HR-News. Større jobtilfredshed i callcentre De medarbejdere i callcentre oplever større jobtilfredshed og forbedrede karrieremuligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HR-News. Større jobtilfredshed i callcentre De 25.000 medarbejdere i callcentre oplever større jobtilfredshed og forbedrede karrieremuligheder."

Transkript

1 HR-News Større jobtilfredshed i callcentre De medarbejdere i callcentre oplever større jobtilfredshed og forbedrede karrieremuligheder. Afskedigelsens parter Ved enhver afskedigelse individuel, flere på en gang eller ved egentlige massefyringer er der en række interessenter, der hver især bliver forskelligt påvirket af situationen Den opsagte Der er heldigvis en stigende tilbøjelighed til, at virksomheder bliver bedre og bedre til at anerkende og vedstå sig sit sociale engagement ved opsigelse af medarbejdere. MARTS / APRIL

2 Forord For mange virksomheder ser år 2006 ud til, at blive endnu et år i vækstens tegn. En vækst man føler ingen ende vil tage, selvom mange eksperter maner til forsigtighed og til tider råber ulven kommer, uden at folk i almindelighed bider videre mærke i det. I denne udgave af HR-News giver Coach og HR-konsulent Henry L. Rasmussen udtryk for sit syn på afskedigelsens parter og ikke mindst den opsagte. Selvom de fleste i denne tid har svært ved at få armene ned efter sejr på sejr, så var afskedigelser jo ikke kun noget man var tvunget til at have en handlingsplan, for der er jo desværre altid en periodisk afskedigelse i ny og næ. Så hvorfor ikke prøve at sikre, at den afskedigede forlader arbejdspladsen med samme tiltro til arbejdsgiveren, som den allerførste gang de trådte ind gennem receptionen? Vor økonomiske vækst har endnu ikke mistet pusten, men har stor risiko for med eksplosionsagtig hast, at brænde sig selv op. Sejr på sejr gør desværre, at vi er ved at sejre os selv ihjel. Ulven står nu helt fremme ved vor egen havelåge, og kradser på for at komme ind. Hvad kan vi gøre for ikke at lukke den ind? Flere folk er kommet i arbejde, hvilket har givet os som forbrugere flere penge mellem hænderne. Rejser, ny bil, nyt tøj, nye møbler og nyt elektronisk isenkram, alt sammen materielle goder, som vi alle i øjeblikket erhverver. Erhvervelser som skaber endnu flere arbejdspladser samt et minus på betalingsbalancen. Langsomt begynder tømmermændene for alvor at ramme vort lille land. I begyndelsen rammer de nok ikke på selve direktionsgangens bonede gulve, men nok mere i HR-afdelingen. Fordi vi som samfund snart ikke har flere kvalificerede hænder at kunne sætte i arbejde. Vi oplever netop nu den laveste ledighed i over 30 år. Og for mange virksomheder er det efterhånden rigtig, rigtig svært, at finde kvalificeret arbejdskraft. Vel at bemærke uden at vi enten låner eller leger bytte-bytte købmand med vore konkurrenter. Den umiddelbare udfordring løses nok nemmest ved blot at fokusere isoleret på ens egen virksomhed, øge fokus på de nuværende medarbejdere, fokus på at tilbyde optimale, måske endda ekstravagante arbejdsforhold for slutteligt at gøre opmærksom på dette overfor folk, der i dag allerede sidder i arbejde. Med andre ord, bytte-bytte købmand, så allerede nu er vi i en fase, hvor det i endnu højere grad end tidligere handler om primært, at tiltrække arbejdskraften fra vore konkurrenter. Denne fase kan dog ikke være løsningen på langt sigt, for hvis det ikke er ens egen virksomhed der ender som taberen, så er det naboen den mindre virksomhed med færre resourcer end en selv, som ikke kan betale de øgede arbejdsomkostninger. Før eller siden vil ulven blive træt af blot at kradse på lågen - hoppe over ens eget hegn, og ikke blot blive inde hos naboen. Vikarbranchen oplever gyldne tider, og den kan nok afhjælpe mange virksomheders akutte personalebehov. Men den øgede omkostningsprocent medfører som minimum enten en lavere avance eller et dyrere slutprodukt. Begge faktorer vil som minimum kunne skade eksporten. Tilsvarende vil arbejdsomkostningerne og virksomhedens samlede omkostningsprocent stige, når vi indirekte ender op med, at konkurrere med os selv i jagten på den kvalificerede arbejdskraft I Danmark og det meste af den vestlige verden har faktisk oplevet et lignende scenarium tidligere. I 1960 erne var den vestlige verden ligeledes præget af en voldsom vækst og deraf følgende mangel på arbejdskraft. En af løsningerne på problemet blev at importere arbejdskraft fra lande som ikke oplevede tilsvarende udvikling. Tyrkiet kom os til undsætning og blev storleverandør af gæstearbejdere. En redningsplan som med den nuværende udlændingepolitik, ikke umiddelbart ser ud til at blive kopieret i nær fremtid. Vi står som samfund derfor ikke blot overfor en stor udfordring, men en ond spiral eller cirkel om man vil. Det primære spørgsmål er nok i højere grad om mængden af ofre, end om hvor vidt det vil koste ofre. Skal samfundet sejre, så bør vi starte med virksomhederne, for ellers taber vi alle. Med et er HR-afdelingernes arbejde pludselig blevet meget højaktuelle de er den forreste front til at skulle hjælpe virksomhederne igennem, den nærmest umulige opgave som de står overfor, for slutteligt at skabe en løsning til gunst for os alle. God læselyst! Ricki Vejsmose 1

3 HR-News Marts / April 2006 Job-Support Danmark Roskildevej 414 DK-2640 Hedehusene Telefon: (+45) Telefax: (+45) www: HR-News.Job-Support.dk Skribenter Flemming Kjærsdam, Erhvervsbladet Anders Holt Petersen, IT-avisen ComON Henry L. Rasmussen, Coach og HR-Konsulent Mikkel Zimmermann, Danmarks Statistik Carsten Zangenberg, Danmarks Statistik Lene M. Johansen, Danmarks Statistik Jacob Døjholt, Danmarks Statistik Maria Boye, Danmarks Statistik Illustrationer og billedbehandling Bo Toftegaard, Job-Support Danmark Martin B. Wallin, Job-Support Danmark Ricki Vejsmose, Job-Support Danmark 3 Afskedigelsens parter Fotostudier AbleStock Cut and Deal Ltd. LLC, FogStock LLC, VStock photolibrary.com pty. ltd. Tryk Kolind Bogtrykkeri 6 Større jobtilfredshed i callcentre 7 Den opsagte HR-News udgives af Job-Support Danmark, på licens fra Job-Support International Ltd. 29 Harley Street London W1G 9QR United Kingdom Telefon: (+44) Telefax: (+44) WWW: 3. Afskedigelsens parter Ved enhver afskedigelse individuel, flere på en gang eller ved egentlige massefyringer er der en række interessenter, der hver især bliver forskelligt påvirket af situationen 5. Ansatte får løn for at surfe privat Hver tredje ansatte surfer privat i mere end en halv time, mens de får løn for at passe deres job. 5. Virksomheder passive overfor tidsrøveri På trods af et stort omfang, har de færreste virksomheder en politik for medarbejdernes private brug af internettet i arbejdstiden. 6. Større jobtilfredshed i callcentre De medarbejdere i callcentre oplever større jobtilfredshed og forbedrede karrieremuligheder. 7. Den opsagte Der er heldigvis en stigende tilbøjelighed til, at virksomheder bliver bedre og bedre til at anerkende og vedstå sig sit sociale engagement ved opsigelse af medarbejdere. 8. Laveste stigning i arbejdsomkostninger i 5 år Arbejdsomkostningerne i den private sektor i Danmark steg i 3. kvartal 2005 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. 9. Historisk lav ledighed Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med knap fuldtidsledige, fra december til januar. 9. Fortsat stigning i byggeriets beskæftigelse Flere er kommet i beskæftigelse inden for byggeriet. I 4. kvartal 2005 steg antallet af beskæftigede med 1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. 2

4 Afskedigelsens parter Af Henry L. Rasmussen, Coach og HR-konsulent Ved enhver afskedigelse individuel, flere på en gang eller ved egentlige massefyringer er der en række interessenter, der hver især bliver forskelligt påvirket af situationen: Den/de opsagte, deres bagland, lederen der opsiger, de tilbageblivende medarbejdere og organisationen. Der er altid meget fokus på den, det går ud over, og det har klart også højeste prioritet. Jobidentitet er en meget stærk følelse, og at miste denne, at blive afvist som brugbar medarbejder, er virkelig noget, der for de fleste har en dyb påvirkning langt ind i selvværdsfølelsen og selvrespekten. Der er endda oplevet eksempler på medarbejdere, der var villige til at ofre familielivet, for at fastholde jobbet og dermed at kunne fastholde følelsen af selvrespekt, selvværd og identitet. Med grundig forberedelse, målrettet træning og planlægning, kan en nødvendig afskedigelse godt komme til at fungere med en høj grad af værdighed. Selvfølgelig kan det komme på tale i visse situationer at foretage afskedigelsen her-og-nu uden varsel og uden fratrædelsesordning, men så er der også helt specifikke årsager til dette, ofte med en stor del af selvforskyldt opsigelse involveret. Ved i god tid forud for en nødvendig opsigelse at inddrage relevant viden, erfaring og bistand fra uvildig side, kan de fleste utilsigtede uheldigheder og uhensigtsmæssige svipsere fanges i tide, så selve opsigelsen bliver den bedst mulige oplevelse for de involverede parter. Èn ting er der dog enighed om hele vejen rundt, at afskedigelse af en medarbejder aldrig er en rar situation, med mindre der, som tidligere nævnt, er væsentlig, selvforskyldte grunde til afskedigelsen. Paradoksalt nok, bruger mange virksomheder adskillige linier til at bedyre, at medarbejderne er vores vigtigste ressource! Ofte glemmer de dette faktum igen, når der ikke længere er brug for de trofaste og loyale medarbejdere, når de lige pludselig ikke er vigtige længere. Måske fordi virksomheden ikke i tide har sørget for at opkvalificere, udvikle og fastholde vigtigheden hos medarbejderne i forhold til de forandringer, der sker i Verden uden for virksomheden. Tendensen er dog, at flere og flere virksomheder har fået øjnene op for såvel det sociale ansvar, der som virksomhed oppebæres i et moderne velfærdssamfund, som for den markedsværdi der følger med, at kunne sige til omverdenen: Vi var nødsaget til at sige farvel til en række dygtige medarbejdere, og som tak for indsatsen, hjælper vi dem på vej i deres videre karriere. Kompetent sparring og rådgivning gennem hele planlægningsfasen frem til opsigelsen - af såvel organisationen som af de ledere, der skal gennemføre opsigelserne - medfører ofte, at den opsagte generelt oplever en afskedigelse gennemført med respekt og værdighed. Nok ikke lige i selve opsigelsesøjeblikket, hvor gulvtæppet forsvinder under fødderne på vedkommende, men efter en tid, hvor refleksioner, støtte og support har givet plads til de indestængte følelser. En leder, der skal gennemføre en opsigelse, er bestemt også påvirket af situationen, og selv garvede folk, der i en årrække har ansat og afskediget i takt med konjunkturerne i samfundet, kan have det skidt med afskedigelser. Dels kender de som regel medarbejderen og dennes baggrund, og dels ved de også hvilken indflydelse, en opsigelse vil have på medarbejderens private situation. Disse garvede ledere kan også have brug for træning, sparring og support før og efter en opsigelse af en medarbejder. Det, at have en god kollega, en leder eller en anden mentor at kunne læne sig op ad, gør det lidt mere acceptabelt, at skulle leve med fornemmelsen af at være den skyldige, der afskedigede en medarbejder. 3

5 Samtidig kan der også opstå et pres på lederen fra de tilbageblivende medarbejdere. Deres frustrationer kan resultere i holdninger som: Nu skal vi så bare lave endnu mere på samme tid, at Det var tåbeligt at fjerne en eller flere dygtige medarbejdere, og Hvorfor skal vi rende hurtigere, det bliver jo alligevel snart vores tur? - og alle de andre udfald, der tit er resultatet af deres usikkerhed over for situationen og fremtiden. Her har virksomheden virkelig en opgave med at kommunikere, informere og inspirere, for hurtigst muligt at få genoprettet en effektiv produktion og et velfungerende arbejdsklima. Desværre er det erfaringen, at alt for mange virksomheder tænker i det-falder-nok-påplads -banner, i stedet for at tage fat om problemet, vedkende sig det, synliggøre det og bruge det til at få de tilbageværende medarbejdere til igen at tænke positivt fremad. Det kan eventuelt gøres ved et genmotiverings-program af en halv dags varighed, hurtigst muligt efter, at den sidste af de opsagte medarbejdere har forladt virksomheden. Dette har naturligvis ikke relevans ved individuelle eller få afskedigelser på samme tid. Da kan det gøres internt i de respektive afdelinger eller teams. Blot er det vigtigt at få det gjort, at få sat ord på tanker og følelser, gøre det legalt, så det ikke i stedet for bliver til køkken- eller kopimaskinesladder, bagtalelser og utilsigtede frustrations-situationer i dagligdagen, situationer, der kan eskalere og udvikle disharmoni i gruppen. Erfaringen er også i enkelte særlige tilfælde, at den opsagte medarbejders ægtefælle/ samlever får mulighed for i mindre omfang at gøre brug af de supportmuligheder som den opsagte har i tiden lige efter opsigelsen, såfremt der er tilknyttet ekstern bistand. Det kan være svært for nogen, at få talt ud om sine oplevelser af og følelser omkring situationen i dagene efter, når han/hun ikke skal mødes med kollegerne, ikke skal varetage ansvar og opgaver, ikke skal vise værd og identitet. Virksomheden er den interessent, der hurtigst kommer over en opsigelsesrunde, og det er også vigtigt at fokus her er rettet fremad for at sikre grundlaget for de tilbageværende medarbejdere. Men som organisation er man nødt til at lytte til hækbølgen, lære af de ytringer, der fremkommer og bruge dem konstruktivt fremadrettet. Der kan eventuelt gennemføres fratrædelsessamtaler, hvor relevante temaer vendes med den opsagte, for at få øget viden om behov for ændringer og nye tiltag, der kan styrke ikke alene organisationen, men også hele måden at håndtere de dagligdags samarbejdssituationer på. Korrekt fremgangsmåde ved disse samtaler kan også være med til at styrke den opsagtes oplevelse af respekt og værdighed omkring sin person og den viden, der oppebæres. Herved vises yderligere anerkendelse af kompetencer og erfaringer, ligesom selvværdet styrkes. En opsagt medarbejder er pr. definition en ikke-tilfreds medarbejder. Men det er en tydelig tendens, at behandler en virksomhed hele situationen omkring afskedigelser på den rette måde fra planlægning til genplacering, så vil den opsagte være en væsentlig mere positiv ambassadør for virksomheden efterfølgende, og dermed være med til at skabe et stærkt ry og omdømme i det omgivende samfund omkring virksomheden og dennes sociale engagement. Et stærkt brand på både produkter og andre områder, vil samtidig gøre det til en attraktiv virksomhed, der vil være eftertragtet af kvalificerede medarbejdere, kunder og leverandører. Og det er i grunden slet ikke så galt! Skribentprofil: Henry L. Rasmussen, Coach og HR-Konsulent Jeg hedder Henry L. Rasmussen, og har siden 1997 som selvstændig coach løst opgaver indenfor personlig kompetence- og karriereudvikling, har været involveret i leder- og organisationsudvikling og har undervist på forskellige lederuddannelser. Som certificeret MBTI- og PPAbruger tager jeg afsæt i individets type og kompetencer i min coaching for at sikre optimal udvikling i og resultat af opgaven. Min erhvervserfaring strækker sig tilbage til 1976, og har indeholdt stigende ansvar på forskellige niveauer fra offentlig og privat ansættelse. Min overbevisning: Ved at træne medarbejderen i at tænke og leve det hele arbejdsliv styrkes både den enkeltes og den samlede organisations succes og resultatevne. Mine værdier: Respekt Empati Loyalitet 4

6 Ansatte får løn for at surfe privat Af Anders Holt Petersen, IT-avisen ComON Hver tredje ansatte surfer privat i mere end en halv time, mens de får løn for at passe deres job. Næsten hver femte bruger mere end én time. Det skrev IT-Avisen ComON, der udkom torsdag den 2. marts En tredjedel af de danske medarbejdere bruger hver dag mere end en halv time af arbejdsgiverens tid på at surfe privat på internettet. Det viser en undersøgelse IT-avisen ComON har lavet blandt knap 2200 adspurgte. 14,1 procent bruger mellem mellem en halv og en hel time, mens det for 18,3 procent er På trods af et stort omfang, har de færreste virksomheder en politik for medarbejdernes private brug af internettet i arbejdstiden. Det skrev IT-Avisen ComON, der udkom torsdag den 2. marts Når chefen kigger ud over de ansattes kontor, ligner computerskærmene måske kasseapparater, der står og tjener penge ind til virksomheden. Eller også er han lykkeligt uvidende om, hvor meget de ansatte sidder og ordner af private ting på internettet. Til trods for at arbejdsgiverne måske ufrivilligt betaler deres ansatte for at surfe rundt på hjemmesider, der ikke har noget som helst med arbejdsopgaven at gøre, er det de færreste virksomheder, der har en politik på området.»det er noget, som man selv ordner ude på arbejdspladserne. Det står i alt fald ikke øverst på listen, når vi kommer ud i virksomhederne,«siger miljøkonsulent Svend Erik Hermansen fra HK:»Men det er vigtigt, at man ved hvor man har hinanden. Det skal være en konkret vurdering, hvad der er relevant for arbejdspladsen. mere end én time af arbejdstiden, der går til private formål på nettet.»det er ikke det, som arbejdstiden skal bruges til,«siger Lise Bardenfleth, juridisk konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, at det bedste arbejdsgiveren kan gøre, er at opstille regler for medarbejderne. Alligevel er det de færreste virksomheder der har en politik på området. Set i forhold til en lignende undersøgelse foretaget af ComON for halvandet år siden Virksomheder passive overfor tidsrøveri på internettet Af Anders Holt Petersen, IT-avisen ComON Der kan jo ligge noget uddannelsesmæssigt i, at man lærer at bevæge sig rundt på nettet,«siger han. ComON undersøgte i juni 2004 de private internetvaner i arbejdstiden. Dengang var det 28,1 procent, der i over en halv time havde travlt med ikke at passe sit job. Alene 14,5 procent svarede at de surfede i mere end 60 minutter. I en nyligt gennemført undersøgelse er det tal nu 18,3 procent. Med andre ord var det dengang næsten hver syvende, der surfede i over en time. Nu er det tæt på hver femte. Kun én ud af ti svarerede dengang, som nu, at de slet ikke surfer privat i arbejdstiden. Hos IT-Brancheforeningen findes der ingen opgørelser over, hvor meget det koster de enkelte firmaer i spildte kroner og minutter.»det er ikke noget, vi hører fra vores medlemmer, at de kæmper med i dagligdagen, eller at det bremser deres produktivitet. Men det er noget, som virksomhederne skal være opmærksomme på. Man skal tydeliggøre overfor medarbejderne, hvad der er acceptabelt,«siger kommunikationsdirektør i IT-Brancheforeningen Henrik Egede. bliver der i dag brugt flere minutter på nettet i arbejdstiden. I dag bruger 58,4 procent af de ansatte mere end et kvarter om dagen på privat surferi. I juni 2004 var tallet 52,1 procent. Der findes ikke nogen beregninger på, hvad det koster arbejdsgiveren. Men et kig på tallene giver en idé om, hvor meget tid virksomheden ufrivilligt forærer sine ansatte.»men det er da synd for både de ansatte og arbejdsgiveren, hvis de ansatte ikke har noget bedre at lave i deres arbejdstid,«tilføjer han. Flere af de virksomheder, som ComON har talt med, giver udtryk for en generel accept af, at det er i orden at surfe i arbejdstiden, så længe det foregår i et begrænset omfang indenfor rammerne af det acceptable. Fra Dansk Arbejdsgiverforening siger juridisk konsulent Lise Bardenfleth.»Det er jo ikke det, som arbejdstiden skal bruges til. Men det er ok, hvis du for eksempel søger på Krak, fordi du skal noget om aftenen, «mener hun. Omkring resultaterne af ComON s undersøgelse giver hun virksomhederne et råd om selv at sætte grænsen for deres medarbejdere.»det bedste er, hvis virksomheden opstiller en it-politik på området. I yderste konsekvens kan man så blive fyret hvis man bryder den. Men vi har ikke set eksempler på det eller hørt om det. Så i øjeblikket er det nok ikke det store problem. Det afgørende er, hvad der er aftalt med arbejdsgiveren.«5

7 Større jobtilfredshed i callcentre Af Flemming Kjærsdam, Erhvervsbladet Trivsel. Callcentre har ikke længere lavstatusjob. De medarbejdere i call-centre oplever større jobtilfredshed og forbedrede karrieremuligheder. Det viser en ny EU-rapport, hvor man i Danmark har fulgt ledere og medarbejdere i de internecallcentre hos TDC, Danske Bank og Nykredit. Da callcentre kom til Danmark i midten af 1990 erne, var det et job forbundet med lavstatus og stærk ledelseskontrol af arbejdsprocesserne. Det var servicesamfundets underklasse, der bestred disse job. Dette billede er nu delvist vendt inden for de seneste måneder, viser en ny rapport fra Produktion og Ledelse hos DTU. Arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel er i bedring i danske callcentre. Man skønner, at der er omkring ansatte i callcentre. Der er flere medarbejdere i undersøgelsen, som tilkendegiver, at de er mere engagerede og motiverede, og det er med til at levere en bedre service. I 2003 tilkendegav 84 procent af medarbejderne, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Dette er i 2005 steget til 91 procent. - I dag regnes callcentrene som en del af organisationen og som værende med til at skabe merværdi til resten af virksomheden. Det skyldes, at callcentermedarbejdere ikke længere kun tager sig af rutinespørgsmål. Men det er blevet langt mere komplekst og en måde for virksomheden at organisere sit arbejde på, så kunderne dirigeres hen til den rigtige medarbejder med den rette viden, siger underdirektør Arne Sørensen, Nykredit. EU-projektet startede i Danske forskere har fulgt 700 ledere og medarbejdere i callcentre i TDC, 118-Oplysningen, hos Danske Bank og Nykredit. To gange i løbet af projektet, i 2003 og 2005, er medarbejdertilfredsheden blevet målt efter, at ledelsen har gennemført nye initiativer. Effekt af tiltag Dermed kan ledelsen finde ud af, om deres nye tiltag har haft en positiv effekt, og om medarbejderne er blevet mere tilfredse. De tre virksomheder har organiseret arbejdet i deres callcentre forskelligt. Men fællesnævneren er, at der i højere grad er skabt en selvstændig arbejdsfunktion, hvor der er mulighed for at udvikle sig kompetencemæssigt, og dermed er der også muligheder for karriereudvikling. Højt tempo - Vi siger ikke, at alt er forandret i forhold til tidligere. Arbejdet er fortsat styret og kontrolleret og foregår i et højt tempo, hvor der er få muligheder for indflydelse i jobbet. Men det er ikke længere kun dette negative billede, der dækker udviklingen, siger lektor Niels Møller, DTU. På oplysningen 118, som er en del af TDCkoncernen, siger kundeservicechef Lisbeth Willumsen, at man har forøget medarbejdernes kompetencer samtidig med, at man har forøget antallet af kunder i kategorien meget tilfredse fra 53 procent i begyndelsen af 2005 til 67 procent i slutningen af Det betyder, at kompetenceudviklingen er med til at øge tilfredsheden hos medarbejderne og kunderne. - De effekter, vi har haft med kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder, har vi først rigtig set de sidste 12 måneder i projektet. Det er vigtigt, at man gør sig klart som virksomhed, at det tager tid at ændre adfærd hos medarbejdere, siger Lisbeth Willumsen. EU-kommissionens Socialfond og de tre virksomheder har tilsammen brugt 30 mio. kr. på projektet. Det er institut for Produktion og Ledelse hos DTU, som har udgivet rapporten. CALLCENTER UNDERSØGELSE År 2003: 84% tilfredse medarbejdere År 2005: 91% medarbejdere + 8,33 % 6

8 Den opsagte Af Henry L. Rasmussen, Coach og HR-konsulent Der er heldigvis en stigende tilbøjelighed til, at virksomheder bliver bedre og bedre til at anerkende og vedstå sig sit sociale engagement ved opsigelse af medarbejdere. Gennem de senere år er der kommet meget mere fokus på, hvor stor betydning det kan have for alle involverede parter, at håndtere opsigelser korrekt. Ikke mindst for den, det går direkte ud over, nemlig den opsagte. Reaktioner Alle, der har prøvet det, ved hvilken ubehagelig oplevelse det er at blive forkastet som medarbejder, at føle sig afvist og bortdømt. Hvad enten opsigelsen har været ventet, eller den kommer uforberedt, så er følelserne og reaktionerne langt hen ad vejen de samme: Mindreværd, frustration, vrede, skuffelse, bitterhed, udelukkelse og lignende. Selv i de tilfælde, hvor en medarbejder egentlig har ønsket at forlade virksomheden, men bare ikke har kunnet tage sig sammen til at finde anden beskæftigelse, vil der efter en kortvarig oplevelse af glæde dukke andre mindre positive følelser og reaktioner op. Og ved opsigelse af flere medarbejdere samtidig, vil der ofte hos den enkelte opleves de samme forhold, hvor legaliteten i at være opsagt udadtil - måske synes at modsvare nogle af de negative reaktioner. Under alle omstændigheder, gennemgår den opsagte et antal faser i øjeblikket og i timerne, dagene og ugerne efter. Afhængigt af den enkeltes personlighed, kan reaktionerne i disse faser komme til udtryk på en række forskellige måder. En opsigelse opleves af mange som tab af identitet. Dette kan bevirke, at det er svært at tale om, såvel blandt kolleger som på hjemmefronten. At opleve at svigte sin forsørgerpligt overfor sit bagland, ikke at kunne sige højt at man er noget, kan være årsagen til manglende mod til at få det sagt. Når man som coach starter en proces op, er det således væsentligt som noget af det første, at få afklaret hvor den opsagte befinder sig mentalt i forhold til sit omgivende miljø. Andre reaktioner kan være, at den opsagte bare skal videre hurtigst muligt. Nogle er også klar til det, men for en del handler det mere om flugt fra virkeligheden end en egentlig afklaring på situationen. Den hyppigste reaktion er nok vrede og skuffelse, der som forsvarsmekanismer dækker over ked af det - en stærk følelse, det for mange kan være svært at håndtere. Processen Som genplaceringscoach er det af stor betydning, at være bekendt med de mange adfærds- og reaktionsmønstre, den opsagte kan sidde inde med. Ved at læse den enkeltes øjeblikkelige situation, kan coachen indgå i den, og med stor selvindsigt være i stand til at yde den optimale støttende adfærd, samtidig med fastholdelse af sin professionelle afstand. I starten af processen er coachens rolle som regel af støttende karakter. Efter en tid bliver opgaven af mere afklarende art, for så at gå i retning af udfordrende sparring og til sidst ende med at være primær direkte praktisk rådgivning og sparring. Den væsentligste opgave for coachen i processen er, hele tiden at kunne fornemme situationen og sætte gang i de tiltag, som kandidaten er parat til, såvel bevidst som ubevidst. I den indledende fase handler det meget om at give plads og rum til, at kandidaten kan reflektere over og bearbejde sine oplevelser omkring opsigelsen. Der kan forekomme mentale rejser tilbage til tidligere oplevelser og frustrationer over at være havnet i samme situation igen. Det er vigtigt at lade disse refleksioner komme til overfladen, så kandidaten kan forholde sig til dem. På den måde bearbejdes de, og nogle mentale barrierer bliver reduceret. Næste fase er, med afsæt i de positive oplevelser fra fortiden, at afdækkede såvel faglige som personlige styrker, at få tegnet et skarpt billede af de virkelige kompetencer, for derefter at få sat ord på både personlige værdier og på karriereværdier ud fra en holistisk anskuelse. Herefter består processen i at finde en række alternativer til målsætninger for fremtiden, hvorefter hvert enkelt alternativ gennemgås detaljeret, for at finde 2 til 3 konkrete fremtidsscenarier. Disse gøres til genstand for målrettede, praktisk orienterede og afklarende aktiviteter. Håndterer coachen sine skiftende roller i transitionen korrekt, vil kandidaten hele tiden føle, at der ydes den hjælp og sparring, der er behov for. Derved øges motivationen og gejsten mod den nye, spændende fremtid og det vil ofte medføre, at processen glider meget hurtigere og med klart større succes for alle. 7

9 For at et menneske er parat til at flytte sig både fysisk og mentalt, skal det kunne se og forstå meningen med denne forandring. Ved at hjælpe kandidaten med at afdække sine sande kompetencer, personlige og faglige styrker og værdier, vil der efterhånden dukke ny mening frem på den indre skærm. Det vil medføre en styrket tro på fremtiden, samt motivation og entusiasme. Kandidatens nye energi vil ofte medføre åbenhed over for alternative indgangsvinkler til egen situation, ligesom den vil være med til at fastholde det positive drive og nedtone ærgrelserne over de forventelige afslag på potentielle muligheder. Resultatet Alt i alt vil en kandidat med god professionel sparring ikke alene have større mulighed for at komme videre på kortere tid; der vil også være større sandsynlighed for, at det er det, eller de, rigtige mål, den personlige GPS er indstillet på. En kandidat, der har gennemgået processen sammen med en engageret og professionel coach vil have gennemgået en proces med personlig udvikling og øget selvindsigt. Der vil desuden være skabt klarhed over de mål, der gælder i et bredt spekter af sammenhænge i kandidatens liv. Endvidere vil der være udfærdiget en proaktiv handlingsplan, så kandidaten i store træk kender sin vej mod målene, trin for trin, og med en overordnet tidsramme. Herved har kandidaten etableret et indre billede af den succes, der vil opleves i værdien af at have nået målene. Dette har en selvforstærkende effekt i form af øget vilje, engagement og entusiasme. Det er som regel ikke de tanker, en kandidat har i tiden umiddelbart efter en opsigelse. Derfor er det vigtigt som genplaceringscoach at udvise respekt og forståelse for kandidatens situation, gå professionelt ind i den og hjælpe kandidaten til at genfinde sin rette selv-motivation. Først derefter kan det komme på tale, at arbejde langsigtet med mål, planlægning og karriere. Et citat af ukendt herkomst lyder: Intet menneske har opnået noget væsentligt uden entusiasme Entusiasme og Handling er særdeles gode værktøjer, når man gerne vil videre. Krydres disse med ansvar for eget liv er succesen garanteret inden for rækkevidde. Laveste stigning i arbejdsomkostninger i 5 år Af Maria Boye, Danmarks Statistik Arbejdsomkostningerne i den private sektor i Danmark steg i 3. kvartal 2005 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dermed havde Danmark den laveste stigning inden for de seneste 5 år. Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i Danmark, EU og USA Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU-lande og USA Arbejdsomkostningerne i EU s private sektor steg med 2,7 pct. i 3. kvartal i forhold til samme kvartal året før. For første gang indgår tal for Irland i gennemsnittet for EU. Irland har ikke haft mulighed for at levere tal tidligere. I USA fortsætter den lave stigning i arbejdsomkostningerne som blev målt i 2. kvartal Stigningen var på 3,0 pct. i 3. kvartal. En tilsvarende lav stigning blev sidst set i 1. kvt I EU steg arbejdsomkostningerne mest i de baltiske lande. Letland havde en stigning på 15,7 pct., Litauen 10,7 pct. og Estland havde en stigning på 8,8 pct. Tyskland havde med 1,1 pct. den laveste stigning. Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsomkostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter også de uregelmæssige betalinger såsom akkord- og bonusbetalinger, efterreguleringer mv., som vil kunne bevirke udsving i udviklingen. Udviklingen for EU mellem 4. kvartal 2003 og 2. kvartal 2004 kan bl.a. forklares ved store udsving i de uregelmæssige betalinger. 8

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

OUTPLACEMENT. Processen. Ansvarlig afskedigelse

OUTPLACEMENT. Processen. Ansvarlig afskedigelse OUTPLACEMENT Processen Ansvarlig afskedigelse O u tplacement A n sv a r lig afskedigelse Fundamentet for vores outplacements-proces er mange års erfaring i HR-regi og genplacering af kandidater på alle

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Midt i orkanensøje Hvilke muligheder har jeg?

Midt i orkanensøje Hvilke muligheder har jeg? Midt i orkanensøje Hvilke muligheder har jeg? Temaaften hos JA Tirsdag d. 3. november 2015 Lise Krogh Løvschal lise@kmpplus.com Velkomst & forventningsafstemning v/ Flemming Bo Petersen Reaktioner på

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv

PRODUKTBLAD / Outplacement. Personlig udvikling. Baggrund. I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv PRODUKTBLAD / Outplacement Baggrund I dag er starten på et nyt kapitel i dit arbejdsliv Personlig udvikling Der er kun 1 person, der kan være ansvarlig for dit liv, ja, rigtigt gættet, det er DIG SELV.

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Svagt Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 UIndhold:U HUgens temauhu Svagt fald i ledigheden i februar 213 HUgens analyseu Ugens tendens I Ugens tendens II HUTal om konjunktur og arbejdsmarkeduh Ingen

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer

Uddannelse der udvikler. - HR-kompetencer Uddannelse der udvikler - HR-kompetencer Kære læser I denne folder kan du læse om AK-Samvirkes HR-uddannelsestilbud til alle ansatte i a-kasserne. Hvorfor vælge AK-Samvirke til uddannelse på HR-området?

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

KOMPETENCER I CENTRUM

KOMPETENCER I CENTRUM KOMPETENCER I CENTRUM VIRKSOMHEDS- OG KOMPETENCECENTERET Forside HAR I BRUG FOR NYE MEDARBEJDERE? SKAL I UDVIKLE JERES MEDARBEJDERE? VIL I HJÆLPE EN OPSAGT MEDARBEJDER GODT VIDERE? HK Hovedstaden tilbyder

Læs mere

KOMPETENCER I CENTRUM

KOMPETENCER I CENTRUM KOMPETENCER I CENTRUM VIRKSOMHEDS- OG KOMPETENCECENTERET Forside / HAR I BRUG FOR NYE MEDARBEJDERE? / SKAL I UDVIKLE JERES MEDARBEJDERE? / VIL I HJÆLPE EN OPSAGT MEDARBEJDER GODT VIDERE? HK Hovedstaden

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2004

NYHEDSBREV MARTS 2004 NYHEDSBREV MARTS 2004 Kære læser! Foråret ligger lige om hjørnet og det gør forhåbentligt også det meget omtalte opsving. At vi stadig ikke rigtigt kan mærke opsvinget vidner både fortsatte nedskæringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Udarbejdet af Center for personale og HR-udvikling april 2010. For ledere i Næstved Kommune

Udarbejdet af Center for personale og HR-udvikling april 2010. For ledere i Næstved Kommune For ledere i Næstved Kommune 1 Indledning I forbindelse med besparelser foreligger et forløb, der kan være vanskeligt som leder at have overblik over samt håndtere. Derfor har Center for personale og HR-udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø

Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg. Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Nye veje for Arbejdsmiljøarbejdet i Bygge og Anlæg Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Rådgivning og forskning i arbejdsmiljø Med baggrund i to spørgsmål Hvordan reagerer B & A virksomheder på AMO reformen?

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET

Deltagere: LSU, AU Kommunikation. Fra HR deltager: HR-partner Helle K. Dahl, referent. Dagsorden AARHUS UNIVERSITET Møde den: 13. januar 2014 kl. 12.00-13.00 Sted: Mødelokale 1443-413 (videolink) Ekstraordinært LSU-møde i AU Kommunikation (2014-1) Dagsorden Deltagere: LSU, AU Kommunikation Fra HR deltager: HR-partner

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere