Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening"

Transkript

1 Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark En rapport udarbejdet af Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OPSUMMERING Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Produktion i Det Blå Danmark METODE OG AFGRÆNSNING AF DET BLÅ DANMARK DEN DIREKTE BESKÆFTIGELSE I DET BLÅ DANMARK Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Kønsfordeling Herkomst Socioøkonomisk gruppe Bopæl for Det Blå Danmark Aldersfordeling i Det Blå Danmark Indkomst og skat Metal industriens beskæftigelse PRODUKTION OG EKSPORT I DET BLÅ DANMARK Produktion i Det Blå Danmark Eksport Produktivitet Omsætning AFSLUTNING... 40

3 7. EXECUTIVE SUMMARY Employment in the Blue Denmark Production in the Blue Denmark BILAG A: BETEGNELSESOVERSIGT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER KONTAKT:

4 1. Indledning Det Blå Danmark består af mange meget forskellige virksomheder rederier, der sejler mellem kontinenterne; danske havne, der betjener et regionalt opland; reparations- og nybygningsværfter; industrivirksomheder, som leverer udstyr og komponenter til værfter i Fjernøsten mv. Fællestrækket er, at virksomhederne har hovedkontor og/eller aktiviteter i Danmark, og deres aktivitet er relateret til transport eller anden virksomhed til søs. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Copenhagen Business School har gennemført undersøgelser, der dokumenterer, at Det Blå Danmark er blandt den mest globaliserede del af dansk erhvervsliv, og at denne maritime klynge leverer et vigtigt økonomisk bidrag til Danmark 1. Disse undersøgelser har afdækket Det Blå Danmarks størrelse fordelt på de forskellige dele af den maritime klynge. Denne rapport er foranlediget af drøftelser i en projektgruppe bestående af direktør Jenny Braat, Danske Maritime; sekretariatschef Mikael Bay Hansen, Dansk Metal; vicedirektør Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening, samt rapportens forfattere. I gruppen var der enighed om, at det ville være nyttigt at kende sammensætningen af medarbejdere i de enkelte brancher bedre, ligesom det i mange sammenhænge er nyttigt at kende tallene for aflønning, produktivitet mv. Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening ønsker derfor med denne rapport at afdække beskæftigelsen og den økonomiske effekt af Det Blå Danmark for centrale nøgletal i dansk økonomi nærmere. De økonomiske data, der benyttes i rapporten er leveret af AE-Rådet. Denne del af arbejdet er finansieret af Den Danske Maritime Fond. I rapporten analyseres, på baggrund af tal leveret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Blå Danmarks produktion, eksport, produktivitet og sammensætningen af den direkte beskæftigelse. Rapporten har som sådan til hensigt at kortlægge statistiske sammenhænge og udviklinger. Det er ikke hensigten med denne rapport at fastslå, hvorfor de forskellige nøgletal har udviklet sig på den ene eller anden måde. Det overlades til fremtidige mere kvalitative analyser. 3 For at kunne analysere de enkelte dele nærmere og for sammenlignelighedens skyld benytter vi den underopdeling i enkeltbrancher, som Søfartsstyrelsen tidligere har benyttet i analyser af den maritime klynge. Det Blå Danmark er defineret ud fra Danmarks Statistiks nationalregnskabsbrancheopdeling, hvilket inkluderer Udvinding af olie og naturgas, Maritimt 1 Se for undersøgelser af Det Blå Danmarks størrelse.

5 udstyr, Bygning af skibe og både, Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Rapportens nyeste tal er fra Afviklingen af Lindøværftet påvirker beskæftigelsen i negativ retning, men derudover er det forfatternes vurdering, at de konstaterede tendenser og størrelsesforhold ikke er ændret markant. Rapporten indledes med en opsummering af hovedresultater vedrørende beskæftigelse og produktion, hvorefter disse to emner analyseres nærmere i det følgende. I nedenstående figur ses rapportens hovedresultater, hvad angår produktivitet og beskæftigelse i Det Blå Danmark. 4 Ca ansatte Gennemsnitsløn på kr. hvilket er 25 % mere end en dansk gennemsnitsløn. Yderliger e er gennemsnitlige skattebetalinger over niveauet for alle beskæftigede. Produktionsværdien udgør 10% af den samlede produktion i Danmark Beskæftigelsen og produktionen i Det Blå Danmark Produktiviteten (BVT/beskæftigelsen) ligger med 7% markant højere end totalen for dansk økonomi Det Blå Danmarks bruttoværditilvækst (BVT) svarer til 7,5% af den samlede BVT i Danmark Eksportandelen udgør 70% svarende til 24% af Danmarks totale eksport Dansk Metal Danske Maritime Danmarks Rederiforening

6 2. Opsummering 2.1 Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark Samlet er der knap personer direkte beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. Beskæftigelsen har været voksende siden 2004, hvor den var under Hovedresultater af undersøgelsen: Den gennemsnitlige lønindkomst er på kr., hvilket er ca kr. mere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark. Efter skat er den gennemsnitlige lønindkomst på kr., hvilket er knap kr. mere end gennemsnittet. Den højeste indkomst findes blandt ansatte i Udvinding af olie og naturgas, mens den næsthøjeste gennemsnitsindkomst findes blandt de beskæftigede inden for Skibsfarten. Beskæftigede inden for Skibsfarten har haft størst vækst i indkomsten siden Skattebetalingen pr. medarbejder er 15 pct. højere i Det Blå Danmark end gennemsnittet for alle danske beskæftigede, og alle enkeltsektorer i Det Blå Danmark ligger over det nationale gennemsnit. Brancherne med det største andel beskæftigede i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig håndværksmæssig uddannelse, hvilket er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte med 27 pct., og 4,8 pct. er personer med en lang videregående uddannelse. Smede udgør 10,5 pct. og elektrikere knap 9 pct. i Udvinding af olie og naturgas - begge er erhvervsfaglige uddannelser. Inden for brancherne maritimt udstyr og Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og smede udgør hele 25 pct. af branchen Bygning af skibe og både. Derudover er diplomingeniører i top fem over mest typiske uddannelser i begge brancher. Lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Beskæftigelsen i Det Blå Danmark er jævnt fordelt over det meste af landet. Godt 20 pct. af Det Blå Danmarks beskæftigelse findes i Sydjylland, som er den beskæftigelsesmæssigt største region. En tilsvarende del bor i København og omegn. 5

7 2.2 Produktion i Det Blå Danmark Produktionen i Det blå Danmark havde i alt en værdi på godt 287 mia. kr. i Det svarer til omkring 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Den største produktion sker inden for Skibsfart, som står for omkring halvdelen af produktionen i Det Blå Danmark, mens den næststørste produktion er inden for Udvinding af olie og naturgas. 6 Hovedresultater af undersøgelsen: I løbet af perioden er Det Blå Danmarks andel af den samlede produktion i Danmark vokset fra under 6 pct. til 10 pct. i Skibsfart er steget fra 2,5 pct. af den samlede produktion til godt 5 pct. Udvinding af olie og naturgas er steget fra ½ pct. i 1995 til 2,2 pct. i Bruttoværditilvæksten i Det Blå Danmark er i perioden steget fra ca. 4,5 pct. til 7,5 pct. af den samlede bruttoværditilvækst. En meget stor andel af produktionen i Det Blå Danmark går til eksport. Eksporten udgør 70 pct. af den samlede produktion. Det skal sammenlignes med, at omtrent 30 pct. af den samlede danske produktion eksporteres til udlandet. Samlet set står Det Blå Danmark for omtrent 24 pct. af den totale danske eksport. Den højeste eksportandel er inden for Skibsfart, hvor knap 95 pct. af produktionen er eksporteret, og alene denne branche står for 16 pct. af den totale danske eksport. Bortset fra Hjælpevirksomhed har alle dele af Det Blå Danmark fokuseret på eksport. Eksempelvis eksporteres også 70 pct. af den maritime udstyrsproduktion.. Produktiviteten målt som bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget - ligger på et markant højere niveau i Det Blå Danmark end for økonomien som helhed. Det er særligt kapitalintensive brancher som Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart, der trækker gennemsnittet op. Ses der på udviklingen i produktiviteten, er det de samme to brancher, der er med til at sikre, at Det Blå Danmark med en gennemsnitlig vækst i produktiviteten på 4,5 pct. siden 1995 ligger pænt over den samlede vækst i produktiviteten for økonomien som helhed. Målt på omsætning udgør Det Blå Danmark 12 pct. af den samlede omsætning i danske virksomheder, hvoraf Skibsfart alene udgør 5,7 pct.

8 3. Metode og afgrænsning af Det Blå Danmark Beskæftigelsesanalysen baserer sig på oplysninger fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS), som er en opgørelse over arbejdsstyrkens status pr. november i året. Opgørelsen for 2009 er antallet af personer registreret i Det Blå Danmark pr. november 2008, hvilket svarer til Danmarks statistiks benævnelse af årene i RAS. De relevante brancher i Det Blå Danmark er opgjort ud fra nationalregnskabsbrancher. De brancher, der er benyttet af Søfartsstyrelsen i tidligere rapporter, og som også benyttes i denne, er: Tabel A1. Definition af Det Blå Danmark, nationalregnskabsbrancher Kode Beskrivelse Udvinding af olie og naturgas Maritimt udstyr Bygning af skibe og både Skibsfart Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Anden transportformidling Data for perioden er sammenlignelige og bygger på samme definitioner og kilder. I 2009 er der imidlertid et databrud, da både kilden til data og branchekoderne ændres i Danmarks Statistiks registre. Skiftet i kilden giver i sig selv et databrud, men også skiftet i branchekoder (fra DB03 til DB07) giver et databrud, da man ikke entydigt kan koble de to branchekoder. For Det Blå Danmark vurderes det dog samlet, at skiftet i branchekoderne ikke giver årsag til et markant brud. Når man opdeler på de 6 underbrancher, er der dog ikke en entydig kobling fra DB03 til DB07, hvilket medfører et mindre databrud mellem de seks brancher. Man skal derfor tolke udviklingen fra 2008 til 2009 varsomt, når der er underopdelt på de seks brancher. Det Blå Danmark opdeles i disse seks brancher: Udvinding af olie og naturgas virksomhederne, der er beskæftiget med udvinding af olie og naturgas i Nordsøen eller globalt, eksempelvis virksomheder som Mærsk Oil & Gas A/S. Maritimt udstyr underleverandører til bygning og udrustning af skibe, eksempelvis MAN Diesel. Bygning af skibe og både nybygnings- og reparationsværfter, eksempelvis Karstensen Skibsværft A/S. 7

9 Skibsfart rederier, som er baseret i Danmark, og som udfører transport af varer eller passagerer til søs. Det kan være til og fra Danmark eller typisk mellem kontinenterne, eksempelvis Norden A/S, DFDS, A.P. Møller - Mærsk mv. Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport omfatter havne, stevedorer mv. eksempelvis Aarhus Havn. Anden transportformidling skibsmæglere, som eksempelvis Frederikshavn Shipping A/S. Ydermere skal der gøres opmærksom på, at denne undersøgelse kun omfatter danske beskæftigede. 8 For nærmere specifikation af betegnelser brugt i denne rapport se bilag A. Vi er bevidste om, at når man benytter nationalregnskabets brancheopdeling, er disse betegnelser så generiske, at der kan være undtagelser for enkelte virksomheder, som ikke eller kun i meget lille omfang kan siges, at være del af Det Blå Danmark. Omvendt kan der være relevante virksomheder, der står under andre branchekoder. Der er igangsat et arbejde forankret i Søfartsstyrelsen og Danmarks Statistik for at undersøge, om Det Blå Danmark kan afgrænses mere præcist, men på nuværende tidspunkt er denne opdeling den bedst tilgængelige. Under alle omstændigheder vil det formentlig vare år, inden man kan lave analyser over flere år med en eventuel ny afgrænsning.

10 4. Den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark I denne del beskrives de beskæftigede personer i Det Blå Danmark ud fra uddannelse, socioøkonomisk status, indkomst, skattebetaling, køn, alder, herkomst og bopæl. På baggrund af detaljerede registerdata fra Danmarks Statistik analyseres den direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark. Samlet er der knap personer beskæftiget i Det Blå Danmark, svarende til 2,8 pct. af alle beskæftigede i Danmark. De største brancher i Det Blå Danmark er Maritimt udstyr og Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, der hver udgør over ¼ af den samlede beskæftigelse i Det Blå Danmark. Fordelingen af beskæftigelsen er vist i tabel 1. Det bemærkes, at der kun er medregnet danske beskæftigede 2. Tabel 1. Direkte beskæftigelse i Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede Personer Pct. Pct. Udvinding af olie og naturgas ,8 0,1 Maritimt udstyr ,4 0,9 Bygning af skibe og både ,0 0,2 Skibsfart ,5 0,4 Hjælpevirksomhed ,3 0,7 Anden transportformidling ,9 0,5 I alt ,0 2,8 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i afsnittet Metode og afgrænsning Udvikling i beskæftigelsen i Det Blå Danmark Antallet af beskæftigede i Det Blå Danmark er faldet fra midten af 1990 erne, hvor der var over beskæftigede, og frem til 2004, hvor under personer var beskæftigede i Det Blå Danmark. Herefter er beskæftigelsen steget igen frem mod 2009, hvor den kommer op omkring de personer. Dette er vist i figur 1, hvor også udviklingen i den samlede beskæftigelse er vist. Som det fremgår af figuren, har udviklingen i Det Blå Danmark fulgt den generelle beskæftigelse op fra Ifølge Danmarks Statistiks nationalregnskab er den samlede beskæftigelse i dansk skibsfart på knap

11 Anm: Definition af Det Blå Danmark er angivet i boks 1. Bemærk der er et mindre databrud i 2009, jf. boks I figur 2 er Det Blå Danmarks andel af den samlede beskæftigelse vist. Som det fremgår af figuren, udgjorde beskæftigelsen i Det Blå Danmark 3,1 pct. i midt-90 erne, hvorefter andelen faldt til knap 2,6 pct. i Herefter er andelen igen steget til godt 2,8 pct. i Anm: Som figur 1. I figur 3 er udviklingen i beskæftigelsen underopdelt på de seks brancher. Som det fremgår af figuren, er beskæftigelsen steget inden for brancherne Udvinding af olie og naturgas, Hjælpevirksomhed inden for transport, og sidst er det branchen Anden transportformidling, (for yderligere oplysninger om brancherne se Bilag A). Omvendt er beskæftigelsen faldet inden for

12 brancherne Bygning af skibe og både samt Skibsfart. Endelig har beskæftigelsesomfanget inden for Maritimt udstyr ligget nogenlunde konstant over perioden. Anm: Som figur Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark I tabel 2 er uddannelsesniveauet for Det Blå Danmark vist. Af tabellen fremgår det, at godt 40 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD), såsom elektriker, kontoruddannelse, havne- og terminaluddannelse osv. Dette er den største uddannelsesgruppe. Herefter kommer de ufaglærte, som udgør 27 pct. af Det Blå Danmark. Den mindste gruppe er personer med en lang videregående uddannelse (LVU), fx kandidatuddannelse, som udgør 4,8 pct. af Det Blå Danmark. I tabellen er andelen af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen også vist. Ud fra denne andel kan man se, om den enkelte uddannelsesgruppe er over- eller underrepræsenteret i Det Blå Danmark. Det ses, at ud af alle beskæftigede personer med en erhvervsfaglig uddannelse er de 3,4 pct. ansat i Det Blå Danmark. Det vil sige de erhvervsfaglige er relativt overrepræsenteret i Det Blå Danmark, da andelen er over de 2,8 pct., som Det Blå Danmark samlet udgør af beskæftigelsen. Omvendt er personer med en lang videregående uddannelse underrepræsenteret i Det Blå Danmark, hvor blot 1,7 pct. af alle beskæftigede med en lang videregående uddannelse er ansat. Tilsvarende er personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) - dette kunne være en

13 diplomingeniør - underrepræsenteret, mens personer med en gymnasial uddannelse og kort videregående uddannelse (KVU) er overrepræsenteret; sidstnævnte omfatter 2 års uddannelse efter en gymnasial afgang såsom shippinguddannede. Endelig svarer andelen af ufaglærte til niveauet for alle beskæftigede. Tabel 2. Uddannelsesniveau for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for uddannelsesgruppen Personer Pct. Pct. Grundskole ,7 2,7 Gymnasiel uddannelse ,8 3,1 Erhvervsfaglig uddannelse ,8 3,4 Kort videregående uddannelse ,3 3,1 Mellemlang videregående uddannelse ,7 2,1 Lang videregående uddannelse ,8 1,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som figur I perioden har uddannelsesniveauet i Det Blå Danmark været stigende. Således er andelen af ufaglærte aftaget fra at udgøre knap 35 pct. af Det Blå Danmark til at udgøre 27 pct. I samme periode er andelen af personer med en lang videregående uddannelse mere end tredoblet fra at udgøre 1,5 pct. i 1994 til 4,8 pct. i Også andelen af personer med en gymnasial uddannelse eller kort videregående uddannelse er steget. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse har ligget nogenlunde konstant i perioden. Dette er vist i figur 4. Anm: Som figur 1.

14 Blandt alle beskæftigede har der generelt også været en stigning i uddannelsesniveauet i perioden Det er derfor også relevant at se på udviklingen i andelen af alle beskæftigede inden for hver uddannelsesgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Det er illustreret i figur 5. Af figuren fremgår det, at en lidt større andel af personer med en kort eller lang videregående uddannelse er ansat i Det Blå Danmark i 2009 end i Omvendt er andelen med en mellemlang videregående uddannelse i Det Blå Danmark faldet i perioden. 13 Anm: Som figur 1. Opdeler man på de 6 brancher inden for Det Blå Danmark, ses det, at der er forskelle i uddannelsesniveauet mellem hver branche. Det er vist i figur 6. Ud fra figuren er der flere ting, der kan bemærkes, bl.a.: At de ufaglærte udgør omkring pct. af brancherne Maritimt udstyr, Bygning af skibe og både, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. I brancherne Udvinding af olie og naturgas samt Skibsfart udgør ufaglærte omkring 20 pct. af de beskæftigede. At personer med en gymnasial uddannelse, som højest fuldførte, hovedsagelig er i brancherne Skibsfart, Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. At erhvervsuddannede, såsom smede og elektrikere, udgør en meget stor andel på over 56 pct. af de ansatte inden for Bygning af skibe og både, mens de kun udgør 26 pct. af de ansatte inden for Skibsfart.

15 At personer med en mellemlang videregående uddannelse først og fremmest er inden for Skibsfart og Udvinding af olie og naturgas. At Udvinding af olie og naturgas har den største andel af personer med en lang videregående uddannelse, mens Bygning af skibe og både har den mindste andel. 14 Anm: Som figur Specifikke uddannelser i Det Blå Danmark Ovenstående uddannelsesfordeling er vist på hovedgrupper. Dykker man lidt mere ned i data, kan man mere detaljeret se de typiske uddannelser i Det Blå Danmark. I tabellerne 3, 3A og 3B er der vist de ti uddannelsestyper, som fylder mest i hver branche i Det Blå Danmark. Tabel 3 viser top 10-uddannelser inden for Udvinding af olie og naturgas og Maritimt udstyr. I branchen Udvinding af olie og naturgas udgør smede 10,5 pct. af de beskæftigede og elektrikere knap 9 pct., begge er erhvervsfaglige uddannelser (EUD). Det ses også, at diplomingeniører og civilingeniører (mellemlange videregående uddannelse, MVU) er på top 10-listen. Inden for branchen Maritimt udstyr er maskinarbejdere, mekanikere og smede de tre største uddannelser, og ligeledes er diplomingeniører i toppen over mest typiske uddannelser i branchen Maritimt udstyr.

16 Tabel 3. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Udvinding af olie og naturgas Pct. Maritimt udstyr Pct. Smed, EUD 10,5 Maskinarbejder, EUD 12,2 Elektriker, EUD 8,9 Mekaniker, EUD 8,3 Transport, MVU 7,1 Smed, EUD 6,2 Mekaniker, EUD 6,1 Diplomingeniør, MVU 5,7 Diplomingeniør, MVU 5,8 Kontor, EUD 4,6 Tekniker, KVU 4,6 Handel, EUD 4,4 Civil ingenør, LVU 3,5 Tekniker, KVU 4,4 Maskinarbejder, EUD 3,1 Grafisk/teknisk, EUD 2,6 Kontor, EUD 2,9 Transport, MVU 2,0 Naturvidenskabelig, LVU 2,7 Civil ingeniør, LVU 2,0 Anm: Kun uddannelser ud over grundskolen er vist i tabellen. Uddannelserne er grupperet på Danmarks Statistiks 5-cifrede uddannelseskode, som i alt svarer til ca. 70 forskellige uddannelser. Tabel 3A viser oversigt over Skibsfart og Bygning af skibe og både. Her ses det, at over 20 pct. af de ansatte i Skibsfart har en mellemlang videregående transportuddannelse. Ligeledes ligger de gymnasiale uddannelser højt på top 10-listen i branchen Skibsfart. Tabel 3A. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Bygning af skibe Pct. Skibsfart Pct Smed, EUD 25,1 Transport, MVU 21,6 Maskinarbejder, EUD 6,8 Kontor. EUD 6,6 Mekaniker, EUD 5,8 STX, ufaglært 5,9 Tømrer/snedker, EUD 3,9 HHX, ufaglært 3,8 Diplomingeniør, MVU 3,4 EUD øvrige 3,2 Handel, EUD 3,3 Kok, EUD 2,8 Kontor, EUD 2,6 KVU øvrige 2,6 Byggefag i øvr., EUD 2,1 Jordbrug/fiskeri, KVU 2,5 Tekniker, KVU 2,1 Handel, EUD 2,5 Grafisk/teknisk, EUD 1,8 Mekaniker, EUD 2,5 Anm: Som tabel 3 15 Inden for branchen Bygning af skibe og både er maskinarbejdere, mekanikere og smede i top 3, hvor smede udgør hele 25 pct. af denne branche. Derudover er diplomingeniører, ligesom i branchen Maritimt udstyr, i top fem over mest typiske uddannelse.

17 Tabel 3B. Top 10-uddannelser for Det Blå Danmark, 2009 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport Pct. Anden transportformidling Pct. Kontor, EUD 11,8 Kontor, EUD 28,8 STX, ufaglært 7,7 HHX, ufaglært 8,0 Handel, EUD 6,6 Handel, EUD 4,5 HHX, ufaglært 4,5 STX, ufaglært 4,2 Mekaniker, EUD 3,9 Mekaniker, EUD 2,3 HF, ufaglært 2,3 Mægler/økonomi, KVU 1,5 Smed, EUD 1,9 EUD øvrige 1,4 Mægler/økonomi, KVU 1,9 Humaniora/teologi, LVU 1,3 Transport, MVU 1,7 Økonomi, LVU 1,2 EUD øvrige 1,4 HF, ufaglært 1,2 Anm.: Som tabel 3. Sidst viser tabel 3B, at i brancherne Hjælpevirksomhed inden for transport og Anden transportformidling er uddannelser inden for kontor og handel de mest hyppige (erhvervsfaglige og korte videregående uddannelser). De gymnasiale uddannelser ligger ligeledes højt på top 10-listen i de to brancher Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport og Anden transportformidling. Dette er også illustreret i figur 6 ovenfor Kønsfordeling Hovedparten af de ansatte i Det Blå Danmark er mænd. Andelen af mænd i Det Blå Danmark er dog faldet en smule fra omkring 75 pct. i 1994 til godt 70 pct. i Dette ligger væsentlig over andelen af mænd blandt alle beskæftigede, hvor knap 53 pct. er mænd. Udviklingen i andelen af mænd i hhv. Det Blå Danmark og alle beskæftigede er vist i figur 7. Anm: Som figur 1.

18 I figur 8 er kønsfordelingen underopdelt på de 6 brancher. Af figuren ses det, at andelen af mænd er størst i Bygning af skibe og både, hvor 90 pct. af de beskæftigede er mænd. Omvendt er andelen af kvinder højest i Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport, hvor kvinderne udgør knap 40 pct. af de beskæftigede. 17 Anm: Som figur Herkomst Knap 92 pct. af de beskæftigede i Det Blå Danmark er danskere, mens de resterende fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem indvandrere og efterkommere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. Efterkommere er i denne rapport defineret ud fra Danmarks Statistiks betegnelser, som værende personer født i Danmark, hvoraf ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Yderligere forstås indvandrere som værende personer født i udlandet, hvoraf ingen af forældrene er danske statsborgere ej heller født i Danmark (se Bilag A). Andelen af danskere i Det Blå Danmark svarer til andelen for alle beskæftigede. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande overrepræsenterede i Det Blå Danmark, mens indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er underrepræsenterede. Det er vist i tabel 4.

19 Tabel 4. Herkomstfordeling for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Danskere ,9 2,8 Indvandrere og efterkommere vestlige lande ,9 3,5 Indvandrere og efterkommere ikke-vestlige lande ,2 2,4 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel 1. I figur 9 er udviklingen i herkomstfordelingen vist. Figuren viser hvor stor en andel af den enkelte herkomstgruppe, der er ansat i Det Blå Danmark. Fra denne illustration er det tydeligt at se et generelt fald fra situationen i 1994 til Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har vist en opadgående tendens siden 2004, hvorimod indvandrere og efterkommere fra vestlige lande har svag fremgang fra 2004 til I 2008 sker der dog et større opsving for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Det samme kan dog ikke siges om personer med dansk oprindelse, som siden 2004 stagnerer. 18 Anm: Som figur 1. I figur 10 er herkomstfordelingen vist på de seks underbrancher. Af figuren ses det for det første, at alle brancher har over 90 pct. danskere blandt de beskæftigede. For det andet ses det, at Udvinding af olie og naturgas har den største andel af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande blandt de beskæftigede, hvor andelen udgør 7,3 pct. For det tredje ses det, at Bygning af skibe og både

20 samt Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport har de største andele af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvor andelen er på næsten 5 pct. Anm: Som figur Socioøkonomisk gruppe I tabel 5 er den socioøkonomiske gruppe for beskæftigede i Det Blå Danmark vist. Af tabellen ses det, at lønmodtagere på grundniveau målt på indkomst udgør omkring 2 / 3 af Det Blå Danmark, og lønmodtagere på mellemniveau udgør over 20 pct. Sammenlignet med alle beskæftigede er disse to grupper overrepræsenteret i Det Blå Danmark. For yderligere specifikation af klassifikationerne se Bilag A. Tabel 5. Socioøkonomisk gruppe for Det Blå Danmark, 2009 Anm: Som tabel 1. Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. Lønmodtager på grundniveau ,8 3,2 Lønmodtager på mellem niveau ,1 3,3 Lønmodtager på højeste niveau ,9 1,7 Selvstændig eller medhjælper ,2 0,9 Topleder ,0 2,7 Total ,0 2,8

21 20 Udviklingen i den socioøkonomiske gruppe er ikke vist, da der er en række databrud i 1996, 2003 og 2009, som gør det svært at tolke udviklingen. I figur 11 er den socioøkonomiske fordeling opdelt på de seks underbrancher. Af figuren ses det bl.a., at: Anden transportformidling har den laveste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor gruppen udgør halvdelen af de beskæftigede. I branchen Bygning af skibe og både findes den højeste andel af lønmodtagere på grundniveau, hvor de udgør næsten 80 pct. Lønmodtagere på mellemniveau udgør næsten 40 pct. af branchen Anden transportformidling og 30 pct. af branchen Skibsfart. Lønmodtagere på højeste niveau udgør næsten ¼ af de beskæftigede i branchen Udvinding af olie og naturgas. Selvstændige er en relativ lille gruppe i alle brancher i Det Blå Danmark, men er dog med 3,6 pct. størst inden for Bygning af skibe og både, som omfatter bygning såvel som reparation af færger, fragtskibe, fiskerbåde etc. samt bygning af boreplatforme, landingsbroer, flydekraner osv. Topledere udgør 2,5-4 pct. af de beskæftigede i brancherne i Det Blå Danmark. Anm: Som figur 1.

22 4.7 Bopæl for Det Blå Danmark I tabel 6 er bopælen for Det Blå Danmark vist på landsdele. Af tabellen ses det bl.a., at den største andel af Det Blå Danmark er bosat i Sydjylland, hvor godt 20 pct. af Det Blå Danmark bor. Samtidig er Sydjylland også det område, hvor Det Blå Danmark er mest overrepræsenteret med 4,5 pct. af de beskæftigede i Sydjylland arbejdende i Det Blå Danmark. Sydjylland omfatter bl.a. Esbjerg. Samtidig viser tabellen, at ansatte i Det Blå Danmark er mest underrepræsenteret i Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland, hvor under 2 pct. af de beskæftigede i disse områder arbejder i Det Blå Danmark. Tabel 6. Bopælslandsdel for Det Blå Danmark, 2009 Antal Andel af Det Blå Andel af alle beskæftigede Danmark inden for gruppen Personer Pct. Pct. København by ,2 3,2 Københavns omegn ,2 2,2 Nordsjælland ,9 1,7 Østsjælland ,1 2,0 Vest- og Sydsjælland ,8 1,9 Bornhom 794 1,0 4,1 Fyn ,8 3,6 Sydjylland ,8 4,5 Østjylland ,9 2,6 Vestjylland ,5 2,7 Nordjylland ,9 2,7 I alt ,0 2,8 Anm: Som tabel I tabel 7 er bopælene for de beskæftigede i Det Blå Danmark vist i 1994 og Af tabellen ses det, at der bor relativt flere fra Det Blå Danmark i København og omegn, Østsjælland og Vestjylland i 2009 end i I Syd- og Østjylland er andelen stort set uændret, mens andelen af Det Blå Danmark er faldet i de resterende landsdele i perioden.

23 Tabel 7. Udvikling i bopæl for Det Blå Danmark, Andel af Det Blå Danmark Andel af alle beskæftigede inden for gruppen Pct. Pct. København by 11,4 14,2 3,1 3,2 Københavns omegn 6,1 7,2 1,9 2,2 Nordsjælland 5,5 4,9 1,9 1,7 Østsjælland 2,7 3,1 1,7 2,0 Vest- og Sydsjælland 7,4 6,8 2,1 1,9 Bornholm 1,4 1,0 5,3 4,1 Fyn 12,9 10,8 4,4 3,6 Sydjylland 21,0 20,8 4,7 4,5 Østjylland 13,4 13,9 2,8 2,6 Vestjylland 6,9 7,5 2,5 2,7 Nordjylland 11,4 9,9 3,2 2,7 I alt 100,0 100,0 3,0 2,8 Anm: Som figur Der er stor forskel på, hvor i landet de forskellige underbrancher i Det Blå Danmark er overrepræsenteret. For eksempel er de fleste inden for Bygning af skibe og både bosat på Fyn, og mange inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Det er illustreret i figur 12, hvor bopælslandsdelene for de enkelte underbrancher i Det Blå Danmark er vist. Af figuren ses det bl.a., at: Over halvdelen af de beskæftigede inden for Udvinding af olie og naturgas er bosat i Sydjylland. Omkring ¾ af de beskæftigede inden for Maritimt udstyr er bosat i Jylland. Knap 55 pct. af de beskæftigede inden for Bygning af skibe og både er bosat på Fyn. Omkring 20 pct. af de beskæftigede inden for Skibsfart er bosat i København, og i alt er godt halvdelen bosat på Sjælland. Næsten 30 pct. af de ansatte inden for Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport er bosat i København.

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. - Udarbejdet for Søfartsstyrelsen

Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark. - Udarbejdet for Søfartsstyrelsen Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark - Udarbejdet for Søfartsstyrelsen 2016 Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger i 2015 direkte 60.443 personer. Samlet set beskæftiger Det Blå

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Udflytning af statslige arbejdspladser

Udflytning af statslige arbejdspladser Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal 2017 Forfatter: Anders Hedetoft 16-06-2017 Center for Regional- og Turismeforskning Titel: Udflytning af statslige arbejdspladser Status, 1. kvartal

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Retail trade and repair work, except motor vehicles

Retail trade and repair work, except motor vehicles Antallet af ny-registrerede virksomheder har været let stigende gennem de sidste tre år. Figure 5.1 Number of new registrations and employees, 1992-1997 Den klare tendens i dette skema er, at antallet

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013

Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 117 Offentligt NOTAT December 2013 Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013 Nedenfor følger en orientering om udviklingen

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere