KRIMINALFORSORGEN. Årsrapport

Transkript

1 09 KRIMINALFORSORGEN Årsrapport 2009

2

3 09 KRIMINALFORSORGEN Årsrapport 2009 Direktoratet for Kriminalforsorgen Maj 2010

4 2 Indhold Indhold Forord 5 1. del Årets begivenheder Kapacitet og belæg 8 antal pladser og midlertidige lukninger 8 mange varetægtsarrestanter 8 nyt fængsel på Falster 8 fodlænke 8 statsfængslet i Vridsløselille 150 års jubilæum 8 Organisation og økonomi 10 Økonomien generelt 10 Pris pr. fangedag 10 organisationsudvikling 10 fælles administration 10 elektronisk sags- og dokumenthåndtering 10 relancering af blad og hjemmeside 10 styrkelse af dokumentations- og evalueringsområdet 10 evaluering af Statsfængslet Østjylland 10 moderniseringer på it-området 10 Grønland 13 ny kriminallov og retsplejelov for Grønland 13 lukket anstalt i Nuuk 13 kapaciteten i Grønland og en midlertidig anstalt 13 Åben anstalt i Tasiilaq 13 Personale og arbejdsmiljø 15 Vold og trusler 15 sygefravær 15 ny grunduddannelse 15 rekruttering 16 trivsel og medarbejderudvikling 16 lederudvikling 16 arbejdstilsynet 17 Orden og sikkerhed 19 Undvigelser 19 Bandekriminalitet 19 radikalisering 20 Peberspray 20 narkotikahunde 20 klimatopmødet i København 20 Behandling og beskæftigelse 22 tilbagefald til kriminalitet 22 forsøgsordning med mobiltelefoner i to åbne fængsler 22 sikret pc-netværk for indsatte 22 ny forplejningsordning i arresthusene 22 Brugerdreven innovation 23

5 Kriminalforsorgens årsrapport ombudsmandens OPCAT-inspektioner 23 misbrugsbehandling 23 ny, forbedret udgave af rusmiddel-modulet 23 Handleplaner 25 Projekt God Løsladelse 25 indsatte screenes for psykisk sygdom 25 Børn og unge 26 Ungdomskommissionen 26 særlige afdelinger for de årige 26 kriminalforsorgens Børneforum 26 andre initiativer for indsattes børn og familier 26 Internationale projekter 28 samarbejde med Marokko og Jordan 28 Udsendelse til Kosovo del Årsrapport 1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden 31 fakta om Kriminalforsorgen Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Administrerede udgifter og indtægter Forventninger til det kommende år Målrapportering 2.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Mål og resultater 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Balancen Kapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten 5.1 Noter til resultatopgørelse og balance English Summary 59

6 I 2009 har Kriminalforsorgen revideret grunduddannelsen til fængselsbetjent. Den nye uddannelse trådte i kraft 1. januar Den bygger i langt højere grad end den tidligere på en undervisningsform, der sætter eleven i centrum og tager udgangspunkt i den enkelte. Uddannelsen tager tre år. Billederne i denne årsrapport illustrerer de mange aspekter af uddannelsen til fængselsbetjent, fanget med kameraet af Stefan Kai Nielsen. AssesSment optagelsesprøve til uddannelsen Fysiske tests er en del af det samlede udvælgelsesforløb i forbindelse med ansættelse af fængselsbetjente og værkmestre i Kriminalforsorgen. Her er ansøgere til optagelsesprøve i gymnastiksalen på Vestre Fængsel.

