Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022"

Transkript

1 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning

2 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6 Rammerne for den fremtidige varmeforsyning...6 Fjernvarme...8 Målsætning for udbredelse af fjernvarme...9 Lokal fjernvarme...10 Naturgas...12 Målsætning for af naturgas...12 Alternative energikilder...13 Beskrivelse af forskellige energikilder...13 Bioenergi...13 Vindkraft...13 Solenergi...14 Varmepumper...14 Geotermi...14 Målsætning for anvendelse af alternative energikilder...15 Individuelle systemer...15 Kollektive systemer...16 Referencer...16 Bilag Udbygningsplan for fjernvarme (projektforslag fra Holte Fjernvarme)

3 Indledning Med dette oplæg fremlægges Rudersdal Kommunes politik for varmeforsyning, som vil udgøre en strategisk ramme for den fremtidige varmeforsyning. Det er ikke lovpligtigt at udarbejde en varmepolitik, og politikken overflødiggør ikke godkendelse af projektforslag indenfor varmeforsyning, som Kommunen fortsat vil behandle. Den foreliggende plan omhandler kun energi til opvarmning, da elforbrug behandles i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med nedsættelse af energiforbruget i de kommunale bygninger. Elproduktion, og herunder muligheden for indkøb af grøn el er derfor ikke behandlet her. Politikken skal ses i sammenhæng med kommunens Klima- og Energipolitik, som bl.a. omhandler indsatsmidlet strategisk varmeplanlægning. Klima- og Energipolitikken fastlægger også mål for reduktion af CO 2 -udledning for kommunens egne bygninger. Kommunens varmeplanlægning Varmepolitikken bygger dels på de varmeplaner, der har været udarbejdet for hhv. Birkerød og Søllerød Kommuner i 80 erne dels på de seneste nye nationale målsætninger og strategier på energiområdet. For Birkerød blev der vedtaget en varmeplan i1981, som medførte tilslutningspligt til naturgas for ny bebyggelse. I 2003 kom fjernvarmen til Birkerød med Nordforbrændings overtagelse af varmecentralen i Scion DTU. I 2008 og efterfølgende år er der vedtaget en række projektforslag, der konverterer naturgasområde til fjernvarme for en lang række større boligbebyggelser og institutioner. I Søllerød er der ligeledes en varmeplan fra 1981, men da den indebar dobbeltforsynede områder, blev Kommunen pålagt af Energistyrelsen at gennemføre egentlige projektforslag, som sikrede en opdeling af områder for fjernvarme og naturgas. Projektforslaget for fjernvarme blev vedtaget i 2002 og projektforslaget for naturgas blev vedtaget i Herefter er der vedtaget enkelte mindre projektforslag for konvertering af naturgasområder til fjernvarme. For både fjernvarme og naturgas er der tilslutningspligt for ny bebyggelse og for fjernvarme er der forblivelsespligt. Den nuværende varmeplan er opdelt i områder med naturgas- eller fjernvarmeforsyning. Stort set alle områder i byzone er omfattet af kollektiv varmeforsyning. Den væsentligste undtagelse er Ubberød-Brådebæk, som er et tidligere sommerhusområde, der nu delvist er helårsbeboelse. 3

4 Nuværende varmeplan Rød fjernvarme Blå - naturgas Landzone er ikke omfattet af kollektiv varmeforsyning. Fordelingen af energikilder til opvarmning kan estimeres dels ud fra forsyningsselskabernes oplysninger om forbrug dels ud fra BBR, der angiver antal boliger med en bestemt opvarmningsform. Herved fås et overblik over, hvordan energiforbruget til opvarmning er fordelt på energikilder. Vær opmærksom på, at hovedparten af fjernvarmen fortsat stammer fra forbrænding af naturgas. Varmeforbrug fordelt på energikilder 15% 3% 2% 21% Fjernvarme Naturgas, individuel Olie El (inkl. Varmepumper) Brændeovne mv. 59% 4

5 Lovgrundlaget for varmeplanlægning Administrationsgrundlaget for varmeforsyningen er varmeforsyningsloven og dens bekendtgørelser. Varmeforsyningslovens formål er at fremme en samfundsøkonomisk anvendelse af energi. De samfundsøkonomiske beregninger ser bl.a. på miljøomkostninger til udledning af CO 2 og øvrige emissioner. Kommunerne har pligt til at arbejde med varmeplanlægning som en integreret del af kommuneplanlægningen og til at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber. Som lovgivningen er i dag, foregår administrationen af varmeplanområdet ved at kommunen behandler projektforslag, som omhandler et afgrænset geografisk område med en specifik opvarmningsform. Der er ikke et krav om en samlet langsigtet plan for hele kommunen, og der kan derfor være risiko for suboptimeringer. De værktøjer, som bekendtgørelserne giver kommunen, er tilslutningspligt og forblivelsespligt til en bestemt opvarmningsform. Tilslutningspligten kan igen opdeles i en 1) tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og en 2) tilslutningspligt for ny bebyggelse. For 1) gælder, at al bebyggelse skal tilsluttes indenfor en årrække, typisk 9 år. For 2) gælder, at det kun er ny bebyggelse, som skal tilsluttes. Ny bebyggelse er helt nye bygninger eller fuldstændig udskiftning af opvarmningssystemet. I Rudersdal Kommune anvendes kun tilslutningspligten til ny bebyggelse. Forblivelsespligten gælder for fjernvarmen i den tidligere Søllerød Kommune. Den betyder, at for en ejendom, som er tilsluttet fjernvarme, gælder det særlige vilkår, at den skal fortsætte med at være tilsluttet. En særlig udfordring i forbindelse med varmeplanlægningen er, at ifølge bekendtgørelsen for tilslutning til kollektiv tilslutning til varmeforsyning, kan lavenergibyggeri ikke kræves tilsluttet kollektiv varmeforsyning. Lavenergibyggeri skal leve op til 2015-reglerne i bygningsreglementet fra 2010 (BR10). Hvis et nyt boligområde etableres som lavenergibyggeri giver det derfor normalt ikke mening at udarbejde et projektforslag for tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Derimod kan Kommunen som bygherre godt vælge, at en bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og en bebyggelse kan også frivilligt vælge fjernvarme. Den særlige regel om lavenergibyggeri gjaldt tidligere tidspunktet for bygningens opførelse. De nye regler medfører, at det er reglerne for lavenergibyggeri på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen, der er gældende. For øjeblikket er det således reglerne i bygningsreglementet for 2010, der skal følges for at byggeriet kan kaldes for lavenergibyggeri. Hvis en nyopført lavenergibygning har fået byggetilladelse efter bygningsreglementet fra 2008 (BR08), har bygningen dog også krav på dispensation fra tilslutningspligten. Elopvarmningsforbuddet, som ellers gælder i hele kommunen, gælder ikke for lavenergibyggeri. Det betyder, at bebyggelser, der opføres som lavenergibyggeri, kan opvarmes med elvarme. 5

6 Det gælder dog, at hvis et lavenergibyggeri har brug for kapacitet større end 0,25 MW, skal byggeriet forsynes med kollektiv forsyning, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Planloven Planloven fastlægger rammerne for bl.a. kommuneplanen og lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal fastlægge rammer for varmeforsyningsforhold, og der er således behov for en koordinering mellem den overordnede planlægning i kommunen og varmeplanlægningen. I lokalplaner er der er mulighed for at stille krav om lavenergibyggeri, men som nævnt tidligere, skal Kommunalbestyrelsen dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, når bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri ( 19). Endvidere kan en lokalplan fastsætte bestemmelse om, at tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse ( 15, stk. 11). Denne bestemmelse er dog kun et supplement til varmeforsyningsloven og kan ikke bruges til at fastsætte regler, der ikke har hjemmel i varmeforsyningsloven. Reglen tilgodeser det planlægningsmæssige aspekt, der ligger forud for de konkrete vurderinger, der følger med behandlingen af et projektforslag efter varmeforsyningsloven. Rammerne for den fremtidige varmeforsyning Der har igennem længere tid været fokus på reduktion af udledning af CO 2, hvor afbrænding af fossile brændsler er den væsentligste bidragyder. Dette gælder både på globalt, regionalt og lokalt plan. Således har EU forpligtet sig til at reducere CO 2 -udledningen med 30 % i Fra 2050 er EU s mål at reducere CO 2 -udledningen med % i forhold til Det var på denne baggrund, at VK-regeringen i 2008 nedsatte en klimakommission med det formål at komme med et bud på, hvordan regeringen kunne nå sin målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Klimakommission kom i september 2010 med en rapport om, hvordan Danmark skulle blive fri fra fossile brændsler i 2050, og en del af anbefalingerne fra Klimakommissionen, blev indarbejdet i regeringens energistrategi fra februar Anbefalingerne fra regeringens energistrategi er bl.a.: Effektivisering af energiforbruget Elektrificering af energiforbruget Udbygning med vindkraft og anden vedvarende energi Effektiv anvendelse af biomasse, herunder biogas, til kraftvarme og dele af transportsektoren. Øget fjernvarme og individuel opvarmning baseret på vedvarende energi Som et mere specifikt tiltag foreslås et forbud mod installation af oliefyr. Med det øgede fokus på udledning af CO 2 er der behov for en egentlig varmeplanlægning. For at imødekomme dette, er der kommet et udspil fra KL og Energistyrelsen om strategisk energiplanlægning. En strategisk energiplan ser på samspillet mellem alle energisektorer, har et langsigtet perspektiv og behandler energi som en ressource på tværs af kommunegrænser. 6

7 Rammerne for Rudersdal Kommunes energipolitik er fastlagt i Klima- og Energipolitikken, som evalueres inden udgangen af Valg af energikilder mv. til fremstilling af el er i høj grad baseret på landspolitiske tiltag, og kommunens indflydelse på dette område er derfor begrænset. Den foreliggende strategi ser derfor ikke på alle energisektorer, og behandler kun energi som ressource på tværs af kommunegrænser i begrænset omfang. 7

8 Fjernvarme Der er to fjernvarmeselskaber i kommunen: I/S Nordforbrænding og Holte Fjernvarme. Nordforbrænding forsyner dele af Birkerød og har etableret en fjernvarmeledning via varmeværket i Øverød til Holte Fjernvarme, hvorfor der er forbindelse til DONG Energy s gasfyrede kraftvarmeværk på DTU i Lyngby. Nordforbrænding er et affaldsforbrændingsanlæg, som ejes af 5 kommuner. Anlægget er et interessentselskab, hvor Rudersdal Kommune har en ejerandel på 23,9 %. Nordforbrænding ledes af en bestyrelse, der består af borgmestrene fra de 5 interessentkommuner. Nordforbrænding har haft fjernvarmeaktiviteter i mange år, men primært i kommunerne nord for Rudersdal Kommune. I 2003 blev der lagt ledninger til Scion DTU i den daværende Birkerød Kommune, hvilket var starten til fjernvarmeforsyningen af Birkerød. Holte Fjernvarme forsyner dele af Holte, Øverød, Nærum og Skodsborg. Holte Fjernvarme er et andelsselskab med begrænset ansvar(amba). Rudersdal Kommune har ingen ejerandele i Holte Fjernvarme, men Kommunalbestyrelsen har udpeget et medlem af bestyrelsen. I forbindelse med projektforslaget i 2008 om fjernvarmeforsyning i Birkerød, blev der lagt en fjernvarmeledning fra Svaneparken til Øverød. Ledningen betyder, at Nordforbrænding og Holte Fjernvarme er forbundet, så Nordforbrænding kan levere varme i sommermånederne til Holte Fjernvarmes kunder. I øvrige perioder leveres varmen til Holte Fjernvarme fra et kraftvarmeværk på DTU. Når varmen leveres fra Nordforbrænding, kan DTU-værket stoppe produktionen. Dette er en fordel for begge parter, da Nordforbrænding ellers skulle køle varmen væk. Herudover samarbejder fjernvarmeselskaberne i region Hovedstaden om muligheder for yderligere sammenkobling af fjernvarmesystemerne for at øge forsyningssikkerheden og udnytte fjernvarmen bedst muligt. 8

9 Målsætning for udbredelse af fjernvarme Ifølge Klimakommissionens rapport skal fjernvarmen fremover være den almindeligste opvarmningsform. På landsplan er andelen af fjernvarme 50 %. Målsætningen er dog primært en overgang fra fjernvarme baseret på fossile brændsler til fjernvarme baseret på store varmepumper o. lign., der kan fungere som lager for elproduktion. Fjernvarme er dog generelt mere miljøøkonomisk end individuel opvarmning med naturgas, og desuden har fjernvarmen den fordel, at den kan anvende forskellige energikilder. Dette gælder også for eksisterende fjernvarmesystemer, hvor det er muligt at udskifte den naturgasbaserede fjernvarme med f.eks. affaldsvarme eller varme fra en biomassekedel. Det vil kun i meget få tilfælde være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne parcelhusområder med fjernvarme, da anlægsomkostningerne er større end for naturgas. En måde at forbedre økonomien i et projektforslag er ved at stille krav om tilslutningspligt til eksisterende bebyggelse. Beregninger i Hørsholm viser dog, at typiske parcelhusområder på trods af krav om tilslutningspligt til eksisterende bebyggelse ikke er hverken samfunds- bruger- eller selskabsøkonomisk fordelagtigt at forsyne med fjernvarme, da omkostningen til selve stikledningen er for stor i forhold til den varmemængde, der aftages (Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt). Parcelhusområder med store, gamle (dårligt isolerede) huse kan dog i nogle tilfælde være fordelagtige at forsyne med fjernvarme. Der er dog stadig en del ejendomme, der med fordel kan forsynes med fjernvarme, og fjernvarmenettet forventes fortsat udbygget i områder i umiddelbar nærhed til eksisterende distributionsledninger. De ejendomme, som kan forventes forsynet med fjernvarme er større 9

10 bebyggelser, institutioner eller tæt/lav-bebyggelse. For Gl. Holte forventes dog en større udbygning, som er vist i bilaget. Som vist på side 4, er andelen af fjernvarme i Rudersdal Kommune 21 % for øjeblikket. Med de seneste udvidelser fra Nordforbrænding og det planlagte projektforslag fra Holte Fjernvarme, kommer andelen op på 44 %, når alle projektforslagene er realiseret. Målsætningen frem til år 2022 kan på denne baggrund fastsættes til 50 procent fjernvarmeforsyning. Hvorvidt dette bliver realiseret afhænger dog af flere faktorer, idet et projektforslag skal være økonomisk fordelagtigt i forhold til referencen, som typisk vil være naturgas. Således vil f.eks. naturgasprisen være afgørende for udbygningen af fjernvarmenettet. Forudsætningen for en videre udbygning er dog, at der etableres nye varmecentraler, da der ellers ikke vil være forsyningssikkerhed i tilfælde af, at et anlæg kortvarigt tages ud af drift. På nuværende tidspunkt er det mest realistisk at disse supplerende anlæg bruger biomasse som brændsel. Lokal fjernvarme Lokal kollektiv fjernvarme er f.eks. en fælles varmecentral, der forsyner naboerne til en ejendom eller et fælles anlæg for en større bebyggelse. Der findes en mere formel definition, som siger, at formålet med anlægget skal være at levere varmt vand til bygningers opvarmning og der skal være et ledningsnet til fremføring af varmt vand samt anlægget skal kunne defineres som et fjernvarmeforsyningsanlæg. For varmeforsyningsanlæg mindre end 0,25 MW er der ikke krav om regulering via varmeforsyningsloven der er tale om såkaldte nabovarmeanlæg, der typisk forsyner op til 50 rækkehuse. For anlæg af denne størrelse kan der etableres en fælles varmeforsyning uden at der skal ske en godkendelse af projektet i Kommunalbestyrelsen. Incitamentet til at etablere sådanne anlæg er typisk, at det er økonomisk fordelagtigt for de enkelte brugere med en fælles varmecentral i stedet for individuel opvarmning. Kommunen kan kun stille krav om en fælles varmecentral, hvis Kommunen selv er ejer af grunden eller bygherre. Der kan ikke stilles krav i medfør af kommuneeller lokalplaner. I forbindelse med salg af grunde, kan der tinglyses servitut om fælles varmecentral, eller der kan stilles krav til byggeriet i udbudsmaterialet. For anlæg større end 0,25 MW skal der udarbejdes et projektforslag efter varmeforsyningsloven. Dette gælder også ved lavenergibyggeri. Dette krav vil f.eks. få betydning for den kommende bebyggelse Henriksholm. Hvis der ønskes etableret et lokalt fjernvarmeanlæg i et område med naturgasforsyning, skal områdeafgræsningen ændres ved udarbejdelse af projektforslag. Dette forudsætter, at den nye 10

11 områdeafgrænsning er samfundsøkonomisk fordelagtig, og at ændringen ikke giver væsentlige økonomiske problemer for de berørte forsyningsselskaber. Hvis der ønskes etableret et lokalt fjernvarmesystem, gælder det både for lavenergibyggeri og almindeligt byggeri i hhv. områder i og udenfor kollektiv varmeforsyning: Hvis Kommunen er ejer af grunden, kan der stilles diverse krav i servitutter i forbindelse med salg. Dette kan f.eks. være krav om en lokal varmecentral. Hvis Kommunen er bygherre, kan der stilles krav om fælles varmeanlæg. Hvis varmecentralen er større end 0,25 MW, skal der udarbejdes et projektforslag. For projektforslag i områder med kollektiv varmeforsyning, skal der ske en sammenligning af opvarmning med hhv. eksisterende kollektiv forsyning og lokal varmeforsyning (typisk vedvarende energi). Projektforslaget skal dokumentere, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at etablere lokal fjernvarme frem for den eksisterende kollektive varmeforsyning. Målsætningen i forhold til at fremme lokal fjernvarme bør på denne baggrund være, at Kommunen skal spille en aktiv rolle for at få belyst, om det er fordelagtigt at indføre lokal fjernvarme. 11

