen af at være uden for både arbejdsmæssigt og socialt påvirker hende. Hun føler sig mindreværdig og tør ikke være ærlig. I 2008 bliver gigten så alvorlig, at Anne- Birthe Enemark Ottsen må gå på førtidspension. Også dette holder hun i første omgang skjult hun føler, at hun ikke længere har værdi, og det er med til at isolere hende fra omverden. I takt med at selvværdet forsvinder, kæmper Anne-Birthe Enemark Ottsen for at få professionel hjælp. Men da hun ikke selv har råd til at betale for en psykolog, bliver hendes evne til at finde kreative og gratis løsninger nødvendig. De to døtre er søde til at give støtte og gode til at hjælpe, men der er ingen tvivl om, at professionel hjælp ville have gjort en betydelig forskel i de år, der var særligt svære for Anne-Birthe Enemark Ottsen. For Anne-Birthe Enemark Ottsen er det meget svært at omstille sig til et liv med kronisk sygdom og et liv, hvor hun ikke længere kan magte et almindeligt job. Svært at håndtere sygdommen Tilgængeligheden til professionel hjælp ville ifølge Anne-Birthe Enemark Ottsen have givet en større livskvalitet. Havde hun haft muligheden for at få professionel hjælp, når behovet var der, ville hun have lært at passe bedre på sig selv og været i stand til at håndtere det nye liv med gigt og tabet af arbejdsevnen. Anne-Birthe Enemark Ottsen er sikker på, at det ville have været både nemmere og hurtigere at genfinde sit selvværd og sine værdier, hvis hjælpen havde været der. 6

7 Henrik Larsen Henrik Larsen har mistet lysten til livet. Hans psyke er ustabil og udløser anfald, der minder om dem, han får på baggrund af sin epilepsi. Han efterspørger hjælp til at dæmme op for de psykiske udfordringer. Han kan ikke koncentrere sig, og arbejdspladsen forstår ham ikke. Henrik Larsen har lidt af epilepsi det meste af sit liv, og det har ikke blot konsekvenser for hans fysiske tilstand, men også den psykiske. Der er nemlig mange usynlige handicaps forbundet med epilepsi. Sygdommen udfordrer Henrik Larsens lyst til livet. Den påvirker hans psyke, så han får kunstige epilepsi-anfald anfald, der går under betegnelsen PNES (Psychogenic Non-Epileptic Seizures). HENRIK LARSEN 38 år. Fik konstateret epilepsi som 10-årig. Blev depressiv og mistede lysten til livet i Er på førtidspension. Arbejder 12 timer om ugen i et skånejob som it- og salgssupporter. Bor alene. Ingen lyst til livet Siden 2010 har han tumlet med en depression og med en manglende lyst til at leve. Han har søgt hjælp hos lægen og er også blevet henvist til en psykolog, men kan ikke få tilskud til behandlingen. Psykologen har ikke været i stand til at hjælpe ham, og Henrik Larsen er bange for, at det er for sent. Han mener, det ville have gjort en markant forskel, hvis han var blevet tilbudt psykologhjælp i forbindelse med sin diagnosticering som epileptiker. Men der har ikke været fokus på de usynlige og psykiske konsekvenser af at leve med epilepsi. En tidlig og løbende indsats for at hjælpe Henrik Larsen med de psykiske udfordringer ville have givet ham en langt større livskvalitet. Det er han ikke et øjeblik i tvivl om. Nu er han snart træt af at kæmpe og føler, at depressionen og sygdommen PNES kunne være undgået, hvis han havde fået hjælp. Henrik Larsens epilepsi har udviklet sig. Han får nu kunstige anfald, fordi de psykiske følgevirkninger af sygdommen er så store. En bedre hjælp fra det offentlige kunne have gjort en forskel. Ønske om professionel hjælp Han klarer sig igennem hverdagen med støtte fra familien. Selv om han bor alene, har han daglig kontakt med sine nære det er nødvendigt. Henrik Larsen ville ønske, at der var en større støtte at hente i det offentlige system. En støtte, der måske kunne dæmme op for hans psykiske problemer. 7

8 Karen Andreasen Karen Andreasen fik konstateret KOL i 2001, og i årene efter blev hun ofte syg. De mange sygemeldinger på grund af lungesygdommen gav hende stress, og hun udviklede mavesår. Hun manglede hjælp til at håndtere sin sygdom. Syg igen. Karen Andreasen begyndte at mærke presset. Det stressede hende, at hun gang på gang måtte sygemelde sig fra jobbet som kontormedarbejder på fuld tid. Hun havde svært ved at håndtere de ændringer og begrænsninger, som hendes lungesygdom medførte. Hun følte sig suget ned i et dybt hul. KAREN ANDREASEN 60 år. Blev diagnosticeret med lungesygdommen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) i Blev psykisk belastet af diagnosen som kroniker. Er på efterløn. Karen er single og har ingen børn. Det gjorde det ikke bedre, at hun måtte vandre fra den ene praktiserende læge til den anden i jagten på behandling. Lægerne vidste ikke nok om KOL og havde svært ved at hjælpe hende med de psykiske følevirkninger. Karen Andreasen blev så påvirket af omstændighederne, at hun udviklede mavesår. Og efter længere tids sygemelding blev hun fyret fra sit job. Manglede vejledning I tiden efter fyringen gik Karen Andreasen til psykolog for at bearbejde de begrænsninger, som fulgte af sygdommen. Men det var svært. Hun følte sig alene og isoleret med sin lidelse og måtte kæmpe for behandling af de psykiske følgevirkninger. Der skete intet, hvis hun ikke direkte bad den praktiserende læge om hjælp. Det var op til Karen Andreasen selv at skabe en bedre tilværelse. Hun priste sig lykkelig for sin vilje og styrke til selv at opsøge den nødvendige hjælp og rådgivning, men tænkte meget på andre i samme situation, og hvad det ville betyde, hvis man var knap så god til kræve hjælp. Karen Andreasen oplevede, at de Karen Andreasen vidste ikke, hvordan hun skulle forholde sig til lungesygdommen KOL hvad hun skulle spise, og hvordan hun skulle motionere. Det påvirkede hendes psykiske tilstand. praktiserende læger vidste alt for lidt om KOL. I mangel på kvalificeret information, vejledning og behandling fra begyndelsen, voksede hendes spørgsmål og usikkerhed omkring sygdommen. Særlig hjælp til kronikere Karen Andreasen gik på efterløn efter en tid som ledig. Hendes sygdom bliver i dag korrekt behandlet, og hun klarer hverdagen selv. En bedre hjælp til at håndtere diagnosen som kronisk syg ville dog have sparet hende for meget. 8

9 Cecilie Magnussen Cecilie Magnussen har levet med sclerose siden I lang tid tænkte hun ikke over sygdommen, men da den kom i vejen for hendes karrieredrømme, gik alvoren op for hende og hun fik brug for psykologhjælp. Der gik fem-seks år fra Cecilie Magnussen fik diagnosen sclerose, til hun erkendte, at hun rent faktisk var syg. I de år mente hun simpelthen, at lægerne havde taget fejl. Først da hun droppede sit studie på RUC, fordi hun ikke kunne holde til gåturen fra stationen til studiestedet, gik det op for hende, at noget var galt. Skræmt af sygdommen Hun begyndte i stedet at læse til arkitekt. Det gik godt i et stykke tid, men efterhånden kunne Cecilie Magnussen ikke længere tegne en lige streg. Sclerosen viste sig tydeligt i det ydre, og det skræmte hende. Hun var bange for at tænke på sig selv som syg, for på den måde at lade sclerosen fylde for meget. Egentlig havde Cecilie Magnussen brug for psykologhjælp til at håndtere sygdommen hun vidste det bare ikke. Først da hun tog kontakt til Scleroseforeningen og fik en samtale med en af foreningens psykologer, blev det klart. Egentlig ringede hun blot til foreningen for at dele sine bekymringer med nogen, der kendte til hendes sygdom, men psykologerne gjorde mere end blot at lytte. Netop fordi de kendte til hendes sygdom, kunne de hjælpe på en måde, hun senere har erfaret, at andre psykologer ikke kan. CECILIE MAGNUSSEN 41 år. Blev diagnosticeret med sclerose som 22-årig. Blev skræmt og usikker, da sygdommen blev mere fremskreden. Er på revalidering og skriver speciale i kultur, sprogmøde og kommunikation. Bor alene. Cecilie Magnussen ved, hvor hun skal henvende sig, hvis hun får brug for at takle de psykiske udfordringer i forbindelse med sin sclerose. Scleroseforeningens psykologer står klar, hvis behovet for støtte atter dukker op. Målrettet hjælp Cecilie Magnussen ville have ønsket, at hun havde været bedre orienteret om mulighederne for hjælp og om, at sclerose ikke blot er en fysisk lidelse, men også har psykologiske følgevirkninger. Samtalerne med psykologerne har givet hende en tryghed. Der er et sted, hun kan gå hen hvor man kan forstå hende, kender hendes sygdom og ved, hvordan man bedst kan hjælpe. Sygdommen sclerose har nogle helt særlige måder at arte sig på, og det har været en stor hjælp for Cecilie Magnussen at tale med nogen, der har specialiseret viden om sygdommen. 9

10 Birgit Larsen Jensen Birgit Larsen Jensen fik konstateret parkinson i Hun kontaktede en psykolog, og det blev altafgørende for hendes håndtering af sygdommen og for hendes evne til at blive i jobbet som sygeplejerske. Birgit Larsen Jensen oplevede det som et chok, da hun fik at vide, at hun var diagnosticeret med parkinson. Det var som at blive sat i fængsel et fængsel, hun aldrig ville slippe ud fra. Hun følte, at hun var blevet frarøvet sin identitet og brugte det meste af tiden på at stirre ud i luften. BIRGIT LARSEN JENSEN 53 år. Blev syg i 2004, men fik først konstateret parkinson i Arbejdede som sygeplejerske i 31 år. Er nu sygemeldt og søger førtidspension Accept af sygdommen Da sygdommen ramte, gik Birgit Larsen Jensen allerede i terapi på grund af konflikter på arbejdspladsen, og det kom hende til gode. Kontakten til psykologen hjalp hende med at takle sygdommen og var altafgørende for, at hun kunne blive på arbejdsmarkedet i jobbet som sygeplejerske. Selv om hun sammen med psykologen arbejdede på at acceptere den nye situation, oplevede hun, at der var en klar sammenhæng mellem sygdommens udvikling og hendes psykiske tilstand. Når sygdommen udviklede sig og blev værre, påvirkede det hende og gav et nyt personligt dyk. Ligegyldigt, hvor afklaret Birgit Larsen Jensen følte sig i forhold til sygdommen, påvirkede det hende, når den udviklede sig. Derfor havde hun stor glæde af samtalerne med psykologen. Psykologen hjælper Birgit Larsen Jensen går fortsat i terapi, selv om det er for egenbetaling. Godt nok har hun lært at acceptere sygdommen, men der er Birgit Larsen Jensen blev længe på arbejdsmarkedet på trods af sin sygdom. Det var ifølge Birgit Larsen Jensen konsultationerne hos psykologen, der gjorde hende i stand til at blive i sit arbejde. stadig perioder, hvor hun har brug for psykologisk støtte. Behovet opstår blandt andet, når sygdommen udvikler sig og bliver værre. Og så betyder det meget for Birgit Larsen Jensen at fortsætte arbejdet med sig selv for hendes sygdom forsvinder aldrig, og derfor kræver livet noget ekstra af hende. Birgit Larsen Jensen mener, at det har været helt afgørende for udviklingen af sygdommens symptomer, at hun lige fra begyndelsen har fået psykologisk hjælp og støtte. Uden den støtte ville hun have været tvunget til at forlade arbejdsmarkedet meget tidligere. 10

11 Henrik Elmelund Henrik Elmelund fik konstateret kræft i spiserøret, og selv om han inden for få måneder igen kunne kalde sig kræftfri, var han alligevel ikke helt rask. Livet efter sygdommen var ikke det samme som før. Han var ikke bange. Selv om diagnosen kræft kan skræmme mange, var Henrik Elmelund ret sikker på, at han nok skulle klare den. Han havde fået konstateret kræft i spiserøret, men lægerne var optimistiske og mente, at en operation kunne kurere ham. Efter få måneders sygdom blev han i august 2008 erklæret rask. Virkeligheden var dog ikke helt så enkel. HENRIK ELMELUND 48 år Fik i maj 2008 konstateret kræft i spiserøret. Oplevede symptomer på stress i Arbejdede tidligere som konsulent i Odense Kommune, men er nu fratrådt. Gift og har to børn på henholdsvis seks og syv år. Rask? Ja og nej Der var nemlig mange ting, der havde ændret sig. Henrik Elmelund kunne ikke spise og tabte 15 kilo på tre måneder. Det gjorde ham træt og irritabel. Tilbage på arbejdspladsen som konsulent i Odense Kommune opdagede han, at hverdagen ikke var så nem at håndtere som tidligere. Det så ud til, at Henrik Elmelund var rask og tilbage i højt gear. Arbejdsopgaverne fik derfor hurtigt det samme niveau som tidligere, men det viste sig, at der var begrænsninger for, hvor meget Henrik Elmelund kunne magte. Han følte, at han ikke slog til, og i februar 2009 blev han ramt af symptomer på stress. Der blev rettet op på situationen, men oplevelsen betød, at Henrik Elmelund senere valgte at tage imod en fratrædelsesordning for at begynde på en frisk. Han mener, at denne situation kunne være undgået, hvis han havde fået en bedre støtte fra det offentlige og hvis hans tidligere arbejdsplads havde kendt til de følgevirkninger, en alvorlig sygdom kan have. Et større fokus på kritisk syges tilbagekomst til arbejdsmarkedet vil ifølge Henrik Elmelund være til gavn på et helt generelt plan for både medarbejdere, arbejdsplads og samfundsøkonomien. Henrik Elmelund mener, at det offentlige burde indføre en plan for hjælp til alvorligt syge, så de får nemmere ved at vende tilbage til livet efter sygdommen. En guide tilbage til livet Henrik Elmelund efterspørger et langt større fokus på de psykiske konsekvenser af alvorlig sygdom. Konkret forestiller han sig, at det offentlige kunne stille en psykolog eller kontaktperson til rådighed. En professionel, der med en opsøgende tilgang til sit arbejde vil være i stand til at hjælpe den tidligere patient tilbage til hverdagen. For selv om Henrik Elmelund nu er helt ovenpå og aktivt søger et nyt job, har han gennemgået psykiske udfordringer, han mener, kunne være undgået til glæde for ham og hans familie. 11

12 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Smerter, nedsat arbejdsevne og uforudsigelighed i sygdomsudviklingen er blandt de psykiske belastninger, som mennesker med kroniske sygdomme lever med. Situationen for disse mennesker kan lettes, hvis de får den rigtige hjælp og støtte det gør de ikke i dag. Derfor efterlades alt for mange alene med deres problemer. Det er hårdt for den enkelte og har store konsekvenser for både deres livskvalitet og deres sociale situation. I Danmark har vi den tilstrækkelige viden til at kunne hjælpe og behandle langt de fleste mennesker, som i dag står alene med deres psykiske problemer. Det handler derfor om at komme i gang med at udbygge kapaciteten, styrke kompetencerne og sikre patienterne fri adgang til psykologisk støtte. Danske Patienter opfordrer til, at der nu bliver sat handling bag de gode intentioner om at styrke det psykiske område. Der er brug for konkrete tilbud, så alle danskere med et behov for støtte eller behandling kan få den hjælp, der er nødvendig. DANSKE PATIENTER Danske Patienter Nørre Voldgade København K 12

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere