Det begynder med os.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det begynder med os. www.kws.com"

Transkript

1 KWS SAAT AG P. O. Box Einbeck Tel.: /55 61/ Fax: /55 61/ Det begynder med os.

2 Bladsundhed får stadig større betydning Bladsundhed er en væsentlig faktor for en succesfuld sukkerroedyrkning: Kun med et sundt bladapparat udnyttes det genetiske udbyttepotentiale fuldt ud fra såning til høst. De grønne blade er roens solenergikraftværk og sukkerfabrik. Sunde blade er grundlaget for: Fuld omsætning af solenergi til vækst, udbytte og sukker Høj kvalitet gennem et lavt indhold af melassedannende stoffer, især aminokvælstof Naturligt bladskifte uden tab af udbytte og sukkerindhold Nedsat forbrug af plantebeskyttelsesmidler Undgå opbygning af infektionspotentiale i jorden med smittede planterester I Europa er de tre vigtigste bladsygdomme Cercospora, Ramularia og meldug, og angrebet af disse sygdomme er øget væsentligt i de senere år. Under danske forhold har Cercospora kun ringe betydning, mens bladsygdommene Ramularia, meldug og rust ofte giver problemer. Især Ramularia har fået en øget betydning i Danmark i de senere år, hvor der ofte er konstateret kraftige angreb. Moderne sukkerroesorter har en optimal vækstform med en begrænset bladmasse til gengæld for mere rod og sukker. Endvidere bevirker den optimerede, lave kvælstoftildeling, at sukkerroen har mindre bladmasse end for år tilbage. Det er derfor sværere at tolerere et tab af bladareal end tidligere. Brug af plantebeskyttelsesmidler bliver stadig mere vanskelig. Bladsunde sorter hjælper til at reducere forbruget af fungicider og uden bladsunde sorter er integreret plantebeskyttelse utænkeligt. At kunne stille diagnosen på en bladsygdom er grundlaget for enhver behandling. Denne brochure skulle gerne hjælpe Dem med at identificere og bekæmpe bladsygdomme i sukkerroer. Cercospora Ramularia Phoma Bederust Meldug Alternaria Bakterielle bladpletter Bedeskimmel Virusgulsot Indholdsfortegnelse

3 Cercospora Økonomisk betydning: Cercospora er en af de hyppigst forekommende bladsygdomme i sukkerroer i områder med fugtig varme. Især i Sydtyskland er denne svamp skyld i store udbyttetab, mens den i Nordtyskland sjældent optræder epidemisk. I Danmark har sygdommen ingen økonomisk betydning. Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved at vælge sorter med høj bladsundhed samt at have et mindst 3-årigt sædskifte. Cercospora beticola Symptomer: Små, regelmæssigt runde bladpletter (2 3 mm). Pletterne er lysegrå i midten og omgivet af en rødbrun rand. Ved alvorlige angreb flyder pletterne sammen, således at dele af bladet udtørrer, og mange af bladene efterhånden visner bort. Med en lup kan man i de enkelte pletter se et gråt svampemycelium med sorte prikker (sporebærere). I starten vil kun enkelte planter være angrebet. Spredningen sker ved hjælp af vind eller regnplask. Ramularia Biologi: Svampen overlever som sporer på blade og frø. Ved tætte sædskifter ophobes således et større infektionspotentiale i jorden. Symptomerne viser sig allerede efter ca. 5 dage med relativ luftfugtighed på mindst 96% og temperaturer mellem 23 og 27 C. Planterne angribes især i fugtigt og varmt vejr. Risikofaktorer: Når rækkerne lukker (og afgrødens mikroklima ændres), stort infektionspotentiale fra tidligere år (tæt sædskifte), kunstvanding. Ramularia beticola Symptomer: Større og mere uregelmæssigt formede bladpletter (4 10 mm), med en lysere og mere ujævn rand end ved Cercospora. I midten varierer farven fra gråbrun til hvidgrå. Vævet i plet- 4 5

4 ternes indre tørrer ud og kan revne. Under en lup ses hvidt mycelium i de enkelte pletter, dog kun på fugtige blade. Phoma Biologi: Svampen overlever på visne blade og i jorden, således at der opbygges et stort infektionspotentiale ved tæt sædskifte. Symptomerne optræder efter 18 dage ved temperaturer mellem C og en relativ luftfugtighed på over 95%. Angreb begunstiges af fugtigt vejr. Sporespredning sker ved hjælp af vind eller regnplask. Risikofaktorer: Højt infektionspotentiale fra tidligere år (tæt sædskifte), kunstvanding. Økonomisk betydning: Svampen forekommer i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Hvis angrebet starter meget tidligt, er der stor risiko for, at roernes bladapparat ødelægges. Den øgede nydannelse af blade medfører tab i sukkerudbyttet. Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved dyrkning af sunde sorter. Phoma betae (= Pleospora betae) Symptomer: Store, lyse, runde bladpletter med koncentriske mørke ringe, der består af utallige svampepyknider. Det døde væv vil hyppigt revne. Økonomisk betydning: Svampen optræder hyppigt i roefrømarker, hvorimod den sjældent får økonomisk betydning i fabriksroer. Bekæmpelse: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. For at undgå infektion fra roefrøet, bejdses dette med TMTD. 6 7

5 Bederust Meldug Uromyces betae Symptomer: Gyldne til rustfarvede, ca. 1 mm store pustler på bladets overflade og underside. Hvis belægningen med pustler er meget tæt, visner og udtørrer bladene, for siden at dø hen. Biologi: Ved tilstrækkelig fugtighed danner svampen sporer, og alle svampens forskellige udviklingsstadier har roen som værtplante. Svampen tåler ikke temperaturer over 20 C. Risikofaktorer: Dyrkning af frøroer og fabriksroer i umiddelbar nærhed af hinanden, høj N-gødskning. Økonomisk betydning: Sygdommen optræder hovedsageligt i områder med høj luftfugtighed især i kystregioner. I disse områder kan der ses alvorlige udbyttetab. Bekæmpelse: Kemiske midler. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne syge planterester, så svampens overlevelseschancer forringes. Erysiphe betae Symptomer: I starten stjerneformet, gråt svampemycelium. Bladene er hovedsageligt på overfladen overtrukket med en hvid eller gråhvid melagtigt svampebelægning. Ved alvorlige angreb bliver bladene lysegrønne, hvorefter de visner og dør hen. Biologi: Temperaturoptimum: C, relativ luftfugtighed under 50%. Svampen foretrækker et tørt og varmt klima med lav relativ luftfugtighed og regelmæssig dugdannelse. Længere perioder med nedbør kan vaske svampebelægningen af. Svampen overvintrer på levende planter (bederoer, frøroer og strandbeder), og svampens sporer spredes med vinden. Økonomisk betydning: Svampen forekommer i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Udbyttetab afhænger af, hvor tidligt svampen optræder i marken, samt hvor kraftigt angrebet udvikler sig afhængigt af vejrforholdene. Alvorlige skader vil dog være begrænset til områder med gunstigt klima for sygdommen. 8 9

6 Bakterielle bladpletter Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved dyrkning af sunde sorter. Alternaria Pseudomonas syringae Alternaria tenuis Symptomer: Bladene bliver brune fra bladranden eller toppen og visner. På vævet udvikles en sort, fløjlsagtig belægning (konidiebærere med svampekonidier). Biologi: Svampen er en parasit, der primært smitter blade, der allerede er blevet beskadiget, f.eks. som følge af virusinfektion, tørke eller næringsmangel. Økonomisk betydning: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. Symptomer: Brune eller sorte pletter af varierende form og størrelse langs bladranden eller i fordybninger på bladet. Dødt væv i pletternes centrum vil hyppigt revne. Skaderne forsvinder som regel af sig selv ved tørre og varme vækstforhold. Biologi: Fugtigt og køligt vejr i længere perioder fremmer infektionen. Bakterien trænger ind i bladvævet gennem spalteåbninger eller læsioner, forårsaget af f.eks. hagl eller insekter. Risikofaktorer: Længere regnperioder, bladlæsioner. Økonomisk betydning: Næsten ingen. Bekæmpelse: Bekæmpelse er ikke mulig

7 Bedeskimmel Virusgulsot Peronospora farinosa Symptomer: Grå svampebelægning på undersiden af bladet. De angrebne blade krummer indad, bliver tykkere og blegner på oversiden. Desuden hæmmes bladvæksten. Biologi: Svampen begunstiges af fugtigt og køligt vejr (høj luftfugtighed og temperaturer mellem C). Optræder først på foråret og igen om efteråret. Risikofaktorer: Smittekilder kan være frøroer og ukrudtsroer. Unge roeplanter er særligt modtagelige. Økonomisk betydning: Sygdommen optræder sjældent i fabriksroer. Økonomisk relevante skader forekommer udelukkende i områder, hvor der dyrkes frøroer. Bekæmpelse: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. Virusgulsot (BYV og BMYV) Symptomer: På de ældre blade bliver vævet mellem bladribberne lysere. Sidenhen bliver bladene gullige, bladet bliver tykkere og revner let. I starten optræder sygdommen pletvist i marken, men udbredes senere over større områder. Mild bedegulsotvirus (BMYV): orange-gul farve, hyppige følgeangreb med sekundære svampe som f.eks. Alternaria samt tidlig hendøen af blade. Bedegulsotvirus (BYV): gul farve, senere med små røde nekroser. Det er vanskeligt at adskille symptomerne på de to virustyper, og blandingsinfektion med begge virustyper ses hyppigt. Biologi: Smitten spredes af bladlus (Myzus persicae og Aphis fabae). Bladlusene optager virus, når de suger på inficerede planter. Smittekilder kan være gåsefodsarter (spinat og mælde), fuglegræs eller genvækst i roekuler. Betingelser: Milde vintre og varme forårsperioder skaber gode betingelser for, at bladlusene trives og bærer smitten videre

8 Risikofaktorer: Milde vintre og gunstigt vejrlig i foråret og deraf følgende anholocyklisk overvintring af bladlusene. Resistens mod insekticider. Øget rapsdyrkning, idet raps tjener som vinterhi. Påvisning af virus: ELISA-test på bladprøver. Økonomisk betydning: Tidlige angreb kan resultere i betydelige udbyttetab. Bekæmpelse: Direkte bekæmpelse af virus er ikke mulig. Derimod kan vektorerne bekæmpes kemisk med godkendte insekticider. Vær opmærksom på lokale varslingstjenester vedrørende bekæmpelse af bladlus

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12. Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg

Læs mere

Sortsvalg til marker med nematoder

Sortsvalg til marker med nematoder Information fra Nordic Sugar - Januar 2014 Bestilling af roefrø til 2014 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 8. januar 2014 fra kl. 6.00 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den senest

Læs mere

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.

Svamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten.

Læs mere

Vejledning om hovedlus til forældrene

Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledning om hovedlus til forældrene Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Milos (CV3963) Squash

Milos (CV3963) Squash Milos (CV3963) Squash 2 Squash/Milos 2016 Milos (CV3963) Milos produkt information Spar op til 35% I høsttid med Milos Høj frugt kvalitet og besparelser i håndteringen Resistenser: IR: CMV/ZYMV / WMV /

Læs mere

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET

Havefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder

Læs mere

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP

STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP 14. JANUAR 2014 STORKNOLDET KNOLDBÆGERSVAMP (SCLEROTINIA SCLEROTIORUM) KAN PCR-TEST FORUDSIGE ANGREB? BENT J. NIELSEN & ANNEMARIE FEJER JUSTESEN, AGROØKOLOGI UNI VERSITET Storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby

Elmesyge Udarbejdet af Jens Viby Elmesyge Udarbejdet af AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen

Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Konsulenttræf Nov 2017 Ditte Clausen Agenda Rapsrødsot Opsummering fra sidste års emne Hvad viser DEKALBS europæiske projekt fra 2017? Kransskimmel Hvad betyder sygdommen for udbyttet? Hvad betyder sortsvalget?

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme 1 Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme Lille stueflue minder meget om stuefluen, men er mindre, kun 4-7 mm lang, og mere slank. Oversiden af forkroppen har tre mørke længdestriber, der er

Læs mere

Kålbrok. K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ).

Kålbrok. K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ). K ålbrok i k inakål. (Foto: L. A. Hobolth ). Kålbrok Kålbrok er en alvorlig skadevolder i kålproduktionen, og den kan medføre store tab p.g.a. misvækst. På både hoved- og siderødder dannes svulster, der

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

L147723 DENM/12M. Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG

L147723 DENM/12M. Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG L147723 DENM/12M G Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af bladlus i visse afgrøder i landbrug, gartneri, frugtavl og planteskoler 3 KG Product names marked or, the SYNGENTA Logo and the CP FRAME

Læs mere

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel

Tidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 NAG 50 års jubilæum 17. juni 2015 Åbent hus på dagen kl. 14-19 I NAG Borup Borupvej 65, 3320 Skævinge DANISH VALG AF AGROS

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Februar 2015 - Nr. 1. 33. årgang

Februar 2015 - Nr. 1. 33. årgang Februar 2015 - Nr. 1. 33. årgang Roepris for 2015 på lavt niveau, side 3 Aftale om ny Brancheaftale for 2015 og 2016 samt roepris for 2015, side 14 Nekrolog, for tidligere forsøgsleder Sven Oien, side

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer

BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås

Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest udbredte

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt.

Sapro bekæmper sygdomme, som forårsages af skimmelinfektioner. Sapro helbreder finne-råd, mundskimmel og hudsløring hurtigt og effektivt. FISKEPLEJE VELDA plejemidler kurerer hurtigt og effektivt fiskesygdomme, hvis behandlingen foretages rettidigt. Bactimon bekæmper sygdomme, som er forårsaget af bakterielle infektioner. Bactimon helbreder

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m. Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg Veterinære forhold og Råvarekvalitet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed -

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Bestilling af roefrø til 2015

Bestilling af roefrø til 2015 Information fra Nordic Sugar - Januar 2015 Bestilling af roefrø til 2015 Der er åbent for bestilling fra onsdag den 21. januar 2015 fra kl. 6.30 og bestilling skal være afgivet, så vi har modtaget den

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere