Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modermærker Hudens opbygning Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden"

Transkript

1 Modermærkekræft

2 Indhold

3 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling? 15 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? 18 Bliver jeg rask? 20 Hvis kræften ikke kan fjernes? 21 Hvorfor opstår modermærkekræft? 22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Ordliste 25 Hvor kan jeg læse mere? 26 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Om modermærker

4 Indledning For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Der er mange måder at reagere på. Mange overvældes af angst og tanken om, at de måske dør af sygdommen. For nogen virker diagnosen handlingslammende, fordi alting pludselig virker uoverskueligt og urimeligt. Andre går i gang med at lægge planer for, hvordan de kan håndtere sygdommen og behandlingen. Der er gode muligheder for at blive helbredt for modermærkekræft. Det skyldes blandt andet, at de fleste tidligt opdager forandringerne i huden og søger behandling, mens sygdommen er begrænset. Modermærkekræft er dog en alvorlig sygdom, og der forskes hele tiden i at gøre både diagnostikken og behandlingen bedre. Dette gælder også dem, der ikke kan helbredes, men må leve med kræften som en kronisk sygdom. Der findes to typer kræft i huden: modermærkekræft (malignt melanom) og almindelig hudkræft. Sygdommene er helt forskellige og beskrives derfor i hver deres pjece. Denne pjece handler kun om modermærkekræft. Almindelig hudkræft beskrives i pjecen Hudkræft. Denne pjece giver svar på en række spørgsmål om modermærkekræft og dens behandling. Du kan også læse om, hvor du kan få rådgivning og kontakt til andre i samme situation. Ikke to sygdomsforløb er ens. Derfor er det de læger og sygeplejersker, der behandler dig, der allerbedst kan svare på spørgsmål om netop din sygdom. December M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

5 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? Et nyt modermærke eller et modermærke, der forandrer sig, er typiske symptomer på modermærkekræft. Der kan være tale om, at modermærket ændrer størrelse, tykkelse, form og/eller farve, at det danner skorpe, bløder eller klør. Et modermærke med et sår, der ikke vil hele, kan også være tegn på modermærkekræft. De nævnte symptomer kan dog også skyldes helt ufarlige ændringer i et almindeligt modermærke. I mere end halvdelen af tilfældene opstår sygdommen uden for de eksisterende modermærker. Nedenfor vises fire eksempler på modermærkekræft. Overfladisk modermærkekræft ved siden af et lille almindeligt modermærke. Overfladisk modermærkekræft med forskellige farver: sort, brun og lyserød. Mere avanceret modermærkekræft, der er vokset ned i huden og har dannet en knude. Meget avanceret modermærkekræft, som er vokset dybt ned i huden der er både en knude og et sår på knudens overflade. H V A D E R S Y M P T O M E R N E P Å M O D E R M Æ R K E K R Æ F T? 3

6 Hvilke undersøgelser skal der til? Lægen vil først og fremmest undersøge modermærket grundigt f.eks. med en lup under stærkt lys eller ved at anvende et dermoskop - et særligt hudmikroskop. Hvis modermærket ser mistænkeligt ud, vil du blive henvist til en hudlæge eller plastikirurg. Hvis mistanken om modermærkekræft bliver bekræftet, bliver du henvist til en plastikkirurgisk afdeling. Her bliver modermærket fjernet i lokalbedøvelse. Modermærket bliver derefter undersøgt i mikroskop for at finde ud af, om der er kræftceller til stede. Al hud og alle områder med lymfeknuder bliver herefter undersøgt grundigt. Hvis der er tale om modermærkekræft, vil den mikroskopiske undersøgelse danne grundlag for behandlingen af sygdommen. Andre undersøgelser Du vil sædvanligvis også få taget blodprøver, få røntgenundersøgt lungerne samt få ultralydsscannet hævede lymfeknuder og eventuelt få taget vævsprøver fra dem for at se, om kræften skulle have spredt sig til de nærliggende lymfeknuder. Det kan ske ved en såkaldt skildvagtslymfeknudebiopsi (læs mere side 6). I enkelte tilfælde kan der være behov for andre undersøgelser. 4 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

7 Hvor syg er jeg? For at vurdere dine muligheder for at blive rask og kunne tilbyde dig den bedste behandling, skal lægerne vide, hvilket stadium sygdommen er i. Stadieinddeling Sygdomsstadiet beskriver, hvor udbredt sygdommen er, det vil sige, hvor stor modermærket eller knuden er, og hvor meget kræften har spredt sig. Groft sagt inddeles modermærkekræft i fire stadier afhængig af, hvor tyk knuden (modermærket) er, om der er sår på den, og om den har spredt sig til lymfeknuder og eventuelt indre organer. Stadium I og II Der er kun kræftceller i selve modermærket (lokal sygdom). Stadium I er et tyndt melanom og stadium II er et tykt melanom. Stadium III Sygdommen har spredt sig til lymfeknuder tæt på modermærket (regionale lymfeknuder). Stadium IV Sygdommen har spredt sig til andre organer i kroppen oftest hud, lymfeknuder, lunger, hjerne og lever. H v o r s y g e r j e g? 5

8 Hvilken behandling findes der? Modermærkekræft behandles først og fremmest med operation. Hvis sygdommen har spredt sig, er behandlingen også operation. I sjældne tilfælde kan strålebehandling anvendes. Ved omfattende spredning vil forskellige former for medicinsk behandling komme på tale. De fleste medicinske behandlinger er forsøgsbehandlinger. Operation Hvis undersøgelsen hos hudlægen eller plastikkirurgen bekræfter mistanken om modermærkekræft, bliver du henvist til operation. Nogle patienter får fjernet det mistænkelige modermærke allerede hos hudlægen eller plastikkirurgen for at finde ud af, om det indeholder kræftceller. Hvis der er kræft i det fjernede modermærke, får du på en plastikkirurgisk afdeling fjernet 1-2 cm af den raske hud rundt om arret det sted, hvor modermærket sad. Hvor meget, der opereres væk, afhænger blandt andet af, hvor tykt modermærket er, og hvor på kroppen det sidder. Efter operationen kan nogle patienter med høj risiko for tilbagefald blive tilbudt medicinsk forsøgsbehandling for at mindske risikoen for tilbagefald. Du vil først blive tilbudt behandling med interferon (læs mere side 9). Senere kan behandling med stofferne ipilimumab eller vemurafenib være en mulighed. Skildvagtslymfeknuder Hvis sygdommen spreder sig, sker det først og fremmest til de lymfeknuder, der sidder tættest på modermærket. Disse lymfeknuder kaldes for skildvagtslymfeknuder (sentinel nodes), fordi de først modtager lymfevæske fra modermærket. For at finde skildvagtslymfeknuderne får du inden operationen sprøjtet ganske lidt radioaktivt stof ind ved arret efter det fjernede modermærke. Under operationen kan lægen under scanning følge sporene fra det radioaktive stof hen til skildvagtslymfeknuderne. Hvis modermærkekræften er mere end 1 mm tyk, vil du få fjernet 1-3 skildvagtslymfeknuder. Herefter undersøger lægen skildvagtslymfeknuderne under mikroskop. På den måde kan lægerne med stor sikkerhed afgøre, om kræften har spredt sig. 6 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

9 Hvis der ikke er kræft i de undersøgte lymfeknuder, får du ikke fjernet flere. Hvis der er kræftceller i de undersøgte skildvagtslymfeknuder, bliver alle lymfeknuder i nærheden af skildvagtslymfeknuderne fjernet ved en ny operation få uger efter den første operation. Lukning af sår Sårkanterne kan sys direkte sammen eller lukkes ved hjælp af plastikkirurgiske metoder, såsom lukning af såret med en hudlap fra et nærliggende område og hudtransplantation. Hvordan såret lukkes afhænger af, hvor stort såret er, hvor på kroppen det sidder og hudens kvalitet, f.eks. hvor elastisk huden er. Fordelen ved at bruge hudlapper er, at huden heler hurtigt, og at arret med tiden bliver pænere og mindre synligt end arret efter en hudtransplantation. Hvis såret ikke kan lukkes med hudlapper, kan lægen transplantere et stykke hud fra et andet sted på kroppen. Lægen tager et stykke hud, der kun består af hudens øverste lag (delhuds-transplantat) og lægger det på såret. På donorstedet vokser huden ud igen fra bunden. Huden tages oftest fra låret. Ved en hudtransplantation er du indlagt i op til syv dage. H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 7

10 Både hudtransplantatet og donorstedet er følsomme for sollys og udtørring i flere år efter operationen. Du bør derfor, når sårene er lægt, beskytte de helede sår mod solen og pleje dem med fugtighedscreme i flere år. Donorstedet heler af sig selv i løbet af et par uger. Donorstedet gør som regel mere ondt end operationssåret, men i så fald kan du få smertestillende medicin. Komplikationer i forbindelse med operationen Som ved alle andre operationer er der en lille risiko for, at der opstår blødning kort efter operationen, eller at der dannes blodansamlinger omkring såret. Desuden er der en lille risiko for, at der opstår betændelse i såret. Komplikationerne afhænger blandt andet af, hvor omfattende operationen er, og hvor på kroppen du bliver opereret. Fjernelse af lymfeknuder i en armhule kan f.eks. give ophobning af væske i armen lymfødem. Desuden efterlader operationen et mere eller mindre synligt ar, afhængig af hvor stort det er, og hvor det sidder. Arret kan i kortere eller længere tid være rødt og hævet. I forbindelse med operation i narkose vil du ofte få tilbudt støttestrømper og blodfortyndende medicin for at nedsætte risikoen for blodpropper. Strålebehandling Hvis sygdommen har spredt sig, vil man operere, hvis det er muligt. Hvis operation ikke er mulig, bliver nogle patienter tilbudt strålebehandling. Strålebehandling kan også bruges, hvis sygdommen vender tilbage og ikke kan behandles med operation. Strålebehandling ødelægger kræftcellerne. Med moderne stråleapparater kan man ramme det syge væv meget præcist. På den måde bliver den skadelige virkning på de normale celler så lille som muligt. Behandlingen er smertefri og tager få minutter hver gang. 8 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

11 Bivirkninger ved strålebehandling Bivirkningerne afhænger helt af, hvor på kroppen behandlingen gives, og hvor stort et område, der behandles. Efter strålebehandling mærker og ser de fleste rødmen af huden som ved en solskoldning. Hvis behandlingen rammer indre organer, kan der opstå gener som f.eks. diarré og kvalme. Medicinsk behandling, hvis sygdommen har spredt sig og ikke kan opereres Der anvendes forskellige former for medicinsk behandling af modermærkekræft, der har spredt sig til andre steder i kroppen. Immunterapi med stofferne interleukin-2 og interferon er den behandling, der normalt tilbydes patienter i Danmark. I mange tilfælde kommer medicinsk forsøgsbehandling også på tale. Interferon Interferon er et stof, som kroppen selv producerer for f.eks. at bekæmpe influenzavirus. Interferon kan også fremstilles syntetisk, og det afprøves i forsøgsbehandlinger mod forskellige sygdomme. Stoffet kan anvendes alene som enkeltstofbehandling eller bruges sammen med andre former for medicin. H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 9

12 Bivirkninger ved alfa-interferon De mest almindelige bivirkninger er influenzalignende symptomer og ubehag, der hvor kanylen har siddet, samt træthed, manglende energi, kvalme, opkastninger og manglende appetit. Også bivirkninger som depression, midlertidigt hårtab, midlertidig eller vedvarende nedsat evne til at få børn og midlertidig påvirkning af hjerte og blodtryk kan forekomme. Interleukin-2 Interleukin-2 (IL2) er et protein, der dannes naturligt i kroppen i små mængder af en bestemt type hvide blodlegemer, som er en del af immunforsvaret. Forsøgsbehandling Forsøgsbehandling er en videnskabelig undersøgelse med en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Inden f.eks. ny medicin kan godkendes, skal den afprøves på et vist antal patienter, der har accepteret at deltage. Der findes ingen generelle regler for, hvem der kan modtage forsøgsbehandling. Det afhænger blandt andet af kræfttypen, og om der er tale om behandling på diagnosetidspunktet eller ved tilbagefald. Det afhænger også af, hvor stor knuden er, og om sygdommen har spredt sig. Tidligere behandling kan også have betydning. Ved forsøgsbehandling er der altid en fastlagt plan (protokol) for, hvor mange patienter der skal have behandlingen, hvor længe behandlingen skal vare osv. Læs mere i pjecen Kliniske forsøg og på 10 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

13 Behandling med IL2 hjælper kroppens eget immunforsvar til at bekæmpe kræftcellerne. Behandlingen gives i drop, og dosis tilpasses den enkelte patient. Behandlingen gives på de onkologiske afdelinger i Odense, Århus og Herlev. Bivirkninger ved interleukin-2 Træthed er den mest almindelige bivirkning ved behandling med interleukin-2. Andre almindelige bivirkninger er kvalme, opkastning og diarré, faldende eller stigende blodtryk, hovedpine, sløvhed, forvirring og ikke mindst udslæt på huden. Eksperimentel behandling Eksperimentel behandling er behandling, der ikke er afprøvet eller tilstrækkeligt bevist. Der er sjældent en protokol for behandlingen, og den gives til personer, hvor alle andre muligheder for behandling er udtømt. Formålet er at yde patienter med en livstruende kræftsygdom den bedst mulige behandling i den konkrete situation. Eksperimentel behandling foregår på højt specialiserede kræft afdelinger og de tilknyttede forskningsafdelinger. Hospitalslægen kan via Sundhedsstyrelsen indstille patienter til denne type behandling. Et ekspertudvalg rådgiver Sundhedsstyrelsen om denne type behandling. Læs mere på og hos Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA) på H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 11

14 Regional kemoterapi af arm eller ben Hvis sygdommen vender tilbage og sidder på en arm eller et ben, vil du måske blive tilbudt en type kemoterapi, hvor blodomløbet i benet eller armen isoleres fra resten af kroppen og holdes i gang af en hjertelungemaskine. Det kaldes Hyperterm Regional Perfusionsbehandling (HRP). Blodet opvarmes til lidt over 40 grader. Herefter tilføres en høj koncentration af celleødelæggende medicin, som cirkulerer i benet eller armen i omkring 1 time. Behandlingen tager omkring 4-6 timer og foregår under fuld bedøvelse. Du er indlagt i cirka en uge. Ved denne type behandling kommer medicinen i væsentlig mindre grad rundt i kroppen end ved traditionel kemoterapi. På den måde påvirker medicinen ikke kroppens vitale organer så meget. Derfor kan medicinen gives i doser, der er 10 til 20 gange større end ved traditionel kemoterapi. Behandlingen anvendes kun i klinikken for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet i København. Er du ryger, kan du nedsætte din risiko for komplikationer ved operationen, hvis du holder op før operationen. Komplikationer kan være infektioner, hjerte- og lungeproblemer, blødning og dårlig heling af sår. Rygning hæmmer også effekten af strålebehandling. Hvis du drikker mere end genstandsgrænserne, kan det også medføre komplikationer ved operationen. Du kan nedsætte risikoen for komplikationer ved at sætte dit forbrug ned. Se også side M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

15 Bivirkninger ved regional kemoterapi af arm eller ben Næsten alle, der får regional kemoterapi, får forbigående hævelse og rødme af den arm eller det ben, som behandles. Cirka 10 pct. af patienterne får smerter i den arm eller det ben, der er blevet behandlet. Komplikationerne ved denne procedure er hyppigere end efter operation. Desuden får 5 10 pct. nedsat blodprocent eller nedsat mængde blodplader eller hvide blodlegemer. Det kan medføre træthed, en lille blødningsrisiko og en øget risiko for at få en infektion. Tilstanden normaliseres i løbet af nogle dage. Læs mere på Forsøgsbehandling med vaccine Der afprøves forskellige vacciner som forsøgsbehandling for modermærkekræft, der har spredt sig i kroppen. Vaccination med dendrit-celler aktiverer kroppens immunforsvar, så det ødelægger kræftcellerne uden at ramme/ påvirke kroppens raske celler. Vaccinen fremstilles i et laboratorium ud fra patientens eget blod ved at udvikle en bestemt type hvide blodlegemer (monocytter) til dendrit-celler. Denne forsøgsbehandling gives på Herlev Hospital og kun til patienter, der vurderes som egnede. Man mangler stadig afgørende viden om, hvordan den optimale vaccine kan bygges op samt viden om hvilke patienter, der kan have gavn af denne behandling. Tal med det personale, der giver dig behandlingen Personalet kan hjælpe med råd og vejledning om, hvordan du mindsker ubehaget ved bivirkningerne af de forskellige behandlinger. H V I L K E N B E H A N D L I N G F I N D E S D E R? 13

16 Hvad er alternativ behandling? Alternativ behandling er behandlingsformer, som lægerne almindeligvis ikke tilbyder på sygehuset. Det kan ikke anbefales at sige nej til de godkendte behandlinger. Hvis du supplerer med alternativ behandling, er det vigtigt, at du taler med din læge. Nogle alternative behandlingsformer kan nemlig påvirke den behandling, du får på sygehuset. Du skal være opmærksom på, at der sjældent er udført videnskabelige forsøg med de alternative behandlinger, og at man derfor ikke ved ret meget om hverken effekt eller bivirkninger. Læs mere på 14 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

17 Hvad sker der, når behandlingen er overstået? Det er helt normalt, hvis du ikke har nogen energi og føler dig træt efter behandlingen. Fysisk aktivitet kan afhjælpe trætheden hos nogle patienter og være et tiltrængt afbræk, der flytter fokus fra sygdommen. En del patienter har desuden senfølger, som de skal lære at leve med. Nogen har stor gavn af at bruge de tilbud om hjælp og støtte, som udbydes på Kræftrådgivningen rundt om i landet og RehabiliteringsCenter Dallund, se side 27. Kontrol Når behandlingen er overstået, vil du blive tilbudt regelmæssig kontrol på hospitalet. Ved kontrolbesøgene får du sædvanligvis undersøgt huden omkring operationsarret. Lægen vil også undersøge, om du har hævede lymfeknuder i lysken, armhulerne eller på halsen. Resten af kroppen undersøges også for at se, om der er modermærker, der ser unormale ud og bør fjernes. De første år foregår kontrollen som regel på hospitalet, senere som en årlig kontrol hos den praktiserende læge. Undersøg din hud Det er vigtigt, at du også selv er opmærksom på forandringer i huden og går til lægen, hvis du opdager ændringer. Undersøg jævnligt hele kroppen. Et stort spejl og en god belysning kan være en god hjælp. Du behøver i øvrigt ikke helt at undgå sollys, men det skal omgås med omtanke. H V A D S K E R D E R, N Å R B E H A N D L I N G E N E R O V E R S T Å E T? 15

18 Angsten for tilbagefald Afslutningen af behandlingen betyder ikke nødvendigvis, at du som kræftpatient eller pårørende kan lægge sygdommen fuldstændigt bag dig og fortsætte det liv, du levede før. Mange kræftpatienter er bange for tilbagefald og bliver meget opmærksomme på deres krop. Hvis du har det på samme måde, kan det måske være en hjælp for dig at tale med din læge om din bekymring. Du kan også bruge andre kræftpatienters erfaringer. Kræftens Bekæmpelse kan hjælpe med at skabe kontakten til patientforeningen Netværk Modermærkekræft, se side 27. En forandret krop Nogle patienter oplever, at deres krop er forandret efter behandlingen særligt hvis de har fået foretaget større operationer og fået hudtransplantationer. Nogen mister derfor lysten til seksuelt samliv. Det er vigtigt at være opmærksom på problemet, hvis det varer ved. Det er en god ide at prøve at være åben overfor sin partner om sine tanker og følelser. Læs mere i pjecen Kræft og seksualitet og på 16 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

19 Graviditet efter behandling for modermærkekræft Der findes endnu ikke præcis viden om, hvilken betydning graviditet efter behandling af modermærkekræft har. Nogle undersøgelser peger på, at graviditet kan forværre chancen for at blive rask, mens andre undersøgelser konkluderer, at graviditet ikke spiller en rolle i den forbindelse. Kvinder i tidlig graviditet, der skal behandles for modermærkekræft med høj risiko for spredning, rådes til at få foretaget en abort. Kvinder, der er behandlet for højrisiko modermærkekræft, anbefales at vente med at blive gravide til 3 år efter behandlingen. Det skyldes, at 80 pct. af tilbagefaldene sker inden for de første 3 år efter behandlingen. Vær selv opmærksom på Knuder i eller omkring operationsarret Små knuder i huden andre steder på kroppen Hævede lymfekirtler i lysken, armhuler eller på halsen Vedvarende hoste, feber eller vægttab uden grund Svimmelhed, hovedpiner, kvalme og synsforstyrrelser Ændringer i modermærkers farve, form og størrelse Nye modermærker H V A D S K E R D E R, N Å R B E H A N D L I N G E N E R O V E R S T Å E T? 17

20 Bliver jeg rask? Der er særdeles gode muligheder for at blive helbredt for modermærkekræft. For 4 ud af 10 patienter er en mindre operation nok til at helbrede dem. De fleste patienter bliver helbredt efter operation i huden alene og en del ved en mere omfattende operation. Det er chokerende for de fleste at få at vide, at de har kræft. Mange tænker som noget af det første på, om de skal dø. Prognosen afhænger primært af, hvor tidligt i forløbet kræften opdages og behandles. Sygdomsstadiet giver et fingerpeg om dine muligheder for at blive helbredt. Nedenfor kan du læse mere om fremtidsudsigterne for patienter med modermærkekræft. Det er vigtigt at huske på, at statistik ikke siger noget præcist om netop dine fremtidsudsigter. Hvad siger statistikken? Statistik siger noget om grupper af mennesker med en bestemt sygdom - ikke om enkeltpersoner. Din prognose afhænger af flere faktorer: Om du er kvinde eller mand, din alder, hvor modermærket har siddet, og hvor tykt det var. Det har også betydning, om der har dannet sig et sår på overfladen af modermærket, og om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller andre steder i kroppen. Man ved eksempelvis, at jo tykkere modermærket er, jo større er risikoen for tilbagefald. Der er bedre prognose, hvis det sidder på arme eller ben i forhold til krop, hoved og hals. Der er således mange forhold, der spiller en rolle for prognosen. Generelt kan man sige, at 97 pct. af patienterne med helt tynde modermærker - uden sår - dvs. mindre end 1 mm, lever 5 år eller mere, efter de har fået diagnosen. Hvis modermærket er mere end 4 mm tykt, vil omkring 50 pct. leve 5 år eller mere efter diagnosen. Hvis modermærkekræften har spredt sig til lymfeknuderne, afhænger prognosen af, hvor mange lymfeknuder der er kræft i. Derfor varierer 5-års-overlevelsen fra 18 til 50 pct. 18 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

21 Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen (metastaser), afhænger prognosen af, hvor sygdommen har spredt sig til. Du kan godt spørge lægen om din prognose, men du må ikke forvente at få noget at vide med sikkerhed. Du kan læse mere om prognosen på B L I V E R J E G R A S K? 19

22 Hvis kræften ikke kan fjernes? Det er ikke altid, at modermærkekræft kan helbredes. Det gælder især, hvis kræften har spredt sig til flere indre organer samtidigt. Hvis det er tilfældet, kan lægerne tilbyde en lindrende behandling - operation, medicinsk behandling eller strålebehandling. Behandlingen afhænger af, hvor sygdommen sidder, hvor udbredt den er, og hvilke symptomer den giver. Lindrende behandling kan være livsforlængende og give en bedre livskvalitet. Behandling af tilbagefald Hvis du får tilbagefald, afhænger behandlingen af, hvor på kroppen og i hvilket organ tilbagefaldet opstår, og hvor udbredt sygdommen er. Hvis sygdommen kommer tilbage som et nyt modermærke eller ny knude i huden, vil du som regel blive opereret. Kommer sygdommen tilbage i lymfeknuderne i det område, hvor modermærkekræften sad, er den primære behandling også operation. I begge tilfælde kan tillægsbehandling i form af medicinsk behandling komme på tale. Hvis sygdommen spreder sig til de indre organer, vil behandlingen enten være en operation, strålebehandling eller medicinsk behandling. Det vil sige samme behandling, som hvis sygdommen havde spredt sig, da du fik diagnosen. 20 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

23 Hvorfor opstår modermærkekræft? Det er de ultraviolette stråler fra solen og solarier, der er årsag til de fleste tilfælde af modermærkekræft. Personer med mange fregner og skønhedspletter (over 100) har en særlig risiko for at udvikle modermærkekræft. Det samme gælder personer med lys hud, der har svært ved at blive brune, samt personer med blondt eller rødt hår og blå øjne. Personer, der er blevet solskoldet som børn, er også mere udsatte for at få modermærkekræft. Risikoen stiger nemlig, hvis huden har været udsat for meget sollys, især i barndommen og ungdomsårene. I yderst sjældne tilfælde er modermærkekræft arvelig. Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har cirka 10 pct. øget risiko for at få modermærkekræft et andet sted på kroppen. Forebyggende undersøgelser Personer, der er særligt udsatte for at få modermærkekræft, bør overveje at få kontrolleret deres modermærker jævnligt hos en hudlæge. Det gælder f.eks. personer i familier, der har haft nogle tilfælde af modermærkekræft. De bør overveje at blive kontrolleret en gang om året hos en hudspecialist. Generelle solråd Siesta Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15 Solhat Undgå at blive skoldet: Brug hat og let tøj i solen Solcreme Brug rigeligt med solcreme med faktor 15 Sluk solariet Undlad at gå i solarium Læs mere om de fire solråd på H V O R F O R O P S T Å R M O D E R M Æ R K E K R Æ F T? 21

24 Hvad kan jeg selv gøre? Mange kræftpatienter er optaget af, om de kan gøre noget selv. Kost, fysisk aktivitet, tobak og alkohol er områder, hvor man kan sætte ind. Kost og fysisk aktivitet Kræftpatienter taber sig ofte. I perioder lider mange af nedsat appetit, kvalme, synkebesvær og andre problemer fra mave-tarm-kanalen. De skal spise mere nærende mad end raske mennesker dvs. mad med mere protein og fedt. Spørg lægen eller sygeplejersken til råds. Både under og efter behandlingen har mange stor glæde af at være fysisk aktive, fordi det får dem til at føle sig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Tal med lægen om, hvad du kan og må. Læs mere på Ryger du? Ryger du, og har du modermærkekræft, er det en god idé at holde op. Rygning påvirker din behandling, så du kan få en række komplikationer ved operation og strålebehandling. Det er også sværere for dit sår at hele efter en operation. Du kan altså risikere at tilbringe flere dage på hospitalet på grund af komplikationer, der skyldes rygning. Kroppen heler bedre efter en operation, hvis du ikke ryger. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt rygestop 6-8 uger før en operation. Efter operationen skal du ikke ryge i 8-12 uger, men det er bedst slet ikke at begynde igen. Det hjælper ikke at nedsætte forbruget. Du skal holde helt op. Strålebehandling har også en bedre effekt, hvis du ikke ryger. 22 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

25 Hjælp til rygestop? Det er svært at holde op med at ryge. Særligt midt i et sygdomsforløb. Du kan få gratis rygestopmaterialer og personlig rådgivning til rygestop på Stoplinien, tlf Mange kommuner og apoteker har også tilbud om rygestop. Læs mere på Drikker du for meget? Personer, der drikker mere end genstandsgrænserne, har flere komplikationer ved operation f.eks. infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning og sårkomplikationer. De er indlagt i længere tid end personer, der drikker mindre. Efter behandlingen anbefales det at være mådeholden med alkohol, dvs. overholde genstandsgrænserne. Hjælp til at ændre alkoholvaner? Din læge eller sygehuset kan rådgive og støtte dig, hvis du har brug for hjælp til at ændre dine alkoholvaner, inden du skal i behandling. Du kan også få information og rådgivning på eller ringe til ALKOlinjen på tlf , der tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning og støtte til at håndtere alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser Højst 7 genstande om ugen for kvinder Højst 14 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved samme lejlighed H V A D K A N J E G S E L V G Ø R E? 23

26 Ordliste Dendrit-celler: Er en del af immunforsvaret. De er budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller. Dermoskop: Specielt mikroskop, der bruges til at undersøge modermærker på huden. Hyperterm Regional Perfusionsbehandling (HRP): En form for regional kemoterapi, der bruges, hvis modermærkekræft på en arm eller et ben har spredt sig. Immunforsvar: Kroppens naturlige system til bekæmpelse af infektioner og unormale celler. Immunterapi: Er en behandling, hvor man udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræftceller. Lymfeknuder: Lymfeknuder er en del af vores immunforsvar. Kræft kan sprede sig via lymfesystemet. Lymfødem: Hævelse, der skyldes væskeansamling. Lymfødem kan forekomme efter operationer og fjernelse af lymfeknuder. Malignt melanom: Modermærkekræft. Modermærkekræft begynder i de hudceller, som producerer farvestof. De kaldes melanocytter. Metastaser: Løsrevne celler fra en kræftknude kan danne nye knuder, dattersvulster, som kaldes metastaser. De kan sidde mange forskellige steder på kroppen og i indre organer. Metastaser er af samme type som den oprindelige knude. Der er altså ikke tale om en ny kræftsygdom. Sentinel node: Se Skildvagtslymfeknude. Skildvagtslymfeknude: Den lymfeknude, der først angribes, hvis modermærkekræften spreder sig. Ultralydsscanning: Undersøgelse af det indre af kroppen ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. 24 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

27 Hvor kan jeg læse mere? Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række pjecer, som kan være nyttige at læse i forbindelse med en kræftsygdom. Jeg har fået kræft Hvad kan jeg selv gøre? Et liv som pårørende at være tæt på en kræftpatient Dine rettigheder som kræftpatient Kræft og seksualitet Kliniske forsøg Spørg lægen Overvejer du alternativ behandling? Når far eller mor får kræft en bog til kræftramte familier Kontrolforløb om livet efter endt behandling Pjecerne kan bestilles på eller på tlf Du kan også læse mere om din sygdom på modermaerkekraeft. Kræftens Bekæmpelses hjemmeside har information om alt fra behandling og råd til pårørende til forebyggelse og forskning. Udenlandske hjemmesider MacMillan Cancer Support er en af Europas ledende hjemmesider med information om kræft: National Cancer Institute (NCI) er det amerikanske sundhedsministeriums kræftorganisation: H V O R K A N J E G L Æ S E M E R E? 25

28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivninger forskellige steder i landet. Her kan du få personlig rådgivning ved at ringe eller møde op personligt. Du kan få råd og vejledning på eller dele erfaringer og viden på nettet med andre patienter og pårørende på Du kan også ringe til Kræftlinjen. Det er Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning for kræftpatienter og pårørende. Kræftrådgivninger Du finder den Kræftrådgivning, der er tættest på dig på eller ved at ringe til Kræftens Bekæmpelse på tlf Cancerforum er Kræftens Bekæmpelses online forum for kræftpatienter og pårørende. Her kan du oprette din personlige profil og udveksle erfaringer med andre, der har kræft tæt inde på livet. Telefonrådgivningen Kræftlinjens åbningstider Hverdage Lørdag - søndag Helligdage lukket Tlf M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

29 RehabiliteringsCenter Dallund På RehabiliteringsCenter Dallund kan kræftpatienter komme på kursus og få inspiration og ny energi til at komme videre efter sygdommen. Det er også et forskningscenter, der samler og formidler viden om rehabilitering. Du kan søge om et ophold på Dallund via den region, du bor i. Dallundvej Søndersø Tlf.: Netværk Modermærkekræft (NeMo) Netværk Modermærkekræft er en patientforening, der støtter og hjælper patienter med modermærkekræft og deres pårørende i forhold, der vedrører sygdommen og dens behandling. Læs mere om foreningen på deres hjemmeside: Du kan også kontakte Netværk Modermærkekræft per H v o r k a n j e g f å h j æ l p o g r å d g i v n i n g? 27

30 28 M O D E R M Æ R K E K R Æ F T

31 Om modermærker Modermærker Et modermærke består af pigmentceller og sidder på grænsen mellem overhud og læderhud. Det er svagt brunligt til mørkebrunt og kan have forskellig form og størrelse. Modermærker er sjældent medfødte, de fleste begynder at komme lige før puberteten, og der kommer flere med alderen. Hvor mange får modermærkekræft? Omkring danskere får hvert år konstateret modemærkekræft - cirka 600 mænd og cirka 750 kvinder. Antallet har været stærkt stigende de sidste 50 år, og det stiger stadig. Mænd får oftest modermærkekræft på ryggen. Kvinder får oftest modermærkekræft på benene. Modermærkekræft kan forekomme i alle aldersgrupper, men sjældent hos børn.

32 Hudens opbygning Huden består af tre lag: overhud, læderhud og underhud. 1. Overhuden er de fleste steder under en millimeter tyk. Her findes blandt andet pigmentcellerne (melanocytter). De danner farvestoffet melanin, der giver huden den brune farve og beskytter mod solens ultraviolette stråler. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft. 2. Læderhuden er få millimeter tyk. Her sidder der blandt andet lymfekar, der forbindes med lymfeknuder. Lymfekarrene fjerner blandt andet væske fra huden. De fleste af de lymfeknuder, der har forbindelse til hudens lymfekar, sidder i lysken, armhulerne og halsen. Lymfe knuderne er en del af kroppens immunforsvar. 3. I underhuden findes fedtvæv, blodkar, lymfekar og nerver. Fedtvævet udgør den største del af underhuden og fungerer som et varmeisolerende lag, der også beskytter mod stød, tryk og slag udefra.

33 Om modermærker <<< Beskrivelse og illustration findes på indersiden af flappen. Udgiver: Kræftens Bekæmpelse, 3. udgave, Første gang udgivet i Redaktion: Antropolog, mag.art. Ann-Britt Kvernrød, overlæge, dr.med. Iben Holten i samarbejde med professor, dr.med. K.T. Drzewiecki. Tryk: Svanemærket tryksag - licens nr Layout: Rumfang.dk Illustrationer: Henning Dahlhoff Foto: Tomas Bertelsen ISBN-nr:

34 Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden

Hudens opbygning Modermærker Hvor mange får modermærkekræft? Overhuden Læderhuden underhuden Modermærkekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på modermærkekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 5 Hvor syg er jeg? 6 Hvilken behandling findes der? 14 Hvad er alternativ behandling?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Testikelkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på testikelkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne? 16 Hvad med

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom).

Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). Til personer behandlet for modermærkekræft (melanom). I denne pjece finder du information om sygdommen, og om hvordan du skal forholde dig fremover. 1. Hvad er modermærkekræft? 2. Kan modermærkekræft forebygges?

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Hvad er symptomerne på kræft i struben?

Hvad er symptomerne på kræft i struben? Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på strubekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs (total

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft) Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i livmoderen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i livmoderen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad sker der, hvis sygdommen

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft

Solbeskyttelse. de seneste år skyldes overdreven solbadning. Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft Solbeskyttelse Pas på solen. Den voldsomme stigning i hud- og modermærkekræft de seneste år skyldes overdreven solbadning og brug af solarium. Men der er andet end solcreme, der kan beskytte din hud. Nyd

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken.

Operation for kræft i mavesækken. . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvordan behandles lokaliseret prostatakræft? 15 Hvordan behandles

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Læs mere

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat.

I god tid før operationen vil speciallægen undersøge dig og informere grundigt om indgrebet og det forventelige resultat. Efterhånden som man bliver ældre, bliver musklerne og huden i ansigtet slappere, hvorved rynker og løs hud bliver mere synlige. Den løse hud ses oftest under hagen, op langs kæberanden samt over og under

Læs mere

Strålebehandling efter brystoperation

Strålebehandling efter brystoperation Patientinformation Strålebehandling efter brystoperation - stråleterapi Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 2 Information om strålebehandling efter brystoperation I forbindelse med strålebehandlingen

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i æggestokken. Om udvidet operation for kræft i æggestokken. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i æggestokken Om udvidet operation for kræft i æggestokken Ekstensiv operation for ovariecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal opereres for kræft

Læs mere

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen Kræft i bugspytkirtlen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i bugspytkirtlen? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne?

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne:

Hvide blodlegemer: Røde blodlegemer: Blodpladerne: Myelomatose Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på myelomatose? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 19 Er der andre behandlingsformer? 21 Hvad

Læs mere

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Kræft i tyk- og endetarmen

Kræft i tyk- og endetarmen Kræft i tyk- og endetarmen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på tarmkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 15 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE

Medicinsk behandling af lymfekræft med ICE Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i spiserøret Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i spiserøret? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

GENEREL VEJLEDNING OM PLASTIKKIRURGISK OPERATION PÅ TERAPEU- TISK / MEDICINSK ELLER KOSMETISK GRUNDLAG

GENEREL VEJLEDNING OM PLASTIKKIRURGISK OPERATION PÅ TERAPEU- TISK / MEDICINSK ELLER KOSMETISK GRUNDLAG GENEREL VEJLEDNING OM PLASTIKKIRURGISK OPERATION PÅ TERAPEU- TISK / MEDICINSK ELLER KOSMETISK GRUNDLAG Jægersborgs Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Læs mere

Indsættelse af kunstigt knæled

Indsættelse af kunstigt knæled Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,

Læs mere

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Operation for gynækomasti. - information til patienter Operation for gynækomasti - information til patienter Operation for gynækomasti Ved en brystreduktion hos mænd formindskes brysterne til det ønskede omfang. Operationen går i korthed ud på at mindske

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Behandling med kemoterapi

Behandling med kemoterapi Du skal i behandling med kemoterapi. Kemoterapi er en medicinsk behandling med ét eller flere kemiske stoffer, der standser cellers vækst og dermed virker celledræbende på såvel raske som syge celler.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Kræft i æggestokkene Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i æggestokkene? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 13 Hvad er bivirkningerne

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? Livmoderhalskræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på livmoderhalskræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvad er bivirkningerne og

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Lokalbedøvelse til brokoperation

Lokalbedøvelse til brokoperation Patientinformation Lokalbedøvelse til brokoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Lokalbedøvelse ved brokoperation Denne pjece indeholder information om faste- og medicinregler samt

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne

22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud

Læs mere