KVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER"

Transkript

1 BRØNDBY KOMMUNE KVALITETSSTANDARDER FOR HJÆLPEMIDLER 2015 BRØNDBY KOMMUNE Januar 2015

2 Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Udgivet af Brøndby Kommune i Januar udgave, 1. oplag Redaktion: Karen Bea Atting, Camilla Hansen, Gerd Have, Inger Kofoed og Peter Schultz Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri 2

3 Forord... 7 Indledning... 8 Hvad er kvalitetsstandarder?... 8 Formålet med hjælpemidler Ansøgning om hjælpemidler digitalisering Visitationskriterier Helhedsvurdering og hverdagstræning Frit valg af leverandør Udlån af hjælpemidler Krav og forventninger til medarbejderne Regler vedr. sagsbehandling borgerens rettigheder Hjælpemiddeldepotet og Kvikskranken Læsevejledning Kropsbårne/personlige hjælpemidler Ben, arm og fodproteser Ben og fodskinner Beskyttelsesbukser til badning Brokbind Brystproteser Diabetesmaterialer til diabetikere i insulinbehandling og til diabetikere i kombinationsbehandling Diabetesmaterialer til diabetikere i tabletbehandling Fodindlæg ortopædisk Fodtøj ortopædisk Halskrave/nakkestøtte Hovedbeskyttelse Inkontinenshjælpemidler Katetermaterialer Kompressionshjælpemidler til ben og arme Kompressionsudstyr ifm. nedsat lymfefunktion Lændebælte/støttekorsetter Parykker Rygeforklæder/rygerør Skulder, albue og håndledsskinner Stomimaterialer Undertøj/heldragt

4 Hjælpemidler til personlig pleje Bade og brusestole med/uden hjul Drejetårn Flytbare toiletstole med og uden hjul Glidebrætter Glidelagen, underlagen Hjælpemidler til hårvask Kugle /kædedyne Kørepose og regnslag Personløftere, mobile med løftesejl Plejeseng med el funktioner Rebstiger, sengebånd, sengegreb og fritstående galger Ståløfter Toiletforhøjer Toiletløfter elektrisk Toiletsupporter armlæn som monteres på toilettet Hjælpemidler til personlig mobilitet Cykler, 3 hjulet, fod/hånddrevne Cykler, 3 hjulet med el hjælpemotor El kørestole med joystick til kombineret inden og udendørs brug El scooter Forbrugsgode El scooter Hjælpemiddel Førerhund Gangbukke Gangvogne/gangstole/gangborde Handicapkørsel Hjælpemotor til manuel kørestol Knallerter, 3 hjulet benzindrevne Kørestole, manuelle Kørestole, manuelle komfort Kørestole, manuelle med standfunktion Mobilitystok og markeringsstok Rollatorer Stokke Støtte til køb af bil Hjælpemidler til daglig husførelse

5 Arbejdsstole Armbåndsure og lommeure Bagevægt med syntetisk tale/punktafmærkning Borde Hvilestole elektrisk Personvægt med syntetisk tale talefunktion Rulleborde Rygpuder Småhjælpemidler Sæder og sædepuder korrigerende og tryksårsforebyggende Kommunikationshjælpemidler Bladvendere Forstærkertelefon Lydoptager og afspiller Læsestativ Stemmeforstærker Telefoner med specielle funktioner Teleslynger og trådløse FM systemer Indretning af boligen og dens omgivelser Belysning indendørs/udendørs Blandingsbatterier Bruseplads Dørtrin Døråbnere Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol Forhøjerklodser, sokler og forhøjerben Gelændere Håndvaske til kørestolsbrug Køkkenelementer højdeindstillelige Løfteplatforme Madrasser tryksårsforebyggende Personløftere loft eller vægmonteret Puder tryksårsforebyggende Ramper faste Ramper transportable Samtaleanlæg med el slutblik

6 Skridsikre materialer til gulve og trapper Støttehåndtag Toilet armstøtter Trappekørere manøvreret af hjælper Trappelifte med sæde Trappelifte til kørestole Udvidelse af parkeringsplads Vasketoilet Vinduesåbnere Børnehjælpemidler Barneseng Bruselejer Enkeltkontakter tænd/sluk kontakter Klapvogne Kravlere og rullebrætter NF Walker specielt gangstativ Ståstøttestativer Terapi og rehabstole til børn Forbrugsgoder Forbrugsgoder fremstillet bredt til befolkningen

7 Forord Kvalitetsstandarderne for hjælpemidler er et vigtigt sæt standarder, idet de udgør en væsentlig del af kommunens grundlag for at levere hjælpemidler. Kvalitetsstandarderne er vedtaget af kommunens politikere, hvilket giver en stærk konneks mellem borgernes ønsker og Visitationens arbejde. Det er derfor en glæde, hver gang et nyt sæt kvalitetsstandarder kan bringes i spil blandt kommunens borgere. Disse kvalitetsstandarder har endda det særlige over sig, at de ikke er sikret af loven. Lovgivningen pålægger nemlig ikke Brøndby Kommune at udarbejde disse kvalitetsstandarder. Hjælpemiddelområdet er imidlertid stort og til tider komplekst, og derfor har Brøndby Kommune besluttet at udarbejde kvalitetsstandarder, dels for at sikre et ensartet serviceniveau dels for at tydeliggøre serviceniveauet for borgerne samt for de medarbejdere, der behandler ansøgninger om hjælpemidler. Målet med bevilling af hjælpemidler, herunder forbrugsgoder, handicapbiler og boligændringer, er ifølge lovgivningen at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Dette er en målsætning, Brøndby Kommune stræber efter. I Brøndby Kommune sidestilles uafhængighed fra andres bistand med evnen til at kunne selv. Derfor bærer denne kvalitetsstandard også præg af kommunens arbejde med at sikre, at hverdagstræning bliver en integreret del af kulturen på ældreområdet. I forhold til hjælpemidler ligger det kommunen på sinde så vidt muligt at bistå borgere i at træne sig til at kunne selv i stedet for at udstyre borgere med et stykke hjælpemiddel, der passivt udfører arbejdet for borgeren. Omvendt kan bevilling af et hjælpemiddel også være med til at gøre borgeren selvhjulpen. Derfor indledes alle samtaler om hjælpemidler mellem borgeren og kommunens medarbejdere med en snak om, hvorvidt og hvordan borgeren faktisk kan opnå en højere grad af selvstændighed. Det kan f.eks. være gennem et træningsforløb eller hvis et ganghjælpemiddel kan medvirke til at borgeren selv kan handle ind. Hverdagstræning rummer et vældigt potentiale, som kommunen meget gerne vil tilbyde borgerne. I de kommende år vil der blive gjort en stor indsats for at hjælpe borgerne til at ansøge digitalt. I Visitationen har vi prioriteret at bruge tid på en personlig introduktion til digital ansøgning, såfremt borgeren har brug for det. Endvidere er der indgået samarbejde med Værestederne og med Bibliotekerne, hvor borgere kan deltage, når der afholdes temadage om digitalisering, og på sigt ønskes yderligere et samarbejde med frivillige i forhold til at imødekomme udfordringerne ved digitalisering. Kvalitetsstandarderne er en vigtig del af grundlaget for arbejdet i Visitationens arbejde med hjælpemidler. Kvalitetsstandarderne er et arbejdsredskab for medarbejderne i deres daglige arbejde. Sidst men ikke mindst så udgør kvalitetsstandarderne et konkret servicemål, som borgeren kan holde kommunen op på. Med venlig hilsen Inger Kofoed Visitationschef 7

8 Indledning I dette materiale findes Brøndby Kommunes kvalitetsstandarder, der dækker hele hjælpemiddelområdet, jf. kapitel 21 i Lov om Social Service (herefter benævnt Serviceloven). Hjælpemidler anvendes i Brøndby Kommune til at øge den enkelte borgers muligheder for at klare sig selv eller for at øge dennes livskvalitet. Kommunen skelner mellem hvilke borgere, der vurderes at have et potentiale for gennem en målrettet træning at kunne opnå en højere grad af selvstændighed, og hvilke borgere, der ikke har et sådan potentiale. Borgere, der vurderes at besidde et potentiale vil alene blive tilbudt et træningsforløb. I nogle tilfælde vil træning i kombination med et hjælpemiddel kunne ydes. På samme måde vurderes det, om borgeren vil blive helt eller delvis selvhjulpen ved at give dem et hjælpemiddel, så de f.eks. selv kan handle ind. Dette kaldes hverdagstræning. Hvad er kvalitetsstandarder? Disse kvalitetsstandarder er en samlet oversigt over alle de hjælpemidler/ydelser, som Brøndby Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier m.m. er beskrevet. Formålet med kvalitetsstandarderne er først og fremmest at tydeliggøre og sikre sammenhæng mellem de politiske beslutninger om serviceniveauet og de konkrete hjælpemidler/ydelser, som borgerne tilbydes. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel serviceinformation til borgerne om hvilke hjælpemidler/ydelser, de kan forvente at få, når de får behov herfor. Kvalitetsstandarderne fungerer som et middel til at synliggøre borgernes rettigheder og pligter et middel til at afstemme borgernes forventning til kommunens serviceniveau en forudsætning for at borgerne kan deltage i debatten om kommunens serviceniveau et grundlag for borgerne til at vurdere, om ydelserne er i overensstemmelse med de politiske beslutninger om serviceniveauet. Kvalitetsstandarderne bliver løbende justeret således, at de så vidt muligt altid vil være i overensstemmelse med lovgivningen på området. Standarderne er tænkt som et opslagsværk, hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen og andre kan læse nærmere om de ydelser, som kommunen kan levere på hjælpemiddelområdet. Formålet med hjælpemidler Serviceloven med medfølgende bekendtgørelser og vejledninger er den overordnede lov, der regulerer reglerne for ydelse af hjælpemidler. I Serviceloven er reglerne om ydelse af støtte til hjælpemidler særligt beskrevet i 112, 112a, 113, 114, 115 og 116. Det overordnede formål med at yde støtte til hjælpemidler er beskrevet i Servicelovens 1, stk. 2: 8

9 Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Derudover er formålet med at yde hjælpemidler beskrevet i hjælpemiddelbekendtgørelsens 1: Målet med bevilling af hjælpemidler (forbrugsgoder, handicapbiler og boligændringer) er altså at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Afgørelser efter Servicelovens 112, 112a, 113, 114, 115 og 116 beror ud over selve lovgivningen på konkrete, individuelle vurderinger samt faglige skøn. Der er således ingen automatik på bevillinger inden for hjælpemiddelområdet. Bevilling af et hjælpemiddel/forbrugsgode er uafhængig af ansøgers økonomi og forsørgelsesgrundlag. Ydelsen af hjælpemidlet/forbrugsgodet er skattefri. For bevilling af støtte til biler gælder dog særlige regler. Reglerne i Servicelovens kapitel om hjælpemidler er udpenslet i en bekendtgørelse, hjælpemiddelbekendtgørelsen samt i en vejledning til Serviceloven. Nedenfor redegøres kort for de centrale regler i Serviceloven. Målgruppe I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Hvad funktionsevnen angår, så betones det, at det ikke er funktionsnedsættelsens art (sygdom, ulykkesfølger, aldersbetinget svagelighed m.v.) eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion. 112 Hjælpemidler 112 er det grundlæggende lovgrundlag for bevilling af hjælpemidler, idet denne paragraf dels afgrænser de lovmæssige krav til kommunen, dels definerer borgergruppen, der kan få bevilget hjælpemidler efter Serviceloven uanset om det er efter 112, 113, 114 eller 116. Hjælpemidler efter 112 omhandler egentlige hjælpemidler, det vil sige produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp, dvs. på en måde hvor hjælpen er så varieret, at borgeren får dækket sine særlige behov. 9

10 Det er også 112, der regulerer reglerne for frit valg samt anvendelse af eksterne leverandører. 112a Digital ansøgning Ansøgninger om hjælpemidler skal i udgangspunktet sendes til kommunen via digital løsning. Denne paragraf rummer dog nogle fritagelseskriterier, herunder hvis der er særlige forhold, der gør, at ansøger ikke må forventes at kunne anvende digitale løsninger. Det er borgerens eget ansvar at søge om fritagelse i Borgerservice. 113 Forbrugsgoder Forbrugsgoder efter 113 omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Der kan kun ydes hjælp til forbrugsgoder, når udgiften overstiger 500 kr. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde kan forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 114 Støtte til bil Der er efter Servicelovens 114 mulighed for at give støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med at yde støtte til bil er at tilgodese et kørselsbehov hos borgere med handicap, som på grund af en varig nedsat funktionsevne ikke, eller kun med betydelig vanskelighed, kan fungere i den daglige tilværelse uden brug af bil. 115 Afgrænsning Denne paragraf fastsætter, at et hjælpemiddel efter ikke bevilges, hvis hjælpemidlet kan bevilges efter anden lovgivning. 116 Boligindretning Efter 116 kan der gives hjælp til indretning af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for denne. I ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, kan der ydes hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig. Sigtet med hjælp til boligindretning eller boligskift er at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren. Anden lovgivning Der er vigtigt at holde sig for øje, at der findes andre regelsæt for hjælpemidler, der ikke udspringer af Serviceloven. Af væsentlige regelsæt skal nævnes Sundhedsloven med 10

11 tilhørende bekendtgørelser, herunder særlige regler for sygehussektoren, undervisningslovgivningen samt beskæftigelseslovgivningen. Af særlig karakter er Arbejdsmiljøloven, der berører de arbejdspladsrelaterede arbejdsredskaber, der skal sørge for at arbejdsforholdene er forsvarlige. Kun hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til anden lovgivning behandles ansøgningen efter reglerne i Serviceloven, jf Her fremgår det, at det er en forudsætning for støtte efter i samme lov, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Endvidere findes der en række øvrige lovgivninger, der har betydning for kommunens håndtering af hjælpemidler. Her skal bl.a. nævnes Forvaltningsloven, Retssikkerhedsloven, Forældreansvarsloven og Lov om Trafikselskaber. På hjemmesiden kan alle love, bekendtgørelser og de fleste vejledninger findes. Ansøgning om hjælpemidler - digitalisering Ansøgning om hjælpemidler kan i udgangspunktet kun ske digitalt, jf. Servicelovens 112a. Det betyder, at borgere, der ønsker et hjælpemiddel, skal sende en ansøgning via en computer eller tablet. Digitale ansøgninger om hjælpemidler til Brøndby Kommune kan foretages via hjemmesiderne eller Brøndby Kommune har etableret forskellige tilbud til borgere, der har svært ved computere. På kommunens Væresteder afholdes pc-kurser, og på kommunens biblioteker forefindes computere ligesom der afholdes temadage om digitalisering. Også i Kvikskranken (se nedenfor), der ligger i Hjælpemiddeldepotet, er det muligt at møde op personligt og få hjælp til at søge digitalt. Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af de forhold, som er udslagsgivende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse. For nogle ydelser gælder dog, at såvel personkredsen som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den konkrete, individuelle vurdering af ansøgerens behov, der ligger til grund for afgørelsen. Henvendelse/ansøgning om et hjælpemiddel kan komme fra borgeren selv, fra pårørende, hospital eller fra samarbejdsparter, som f.eks. hjemmeplejen, skolen eller daginstitutionen. På baggrund af henvendelsen/ansøgningen vurderes borgerens funktionsevne og aktuelle situation, og det afgøres om det ansøgte hjælpemiddel kan bevilges, og i så fald hvilket hjælpemiddel, der kan tilbydes borgeren. De grundlæggende tildelingskriterier for bevilling af hjælpemidler er begrundet i lovgivningen og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. Kvalitetsstandarderne indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelser?. 11

12 Varighed Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold og at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Såfremt lidelsen ikke er varig vil der ofte være tale om et behandlingsredskab, som udleveres af sygehuset, jf. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, jf. cirkulære nr af 22. februar Væsentlighed Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Bedst og billigst Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Særligt vedr. hjælpemidler til borgere med diabetes Lovgivningen vedr. hjælpemidler til diabetikere stiller som krav, at borgeren selv skal kunne foretage blodsukkermåling og handle derefter. Brøndby Kommune har imidlertid besluttet at udvide kriteriet for bevilling af hjælpemidler til borgere med diabetes. Derfor fremgår det i de to kvalitetsstandarder om diabetes, at såfremt borgeren ikke kan selv, så kan borger få en pårørende til at foretage blodsukkermålingen og handle derefter. Såfremt en pårørende ønsker at foretage målingen, skal der foreligge en lægeudtalelse på, at den pårørende vurderes at være i stand til at foretage testen og lave evt. konsekvenshandlinger ift. testen. Særligt vedr. børn Der gælder særlige forhold for børn med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på barnets udvikling og at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn, hvorfor det er vigtigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler. Reglerne om hjælpemidler til børn findes i udgangspunktet samme sted som til voksne, nemlig i Serviceloven og Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Men i tillæg findes der nogle regler om forældremyndighed, som bliver relevante. Særligt skal nævnes Forældreansvarsloven, der beskriver at børn og unge under 18 år er under forældrenes myndighed. Endvidere beskrives, hvorledes forældrene er bemyndiget til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. I forhold til udlån af hjælpemidler til børn har Brøndby Kommune i samarbejde med Albertslund og Glostrup kommuner etableret et fælleskommunalt samarbejde. Det betyder, at kommunerne på denne måde sikrer en optimal udnyttelse af hjælpemidlerne, idet de kun anvendes i kortere tid, da børnene hurtigt vokser fra hjælpemidlet. 12

13 Hjælpemiddeludvalget Til behandling af særlige og komplekse sager, herunder bilsager, boligsager, børnesager og/eller økonomisk omfattende sager har kommunen oprettet et hjælpemiddeludvalg, der besidder særlig ekspertise. Formålet med udvalget er at sikre et ensartet serviceniveau, at sikre korrekt sagsbehandling samt at sikre tværfaglig vidensdeling. Helhedsvurdering og hverdagstræning Udgangspunktet for behandling af ansøgninger på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. En helhedsvurdering indebærer, at borgerens samlede situation ligger til grund for vurderingen. Og som et led i helhedsvurderingen vil der i alle tilfælde blive vurderet, om borgeren kan forbedre sin funktionsevne ved en målrettet og evt. langsigtet træningsindsats, også kaldet hverdagstræning. Kommunen skelner nemlig mellem hvilke borgere, der vurderes at have et potentiale for gennem en målrettet træning at kunne opnå en højere grad af selvstændighed, og hvilke borgere, der ikke har et sådan potentiale. Borgere, der vurderes at besidde et potentiale vil alene blive tilbudt et træningsforløb. I nogle tilfælde vil træning i kombination med et hjælpemiddel kunne ydes. På samme måde vurderes det, om borgeren vil blive helt eller delvis selvhjulpen ved at give dem et hjælpemiddel, så de f.eks. selv kan handle ind. Helhedsvurderingen af borgerens behov har til hensigt at afdække borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne angiver relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller intellektuelle funktion og mulighederne i det omliggende samfund. Ved at fokusere på funktionsevnen understreges det, at en funktionsnedsættelse i sig selv ikke siger noget om borgerens behov. Helhedsvurderingen af borgerens behov handler med andre ord om at afdække, om og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. Ofte vil der være behov for at tilvejebringe en bred beskrivelse af på hvilken måde og i hvilket omfang funktionsevnen er nedsat, hvordan ansøgeren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvordan ansøgeren selv ønsker at indrette sin tilværelse med mulighed for at leve så almindeligt og selvstændigt som muligt. Endvidere tages i betragtning hvilke andre ydelser borgeren evt. modtager, der bidrager til at kompensere for den nedsatte funktionsevne. Frit valg af leverandør Reglerne om frit at kunne vælge leverandør af et hjælpemiddel er beskrevet i Servicelovens 112, stk. 3 og 4, i Hjælpemiddelbekendtgørelsens 6, samt i Vejledning nr. 6 til Serviceloven, og gælder alle hjælpemidler beskrevet i kvalitetsstandarderne. Det fremgår af disse regler, at en borger, der er godkendt til at få udleveret et hjælpemiddel, kan vælge frit mellem det hjælpemiddel, kommunen kan tilbyde, eller en anden leverandør. Hvis borgeren vælger en anden privat leverandør, der er dyrere end kommunens leverandør, da skal borgeren selv betale differencen mellem den private leverandørs pris og kommunens pris. Det er derudover et krav, at det produkt, borgeren vælger, skal opfylde de faglige specifikationer og krav til egnethed, som Visitationen har opstillet i 13

14 forbindelse med bevillingen. Ønsker borgeren at bruge det frie valg af leverandør, er det borgerens ansvar at stå for anskaffelsen af hjælpemidlet. Det eneste tidspunkt, hvor borgeren ikke har ret til frit at vælge leverandør er, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som brugeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør, jf. kapitel 6 i Vejledning nr. 6 til Serviceloven. Brøndby Kommune har indgået egne aftaler med leverandører af visse hjælpemidler, og ligeledes har kommunen i samarbejde med andre kommuner indgået aftaler med leverandører af andre hjælpemidler. Yderligere har Brøndby Kommune er række hjælpemidler liggende på lager i Hjælpemiddeldepotet. Udlån af hjælpemidler Ved bevilling af tekniske hjælpemidler som f.eks. plejesenge, kørestole eller rollatorer leveres der ikke i alle tilfælde nyindkøbte hjælpemidler, idet sådanne hjælpemidler genbruges. Derfor kan disse hjælpemidler fremstå som brugte og lidt slidte. Imidlertid er hjælpemidlerne efterset og rengjort af depotet inden genudlån således, at de er fuldt funktionsduelige. Borgeren er selv ansvarlig for vedligeholdelse og rengøring af hjælpemidlet så længe udlånet varer. Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere til ydelser ud fra kvalitetsstandarderne stilles der en række generelle såvel som faglige krav til medarbejderne i Visitationen. Medarbejderne er i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning ansvarlige for at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige kompetencer. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgeren om muligheden for at få bevilget et hjælpemiddel, om eventuelle muligheder for anden hjælp i stedet for, og om et hjælpemiddel kan gives som supplement til et træningsforløb. Medarbejderne skal derudover kunne arbejde systematisk, og de skal have kendskab til den relevante lovgivning. Ligeledes stilles der krav om indenfor de givne rammer at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og om muligt at inddrage borgernes egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgerne om deres rettigheder og pligter, samt kunne kommunikere beslutninger/afgørelser på ansøgninger på en forståelig måde. Medarbejderne på Hjælpemiddeldepotet er ansvarlige for lagerstyring, klargøring, småreparationer, udlevering og udkørsel af hjælpemidler samt opsætning og afhentning af hjælpemiddeldepotets hjælpemidler. Borgerne er velkomne til selv at aftale tid til afhentning og aflevering af hjælpemidler på depotet. 14

15 Regler vedr. sagsbehandling borgerens rettigheder Det er i Retssikkerhedslovens 4 fastslået, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af sin sag. Kommunen skal således tilrettelægge behandlingen af sagen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Borgeren har det primære ansvar for sin egen situation, og borgerens medvirken skal sikre, at han/hun ikke føler, at der bliver truffet afgørelser hen over hovedet på ham/hende. Borgeren skal oplyses om vigtigheden af at medvirke til at få de oplysninger frem, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp borgeren evt. er berettiget til. Kommunen skal dog respektere, hvis borgeren ikke ønsker at medvirke eller ikke giver samtykke til, at der kan indhentes de nødvendige oplysninger til sagen. I sådanne tilfælde vil sagen blive afgjort på baggrund af de foreliggende oplysninger. Partshøring Reglerne om partshøring er beskrevet i Forvaltningsloven. Disse regler betyder, at kommunen ikke må træffe afgørelse i en borgers sag før borgeren har set og har fået mulighed for at udtale sig om alle dokumenter i sagen, der er til ugunst for borgeren. Sendes et dokument til partshøring tilføjes altid en frist for borgerens svar. Efter endt frist bortfalder borgerens partshøringsmulighed. Partshøring forekommer ofte i forbindelse med, at kommunen indhenter yderligere oplysninger, eksempelvis lægelige oplysninger. Reglerne om partshøring har til formål: At sikre et korrekt oplysningsgrundlag. At sikre borgernes medvirken til sagsbehandlingen. At styrke borgernes tillid. Klager Klager over kommunens afgørelser om hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til bil eller boligændringer kan efter reglerne i kapitel 10 i Retssikkerhedsloven indbringes for Ankestyrelsen. Ønsker en borger at klage, da skal klagen rettes til Visitationen inden 4 uger efter, at borgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen vil da revurdere sagen, og såfremt den oprindelige afgørelse fastholdes, da videresender kommunen klagen til Ankestyrelsen inklusive alle relevante akter i sagen. Hjælpemiddeldepotet og Kvikskranken Hjælpemiddeldepotet holder åbent for kommunens borgere en gang ugentligt. På hjælpemiddeldepotet er der mulighed for at hente/aflevere visiterede hjælpemidler, samt at få foretaget mindre reparationer/justeringer på udlånte hjælpemidler. På Hjælpemiddeldepotet vil borgere også kunne finde Kvikskranken, der er åben for henvendelse en gang ugentligt. Kvikskranken er bemandet af fagpersonale. Her kan borgere få faglig rådgivning og vejledning ift. hjælpemidler, herunder hjælp til at udforme digitale ansøgninger. Ved Kvikskranken er det også muligt at aflevere og hente hjælpemidler, få udført justeringer af hjælpemidler, afprøve hjælpemidler m.m. 15

16 Læsevejledning Her er kort forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Ydelsens navn Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Lov og paragraf De behov hos borgeren, som ydelsen skal dække Hvilke formål har kommunen med Specifikation af yderligere elementer, der indgår i ydelsen Specifikation af de elementer, der ikke indgår i ydelsen Beskrivelse af hvem, der kan få tildelt ydelsen Beskrivelse af de forhold, som er afgørende for, om borgeren kan få tildelt en ydelse Beskrivelse af hvem, der leverer ydelsen Beskrivelse af, om borgeren kan vælge mellem forskellige leverandører, eller om Brøndby Kommune har indgået en leverandøraftale Beskrivelse af, om ydelsen er gratis for borgeren Beskrivelse af, hvordan der følges op på ydelsen Beskrivelse af eventuelle forhold, der kan gøre sig gældende 16

17 Kropsbårne/personlige hjælpemidler Ben-, arm- og fodproteser Hvilket behov dækker At borgeren gives en kunstig erstatning for en manglende arm eller ben. Hvad er formålet med At borgerens mobilitet forbedres således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. At borgeren kompenseres for at mangle en arm og/eller et ben. Hvad indgår i Armprotese Proteser for fingre eller hånd Benprotese Proteser for fod eller tæer Reparation Hvad indgår ikke i Sports proteser Hvem kan modtage Borgere, der har mistet en arm, hånd eller fingre, et ben, fod eller tæer. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet, og for at borger er proteseegnet. Hvem leverer Privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på vælges et produkt med flere eller andre funktioner end det, kommunen kan tilbyde, f.eks. computerstyrede proteser. Borger skal indhente prisoverslag fra mindst 2 forskellige leverandører. Ben- og fodskinner Hvilket behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kompenseres for borgerens nedsatte gangfunktion. At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (omfatter knæ, ankel og fodled) 17

18 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Knæskinne/ortose Underbensskinne/ortose Ankelskinne/ortose Dropfodsskinne Fodkapsel Reparation Don-Joy skinne og skinner til brug ved sport. Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen. Der skal foreligge lægelig dokumentation fra speciallæge i ortopædkirurgi for diagnose, varighed og behov. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan bevilges udskiftning af skinne/ortose, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første skinne/ortose Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj må det vurderes, om der samtidig skal bevilges tilretning af sko til formålet. Beskyttelsesbukser til badning Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for inkontinens ved badning i svømmehal. Hvad er formålet med At borgeren vil kunne deltage i aktiviteter i svømmehal. Hvad indgår i Beskyttelsesbukser til badning. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere, der er inkontinente. Der skal foreligge lægelig dokumentation for at lidelsen er varig. Hvem leverer Privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er gratis for borgeren. Hvordan følges op på 18

19 Nej Brokbind Hvilket behov dækker Borgeren kompenseres for de gener, som brok kan give. Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Almindeligt brokbind + brokbind til at skifte med Brokbind med hul til stomi. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med varige gener som følge af brok. Der skal foreligge lægelig dokumentation for diagnose, varighed og behov. Hvem leverer Kommunens leverandør eller privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan bevilges udskiftning af brokbind, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første brokbind. Brystproteser Hvilket behov dækker At borgeren kan få erstattet et bryst, der er blevet bortopereret som følge af sygdom. Hvad er formålet med At borgeren kompenseres for manglende bryst. Hvad indgår i Protese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Delprotese efter en konkret individuel vurdering. Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystproteser, der indopereres. Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller 19

20 Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på begge bryster. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Ved første bevilling bevilges 1 brystprotese + 1 protese til at skifte med. Efterfølgende bevilges kun skifteproteser efter særlig begrundelse. Der kan bevilges udskiftning af brystprotese, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første protese. Diabetesmaterialer til diabetikere i insulinbehandling og til diabetikere i kombinationsbehandling, 9 i Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Hvilket behov dækker At borgerens behov for hjælpemidler ifm. injektion af insulin dækkes. At borgerens behov ifm. medicinsk kombinationsbehandling af diabetes dækkes. At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kan føre kontrol med sin diabetes. Hvad er formålet med At borgeren selv kan administrere sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Teststrimler Lancetter til fingerprikker 50 % tilskud til blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Sprøjter Insulinpumpe til børn der har behov herfor 10 stk. ketostix pr. kvartal til måling af ketonstoffer i blodet. Hvad indgår ikke i Insulin, tabletter og sprit swaps. 20

21 Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Insulinkrævende diabetikere, som selv er i stand til at anvende testmaterialet, foretage målingerne og som følge heraf foretage de nødvendige korrektioner af injektionerne. Der skal foreligge dokumentation fra læge eller hospital om diagnose, varighed og behov. Borger skal selv kunne foretage blodsukkermålingen og handle derefter. Borger kan også få en pårørende til at foretage blodsukkermålingen og handle derefter. Såfremt en pårørende ønsker at foretage målingen, skal der foreligge en lægeudtalelse på, at den pårørende vurderes at være i stand til at foretage testen og lave evt. konsekvenshandlinger ift. testen. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af udgiften i form af en engangsbevilling. De øvrige ydelser er gratis for borgeren. Der kan dog opstå krav om egenbetaling, hvis der vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med eller andet produkt end det kommunen kan tilbyde. Nej Diabetesmaterialer til diabetikere i tabletbehandling, 9 i Hjælpemiddelbekendtgørelsen. Hvilket behov dækker At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes. Hvad er formålet med At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Teststrimler Lancetter til fingerprikker. Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat. Hvem kan modtage Diabetikere, der er i tabletbehandling. Der skal foreligge dokumentation fra læge eller hospital om diagnose, varighed og behov. Borger skal selv kunne foretage 21

22 Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på blodsukkermålingen og handle derefter. Borger kan også få en pårørende til at foretage blodsukkermålingen og handle derefter. Såfremt en pårørende ønsker at foretage målingen, skal der foreligge en lægeudtalelse på, at den pårørende vurderes at være i stand til at foretage testen og lave evt. konsekvenshandlinger ift. testen. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan maksimalt ydes 150 stk. teststrimler og 150 fingerprikker/lancetter årligt gældende fra første leveringsdato. Fodindlæg ortopædisk Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren?, 12 i Hjælpemiddelbekendtgørelsen, inkl. bekendtgørelsens bilag 1. At borgeren kompenseres for foddeformitet. At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Fodindlæg Fodindlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn. Borgere, hvor generne af en foddeformitet i væsentlig grad kan afhjælpes, og som ellers skulle have håndsyede sko. Indikationerne i Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 skal i øvrigt følges. Der skal foreligge dokumentation fra en speciallæge i ortopædkirurgi om diagnose, varighed og behov. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er gratis for borgeren. 22

23 Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan bevilges udskiftning af indlæg, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første indlæg. Fodtøj ortopædisk Hvilket behov dækker Hvad er formålet med, 11 i Hjælpemiddelbekendtgørelsen, inkl. bekendtgørelsens bilag 1. At borgeren kompenseres for foddeformitet. At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Forsåling/udbedring Forhøjelse Reparation Gængesål påsat eget fodtøj Kapselsko Hjælp til almindeligt fodtøj til allergipatienter og personer på grund af størrelsesforskel af fødderne på mindst to numre. Ortopædisk værnefodtøj (sikkerhedsfodtøj). Hvad indgår ikke i Der ydes ikke hjælp til fodtøj, der kan købes i almindelig handel. Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelighed). Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Borgere, hvor generne af en foddeformitet i væsentlig grad kan afhjælpes. Indikationerne i Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1 skal i øvrigt følges. Der skal foreligge lægelig dokumentation fra speciallæge i ortopædkirurgi for diagnose, varighed og behov. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Borgerens egenbetaling svarer til de til enhver tid gældende takster på det sociale område. 23

24 De til enhver tid gældende takster udspringer af Social-, Børne- og Integrationsministeriets vejledning om regulering af satser på Social-, Børne- og Integrationsministeriets område. Vejledningen opdateres jævnligt. Hvordan følges op på Der kan derudover opstå yderligere krav om egenbetaling, hvis der vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Ved førstegangsbevilling kan reservefodtøj bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Men der kan også ansøges efter behov, hvilket dog kræver, at der foreligger dokumentation for ekstraordinært stort slid. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj. Til personer under 18 år gælder som udgangspunkt samme regler for bevilling, som til voksne. Dog kan der gives bevilling på udskiftning af sko 4 gange om året. Halskrave/nakkestøtte Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for nedsat nakke/halsfunktion. Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at denne i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere, der har lægefagligt dokumenteret behov for støtte af nakke-/halsfunktion. Der skal foreligge lægelig dokumentation for diagnose, varighed og behov. Hvem leverer Kommunens leverandør eller privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. 24

25 Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan bevilges udskiftning af nakkestøtte/halskrave, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første hakkestøtte/halskrave. Hovedbeskyttelse Hvilket behov dækker At borgere med manglende reaktionsevne og/eller forståelse for faren ved fald beskyttes. Hvad er formålet med At hovedet beskyttes ved fald, og derved forebyggelse af hovedtraumer. Hvad indgår i Beskyttelseshjelm, fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm, individuelt fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Cykelhjelme Rideudstyr Hvem kan modtage Borgere med manglende reaktionsevne og/eller forståelse for faren ved fald. Psykisk udviklingshæmmede borgere. At borgeren ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt. Hvem leverer Kommunens leverandør eller privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der foretages individuel opfølgning Nej Inkontinenshjælpemidler Hvilke behov dækker Hvad er formålet med At borgeren kompenseres for nedsat tarm- og blærefunktion. Sikre, at borgeren kompenseres for en manglende naturlig blære- og tarmfunktion således, at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine 25

26 daglige funktioner. Hvad indgår i Inkontinensbind Hvad indgår ikke i Affaldsposer Contrelle Uridomer Analpropper Hvem kan modtage Borgere med afførings- og/eller urininkontinens som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Der skal foreligge lægelig dokumentation for diagnose, varighed og behov. Alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, det vil sige at såvel træning af bækkenbunden som medicinsk behandling skal være afprøvet og effekten skal være kendt. Hvem leverer Kommunens leverandør eller privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der foretages løbende individuel opfølgning. Der kan i særlige tilfælde gives løbende bevilling på engangsunderlag og stiklagner, hvis det skønnes nødvendigt. Katetermaterialer Hvilke behov dækker At borgeren kompenseres for nedsat blærefunktion. Hvad er formålet med At borgeren kompenseres for en manglende naturlig blærefunktion således, at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Kateter (engangs-, top- el. kateter à demeure) Urinposer Poseholder til ben Poseholder til seng Katererventil. Hvad indgår ikke i Kateterskiftesæt Plast- og gummihansker Hudservietter Affaldsposer Plaster til fiksering 26

27 Hvem kan modtage Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Div. sygeplejeartikler Borgere med: Obstruktion af nedre urinveje Urinretention Der skal foreligge lægelig dokumentation for diagnose, varighed og behov. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der foretages løbende individuel opfølgning. Nej Kompressionshjælpemidler til ben og arme Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for ødemer og nedsat mobilitet. Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Kompressionsstrømper til: o Arme o Ben o Hænder Et ekstra sæt til at skifte med Kompressionsvest Evt. strømpepå-/aftager Hvad indgår ikke i Reparation Gummihandsker til af/påtagning af strømper Støttestrømper og antiembolistrømper Kompressionsbind Hvem kan modtage Borgere med svære, varige kredsløbslidelser. At der er tale om: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling. Varige følger efter blodprop i arme/ben. Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling. Kronisk ødem (væske) på grund af nedsat kredsløbsfunktion 27

28 Varige kredsløbslidelser. Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvordan følges op på Ved førstegangsansøgninger indhentes dokumentation fra egen læge, speciallæge eller hospital om diagnose, varighed og behov. Kommunens leverandør eller privat leverandør Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Der kan bevilges udskiftning af kompressionsstrømper, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første sæt af kompressionsstrømper. Kompressionsudstyr ifm. nedsat lymfefunktion Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for nedsat lymfefunktion. Hvad er formålet med At borgeren selv kan behandle lymfødem/væskeophobning i arme eller ben. Hvad indgår i Pulserende kompressionssystem/pumpe til: o Arme o Ben Manchet til arm eller ben. Reparation. Hvad indgår ikke i Udskiftning af manchet. Hvem kan modtage Borgere med kronisk lymfeødem. Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at sygehusbehandling, inkl. ambulant kontrol, er ophørt. Der skal være tale om en varig nedsat funktion af lymfesystemet. Hvem leverer Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for modtageren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Borgerens vil dog få udgifter til løbende udskiftning af manchet. 28

29 Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Om bevilling: Der bevilges den billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet. Der skal foreligge en beskrivelse af i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne. Der skal foreligge en beskrivelse af, på hvilke områder kompressionspumpen letter den daglige tilværelse. Lændebælte/støttekorsetter Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for nedsat rygfunktion. Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret således, at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der ydes som led i behandling, f.eks. til midlertidig korrektion, støttekorsetter eller til støttebælter, der anvendes til behandling af bækkenløsning, medmindre alle behandlingsmuligheder er udtømt. Hjælp til bandager til sport og fritid. Hvem kan modtage Borgere med svære varige ryglidelser. Der skal foreligge lægelig dokumentation fra speciallæge i ortopædkirurgi for diagnose, varighed og behov. Hvem leverer Kommunens leverandør eller privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på vælges anden leverandør end den, kommunen har indgået aftale med. Ved førstegangsbevilling kan reservelændebælte/- støttekorset bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. 29

30 Efterfølgende bevilges kun reservelændebælte/- støttekorset efter særlig begrundelse. Der kan bevilges udskiftning af lændebælte/støttekorset, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første lændebælte/støttekorset. Parykker Hvilket behov dækker At borgeren kompenseres for vansirende skaldethed, samt for hårtab. Hvad er formålet med At give borgeren kompenseres for hårtab. Hvad indgår i Parykker fabriks- eller individuelt fremstillet Toupéer fabriks- eller individuelt fremstillet I særlige tilfælde kan bevilges hjælp til hårintegration. Hvad indgår ikke i Der ydes ikke paryk eller toupeer ved midlertidigt hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi, eller almindelig forekommende hårtab. Hvem kan modtage Borgere med vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed. Der skal foreligge lægelig dokumentation for diagnose, varighed og behov. Hvem leverer Privat leverandør Er der valgmulighed med hensyn til Ja, borgeren har frit leverandørvalg. Hvad koster ydelsen for borgeren? Ydelsen er som udgangspunkt gratis for borgeren. Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage vælges andet produkt end det, kommunen kan tilbyde. Ved førstegangsbevilling ydes skifteparyk + 1 paryk til at skifte med. Efterfølgende bevilges kun skifteparyk efter særlig begrundelse. Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupéen fores med bomuld. Der kan bevilges udskiftning af paryk, dog tidligst 12 måneder efter udlevering af første paryk. Nej 30

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015. Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015. Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den

Læs mere

Kvalitetsstandard 2016

Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard 2016 Kropsbårne hjælpemidler Indholdsfortegnelse Indledning side Frit valg af leverandør af hjælpemidler side Læsevejledning side Kropsbårne og personlige hjælpemidler Insulin- og kombinationskrævende

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2012

Kvalitetsstandarder 2012 Kvalitetsstandarder 2012 Hjælpemiddelområdet - hjælpemidler - forbrugsgoder - støtte til køb af bil - boligindretning - støtte til individuel befordring - specialundervisning for voksne J. nr. 27.60.00P23

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler 2015. Skanderborg Kommune sag 14/16471 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler 2015 Skanderborg Kommune Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd 17. december 2014. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet

kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet kvalitetsstandarder boligændringer guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information om boligændringer... 3 Generel kvalitetsstandard for boligindretning...

Læs mere

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune

Sag: 13/66840. Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder hjælpemidler 2014 Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard - personlige hjælpemidler efter servicelovens 112... 4 Kvalitetsstandard - Udlånshjælpemidler efter servicelovens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og forbrugsgoder: 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler: Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne

Læs mere

It- og kropsbårne hjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler It- og kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard 2015 Indhold Kvalitetsstandard kropsbårne hjælpemidler Hvad er formålet?... 3 Hvad er kropsbårne hjælpemidler?... 3 kropsbårne hjælpemidler?... 3 Hvad sker

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Kvalitetsstandarder for Udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at man som borger kan søge om støtte efter

Læs mere

Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring

Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring Serviceniveau for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, handicapbiler og støtte til individuel befordring Bornholms Regionskommune Oktober 2014 Indhold Indhold Indledning... 5 Sagsbehandling...

Læs mere

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt

Læs mere

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 13 Kvalitetsstandard for IT- og kropsbårne hjælpemidler 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der hjælp og støtte til kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden

Læs mere

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112. SERVICEINFORMATIONER FOR FORBRUGSGODER EFTER SERVICELOVENS 113. 1 HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Indsatskatalog for Hjælpemidler. Næstved Kommune

Indsatskatalog for Hjælpemidler. Næstved Kommune Indsatskatalog for Hjælpemidler Næstved Kommune 2015 Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning... 5 Midlertidigt udlån af hjælpemidler... 7 112 & 113 Småhjælpemidler... 9 112 Arbejdsstole

Læs mere

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb

Vejledning. for. Standard hjælpemidler og håndgreb Vejledning for Standard hjælpemidler og håndgreb 2016 Indholdsfortegnelse Bevilling af hjælpemidler... 3 Albuestokke... 6 Almindelige sidde-lændepuder... 6 Arbejdsstole... 6 Badebræt... 7 Badebænk... 7

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112

Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 Kvalitetsstandard Hjælpemidler - genbrugelige Lov om social service 112 1 Hvem kan få et hjælpemiddel Målgruppe 2 Hvad er formålet med ydelsen Formål 3 Hvordan ansøges der om hjælpemidler Sagsforløb Du

Læs mere

kvalitetsstandarder Personlige/ kropsbårne Hjælpemidler guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet

kvalitetsstandarder Personlige/ kropsbårne Hjælpemidler guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet kvalitetsstandarder Personlige/ kropsbårne Hjælpemidler guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information for personlige/kropsbårne hjælpemidler...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Hjælpemiddelområdet. Køge Kommune

Kvalitetsstandarder for Hjælpemiddelområdet. Køge Kommune Kvalitetsstandarder for Hjælpemiddelområdet Køge Kommune Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsstandarder for bevilling af kropsbårne hjælpemidler... 5 Arm- og benproteser... 6 Brystproteser...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Køge Kommune 2015

Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Køge Kommune 2015 Kvalitetsstandarder for hjælpemidler Køge Kommune 2015 Indledning Formål Kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet er blevet til på baggrund af et ønske om at synliggøre Køge Kommunes serviceniveau.

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2016 Hvad er hjælpemidler/ Hjælpemidler/forbrugsgoder er redskaber, der kan hjælpe dig, hvis du har en nedsat funktionsevne. Hjælpemidler kan for eksempel

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08. Budget 2004-2007. Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Bilag nr. 4-08 Budget 2004-2007 Indeholder Bevilling nr. 552 Hjælpemidler og Omsorgsarbejde Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning

Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service

Læs mere

3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza

3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza 3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1 Hvad indgår i ydelsen? At dække borgerens behov for udstyr til måling af blodsukker og injektionsmateriale,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113

Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Kvalitetsstandarder for udlånshjælpemidler og forbrugsgoder til personlig mobilitet Serviceloven 112 og 113 Gangredskaber Kørestole Tilbehør kørestole Cykler For at være berettiget til støtte efter 112

Læs mere

Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016. Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113

Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016. Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113 Seminar om kropsbårne hjælpemidler den 11 maj 2016 Lovgivning og den korrekte sagsbehandling Serviceloven 112 og 113 INDHOLD I SERVICELOVEN 112 (og 113) PERSONKREDS 1) lægefaglig vurdering 2) social faglig

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2018-2019 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx december 2017 Gældende

Læs mere

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Hjælpemidler/ Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2015 Hvad er hjælpemidler/ Hjælpemidler/forbrugsgoder er redskaber, der kan hjælpe dig, hvis du har en nedsat funktionsevne. Hjælpemidler kan for eksempel

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113

GLOSTRUP KOMMUNE. Kvalitetsstandard og ydelseskatalog Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 GLOSTRUP KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2015 Særligt personlige hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113 Godkendt af Kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den xx.xx.2014 Gældende fra den

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service & Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget den 4. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

Leverandøren er forpligtet til at levere til samtlige visiterede borgere.

Leverandøren er forpligtet til at levere til samtlige visiterede borgere. Kravspecifikation Generelle krav gældende for alle delaftaler 1. Generelt Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. den til enhver tid gældende lovgivning vedr. anskaffelser af hjælpemidler

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard 2015 Hjælpemidler og forbrugsgoder

Forslag til Kvalitetsstandard 2015 Hjælpemidler og forbrugsgoder Forslag til Kvalitetsstandard 2015 Hjælpemidler og forbrugsgoder Indholdsfortegnelse s. 1 Indledning s. 4 HJÆLPEMIDLER Arbejdsstol s. 8 Badebræt og badesæde s. 9 Badekar og badekarsindsats til børn s.

Læs mere

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service Udkast til kvalitetsstandarder Boligændringer 116 i lov om social service Boligændringer... 3 Ombygning... 4 Tilbygning... 5 Boligskift fra lejebolig til ejerbolig... 7 Boligskift fra ejerbolig til ejerbolig...

Læs mere

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter Serviceloven 100: Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere

Hjælpemidler og behandlingsredskaber

Hjælpemidler og behandlingsredskaber Hjælpemidler og behandlingsredskaber Afgrænsningscirkulæret Formål at definere hvor udgifter og forsyningspligt skal placeres at definere hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Børn og Unge med handicap

Børn og Unge med handicap Center for Børn, Unge og Familie 2008 Børn og Unge med handicap - En vejledning til forældre Indhold Målsætninger 3 Introduktion hvem hvad - hvor 4 Indledende samarbejde 6 Samarbejdet mellem dig og handicaprådgivningen

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler:

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Hjælpemidler: Ældreområdet Kvalitetsstandard Hjælpemidler: Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..3 - formålet med kvalitetsstandarderne

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2013 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

Serviceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83

Serviceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83 Serviceinformation Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83 Hvad er Personlig og praktisk hjælp og hvem kan få? Personlig og praktisk hjælp er for dig, der er bosiddende i Lolland Kommune,

Læs mere

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om boligindretning - trappelift

Ankestyrelsens principafgørelse om boligindretning - trappelift KEN nr 9206 af 03/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 9. september 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2143-54416 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter

Kvalitetsstandard for merudgifter MERUDGIFTER 100 Kvalitetsstandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om social service 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Svendborg Kommune. service til ældre og handicappede

Svendborg Kommune. service til ældre og handicappede Svendborg Kommunes service til ældre og handicappede - på plejecentre - i ældreboliger tilknyttet plejecentre Serviceinformation Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Forord:...3

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard. Støtte til handicapbil. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandard Støtte til handicapbil Omsorg og Sundhed Godkendt af Social og Forebyggelsesudvalget den 10. maj 2016 Støtte til handicapbil Lovgrundlag for indsatsen 114 i Lov om Social Service / BEK

Læs mere

Nyttig viden om ældreområdet

Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om Ældreområdet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Byrådets visioner for ældreområdet... 3 Overordnet målsætning... 4 Hvem kan få hjælp?... 4 Formål... 4 Hvad kan

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Mål for ældreområdet

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Støtte til køb af bil Servicelov 114

Støtte til køb af bil Servicelov 114 Støtte til køb af bil Servicelov 114 Kvalitetsstandard 2016 Hvad er støtte til bil: Støtte til bil er for eksempel Rentefrit lån til støtte til køb af billigst egnede ny bil, der ikke tidligere har været

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Støtte til køb af bil servicedeklaration 1 Støtten skal medvirke til at man får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt 2 Serviceinformationer for støtte til køb af bil efter Servicelovens

Læs mere

Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112

Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Pkt. 7 Pkt. 8. Ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj forsåling/reparation/tilretning og skoforhøjelse 1 Hvem kan få

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Kvalitetsstandard Nødkald Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Lovgrundlag SEL 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige

Læs mere

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard for pleje og omsorg... 4 Kvalitetsstandard for aflastning/afløsning... 6 Kvalitetsstandard for praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2013. - Individuel befordring. Hjælpemiddelområdet. - Hjælpemidler. - Boligindretning

Kvalitetsstandarder 2013. - Individuel befordring. Hjælpemiddelområdet. - Hjælpemidler. - Boligindretning Socialafdelingen, Sundheds- og Socialforvaltningen Kvalitetsstandarder 2013 Hjælpemiddelområdet Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk socialforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016

Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til køb af bil - 2016 Kvalitetsstandard /Serviceniveaubeskrivelse for støtte til - 2016 Lovgrundlag Lov om social service 114 Bilbekendtgørelsen nr. 719 af 19. juni 2013 Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152363

Læs mere

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration

kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder

PLEJEOMRÅDET. Hjælpemidler Kvalitetsstandarder PLEJEOMRÅDET Hjælpemidler Kvalitetsstandarder Nr. 10 den 16. juli 2009 1 Indledning. Dette hæfte indeholder Plejeområdets kvalitetsstandarder på dele af hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandarderne er en

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016 Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for personlig pleje i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2016.

Læs mere

Kropsbårne hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad

Læs mere

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til

Læs mere

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013

Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013 Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet vedrørende kvalitetsstandarder 2013 Høringssvar fra Ældrerådet modtaget 08-12-2012 Bemærkninger til: Ældrerådets bemærkninger: Ældre og Sundhed oplyser: Generelle

Læs mere

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015 Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015 Hvad er personlig pleje? Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at blive vasket eller komme i bad

Læs mere

Hørsholm Kommune 2014. Kvalitetsstandarder og indsatskatalog. Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Hørsholm Kommune 2014. Kvalitetsstandarder og indsatskatalog. Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Hørsholm Kommune 2014 Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Værdigrundlag og målsætning... 2 3 Generel information...

Læs mere

kvalitetsstandarder Hjælpemidler til udlån Forbrugsgoder Støtte til køb af bil guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet

kvalitetsstandarder Hjælpemidler til udlån Forbrugsgoder Støtte til køb af bil guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet kvalitetsstandarder Hjælpemidler til udlån Forbrugsgoder Støtte til køb af bil guldborgsund kommune 2011 social og arbejdsmarked ældreområdet Indholdsfortegnelse Generel information for hjælpemidler til

Læs mere

KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102

KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102 KVALITETSSTANDARD TILBUD AF BEHANDLINGS- MÆSSIG KARAKTER LOV OM SOCIAL SERVICE 102 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og

Læs mere

kompressionsstrømper og -ærmer

kompressionsstrømper og -ærmer Værd at vide om kompressionsstrømper og -ærmer D A L ANSK ymfødem Produkter, måltagning og rettigheder Y F O orening Kompressionsstrømper og -ærmer yder tryk mod lymfødemet udefra. Lymfevæsken presses

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1

Læs mere