Akademiuddannelse i energiteknologi

Transkript

1 Akademiuddannelse i energiteknologi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2013 Sagsnummer: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

2 Akademiuddannelse i energiteknologi 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

4 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny akademiuddannelse i energiteknologi. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi MidtVest. AI indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering AIs indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Akademiuddannelse i energiteknologi 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder AIs akkrediteringsvurdering af forslag til ny akademiuddannelse i energiteknologi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 til bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv., nr. 684 af Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning med bilag, hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jesper Krogh Jensen, civilingeniør i energi. Teamleader for Rambøll i Kroatien samt direktør for virksomheden Krogh Consult. Stor erfaring med udvikling og implementering af internationale energi- og miljøprojekter, bl.a. som projektleder i organisationer som Verdensbanken, The European Bank for Reconstruction and Development (EBRD), Europa-Kommissionen og FN's Udviklingsprogram (UNDP). Har desuden bred erfaring med ledelse, analyse og implementering af energireserver (naturgas, elektricitet og fjernvarme), energieffektivitet og overvågning af nye og vedvarende energiteknologier. Har derudover fungeret som Pre-accession Advisor for EU med ansvar for implementering af energivedtægter og standarder ved optagelse af nye EU-lande. Akademiuddannelse i energiteknologi 5

6 Hans McDonald, bygningsingeniør. Afdelingskoordinator for Erhvervsakademiet Lillebælts energiafdeling samt underviser på installatøruddannelsen her. Tidligere underviser på energiteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Har 11 års erfaring som rådgivende ingeniør i Danmark og udlandet, hvilket har givet ham et indgående kendskab til bl.a. ventilation, varmeteknik og klima. Tommy Lykkegaard, telekommunikationsingeniør, har afsluttet kurser inden for bl.a. energirådgivning og elmarkedet. Forretningsudviklingschef i Energi Fyn inden for bredbånd, elhandel, elproduktion, vindmøller, elbiler og entreprenørvirksomhed. Desuden 20 års erfaring som bl.a. energichef og salgs- og markedschef i Odense Kommunale Elforsyning og Odense Energi. Derudover varetagelse af en række tillidsposter i Dansk Energi. Kaj Clausen Svarrer, cand.merc. i finansiering. Selvstændig med konsulent- og undervisningsopgaver. Underviser på akademiuddannelser i fagene privatøkonomi og finansielle virksomheder og markeder på Erhvervsakademi SydVest. Erfaring med både undervisning og materialeudvikling på akademiuddannelser. Desuden ekstern lektor ved Syddansk Universitet på HA og cand.merc.aud. i finansiering og investeringsplanlægning. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen og projektmedarbejder Simon Haugaard Corydon fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Kirstine Westh Larsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AIs øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser og udbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning, som er tilgængelig på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af , og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Akademiuddannelse i energiteknologi 6

7 Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt til EVA til ansøgningsfristen i juni 2013 behandles på baggrund af bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. nr. 684 af Akademiuddannelse i energiteknologi 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. AI har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Erhvervsakademi MidtVest Københavns Erhvervsakademi Erhvervsakademi Dania Akademiuddannelse i energiteknologi Academy Profession (AP) Degree in Energy Technology Akademiuddannelse Akademiuddannelsen i energiteknologi kvalificerer til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Dermed vil uddannelsen også være bindeled mellem mange fagområder. Den energiteknologiuddannede står med fokus på bl.a. byggeteknik og klimaskærm i spidsen for installation af bygningsinstallationer. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Det er målet med uddannelsen, at den uddannede kan varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer samt opgaver indenfor vedvarende og nye energiformer. Uddannelsen har en varighed på 1 studenterårsværk svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsen består af: Seks obligatoriske moduler 40 ECTS-point. Et valgfrit modul 10 ECTS-point. Et afgangsprojekt 10 ECTS-point. Beskrivelse af de obligatoriske moduler: Titel: Obligatoriske moduler Omfang: 40 ECTS-point Indhold: energiteknik, traditionelle og nye energiformer (5 Akademiuddannelse i energiteknologi 8

9 ECTS-point), energianalyser, energiforbrugsberegninger (5 ECTS-point), byggeteknik (10 ECTS-point), varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik (10 ECTS-point), energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder (5 ECTS-point), planlægning og energirigtig projektering (5 ECTSpoint). Formål: Formålet med den obligatoriske del er, at den studerende bliver kvalificeret til at projektere og rådgive om effektivisering af bygningers klimaskærme, distributionssystemer og energikilder ud fra hensyn til miljø og energiforbrug. Beskrivelse af de valgfrie moduler: Titel: Solcelleanlæg Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet med modulet er at give den studerende et overblik over situationen på markedet for solcelleprodukter, herunder omkostnings- og lønsomhedssammenligninger. Modulet omfatter miljøaspekter, solcelleanlægs komponenter, karakteristika og dimensionering af solcellesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering af komponenter, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelleanlæg. Titel: Solvarmeanlæg Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet med modulet er at give den studerende et overblik over situationen på markedet for solenergiprodukter, herunder omkostnings- og lønsomhedssammenligninger. Modulet omfatter miljøaspekter, solvarmeanlægskomponenter, karakteristika og dimensionering af solvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering af komponenter, bestemmelse af varmebehov, relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solvarmeanlæg. Titel: Varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af termisk energi Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet med modulet er at give den studerende et overblik over situationen på markedet for varmepumper. Modulet omfatter forskellige regioners geotermiske ressourcer og jordtemperatur, identifikation af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne, lovbestemmelser om udnyttelse af geotermiske ressourcer, muligheder for brug af varmepumper i bygninger og valg af bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om varmeanlæggets tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilder og systemdesign. Titel: Biomassekedler og -ovne Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet med modulet er at give den studerende et Akademiuddannelse i energiteknologi 9

10 overblik over situationen på markedet for biomasse. Modulet omfatter miljøaspekter, biobrændsler, logistik, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger, forbrændingsteknik, fyringsteknik, optimale rørføringsløsninger, omkostnings- og lønsomhedssammenligninger samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af biomassekedler og -ovne. Beskrivelse af afgangsprojektet: Adgangskrav: Titel: Afgangsprojekt Omfang: 10 ECTS-point Formål: Den studerende skal i det afsluttende afgangsprojekt demonstrere sine evner til fordybelse ved at løse en kompleks problemstilling i tæt samarbejde med erhvervslivet. Den studerende skal i afgangsprojektet vise viden om centrale teorier, begreber og metoder indenfor selvvalgt emne i uddannelsens vidensfelt gennem en analyse, vurdering og håndtering af problemer inden for det valgte faglige område, enten a) bygningers klimaskærm, b) bygningstekniske installationer, c) vedvarende samt nye energiformer eller d) automatik til installationer og anlæg. Adgang til optagelse på uddannelsen eller enkelte moduler er betinget af mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor byggeri, automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm kombineret med gennemførelse af en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med: Erhvervsuddannelse som faglært håndværker indenfor byggeri eller inden for automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm. En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) En gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau og fysik på C-niveau En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående. Herudover kan der opnås adgang efter realkompetencevurdering. Akademiuddannelse i energiteknologi 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte, og at der er gennemført en tilstrækkelig afdækning af arbejdsmarkedets kompetencebehov. Ekspertpanelet baserer denne vurdering på, at ansøgeren med udgangspunkt i en interviewundersøgelse blandt relevante aftagere og aftagerorganisationer samt gennem dybdegående interviews med en række aftagervirksomheder har kortlagt efterspurgte kompetencer. Ekspertpanelet vurderer, at ansøgeren gennem denne behovsundersøgelse har sandsynliggjort, at der er et behov for uddannelsen. Ansøgeren har redegjort for, at akademiuddannelsen i energiteknologi kvalificerer uddannelsens dimittender til at rådgive om energieffektivisering og til at varetage opgaver på tværs af konstruktionsområdet og installationsområdet med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Dimittenden kan varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærme og bygningstekniske installationer samt opgaver inden for vedvarende og nye energiformer. Ansøgeren har redegjort for, at dimittenden vil have kompetence til rådgivning og projektering af energitekniske bygningsinstallationer enten som selvstændig, som ansat hos rådgivere, i produktionsvirksomheder eller hos leverandører af sådanne anlæg. Ekspertpanelet finder, at dette professions- og erhvervssigte er klart. Ansøgeren har redegjort for, at uddannelsen sigter mod både private og offentlige arbejdsgivere, og at uddannelsens dimittender vil kunne søge beskæftigelse særligt blandt aftagergrupper som projekterende rådgivere, arkitektvirksomheder, energirådgivere, Akademiuddannelse i energiteknologi 11

12 forsyningsvirksomheder og tekniske forvaltninger. Ansøgeren har på baggrund af identifikationen af aftagergrupperne gennemført en interviewundersøgelse blandt en række organisationer, som ekspertpanelet finder relevante som repræsentanter for uddannelsens mulige aftagere. Det drejer sig om Dansk Industri, Tecniq, Dansk Byggeri, Dansk El- Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Metal og Teknisk Landsforbund. Derudover har ansøgeren gennemført overordnede interviews ud fra en åben spørgeguide med en række mindre og mellemstore virksomheder som eksempelvis Frederiks Smede & VVS, Blik- og Rørarbejderforbundet i Viborg og Bygma. Derudover har ansøgeren inddraget bl.a. Herning Kommune og Center for Energiteknologier, AU Herning i de åbne interviews. Ansøgeren har redegjort for, at der efterfølgende er foretaget mere dybdegående interviews med virksomhederne Lemvigh-Müller og SEAS-NVE. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed ved ansøgningen, at ansøgeren ikke har redegjort for, hvilke informationer de adspurgte aftagere har fået om uddannelsesforslaget til akademiuddannelsen i energiteknologi. Ekspertpanelet vurderer det dog positivt, at ansøgeren med baggrund i interviewundersøgelsen har kortlagt, at der blandt aftagerne efterspørges en opkvalificering af de eksisterende kompetencer i bygge- og anlægsbranchen, og har peget på, hvilke kompetencer aftagerne efterspørger. Ansøgeren har redegjort for, at disse kompetencer bl.a. omfatter at kunne analysere, planlægge og klargøre energibesparelser, analysere og samle data om energiforbrug, beregne energibesparende forslag og udarbejde energibudgetter. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at ansøgeren ikke har suppleret de kvalitative interviews med kvantitative spørgeskemaer til aftagere. Ansøgeren har dog redegjort for, at de nævnte fagforeninger og aftagerorganisationer er blevet inddraget i udviklingen af den konkrete uddannelses temaer, indhold og læringsmål på et temamøde med uddannelsesinstitutionens interne udviklergruppe. Ansøgeren har redegjort for, at de uddannelsestemaer, der blev vedtaget på mødet, bl.a. var energiteknik, traditionelle og nye energiformer med et overordnet læringsmål om, at medarbejderen skal kunne foretage energifysiske beregninger. Ansøgeren har endelig redegjort for, at en samlet oversigt over disse temaer og deres indhold og læringsmål blev diskuteret på et senere møde med DI, TEKNIQ, Dansk El-Forbund, Dansk Metal og Teknisk Landsforbund, hvorefter indholdet blev endeligt besluttet. Dette vurderer ekspertpanelet som en styrke ved ansøgningen. Ekspertpanelet finder også, at ansøgeren har inddraget relevant statistik. Ansøgeren har bl.a. med tal fra Undervisningsministeriets databank vist, at der fra 2006 til 2011 nationalt har været en uændret lav ledighedsfrekvens på 10 % for personer med korte videregående uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Ansøgeren har også bevist, at risikoen for ledighed i bygge- og anlægsbranchen er mindre for personer med videregående uddannelse, da 95 % af de personer, der er faldet ud af branchen fra 2006 til 2011, er ufaglærte eller faglærte. Ansøgeren har redegjort for, at der ikke findes eksisterende deltidsuddannelser på erhvervsakademiniveau inden for energiteknologi. Ansøgeren har redegjort for, at der derimod findes en række beslægtede fuldtidsuddannelser på erhvervsakademiniveau, bachelorniveau og professionsbachelorniveau. På erhvervsakademiniveau findes fuldtidsuddannelser til vvs-installatør og elinstallatør samt fuldtidsuddannelsen i energiteknologi. Ansøgeren har redegjort for, at der på bachelorniveau eksisterer en bacheloruddannelse i energiteknologi, og at der på professionsbachelorniveau findes en uddannelse til diplomingeniør i bæredygtig energiteknik, maskinmesteruddannelsen samt bygningskonstruktøruddannelsen. Sammenholdt med disse eksisterende uddannelser er det ekspertpanelets vurdering, at dimittender fra akademiuddannelsen i energiteknologi (den ansøgte deltidsuddannelse) vil kunne varetage mange af de samme jobfunktioner som dimittender fra den eksisterende Akademiuddannelse i energiteknologi 12

13 erhvervsakademiuddannelse i energiteknologi (fuldtidsuddannelsen). Ansøgeren har i den forbindelse redegjort for, at det eksisterende udbud af fuldtidsuddannelsen i energiteknologi har et bredere fokus end den ansøgte deltidsuddannelse. Fuldtidsuddannelsens fagområder inkluderer således både proces, konstruktion og installation, mens deltidsuddannelsen kun omfatter konstruktion og installation. Ekspertpanelet vurderer, at dette er en fornuftig prioritering, da fuldtidsuddannelsen har et omfang af 120 ECTS-point, mens deltidsuddannelsen har et omfang af 60 ECTS-point. Ansøgeren har yderligere redegjort for, at deltidsuddannelsen henvender sig til en anden målgruppe af studerende, idet den især henvender sig til personer i beskæftigelse, som ikke kan forventes at tage orlov for at gennemføre en fuldtidsuddannelse. Ansøgeren påpeger derudover, at behovsundersøgelsen viste, at der er behov for at opkvalificere de nuværende beskæftigede i branchen, hvorfor ekspertpanelet vurderer, at der er behov for uddannelsen i forhold til målgruppen, der ikke kan dækkes af den eksisterende fuldtidsuddannelse. Samlet set vurderer ekspertpanelet således, at ansøgeren har redegjort for, at der er behov for en deltidsuddannelse på erhvervsakademiniveau, og at dette behov ikke i dag dækkes fuldt ud af de eksisterende uddannelsesmuligheder. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.1: Akademiuddannelse i Energiteknologi, Behovsanalyse: maj Akademiuddannelse i energiteknologi 13

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er fastlagt og koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, som ekspertpanelet har vurderet relevant i kriterium 1. Ekspertpanelet vurderer også, at mål for læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til de beslægtede uddannelser nationalt set. Således redegør ansøgeren for, at mål for læringsudbytte bl.a. indbefatter, at dimittenden skal kunne projektere og rådgive om effektivisering af bygningers klimaskærme, distributionssystemer og energikilder ud fra hensyn til miljø og energiforbrug. Dimittenden skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for centrale teorier, begreber og metoder inden for bygningers konstruktion og tekniske installationer, for traditionelle og vedvarende energiformer samt for gældende love og regler inden for området for bygningers energiforbrug og miljøforhold. Dimittenden skal også kunne vurdere løsningsmuligheder på tværs af el- og vvs-områderne i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbelastning, vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille løsningsforslag i forhold til lovmæssige krav og bestemmelser og kunne formidle projekters omfang, kvalitet og energieffektivitet til samarbejdspartnere. Endelig skal dimittenden kunne yde rådgivning om praktisk energieffektivisering og energiforsyning i erhvervs- og privatbyggeri, håndtere problemstillinger vedrørende tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering af energieffektive bygninger samt kunne håndtere dimensionering og idriftsættelse af installationer på et grundlæggende niveau. Ekspertpanelet vurderer, at disse mål er tæt koblede til de behov, der er afdækket hos aftagerne, jf. kriterium 1, og at de er hensigtsmæssige i forhold til beslægtede uddannelser. Ekspertpanelet vurderer yderligere, at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, Akademiuddannelse i energiteknologi 14

15 og at elementerne er indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Denne vurdering baserer ekspertpanelet bl.a. på, at uddannelsen samlet set har et omfang af 60 ECTS-point. 40 af disse 60 ECTS-point udgøres af seks obligatoriske moduler på henholdsvis 5 og 10 ECTS-point. Disse obligatoriske moduler er energiteknik, traditionelle og nye energiformer (5 ECTS-point), energianalyser, energiforbrugsberegninger (5 ECTSpoint), byggeteknik (10 ECTS-point), varmeteknik, indeklima, bygningsautomatik (10 ECTS-point), energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder (5 ECTS-point) samt planlægning og energirigtig projektering (5 ECTS-point). Uddannelsen består derudover af et valgfrit modul (10 ECTS-point) samt et afgangsprojekt på 10 ECTS-point. Ansøgeren har redegjort for fire eksisterende valgfagsmoduler fra akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion, som kan indgå i nærværende uddannelse som valgfag. De fire valgfag har titlerne solcelleanlæg (10 ECTS-point), solvarmeanlæg (10 ECTS-point), varmepumper og systemer til overfladenær udnyttelse af termisk energi (10 ECTS-point) og biomassekedler og -ovne (10 ECTS-point). Ekspertpanelet vurderer, at disse valgfag hver især understøtter uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Endelig har ansøgeren redegjort for, at modulerne ikke skal gennemføres i en bestemt rækkefølge. Der er dog angivet kompetencemæssige forudsætninger for tilmelding til hvert modul. Ansøgeren har redegjort for, at denne fremgangsmåde er valgt for at skabe størst mulig fleksibilitet i uddannelsen, og ekspertpanelet vurderer, at dette er hensigtsmæssigt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1.2: Udkast til studieordning. Akademiuddannelse i energiteknologi 15

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at der er tale om relevante adgangskrav, og vurderer på denne baggrund, at kriteriet er opfyldt. Ansøgeren har redegjort for, at der er adgangskrav til uddannelsen svarende til de beskrevne i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (Akademiuddannelser) (BEK nr. 536 af ), og at der ikke vil blive anvendt optagelsesprøve. Ansøgeren har redegjort for, at optagelse på uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på C-niveau. En ansøger skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Ansøgeren har redegjort for, at de relevante erhvervserfaringsområder er byggeri, automatik og proces, datakommunikation eller elektronik og svagstrøm. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at ansøgeren har foretaget denne definition af, hvad der er relevant erhvervserfaring. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 1.2: Udkast til studieordning. Akademiuddannelse i energiteknologi 16