Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening"

Transkript

1 Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OPSUMMERING Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Produktion i Det Blå Danmark METODE OG AFGRÆNSNING AF DET BLÅ DANMARK DEN DIREKTE BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Kønsfordeling Herkomst Socioøkonomisk gruppe Bopæl for Det Blå Danmark Aldersfordeling i Det Blå Danmark Indkomst og skat Metal industriens beskæftigelse PRODUKTION OG EKSPORT I DET BLÅ DANMARK Produktion i Det Blå Danmark Eksport Produktivitet Omsætning AFSLUTNING... 40

3 7. EXECUTIVE SUMMARY Employment in the Blue Denmark Production in the Blue Denmark BILAG A: BETEGNELSESOVERSIGT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:

4 1. Indledning Det Blå Danmark består af mange meget forskellige virksomheder rederier, der sejler mellem kontinenterne; danske havne, der betjener et regionalt opland; reparations- og nybygningsværfter; industrivirksomheder, som leverer udstyr og komponenter til værfter i Fjernøsten mv. Fællestrækket er, at virksomhederne har hovedkontor og/eller aktiviteter i Danmark, og deres aktivitet er relateret til transport eller anden virksomhed til søs. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Copenhagen Business School har gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at Det Blå Danmark er blandt den mest globaliserede del af dansk erhvervsliv, og at denne maritime klynge leverer et vigtigt økonomisk bidrag til Danmark 1. Disse undersøgelser har afdækket Det Blå Danmarks størrelse fordelt på de forskellige dele af den maritime klynge. Denne rapport er foranlediget af drøftelser i en projektgruppe bestående af direktør Jenny Braat, Danske Maritime; sekretariatschef Mikael Bay Hansen, Dansk Metal; vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, samt rapportens forfattere. I gruppen var der enighed om, at det ville være nyttigt at kende sammensætningen af medarbejdere i de enkelte brancher bedre, ligesom det i mange sammenhænge er nyttigt at kende tallene for aflønning, produktivitet mv. Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening ønsker derfor med denne rapport at afdække beskæftigelsen og den økonomiske effekt af Det Blå Danmark for centrale nøgletal i dansk økonomi nærmere. De økonomiske data, der benyttes i rapporten er leveret af AE-Rådet. Denne del af arbejdet er finansieret af Den Danske Maritime Fond. I rapporten analyseres, på baggrund af tal leveret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Blå Danmarks produktion, eksport, produktivitet og sammensætningen af den direkte beskæftigelse. Rapporten har som sådan til hensigt at kortlægge statistiske sammenhænge og udviklinger. Det er ikke hensigten med denne rapport at fastslå, hvorfor de forskellige nøgletal har udviklet sig på den ene eller anden måde. Det overlades til fremtidige mere kvalitative analyser. 3 For at kunne analysere de enkelte dele nærmere og for sammenlignelighedens skyld benytter vi den underopdeling i enkeltbrancher, som Søfartsstyrelsen tidligere har benyttet i analyser af den maritime klynge. Det Blå Danmark er defineret ud fra Danmarks Statistiks nationalregnskabsbrancheopdeling, hvilket inkluderer Udvinding af olie og naturgas, Maritimt 1 Se for undersøgelser af Det Blå Danmarks størrelse.

5 udstyr, Bygning af skibe og både, Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Rapportens nyeste tal er fra Afviklingen af Lindøværftet påvirker beskæftigelsen i negativ retning, men derudover er det forfatternes vurdering, at de konstaterede tendenser og størrelsesforhold ikke er ændret markant. Rapporten indledes med en opsummering af hovedresultater vedrørende beskæftigelse og produktion, hvorefter disse to emner analyseres nærmere i det følgende. I nedenstående figur ses rapportens hovedresultater, hvad angår produktivitet og beskæftigelse i Det Blå Danmark. 4 Ca ansatte Gennemsnitsløn på kr. hvilket er 25 % mere end en dansk gennemsnitsløn. Yderliger e er gennemsnitlige skattebetalinger over niveauet for alle beskæftigede. Produktionsværdien udgør 10% af den samlede produktion i Danmark Beskæftigelsen og produktionen i Det Blå Danmark Produktiviteten (BVT/beskæftigelsen) ligger med 7% markant højere end totalen for dansk økonomi Det Blå Danmarks bruttoværditilvækst (BVT) svarer til 7,5% af den samlede BVT i Danmark Eksportandelen udgør 70% svarende til 24% af Danmarks totale eksport Dansk Metal Danske Maritime Danmarks Rederiforening

6 2. Opsummering 2.1 Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Samlet er der knap personer direkte beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Beskæftigelsen har været voksende siden 2004, hvor den var under Hovedresultater af undersøgelsen: Den gennemsnitlige lønindkomst er på kr., hvilket er ca kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Efter skat er den gennemsnitlige lønindkomst på kr., hvilket er knap kr. mere end gennemsnittet. Den højeste indkomst findes blandt ansatte i Udvinding af olie og naturgas, mens den næsthøjeste gennemsnitsindkomst findes blandt de beskæftigede inden for Skibsfarten. Beskæftigede inden for Skibsfarten har haft størst vækst i indkomsten siden Skattebetalingen pr. medarbejder er 15 pct. højere i Det Blå Danmark end gennemsnittet for alle danske beskæftigede, og alle enkeltsektorer i Det Blå Danmark ligger over det nationale gennemsnit. Brancherne med det største andel beskæftigede i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse, hvilket er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte med 27 pct., og 4,8 pct. er personer med en lang videregående uddannelse. Smede udgør 10,5 pct. og elektrikere knap 9 pct. i Udvinding af olie og naturgas - begge er erhvervsfaglige uddannelser. Inden for brancherne maritimt udstyr og Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og smede udgør hele 25 pct. af branchen Bygning af skibe og både. Derudover er diplomingeniører i top fem over mest typiske uddannelser i begge brancher. Lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Beskæftigelsen i Det Blå Danmark er jævnt fordelt over det meste af landet. Godt 20 pct. af Det Blå Danmarks beskæftigelse findes i Sydjylland, som er den beskæftigelsesmæssigt største region. En tilsvarende del bor i København og omegn. 5

7 2.2 Produktion i Det Blå Danmark Produktionen i Det blå Danmark havde i alt en værdi på godt 287 mia. kr. i Det svarer til omkring 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Den største produktion sker inden for Skibsfart, som står for omkring halvdelen af produktionen i Det Blå Danmark, mens den næststørste produktion er inden for Udvinding af olie og naturgas. 6 Hovedresultater af undersøgelsen: I løbet af perioden er Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion i Danmark vokset fra under 6 pct. til 10 pct. i Skibsfart er steget fra 2,5 pct. af den samlede produktion til godt 5 pct. Udvinding af olie og naturgas er steget fra ½ pct. i 1995 til 2,2 pct. i Bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark er i perioden steget fra ca. 4,5 pct. til 7,5 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. En meget stor andel af produktionen i Det Blå Danmark går til eksport. Eksporten udgør 70 pct. af den samlede produktion. Det skal sammenlignes med, at omtrent 30 pct. af den samlede danske produktion eksporteres til udlandet. Samlet set står Det Blå Danmark for omtrent 24 pct. af den totale danske eksport. Den højeste eksportandel er inden for Skibsfart, hvor knap 95 pct. af produktionen er eksporteret, og alene denne branche står for 16 pct. af den totale danske eksport. Bortset fra Hjælpevirksomhed har alle dele af Det Blå Danmark fokuseret på eksport. Eksempelvis eksporteres også 70 pct. af den maritime udstyrsproduktion.. Produktiviteten målt som bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget - ligger på et markant højere niveau i Det Blå Danmark end for økonomien som helhed. Det er særligt kapitalintensive brancher som Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart, der trækker gennemsnittet op. Ses der på udviklingen i produktiviteten, er det de samme to brancher, der er med til at sikre, at Det Blå Danmark med en gennemsnitlig vækst i produktiviteten på 4,5 pct. siden 1995 ligger pænt over den samlede vækst i produktiviteten for økonomien som helhed. Målt på omsætning udgør Det Blå Danmark 12 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder, hvoraf Skibsfart alene udgør 5,7 pct.

8 3. Metode og afgrænsning af Det Blå Danmark Beskæftigelsesanalysen baserer sig på oplysninger fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), som er en opgørelse over arbejdsstyrkens status pr. november i året. Opgørelsen for 2009 er antallet af personer registreret i Det Blå Danmark pr. november 2008, hvilket svarer til Danmarks statistiks benævnelse af årene i RAS. De relevante brancher i Det Blå Danmark er opgjort ud fra nationalregnskabsbrancher. De brancher, der er benyttet af Søfartsstyrelsen i tidligere rapporter, og som også benyttes i denne, er: Tabel A1. Definition af Det Blå Danmark, nationalregnskabsbrancher Kode Beskrivelse Udvinding af olie og naturgas Maritimt udstyr Bygning af skibe og både Skibsfart Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Anden transportformidling Data for perioden er sammenlignelige og bygger på samme definitioner og kilder. I 2009 er der imidlertid et databrud, da både kilden til data og branchekoderne ændres i Danmarks Statistiks registre. Skiftet i kilden giver i sig selv et databrud, men også skiftet i branchekoder (fra DB03 til DB07) giver et databrud, da man ikke entydigt kan koble de to branchekoder. For Det Blå Danmark vurderes det dog samlet, at skiftet i branchekoderne ikke giver årsag til et markant brud. Når man opdeler på de 6 underbrancher, er der dog ikke en entydig kobling fra DB03 til DB07, hvilket medfører et mindre databrud mellem de seks brancher. Man skal derfor tolke udviklingen fra 2008 til 2009 varsomt, når der er underopdelt på de seks brancher. Det Blå Danmark opdeles i disse seks brancher: Udvinding af olie og naturgas virksomhederne, der er beskæftiget med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen eller globalt, eksempelvis virksomheder som Mærsk Oil & Gas A/S. Maritimt udstyr underleverandører til bygning og udrustning af skibe, eksempelvis MAN Diesel. Bygning af skibe og både nybygnings- og reparationsværfter, eksempelvis Karstensen Skibsværft A/S. 7

9 Skibsfart rederier, som er baseret i Danmark, og som udfører transport af varer eller passagerer til søs. Det kan være til og fra Danmark eller typisk mellem kontinenterne, eksempelvis Norden A/S, DFDS, A.P. Møller - Mærsk mv. Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport omfatter havne, stevedorer mv. eksempelvis Aarhus Havn. Anden transportformidling skibsmæglere, som eksempelvis Frederikshavn Shipping A/S. Ydermere skal der gøres opmærksom på, at denne undersøgelse kun omfatter danske beskæftigede. 8 For nærmere specifikation af betegnelser brugt i denne rapport se bilag A. Vi er bevidste om, at når man benytter nationalregnskabets brancheopdeling, er disse betegnelser så generiske, at der kan være undtagelser for enkelte virksomheder, som ikke eller kun i meget lille omfang kan siges, at være del af Det Blå Danmark. Omvendt kan der være relevante virksomheder, der står under andre branchekoder. Der er igangsat et arbejde forankret i Søfartsstyrelsen og Danmarks Statistik for at undersøge, om Det Blå Danmark kan afgrænses mere præcist, men på nuværende tidspunkt er denne opdeling den bedst tilgængelige. Under alle omstændigheder vil det formentlig vare år, inden man kan lave analyser over flere år med en eventuel ny afgrænsning.

10 4. Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark I denne del beskrives de beskæftigede personer i Det Blå Danmark ud fra uddannelse, socioøkonomisk status, indkomst, skattebetaling, køn, alder, herkomst og bopæl. På baggrund af detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik analyseres den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark. Samlet er der knap personer beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. De største brancher i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. Fordelingen af beskæftigelsen er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der kun er medregnet danske beskæftigede 2. Tabel 1. Direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede Personer Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 0,1 Maritimt udstyr ,4 0,9 Bygning af skibe og både ,0 0,2 Skibsfart ,5 0,4 Hjælpevirksomhed ,3 0,7 Anden transportformidling ,9 0,5 I alt ,0 2,8 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i afsnittet Metode og afgrænsning Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Antallet af beskæftigede i Det Blå Danmark er faldet fra midten af 1990 erne, hvor der var over beskæftigede, og frem til 2004, hvor under personer var beskæftigede i Det Blå Danmark. Herefter er beskæftigelsen steget igen frem mod 2009, hvor den kommer op omkring de personer. Dette er vist i figur 1, hvor også udviklingen i den samlede beskæftigelse er vist. Som det fremgår af figuren, har udviklingen i Det Blå Danmark fulgt den generelle beskæftigelse op fra Ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab er den samlede beskæftigelse i dansk skibsfart på knap

11 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i boks 1. Bemærk der er et mindre databrud i 2009, jf. boks I figur 2 er Det Blå Danmarks andel af den samlede beskæftigelse vist. Som det fremgår af figuren, udgjorde beskæftigelsen i Det Blå Danmark 3,1 pct. i midt-90 erne, hvorefter andelen faldt til knap 2,6 pct. i Herefter er andelen igen steget til godt 2,8 pct. i Anm: Som figur 1. I figur 3 er udviklingen i beskæftigelsen underopdelt på de seks brancher. Som det fremgår af figuren, er beskæftigelsen steget inden for brancherne Udvinding af olie og naturgas, Hjælpevirksomhed inden for transport, og sidst er det branchen Anden transportformidling, (for yderligere oplysninger om brancherne se Bilag A). Omvendt er beskæftigelsen faldet inden for

12 brancherne Bygning af skibe og både samt Skibsfart. Endelig har beskæftigelsesomfanget inden for Maritimt udstyr ligget nogenlunde konstant over perioden. Anm: Som figur Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark I tabel 2 er uddannelsesniveauet for Det Blå Danmark vist. Af tabellen fremgår det, at godt 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD), såsom elektriker, kontoruddannelse, havne- og terminaluddannelse osv. Dette er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte, som udgør 27 pct. af Det Blå Danmark. Den mindste gruppe er personer med en lang videregående uddannelse (LVU), fx kandidatuddannelse, som udgør 4,8 pct. af Det Blå Danmark. I tabellen er andelen af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen også vist. Ud fra denne andel kan man se, om den enkelte uddannelsesgruppe er over- eller underrepræsenteret i Det Blå Danmark. Det ses, at ud af alle beskæftigede personer med en erhvervsfaglig uddannelse er de 3,4 pct. ansat i Det Blå Danmark. Det vil sige de erhvervsfaglige er relativt overrepræsenteret i Det Blå Danmark, da andelen er over de 2,8 pct., som Det Blå Danmark samlet udgør af beskæftigelsen. Omvendt er personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenteret i Det Blå Danmark, hvor blot 1,7 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er ansat. Tilsvarende er personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) - dette kunne være en

13 diplomingeniør - underrepræsenteret, mens personer med en gymnasial uddannelse og kort videregående uddannelse (KVU) er overrepræsenteret; sidstnævnte omfatter 2 års uddannelse efter en gymnasial afgang såsom shippinguddannede. Endelig svarer andelen af ufaglærte til niveauet for alle beskæftigede. Tabel 2. Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen Personer Pct. Pct. Grundskole ,7 2,7 Gymnasiel uddannelse ,8 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse ,8 3,4 Kort videregående uddannelse ,3 3,1 Mellemlang videregående uddannelse ,7 2,1 Lang videregående uddannelse ,8 1,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som figur I perioden har uddannelsesniveauet i Det Blå Danmark været stigende. Således er andelen af ufaglærte aftaget fra at udgøre knap 35 pct. af Det Blå Danmark til at udgøre 27 pct. I samme periode er andelen af personer med en lang videregående uddannelse mere end tredoblet fra at udgøre 1,5 pct. i 1994 til 4,8 pct. i Også andelen af personer med en gymnasial uddannelse eller kort videregående uddannelse er steget. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse har ligget nogenlunde konstant i perioden. Dette er vist i figur 4. Anm: Som figur 1.

14 Blandt alle beskæftigede har der generelt også været en stigning i uddannelsesniveauet i perioden Det er derfor også relevant at se på udviklingen i andelen af alle beskæftigede inden for hver uddannelsesgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Det er illustreret i figur 5. Af figuren fremgår det, at en lidt større andel af personer med en kort eller lang videregående uddannelse er ansat i Det Blå Danmark i 2009 end i Omvendt er andelen med en mellemlang videregående uddannelse i Det Blå Danmark faldet i perioden. 13 Anm: Som figur 1. Opdeler man på de 6 brancher inden for Det Blå Danmark, ses det, at der er forskelle i uddannelsesniveauet mellem hver branche. Det er vist i figur 6. Ud fra figuren er der flere ting, der kan bemærkes, bl.a.: At de ufaglærte udgør omkring pct. af brancherne Maritimt udstyr, Bygning af skibe og både, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. I brancherne Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart udgør ufaglærte omkring 20 pct. af de beskæftigede. At personer med en gymnasial uddannelse, som højest fuldførte, hovedsagelig er i brancherne Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. At erhvervsuddannede, såsom smede og elektrikere, udgør en meget stor andel på over 56 pct. af de ansatte inden for Bygning af skibe og både, mens de kun udgør 26 pct. af de ansatte inden for Skibsfart.

15 At personer med en mellemlang videregående uddannelse først og fremmest er inden for Skibsfart og Udvinding af olie og naturgas. At Udvinding af olie og naturgas har den største andel af personer med en lang videregående uddannelse, mens Bygning af skibe og både har den mindste andel. 14 Anm: Som figur Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Ovenstående uddannelsesfordeling er vist på hovedgrupper. Dykker man lidt mere ned i data, kan man mere detaljeret se de typiske uddannelser i Det Blå Danmark. I tabellerne 3, 3A og 3B er der vist de ti uddannelsestyper, som fylder mest i hver branche i Det Blå Danmark. Tabel 3 viser top 10-uddannelser inden for Udvinding af olie og naturgas og Maritimt udstyr. I branchen Udvinding af olie og naturgas udgør smede 10,5 pct. af de beskæftigede og elektrikere knap 9 pct., begge er erhvervsfaglige uddannelser (EUD). Det ses også, at diplomingeniører og civilingeniører (mellemlange videregående uddannelse, MVU) er på top 10-listen. Inden for branchen Maritimt udstyr er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og ligeledes er diplomingeniører i toppen over mest typiske uddannelser i branchen Maritimt udstyr.

16 Tabel 3. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Udvinding af olie og naturgas Pct. Maritimt udstyr Pct. Smed, EUD 10,5 Maskinarbejder, EUD 12,2 Elektriker, EUD 8,9 Mekaniker, EUD 8,3 Transport, MVU 7,1 Smed, EUD 6,2 Mekaniker, EUD 6,1 Diplomingeniør, MVU 5,7 Diplomingeniør, MVU 5,8 Kontor, EUD 4,6 Tekniker, KVU 4,6 Handel, EUD 4,4 Civil ingenør, LVU 3,5 Tekniker, KVU 4,4 Maskinarbejder, EUD 3,1 Grafisk/teknisk, EUD 2,6 Kontor, EUD 2,9 Transport, MVU 2,0 Naturvidenskabelig, LVU 2,7 Civil ingeniør, LVU 2,0 Anm: Kun uddannelser ud over grundskolen er vist i tabellen. Uddannelserne er grupperet på Danmarks Statistiks 5-cifrede uddannelseskode, som i alt svarer til ca. 70 forskellige uddannelser. Tabel 3A viser oversigt over Skibsfart og Bygning af skibe og både. Her ses det, at over 20 pct. af de ansatte i Skibsfart har en mellemlang videregående transportuddannelse. Ligeledes ligger de gymnasiale uddannelser højt på top 10-listen i branchen Skibsfart. Tabel 3A. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Bygning af skibe Pct. Skibsfart Pct Smed, EUD 25,1 Transport, MVU 21,6 Maskinarbejder, EUD 6,8 Kontor. EUD 6,6 Mekaniker, EUD 5,8 STX, ufaglært 5,9 Tømrer/snedker, EUD 3,9 HHX, ufaglært 3,8 Diplomingeniør, MVU 3,4 EUD øvrige 3,2 Handel, EUD 3,3 Kok, EUD 2,8 Kontor, EUD 2,6 KVU øvrige 2,6 Byggefag i øvr., EUD 2,1 Jordbrug/fiskeri, KVU 2,5 Tekniker, KVU 2,1 Handel, EUD 2,5 Grafisk/teknisk, EUD 1,8 Mekaniker, EUD 2,5 Anm: Som tabel 3 15 Inden for branchen Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede i top 3, hvor smede udgør hele 25 pct. af denne branche. Derudover er diplomingeniører, ligesom i branchen Maritimt udstyr, i top fem over mest typiske uddannelse.

17 Tabel 3B. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Pct. Anden transportformidling Pct. Kontor, EUD 11,8 Kontor, EUD 28,8 STX, ufaglært 7,7 HHX, ufaglært 8,0 Handel, EUD 6,6 Handel, EUD 4,5 HHX, ufaglært 4,5 STX, ufaglært 4,2 Mekaniker, EUD 3,9 Mekaniker, EUD 2,3 HF, ufaglært 2,3 Mægler/økonomi, KVU 1,5 Smed, EUD 1,9 EUD øvrige 1,4 Mægler/økonomi, KVU 1,9 Humaniora/teologi, LVU 1,3 Transport, MVU 1,7 Økonomi, LVU 1,2 EUD øvrige 1,4 HF, ufaglært 1,2 Anm.: Som tabel 3. Sidst viser tabel 3B, at i brancherne Hjælpevirksomhed inden for transport og Anden transportformidling er uddannelser inden for kontor og handel de mest hyppige (erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser). De gymnasiale uddannelser ligger ligeledes højt på top 10-listen i de to brancher Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Dette er også illustreret i figur 6 ovenfor Kønsfordeling Hovedparten af de ansatte i Det Blå Danmark er mænd. Andelen af mænd i Det Blå Danmark er dog faldet en smule fra omkring 75 pct. i 1994 til godt 70 pct. i Dette ligger væsentlig over andelen af mænd blandt alle beskæftigede, hvor knap 53 pct. er mænd. Udviklingen i andelen af mænd i hhv. Det Blå Danmark og alle beskæftigede er vist i figur 7. Anm: Som figur 1.

18 I figur 8 er kønsfordelingen underopdelt på de 6 brancher. Af figuren ses det, at andelen af mænd er størst i Bygning af skibe og både, hvor 90 pct. af de beskæftigede er mænd. Omvendt er andelen af kvinder højest i Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hvor kvinderne udgør knap 40 pct. af de beskæftigede. 17 Anm: Som figur Herkomst Knap 92 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark er danskere, mens de resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. Efterkommere er i denne rapport defineret ud fra Danmarks Statistiks betegnelser, som værende personer født i Danmark, hvoraf ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Yderligere forstås indvandrere som værende personer født i udlandet, hvoraf ingen af forældrene er danske statsborgere ej heller født i Danmark (se Bilag A). Andelen af danskere i Det Blå Danmark svarer til andelen for alle beskæftigede. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande overrepræsenterede i Det Blå Danmark, mens indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er underrepræsenterede. Det er vist i tabel 4.

19 Tabel 4. Herkomstfordeling for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Danskere ,9 2,8 Indvandrere og efterkommere vestlige lande ,9 3,5 Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande ,2 2,4 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel 1. I figur 9 er udviklingen i herkomstfordelingen vist. Figuren viser hvor stor en andel af den enkelte herkomstgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Fra denne illustration er det tydeligt at se et generelt fald fra situationen i 1994 til Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har vist en opadgående tendens siden 2004, hvorimod indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har svag fremgang fra 2004 til I 2008 sker der dog et større opsving for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det samme kan dog ikke siges om personer med dansk oprindelse, som siden 2004 stagnerer. 18 Anm: Som figur 1. I figur 10 er herkomstfordelingen vist på de seks underbrancher. Af figuren ses det for det første, at alle brancher har over 90 pct. danskere blandt de beskæftigede. For det andet ses det, at Udvinding af olie og naturgas har den største andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande blandt de beskæftigede, hvor andelen udgør 7,3 pct. For det tredje ses det, at Bygning af skibe og både

20 samt Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport har de største andele af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen er på næsten 5 pct. Anm: Som figur Socioøkonomisk gruppe I tabel 5 er den socioøkonomiske gruppe for beskæftigede i Det Blå Danmark vist. Af tabellen ses det, at lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Sammenlignet med alle beskæftigede er disse to grupper overrepræsenteret i Det Blå Danmark. For yderligere specifikation af klassifikationerne se Bilag A. Tabel 5. Socioøkonomisk gruppe for Det Blå Danmark, 2009 Anm: Som tabel 1. Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Lønmodtager på grundniveau ,8 3,2 Lønmodtager på mellem niveau ,1 3,3 Lønmodtager på højeste niveau ,9 1,7 Selvstændig eller medhjælper ,2 0,9 Topleder ,0 2,7 Total ,0 2,8

21 20 Udviklingen i den socioøkonomiske gruppe er ikke vist, da der er en række databrud i 1996, 2003 og 2009, som gør det svært at tolke udviklingen. I figur 11 er den socioøkonomiske fordeling opdelt på de seks underbrancher. Af figuren ses det bl.a., at: Anden transportformidling har den laveste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor gruppen udgør halvdelen af de beskæftigede. I branchen Bygning af skibe og både findes den højeste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor de udgør næsten 80 pct. Lønmodtagere på mellemniveau udgør næsten 40 pct. af branchen Anden transportformidling og 30 pct. af branchen Skibsfart. Lønmodtagere på højeste niveau udgør næsten ¼ af de beskæftigede i branchen Udvinding af olie og naturgas. Selvstændige er en relativ lille gruppe i alle brancher i Det Blå Danmark, men er dog med 3,6 pct. størst inden for Bygning af skibe og både, som omfatter bygning såvel som reparation af færger, fragtskibe, fiskerbåde etc. samt bygning af boreplatforme, landingsbroer, flydekraner osv. Topledere udgør 2,5-4 pct. af de beskæftigede i brancherne i Det Blå Danmark. Anm: Som figur 1.

22 4.7 Bopæl for Det Blå Danmark I tabel 6 er bopælen for Det Blå Danmark vist på landsdele. Af tabellen ses det bl.a., at den største andel af Det Blå Danmark er bosat i Sydjylland, hvor godt 20 pct. af Det Blå Danmark bor. Samtidig er Sydjylland også det område, hvor Det Blå Danmark er mest overrepræsenteret med 4,5 pct. af de beskæftigede i Sydjylland arbejdende i Det Blå Danmark. Sydjylland omfatter bl.a. Esbjerg. Samtidig viser tabellen, at ansatte i Det Blå Danmark er mest underrepræsenteret i Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland, hvor under 2 pct. af de beskæftigede i disse områder arbejder i Det Blå Danmark. Tabel 6. Bopælslandsdel for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. København by ,2 3,2 Københavns omegn ,2 2,2 Nordsjælland ,9 1,7 Østsjælland ,1 2,0 Vest- og Sydsjælland ,8 1,9 Bornhom 794 1,0 4,1 Fyn ,8 3,6 Sydjylland ,8 4,5 Østjylland ,9 2,6 Vestjylland ,5 2,7 Nordjylland ,9 2,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel I tabel 7 er bopælene for de beskæftigede i Det Blå Danmark vist i 1994 og Af tabellen ses det, at der bor relativt flere fra Det Blå Danmark i København og omegn, Østsjælland og Vestjylland i 2009 end i I Syd- og Østjylland er andelen stort set uændret, mens andelen af Det Blå Danmark er faldet i de resterende landsdele i perioden.

23 Tabel 7. Udvikling i bopæl for Det Blå Danmark, Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for gruppen Pct. Pct. København by 11,4 14,2 3,1 3,2 Københavns omegn 6,1 7,2 1,9 2,2 Nordsjælland 5,5 4,9 1,9 1,7 Østsjælland 2,7 3,1 1,7 2,0 Vest- og Sydsjælland 7,4 6,8 2,1 1,9 Bornholm 1,4 1,0 5,3 4,1 Fyn 12,9 10,8 4,4 3,6 Sydjylland 21,0 20,8 4,7 4,5 Østjylland 13,4 13,9 2,8 2,6 Vestjylland 6,9 7,5 2,5 2,7 Nordjylland 11,4 9,9 3,2 2,7 I alt 100,0 100,0 3,0 2,8 Anm: Som figur Der er stor forskel på, hvor i landet de forskellige underbrancher i Det Blå Danmark er overrepræsenteret. For eksempel er de fleste inden for Bygning af skibe og både bosat på Fyn, og mange inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Det er illustreret i figur 12, hvor bopælslandsdelene for de enkelte underbrancher i Det Blå Danmark er vist. Af figuren ses det bl.a., at: Over halvdelen af de beskæftigede inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Omkring ¾ af de beskæftigede inden for Maritimt udstyr er bosat i Jylland. Knap 55 pct. af de beskæftigede inden for Bygning af skibe og både er bosat på Fyn. Omkring 20 pct. af de beskæftigede inden for Skibsfart er bosat i København, og i alt er godt halvdelen bosat på Sjælland. Næsten 30 pct. af de ansatte inden for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport er bosat i København.

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark

Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser Miljøministeriet Debatoplæg til dialogmøde om Det Blå Danmark 14. marts 2012 Det Blå Danmark er en af Danmarks

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014 Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES BRANCHEANALYSE 2014 DI ANALYSE DI

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere