Foreninger for unge kræver bedre vilkår

Transkript

1 DUF Fokus marts 2010 Foreninger for unge kræver bedre vilkår Færre penge til spejdere, teater og politiske debatmøder. Hver femte forening for børn og unge er blevet ramt af kommunale nedskæringer de seneste fem år. Samtidig varierer foreningernes vilkår i ekstrem grad fra kommune til kommune. Det viser en undersøgelse, som DUF står bag. TEMA Foreningsvilkår i kommunerne Af Arne Simonsen DUF har undersøgt foreningers forhold i samtlige kommuner. Kortlægningen af børne- og ungdomsforeningernes vilkår er unik det er den mest omfattende undersøgelse i ti år. Undersøgelsen er yderst aktuel, fordi folkeoplysningsloven og dermed støtten til foreningslivet skal revideres. Nye vilkår og støtteordninger er i støbeskeen, og i den forbindelse har DUF 10 bud på, hvordan foreningerne får det bedre. Foreningsliv i forandring Magasinet DUF Fokus sætter foreningernes forhold og fremtid under lup. Kommunerne lukker deres folkeoplysningsudvalg på stribe, og dermed risikerer foreningerne at miste indflydelse. Fremover skal foreningerne løse flere samfundsopgaver, fx omkring integration, sundhed og miljø. DUF Fokus ser nærmere på samarbejdets muligheder og dilemmaer. Samtidig har foreningerne sat udvikling og nye aktiviteter på dagsordenen. Køgespejderne er et godt eksempel. De har solgt spejderhytten og afskaffet aftenmøderne. Nu laver de weekendaktiviteter i naturen for hele familien. Nytænkning har gjort Køgespejderne til en succes, andre foreninger kopierer. DUF har også sat gang i flere nye tiltag, blandt andet store udviklingsprojekter i Odense og Vordingborg. Projekterne fungerer som fyrtårne, der viser vejen og forbedrer foreningernes vilkår på landsplan.

2 DUF er service- og interesseorganisation for 70 landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med unge. Vi arbejder for at forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på dagsordenen både nationalt og internationalt. DUF FOKUS Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson, Redaktion: Arne Simonsen, og Charlotte Geckler, Fotos: Mikal Schlosser, Jakob Helbig, KFUM-spejderne, Arne Simonsen, Red Barnet Ungdom, Henrik Bang Bjørgo, Brian Jagd Mauritzen, Andreas Ryssov, Dansk Skoleskak, Peter Erkmann og Odense Kommune. Layout: Anne-Mette Thomsen, grafiliokus.dk Indhold Fiat eller Ferrari i foreningslivet 3 Når fritid gøres op i penge 5 Stram økonomi på Samsø 6 Ishøj satser på fritiden 6 DUFs 10 bud på bedre foreningsvilkår 7 Nye foreningsvilkår er på tegnebrættet 8 Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk Hvad synes du om DUF Fokus? Magasinet DUF Fokus, der udkommer 4-6 gange årligt, formidler viden og holdninger om unge, demokrati og foreningsliv herunder DUFs indsatsområder og mærkesager. Har du ris, ros eller kommentarer til magasinet DUF Fokus, så mail til as@duf.dk eller ring til redaktionen på Se magasinet på nettet: Kommunalt parløb kan redde foreninger 10 Nytænkende spejdere skaber succes 12 Slut med kommunalt bøvl 15 Kommunerne skal på banen 16 Folkeoplysningsudvalg lukker på stribe 17 Fyrtårne viser vej i foreningshavet 18 Syv skarpe 20 Konference Foreninger og kommuner i parløb Sæt kryds i kalenderen. Den 26. august afholder DUF en konference om, hvordan kommuner og foreninger kan styrke og udvide deres samarbejde. Blandt oplægsholderne er formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard. Målgruppe: Konferencen er for politikere og embedsmænd, der har en særlig interesse i foreningslivet. Tid og sted: Torsdag den 26. august fra kl i Odense. Mere info på

3 eller Fiat Ferrari i foreningslivet Børne- og ungdomsforeningernes vilkår varierer voldsomt fra kommune til kommune. Forskelsbehandlingen gælder blandt andet tilskud til lokaler, aktiviteter og lederuddannelse. Af Arne Simonsen Mens nogle spejdere nyder godt af arkitekttegnede luksushytter, klatrevægge og tilskud til spændende arrangementer, må andre nøjes med nedslidte lokaler, utætte telte og udflugter til den nærmeste skov. Lokalforeningernes vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og kommunernes tilskud varierer i meget høj grad. Det viser en omfattende undersøgelse, som DUF har fået foretaget. Næsten foreninger og alle landets kommuner har deltaget i undersøgelsen. Foreningernes vilkår er enormt forskellige. Og det er mit helt klare indtryk, at forskellene er blevet væsentligt større de seneste ti år, siger ekspert i foreningsvilkår, Hans Stavnsager fra konsulentfirmaet HAST Kommunikation, der står bag undersøgelsen fra efteråret Selvstyre skaber forskelle Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes støtte til foreningslivet. Foreningerne får flere hundrede millioner kroner om året i tilskud til blandt andet lokaler, arrangementer, kurser og nye initiativer. Når man lægger alle de kommunale tilskud sammen, så modtager børne- og ungdomsforeningerne i gennemsnit 920 kroner pr. medlem om året. Men tallet dækker over store forskelle: Nogle foreninger får under 100 kroner om året, mens andre V 3

4 Foreningernes vilkår er enormt forskellige. Og det er mit helt klare indtryk, at forskellene er blevet væsentligt større de seneste ti år. Hans Stavnsager, ekspert i foreningsvilkår V modtager op mod kroner pr. medlem. Selvom foreningslivet mange steder har gode vilkår, dokumenterer undersøgelsen en række problemer, fastslår DUFs næstformand, Rune Siglev. En del kommuner forsømmer foreningslivet. De seneste år har kommunerne skåret i foreningsstøtten år efter år. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi vinke farvel til det brede og levende foreningsliv, vi har i dag, siger Rune Siglev, der repræsenterer de ikke-idrætslige børne- og ungdomsforeninger i forbindelse med revisionen af folkeoplysningsloven. Store forskelle på tilskud DUFs kortlægning af kommunernes tilskudsregler viser, at der nærmest ikke findes to kommuner med ens tilskudsregler. Og når man gennemgår hver enkelt tilskudstype, så er forskelsbehandlingen åbenlys. Det gælder for eksempel det faste aktivitetstilskud, som foreningerne modtager for hvert medlem. Nogle foreninger får 600 kroner pr. medlem, mens andre foreninger kun får 40 kroner om året. Dermed giver nogle kommuner 15 gange mindre i aktivitetstilskud end de kommuner, der prioriterer foreningslivet højest. Det er glædeligt, at nogle kommuner støtter foreningernes aktiviteter rundhåndet. Omvendt er der brug for minimumsstandarder, så spareivrige kommuner ikke kan udsulte foreningerne, siger Rune Siglev. Hvis unge vil starte en ny forening eller et nyt initiativ, så er det heller ikke lige meget, hvilken kommune de bor i. Siden 2003 har mere end hver tredje kommune afskaffet deres start- og udviklingspuljer, der tidligere var lovpligtige. Derfor er det blevet væsentligt vanskeligere at starte nye foreninger i store dele af landet, påpeger konsulent Hans Stavnsager, der deltog i det forberedende arbejde, da folkeoplysningsloven blev revideret for ti år siden. Forskelsbehandlingen er også tydelig, når det gælder lokaletilskud. Seks kommuner dækker 100 procent af foreningernes lokaleudgifter. Modsat dækker 27 kommuner kun 65 procent, der er lovens minimum. Folkeoplysningsloven giver kommunerne forholdsvis frie rammer til at fastsætte foreningsstøtten og nogle kommuner bruger friheden til at spare, viser nye tal fra Kommunernes Landsforening. Siden 2002 har kommunerne skåret i foreningsstøtten, mens deres byggeudgifter til idrætscentre, vandlande og skøjtebaner er steget markant. Det kommunale selvstyre betyder dermed, at nogle kommuner nedprioriterer foreningslivet. Omvendt satser nogle kommuner stort på foreningerne, mener Malene Carmel, der er talsmand for Kommunernes Landsforening, når det gælder folkeoplysning. Kommunerne ønsker således endnu friere rammer til selv at fastsætte foreningsstøtten: Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler. Vi synes derfor, der er gode argumenter Foreninger mærker sparekniven Kommunerne bruger færre og færre penge på det frivillige foreningsarbejde. Det viser en ny opgørelse over kommunernes udgifter til kultur, idræt og fritid. I 2002 brugte kommunerne 488 millioner kroner på det frivillige foreningssliv, mens støtten faldt til 443 millioner i 2008 en nedskæring på over ni procent, viser tal fra Kommunernes Landsforening. I samme periode faldt kommunernes lokaletilskud med knap fem procent fra 855 til 815 millioner kroner. Og nedskæringerne fortsatte i 2009 ifølge budgettallene. Mens det frivillige foreningsliv, der samfundsengagerer hundredtusindvis af børn og unge, rammes af besparelser, så er kommunernes udgifter til byggeri af nye vandlande samt idræts- og fitnesscentre steget markant: I 2002 brugte kommunerne således 864 millioner på nye idrætscentre, vandlande, skøjtebaner og andre faciliteter. Og i 2008 var byggeudgifterne vokset til 1,2 milliarder kroner en stigning på 42 procent. Kilde: Kommunernes Landsforening,

5 En del kommuner forsømmer foreningslivet. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi vinke farvel til det brede og levende foreningsliv. Rune Siglev, DUFs næstformand Når fritid gøres op i penge Foreningernes økonomiske vilkår Knap lokalforeninger og 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen af foreningslivets vilkår. Undersøgelsen, der er fra efteråret 2009, bygger i høj grad på kommunernes egne indberetninger. 85 procent af de ikke-idrætslige børne- og ungdomsforeninger rundt om i landet modtager et eller flere tilskud via folkeoplysningsloven. 21 procent af foreningerne har fået beskåret deres tilskud de seneste fem år. Kun 11 procent får mere støtte, mens resten har opretholdt deres tilskud. 62 procent af foreningerne modtager medlemstilskud. 45 procent får uddannelses- og kursustilskud, 39 procent får lokaletilskud, 35 procent får aktivitetstilskud, og 7 procent modtager projekt- og udviklingstilskud. 78 kommuner giver tilskud til lederuddannelse, eliteidrætsprojekter og kulturelle aktiviteter. 63 kommuner har en start- og udviklingspulje. Læs mere: duf.dk/rapport for en mere decentraliseret lovgivning, siger Malene Carmel (K). Topscorer og bundskraber Foreningernes forskellige vilkår ses også, når man sammenligner kommunernes samlede udgifter til fritidsområdet. Generelt bruger kommunerne i hovedstadsregionen langt flere penge på fritid end kommunerne i resten af landet. Topscoreren Ishøj Kommune spenderer årligt kroner på fritid og idræt pr. borger. Det er 11 gange mere end Samsø, der bruger 285 kroner om året. Det er meget trangt økonomisk. Vi bruger utroligt meget tid på at skaffe penge. Og Samsø er et lavindkomstområde, så vi kan ikke bare opkræve flere penge af forældrene, siger Niels Birkmand, der er FDF-leder på Samsø. Selvom tallene for kommunernes forbrug på fritidsområdet ikke blot dækker udgifterne til foreningslivet, så giver de et tydeligt fingerpeg om foreningernes forskellige vilkår, påpeger Hans Stavnsager: Det er meget få andre serviceområder om nogen hvor man kan opleve, at en kommune ét sted i landet bruger mere end ti gange så mange penge pr. indbygger, end en kommune et andet sted i landet. Kommunerne prioriterer fritids- og idrætsområdet vidt forskelligt. I gennemsnit bruger kommunerne kroner pr. borger på fritid og idræt. Topscoreren Ishøj Kommune bruger årligt kroner pr. borger. Det er 11 gange mere end Samsø, der kun bruger 285 kroner. Det skal understreges, at opgørelsen kun giver et fingerpeg om, hvordan kommunerne prioriterer på foreningsområdet. Dermed er det ikke nødvendigvis alle kommuner på top10-listen, der ligger helt i top, når det gælder tilskud til det frivillige foreningsliv. Topplaceringerne kan blandt andet også skyldes, at kommunerne bruger mange penge på ungdomsklubber, væresteder samt idræts- og fitnesscentre. Top10: Største budget til fritid og idræt *) 1. Ishøj Herning Lyngby-Taarbæk Glostrup Albertslund Rødovre Herlev Gentofte Gladsaxe Rudersdal Bund 10: Mindste budget til fritid og idræt *) 1. Samsø Lejre Odder Langeland Faxe Sorø Mariagerfjord Lemvig Morsø Vejen 859 Kilde: De kommunale nøgletal, 2009, Indenrigs- og Socialministeriet. *) Kroner pr. år pr. borger *) Kroner pr. år pr. borger 5

6 af arne simonsen Stram økonomi på Samsø Samsø, der har indbyggere, er den kommune, der bruger færrest penge på fritidsområdet. Og det kan i høj grad mærkes, fastslår Niels Birkmand, FDF-leder på Samsø. i bruger utroligt meget tid på at skaffe penge. Vi sæl- Vger lodsedler, uddeler telefonbøger, laver loppemarkeder og julearrangementer. Kommunens tilskud er meget lave, siger Niels Birkmand. Ifølge FDF-lederen har unge på Samsø meget få fritidsmuligheder ud over idrætten: Der er nærmest kun FDF, Det Danske Spejderkorps og folkedanserne. Hvis man søger fællesskaber uden for idrætslivet, så er der et hul. Derfor startede vi FDF for syv år siden. Men det kan blive så økonomisk surt, at nogle foreningsledere kaster håndklædet i ringen. velfungerende foreningsliv især inden for idrætten: Det er billigt at dyrke idræt. Og det er vigtigere med gode foreningsledere end dyre faciliteter. Det er afgørende med ildsjæle, der brænder for sagen. Selvom støtten til foreningerne i høj grad varierer rundt om i landet, mener Samsøs borgmester, at kommunerne skal have endnu friere rammer til at fastsætte foreningsstøtten. Vi kender de lokale forhold, og med øget selvstyre kan vi bedre prioritere ud fra behov og efterspørgsel, siger borgmesteren. 6 Ildsjæle driver værket Samsøs konservative borgmester Jørn Nissen mener, at kommunen har et Ishøj satser på fritiden Ishøj, der har indbyggere, er den kommune, der bruger flest penge på fritid og idræt pr. person. Og det er en meget bevidst prioritering, siger borgmester Ole Bjørstorp. Før 1970 var Ishøj en landbokommune med borgere, men i 70 erne flyttede især tyrkere og pakistanere til byen, og nybyggeriet tog fart. Ishøj er den kommune, der har den største andel af borgere med anden baggrund end dansk. Med så mange tilflyttere er der behov for initiativer, der skaber sammenhængskraft og et lokalt tilhørsforhold en Ishøj-identitet. Et af midlerne har været at prioritere fritidslivet højt. Fritidslivet er også en god investering, når det gælder utilpassede unge. En ung på anbringelse koster en million kroner om året, og det kan man få meget fritidsliv for, siger den socialdemokratiske borgmester. Det kan blive så økonomisk surt, at nogle foreningsledere kaster håndklædet i ringen. Niels Birkmand, FDF-leder, Samsø Unge med på råd Ishøj gør også en særlig indsats for at inddrage unge i nærdemokratiet. I 2006 blev der oprettet et ungeråd og ansat en ungekoordinator. Skolerne bruger undervisningstid på ungerådet, og der planlægges en ungekongres, hvor unge fra foreninger, elevråd og klubber går i dialog med politikerne, siger 18-årige Cecilie Olsen, formand for Ishøj Ungeråd: Når der er sager, der omhandler unge, så bliver vi hørt. Foreningerne har gode vilkår og gode fysiske faciliteter. Man gør også meget for at integrere indvandrere, utilpassede unge, så de har klubber og miljøer, hvor de kan være om aftenen.

7 DUFs 10 bud på bedre foreningsvilkår DUF arbejder for at forbedre vilkårene for de samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger. I forbindelse med den varslede revision af folkeoplysningsloven kæmper DUF blandt andet for følgende 10 mål: af arne simonsen 1Foreningerne skal sikres gode økonomiske vilkår. Derfor skal de seneste års kommunale nedskæringer i foreningsstøtten standses. 2Det er i særlig grad en samfundsopgave at støtte fritidstilbud for børn og unge, mens voksne i højere grad kan betale selv. Loven skal sikre støtte til børn og unge under 25 år. 3De seneste år har næsten hver tredje kommune sænket deres lokaletilskud til foreningerne, så de kun dækker 65 procent, der er lovens minimum. Derfor skal minimumssatsen hæves eller som minimum opretholdes på det nuværende niveau. 4Foreningernes vilkår varierer i høj grad fra kommune til kommune. Der skal indføres minimumssatser for aktivitetstilskud, så foreningslivet ikke udsultes. 5Loven skal sikre, at foreningerne kan komme i forpligtende dialog med politikerne. Nedlagte folkeoplysningsudvalg skal erstattes af formaliserede dialogfora, hvor hele foreningslivet er repræsenteret. 6Nye foreninger og initiativer i foreningslivet skal hjælpes på vej. Derfor skal alle kommuner have opstarts- og udviklingspuljer. 7Frivillige foreningsledere skal anerkendes og have gode uddannelsestilbud. Det skal være et lovkrav, at kommunerne afsætter penge til kurser og lederuddannelse. 8DUF er positiv over for, at foreningerne i højere grad løser samfundsopgaver for kommunerne. Der skal tilføres ekstra penge til området, da finansieringen af samarbejdsprojekterne ikke skal ske ved at skære i foreningernes grundtilskud. 9Kommunernes information om foreningsstøtte skal være let tilgængelig, så foreninger og offentligheden kan få et klart indblik i prioriteringer og tilskudsmuligheder. kommuner forskelsbehandler, så nogle folkeoplysende foreninger får mere i lokaletilskud end andre folkeoplysende foreninger. Forskelsbehandlingen skal væk, så 10Enkelte alle folkeoplysende børne- og ungdomsforeninger får samme vilkår. 7

8 Nye foreningsvilkår er på tegnebrættet Folkeoplysningsloven, der i høj grad afgør foreningernes vilkår, skal revideres. Kommunerne ønsker øget selvstyre, så de selv kan fastsætte foreningsstøtten. Omvendt vil DUF forhindre, at spareivrige kommuner kan udsulte foreningerne. Af Arne Simonsen Kommunernes støtte til foreningslivet er til debat, og millioner af tilskudskroner er i spil, fordi regeringen vil revidere folkeoplysningsloven. Det seneste år har et udvalg af eksperter, politikere og organisationer således debatteret folkeoplysningen og foreningslivets fremtidige vilkår. Nye tilskudsmodeller kan få stor betydning for børne- og ungdomsorganisationerne, når det gælder aktiviteter, udvikling og samarbejdsmuligheder, siger DUFs næstformand, Rune Siglev, der sidder i det nationale folkeoplysningsudvalg. Kommunernes kæphest Folkeoplysningsloven sætter rammerne for kommunernes tilskud til aftenskoler, idræt og det samfundsengagerende børneog ungdomsarbejde. Loven regulerer blandt andet lokale- og aktivitetstilskud. Folkeoplysningsloven er fra 1990, og i senere lovrevisioner har kommunerne kæmpet for, at den enkelte kommune i højere grad kan bestemme, hvordan det lokale foreningsliv skal støttes. Også i forbindelse med den kommende lovrevision kæmper Kommunernes Landsforening, KL, for øget selvstyre: Det er en kæphest for os, at vi gerne selv vil styre så meget som mulig ude i kommunerne. De 98 kommuner er jo så forskellige, siger KL s repræsentant i folkeoplysningsudvalget, byrådsmedlem Malene Carmel (K). Gulerod til foreninger Ifølge kommunerne skal en ny folkeoplysningslov blandt andet sikre, at foreninger belønnes, hvis de løser samfundsopgaver. Derfor lægger kommunerne op til to tilskudsformer: Et grundtilskud til alle foreninger og et særligt tilskud til foreninger, der samarbejder med kommunen for eksempel om integration, sundhedsfremme og hjælp til socialt svage børn. 8 Vi ønsker minimums-standarder for tilskud til lokaler, aktiviteter og lederkurser, så foreningerne ikke rammes, når kommunen har en dårlig økonomi. Rune Siglev, DUFs næstformand

9 Det er en kæphest for os, at vi gerne selv vil styre så meget som mulig ude i kommunerne. Malene Carmel (K), medlem af folkeoplysningsudvalget En spejdergruppe, der rydder op i naturen og en forening, der laver teater på et plejehjem, kan dermed få ekstra penge. Men arbejdet skal være frivilligt, understreger Malene Carmel, der også er kulturudvalgsformand i Helsingør: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresser i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud til. Men mange foreninger er interesserede i et aktivt partnerskab med kommunen. Og det vil være rart, hvis man kan belønne det. Der skal være en gulerod, hvis foreningerne løfter ekstra opgaver. DUF er positiv over for partnerskaber mellem foreninger og kommuner. Men det må ikke gå ud over grundtilskuddet, for så vil mange foreninger geare ned eller lukke, forudser DUFs næstformand: Nogle foreninger kan måske vokse sig store og trives med sådan en ordning, men mange foreninger vil trække sig tilbage og uddø med tiden, siger Rune Siglev. Kampen om taksterne Folkeoplysningsloven sikrer foreningerne en vis støtte, men kommunerne ønsker generelt, at minimums-taksterne fjernes eller reduceres for eksempel når det gælder lokaletilskud. Tidligere skulle kommunerne dække mindst 75 procent af foreningernes lokaleudgifter, men ved en lovrevision i 2000 blev minimum sænket til 65 procent. Resultatet er, at næsten hver tredje kommune i dag kun dækker 65 procent af lokaleudgifterne. Og hvis minimumsatserne reduceres yderligere, vil nogle kommuner skære endnu mere i lokaletilskuddet, erkender Malene Camel: Hvis man sænker minimumssatserne, så vil nogle kommuner sætte tilskuddet ned. Men hvis de penge bliver brugt til at sætte nogle andre initiativer i gang, kan det jo være en god løsning. Omvendt mener DUFs næstformand, at kommunerne i forvejen har meget frie rammer til at fastsætte tilskuddene. Allerede i dag er der kæmpe forskelle på foreningernes vilkår rundt om i landet. Derfor ønsker vi minimums-standarder for tilskud til lokaler, aktiviteter og lederkurser, så foreningerne ikke rammes, når kommunen har en dårlig økonomi. Det nationale folkeoplysningsudvalg I december 2008 nedsatte daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) et udvalg, der skal undersøge folkeoplysningens forhold og fremtid. Efter planen afslutter udvalget sit arbejde i foråret Folkeoplysningsudvalget skal komme med bud på, hvordan foreningerne i højere grad kan styrke demokratiet. Udvalget skal også undersøge, hvordan vilkårene for folkeoplysningen bliver mere fleksible. Nye puljer på vej Udvalget vil formentlig foreslå, at alle kommuner får start- og udviklingspuljer, så nystartede foreninger og nye initiativer kan få tilskud. Kommunerne ønsker dog, at pengene ikke forbeholdes foreningerne man skal også kunne søge penge til netværk og projekter. Samtidig skal udvalget pege på, hvordan dialogen mellem foreninger og lokalpolitikere forbedres. Udvalget vil også starte en ny fortælling om, hvorfor folkeoplysning stadig er aktuel. Kommunernes udspil Kommunernes Landsforening foreslår flere ændringer af foreningernes vilkår. Det fremgår af udspillet 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov : Foreninger skal belønnes, hvis de løser kommunale opgaver. Frivillige ledere skal have bedre forhold. Korte projekter og netværk skal også kunne støttes. Og det kommunale selvstyre skal øges, så den enkelte kommune selv fastsætter lokaletilskuddene. 9

10 Kommunalt parløb kan redde foreninger De frivillige foreninger skal tage et større samfundsansvar. Sådan lyder meldingen fra politisk hold. Flere foreninger er også parate, men bureaukrati og uafklarede forventninger står i vejen for det kommunale samarbejde. Af Charlotte Geckler Adfærdsvanskelige børn og unge, integration af nydanskere og miljøforurening. Det er nogle af de opgaver, som kommunerne forventes at løse inden for økonomiske rammer, der bliver stadig strammere. Presset får nu de kommunale forvaltninger til at skele til foreningerne i håb om, at de vil løfte nogle af de massive samfundsproblemer, som kommunerne står med. Senest har Kommunernes Landsforening (KL) meldt ud, at kommunerne med fordel kan indgå i partnerskaber med foreningerne. I en DUF-undersøgelse fra 2009 har ni procent af landets foreninger indgået en samarbejdsaftale med deres kommune, mens tre procent er ved at indgå et konkret partnerskabsprojekt. Større synlighed Det er en tendens, som KFUM-spejderleder i Herlufmagle Torben Stenstrup ser positivt på. Han mener, det er helt nødvendigt, at foreningerne tænker kreativt og åbner op over for deres omverden. Hvis ikke vi gør noget nu, så bliver foreningernes tilbud om få år så udmagret, at det er spørgsmålet, om de overhovedet Foreninger er villige til at hjælpe Udover det store, daglige arbejde med at lave foreningsaktiviteter for medlemmerne, skaber 73 procent af DUFs foreninger også aktiviteter, der gavner andre. De handler især om uddannelse, sociale problemer og demokrati. Mere end hver tiende forening løser også konkrete samfundsopgaver for kommunen fx projekter for handicappede, nydanskere og bogligt svage unge. Ni procent af foreningerne har indgået en samarbejdsaftale med kommunen, og tre procent er ved at indgå en aftale. Kilde: HAST Kommunikation en undersøgelse foretaget for DUF i

11 Hvis ikke vi gør noget nu, så bliver foreningernes tilbud om få år så udmagret, at det er spørgsmålet, om de overhovedet kan over leve. Tiden er inde til, at vi udvikler os i fællesskab og bruger hinandens ressourcer. Torben Stenstrup, KFUM-spejderleder Sådan kan kommunerne ifølge DUF styrke foreningerne: Det er en stor begivenhed, når man bliver kåret til ridder, fordi man er en god kammerat. Red Barnet Ungdom svinger sværdet og slår et slag for mobning med Projekt Ridderorden, der er et godt eksempel på, hvordan skoler og kommuner kan bruge foreningslivet til at skabe større trivsel blandt børn og unge. kan overleve. Tiden er inde til, at vi udvikler os i fællesskab og bruger hinandens ressourcer, siger han. Torben Stenstrup, der er professionel organisationsudvikler, har sat sig for at styrke det frivillige foreningsliv i Næstved blandt andet ved, at forskellige foreninger går sammen om at løfte nogle af kommunes udfordringer. Et projekt han får økonomisk støtte til blandt andet fra DUF og Næstved Kommune. Foreløbigt er der produceret en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens foreninger. Den viser med al tydelighed, at der er brug for et løft. Ifølge Torben Stenstrup ligger størstedelen af foreningernes fokus på ren overlevelse, hvor der mangler penge, medlemmer og frivillige. Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er realistisk og meningsfyldt at forsøge at inddrage de i forvejen hårdt pressede lokalforeninger. Men Torben Stenstrup er ikke i tvivl. Vi skal kunne dele medlemmer og aktiviteter, så vi bliver mere synlige også over for kommunen. Det giver et kæmpe løft og ny energi, hvis man formår at kigge lidt ud over hækken, og her ligger et samarbejde med kommunen lige for. Det vil styrke os på flere planer. Skab dialog ved at spørge og lytte, frem for at informere og retningsanvise. Identificer og inddrag ildsjælene. Det kan ske ved høringer eller debataftener. Det er vigtigt at ansvarliggøre og give de foreningsaktive indflydelse på emner, der berører deres forening. Identificér de kompetencer, som foreningerne efterspørger. Udbyd kurser: fx kasserer-, ungledereller fundraisingkurser. Derved møder I også foreningslederne, og de får mulighed for at skabe netværk på tværs. Synliggør kommunens udendørs- og indendørs faciliteter, tilskudsregler og alle andre ydelser. Sørg for, at kommunens website er brugervenligt og anvendes. Sæt foreningerne i kontakt med kommunens konsulenter. Fx kan en social- eller integrations konsulent give foreningerne viden om, hvordan udsatte unge eller nydanskere inddrages i foreningslivet. Kontakt Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan du som kommune eller forening kommer i gang med det brede samarbejde, så kontakt: Kristoffer Gjerding, politisk konsulent. Telefon: kg@duf.dk Han understreger, at foreningerne både skal styrke deres kerneaktivitet og samtidig forsøge sig med nye aktiviteter og projekter, der løser afgrænsede samfundsmæssige opgaver. Urealistiske forventninger Men inden der kan dannes parløb mellem kommuner og foreninger, er der en stor, bureaukratisk barriere, som både foreningerne og kommunens forvaltninger skal over. Det er virkelig svært at få kommunens forskellige forvaltninger til at samarbejde på tværs. Og det er endnu værre at få foreningerne til det, siger han, og fortæller, at han også har oplevet, at både kommunen og foreningerne har urealistiske forestillinger om, hvad foreningerne kan påtage sig af opgaver. Det er helt klart nogle kanter, der skal slibes af, og vi har behov for endnu mere dialog mellem kommunen og foreningerne, så vi kan lære hinanden at kende og skabe nogle givende projekter sammen. 11

12 12

13 Nytænkende spejdere skaber succes Utraditionelle metoder og regulær markedsføring har gjort Køgespejderne til et så succesfyldt koncept, at andre foreninger kopierer det. Gruppen har sågar medlemmer fra Sverige, der kommer, fordi de ikke kan få samme spejderoplevelse hinsides. V 13

14 Markedsføring er de frivillige foreningers største udfordring. Altså næstefter, at man skal have noget godt at tilbyde. Peter Erkmann, gruppeleder i Køgespejderne. V Af Charlotte Geckler Himlen er grå, vinden bider i kinderne og temperaturen er under frysepunktet denne søndag formiddag i februar. Alligevel er 50 unge og børn helt ned til 3-års alderen mødt op i skoven tæt på Køge for, som altid hver anden søndag, at gå til spejder. Temaet for de mindste er i dag Hvad foregår i naturen?. I to timer har de små hoveder filosoferet og diskuteret, om stanniol og en banan kan forsvinde og blive til jord i naturen? Tropsspejderne på år befinder sig i et helt andet univers. Fra deres gruppe lyder der med jævne mellemrum morderiske skrig efterfulgt af stor latter. To kittelklædte lægestuderende fra Rigshospitalet giver de unge opgaver i førstehjælp, mens kunstigt blod drypper fra økser henslængt over skuldrene. Selvom Køgespejderne er en del af Det Danske Spejderkorps, er der ikke mange, der bærer den traditionelle, blå spejderuniform designet tilbage i 1970 erne. De fleste har farverigt skitøj på med et tørklæde om halsen og et læderbælte med praktiske påhæng om livet. Vigtig signalværdi Dog skiller lederne sig ud med deres strømlinede soft shells med et lille logo påtrykt Køgespejderne over højre brystlomme. Udstyret er ikke alene varmt og praktisk, men også et symbol på det signal, som Køgespejderne ønsker at sende. Ingen skal være i tvivl om, at her er tale om en nytænkende spejdergruppe, der forstår at markedsføre sig selv. Vi er en utraditionel spejdergruppe, og det vil vi gerne fortælle vores omverden. Vores mål er, at hvis der sidder nogle forældre eller børn i Køge eller omegn, som gerne vil være spejdere, så skal de vælge os, siger Peter Erkmann, gruppeleder og primusmotor bag Køgespejdernes store forvandling. For tre år siden valgte Køgespejderne nemlig at afskaffe de traditionelle aftenmøder i hverdagene og har nu kun aktiviteter i weekenden. Desuden solgte de spejderhytten i Køge by og købte naturområdet her i skoven ved Køge. Beslutningen blev truffet, fordi der manglede ledere, og de børn og unge der mødte op, var ofte trætte og ukoncentrerede efter en lang skole- og institutionsdag. Reaktionerne dengang var meget negative. Folk syntes, vi skulle gøre, hvad vi altid havde gjort. Der er også mange i dag, der synes, jeg fører mig frem og er alt for meget, siger Peter Erkmann. Men noget tyder på, at han gjorde rigtigt i sin beslutning. I dag har Køgespejderne udviklet sig fra en gennemsnitlig spejdergruppe til en af Danmarks største med 190 medlemmer, 25 ledere og venteliste for nye optag. Børn og forældre kører gerne helt fra Stevns og København for at tage del i Køgespejderne. En familie har sågar valgt at fortsætte, selvom den nu bor i Sverige. Bogholderiet er outsourcet Over et bål simrer en stor gryde suppe og spreder duften af søde tomater. Forældrene, som skal være med hos de 3-6-årige, skutter sig i varmen fra ilden. Der skænkes kaffe fra medbragte termokander i store plasticøseskeer, der senere vil udgøre suppeskåle. Mens suppen koger færdig, tumler de små rundt på grusgravens vægge, finder pinde og finder på, her hvor legen og spejderlivet leves efter naturens præmisser. Flemming V. Nielsen, der er far til de to spejdere Simone på 10 år og Signe Mei på 5 år, fortæller, at familien, der er tilflyttere, har fået mange nye venner via Køgespejderne. Det er ikke kun børnene, der får noget ud af at gå til spejder. Vi forældre nyder også at være her i naturen. Det er en dejlig måde at være sammen med sine børn og andre mennesker på. Vi kommer hjem med fornyet energi og røde kinder hver anden søndag, siger han. 14 Vi kommer hjem med fornyet energi og røde kinder hver anden søndag. Flemming V. Nielsen, familiefar hos Køgespejderne.

15 Ingen spejderhytte, aftenmøder eller lodsedler. Køgespejderne har gjort op med traditionerne, og bruger nu naturen som ramme for alle deres aktiviteter til børn og forældres store begejstring. Ifølge Peter Erkmann er forældrene kernen i Køgespejdernes succes, fordi nye ledere bliver rekrutteret fra forældregruppen og er dermed med til at binde hele konceptet sammen. Vi har tilpasset vores spejdergruppe den moderne familie. Forældrene vil gerne være sammen med deres børn, men det gør ikke noget, at de også selv får en dejlig oplevelse ud af det, siger Peter Erkmann og tilføjer, at 50 andre lokalgrupper landet over har kopieret Køgespejdernes familiekoncept. Førhen brugte Peter Erkmann og de andre ledere meget tid på bogholderi og generel administration. Men det var noget værre bøvl. Folk går pludselig ned med stress, bliver syge, skilt eller flytter, og så falder det hele sammen, siger han. Derfor er bogholderiet nu outsourcet til professionelle. Det har frigivet en masse tid og energi, og Peter Erkmann kan nu koncentrere sig om at markedsføre Køgespejerne ved at skrive pressemeddelelser og fundraise penge til gruppen, hvilket ifølge Peter Erkmann er en forudsætning for at være en succesrig, frivillig forening. Markedsføring er de frivillige foreningers største udfordring. Altså næstefter, at man skal have noget godt at tilbyde. Slut med kommunalt bøvl Køge Kommune har gjort livet lettere for Køgespejderne. Derfor har spejdergruppen nu fået overskud til at tage et større samfundsansvar. I Af Charlotte Geckler kølvandet på Køgespejdernes succes har gruppen fået overskud til at kigge over hækken og bidrager nu til samfundet ved at inddrage økonomisk trængte og socialt udsatte børn for eksempel med adfærdsforstyrrelser. Forældrene til de børn fortæller, at børnene har det ubetinget bedst, når de er til spejder i forhold til skole og andre institutioner, siger Peter Erkmann, gruppeleder i Køgespejderne. Vi kan tage dem, fordi her er højt til loftet både mentalt og fysisk. Men vi skal have støttepersoner på, der kan trække børnene til side, hvis de pludselig får for meget og reagerer negativt. Uden støttepersoner er det for tungt. Mindre bureaukrati Ifølge Peter Erkmann var det tidligere svært at trænge igennem til kommunen, men gennem de sidste par år har Køge Kommune gjort meget for at lette administrationen for de frivillige foreninger med en informationsportal og mindre bureaukrati. Og også når det gælder støtte til at inddrage mere ressourcekrævede børn, er der styr på det. Kommunen står 100 procent for alt det praktiske ved støtte-personerne og efterlader dermed ikke Køgespejderne med ekstra arbejde. Det er en forudsætning og vejen frem, hvis kommunerne gerne vil have foreningerne til at tage et større, samfundsmæssigt ansvar. Administrationen må de stå for, så kan vi koncentrere os om de frivillige aktiviteter. 15

16 Kommunerne skal på banen Ønskelisten til at fremme foreningernes vilkår i kommunerne er lige så mangfoldig, som foreningerne er forskellige. Dog er der visse fællesnævnere, nemlig at kommunerne godt må spille en større, aktiv rolle. Det mener formændene for to af DUFs medlemsorganisationer. Enestående tilbud forbigås mads espersen, landsformand urk Med 45 lokalforeninger og frivillige er det ikke aktiviteter, som Ungdommens Røde Kors (URK) mangler. Derimod kniber det visse steder med deltagere. Det er et grotesk problem, fordi mange børn og unge har store problemer og med fordel kunne deltage, mener Mads Espersen, landsformand for URK. Af Charlotte Geckler Hvordan trives jeres lokalforeninger generelt? Vi oplever store, lokale forskelle, fordi vilkårene i de forskellige kommuner er så forskellige. Lokale- og grundtilskuddene er fx meget forskellige, og mange lokalgrupper har svært ved at få rådgivning på området. Som landsorganisation har vi svært ved at rådgive dem ordentligt, fordi det er en jungle at finde rundt i. Hvad er lokalforeningernes største udfordring? Vi har faktisk ikke problemer med at skaffe frivillige, men i de små byer har vi et stort problem med kontinuiteten. Vi har en meget stor omsætning af unge frivillige, fordi de ofte flytter til større byer for at uddanne sig. Hvordan kan kommunerne i højere grad støtte foreningerne? Der er hård kamp om de økonomiske midler, det er et stort problem. 16 Skoleskak vælger sine kampe Med statslig støtte er det lykkedes Dansk Skoleskak at skabe 40 nye skakklubber. Der er dog store forskelle på den kommunale støtte, som formanden Jakob Rathlev gerne ser harmoniseret. Af Charlotte Geckler Hvordan trives jeres lokalforeninger generelt? Det går godt. Vi har fået historisk mange, nye klubber i den seneste sæson, så at få medlemmer og frivillige er ikke problemet. Vi har også haft stor succes med at inddrage socialt belastede og nydanske børn, fordi skoleskak også er et godt redskab til den målgruppe. Hvad er lokalforeningernes største udfordring? Økonomien. Selvom vi ikke bruger mange ressourcer, så kniber det nogle steder med midlerne. I nogle kommuner har vi flere skoleskakklubber, men inden for den samme kommune kan de økonomiske vilkår være meget forskellige for den enkelte klub. Jakob rathlev, formand dansk skoleskak Hvordan kan kommunerne i højere grad støtte foreningerne? Det ville være fint, hvis man ensrettede vilkårene i kommunerne. Det ville gøre det nemmere for os at rådgive og støtte vores forskellige klubber, hvis de havde samme præmisser. Men det er nok for stor en udfordring for kommunerne at ensrette området, så vi bruger ikke kræfter på at tage den kamp op. Tager I et samfundsmæssigt ansvar i kommunerne? Helt bestemt. Vi giver et tilbud til nogle af de børn, der kan være lidt på kant.

17 Folkeoplysningsudvalg lukker på stribe Stadig flere kommuner nedlægger deres folkeoplysningsudvalg. Dermed mister de frivillige foreninger indflydelse, mener formand for fritidsrådet i Vordingborg Kommune. Tager I et samfundsmæssigt ansvar i kommunerne? Ja i høj grad. Det er hele omdrejningspunktet for vores forening. Hvori ligger kommunernes ansvar i forhold til positivt at udnytte jer? Vi ser helt klart mangel på overskud i kommunerne til at samarbejde med os. Rigtig mange børn og unge har det svært, men ofte mangler vi deltagere til vores aktiviteter, fordi børnene ikke bliver henvist til os. Her kunne kommunen med stor fordel benytte sig af vores enestående tilbud som ferielejre og lektiehjælpscafeer. Jeg kunne godt tænke mig, at kommunen tog en mere aktiv rolle og var mere opsøgende, men socialrådgiverne har ofte alt for travlt og har ikke tid til at benytte vores luksustilbud. Af Charlotte Geckler Manglende engagement og dialog. Det er nogle af begrundelserne for, at flere nye bystyrer vælger at nedlægge deres folkeoplysningsudvalg. I stedet har flere kommuner overført udvalgets opgaver til kultur- og fritidsudvalgene og i nogle tilfælde fastholdt mere uformelle dialogmøder mellem politikere og foreninger. Som for eksempel i Vordingborg Kommune der efter en prøvetid uden folkeoplysningsudvalg nu har gjort det til en permanent ordning. I en kronik beskriver formanden for kultur- og fritidsudvalget Birthe Helth, hvordan politikere i det tidligere folkeoplysningsudvalg ikke så meget til det frugtbare, dialogbaserede samarbejde i udvalget. Hun giver også udtryk for, at den nye vej frem uden folkeoplysningsudvalget er en succes. Helt samme oplevelse har Jens Ole Suldrup dog ikke. Han sidder på den anden side af bordet som formand for Vordingborgs fritidsråd. Rådet, der rummer ca. 60 foreninger med alt lige fra spejdere, rollespilsforeninger til hundeklubber og sangforeninger, mødes to gange årligt med politiske repræsentanter. Men visionerne mangler, siger Jens Ole Suldrup, der også er divisionsleder i Det Danske Spejderkorps. Vi har ingen reel indflydelse på, hvordan kommunens midler bliver fordelt. Det havde de tidligere folkeoplysningsudvalg. Det nye fritidsråd mangler også en retning og en mission. Hvis vi kun sidder her for at se godt ud, så er det jo ligegyldigt. Børn med en ADHD-diagnose har vi nogle værktøjer til, så de bliver bedre til at fokusere og koncentrere sig. Dysten på skakbrættet er også et universelt sprog, da reglerne er præcis de samme over hele kloden. Mange nydanske forældre respekterer det, og derfor må deres børn gerne gå til skoleskak, både piger og drenge og på tværs af etnicitet. Hvori ligger kommunernes ansvar i forhold til positivt at udnytte jer? Det ville være fint, hvis flere kommunale politikere havde modet til at satse mere på kommunernes foreningsliv og prioritere det økonomisk. Fritidslivet kan bruges som et konkurrenceparameter for at tiltrække nye tilflyttere. Der skal være nogle spændende fritidstilbud til kommunens børn og unge. DUF er meget opmærksom Nye tal fra Kommunernes Landsforening viser, at 24 folkeoplysningsudvalg nu er lukket, og flere er formentlig på vej. Det er betydeligt flere end de 16 kommuner, der ikke havde et folkeoplysningsudvalg i forrige valgperiode. Det er en udvikling, som ikke imødekommer foreningslivets interesser. I en DUF-undersøgelse fra 2009 gav 80 procent af lokalforeninger udtryk for, at de ønskede at beholde deres folkeoplysningsudvalg, så deres synspunkter bliver inddraget i kommunernes prioriteringer. DUF holder nøje øje med, hvordan de nye rammer i kommunerne vil påvirke foreningerne og arbejder for at få størst mulig indflydelse på den kommende revision af folkeoplysningsloven. Vi kan ikke kræve, at kommunerne bevarer folkeoplysnings udvalgene. Men vi ønsker, at lovensom minimum sikrer, at kommunerne har en dialog med foreningerne, og at kommunerne har ansvaret for at denne dialog finder sted, siger politisk konsulent i DUF Thomas le Dous. DUFs indsats DUF har startet et udviklingsprojekt i Vordingborg Kommune, hvor aktive fra en lang række foreninger samles for at udvikle foreningslivet. Projektet skal blandt andet inspirere byens nye fritidsråd og kommunen til at styrke foreningernes vilkår. Læs mere på: duf.dk/fokus 17

18 Det er meget inspirerende at høre, hvordan andre foreninger udvikler aktiviteter, uddanner ledere og synliggør deres arbejde. Jonas Sanberg, foreningsaktiv, Odense Fyrtårne viser vej i foreningshavet I Odense har DUF samlet foreningslivet til stormøde. Kurser, netværk og synlighed er blandt de foreløbige resultater af foreningernes samarbejde.

19 De forpligtende fællesskaber er vores stærkeste kort i konkurrencen, og det skal vi både styrke og markedsføre. Stina Willumsen, rådmand, Odense DUF har startet udviklingsprojekter i to kommuner, hvor foreningerne samles for at forbedre deres vilkår. Kurser, netværk og synlighed er blandt de foreløbige resultater, der skal inspirere foreninger og kommuner i resten af landet. Af Arne Simonsen Farverige T-shirts, velstrøgne skjorter og spejderuniformer. Tøjvalget er bredt denne februaraften i Odense, hvor 50 foreningsledere er samlet i kommunens Uddannelsescenter. Foreningslederne kommer fra 40 forskellige børne- og ungdomsorganisationer fra rollespillere og spejdere til politisk aktive og kristne unge. På DUFs initiativ er de samlet for at møde lokalpolitikere, embedsmænd og andre foreningsaktive. Målet er at forbedre foreningernes vilkår via samarbejde og idéudveksling, og mødet er en øjenåbner, siger 23-årige Jonas Sanberg fra rollespilsforeningen Solhverv: Det er meget inspirerende at høre, hvordan andre foreninger udvikler aktiviteter, uddanner ledere og synliggør deres arbejde. Vi er begyndt at se nye samarbejdsmuligheder i forhold til kommunen, andre foreninger og fonde. Én stemme giver resultat Og projektet, der startede i maj 2009, har skabt flere resultater. Odense Kommune har afsat ekstra 1,8 millioner kroner til foreningerne. Pengene skal bruges til konsulentbistand og kurser, så lederne bliver bedre til at hverve frivillige, finde sponsorer og udvikle foreningerne. Kommunen er klar med flere ressourcer, når foreningerne taler med én stemme, vurderer Jonas Sanberg fra rollespilsforeningen: Vores dialog har allerede fået kommunen til at holde et kursus om, hvordan foreningerne fundraiser og profilerer sig. Kommunens kommunikation er også blevet bedre. Dialogen betyder, at kommunen ikke kun tænker på idrætten, men på hele foreningslivet. Støtte til udvikling På stormødet dannede foreningerne et nyt netværk, så de kan samarbejde på tværs. Og kommunen er glad for, at foreningslivet nu har et forum, hvor de diskuterer fælles behov og samarbejdsmuligheder, siger børne- og ungerådmand Stina Willumsen (SF): Uanset om man er spejder, teaterentusiast eller petanquespiller, har man jo en række af de samme problematikker: Hvordan tiltrækker vi flere medlemmer? Hvordan bliver vi bedre til at drive vores forening? Hvordan skal vi udvikle dygtige ledere? Rådmand Stina Willumsen bakker op om foreningernes ønske om kurser og udviklingsstøtte. De ikke-idrætslige foreninger skal udvikle aktiviteterne, for konkurrencen med fitnesscentre, tv og andre kulturtilbud er hård: Men foreningerne kan noget som ingen andre kan, nemlig at skabe de stærke, forpligtende fællesskaber, som alle har brug for at være en del af. Det er vores stærkeste kort i konkurrencen, og det skal vi både styrke og markedsføre. Foreningsfyrtårne Erfaringerne fra udviklingsprojekterne i Odense og Vordingborg skal inspirere foreninger og kommuner i resten af landet, siger DUFs næstformand, Rune Siglev: Udviklingsprojekterne fungerer som fyrtårne i vores arbejde med at forbedre foreningernes vilkår på landsplan. Projekterne viser tydeligt, at dialog med politikere og samarbejde på tværs af foreningerne giver gode resultater. DUFs udviklingsprojekter DUF har afsat 1,1 millioner aktivitetskroner til foreningsvilkår for perioden Udviklingsprojektet i Odense begyndte i maj 2009, mens projektet i Vordingborg startede i november. Derudover regner DUF med at starte udviklingsprojekter i to andre udviklingskommuner i løbet af Mere information: Kontakt politisk konsulent Kristoffer Gjerding, telefon Læs mere: duf.dk/forening duf.dk/odense duf.dk/vordingborg 19

20 skarpe til DUFs næstformand, Rune Siglev Af Arne Simonsen 1. Hvordan er foreningernes vilkår i kommunerne? Foreningerne har generelt gode vilkår, men kommunerne har meget fokus på skoler, børnehaver og plejehjem. Og når kommunerne skal spare, risikerer foreningerne at blive ramt. Vi er desværre ikke særligt højt prioriteret og udgør en meget lille del af de kommunale budgetter. 2. Er det ikke blot klynk? Nej, vores undersøgelse af foreningslivet viser, at hver femte kommune har skåret i støtten til børne- og ungdomsforeningerne de seneste år. Og vi hører fra både foreninger, politikere og embedsmænd, at flere kommuner vil skrue ekstra ned de kommende år. 3. Hvad er konsekvensen af nedskæringerne? Foreningernes tilbud bliver mindre attraktive, hvis man ikke kan vedligeholde sit udstyr og udvikle nye aktiviteter. Derfor går vi ind for minimums-standarder, så foreningerne er garanteret en vis støtte uanset om man bor i en rig eller en fattig kommune. 4. Hvad sker der, hvis kommunerne helt selv kan fastsætte støtten? Nogle få foreninger vil muligvis blive forgyldt, hvis de laver en aktivitet, som politikerne synes særligt godt om, men mange vil blive udsultet. 5. I hvor høj grad bliver foreningerne hørt? I mange kommuner kommer foreningerne til orde. Men mange nedlægger nu deres folkeoplysningsudvalg, og så risikerer foreningerne at miste en stemme. Loven skal sikre, at foreningerne kan komme i forpligtende dialog med kommunen. Ellers ved politikerne ikke, hvad de unge laver i foreningerne eller hvad der skal til, for at unge har lyst til at gøre en aktiv forskel for lokalsamfundet. 6. Foreningerne har vel også selv et ansvar for at blive hørt? Ja, foreningerne skal blive bedre til at synliggøre deres aktiviteter og deres behov. Men støtten skal ikke reguleres efter, hvor mange gange foreningen kommer i tv og aviser. 7. Men er det ikke rimeligt, at foreningerne skal yde for at nyde? Jo, og det gør foreningerne også. Foreningslivet skaber liv og sammenhængskraft i lokalsamfundene. Og foreningerne gør unge til demokratiske og engagerede borgere. Foreningerne skaber noget unikt, som samfundet ikke kan få andre steder. 20 Tilmeld dig DUFs nyhedsbrev: Tilmeld dig DUFs elektroniske nyhedsbrev og få nyheder om unge, foreninger og demokrati. Nyhedsbrevet opdaterer dig også om arrangementer og ledige job i foreningslivet.