12 Naturgas Forsyningen med naturgas sker via HMN Naturgas I/S, hvor Rudersdal Kommune har en ejerandel på 3,5196 %. HMN Naturgas er et fælleskommunalt interessentselskab, som er en fusion af det tidligere HNG og Naturgas Midt-Nord I/S, som blev dannet den 1. januar Der er 32 kommuner i hovedstadsområdet og 25 kommuner i Midt- og Nordjylland i det fælleskommunale interessentskab. Rudersdal Kommune er repræsenteret med 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer i repræsentantskabet, der er den øverste myndighed i selskabet. Den daglige ledelse varetages af direktionen og herudover haves en bestyrelse, der varetager beslutninger udenfor direktionens og repræsentantskabets beføjelser. Målsætning for af naturgas Den store udbredelse af naturgassen skete efter at Danmark fandt store mængder naturgas i Nordsøen. Om ca. 10 år vil Danmark ikke længere være selvforsynende, men den fortsatte leverance er sikret via aftaler med Tyskland, Norge og Rusland. Naturgasnettet er i dag et fintforgrenet net og naturgasnettet vil kunne anvendes til biogas eller brint. Det er også muligt at blande biogas eller brint med naturgas, så biogassen/brinten kan være et supplement til naturgassen. Allerede i dag er sammensætningen af naturgassen lidt anderledes end tidligere, da der importeres naturgas fra Tyskland. Konsekvenserne af en ændret sammensætning af naturgassen udgør samtidig med et arbejde med at standardisere gaskvalitet en derfor en vigtig aktivitet for gasselskaberne. (Dansk Gasteknisk Center, årsberetning 2010) For øjeblikket udgør varmeforsyningen med naturgas 59 % i Rudersdal Kommune. Denne andel vil falde i takt med, at fjernvarmen udbygges, idet det typisk er naturgas, der fortrænges ved en udvidelse af fjernvarmenettet. Andelen af naturgas til varmeforsyning forventes at falde til omkring 35 % i forbindelse med realiseringen af de projektforslag, der allerede er vedtaget eller er på vej til at blive vedtaget. Da det normalt hverken er samfunds-, bruger- eller selskabsøkonomisk at forsyne parcelhuse med fjernvarme på nuværende tidspunkt, kan vi forvente, at parcelhusområder fortsat skal være forsynet med naturgas. Kommunens rolle er at følge udviklingen indenfor gasområdet i regi af Nordforbrænding eller andre kommuner. Det vurderes, at der ikke pt. er projekter, der er realistiske indenfor hverken biogas eller brint. 12

13 Alternative energikilder Alternative energikilder er synonym med vedvarende energi. Ifølge Energistyrelsen er der tale om energikilder, der adskiller sig fra fossile brændsler ved at være CO 2 -neutrale. Det er dog ikke al vedvarende energi, der er fuldstændig CO 2 -neutralt, f.eks. har varmepumper et elforbrug. Beskrivelse af forskellige energikilder Bioenergi Bioenergi er alle de energiformer, der fremstilles ud fra biomasseressourcer, dvs. forbrænding af biogas, halm, træflis, træpiller mv. Klimakommissionen forudsætter, at ca. 25 % af Danmarks fremtidige energiforbrug vil blive dækket af biomasse i år Der er både tale om anlæg, der kan forsyne en enkelt ejendom og store kraftvarmeanlæg, der kan forsyne en hel by. For øjeblikket er det meget økonomisk fordelagtigt at anvende biomasse, som ikke er afgiftsbelagt i modsætning til f.eks. naturgas og olie. Netop af denne grund kan det dog forudses, at der på længere sigt vil komme en afgift på biomasse. For parcelhuse er der normalt tale om fyr, der anvender træpiller som brændsel. Ved udvidelse af fjernvarmenettet vil det generelt være nødvendigt at etablere supplerende kapacitet. I henhold til varmeforsyningsloven kan der anvendes biomasse som brændsel, når denne udbygning sker i forbindelse med et projektforslag om udvidelse af forsyningsområdet. Nogle af argumenterne imod biomasse har været, at det typisk skal transporteres langt og at dyrkningen fortrænger spiselige afgrøder. I Klimakommissionens rapport forudsættes, at Danmark er selvforsynende med biomasse og at fødevareproduktionen er uforandret. Der er derfor ikke tale om lang transport eller om at fortrænge fødevareproduktion. Vindkraft Vindenergi udgør allerede i dag en stor andel af den producerede el (20 %), og Klimakommissionen anbefaler, at vindenergi i år 2025 vil udgøre 50 % af den samlede elproduktion og 80 % i Vindkraft er en gennemprøvet teknologi, og der er erfaringer med opsætning såvel på land som på havet. Ulemperne er, at der er en vis støj fra vindmøllerne, og at elproduktionen er afhængig af vinden. Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for lagring af vindenergien. Udover de store vindmøller er der også kommet fokus på husstandsvindmøller, specielt i forbindelse med lavenergibyggeri. Disse møller er ikke samfundsøkonomisk rentable, men de kan give privatøkonomiske fordele, da afregningen af den producerede el til elnettet er favorabel. 13

14 Solenergi Solenergi kan anvendes både til varme og til elproduktion (solceller). Solvarme er en kendt teknologi og må betragtes som en standardvare, selv om der stadig sker en vis udvikling i forhold til effektivisering og lavere priser på anlæg. Solvarme er især økonomisk fordelagtig ved meget store anlæg, men har den ulempe, at varmeproduktionen primært sker i sommermånederne, hvor behovet for varme er mindst. Der er dog muligheder for lagring af varmen i store bassiner, hvorved det er muligt at forlænge varmesæsonen med nogle måneder. Solceller anvendes til produktion af elektricitet. Solcelleproduceret el skønnes i dag i Danmark at kunne produceres til en pris på 2,5 kr./kwh (Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt), og er derfor ikke en samfundsøkonomisk fordel på nuværende tidspunkt. Der sker dog en voldsom udvikling på området, og der kan forventes væsentlig lavere priser indenfor en årrække. Varmepumper Varmepumper er sammen med biomasse og vindkraft de væsentligste brikker i fremtidens varmesystem. Varmepumper kan anvendes til at udnytte den overskydende elproduktion, til at forsyne fjernvarmesystemerne og til individuel opvarmning af ejendomme udenfor fjernvarmeområderne. I varmepumpen kan varmen i luften udnyttes, men det er især ved udnyttelse af jordvarmen, at varmepumper har deres berettigelse, og det er også denne type varmepumper, som Klimakommissionen refererer til. Varmepumper til husstande er kendt teknologi, mens større varmepumper til fjernvarmesystemer er ret ny teknologi. Ved jordvarme udnyttes varmen i jorden til at opvarme væske i nogle udlagte jordvarmeslanger. Varmen fra jordvarmeslangerne afgives til et kølemiddel i varmepumpen, som igen overfører varmen til husets opvarmningssystem. Der er to principielt forskellige typer jordvarmeanlæg de horisontale, hvor slangerne ligger i ca. 0,9 m dybde, og de vertikale, hvor der udføres en egentlig boring i m dybde. Jordvarme kræver en tilladelse fra Kommunen, og der er således et godt overblik over, hvor mange jordvarmeanlæg, der findes i Kommunen. Siden kommunesammenlægningen er der givet ca. 40 tilladelser til horisontale jordvarmeanlæg om året og antallet er stigende. Der er givet tilladelse til 5-6 vertikale jordvarmeanlæg siden For vertikale anlæg er der krav om en VVM-screening, og ansøger skal dokumentere, at der ikke er risiko for, at boringen kan have en effekt på nærtliggende forureningskilder. I områder, hvor jorden er forurenet, vil der således være en risiko for en øget udbredelse af forureningen til grundvandet. Geotermi I geotermi udnyttes den varme, der findes i 1,5-3 kilometers dybde. Temperaturen i jorden stiger med 2,5 C for hver 100 meter, og der kan derfor opnås temperaturer mellem 60 og 80 C. Denne varme kan via en varmeveksler anvendes i et fjernvarmesystem, men kan ikke cirkuleres direkte, da saltindholdet er meget højt. Der er en del geologiske forhold, der skal være opfyldt for at et geotermianlæg kan fungere. Alene undersøgelserne af, om disse forhold er opfyldt koster mange millioner kroner. Dette er nok grunden til, at der findes ret få anlæg baseret på geotermi i Danmark. 14

15 Når et anlæg først er etableret, er driftsomkostningerne meget lave, og der vil kunne leveres varme i mange år fra den samme boring. Pga. de store anlægsomkostninger (skønnet til mio. kr. for et anlæg, der kan producere varme til 5000 husstande) og den store usikkerhed, der er forbundet med placeringen af boringerne, vil det oftest være en fordel at etablere et anlæg i fællesskab med flere forsyningsselskaber og/eller dækkende et større geografisk område. Målsætning for anvendelse af alternative energikilder Rudersdal Kommune ønsker at medvirke til en reduktion af CO 2 -udledningen ved at fremme anvendelsen af alternative energikilder. Dette gælder både i forhold til individuel opvarmning og den kollektive varmeforsyning. Vindenergi ønskes ikke fremmet indenfor kommunens grænser i henhold til kommuneplanens generelle rammer for alle boligområder, idet der ikke må etableres vindmøller, normalt heller ikke minivindmøller. For hele landzonen gælder det, at der ikke må etableres vindmøller. Reglen/bestemmelsen er en videreførelse fra retningslinjerne i Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen, hvori der er udpeget og afgrænset i alt 16 vindmølleområder med mulighed for opstilling af møller i regionen. Der er ingen udpegninger i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune ønsker at opsætning af solfangere og celler ikke skæmmer boligområder, men integreres og tilpasses bebyggelsernes arkitektur og udformning. Dette kan ske i form af krav til placering og udformning af solanlæg i fremtidige lokalplaner. I øvrigt har kommuneplanen en generel ramme: Lys og solfangere i private haver må ikke have fjernvirkning og være til væsentlig gene for omboende. Kommunen har etableret og vil fortsat arbejde for etablering af solenergi i egne byggerier. Individuelle systemer For individuelle systemer skal der skelnes mellem områder omfattet af kollektiv varmeforsyning og områder udenfor kollektiv varmeforsyning. For områder med kollektiv varmeforsyning, vil det oftest være mest fordelagtigt at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning, men der er dog også mulighed for etablering af f.eks. jordvarmeanlæg, evt. i forbindelse med solfangere. Træpillefyr kan også installeres dette vil normalt ske i forbindelse med skrotning af oliefyr, og kræver ikke en dispensation fra tilslutningspligten. Hvis det er nødvendigt med en dispensation fra tilslutningspligten i forbindelse med anlæg for vedvarende energi, vil Kommunen så vidt muligt støtte en dispensation. For solfangere kan der dog være planmæssige forhold der gør, at det ikke er muligt at etablere disse. 15

16 Kollektive systemer Kommunen vil arbejde for, at fjernvarmen på længere sigt baseres på vedvarende energi. Klimakommissionen anbefaler, at fjernvarmen i fremtiden skal baseres på store varmepumper evt. i forbindelse med solvarme, geotermi eller jordvarme. Desuden kan der anvendes biomasse som brændsel. Det er som nævnt en forudsætning for den videre udbredelse af fjernvarmen, at der etableres yderligere kapacitet for at sikre forsyningen. Hvis fjernvarmen skal reducere sin udledning af CO 2, kan den yderligere kapacitet etableres på kort sigt med biomassekedler. På længere sigt kan geotermi være en mulighed. For Nordsjælland er der tilsyneladende mulighed for etablering af geotermianlæg, men som tidligere nævnt er investeringerne meget store og risikoen ved investeringen er også betragtelig. Der arbejdes for en solidarisk forsikringsordning, hvor risikoen ved investeringen deles, men indtil da forventes der ikke aktiviteter på området. Det er dog ikke Kommunen, der i givet fald investerer i projektet, men de relevante forsyningsselskaber. Kommunens rolle bliver at behandle eventuelle projektforslag samt evt. at medvirke til udpegning af område til placering af anlæg. Ved udstykning af nye områder er målsætningen, at opvarmning sker med vedvarende energi i form af fælles varmecentral. Dette vil der kunne stilles krav om ved salg af Kommunens egne grunde eller når Kommunen står som bygherre samt når der er behov for en kapacitet på minimum 0,25 MW. Der skal dog altid ske en vurdering af, om det vil være mere fordelagtigt at forsyne byggeriet med eksisterende kollektiv varmeforsyning. Kommunen vil som medejer af Nordforbrænding samarbejde med de øvrige ejerkommuner om en langsigtet strategi for en stadig reduceret CO 2 -udledning fra fjernvarmeforsyningen. Referencer Oplæg om strategisk energiplanlægning, KL og Energistyrelsen, marts : Energistyrelsen, vedvarende energi Regeringens Energistrategi 2050, februar Klimakommissionens rapport, september 2010 Dansk Gasteknisk Center, Årsberetning 2010 Energiplanlægning for Fredensborg og Hørsholm kommuner på 10 års sigt, august

17 Bilag 1 Udbygningsplan for fjernvarme (projektforslag fra Holte Fjernvarme) Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed i Gl. Holte 1 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed i Skodsborg 2 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 17

18 Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Vejlesøparken 3 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Søllerød Park 4 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 18

19 Holte Fjernvarme a.m.b.a. Udbygningsmulighed med Frydenholm Plejecenter og Bofællesskabet Æblehaven 5 Rudersdal den 3. februar 2011 Bidrag til varmeplanlægningen 19

20

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Uddrag af tilslutningsbekendtgørelsen, planloven og bygningsreglementet Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P00-1-17 Ref.: Mikael Jensen Dato: 04-05-2017 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen.

Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning kan pålægges forblivelsespligt efter tilslutningsbekendtgørelsen. Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 13.03.20-P19-1-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 05-01-2017 Lovgrundlag Forblivelsespligt og fritagelsesmulighed Ejendomme som i forvejen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. 9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. J.nr.: 13.03.20.I04 Sagsnr.: 10/7931 BESLUTNING I TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 08092010 Fraværende:

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen

DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen (Varmeforsyning) DONG Distribution A/S over Sønderborg Kommune af 11. december 2003 godkendelse af projekt for fjernvarme forsyning af ejendommen Solvang 18 Nævnsformand, professor, cand. jur. Christen

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Projektforslag for forblivelsespligt Skærbæk Fjernvarme

Projektforslag for forblivelsespligt Skærbæk Fjernvarme Projektforslag for forblivelsespligt Skærbæk Fjernvarme Udarbejdet for Skærbæk Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S December 2013 Projektforslag for forblivelsespligt Indholdsfortegnelse Side 2 af

Læs mere

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af slutningspligt [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Tilslutnings- og forblivelsespligt Lergraven

Tilslutnings- og forblivelsespligt Lergraven Tilslutnings- og forblivelsespligt Lergraven Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Redegørelse for projektet... 4 Ansvarlig... 4 Forhold til varmeplanlægningen...

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.

Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn. Til: [XXX] Ulsted Varmeværk A.m.b.a. Aalborg Kommune, j.nr. [XXX] Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes.

Middelfart Kommunes afgørelse af 5. december 2011 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Naturgas Fyn Distribution A/S OVER

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Strategisk energiplan for Furesø Kommune

Strategisk energiplan for Furesø Kommune Strategisk energiplan for Furesø Kommune Side 1 Hovedrapport, juli 2011 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN 4 2.1 Klimakommissionens

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a.

Klima og Planlægning. Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Klima og Planlægning Til Næstved Varmeværk a.m.b.a. Næstved Kommune Rune Nielsen www.næstved.dk Dato 2.7.2014 Sagsnr. 13.03.01-P00-1-12 CPR-nr. Sagsbehandler Rune Nielsen Projektgodkendelse for projektforslaget

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 07-12-2010 Dato: 24-11-2010 Sag nr.: KB 263 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg

Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg (Varmeforsyning) Naturgas Midt-Nord, Viborg Energistyrelsen af 7. juni 2002 Dispensation til etablering af biobrændselanlæg Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur. Jens Fejø Direktør,

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Klage over Norddjurs Kommunes beslutning om at henlægge ansøgning om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen [XXX], Grenaa

Klage over Norddjurs Kommunes beslutning om at henlægge ansøgning om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen [XXX], Grenaa Til: [XXX] Grenaa Varmeværk a.m.b.a. Norddjurs Kommune (j.nr. [XXX]) og til orientering til [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form. Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Klage over tilslutningspligt til Aars Fjernvarmeforsyning Energiklagenævnet modtog ved brev af 6. september 2002 fra Tilsynsrådet fra Nordjyllands Amt kopi

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2013-2015 5 Planlagte projekter 2016-2018 7 Etablering af

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a.

(...) over Billund Kommune af 25. september 2008 afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til Hejnsvig Varmeværk a.m.b.a. (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

Varmeplan for Skive Kommune

Varmeplan for Skive Kommune 0 Varmeplan for Skive Kommune FORSLAG 29. april 2013 Teknisk Forvaltning www.skive.dk Title: Varmeplan for Skive Kommune Udgiver: Teknisk Forvaltning Skive Kommune Torvegade 10 7800 Skive Kontaktperson:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Afgørelse - klage over Rebild Kommunes afgørelse af 19. december 2011 om afslag vedrørende dispensation fra forblivelsespligt for ejendommen

Afgørelse - klage over Rebild Kommunes afgørelse af 19. december 2011 om afslag vedrørende dispensation fra forblivelsespligt for ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014

Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg. v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 Tilslutningspligt til fjernvarmeforsyning giv de rette pålæg v/ advokat Agnete Nordentoft Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Disposition Oversigt over regulering og myndigheder Definitioner, retsvirkninger

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere