Børne- og Kulturchefforeningen. Beretning til ordinær generalforsamling. Torsdag den 15.november 2007 Munkebjerg Hotel, Vejle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Kulturchefforeningen. Beretning til ordinær generalforsamling. Torsdag den 15.november 2007 Munkebjerg Hotel, Vejle"

Transkript

1 Børne- og Kulturchefforeningen Beretning til ordinær generalforsamling Torsdag den 15.november 2007 Munkebjerg Hotel, Vejle

2

3 Beretning til ordinær generalforsamling Torsdag den 15.november 2007

4 2 Indhold Forord... 5 Reformer, centrale aftaler og kommunal organisation... 7 Kommunalreformen... 7 Økonomiaftalen for Kvalitetsreform og Trepartsaftale... 7 Regeringsudspil... 8 Trepartsaftale... 9 PRIMO (Public Risk Management Organisation)... 9 Dagtilbudsområdet Ny dagtilbudslov Familie- og arbejdslivs kommissionen Konference om dagtilbud Evaluering af dagtilbudsområdet EVA Bedre kvalitet i dagtilbud Evaluering af lov om pædagogiske læreplaner Akkreditering Light for dagtilbud Arbejdsgruppen til synliggørelse af dagplejen større idrætsarrangementer Breddeidrætsudvalget Kulturkonferencen i september Ledelse og medarbejdere Ny offentlig lederuddannelse Den Kommunale Lederuddannelse Væksthus for ledelse Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) De nye kommuners organisering af børne- og kulturområdet DPU Århus Universitet Sammenhæng i indsatsen for børn og unge VISO Tilbudsportalen Regionale udviklingsråd Krav til sagsbehandlingen på børneog familieområdet Socialministerens fire initiativer på anbringelsesområdet Rammeaftaler på det sociale område En sammenhængende børnepolitik God Social Praksis Vurdering af indholdet Familierådslagning Ungdomssanktionen Forældreansvar Vejledning til lov om social service Socialt årsmøde Børn på Kvinde Krisecentre Børneattester Børns retsstilling Ledelse på børne- og familieområdet Handicappede børn og unge Børnesundhed i de nye kommuner Tænketanken om integration Uddannelse til alle Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Produktionsskoler Dialogforum for vejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning SSP Sprogcentre for voksne Dansk Videnscenter for Ordblindhed Folkeskoleområdet Konsekvenser af ændringer i folkeskoleloven Evaluering Elevplaner Nationale test Kvalitetsrapporten Obligatoriske afgangsprøver Skolestart Etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetssikring CVU s opgaver som centre for undervisnings midler Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever Uddannelse til læsevejledere i folkeskolen Cirius Læreraftalen klasse En skole i bevægelse Tænketank om innovation Dansk Center for Undervisningsmiljø Ungdomsskolen Sorø-mødet om voksenuddannelse, realkompetence og folkeoplysning Kultur og fritid Nye tider: Ny kultur- og fritidspolitik Kultur i hele landet - kulturaftaler Kultur for børn Ny teaterlov Kunstrådet Folkeoplysning Lokale- og anlægsfonden Biblioteksområdet konference om unge Ny handlingsplan om Professionshøjskoler Lærer- og pædagoguddannelserne Kompetenceudvikling på børne- og familieområdet Introduktionskurser for sagsbehandlere Efter- og videreuddannelse for sagsbehandlere m.fl Foreningen Årsmøde Møder med regionerne Børne- og Kulturchefforeningens faglige netværk Skolenetværket Dagtilbudsnetværket Kultur- og Fritidsnetværk Kultur- og fritidsnetværk Ledelsesnetværk Foreningens medlemstal Ny hjemmeside Samarbejde med andre Paraplyorganisationen KL Samarbejde med ministerierne Bestyrelse, netværk og repræsentationer Bestyrelsen Foreningens faglige netværk Samarbejde med andre BKF-udpegninger Udgivelser Regnskab Budget Billeder: Erling Borre Fotografi / Grafisk produktion: Eks-Skolens Trykkeri Aps

5 Beretning 3 Dagsorden BKF s generalforsamling den 15. november kl på Munkebjerg Hotel 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens mundtlige beretning 4. Regnskab Der aflægges regnskab for perioden Indkomne forslag. Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen vedtager en vedtagelse om kultur- og fritid ( se 6. Budget 2008, herunder fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår en kontingentstigning på 200 kr. til 1800 kr. 7. Valg af formand for 2 år. Per B. Christensen er villig til at modtage genvalg, jfr. også vedtægternes bestemmelse om formandsvalg. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er Carsten Anderskov, Klaus Nørskov og Bruno Borella. Klaus Nørskov og Bruno Borella er villige til at modtage genvalg. Carsten Anderskov genopstiller ikke. Region Syd foreslår Klaus Majgaard, Odense, som nyt bestyrelsesmedlem. 9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år På valg er Jens Vibe Michelsen og Flemming Olsen 10. Valg af en revisor for 2 år På valg er Svend Erik Haase. Svend Erik Haase ønsker ikke genvalg. 11. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år På valg er Flemming Elikofer. 12. Eventuelt Venlig hilsen Per B. Christensen Formand

6 4 Bestyrelsen Formand: Per B. Christensen Næstformand: Carsten Anderskov Kasserer: Jette Runchel Sekretær: Karl Erik Olesen Klaus Nørskov Anna Marie Illum Bruno Borella

7 Beretning Forord Hermed forelægger bestyrelsen det formelle grundlag for Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling d. 15. november Foreningens og bestyrelsens virksomhed præsenteres i form af den skriftlige beretning, regnskab 2006, den endelige dagsorden for generalforsamlingen samt budgetog kontingentforslaget. Foreningens aktuelle medlemstal er 453, hvilket er meget tilfredsstillende set i lyset af de ændringer i ledelsesstrukturen, som kommunalreformen har afstedkommet. Aktivitetsniveauet målt på udtalelser, høringssvar, pu - blikationer, møder, repræsentationer og informationer til medlemmer og samarbejdspartnere er fortsat højt. I beretningen vil der en række steder være henvist til hjemmesiden hvor notater og udtalelser kan læses i sin helhed. Bestyrelsens arbejde har i foreningsåret 2007 i høj grad været præget af det fortsatte planlægnings- og udredningsarbejde som følge af henholdsvis kommunalreformen og kvalitetsreformen. BKF har deltaget aktivt i debatten om kvalitetsreformen og deltaget i fire ud af fem temamøder om reformen herunder med et oplæg ved ét af møderne om udvikling af dagtilbudsområdet. I forbindelse med kommunalreformen vedtog foreningen på generalforsamlingen i 2006 et oplæg om børne- og familieområdet og de nye opgaver, som kommunerne har fået med reformen. Dette debatoplæg er i 2007 fulgt op af et notat om de særlige ledelsesmæssige problemstillinger, der er på børne- og familieområdet. Der er fokus på kulturen i de nye kommuner. BKF har i løbet af 2007 bidraget til debatten om kulturområdet i fremtidens kommuner, om hvordan børnekultur og musikområdet kommer på plads i de nye kommuner, om kulturaftaler og unge og biblioteker. På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen et forslag til et nyt debatoplæg på kulturområdet. Herudover har foreningen udarbejdet en kronik om folkeoplysningsområdet, der indgik i drøftelsen på årets Sorø-møde. Som noget nyt har foreningen indledt et samarbejde med ministerier og andre foreninger om kurser og konferencer. Der er således afholdt konferencer om børnekultur, om dagtilbud og om kulturen i de nye kommuner. Bestyrelsen har lagt vægt på at få etableret fem stærke regionsforeninger, og at der etableres stærke faglige netværk centralt og regionalt, der blandt andet kan matche den faglige indsats i forhold til de nye politiske Kom - munekontaktråd. Sammen med de øvrige chefforeninger følges chefstrukturen i de nye kommuner med henblik på en eventuel senere revision af det samlede chefforeningslandskab. BKF iværksætter i 2. halvår 2007 også en undersøgelse om de nye kommuners struktur på børne-, familie-, skole-, uddannelses- og kulturområdet. BKF s hjemmeside har i foreningsåret fået et nyt og mere tidssvarende design. Som noget nyt er det blevet muligt at abonnere på nyheder fra hjemmesiden, hvor der kan findes megen nyttig information. Foreningens virkefelt er præget af meget stor bredde og kompleksitet, men bestyrelsen forsøger i al sin virksomhed at fastholde et sammenhængende og helhedsorienteret perspektiv på de spørgsmål, vi forelægger eller tager op. Beretningen skulle gerne afspejle dette helhedsorienterede perspektiv i sit indhold og i sin opbygning i temaer, hvoraf nogle er tværgående, bl.a. vedrørende grund-, efter - og videreuddannelse, ledelse, SSP og forældreansvar. Den skriftlige beretning vil på generalforsamlingen bli - ve suppleret med en mundtlig del. Afslutningsvis bedes læseren bemærke, at beretningen kun dækker aktiviteter frem til 1. oktober På bestyrelsens vegne Per B. Christensen Formand

8 6 Beretning 2007

9 Reformer, centrale aftaler og kommunal organisation 7 Reformer, centrale aftaler og kommunal organisation Kommunalreformen Kommunalreformens dag ét - 1. januar kom og gik, og var i de kommuner, der ikke var berørt af sammenlægninger vel en dag som alle andre. I de nye kommuner en mærkedag, og så alligevel: Igennem lang tid havde man jo arbejdet tæt sammen med nye kolleger og mange arbejdsgange var afprøvet; blandt andet gennem den fælles budgetlægning for Også de administrative systemer, IT og telefonadgang virkede overalt i landet. Opgaverne i de sammenlagte kommuner lod dog ikke vente på sig: Der skulle mere konkret ske harmonisering af politikker, administrative sagsgange, tildelingskriterier etc. Det har nok en del steder været oplevelsen i embedsværket, at dette at planlægge en sammenlægning har været en lettere opgave end at skulle føre planerne ud i livet. En del steder vil oplevelsen nok også være, at man først kommer på plads ved udgangen af indeværende byrådsperiode. Harmonisering af tildelingsmodeller sammen med nye, måske reducerede budgetter til vore institutioner blev mange steder ikke gjort lettere af, at forældre og ansatte aktionerede mod, hvad der blev opfattet som kraftige nedskæringer. Det bliver næppe sidste gang vi kommer til at opleve forventningspresset fra brugerne. Kort fortalt lykkedes operationen, men arbejdets omfang blev ikke mindre efter 1. januar nye krav fra de centrale myndigheder har der heller ikke manglet. BKF s kontaktpersoner er Per B. Christensen, Bruno Borella og Carsten Anderskov. Økonomiaftalen for juni blev der indgået en aftale mellem Regeringen og kommunerne om næste års økonomi. Selvom aftalen umiddelbart skulle give den enkelte kommune lidt mere råderum, er der ingen tvivl om, at også budgetlægningen for 2008 bliver en hård prioriteringsnød at knække. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter med interesse for BKF: Fokus på fleksibilitet og regelforenkling på især skole-, børne- og familieområdet. BKF må forventes at få sæde i alle tre ministerieudvalg Principper for decentral styring arbejdsdeling mellem stat, kommune og institution Det fremgår af aftalen, at udgiftsudviklingen på det særligt tunge sociale område og specialundervisningsområdet har været højere end forudsat i DUT- aftalen vedrørende de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen Det blev aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til bl.a. børne- og socialområdet for at imødegå et demografisk udgiftstræk Aftale om de sikrede pladser på døgninstitutionsområdet Penge til skole- og institutionsbyggeri Større frihed til at organisere folkeskoleområdet i kommunerne En evaluering af tests samt en eventuel samordning af elevplan, uddannelsesbog, uddannelsesplan samt Et hurtigt arbejdende udvalg omkring økonomi og realiteter i forhold til den nye 3 årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Resultatet af dette udredningsarbejde foreligger endnu ikke ved færdigredigeringen af beretningen. BKF s kontaktperson er Per B. Christensen. Kvalitetsreform og Trepartsaftale I august 2006 lancerede Regeringen sin kvalitetsreform. Forud er gået næsten et års forberedelsesarbejde med fem temamøder, nedsættelse af en kvalitetsgruppe og en række andre aktiviteter. BKF har været repræsenteret ved fire af regeringens temamøder. BKF s synspunkter på temamøderne er søgt gengivet i nedenstående punkter: At børneområdet allerede i dag er præget af mange forskellige tilbud - i pædagogisk form og målsætning, tilbuddets struktur og åbningstid og driftsform, men kommunerne skal blive bedre til at præsentere denne mangfoldighed over for borgerne.

10 8 Reformer, centrale aftaler og kommunal organisation At vi gerne så mere indholdsdebat om 0-6 års området og lidt mindre detaljeret fokus på skoleområdet. At arbejdsdelingen mellem stat, kommune og institution for så vidt angår de pædagogiske læreplaner gerne må tjene som eksempel for andre lovgivningsområder. Der er ikke behov for, at kommunerne bliver detailreguleret, f.eks. gennem nationale normer for lukkedage. At vi skulle vise ledere og medarbejdere tillid, at vi skulle stille krav og at vi skulle videndele. At vi skal blive bedre til at tackle, føre dialog og anvende ressourcer såvel fra de meget ressourcestærke forældre som fra de meget lidt ressourcestærke forældre. I dag er der en tendens til, at dagtilbudene bliver skræmt af den første gruppe og ikke anvender familiens ressourcer hos den sidste gruppe. At kommunernes organisationsform på børneområdet har betydning for, hvor meget vi inddrager lokalsamfundets og civilsamfundets ressourcer i forhold til sårbare børn og unge. At det er vigtigt, at kommuner og institutioner kan dokumentere deres indsats, men at vi ikke ønsker børnesmileys eller børnetavler opsat på institutionerne. At der er behov for ledelsesreform og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder en fleksibel kompetenceudvikling af lederne. Regeringsudspil På grundlag af temamøderne og møderne i Kvalitets grup - pen fremlagde Regeringen d. 21. august et udspil med titlen Bedre velfærd og større arbejdsglæde. Der lægges ifølge Regeringen op til en kvalitetsforøgelse af den offentlige service, der nærmere udmøntes i 180 konkrete forslag. Forslagene er meget forskelligartede store og små forslag blandet mellem hinanden og nogen med stor betydning for det kommunale selvstyre og andre med mindre. På børneområdet lægges der op til følgende: En pulje på 25 mia. til renovering og byggeri af skoler og institutioner. 2 mia. til en generel kvalitetspulje på dagtilbudsområdet. Forskellige forslag, der skal styrke den enkelte institutions råderum samtidig med, at der indføres forskellige former for dokumentation, brugerundersøgelser m.v. Forslag om øget rum til ledelse, ledervurdering og en fleksibel diplomuddannelse i ledelse. Forsøg med akkreditering på dagtilbudsområdet. Afskaffelse af lukkedage på institutionerne. BKF s synspunkter vedrørende kvalitetsreformen fremgår af en pressemeddelelse, der kan læses på hjemmesiden. BKF har bl.a. argumenteret for øget råderum til ledere i forvaltning og på institutionerne, at der ikke gennemføres så mange kvalitetsstandarder, at man begrænser det lokale selvstyre væsentligt. Resultatet af forhandlingerne om kvalitetsreformen var ikke kendt ved afslutningen af redaktionen af årsberetningen....vi ønsker ikke børnesmileys eller børnetavler opsat i institutionerne...

11 Reformer, centrale aftaler og kommunal organisation 9 Trepartsaftale Der blev d. 17. juni indgået forlig mellem Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC om de såkaldte trepartsforhandlinger vedrørende ledelse og efter- og videreuddannelse. Aftalen indeholder: En fornyet styrkelse af PGU-uddannelsen. En styrket adgang til at uddanne voksenlærlinge primært på social- og sundhedsområdet. En generel styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen. Oprettelse af en master i offentlig ledelse. Etablering af en fleksibel diplomuddannelse i ledelse. PRIMO s bestyrelse er udpeget af Kommunaldirektørforeningen i juni 2007 og består af repræsentanter fra Kommunaldirektørforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Kommunalteknisk Chefforening, Offentlige HR-chefer, Børne- og Kulturchefforeningen, samt Danske Risikorådgivere. BKF s kontaktperson og medlem af PRIMO s bestyrelse er Leif Christensen. 1. juli blev der indgået en tillægsaftale med FTF, der bl.a. omfattede en omlægning af praktikken i pædagoguddannelsen, således at den fremover bliver SU-finansieret. BKF har i forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsaftalen udarbejdet en række notater til de fem temamøder samt et notat om vores forventninger til en kompetenceudvikling af lederne i kommunerne. Se også afsnittet om udgivelser. Læs mere om aftalen på Læs også kronikken Slip fagprofessionerne løs på hjemmesiden. BKF s kontaktperson og deltager ved temamøderne har været Per B. Christensen. Klaus Nørskov har deltaget med et oplæg ved temamøde 4. PRIMO (Public Risk Management Organisation) PRIMO er en forening af kommuner, regioner, statslige organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisationers ledelsesgrundlag. PRIMO er stiftet af Kommunaldirektørforeningen i Dan - mark og har til formål at ruste kommunale og offentlige ledere til bedre og mere systematisk at håndtere kritiske risici. PRIMO har mere end 600 medlemmer fra kommuner og regioner samt 20 virksomhedspartnere. Foreningens mål er at styrke de kommunale og andre offentlige lederes evne til at håndtere risici som en del af deres generelle ledelseskompetencer. For at møde denne udfordring udvikler PRIMO sammen med sit netværk af offentlige organisationer og private virksomheder løbende ny viden og værktøjer til håndtering af risici inden for hele det kommunale virkefelt.

12 10 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Socialministerens udspil Lige muligheder I september 2007 kom Socialministeren med en række initiativer over for sårbare børn og unge, der blev lanceret i oplægget Lige muligheder. Oplægget lægger op til at tænke fleksibelt, helhedsorienteret og tværfagligt i indsatsen over for sårbare børn og unge. BKF tager oplægget som udtryk for, at ministeren i høj grad har lyttet til BKF, når det gælder ønsket om at få mere forskning på området. På ministerens sociale årsmøde roste BKF bl.a., at ministeren havde sat fokus på tre områder: Behovet for at sætte ind med en tidlig indsats. Udfordringen med at give anderledes uddannelsestilbud til sårbare unge. Behovet for at danne netværk rundt om barnet også gennem en indsats fra civilsamfundet og de frivillige organisationer. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel, Bruno Borella og Per B. Christensen. VISO Den nye videns- og rådgivningsorganisation - VISO - er nu en realitet. Her kan kommuner, borgere og kommunale og private tilbud gratis hente specialrådgivning i de mest komplicerede og specialiserede enkeltsager. Kommuner har desuden mulighed for i lignende sager at få hjælp til udredning af en borger. Det er kompleksiteten i en sag, der er afgørende for, om sagen kan betragtes som en VISO-sag. Kompleksitet er i denne sammenhæng defineret som graden af funktionsnedsættelser og antallet af problemstillinger, der har indflydelse på borgerens situation. VISO s rådgivning og udredning er vejledende. Det er kommunen, der beslutter hvilken indsats, der skal vælges. VISO skal desuden være samlingspunkt for viden og sørge for at formidle denne til kommuner og kommunale og private tilbud. En række videnscentre på handicapområdet er således en del af organisationen. BKF finder det positivt, at denne specialiserede faglige viden og formidlingsopgaven heraf er samlet i én organisation. Vi har i forbindelse med etableringen af VISO peget på vigtigheden af samspillet med andre videnscentre på undervisnings- og socialområdet. Endvidere er det vigtigt, at VISO er vidensproducerende med gode kontakter til uddannelserne på området, så ny viden hurtigt formidles til de studerende. Efter etableringsfasen både af VISO og af opgaveløsningen i de sammenlagte kommuner bliver det et centralt spørgsmål, i hvilket omfang rådgivningsfunktionen benyttes og hvordan den samlede viden på området formidles til kommuner og uddannelsessteder. Dette tema er en integreret del af den kommunale og regionale indberetning til udviklingsrådet. BKF ser frem til at indgå i en dialog med Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Tilbudsportalen Socialministeriet har med etableringen af Tilbudsportalen ønsket at give sagsbehandlere og borgere et overblik over de tilbud, der findes på det sociale område. Det er muligt på portalen at sammenligne tilbud både, hvad angår indhold og pris og samtidig forholde sig til den geografiske placering. Tilbudsportalen ser ud til at blive et konstruktivt redskab for sagsbehandlere til at matche en borgers konkrete behov med de muligheder, der findes. Desuden kan det anbefales at anvende portalen i dialogen med borgeren om anbringelsesmuligheder. Det er den stedlige kommune, der har ansvaret for, at oplysningerne lægges ind på Tilbudsportalen og at oplysningerne til stadighed er aktuelle, komplette og troværdige. Der er knyttet en tilsynsfunktion til portalen. BKF ønskede, at Tilbudsportalen også havde omfattet specialundervisningstilbud, så der dermed kunne være sikret et landsdækkende overblik, som også omfattede en nær sammenhæng mellem sociale tilbud og undervisningstilbud.

13 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge 11 Dette er ikke blevet tilfældet, men det er et skridt på vejen, at de stedlige skoler er lagt ind på portalen. Det er fortsat et vigtigt fokusområde for sagsbehandleren at sikre aftaler omkring undervisning inden der træffes endelig beslutning om anbringelse. Tilbudsportalens hjemmeside findes på BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Regionale udviklingsråd På Statsforvaltningens foranledning er der i hver af de fem Regioner nedsat udviklingsråd. Disse har til opgave - set i lyset af kommunalreformens opgaveflytning - at følge og vurdere udviklingen på servicelovens område og på specialundervisningsområdet. Socialministeren har ultimo 2006 udsendt en vejledning med detaljeret beskrivelse af indhold og proces i forhold til kommunernes og regionernes redegørelser, som skal foreligge første gang den 1. marts BKF finder, at vejledningen giver et fint arbejdsgrundlag for såvel kommunernes, regionernes og udviklingsrådenes arbejde med at følge og vurdere de områder, der på de sociale og specialundervisningsmæssige områder be - røres af kommunalreformen. BKF ser med tilfredshed, at redegørelserne skal være lettilgængelige og overskuelige dette bør betyde, at så - vel de kommunale som de regionale redegørelser også omfangsmæssigt bør holdes på et overskueligt niveau. BKF har anbefalet, at alle statistikindberetninger på det sociale område på sigt samles i ét centralt system, så den kommunale indberetningsopgave forenkles og så oplysningerne gøres lettere tilgængelige i forsknings- og uddannelsesmæssig øjemed. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Krav til sagsbehandlingen på børne- og familieområdet I forbindelse med anbringelsesreformen er der opstillet detaljerede krav til kommunalt fastsatte kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen, hvor den enkelte kommune skal beskrive målsætninger, indsatser og fremgangsmåder. BKF finder det væsentligt, at der på kommunalt niveau såvel politisk som ledelsesmæssigt - tages ejerskab til dette. Den første praksisundersøgelse efter anbringelsesformens ikrafttræden i 2006 viste, at sagsbehandlingen af børnesagerne ikke er systematisk nok og heller ikke altid

14 12 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge dokumenteres. Ankestyrelsen gennemfører i 2007 praksisundersøgelse på anbringelser af børn og unge og påbegynder endvidere undersøgelse af sagsbehandlingen omkring merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste med henblik på offentliggørelse i BKF mener, det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at sagsbehandlerne har arbejdsredskaber til rådighed, der gør det lettere at arbejde systematisk og metodisk. Desuden er det vigtigt, at kvaliteten af sagsarbejdet løbende vurderes. Det er ledelsens opgave at sætte rammerne for, hvordan denne vurdering finder sted. På samme måde er opfølgningen på resultatet af kvalitetsvurderingen afgørende. Det kan ske gennem systematiske sammenligninger med det mål at kunne udveksle erfaringer med andre kommuner og den vej rundt forbedre ens egen kvalitet. Den slags sammenligninger giver indsigt i, hvordan der sagsbehandles, og hvordan det aktuelle serviceniveau udmøntes i forhold til, hvordan andre kommuner gør. Dermed opnår den enkelte kommune en viden, der med fordel kan anvendes aktivt til at diskutere og udvikle egne metoder og serviceniveauer. Mange kommuner har i forbindelse med kommunalreformen iværksat analyser og efteruddannelse for at sikre den gode praksis, og der er mellem kommunerne stor vilje til at lære af hinandens erfaringer med den gode praksis. Der er fokus på ledelse af området, på metodeudvikling og på løbende kompetenceudvikling og opfølgning. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Socialministerens fire initiativer på anbringelsesområdet Socialministeren har fremlagt fire forslag til styrkelse af indsatsen for udsatte børn og unge: Fokus på kvaliteten i indsatsen under anbringelsen. Udvidelse af Ankestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kommunerne. Etablering af en følgegruppe med kommuner, så der skabes indblik i kommunernes indsats og effekten af denne. Bedre vejledning til kommunerne om tærsklen for tvangsanbringelser BKF er enig i, at kvaliteten, videndelingen og dokumentationen skal styrkes i kommunernes meget vigtige indsats overfor de svageste børn. Dette løses dog ikke ved at give Ankestyrelsen øget adgang til at intervenere i kommunernes praksis eller ved at foreslå, at Ankestyrelsen kan være

15 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge 13 neutral opmand mellem forskellige faggrupper og parter. BKF har opfordret til, at Socialministeren og de socialpolitiske ordførere - helt i kvalitetsreformens ånd - går i dialog med kommunerne og de ansatte på børne- og ungeområdet i kommunerne for at: Skabe rum for faglig rodfæstethed og faglig udvikling i respekt for både de politiske og økonomiske rammer. Drøfte hvordan man understøtter sagsbehandlernes praksis gennem uddannelse, tydeliggørelse af bekendtgørelser, tillid og ledelsesopbakning. Skabe og vedligeholde samspillet mellem det almene og det specielle på børneområdet i kommunerne. Sætte fokus på et afbalanceret forhold mellem frihed og råderum for kvalitetsudvikling og den nødvendige dokumentation og evaluering. Holde fokus på dét, der lykkes i en til tider barsk virkelighed. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Rammeaftaler på det sociale område I rammeaftalerne fastlægges regionsrådets forpligtelse i forhold til samtlige kommuner under ét i regionen for det kommende kalenderår. Derudover fastlægges også den enkelte kommunes eventuelle forpligtelse til at stille tilbud til rådighed for andre kommuner. Det er BKF s opfattelse, at rammeaftalerne generelt danner en anvendelig ramme for takster, kapacitetstilpasning, håndtering af akut opståede behov og imødegåelse af ventelister. De indgåede hensigtserklæringer har været et afgørende grundlag for arbejdet med rammeaftalerne for 2007 og Når disse hensigtserklæringer udløber er der en risiko for, at der er betydelig større fokus på egen forsyningsforpligtelse end på fælles ansvar for fagligt og målgruppemæssigt differentierede tilbud, der imødekommer børn og unges behov. Kommunernes politikformuleringer på dette område synes ikke at fylde meget. BKF ønsker at bidrage til at skabe et bedre overblik som grundlag for fælles kommunale beslutninger, der kan fastholde de rigtige tilbud til den rigtige pris. BKF finder det vigtigt, at der fortsat sikres kvalitet, koordinering og styring. Derfor anbefales det, at der fokuseres på mellemkommunale løsninger på områder, hvor enkeltkommuner ikke er store nok til at etablere tilstrækkeligt differentierede tilbud inden for egen kommune. Desuden er det vigtigt, at alle parter medvirker til at opretholde de mest specialiserede tilbud også selv om det i perioder vil betyde, at den enkelte kommune betaler for at have muligheden stående til rådighed. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. En sammenhængende børnepolitik Som en konsekvens af Anbringelsesreformen har alle kommuner i løbet af 2006 arbejdet med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Denne politik skal inddrage hele børne- og ungeområdet og på den måde sikre en forebyggende og tidlig indsats, rummelighed og sammenhæng mellem sektorer og indsatser. Det har været en stor udfordring midt i en kommunal fusionsproces at formulere en kommunal politik, som sammenkæder normal- og specialområdet på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var udarbejdet delpolitikker på de enkelte områder. Første generation af den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet og der er igangsat en implementeringsproces, som skal sikre, at medarbejdere på hele børne- og ungeområdet har fokus på den koordinerede, tidlige og effektive indsats, der er beskrevet i børnepolitikken. BKF finder det vigtigt, at den sammenhængende børnepolitik til stadighed danner grundlag for Klare lokalpolitiske målsætninger og valg af indsatsområder, der matcher kommunens sociale profil. Sammenhæng mellem serviceniveau og budget. Kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen og dermed god retssikkerhed for borgeren. Større viden om resultater af indsatser gennem systematisk dokumentation. Afgrænsning og præcisering af myndigheds- og leverandøransvar. BKF s kontaktperson er Bruno Borella. God Social Praksis I foråret 2007 blev databasen God Social Praksis lanceret af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Hjemmesiden skal samle og formidle kommunernes bedste eksempler på god praksis inden for det sociale område og er tænkt som kilde til inspiration for politikere, forvaltningsledelse, faglig ledelse og sagsbehandlere i arbejdet på at udvikle det sociale arbejde. I forbindelse med etableringen af projektet er der nedsat en følgegruppe med repræsentanter for KL, udvalgte kommuner samt socialchefforeningen og BKF.

16 14 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Vurdering af indholdet BKF har i følgegruppen fastholdt vigtigheden af at opstille parametre, der skal være gældende for, at en social praksis skiller sig ud som værende en god social praksis. I den sammenhæng har BKF peget på disse parametre: Der er skabt øget politisk ejerskab til den kommunale myndighedsopgave på det sociale område. Den, som afgørelsen vedrører, forstår hvad der sker og inddrages i sagsbehandlingen. Der er knyttet økonomisk konsekvens til et fastsat serviceniveau. Der foreligger en dokumentation, der viser, at det gennemførte tiltag virker over for borgeren. Den iværksatte handling er billigere, men med mindst samme kvalitative resultat. Endvidere har BKF peget på, at en sådan database løbende burde have fokus på overskuelig og let tilgængelig formidling af de seneste forskningsresultater. Der er fra Styrelsens side i samarbejde med mange kommuner i det forløbne år gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til og interessen for databasen gennem etablering af Faglige Fora og udpegelse af kommunale Ambassadører. BKF vurderer, at projektet God Social Praksis har fået en god og lovende start. Der er etableret gode samarbejdsrelationer til de kommunale aktører. For at holde databasen aktuel og levende, vil der også fremover være behov for en opsøgende og støttende indsats fra Styrelsens side. Hjemmesiden findes på BKF s kontaktperson og medlem af følgegruppen er Bruno Borella. og/eller familien, for at sikre barnet eller den unges trivsel og udvikling. Forvaltningen godkender efterfølgende handlingsplanen og sikrer opfølgningen. BKF mener, det er positivt, at der til stadighed arbejdes med udvikling og formidling af metoder i arbejdet med børn og deres familier. BKF finder det derimod ikke afgørende hvilken metode, der anvendes. Derimod er det grundlæggende vigtigt, at der er tale om et bevidst valg, som passer til den problemstilling, der skal arbejdes med. BKF s kontaktperson og medlem af følgegruppen er Bruno Borella. Ungdomssanktionen Den sociale lovgivning er fra sommeren 2007 ændret med henblik på i højere grad at sikre unge, der er idømt en ungdomssanktion, at de kommer ud af kriminalitet og kan vende tilbage til et normalt liv. Derfor skal der sættes større fokus på, at de unge kommer i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Kommunen skal tilknytte en koordinator, der skal sikre sammenhæng i de tre faser, som ungdomssanktionen består af. Koordinatoren skal holde møder med den unge, forældrene og andre relevante parter. Der etableres en uddannelse af koordinatorerne under Styrelsen for Spe - Familierådslagning Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service har iværksat et projekt med det formål at overvinde eventuelle forvaltningsmæssige barrierer for anvendelse af familierådslagning i børne- og ungesager. Selv om der tidligere er gjort en stor efteruddannelsesindsats, hvor omkring 350 medarbejdere har deltaget, skal projektet stille skarpt på, om der skal og kan laves en mere succesfyldt implementering. Familierådslagning er defineret som en beslutningsmodel med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål, hvor den udvidede familie i et privat rum tager stilling til hvilken støtte, der skal ydes fra det offentlige

17 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge 15 cialrådgivning og Social Service. Denne får også til opgave at bistå med rådgivning og vejledning af koordinatorerne. Desuden er der givet de sikrede afdelinger mulighed for at undersøge den unges person og opholdsrum, hvis der er grund til at antage, at den unge er i besiddelse af mo - biltelefoner, ulovlige genstande og euforiserende stoffer. BKF anerkender nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem de tre faser i ungdomssanktionen og har støttet forslaget om, at der sættes større fokus på, at de unge gennem uddannelse og beskæftigelse sikres et bedre grundlag for at kunne vende tilbage til et normalt liv. BKF har i det forberedende arbejde peget på, at det virker som en unødvendig detaljering i forhold til 100 unge på landsplan at indføre et nyt begreb koordinator for denne gruppe unge. Det er BKF s opfattelse, at opgaven kan indeholdes i de nuværende muligheder i loven om at tilknytte kontaktperson/personlig rådgiver samt mentorordninger. BKF anbefaler, at Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager denne koordinatorfunktion, så der sikres sammenhæng til den unges nærmiljø og desuden fastholdes det nødvendige fokus på uddannelse og beskæftigelse. BKF s kontaktperson er Bruno Borella. Forældreansvar Et enigt Folketing har med virkning fra 1. oktober 2007 vedtaget en ny forældreansvarslov. Loven tager udgangspunkt i de hidtidige regler på det familieretlige område, men indeholder væsentlige ændringer af reglerne om forældremyndighed og gennemfører et væsentligt princip, nemlig at et barn har ret til to forældre uanset de ikke lever sammen længere. BKF finder det positivt, at det i loven præciseres, at forældrene har og skal tage ansvar for barnet ved at samarbejde om forældremyndighed og samvær. På samme måde er det væsentligt, at der i alle forhold skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. BKF har peget på, at beslutninger om placering i daginstitution og skole tages af bopælsforælderen, så der på den måde sikres mulighed for sammenhæng mellem bopæl, daginstitution, skole, fritid og lokalt netværk. Loven indeholder en beskrivelse af hvilke rettigheder en forælder, som ikke har forældremyndighed, har til at få orientering om barnet fra daginstitutioner, skoler m.v. Disse regler og de tilhørende bemærkninger er efter BKF s opfattelse ikke tydelige nok. Det kan forventes, at ville give anledning til mange fortolkningsmuligheder med deraf afledte konflikter mellem børn, forældre og personale. BKF har foreslået som en konsekvens af det fælles forældreansvar at ansvaret for videregivelse af oplysninger om barnet skulle placeres hos bopælsforælderen. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel og Bruno Borella. Vejledning til lov om social service Socialministeriet udarbejdede i slutningen af som opfølgning på ændringerne i serviceloven som følge af kommunalreformen syv nye vejledninger til Lov om Social Service. Én af vejledningerne omhandler særlig støtte til børn, unge og deres familier. Vejledningen er læsevenlig, detaljeret og velfunderet men også meget omfangsrig. Det indarbejdede stikordsregister er med til at gøre vejledningen til et anvendeligt dagligt opslagsværk for sagsbehandlerens daglige arbejde med at administrere servicelovens bestemmelser. BKF har med glæde konstateret, at der i vejledningen er formuleret en tydelig vægtning af barnets tarv, hvilket betyder en afvejning, som sikrer barnets bedste i forhold til forældreønsker. BKF s kontaktperson er Bruno Borella. Socialt årsmøde 2007 Det Socialpolitiske Årsmøde er det forum, hvor Socialministeren inviterer til debat om et udvalgt emne inden for det sociale område. I år samlede ministeren engagerede repræsentanter med forskellige indgangsvinkler til debat om udsatte børn og unge. Årsmødet stillede bl.a. spørgsmål til, hvordan det sociale system bliver bedre til at løfte indsatsen over for udsatte børn og unge, og hvordan vi hjælper unge med sociale problemer positivt på vej. BKF s formand deltog sammen med KL s formand for børne- og kulturudvalget og direktøren i LOS (landsforeningen af opholdssteder) i en temadebat om Børn og unge hvordan står det til med den sociale mobilitet og rummeligheden i det danske samfund anno Her gav formanden bl.a. udtryk for vigtigheden af helhedstænkningen omkring børn og unge med særlige behov en helhedstænkning, der skal tage sit afsæt i både dagtilbuds-, skole- og sundhedsområdet. På det helt konkrete plan er der behov for et fortsat fokus på:

18 16 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge Sikringen af en tidlig indsats gennem kompetenceudvikling blandt frontmedarbejderne i forhold til at kunne se, observere, gribe ind og handle inden for egen ramme og med egen faglighed. Vi skal ruste vores medarbejdere bedre til at tage den rigtig svære samtale med forældrene om dér, hvor de i deres egen håndtering af forældrerollen kan være med til at gøre en afgørende forskel for deres barn. Sikringen af, at alle barnets behov indgår i planlægningen af en anbringelse herunder at barnets eller den unges undervisningsbehov tilgodeses fuldt ud. At skabe og vedligeholde et velfungerende tværfagligt samarbejde. Det er en forudsætning for de gode sagsforløb. Ledelsen har en helt særlig opgave i at insistere på det tværfaglige samarbejde og ved selv at være gode rollemodeller. BKF s kontaktpersoner er Bruno Borella og Jette Runchel. Børn på Kvinde Krisecentre Hvert år udgiver Landsorganisationen af Kvinde Krise - centre (LOKK) en statistik over, hvor mange børn af kriseramte mødre, der får hjælp fra deres hjemkommune under indskrivning på krisecentret eller efter hjemgivelsen. Statistikken rummer også oplysninger om, i hvilket omfang børnene har fået mulighed for at gå i dagtil bud/ skole under indskrivningen på krisecentret. Statistikken har de senere år givet et noget kritisk billede af kommunernes indsats i forhold til netop denne målgruppe. BKF anbefaler, at beliggenhedskommunen sikrer sig, at der er klare skriftlige aftaler med krisecentret om, at børn der er indskrevet på krisecentret gives tilbud om daginstitution, skole/sfo. Desuden bør der på tværs af kommunens forvaltningsområder være klare aftaler om, at børne- og familieområdet informeres, når voksne indskrives på krisecenter og der er børn i familien. I den sammenhæng er det naturligvis afgørende, at der handles på informationen og at barnets/børnenes situation afdækkes som grundlag for at finde ud af hvilke eventuelle foranstaltninger, der er brug for både under indskrivningen og når denne ophører. Der er behov for en særlig opmærksomhed på pligten til at informere tilflytningskommunen, hvis moderen i forbindelse med udskrivningen flytter til en anden kommune. BKF s kontaktpersoner er Bruno Borella og Jette Runchel. Børneattester Familiestyrelsen har iværksat en evaluering af loven om indhentning af børneattester. BKF er blevet bedt om at bidrage til denne evaluering. Det er BKF s vurdering, at loven har styrket indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn. BKF mener, at loven ikke kan stå alene. Det er vigtigt at fastholde den løbende opmærksomhed på og dialog med medarbejdere, idrætsorganisationer, frivillige m.v. omkring forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge. Efter BKF s opfattelse kunne loven styrkes yderligere

19 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge 17 Ledelse på børne- og familieområdet I lyset af, at mange kommuner i forbindelse med kommunalreformen har valgt at samle børneområdet (0-18 år) i én organisatorisk enhed har BKF s bestyrelse med hjælp fra gode kræfter i medlemskredsen forfattet et nyt notat om det særlige ledelsesansvar i forhold til de udsatte børn og unge. Kommunerne har en særlig og meget afgørende rolle i at sikre, at de mest udsatte børn og unge får den nødvenved, at der blev givet mulighed for at indhente børneattest på alle voksne i et dagplejehjem ligesom der bør være praksis for indhentning af børneattester også på pædagogstuderende, medarbejdere i jobtræning/løntilskudsordninger, støtte- og kontaktpersoner og personlige rådgivere jf. serviceloven. BKF vurderer, at loven har administrative konsekvenser i form af yderligere sagsgange i forbindelse med ansættelse af medarbejdere. BKF s kontaktpersoner er Bruno Borella og Jette Runchel. Børns retsstilling Socialministeriets departement har drøftet med BKF, hvorvidt kommunerne har tilstrækkelig tydelig lovhjemmel, når der er behov for indgriben i forhold til børn, der lider fysisk eller psykisk overlast i familien. Depar - tementet gjorde i den sammenhæng opmærksom på, at kommunerne kun har tabt to ankesager om tvangsanbringelser i det seneste år. Foranlediget af drøftelsen på mødet har BKF spurgt ud i medlemskredsen omkring holdningen til iværksættelse af tvangsforanstaltninger er der behov for skærpelse af lovgivningen/udvidelse af kommunernes mulighed for at gribe ind i forhold til de sociale sager? Kommunerne søger i udpræget grad at arbejde med frivillighed omkring iværksættelse af foranstaltninger for børn og unge. Dette sker med udgangspunkt i, at et samarbejde hvor parterne omkring barnet er enige/accepterer foranstaltningen skaber det bedste resultat for barnet på det lange sigt. BKF vurderer, at kommunerne: Går meget langt for at opnå frivillighed, fordi det skaber et bedre anbringelsesforløb for barnet. Dette kan betyde, at sagerne tager længere tid/er længere undervejs, end hvis man valgte en mere konfronterende strategi. Arbejder med udgangspunkt i, at en tvangsforanstaltning er meget indgribende. Derfor arbejdes der ud fra en høj grad af sikkerhed for, at sagen holder i ankeinstanserne: Det er voldsomt at fjerne et barn for at skulle hjemgive og genetablere tillid i relationen til familien med henblik på iværksættelse af en ændret indsats, hvis man taber sagen i ankestyrelsen eller landsretten. Der er efter BKF s opfattelse meget etik i dette forhold. Der vurderes ikke, blandt de medlemmer som har responderet på spørgsmålet, at være behov for yderligere lovgivning. BKF s kontaktpersoner er Bruno Borella og Jette Runchel....At skabe og vedligeholde et velfungerende tværfagligt samarbejde. Det er en forudsætning for de gode sagsforløb...

20 18 Sammenhæng i indsatsen for børn og unge dige støtte til at opnå en sund udvikling og dermed fundamentet for et godt liv. BKF peger i notatet bl.a. på: Behovet for oprettelsen af et samlet børneministerium, således at sikringen af sammenhængen mellem almenog specialindsatsen og mellem tilbuddene på tværs af aldersgrupper (dagtilbud og skole, klub m.v.) ikke alene er en kommunal opgave, men faktisk understøttes via centrale tiltag og lovgivning. Betydningen af, at en topledelse har fælles mål og går foran i at skabe en koordineret og helhedsorienteret indsats omkring de fælles opgaver - de fælles børn. Evnen til som leder at kunne navigere i et felt med mange fagligheder og et stort forventningspres både fra samarbejdspartnere og offentligheden. Sikringen af, at medarbejderne på området har ordentlige rammevilkår, sikres løbende kompetenceudvikling og får den nødvendige støtte og opbakning fra ledelsen. Vigtigheden af inddragelse af medarbejderne fra både almen- og specialområdet i udviklingen af mangfoldigheden i ydelser og tilbud, så hvert enkelt barn og familie tilgodeses bedst muligt. Nødvendigheden af det politiske ejerskab - topledelsen har i den sammenhæng et særligt ansvar for at skabe den nødvendige viden og indsigt blandt de kommunale politikere. BKF s kontaktpersoner er Jette Runchel, Leo Knudsen og Susanne Bloch Jespersen. Handicappede børn og unge I forlængelse af generalforsamlingsvedtagelsen i 2006 Alle børn har ret til trivsel også de socialt udsatte har bestyrelsen med notatet Den nødvendige koordination sat fokus på en anden vigtig gruppe de handicappede børn og unge og deres familier. Med kommunalreformen ligger ansvaret for specialrådgivningen i kommunen. Det forudsætter, at de nødvendige kompetencer er til stede. BKF anbefaler derfor, at der sker en specialisering af den kommunale indsats i forhold til børn og familier med handicap. Samtidig opfordres til, at kommunerne aktivt udnytter den eksterne ekspertise, som findes i VISO og de forskellige videnscentre. Der skal endvidere i sundhedsaftalerne lægges vægt på inddragelse af kommunens medarbejdere meget tidligt i forløbet omkring diagnosticeringen af et barn eller en ung. Sikringen af en kommunal tovholder er efter BKF s opfattelse en nødvendighed i de mange tilfælde, hvor konstateringen af et barns eller en ungs handicap involverer en række forskellige fagpersoner, der på forskellig måde følger, understøtter og behandler i forhold til at sikre barnet eller den unge den bedst mulige udvikling. Teamsamarbejdet mellem de professionelle er afgørende for sikringen af en koordineret og målrettet indsats i forhold til det handicappede barn og dets familie. Teamsamarbejdet forudsætter respekt for forskellige fagligheder og forskellige perspektiver på barnets udvikling. Teamsamarbejdet må ikke betyde en fagprofessionel front over for familien hvor familien oplever, at de professionelle har talt sammen og koordineret og at familien i den sammenhæng ikke kan komme til orde. BKF anbefaler, at ledelsen tydeliggør sine forventninger til teamsamarbejdet, herunder i egen adfærd viser respekt og anerkendelse af andre fagligheder og markerer behovet for teamsamarbejdet som en måde at fremme kvalificerede løsninger. BKF s kontaktpersoner er Anna Marie Illum og Jette Runchel. Børnesundhed i de nye kommuner I forbindelse med kommunalreformen har sundhedsområdet i højere grad fået en selvstændig platform i kommunerne. Der er oprettet særlige sundhedsafdelinger eller etableret tværgående sundhedsfora, der skal sikre at borgernes og medarbejdernes sundhed kommer højt op på den kommunale dagsorden. BKF finder, at det er en meget positiv udvikling. Både når vi tænker helhedsorienteret, og når vi tænker ud fra en langsigtet samfundsmæssig interesse bør ikke mindst børn og unges sundhed og udvikling naturligt være i fokus, fordi deres sundhed eller mangel på samme vil forme fremtidens belastning på social- og sundhedssystemet. Efter BKF s opfattelse bør kommunerne arbejde målrettet med konkrete planer for at binde børneområdet inklusive det sociale og sundhedsmæssige sammen med kultur- og fritidsområdet for herigennem at understøtte børn og unges adgang til sunde fritidsvaner. Også inden for dagtilbuddene og skolerne bør den sunde adfærd være central motion, ordentlig kost og gode forbilleder bør efter BKF s opfattelse indgå i alle tilbud til børn og unge. Vi kunne ønske os lovbestemte gratis skolemadsordninger ikke mindst af hensyn til de mest udsatte børn og unges udvikling og læring. BKF s kontaktperson er Jette Runchel.

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer

Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats. Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen 5. maj 2004 KL klar med råd og vejledning om den praktiske gennemførelse af en evt. opgave- og strukturreform Kære medlemmer, Som I sikkert ved har BKF nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi

Læs mere

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område.

Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lov om retssikkerhed og administration Handicapråd i hver kommune Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt konsekvensændringer

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...

Læs mere

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik

Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november Sammenhængende børne- og ungepolitik Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Sammenhængende børne- og ungepolitik 2007 Indholdsfortegnelse:...3 Børne- og ungepolitikkens tilblivelse...4 Opbygning af børne- og ungepolitikken...8

Læs mere

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO

Bilag 1. Lovgrundlag for VISO Bilag 1 Lovgrundlag for VISO Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, 13 13. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation bistår kommuner og borgere med gratis vejledende

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

NYHEDSBREV. April 2007 Blad 683

NYHEDSBREV. April 2007 Blad 683 April 2007 Blad 683 Ny handlingsplan om større idrætsarrangementer Kulturminister Brian Mikkelsen offentliggjorde d. 3. april regeringens handlingsplan for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Notat. Erfaringsopsamling handicappolitik

Notat. Erfaringsopsamling handicappolitik Notat 31. januar 2018 Sagsbeh.:KNM J.nr.: 00.15.10-G01-9-17 Plan og Projektstab Erfaringsopsamling handicappolitik 2015-2018 Baggrund og formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at få viden, der kan

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet

Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet Maj 2017 Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet Børne- og Familienetværket har fået nye fokusområder. Vi er gået fra at have fokus på brandslukning og enkeltsager, som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018

DCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018 nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale

Læs mere

Arbejdsdeling og repræsentationer 2012

Arbejdsdeling og repræsentationer 2012 Arbejdsdeling og repræsentationer 2012 Formand: Flemming Olsen Næstformand: Hanne Dollerup Kasserer: Sekretær: Eik Møller Forretningsudvalg: Flemming Olsen, Hanne Dollerup og Årsmødeudvalg:, HanneDollerup

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

Organisatoriske Forhold

Organisatoriske Forhold Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010 Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune 12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Børne- og Ungepolitikken

Børne- og Ungepolitikken Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min. Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Taskforce - handicap Vejledning til ansøgning om deltagelse i et langt analyseog udviklingsforløb, Taskforce - Handicap Ansøgningsfrister fremgår af Socialstyrelsen.dk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet

Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Oversigt over udviklingsmål i aftalen for Børn- og Ungeområdet Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Chefteamet i Fagsekretariatet Børn

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

1. Mål for en ny godkendelses- og tilsynsenhed i Aalborg Kommune

1. Mål for en ny godkendelses- og tilsynsenhed i Aalborg Kommune Aalborg, d. 28. november 2012 Vedr. placering af ny godkendelses- og tilsynsenhed Aalborg Kommune vil med denne henvendelse tilkendegive sin interesse i, at en ny godkendelses- og tilsynsenhed på anbringelsesområdet

Læs mere

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning Introduktion Hjemmetræningsordningen blev vedtaget i 2008. Målgruppen

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117

HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 København 31. maj 2016 HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING VEDRØRENDE SERVICELOVENS 32 A OM HJEMME-TRÆNING SOM FØLGE AF L 117 Bemærkninger til bekendtgørelsen 1 stk. 1: Kommunalbestyrelsen

Læs mere