7 Kriminalforsorgens årsrapport Forord Inden for en flerårsaftale hænger arbejdet sammen fra år til år, og det er sjældent at projekter og indsatser passer med et kalenderår. Meget af det arbejde Kriminalforsorgen fokuserede på i 2009 for eksempel en eskalerende bandekonflikt, meget højt belæg i vores arresthuse, og en ny kriminal- og retsplejelov i Grønland rækker ind i 2010 og længere ud i fremtiden. Som man kan se i den lille fotofortælling i denne årsberetning, var 2009 ikke mindst præget af, at Kriminalforsorgen diskuterede, forberedte og etablerede en ny grunduddannelse for vores fængselsbetjente. Uddannelsen skulle være på plads i januar 2010, og som man også kan se i fortællingen, er de første hold allerede godt i gang med den uddannelse. Bedre sammenhæng mellem skole og praktik, mere teori, en mere logisk opbygning af uddannelsens forløb og mere fokus på samspillet med andre faggrupper er ambitionen for den nye uddannelse. På den måde vil vores personale være bedre rustet til de udfordringer, Kriminalforsorgen vil stå over for i fremtiden. Ud over uddannelse, er der på personalesiden i år iværksat et ambitiøst kompetenceudviklingsprojekt, som alle tjenestesteder skal arbejde med. Der sættes fokus på tillid og troværdighed mellem ledere og medarbejdere. Der er endvidere udarbejdet 8 medarbejderkrav og en række kompetenceprofiler, som skal bruges i forbindelse med ansættelse, medarbejderudviklingssamtaler mv. Det er nu, at de mange tiltag på HR-området skal kunne mærkes af medarbejderne. Lige nu er den helt store udfordring for Kriminalforsorgen at få antallet af pladser og sikkerheden i fængsler og arresthuse til at passe til behovet. Dels er presset på vores arresthuse og varetægtspladser højere end i mange år. Det er ikke nogen nem kabale at få til at gå op, når der oveni skal tages hensyn til en bandekonflikt med skiftende alliancer og grupperinger. Regeringen har allerede ydet os en midlertidig hjælpende hånd ved at konvertere 30 åbne pladser til lukkede pladser. Problemet er dog langt fra løst, men en analyse skal efter sommerferien danne grundlag for en fremadrettet plan for blandt andet placering af bandemedlemmer. Folketinget skal i nær fremtid behandle et forslag om, at fodlænkeordningen skal udvides til også at omfatte domme på op til fem måneder. Hvis lovændringen vedtages, skal Kriminalforsorgen være klar omkring den 1. juli 2010 til at håndtere ca. 60 flere afsonere i fodlænke, hvilket er en betragtelig udvidelse af ordningen. I 2009 lykkedes det Kriminalforsorgen at bringe personalets sygefravær betragteligt ned. Konkret lykkedes det på ét år at reducere fraværet med 13 %. Faldet skyldes primært, at det er lykkes at få antallet af langtidssyge ned. Ud over nogle ydre omstændigheder skyldes faldet også en målrettet indsats fra sygefraværsenhedens side. Dette arbejde er et godt eksempel på, at selv på så tungt et område som sygefravær, kan det betale sig at fokusere. I 2009 blev det besluttet, at arbejdet med at give de indsatte bedst mulige vilkår for at uddanne sig skulle være fokusområde i En beslutning, som ligger i tråd med den nye justitsminister Lars Barfoeds fokus på at ruste indsatte bedre til en kriminalitetsfri tilværelse efter endt straf. I praksis er startskuddet en stor konference i juni, hvor alle med aktier i fængselsundervisning mødes og diskuterer, hvad der kan gøres bedre og hvordan. Samtidig begynder Kriminalforsorgen i år at sætte de såkaldt lukkede pc-netværk op i landets lukkede fængsler og arresthuse. Netværket skal give de ansatte en mulighed for at give de indsatte fjernundervisning via computer på en måde så de samtidig ikke kan lave nye it-baserede ulovligheder. I 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet et nyt projekt. Projektet går ud på at styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte. Den afsluttede rapport Projekt God Løsladelse, udkom i september Rapporten kom med en række anbefalinger, en konkret køreplan for, hvordan den gode løsladelse bør se ud, og en beskrivelse af de barrierer for samarbejdet, som projektet har identificeret. Kriminalforsorgen arbejder videre med Projekt God Løsladelse og er nu i gang med at etablere samarbejdsaftaler med landets kommuner med udgangspunkt i anbefalingerne i rapporten. Denne publikation falder i to dele. Den første del Årets begivenheder er henvendt til enhver, der ønsker et letlæseligt overblik over de vigtigste begivenheder i Kriminalforsorgen i Den anden del er den egentlige årsrapport, som henvender sig til ressortministerier og andre professionelle samarbejdspartnere. Årsrapporten består af beretningen og den egentlige rapport, som er udarbejdet efter retningslinjerne i Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Den indeholder blandt andet analyse og afrapportering på Kriminalforsorgens økonomiske og faglige mål for William Rentzmann

8 6 1. del: Årets begivenheder LIVET PÅ KUC Uddannelsen til fængselsbetjent foregår dels på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød, dels i praktikforløb ude på fængslerne. Uddannelsescentret råder over 50 værelser, så elever fra fjernere dele af landet kan bo på stedet. Kantinen bruges både til måltider og gruppearbejde.

9 Kriminalforsorgens årsrapport ÅRETS BEGIVENHEDER

10 8 1. del: Årets begivenheder Kapacitet og belæg Antal pladser og midlertidige lukninger I 2007 og 2008 oplevede Kriminalforsorgen et markant fald i antallet af indsatte i fængsler og arresthuse som en følge af politi- og retsreformerne. Derfor lukkede Kriminalforsorgen en række arresthuse og fængselsafdelinger midlertidigt. Omkring 200 fængsels- og arresthuspladser var midlertidigt lukket i 2008, og en del var fortsat lukket ind i 2009, men den 1. oktober 2009 var alle pladser genåbnet. I 2009 havde Kriminalforsorgen i alt gennemsnitligt pladser1, fordelt med åbne pladser, 958 lukkede pladser og arrestpladser inklusive Københavns Fængsler. Den gennemsnitlige udnyttelse af Kriminalforsorgens institutioner var samlet på 92,4 %. Belægningsprocenten dækker over en udnyttelse af de lukkede fængsler med 90,6 %, de åbne fængsler med 91,3 %, og arresthusene inklusive Københavns Fængsler med 94,3 %. Som følge af det høje belæg i arrestsektoren i 2009 konverterede Kriminalforsorgen i alt 35 lukkede pladser til arrestpladser. Derudover åbnede Statsfængslet i Nyborg en ny arrestafdeling med 12 pladser. Mange varetægtsarrestanter Især i arresthusene steg kapacitetsudnyttelsen i Varetægtsbelægget lå gennem hele året på et niveau, der set i forhold til tidligere år var markant højere. Som en følge af dette høje og stigende belæg genåbnede Kriminalforsorgen i løbet af første kvartal 2009 de arresthuspladser, der blev lukket midlertidigt i Samtidig konverterede en række fængsler i årets løb pladser til arresthuspladser eller åbnede midlertidigt pladser til brug for varetægtsarrestanter. Det høje varetægtsbelæg skyldes hovedsagelig flere indsættelser af varetægtsarrestanter end i de forudgående år. Det er bl.a. en konsekvens af de strafskærpelser især af våbenloven og af de tiltag mod bandekriminalitet, der er foretaget i 2008 og Ved udgangen af 2009 var der intet, der tydede på, at kapacitetsudnyttelsen i arresthussektoren ville falde. Derfor kan der forventes nogle væsentlige kapacitetsmæssige udfordringer i den kommende tid. Nyt fængsel på Falster Kriminalforsorgen skal bygge et nyt, lukket statsfængsel med 250 pladser på Falster. Der er afsat godt 1 mia. kr. til projektet, som skal være færdigt i Det er samtidig planen, at Statsfængslet i Vridsløselille nedlægges, når det nye fængsel er taget i brug. Der er etableret en intern projektorganisation med bl.a. en styregruppe, en følgegruppe og diverse brugergrupper. I 2009 indledte man arbejdet med at udarbejde et byggeprogram, som fastlægger de nærmere rammer for byggeriet af fængslet. Kriminalforsorgen har bistået Guldborgsund Kommune med at få vedtaget et kommuneplantillæg med forslag til en placering af det nye fængsel. Det er nu godkendt, at fængslet kan placeres i et landbrugsområde på Nord-Falster. I 2010 bliver der udskrevet en konkurrence om udformningen af fængslet. Projektet styres af Direktoratet for Kriminalforsorgen, men gennemføres af private rådgivere og entreprenører. Fodlænke I 2009 er der ikke sket ændringer i fodlænkeordningen, men der er kommet flere klienter til. I løbet af året iværksatte Kriminalforsorgen afsoninger mod året før. Andelen af tilladelser, der tilbagekaldes efter at være sat i værk, er fortsat lav (8,7 %). I hele 2009 var det gennemsnitlige antal afsonere i fodlænke 173. I efteråret 2009 drøftede Folketinget et forslag om at udvide ordningen til at omfatte tidlig prøveløsladelse med fodlænke. Det fravalgte man, da Kriminalforsorgen allerede har velfungerende udslusningsordninger. Folketinget har i 2010 vedtaget en udvidelse af den eksisterende ordning til at omfatte personer med domme på op til fem måneders fængsel mod den nuværende overgrænse på tre måneders fængsel. Statsfængslet i Vridsløselille 150 års jubilæum Danmarks ældste fungerende fængsel, Statsfængslet i Vridsløselille, fejrede sin 150 års fødselsdag den 4. december 2009 med en reception for omtrent 200 gæster, heriblandt justitsminister Brian Mikkelsen. Vridsløselilles fødselsdag var også anledning til åbningen af en særlig jubilæumsudstilling Bag tremmer, som fængslet lavede i samarbejde med det lokale Kroppedals Museum. Udstillingen fortalte bl.a. om tankerne bag fængslet, der var hypermoderne, dengang det blev bygget i Det er planen, at Vridsløselille skal nedlægges som fængsel, når det nye fængsel på Falster åbner. 1 Eksklusiv asylpladser, arresthuset på Færøerne samt anstalterne i Grønland

11 Kriminalforsorgens årsrapport 2009 gruppearbejde Gruppearbejde står meget centralt i den nye grunduddannelse og erstatter ofte den lærerstyrede undervisning. Her arbejder en gruppe i uddannelsescentrets bibliotek, hvor der er adgang til computere og faglitteratur. 9

12 10 1. del: Årets begivenheder Organisation og økonomi Økonomien generelt Samlet set holdt Kriminalforsorgens forbrug sig inden for de økonomiske rammer, der var til rådighed i 2009, og året udmundede i et lille mindreforbrug, som primært kunne henføres til en række tidsforskydninger af flerårsaftaleprojekter. Pris pr. fangedag De gennemsnitlige udgifter pr. fangedag er steget fra 1370 kr. i 2008 til 1386 kr. i Det skyldes hovedsageligt de generelle prisstigninger. Bag dette gennemsnitstal ligger en række modsatrettede forhold, som kan henføres til en forskellig udnyttelsesgrad af de forskellige pladstyper. I de lukkede fængsler er der sket et decideret fald fra 2008 til 2009 i udgiften pr. fangedag. Det skyldes, at der i 2009 har været markant højere belæg på denne type pladser. Når prisen pr. fangedag for de øvrige pladstyper er steget, skyldes det primært de generelle prisstigninger. Udgifterne er dog stadig størst i de lukkede fængsler, hvor det i gennemsnit koster 1940 kr. pr. indsat pr. dag. Den tilsvarende udgift er i de åbne fængsler 1167 kr., i Københavns Fængsler 1656 kr. og i arresthusene 1035 kr. Gennemsnitlig udgift pr. indsat pr. dag Lukkede fængsler Københavns fængsler Arresthusene Åbne fængsler Gennemsnit Åbne fængsler Organisationsudvikling I 2006 og 2007 gennemførte direktoratets Klientkontor et leanprojekt, som har nedbragt sagsbehandlingstiderne og haft den positive effekt, at andelen af sager, der har fået kritik af folketingets ombudsmand, er faldet betydeligt. På baggrund af de gode erfaringer fra Klientkontoret igangsatte Kriminalforsorgen i 2009 et leanprojekt på seks tjenesteder. Projektet har fokus på at forbedre medarbejdernes trivsel og give klienterne en bedre service. Statsfængslerne i Ringe og Kragskovhede har deltaget sammen med fire afde- linger af Kriminalforsorgen i Frihed, heraf to med fodlænkeenheder. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og har blandt andet ført til et bedre samarbejde, når indsatte skal løslades, og et større fokus på hurtigt at få indkaldt dømte, der skal under tilsyn i Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed. Et vigtigt indsatsområde i projektet har desuden været at se på, hvordan man kan nedbringe antallet af klienter, der udebliver fra tilsynssamtaler. Projektet videreføres i 2010 på nye tjenestesteder. Fælles administration Kriminalforsorgen skal effektivisere løn- og bogholderiområdet ved at opbygge en fælles administration på disse områder. Arbejdet er blevet forsinket i 2009, da Økonomi styrelsen har analyseret området og konkluderet, at Kriminal forsorgens løn skal overgå til fællesministeriel administration, mens Kriminalforsorgen selv skal stå for bogholderi. I 2010 vil fællesadministrationen blive indført, således at Kriminalforsorgens lønområde overgår til Økonomistyrelsen, mens bogholderi bliver i Kriminalforsorgen. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering I november 2009 tog Kriminalforsorgen et elektronisk sagsog dokumenthåndteringssystem i brug, og hermed indfriedes nogle af Kriminalforsorgens ambitioner på it-området. ESDHsystemet er en milepæl i udviklingen af Kriminalforsorgens digitale administration og et stærkt redskab for organisations udvikling, effektivisering af arbejdsgange og forbedret videndeling. Den digitale sagsbehandling vil give en sikker myndighedsdrift og ikke mindst sikre, at både medarbejdere og ledelse får en let adgang til information om organisationens sagshåndtering. Endelig sikrer ESDH-systemet, at målsætningerne i E-dag3 kan honoreres, idet kommunikationen med borgerne kan ske via borgerens dokumentboks. Relancering af blad og hjemmeside I 2009 har der været travlt i kommunikationsenheden i Direk toratet for Kriminalforsorgen. I september lanceredes en ny hjemmeside med større fokus på brugervenlighed over for den primære målgruppe, nemlig indsatte/klienter og deres pårørende. Samtidig relanceredes Bladet Kriminalforsorgen som temablad i tidssvarende udformning. Internt er der blevet udarbejdet et nyt intranet (lanceret februar 2010), der skal støtte op om videndeling og skabe identitet på tværs af organisationen.

13 Kriminalforsorgens årsrapport Styrkelse af dokumentationsog evalueringsområdet I 2009 har Kriminalforsorgen etableret en Evaluerings- og statistikenhed i Straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Enheden har bl.a. til formål at sikre, at evaluering bliver brugt som et udviklingsværktøj, der bidrager til øget kvalitet i såvel udviklings- som driftsopgaver i Kriminalforsorgen. Enhedens primære opgave er at understøtte akkrediteringen af de behandlingsprogrammer, der tilbydes i Kriminalforsorgen. Akkrediteringen sikrer, at rammerne for et program lever op til en række fastsatte kriterier, og at grundlaget for en senere evaluering af programmet er til stede. Desuden tager enheden sig af drift og udvikling af en lang række statistikker og ledelsesinformation, udgivelse af den årlige statistikberetning samt af opgaver som f.eks. evalueringen af Statsfængslet Østjylland og af samarbejdet med Dialog Mod Vold. Evaluering af Statsfængslet Østjylland Statsfængslet Østjylland blev evalueret i Der var to formål med at evaluere fængslet, der blev indviet i slutningen af Evalueringen skulle dels give konstruktiv feedback til arbejdet i fængslet, dels skulle erfaringerne indgå i planlægningen og opførelsen af et nyt lukket fængsel på Falster. Evalueringen af Statsfængslet Østjylland peger bl.a. på, at en grundig forberedelse og planlægning af den første tid i et nyåbnet fængsel er afgørende for medarbejdernes trivsel og kvaliteten af den fængselsfaglige indsats. Derudover viser erfaringen, at mulighederne for et tværfagligt samarbejde mellem personalegrupper styrkes ved, at personalet organiseres i mindre enheder, men at dette stiller store krav til både ledelse og medarbejdere. Statsfængslet Østjylland justerer og kvalitetssikrer løbende indsatsen, og fængslets erfaringer indgår i arbejdet med at opføre et nyt lukket fængsel på Falster. Moderniseringer på it-området I 2009 begyndte Kriminalforsorgens It-kontor at udskifte det teknologisk forældede Klientsystem. Det er det største projekt i It-kontoret i og stiller nye krav til bemanding og kompetencer. I løbet af året lykkedes det at få etableret den interne projektorganisation, der kan indfri disse krav. En væsentlig del af arbejdet med at etablere det nye system er at beskrive og optimere de bagvedliggende forretningsgange. It-kontoret har etableret metoder og værktøjer til at kunne dette metoder, som også kan komme andre, fremtidige projekter til gode. De første praktiske erfaringer med metoderne er høstet i samarbejde med lokale brugere af det eksisterende system, og i begyndelsen af 2010 leveres de første funktioner på den nye platform. Projektet og hele It-kontoret har i løbet af året haft et godt samarbejde med det leaninitiativ, der er igangsat i Kriminalforsorgen, og både udvekslet erfaringer og deltaget i fælles aktiviteter. syv af Kriminalforsorgens institutioner deltager i et forsøg med peberspray som magtmiddel. Her uddannes personalet i at bruge spraydåserne.

14 12 1. del: Årets begivenheder Elever fremlægger ved projektor - og lærer ved tavle Gruppearbejdet munder typisk ud i en fremlæggelse i plenum. Her fremlægger en gruppe en opgave for kammeraterne. Uddannelseskonsulenten har overblik over undervisningens indhold og over, om målene nås.

15 Kriminalforsorgens årsrapport Grønland Ny kriminallov og retsplejelov for Grønland Den 1. januar 2010 trådte en ny kriminallov og retsplejelov for Grønland i kraft. Lovene betyder en lang række ændringer på Kriminalforsorgens område, bl.a. etablering af en ny lokal ledelse for både anstalterne og den fri kriminalforsorg i Grønland. Den nye lov har krævet et omfattende forberedelses- og implementeringsarbejde i 2009, herunder udarbejdelse af et nyt administrativt regelsæt om domfældtes rettigheder og pligter under anstaltsophold og under tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Loven forudsætter en geografisk udbygning af Kriminalforsorgens tilsynsfunktion og en effektivisering af både støtteog kontrolfunktionerne; bl.a. reagerer Kriminalforsorgen nu omgående, hvis en tilsynsklient overtræder sine vilkår. Desuden er der som noget helt nyt etableret en samfundstjenesteordning. Loven forudsætter også, at den forsorgsmæssige indsats styrkes, bl.a. med behandlingstilbud og programvirksomhed. Alle domfældte skal nu også have udarbejdet handleplaner. Lukket anstalt i Nuuk Den nye kriminallov for Grønland forudsætter, at der som noget helt nyt etableres en lukket anstalt i Grønland. Der er truffet beslutning om at opføre en anstalt med i alt 76 pladser (heraf 40 lukkede og 36 åbne/halvåbne) i Nuuk. Anstalten skal dels sikre, at forvaringsdømte grønlændere fremover kan afsone i Grønland og ikke som i dag skal sendes til afsoning i Danmark (på Anstalten ved Herstedvester), dels at volds- og sædelighedsdømte og disciplinærstraffede kan placeres i lukket anstalt. Desuden skal den erstatte nogle gamle og utidssvarende pladser i Grønland. Der er afsat i alt 347 mio. kr. til projektet, som skal være færdigt ved årsskiftet 2014/2015. Kapaciteten i Grønland og en midlertidig anstalt I perioden juli 2007 til juli 2008 etablerede Kriminalforsorgen en midlertidig anstalt i Kangerlussuaq for at nedbringe den daværende venterkø i Grønland. Fra lukningen af den midlertidige anstalt frem til sommeren 2009 var der en meget stor stigning i antallet af domfældte, der ventede på at afsone. Venterkøen steg fra 91 ventere i sommeren 2008 til omkring 240 ventere i sommeren Derfor etablerede Kriminalforsorgen en ny midlertidig anstalt med 30 pladser i det tidligere Hotel Umimmak i Kangerlussuaq. Den midlertidige anstalt blev taget i brug i midten af september 2009 og skal være i drift frem til udgangen af Desuden er det besluttet, at de eksisterende anstalter i Aasiaat, Qaqortoq og Ilulissat skal udvides med i alt 20 permanente pladser samt beskæftigelses- og fritidsfaciliteter. Åben anstalt i Tasiilaq Den nye kriminallov forudsætter også, at der etableres en anstalt i Østgrønland. Den kommer til at ligge i Tasiilaq og får en kapacitet på 15 pladser. Anstalten ventes at kunne tages i brug i december For at kunne opføre den nye anstalt har Kriminalforsorgen købt det tidligere Hotel Nansen i Tasiilaq. Hotellet skal rives ned, men den eksisterende betonsokkel bliver genbrugt i den nye bygning. I 2009 har der været afholdt EU-udbud om teknisk rådgivning, og det blev vundet af TNT arkitekter. Arkitektfirmaet har i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbejdet hovedprojektet, som er sendt i udbud i marts I 2009 har Kriminalforsorgen udarbejdet en kravspecifikation med forslag til de overordnede krav og hensyn, der skal tilgodeses i byggeriet, og indledt drøftelser med Sermersooq Kommune om, hvor den nye anstalt skal ligge. I december 2009 indgik Kriminalforsorgen efter et EU-udbud en aftale med virksomheden Bascon A/S om rådgivning i forbindelse med bygning af den nye anstalt.

16 14 1. del: Årets begivenheder Konflikthåndtering Det er ikke teori det hele. Tværtimod er der ligeså stor vægt på den fysiske del af uddannelsen, som der var i den gamle uddannelse. Her undervises et hold i konflikthåndtering, som er termen for undervisningen i greb og teknikker.

17 Kriminalforsorgens årsrapport Personale og arbejdsmiljø Vold og trusler Fra 2008 til 2009 er det samlede antal tilfælde af vold og trusler steget med 14 %. Antallet af medarbejdere, der alene er udsat for vold, er fra 2008 til 2009 steget med 89 %. Antalsmæssigt er denne gruppe dog forholdsvis lille og udgør kun 8 % af de medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler. Antallet af medarbejdere, der alene har været udsat for trusler, er steget 17 %; denne gruppe er langt den største og udgør 63 %. Antallet af medarbejdere, der har været udsat for hændelser, der indeholder både vold og trusler, er konstant fra 2008 til 2009, og disse medarbejdere udgør 39 % af alle, der har været udsat for vold eller trusler. Der kan være mange årsager til, at Kriminalforsorgen oplever en stigning i antallet af volds- og trusselsepisoder, men det hænger sandsynligvis sammen med, at Kriminalforsorgens klientel er blevet hårdere, samtidig med at der har været høj belægning i fængsler og arresthuse i hele Kriminalforsorgen håber, at etableringen af den nye fængselsbetjentuddannelse vil give medarbejderne bedre kompetencer i forhold til konflikthåndtering, så konflikter mellem indsatte og ansatte kan blive nedtrappet på et tidligere tidspunkt. I 2010 skal der iværksættes et forskningsprojekt, hvor en arbejdsmedicinsk klinik skal kortlægge og analysere risikofaktorer ved arbejdsrelateret vold i Kriminalforsorgen. I tabellen nedenfor ses det antal medarbejdere, som er blevet udsat for vold og trusler i perioden skyldes primært, at der har været markant færre langtidssyge med et fravær på mere end 28 sygedage det seneste år. I 2009 har Kriminalforsorgen gjort meget for at nedbringe sygefraværet både lokalt og centralt. Heldigvis har f.eks. influenzapandemien ikke haft den frygtede effekt på de ansattes helbred. Sygefraværet er især faldet på de største arbejdspladser i Kriminalforsorgen ikke mindst på fængslerne. Sygefraværsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgens Personalekontor har året igennem ydet råd og støtte til mange af Kriminalforsorgens tjenestesteder både i at forebygge sygefravær og i selve behandlingen af sygefraværssager. Desuden har Sygefraværsenheden fungeret som vidensbank og sparringspartner for institutionerne, gennemført workshops og kommunikeret gode cases som inspiration til de lokale indsatser. Gennemsnitligt antal sygedage pr. år pr. fuldtidsmedarbejder Antal medarbejdere*, der har været udsat for vold og trusler, Vold Trusler Vold og trusler Hærværk/andet Total * Samme medarbejder kan optræde flere gange samme år Sygefravær Det gennemsnitlige sygefravær for Kriminalforsorgens ansatte er faldet fra 18,8 dage i 2008 til 16,4 dage i Det er en betydelig reduktion på ca. 13 % på blot et enkelt år og Ny grunduddannelse I 2009 har Kriminalforsorgens Uddannelsescenter arbejdet intenst på at etablere grundlaget for den nye uddannelse til fængselsbetjent, som trådte i kraft i januar Allerede i slutningen af 2008 blev der afholdt et seminar for repræsentanter fra centrale institutioner, og her blev betjentenes kompetencer afdækket og beskrevet. Derefter etableredes arbejdsgrupper med bred repræsentation fra hele Kriminalforsorgen, der gennem året arbejdede med rekruttering, brugen af it som læringsværktøj, praktikken, uddannelsesmetoder og indhold. Arbejdet foregik både på uddannelsescentret og ude i landet på institutionerne.

18 16 1. del: Årets begivenheder Den nye uddannelse kræver anderledes kompetencer ikke bare hos betjentene, men også hos praktikvejledere og uddannelseskonsulenter. Derfor er et større kompetenceudviklingsforløb for disse medarbejdere blevet sat i gang. En styregruppe har samlet arbejdsgruppernes resultater, skabt sammenhæng og formidlet resultaterne til Kriminalforsorgens institutioner, således at uddannelsens intentioner bliver operationelle. Rekruttering I 2009 fortsatte Kriminalforsorgen sin rekrutteringskampagne efter fængselsbetjente; dog i en lidt revideret form i forhold til kampagnen i Kampagnen Flere folk af rette støbning var udarbejdet i samarbejde med bureauet Sylvester Hvid & Co. Kampagnen skulle afmystificere jobbet som fængselsbetjent og vise, hvad det reelle indhold i jobbet er. Kriminalforsorgens egne medarbejdere blev brugt som rollemodeller. Kampagnen var meget succesfuld og blev stoppet før tid, da Kriminalforsorgen havde modtaget det ønskede antal kvalificerede ansøgninger. I efteråret blev kampagnen nomineret til to priser, men vandt dog ikke. I 2009 var der ca besøgende på hjemmesiden www. blivfaengselsbetjent.dk. Kriminalforsorgen modtog ca ansøgninger og ansatte 275 nye fængselsbetjente. Sideløbende med den aktuelle kampagne er der blevet arbejdet med at udforme en langsigtet rekrutteringsstrategi, der kædes sammen med et overordnet brandingprojekt, som Kriminalforsorgen arbejder videre med i Trivsel og medarbejderudvikling I december 2008 gennemførte Kriminalforsorgen en trivselsmåling, hvis overordnede resultat forelå i januar Hovedkonklusionerne var, at der generelt er stor tilfredshed blandt medarbejderne. Dog har Kriminalforsorgen en række udfordringer, der skal tages hånd om. De største udfordringer er, at medarbejderne savner rolleklarhed i arbejdet, at omfanget af mobning er uacceptabelt højt, og at tilliden mellem ledelse og medarbejdere er for lav sammenlignet med et tværsnit af andre arbejdspladser i Danmark. Opfølgning er iværksat både centralt og decentralt. For det enkelte tjenestested er der udarbejdet rapporter, der blev sendt ud i januar Med udgangspunkt i rapporterne har tjenestestederne lavet handleplaner for opfølgningsarbejdet og arbejdet med opfølgningen i løbet af året, og der har været holdt en række regionale møder i foråret, hvor repræsentanter for de enkelte tjenestesteder har fået inspiration til opfølgningsarbejdet. Derudover er der arbejdet på en samlet handleplan for hele Kriminalforsorgen. Som led i den centrale opfølgning er der iværksat en indsats for at forbedre tilliden mellem ledelse og medarbejdere en indsats, der skal løbe over de næste år. Der er endvidere udarbejdet otte medarbejderkrav, som skal være retningsgivende for medarbejderen i hverdagen og dermed bidrage til, at den enkelte oplever en større rolleklarhed. Kriminalforsorgen har også arbejdet med en vejledning i at undgå mobning og iværksat en række mindre initiativer. De otte medarbejderkrav bliver koblet sammen med et større udviklingsinitiativ for medarbejderne, der er søsat i Kriminalforsorgen har udarbejdet en ny, overordnet strategi for kompetenceudvikling, der skal udmøntes på det enkelte tjenestested. Strategien indebærer, at kompetenceudvikling i Kriminalforsorgen skal tage sit udgangspunkt i de otte medarbejderkrav. Inden for hvert af de otte krav er der defineret nogle særlige fokusområder for forskellige faggrupper såkaldte kompetenceprofiler som et middel til at skabe større rolleklarhed for medarbejderne. Der vil blive afviklet en seminarrække på tjenestestederne med fokus på kompetenceudvikling, og de ledere, der holder medarbejderudviklingssamtaler, skal deltage i et målrettet kursus om strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Lederudvikling I 2009 blev der arbejdet med lederudvikling under tre overskrifter lederevaluering, ledernetværk og lederuddannelse. Omkring årsskiftet blev der gennemført en lederevaluering i Kriminalforsorgen. I forlængelse af den har lederne modtaget individuel coaching, og der er gennemført fælles temabaseret lederudvikling på tjenestestederne. I et projektforløb er der blevet etableret 11 konsulentunderstøttede netværk for ledere på Fyn og på Statsfængslet ved Sdr. Omme, og fire netværk for de storkøbenhavnske fængsler. Erfaringerne fra netværkene har bl.a. vist, at det at deltage i et netværk har positiv betydning for den enkelte leders udvikling i lederrollen.

19 Kriminalforsorgens årsrapport Lederne af Kriminalforsorgens pensioner er begyndt i et konkret lederudviklingsforløb. Forløbet varer halvandet år og gennemføres af en ekstern konsulent. Derudover arbejdes der med det overordnede udbud af systematisk lederuddannelse i Kriminalforsorgen. Arbejdstilsynet I 2009 har mange af Kriminalforsorgens institutioner haft besøg af Arbejdstilsynet, som i alt har besøgt 62 fængsler, arresthuse, afdelinger og pensioner i løbet af året. Det har for mange institutioner medført et stort opfølgningsarbejde med høringsbesvarelser, klageskrivelser og særligt med opfyldelsen af eventuelle påbud. 16 af Kriminalforsorgens institutioner har fået en Grøn Smiley, mens fem institutioner fik et strakspåbud, som især har vedrørt forhold på institutionens værksteder. Derudover har Arbejdstilsynet samlet udstedt 23 påbud vedrørende bl.a. arbejdsmængde, tidspres, støjgener, mobning, arbejdspladsvurdering (APV), indeklima, indretning og rygepolitik. En og samme institution kan dog godt have fået flere påbud. Tilsynet har yderligere givet vejledning i 10 sager og truffet afgørelse (uden påbud) i 15 sager, hvor der skal udarbejdes tidsog handlingsplaner. Opfølgningsarbejdet er endnu ikke er afsluttet, så tjenestestederne skal arbejde videre med området i Kriminalforsorgen spillede en aktiv rolle under klimatopmødet i København i december både ude i marken og som her i Hovedstadens Beredskab på Politigården, hvorfra indsatsen styres.

20 18 1. del: Årets begivenheder Idræt Idræt indgår i den fysiske del af uddannelsen, for det er vigtigt for en fængselsbetjent at være i god form det medvirker til ens selvtillid og indre styrke. Her er et hold elever i gang med cirkeltræning i KUC s store gymnastiksal. Uddannelsescentret råder også over et fitnessrum med motionscykler, vægte mm., hvor eleverne kan træne.