Psykiske problemer har mange ansigter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiske problemer har mange ansigter"

Transkript

1 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER

2 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: Eller rekvireres fra: Danske Patienter Nørre Voldgade København K Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark. Danske Patienter arbejder for bedre patientvilkår i det danske sundhedsvæsen. Medlemskredsen består p.t. af følgende foreninger med til sammen medlemmer: Astma-Allergi Forbundet Colitis-Crohn Foreningen Danmarks Lungeforening Dansk Epilepsiforening Dansk Fibromyalgi-Forening Diabetesforeningen Gigtforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade Nyreforeningen Parkinsonforeningen Scleroseforeningen Sjældne Diagnoser

3 indledning Angst, depression og manglende overskud til familien. Det er nogle af de konsekvenser, som kan følge af en alvorlig sygdom. Det ved både Jesper Juul, Kirsten Plytsgaard og de seks andre, som fortæller deres historie her. De deler ikke baggrund, tilhører ikke den samme aldersgruppe og har ej heller den samme uddannelse. De befinder sig i meget forskellige livssituationer, men har alligevel noget til fælles. De ved alle, hvordan det er at have en alvorlig sygdom en sygdom, som i perioder gør livet meget svært. Og så har de alle oplevet at stå uden den hjælp, som de havde brug for. Det manglende fokus på behandlings- og støttemuligheder for mennesker med psykiske problemer resulterer i store menneskelige omkostninger. Mennesker med psykiske problemer er ofte omgivet af tabu, som for mange betyder ensomhed og skam. Den manglende behandling og støtte koster desuden samfundet dyrt. Hver fjerde langtidssygemeldte og næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner har således en psykisk lidelse. Danske Patienter ønsker med disse otte historier at få sat ansigt på problemerne, for derved at sætte fokus på de konsekvenser en kronisk sygdom har for mange mennesker. Der er brug for større åbenhed omkring de psykiske følgevirkninger af alvorlig sygdom og for langt bedre støtte og behandling. Kronisk sygdom er del af et stigende antal danskeres liv. Med kronisk sygdom følger ofte psykiske belastninger. Borgere med kronisk sygdom får i dag alt for lidt hjælp, hvilket resulterer i en forringet livskvalitet for mange, som med den rigtige hjælp kunne klare sig langt bedre. God læselyst

4 Jesper Juul Jesper Juul blev depressiv og udviklede invaliderende angst, da han for tre år siden fik problemer med sine øjne på grund af sygdommen diabetes. Desværre fik han ikke den nødvendige behandling af sine psykiske problemer. Han troede, han skulle dø. Han havde ikke tidligere tænkt på følgevirkningerne af diabetes, men da han pludselig fik konstateret øjenforandringer, gik sygdommens alvor op for ham. Jesper Juul gik i chok og kunne ikke slippe af med forestillingerne om, at hans diabetes-sygdom kunne komme til at koste ham livet. JESPER JUUL 32 år Fik diabetes type 1 som 15-årig. Blev for tre år siden ramt af angst og depression. Arbejder fuld tid som pedel. Bor med sin kæreste og parrets to børn på henholdsvis fire og seks år. Chokket over sygdommens udvikling medførte en depression Jesper Juul udviklede angst og måtte sygemelde sig fra sit daværende arbejde. På arbejdspladsen kunne man ikke forstå, hvorfor han havde det skidt, og efter cirka fire måneder blev Jesper Juul fyret. Psykologen manglede indsigt Fyringen gjorde situationen værre og presset på familien steg. Det var svært at få tingene til at hænge sammen. Jesper Juul følte, han havde svært ved at slå til som far og kæreste og at han bar skylden for problemerne i hverdagen. Det var desuden trættende og svært at skulle forholde sig til sygdommen, bekymre sig om følgevirkningerne og styre blodsukkeret. Jesper Juul blev af sin læge henvist til en psykolog på sygehuset, men oplevede, at psykologen ikke vidste noget om angst. Jesper Juul kom på lykkepiller, men det hjalp ham ikke tilstrækkeligt. Hvis angsten for følgesygdomme og for at dø kunne bearbejdes, ville det ifølge Jesper Juul give ham en langt bedre tilværelse med følelsen af frihed og et langt større overskud til familien, arbejdet og sig selv. Hjælp efter behov Efter tre år har Jesper Juul stadig brug for hjælp til at håndtere de psykiske problemer, og han ville ønske, han kunne modtage gratis behandling hos en psykolog med kendskab til diabetes. En psykolog, der kender til de problematikker, han tumler med både fysisk og psykisk. Jesper Juul efterspørger et tilbud, der er tilgængeligt, så længe han har behov for det og understreger, at det vil være en fordel, hvis andre i samme situation bliver tilbudt psykologhjælp fra den dag, de får konstateret deres kroniske sygdom. 4

5 Kirsten Plytsgaard Kirsten Plytsgaards rygsmerter er så alvorlige, at hun ikke længere kan arbejde. Da smerterne tvang hende på førtidspension, fik hun en depression. Desværre havde Kirsten Plytsgaard ikke råd til psykologhjælp. Afhængig af økonomisk hjælp og ude af stand til at leve som tidligere. Det er virkeligheden for Kirsten Plytsgaard, der igennem 20 år har lidt af alvorlige rygsmerter på grund af hypermobilitet. Da problemerne tvang hende fra arbejdsmarkedet, udviklede hun en depression, men med begrænsede indtægter kunne hun ikke betale for psykologhjælp. Det lagde pres på hendes familie og venner. KIRSTEN PLYTSGAARD 41 år Fik rygproblemer på grund af hypermobilitet som 21-årig. Lever med invaliderende rygsmerter. Måtte forlade arbejdsmarkedet og gik ned psykisk. Er nu på førtidspension. Er gift og har to børn. Pres på familien Kirsten Plytsgaard havde ingen steder at gå hen og søgte derfor støtte i sit personlige netværk og i særlig grad hos søsteren. Havde det ikke været for venner og familie, ville det ifølge Kirsten Plytsgaard være gået grueligt galt. Hun er dybt taknemmelig for den hjælp, menneskene omkring hende har givet, men kan ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville være gået uden dem. Det har nemlig været en stor udfordring at skulle omlægge sit liv. Da det gik op for Kirsten Plytsgaard, at hun ikke ville blive rask, blev hun trist og sårbar. Hun bekymrede sig og oplevede følelsesmæssige rutsjeture. Hun kæmpede i mange år for at blive på arbejdsmarkedet nu kæmper hun med erkendelsen af, at livet aldrig bliver det samme, men også med erkendelsen af at være afhængig af andre, af det sociale system og af ny medicin. Det belaster hende psykisk. Løse led og to graviditeter gav Kirsten Plytsgaard invaliderende smerter i ryggen. Professionel psykologhjælp ville have gjort en forskel i forbindelse med omstillingen til den nye og mere begrænsede tilværelse. Uden penge ingen hjælp Kirsten Plytsgaard er ikke i tvivl om, at omstillingsprocessen kunne være gennemlevet langt nemmere og med større livskvalitet, hvis det havde været muligt at få professionel hjælp for det har været svært at bevare det positive livssyn. Der er mange gange i sygdomsforløbet, hvor hun ville have ønsket, at professionel hjælp havde været en mulighed for hende. Men når behovet kom, var det ikke økonomisk muligt for hende at betale for hjælpen. 5

6 Anne-Birthe Enemark Ottsen Slidgigt tvinger Anne-Birthe Enemark Ottsen af arbejdsmarkedet. Hun er flov og føler sig udenfor. I begyndelsen skjuler hun derfor, at hun er blevet førtidspensionist. Selvstændig i eget firma. Det er ingen hemmelighed, at det har betydet meget for Anne-Birthe Enemark Ottsen at være en del af arbejdsmarkedet. Men efter små 10 år med slidgigt kunne kroppen ikke længere. Anne-Birthe Enemark Ottsen kommer i fleksjob. Hun har svært ved at identificere sig med den tabte evne til at arbejde på fuld tid, og længe skjuler hun sin nye situation for omgivelserne ingen ved, at Anne-Birthe Enemark Ottsen er i fleksjob. ANNE-BIRTHE ENEMARK OTTSEN 51 år Fik konstateret slidgigt i Gik på førtidspension i Havde tidligere sit eget firma. Er singlemor til to piger. Mindreværd og skjulte sandheder Oplevelsen af at være uden for både arbejdsmæssigt og socialt påvirker hende. Hun føler sig mindreværdig og tør ikke være ærlig. I 2008 bliver gigten så alvorlig, at Anne- Birthe Enemark Ottsen må gå på førtidspension. Også dette holder hun i første omgang skjult hun føler, at hun ikke længere har værdi, og det er med til at isolere hende fra omverden. I takt med at selvværdet forsvinder, kæmper Anne-Birthe Enemark Ottsen for at få professionel hjælp. Men da hun ikke selv har råd til at betale for en psykolog, bliver hendes evne til at finde kreative og gratis løsninger nødvendig. De to døtre er søde til at give støtte og gode til at hjælpe, men der er ingen tvivl om, at professionel hjælp ville have gjort en betydelig forskel i de år, der var særligt svære for Anne-Birthe Enemark Ottsen. For Anne-Birthe Enemark Ottsen er det meget svært at omstille sig til et liv med kronisk sygdom og et liv, hvor hun ikke længere kan magte et almindeligt job. Svært at håndtere sygdommen Tilgængeligheden til professionel hjælp ville ifølge Anne-Birthe Enemark Ottsen have givet en større livskvalitet. Havde hun haft muligheden for at få professionel hjælp, når behovet var der, ville hun have lært at passe bedre på sig selv og været i stand til at håndtere det nye liv med gigt og tabet af arbejdsevnen. Anne-Birthe Enemark Ottsen er sikker på, at det ville have været både nemmere og hurtigere at genfinde sit selvværd og sine værdier, hvis hjælpen havde været der. 6

7 Henrik Larsen Henrik Larsen har mistet lysten til livet. Hans psyke er ustabil og udløser anfald, der minder om dem, han får på baggrund af sin epilepsi. Han efterspørger hjælp til at dæmme op for de psykiske udfordringer. Han kan ikke koncentrere sig, og arbejdspladsen forstår ham ikke. Henrik Larsen har lidt af epilepsi det meste af sit liv, og det har ikke blot konsekvenser for hans fysiske tilstand, men også den psykiske. Der er nemlig mange usynlige handicaps forbundet med epilepsi. Sygdommen udfordrer Henrik Larsens lyst til livet. Den påvirker hans psyke, så han får kunstige epilepsi-anfald anfald, der går under betegnelsen PNES (Psychogenic Non-Epileptic Seizures). HENRIK LARSEN 38 år. Fik konstateret epilepsi som 10-årig. Blev depressiv og mistede lysten til livet i Er på førtidspension. Arbejder 12 timer om ugen i et skånejob som it- og salgssupporter. Bor alene. Ingen lyst til livet Siden 2010 har han tumlet med en depression og med en manglende lyst til at leve. Han har søgt hjælp hos lægen og er også blevet henvist til en psykolog, men kan ikke få tilskud til behandlingen. Psykologen har ikke været i stand til at hjælpe ham, og Henrik Larsen er bange for, at det er for sent. Han mener, det ville have gjort en markant forskel, hvis han var blevet tilbudt psykologhjælp i forbindelse med sin diagnosticering som epileptiker. Men der har ikke været fokus på de usynlige og psykiske konsekvenser af at leve med epilepsi. En tidlig og løbende indsats for at hjælpe Henrik Larsen med de psykiske udfordringer ville have givet ham en langt større livskvalitet. Det er han ikke et øjeblik i tvivl om. Nu er han snart træt af at kæmpe og føler, at depressionen og sygdommen PNES kunne være undgået, hvis han havde fået hjælp. Henrik Larsens epilepsi har udviklet sig. Han får nu kunstige anfald, fordi de psykiske følgevirkninger af sygdommen er så store. En bedre hjælp fra det offentlige kunne have gjort en forskel. Ønske om professionel hjælp Han klarer sig igennem hverdagen med støtte fra familien. Selv om han bor alene, har han daglig kontakt med sine nære det er nødvendigt. Henrik Larsen ville ønske, at der var en større støtte at hente i det offentlige system. En støtte, der måske kunne dæmme op for hans psykiske problemer. 7

8 Karen Andreasen Karen Andreasen fik konstateret KOL i 2001, og i årene efter blev hun ofte syg. De mange sygemeldinger på grund af lungesygdommen gav hende stress, og hun udviklede mavesår. Hun manglede hjælp til at håndtere sin sygdom. Syg igen. Karen Andreasen begyndte at mærke presset. Det stressede hende, at hun gang på gang måtte sygemelde sig fra jobbet som kontormedarbejder på fuld tid. Hun havde svært ved at håndtere de ændringer og begrænsninger, som hendes lungesygdom medførte. Hun følte sig suget ned i et dybt hul. KAREN ANDREASEN 60 år. Blev diagnosticeret med lungesygdommen KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) i Blev psykisk belastet af diagnosen som kroniker. Er på efterløn. Karen er single og har ingen børn. Det gjorde det ikke bedre, at hun måtte vandre fra den ene praktiserende læge til den anden i jagten på behandling. Lægerne vidste ikke nok om KOL og havde svært ved at hjælpe hende med de psykiske følevirkninger. Karen Andreasen blev så påvirket af omstændighederne, at hun udviklede mavesår. Og efter længere tids sygemelding blev hun fyret fra sit job. Manglede vejledning I tiden efter fyringen gik Karen Andreasen til psykolog for at bearbejde de begrænsninger, som fulgte af sygdommen. Men det var svært. Hun følte sig alene og isoleret med sin lidelse og måtte kæmpe for behandling af de psykiske følgevirkninger. Der skete intet, hvis hun ikke direkte bad den praktiserende læge om hjælp. Det var op til Karen Andreasen selv at skabe en bedre tilværelse. Hun priste sig lykkelig for sin vilje og styrke til selv at opsøge den nødvendige hjælp og rådgivning, men tænkte meget på andre i samme situation, og hvad det ville betyde, hvis man var knap så god til kræve hjælp. Karen Andreasen oplevede, at de Karen Andreasen vidste ikke, hvordan hun skulle forholde sig til lungesygdommen KOL hvad hun skulle spise, og hvordan hun skulle motionere. Det påvirkede hendes psykiske tilstand. praktiserende læger vidste alt for lidt om KOL. I mangel på kvalificeret information, vejledning og behandling fra begyndelsen, voksede hendes spørgsmål og usikkerhed omkring sygdommen. Særlig hjælp til kronikere Karen Andreasen gik på efterløn efter en tid som ledig. Hendes sygdom bliver i dag korrekt behandlet, og hun klarer hverdagen selv. En bedre hjælp til at håndtere diagnosen som kronisk syg ville dog have sparet hende for meget. 8

9 Cecilie Magnussen Cecilie Magnussen har levet med sclerose siden I lang tid tænkte hun ikke over sygdommen, men da den kom i vejen for hendes karrieredrømme, gik alvoren op for hende og hun fik brug for psykologhjælp. Der gik fem-seks år fra Cecilie Magnussen fik diagnosen sclerose, til hun erkendte, at hun rent faktisk var syg. I de år mente hun simpelthen, at lægerne havde taget fejl. Først da hun droppede sit studie på RUC, fordi hun ikke kunne holde til gåturen fra stationen til studiestedet, gik det op for hende, at noget var galt. Skræmt af sygdommen Hun begyndte i stedet at læse til arkitekt. Det gik godt i et stykke tid, men efterhånden kunne Cecilie Magnussen ikke længere tegne en lige streg. Sclerosen viste sig tydeligt i det ydre, og det skræmte hende. Hun var bange for at tænke på sig selv som syg, for på den måde at lade sclerosen fylde for meget. Egentlig havde Cecilie Magnussen brug for psykologhjælp til at håndtere sygdommen hun vidste det bare ikke. Først da hun tog kontakt til Scleroseforeningen og fik en samtale med en af foreningens psykologer, blev det klart. Egentlig ringede hun blot til foreningen for at dele sine bekymringer med nogen, der kendte til hendes sygdom, men psykologerne gjorde mere end blot at lytte. Netop fordi de kendte til hendes sygdom, kunne de hjælpe på en måde, hun senere har erfaret, at andre psykologer ikke kan. CECILIE MAGNUSSEN 41 år. Blev diagnosticeret med sclerose som 22-årig. Blev skræmt og usikker, da sygdommen blev mere fremskreden. Er på revalidering og skriver speciale i kultur, sprogmøde og kommunikation. Bor alene. Cecilie Magnussen ved, hvor hun skal henvende sig, hvis hun får brug for at takle de psykiske udfordringer i forbindelse med sin sclerose. Scleroseforeningens psykologer står klar, hvis behovet for støtte atter dukker op. Målrettet hjælp Cecilie Magnussen ville have ønsket, at hun havde været bedre orienteret om mulighederne for hjælp og om, at sclerose ikke blot er en fysisk lidelse, men også har psykologiske følgevirkninger. Samtalerne med psykologerne har givet hende en tryghed. Der er et sted, hun kan gå hen hvor man kan forstå hende, kender hendes sygdom og ved, hvordan man bedst kan hjælpe. Sygdommen sclerose har nogle helt særlige måder at arte sig på, og det har været en stor hjælp for Cecilie Magnussen at tale med nogen, der har specialiseret viden om sygdommen. 9

10 Birgit Larsen Jensen Birgit Larsen Jensen fik konstateret parkinson i Hun kontaktede en psykolog, og det blev altafgørende for hendes håndtering af sygdommen og for hendes evne til at blive i jobbet som sygeplejerske. Birgit Larsen Jensen oplevede det som et chok, da hun fik at vide, at hun var diagnosticeret med parkinson. Det var som at blive sat i fængsel et fængsel, hun aldrig ville slippe ud fra. Hun følte, at hun var blevet frarøvet sin identitet og brugte det meste af tiden på at stirre ud i luften. BIRGIT LARSEN JENSEN 53 år. Blev syg i 2004, men fik først konstateret parkinson i Arbejdede som sygeplejerske i 31 år. Er nu sygemeldt og søger førtidspension Accept af sygdommen Da sygdommen ramte, gik Birgit Larsen Jensen allerede i terapi på grund af konflikter på arbejdspladsen, og det kom hende til gode. Kontakten til psykologen hjalp hende med at takle sygdommen og var altafgørende for, at hun kunne blive på arbejdsmarkedet i jobbet som sygeplejerske. Selv om hun sammen med psykologen arbejdede på at acceptere den nye situation, oplevede hun, at der var en klar sammenhæng mellem sygdommens udvikling og hendes psykiske tilstand. Når sygdommen udviklede sig og blev værre, påvirkede det hende og gav et nyt personligt dyk. Ligegyldigt, hvor afklaret Birgit Larsen Jensen følte sig i forhold til sygdommen, påvirkede det hende, når den udviklede sig. Derfor havde hun stor glæde af samtalerne med psykologen. Psykologen hjælper Birgit Larsen Jensen går fortsat i terapi, selv om det er for egenbetaling. Godt nok har hun lært at acceptere sygdommen, men der er Birgit Larsen Jensen blev længe på arbejdsmarkedet på trods af sin sygdom. Det var ifølge Birgit Larsen Jensen konsultationerne hos psykologen, der gjorde hende i stand til at blive i sit arbejde. stadig perioder, hvor hun har brug for psykologisk støtte. Behovet opstår blandt andet, når sygdommen udvikler sig og bliver værre. Og så betyder det meget for Birgit Larsen Jensen at fortsætte arbejdet med sig selv for hendes sygdom forsvinder aldrig, og derfor kræver livet noget ekstra af hende. Birgit Larsen Jensen mener, at det har været helt afgørende for udviklingen af sygdommens symptomer, at hun lige fra begyndelsen har fået psykologisk hjælp og støtte. Uden den støtte ville hun have været tvunget til at forlade arbejdsmarkedet meget tidligere. 10

11 Henrik Elmelund Henrik Elmelund fik konstateret kræft i spiserøret, og selv om han inden for få måneder igen kunne kalde sig kræftfri, var han alligevel ikke helt rask. Livet efter sygdommen var ikke det samme som før. Han var ikke bange. Selv om diagnosen kræft kan skræmme mange, var Henrik Elmelund ret sikker på, at han nok skulle klare den. Han havde fået konstateret kræft i spiserøret, men lægerne var optimistiske og mente, at en operation kunne kurere ham. Efter få måneders sygdom blev han i august 2008 erklæret rask. Virkeligheden var dog ikke helt så enkel. HENRIK ELMELUND 48 år Fik i maj 2008 konstateret kræft i spiserøret. Oplevede symptomer på stress i Arbejdede tidligere som konsulent i Odense Kommune, men er nu fratrådt. Gift og har to børn på henholdsvis seks og syv år. Rask? Ja og nej Der var nemlig mange ting, der havde ændret sig. Henrik Elmelund kunne ikke spise og tabte 15 kilo på tre måneder. Det gjorde ham træt og irritabel. Tilbage på arbejdspladsen som konsulent i Odense Kommune opdagede han, at hverdagen ikke var så nem at håndtere som tidligere. Det så ud til, at Henrik Elmelund var rask og tilbage i højt gear. Arbejdsopgaverne fik derfor hurtigt det samme niveau som tidligere, men det viste sig, at der var begrænsninger for, hvor meget Henrik Elmelund kunne magte. Han følte, at han ikke slog til, og i februar 2009 blev han ramt af symptomer på stress. Der blev rettet op på situationen, men oplevelsen betød, at Henrik Elmelund senere valgte at tage imod en fratrædelsesordning for at begynde på en frisk. Han mener, at denne situation kunne være undgået, hvis han havde fået en bedre støtte fra det offentlige og hvis hans tidligere arbejdsplads havde kendt til de følgevirkninger, en alvorlig sygdom kan have. Et større fokus på kritisk syges tilbagekomst til arbejdsmarkedet vil ifølge Henrik Elmelund være til gavn på et helt generelt plan for både medarbejdere, arbejdsplads og samfundsøkonomien. Henrik Elmelund mener, at det offentlige burde indføre en plan for hjælp til alvorligt syge, så de får nemmere ved at vende tilbage til livet efter sygdommen. En guide tilbage til livet Henrik Elmelund efterspørger et langt større fokus på de psykiske konsekvenser af alvorlig sygdom. Konkret forestiller han sig, at det offentlige kunne stille en psykolog eller kontaktperson til rådighed. En professionel, der med en opsøgende tilgang til sit arbejde vil være i stand til at hjælpe den tidligere patient tilbage til hverdagen. For selv om Henrik Elmelund nu er helt ovenpå og aktivt søger et nyt job, har han gennemgået psykiske udfordringer, han mener, kunne være undgået til glæde for ham og hans familie. 11

12 Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Smerter, nedsat arbejdsevne og uforudsigelighed i sygdomsudviklingen er blandt de psykiske belastninger, som mennesker med kroniske sygdomme lever med. Situationen for disse mennesker kan lettes, hvis de får den rigtige hjælp og støtte det gør de ikke i dag. Derfor efterlades alt for mange alene med deres problemer. Det er hårdt for den enkelte og har store konsekvenser for både deres livskvalitet og deres sociale situation. I Danmark har vi den tilstrækkelige viden til at kunne hjælpe og behandle langt de fleste mennesker, som i dag står alene med deres psykiske problemer. Det handler derfor om at komme i gang med at udbygge kapaciteten, styrke kompetencerne og sikre patienterne fri adgang til psykologisk støtte. Danske Patienter opfordrer til, at der nu bliver sat handling bag de gode intentioner om at styrke det psykiske område. Der er brug for konkrete tilbud, så alle danskere med et behov for støtte eller behandling kan få den hjælp, der er nødvendig. DANSKE PATIENTER Danske Patienter Nørre Voldgade København K 12

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Psykiske problemer overses

Psykiske problemer overses September 2010 Psykiske problemer overses Der mangler tilbud til mennesker, som har psykiske problemer i form af en psykisk sygdom eller reaktioner på en belastende livssituation. Det efterlader mange

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010

At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010 Psykisk syge og arbejdsmarkedet SFI konference At gå på arbejde som psykisk syg Den 1. december 2010 PsykiatriFonden Souschef Majken Blom Søefeldt TABU-kampagne Hun havde brækket armen og langsomt holdt

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Inddragelse. Patienter og pårørende fortæller om deres erfaringer med inddragelse i sundhedsvæsenet. ViBIS Juni 2014

Inddragelse. Patienter og pårørende fortæller om deres erfaringer med inddragelse i sundhedsvæsenet. ViBIS Juni 2014 Inddragelse ViBIS Juni 2014 VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Patienter og pårørende fortæller om deres erfaringer med inddragelse i sundhedsvæsenet 1 INDIVIDUEL INDDRAGELSE LENE HALBY

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk

Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk I Region Sjælland venter kroniske smertepatienter op til 42 uger på at få behandling ved en offentlig smerteklinik. Ventetiden kan resultere i en

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress? Fokus på stress i Lederne stress Lederne arbejder

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet

Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Nye rammer for medicinområdet Syv forslag til indhold i en national strategi, der gavner alle patienter og samfundet Danske Patienter og samtlige ledelser i 17 af landets største patientforeninger siger

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere