Profilmagasin fra Danske Skov- og Landskabsingeniører. Landskaberne

Transkript

1 Profilmagasin fra Danske Skov- og Landskabsingeniører Landskaberne

2 Landskaberne Indhold side Leder 2 Skovfoged i en brydningstid 3 Entreprenørfirma passer grønne områder for Holstebro Kommune 4 Positive erfaringer i Herning Kommune 5 Næsehorn og kirsebær 6 J&B Entreprise vil ansætte flere skov- og landskabsingeniører 7 Grønne ingeniører i kommunale lederstillinger 8 Ikke langt fra praksis 9 Skov- og landskabsingeniør med blækspruttefunktion 10 Skov- og landskabsingeniøruddannelsen forskellige jobtitler 11 Det faglige indhold i uddannelsen 12 Velkommen til et magasin om skov- og landskabsingeniører Hvem er de? Hvad laver de? Hvor er de ansat? Det er aktuelle spørgsmål, når man første gang hører om skov- og landskabsingeniører. Vi har derfor i foreningen Danske Skov- og Landskabsingeniører (DSL) valgt at sætte fokus på de kvalifikationer og kompetencer, som skov- og landskabsingeniører besidder set i forhold til job inden for den grønne sektor i både offentligt og privat regi. Uddannelsen til skov- og landskabsingeniør har historisk sit udgangspunkt i skovfoged- og senere skovteknikeruddannelsen, der frem til midten af 1980 erne var rettet mod ansættelse i skovbruget. Siden er uddannelsens fokus drejet mere og mere i retning af park-, landskabsog naturforvaltning i bredeste forstand med betydelig vægt på organisation, ledelse og virksomhedsøkonomi. Gennem årene er uddannelsen løbende holdt ajour med udviklingen i arbejdsmarkedets behov for såvel faglige som personlige kompetencer. Selv om uddannelsen fortsat lægger dimittender til så godt som alle skovfogedstillinger både i privat og offentligt skovbrug har mange skov- og landskabsingeniører forstået at tilpasse sig arbejdsmarkedets forskydning mod landskabsforvaltning. Mange har fået beskæftigelse»uden for skovgærdet«eksempelvis med: Anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder i private entreprenør- og anlægsgartnerfirmaer, og ved stat og kommuner, boligog grundejerforeninger samt virksomheder. - Vi ser fortsat mange spændende job- og udviklingsmuligheder i de nye kommuner og hos private entreprenør- og rådgivningsfirmaer, siger formanden for DSL, Henrik S. Bach. (Foto: Tom Laursen). Allround orienteret medarbejder med organisatorisk træning og ledelseskompetence i kommunernes tekniske forvaltninger. Udarbejdelse af praktisk anvendelige naturplaner i landbruget. Samarbejdsorienterede specialister inden for naturpleje, med bred indsigt i biologiske processer og strukturer samt i biologiske og mekaniske pleje- og vedligeholdelsesbeskrivelser. Myndighedsopgaver inden for naturforvaltning som praktisk orienteret sagsbehandler, som både kan sætte sig ind i borgernes ønsker og behov og påtage sig kommunens egne forvaltningsopgaver. Inspiration En beskrivelse af uddannelsesindhold og en serie artikler om skov- og landskabsingeniører i forskellige jobsituationer skulle gerne give inspiration til at overveje ansættelse af en skov- og landskabsingeniør næste gang. I givet fald står DSL s sekretariat klar til at hjælpe med stillingsformidlingen i form af annoncering i foreningsbladet»skov & Land«og på hjemmesiden: Til forhåbentlig nyttig læsning. Henrik S. Bach Formand for DSL 2

3 Klaus Lindhardtsen trives med arbejdet som traditionel skovfoged. (Foto: Hans Kristensen). Skovfoged i en brydningstid Som privatansat skovfoged er det vigtigt for Klaus Lindhardtsen at være fremme i skoene for at sikre den nødvendige indtjening. - Se den stak lærk, der ligger dér. Skovfoged Klaus Lindhardtsen peger ud gennem bilvinduet, mens hans firehjulstrukne pick-up langsomt slider sig vej hen ad skovvejen. - Den er netop solgt til en anlægsgartner til brug i et haveprojekt, han er i gang med, forklarer han. Klaus Lindhardtsen har efter syv år som skovfoged på Rathlousdal Gods ved Odder en solid fornemmelse for, hvor og hvordan han får solgt skovens råtræ bedst muligt. Det vil i mange tilfælde sige i mindre partier, specielle længder og sortimenter og gerne via mindre specialsavværker eller direkte til brugeren. - Vi har et meget stort salg af ting som rafter, egepæle og småeffekter af douglasgran eller lærk. På den måde får vi dels en højere pris, end vi ville få, hvis vi leverede det hele til savværkerne, dels får vi også solgt udtyndingstræ og andet, som det i mange tilfælde ellers ville være svært at komme af med, lyder det fra skovfogeden, der også står for et meget stort salg af brænde rummeter om året til private købere. Klaus Lindhardtsen erkender, at kontakten med de mange småkunder er tidskrævende. Men i en tid, hvor vilkårene for skovbruget er svære, gælder det om at optimere indtjeningen, hvor det er muligt. Den samme tanke går igen i godsets juletræsproduktion. - En stor del af vores juletræer produceres i potter på et gammelt planteskoleareal, der er godt beskyttet af tætte hække, og hvor vi oven i købet kan vande. Der er faktisk kun et enkelt andet skovdistrikt i Danmark, der producerer og sælger juletræer i potter, selv om der er en meget god efterspørgsel på disse træer. På den måde har vi også på den front sikret os et overskud, der er lidt større, end hvis vi blot havde drevet traditionel juletræsproduktion på arealerne, forklarer skovfogeden. Flere hektar - færre forstfolk For blot 30 år siden havde Rathlousdal Gods en skovrider med adskillige skovfogeder under sig til at stå for driften af ejendommens skove, der for to tredjedeles vedkommende består af løvtræ. I dag står Klaus Lindhardtsen alene med ansvaret. En tilsvarende udvikling ser man på mange andre skovdistrikter. - Sådan én som mig er på mange måder en truet art, smiler den 40- årige skovfoged. - Udviklingen i skovbruget går mod stadig større driftsenheder. Det gør sig også gældende her, hvor driften af godsets egne 800 hektar skov i sig selv faktisk ikke længere er tilstrækkeligt til at kunne bære en fuldtidsansat skovfoged, selv om vi driver skoven meget intensivt, fortæller han, mens bilen følger skovvejen gennem en bøgebevoksning. For at komme op i en passende driftsmæssig størrelse, samarbejder man på Rathlousdal skovdistrikt i stigende omfang med andre skovejendomme. Fra gammel tid har forstfolkene på Rathlousdal også stået for driften af nogle af naboskovene, og gennem de seneste år er det lykkedes for Klaus Lindhardtsen at få fire nye skove med i samarbejdet, således at han nu driver yderligere 820 hektar ud over godsets egne skovarealer. Et aktiv indsats for at få flere hektar under samme administration kombineret med en satsning på nogle af de mere specielle produkter inden for skovbruget har bevirket, at Rathlousdal har kunnet holde trit med udviklingen i en tid, hvor indtjeningsmulighederne ellers er små i det egentlige skovbrugserhverv. Klaus Lindhardtsen er derfor heller ikke nervøs for at blive gjort overflødig i den fremtidige drift. - Jo, om ti år vil der stadig være brug for en som mig til at varetage driften af skovene. Men der er til gengæld ingen tvivl om, at den udvikling, der er i gang inden for skovbruget, vil fortsætte. Derfor vil min arbejdsdag om ti år nok være meget anderledes, end den er i dag, konkluderer han, mens han parkerer foran det idylliske skovfogedhus, der har dannet ramme om godsets skovbrug gennem skiftende tider i foreløbig 100 år. 3

4 Entreprenørfirma passer grønne for Holstebro Kommune Langt hovedparten af de medarbejdere, der passer de grønne områder i Holstebro, var tidligere ansat hos kommunen. I år 2000, da plejen af de grønne områder i Holstebro blev udliciteret, blev personalestaben overtaget af entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S. (Foto: Jens Bach). Godt samarbejde mellem skov- og landskabsingeniører på Holstebro Rådhus og i entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S. I Holstebro er det to skov- og landskabsingeniører, der har ansvaret for vedligeholdelsen af kommunens grønne områder: Dels driftschef i kommunen Poul Munk Poulsen, dels Lars Ole Rugtved, der er leder af den afdeling i entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S, som står for den daglige drift og vedligeholdelse af de grønne områder i Holstebro. Rollerne er fordelt sådan, at Poul Munk Poulsen og hans medarbejdere i driftsafdelingen i Holstebro Kommune fungerer som bestillere hos Lars Ole Rugtved, som til gengæld har ansvar for udførerfunktionen. Og sådan har det været, siden byrådet i Holstebro i år 2000 valgte at udlicitere de opgaver, der dengang blev varetaget af kommunens egen vej- og parkafdeling. Tre-årig kontrakt - Vi holdt en offentlig licitation, og den blev vundet af Kaj Bech A/S. Kontrakten med kommunen løber foreløbig frem til april 2003 med mulighed for to års forlængelse, fortæller Poul Munk Poulsen. Han tilføjer, at også kommunens egen daværende vej- og kloakafdeling deltog i licitationen men pristilbuddet derfra var dyrere end entreprenørfirmaets. Hos Kaj Bech A/S oplyser afdelingschef Søren Hansen, at virksomheden valgte at bevæge sig ind på et nyt strategiområde, da den for to år siden besluttede at udvikle sig fra at være et traditionelt murer- og entreprenørfirma til også at beskæftige sig med veje og grønne områder. Behov for grøn viden Det gik imidlertid hurtigt op for Kaj Bech A/S, at pasning af bl.a. træer, buskadser, planter, fodboldbaner, stier, løse belægninger, rundkørsler og vejrabatter kræver en særlig indsigt. - Mine kolleger og jeg er»grå«ingeniører, og vi har ikke meget viden om det grønne område. Derfor valgte vi her i firmaet, da vi havde vundet entreprisen med at stå for driften og vedligeholdelsen af kommunens vej- og parkområde, at indrykke en stillingsannonce og søge efter en erfaren person. På den baggrund fik vi ansat Lars Ole Rugtved, som er skov- og landskabsingeniør, og den løsning har vist sig helt ideel. Som skov- og landskabsingeniør har han de helt rigtige forudsætninger, fordi han er både teoretisk/økonomisk funderet og samtidig har en praktisk tilgang til de ting, der skal udføres. Denne kombination af viden er særdeles nyttig, understreger Søren Hansen. Han oplyser videre, at satsningen på det grønne som nyt strategiområde har betydet, at Kaj Bech A/S udover kommunens parkområder nu også har fået til opgave at passe grønne arealer for hovedparten af boligselskaberne i Holstebro med skovog landskabsingeniør Lars Ole Rugtved som den øverst ansvarlige. Lars Ole Rugtved (t.v.) og Poul Munk Poulsen er begge skov- og landskabsingeniører og har et tæt samarbejde om at pleje de grønne områder i Holstebro Kommune. (Foto: Jens Bach). Alsidige opgaver Lars Ole Rugtved, der tidligere arbejdede som konsulent i Skovdyrkerforeningen Vestjylland, bruger i dag ca. en tredjedel af sin arbejdstid hos Kaj Bech A/S på projekteringsopgaver i form af korttegning, registrering og opgavebeskrivelser i forbindelse med nye projekter. Resten af arbejdstiden går med driftsledelse inden for virksomhedens parkafdeling, hvor Lars Ole Rugtved har et stort antal gartnere, gartnerformænd og specialarbejdere som medarbejdere. - Mine alsidige opgaver betyder, at det er vigtigt, jeg kan tale samme sprog som både de funktionærer og de arbejdere, jeg dagligt omgås. Dér kommer det mig virkelig til hjælp, at jeg som skov- og landskabsingeniør har en både ledelsesmæssig og praktisk baggrund, pointerer Lars Ole Rugtved. Vigtigt med dialog Blandt de personer, som Lars Ole Rugtved løbende er i dialog med, er den kommunale driftschef Poul Munk Poulsen. 4

5 områder - De faste opgaver, Kaj Bech A/S udfører, løftes til ug stort set uden behov for snak. Til gengæld er det nødvendigt med møder og samtaler om dét, vi kalder udførelseskrav - altså opgaver, kommunalpolitikerne har besluttet at ville have udført, men som ikke allerede var helt detaljeret beskrevet i udbudsmaterialet op til licitationen, beretter Poul Munk Poulsen. Behov for bindeled Han pointerer, at funktionen som bestiller er en stor og krævende del af hans job. På den baggrund understreger Poul Munk Poulsen, at det er en klar fadæse, når nogle især små kommuner, som outsourcer offentlige opgaver, ikke bevarer eller etablerer en fagligt kompetent bestillerfunktion på rådhuset. - For at opnå tilfredsstillende løsninger er det helt nødvendigt med et bindeled mellem byrådet og det eller de private firmaer, der har overtaget noget af kommunens drift. Det er samtidig vigtigt, at bestillerpersonerne har en solid teoretisk og praktisk ballast inden for de områder, de er bestillere på. Det er f.eks. ikke nok at sige til udførerfirmaet, at det skal stå for at passe kommunens fodboldbaner. For hvad menes der konkret med det? Hvor langt må græsset være, hvor meget skal det gødes, hvilke krav stilles der i vinterperioder med sne, m.v.? Millioner spares For Holstebro Kommune har styrken ved at udlicitere vej- og parkafdelingen været en kontant besparelse på næsten 2,3 millioner kroner årligt. - Det er ikke fordi, kommunale folk får mere i løn eller arbejder mindre effektivt, at besparelsen har kunnet hentes hjem. Fordelen er, at et privat firma kan udnytte sine ressourcer bedre og har bedre muligheder for at investere i f.eks. nye maskiner end det offentlige, siger Poul Munk Poulsen. Positive erfaringer i Herning Kommune Skov- og landskabsingeniører har optimale kvalifikationer. Derfor har vi ansat to, siger Hernings stads gartner Lars Østerbye. På rådhuset i Herning arbejder der to skov- og landskabsingeniører. De er begge ansat i parkafdelingen, men bestrider ellers ret forskellige job. Den ene, Henrik Steffensen Bach, har det daglige ansvar for Herning Kommunes skov- og naturarealer bl.a. plantager, hede, eng og højmosearealer og for bortforpagtningen af kommunal landbrugsjord. Med andre ord er der tale om en stilling, der indebærer meget sagsbehandling, men som i lige så høj grad har en praktisk berøringsflade f.eks. i form af kontakt med skoventreprenører og med Hedeselskabet. Henrik Steffensen Bach beskæftiger sig ligeledes med turisme og samarbejder tæt med Herning Turistbureau om eksempelvis vilkårene for kanosejlads på Storåen og overnatning på primitive pladser i naturen. Udbudsmateriale Den anden skov- og landskabsingeniør i Herning Kommunes parkafdeling hedder Michael Jepsen. Han står primært for at udarbejde udbudsmateriale, som bruges, når drift af grønne arealer udbydes i licitation blandt såvel kommunens egen parkafdeling som private virksomheder. Senest lavede Michael Jepsen udbudsmaterialet til en entreprise på at pleje de grønne områder i og omkring landsbyen Snejbjerg et udbud, hvor Hedeselskabet løb af med en fireårig entreprisekontrakt på fem millioner kroner. Stadsgartner Lars Østerbye (forrest) ses her sammen med de skov- og landskabsingeniører, der er ansat i Herning Kommune. Det er til venstre Michael Jepsen, derefter Lars Ravn, der er i praktik som skov- og landskabsingeniør, samt bagest Henrik Steffensen Bach. (Foto: Jens Bach). Udover ansvar for udbudsmateriale med detaljerede opgavebeskrivelser har Michael Jepsen ansvar for, at de bynære skovhegn i Herning Kommune vedligeholdes. Optimale kvalifikationer - Da de to job skulle besættes, gik jeg meget bevidst efter skov- og landskabsingeniører. Jeg mener nemlig, at de har optimale kvalifikationer, siger stadsgartner Lars Østerbye fra Herning Kommune. Han har en baggrund som landskabsarkitekt og er chef for forvaltningen af alle friarealer i Herning Kommune. - Min oplevelse er, at skov- og landskabsingeniørerne udfylder et vigtigt hul. De fleste, der beskæftiger sig med det grønne område, har enten en meget teoretisk uddannelse eller en meget praktisk uddannelse. Faktisk er det kun skov- og landskabsingeniørerne, der besidder både administrativ indsigt og viden om drift. Tilsvarende ved de mere om offentlig forvaltning end andre faggrupper, hvor fokus er på produktionsvirksomhed, fastslår Lars Østerbye. Fokus på forretning Han understreger, at skov- og landskabsingeniører har en meget forretningsmæssig tilgang til deres arbejde og derfor ikke er spor»hippieagtige«, selv om de beskæftiger sig med det grønne område. - Jeg har så positive erfaringer med skov- og landskabsingeniører, at jeg meget gerne vil have endnu en ansat. Men desværre er det jo ikke sådan lige at få lov til at oprette nye stillinger i kommunerne, selv om der er rigeligt»grønt«arbejde, siger Lars Østerbye. 5

6 Næsehorn og kirsebær Anders Dolmers job som godsforvalter på Knuthenborg Gods er mildt sagt afvekslende. Det ene øjeblik sidder han som mange af sine kolleger ved computeren på kontoret. Det næste øjeblik skal han lige kikke til næsehornet Oskar og dets to unge veninder, der lige er kommet fra Afrika. Så lige et smut omkring de nye svinestalde, en tur forbi de store kirsebærplantager og byggeriet af et nyt cafeteria for så at afslutte med et møde om planerne for naturpleje af højmoserne i Skotland. Det er en underdrivelse at kalde godsforvalter Anders Dolmers job på Knuthenborg Gods farverigt og afvekslende. I hvert fald ligger det fast, at jobbet rummer udfordringer, mange af hans kolleger blandt landets skov- og landskabsingeniører sjældent kommer i nærheden af. Otte år som chef Anders Dolmer kom til Knuthenborg Gods som skovfoged i I 1994 overtog han jobbet som daglig chef for virksomheden, der hvert år omsætter for små 100 millioner kroner og har 86 fastansatte medarbejdere. Et tal, der vokser til næsten det dobbelte i sommerperioden. Af Knuthenborgs i alt hektar udgøres de af skovbrug og park, mens resten er udlagt til bl.a. landbrug, kirsebærproduktion samt ikke at forglemme Danmarks eneste privatejede industrihavn, Bandholm Havn. Driften af havnen nær godset på Lolland varetages i det daglige af en havnefoged, skibsmægleren og godsforvalteren. Endelig ejer Knuthenborg også Ben Loyal Estate i Skotland hele hektar fjeldområder, skove og højmoser, som danner den perfekte ramme om et stort fåre- og kvæghold samt udlejning af jagt. Det lange sigt - Jeg har selvsagt ikke den faglige specialviden, der skal til på alle de områder, en virksomhed som Knuthenborg Gods dækker. Men min uddannelses største force er viden om ledelse, organisation og økonomi samt ikke mindst erfaringerne med at tilrettelægge langsigtede, strategiske opgaver, siger Anders Dolmer. - Strategierne er vigtige i alle de aktiviteter, vi har her på godset. For f.eks. Parkens aktiviteter er horisonten kort til mellemlang, mens horisonten for skovbrugets vedkommende er meget lang. De bøgetræer, vi planter nu, skal fældes af andre om måske 120 år. - Derfor består mit job hvor farverigt og forskelligartet det end kan lyde af ret traditionel projektstyring, siger Anders Dolmer. Han har i alt 19 funktionschefer, der refererer til ham, og meget ofte har han det løbende tilsyn med de igangværende projekter. - Det er mest i tilrettelæggelsen af aktiviteterne, jeg kan bruge min ekspertise. Strategiske overvejelser i langsigtede projekter er foruden i skovbruget også meget nødvendige i moderne dansk jordbrug. - Landbruget herhjemme må konstatere reelt faldende priser på produkterne derfor må landmændene rationalisere sig til den nødvendige indtjening. Det sker gennem det rigtige valg af afgrøder og dyrehold samt selvfølgelig gennem en fortsat trimning af de daglige aktiviteter, siger Anders Dolmer. Økonomi og strategi Hans vurdering er, at økonomien kommer til at fylde mere og mere i hans og mange af hans kollegers job. Som eksempel på en strategisk overvejelse med et betydeligt økonomisk islæt nævner Anders Dolmer en netop gennemført omlægning af hele maskinsiden på Knuthenborg Gods. Godset har tidligere suppleret med eksterne maskinstationer til en del opgaver. Men for at sikre optimal udnyttelse af både mandskab og de dyre maskiner har Knuthenborg i 6

7 dag sin egen, centrale maskinstation, der løser opgaver både i landbruget, i skovbruget og i forbindelse med f.eks. byggeopgaver i Parken. - Med den struktur kan vi udnytte både mænd og maskiner optimalt i løbet af årets sæsoner, så vi forventer os et fornuftigt udbytte af at have taget mange opgaver hjem. Ikke mindst fordi det mandskab, der betjener maskinerne, er dygtige og fleksible folk, for hvem arbejdet nærmest er en livsstil, fortæller Anders Dolmer. Parkens næste 50 år For Parkens vedkommende må ledelsen på Knuthenborg ligeledes arbejde på det lange sigt. Her har den øverste ledelse for Parkens aktiviteter, lensgreve Adam W. Knuth og lensgrevinde Charlotte Knuth, netop vedtaget en landskabsplan for de næste 50 års udvikling af Parken. Planen er udarbejdet af Anders Dolmer sammen med en ekstern landskabsarkitekt. - Også her skal der tænkes langsigtet og strategisk, så vi sikrer den bedste og smukkest mulige ramme for Parkens aktiviteter i»samarbejde«med naturen. Dyrenes ve og vel kommer naturligvis altid i første række. Vurderes på tallene For Anders Dolmer er den helt overordnede opgave at sikre, at der bliver gode muligheder for de kommende generationer af ejere på Knuthenborg selvsagt primært af økonomisk karakter. - I hvert fald er det de økonomiske resultater, jeg gerne vil bedømmes på, og for mig at se er det vigtigt, at uddannelsen til skov- og landskabsingeniør tilpasses, så vi står godt rustet til job som generelle ledere med et nogle gange betydeligt økonomisk ansvar. Både i det private og i de offentlige stillinger lægges der større og større økonomisk ansvar over på lederstillinger som dem, vi typisk vil beklæde. Det er for mig at se med til at gøre jobbet endnu mere spændende, så det er en udvikling, vi skal imødese positivt, siger Anders Dolmer. - Vi har særdeles positive erfaringer med at have skov- og landskabsingeniører ansat bl.a. som ledere af vores anlægsgartnerafdelinger, siger anlægschef Hans Chr. Andersen fra J&B Entreprise A/S. (Foto: Joachim Rode). J&B Entreprise vil ansætte flere skov- og landskabsingeniører Ikke mindst den teoretiske ballast, skov- og landskabsingeniører møder med efter endt uddannelse, gør dem egnede til bl.a. anlægsopgaver i en entreprenørvirksomhed, siger anlægschef Hans Chr. Andersen fra J&B Entreprise A/S. J&B Entreprise med hovedsæde i Rødovre er en af Danmarks førende entreprenørkoncerner med hovedvægt på anlægsentrepriser inden for vej, kloak og vand. Gennem de senere år er virksomheden meget aktivt gået ind i det forretningsområde, der hedder drift og vedligehold af grønne områder for det offentlige, og i den forbindelse er der etableret anlægsgartnerafdelinger på Sjælland og på Fyn. - Det blev fra starten besluttet at ansætte skov- og landskabsingeniører som ledere af anlægsgartnerafdelingerne, og efter nogle års erfaring er det meget tydeligt for os, at skovog landskabsingeniørernes teoretiske viden er en fordel i jobs som disse, siger Hans Chr. Andersen og tilføjer: - Entreprise- og projektledelse kommer til at fylde mere og mere i den type job, og her besidder skov- og landskabsingeniørerne det rette miks af kendskab til IT, økonomi og budgetlægning samt til det rent»grønne«og faglige samt den praktiske side af opgaveløsningen. Den kombination havde vi ikke kunnet finde hos ansøgere med andre uddannelser. En strategisk fordel - Det kræver erfaring med»grønne«opgaver at kunne skabe en rentabel forretning i at overtage de opgaver, som f.eks. kommunerne udliciterer til private entreprenørfirmaer. I den forbindelse er skov- og landskabsingeniørers kombination af kendskab til opgavens praktiske løsning kombineret med forstand på driftsøkonomi en force, siger Hans Chr. Andersen. Han fastslår, at dokumenteret erfaring med jordbearbejdning, tilplantningsopgaver og lignende mange gange er nødvendig for overhovedet at få lov til at byde på»grønne«entrepriser. Dermed er J&B Entreprises skov- og landskabsingeniører ofte en decideret strategisk fordel for virksomheden. J&B Entreprise står netop nu og skal finde en medarbejder med ansvar for drift og vedligehold af grønne områder på Sjælland, og til den stilling søges igen specifikt efter en skov- og landskabsingeniør. 7

8 Grønne ingeniører i kommunale lederstillinger En række af landets kommuner ansætter skov- og landskabsingeniører på grund af deres alsidige kompetencer. Kombinationen af praktisk erfaring og et solidt kendskab til ledelse, økonomi og administration gør de grønne ingeniører kompetente til at stå for driften af kommunernes grønne afdelinger. Blandt de kommuner, der har skovog landskabsingeniører ansat til at lede driften af de grønne områder, er Horsens og Esbjerg. I Horsens Kommune er det skovog landskabsingeniør Mikkel Gandrup, der siden 1999 har været chef for kommunens parksektion. Før ham var det en anden skov- og landskabsingeniør, der besad posten. Mikkel Gandrup står for den daglige ledelse af de 35 mand, der arbejder i parksektionen, og han varetager ligeledes kommunens skovfogedfunktion. Optimale færdigheder Både i jobbet som driftsleder og som skovfoged drager Mikkel Gandrup stor nytte af de færdigheder, hans uddannelse har givet ham. - Mine arbejdsområder er både praktiske og teoretiske, og i den forbindelse er det en fordel, at jeg fra uddannelsens side har et solidt kendskab til begge dele. Jeg er dermed i stand til at sætte det teoretiske i et praktisk perspektiv. Den praktiske erfaring letter også min dialog med medarbejderne, fordi jeg kan relatere til deres arbejde og ved, hvordan opgaverne skal udføres i praksis, siger Mikkel Gandrup. Hans daglige arbejde består primært af projektplanlægning og budgettering. Desuden bruger han meget tid på ledelse og personalepleje, og i den sammenhæng tilbringer han ofte tid ude»i marken«både for at holde sig ajour med projekterne og for at vedligeholde en regelmæssig kontakt med de ansatte. Skov- og landskabsingeniør Mikkel Gandrup (t.v.) bruger ofte tid ude i marken for at vedligeholde en regelmæssig kontakt med de ansatte. (Foto: Niels Åge Skovbo). Skov- og landskabsingeniør Claus Løth er driftschef for Esbjerg Kommunes entreprenørafdeling. (Foto: Erik Smedegaard). Parat til udlicitering Den praktiske erfaring er også en af de forcer, driftschefen for Esbjerg Kommunes entreprenørafdeling, skov- og landskabsingeniør Claus Løth, fremhæver. Claus Løth har arbejdet i Esbjerg Kommune siden Han startede i en nyoprettet stilling, som omfattede varetagelse af den rekreative udnyttelse af kommunens grønne områder, og avancerede i juli 2000 til driftschef i entreprenørafdelingen. Således er Claus Løth i dag leder for 210 ansatte, der tager sig af alle opgaver inden for vandløb, vej og kloak samt drift af de grønne områder i Esbjerg. Disse opgaver vil i år 2004 blive udbudt i licitation, så entreprenørafdelingen kan se frem til stærk konkurrence fra private virksomheder. - I forbindelse med den forestående udlicitering af kommunale driftsopgaver er det en stor fordel, at jeg kender både den praktiske og administrative side samt de markedsøkonomiske aspekter af et projekt. På den måde er jeg godt rustet til at kunne vurdere de enkelte projekter og dermed give en realistisk og konkurrencedygtig pris på dem, siger Claus Løth. Økonomi fylder mere Fokus på økonomi har i lang tid præget Claus Løths arbejde. Esbjerg Kommune har nemlig i de senere år haft det som mål at optimere produktiviteten og reducere omkostningsniveauet i kommunen. - Skærpelsen af den økonomiske styring af entreprenørafdelingen har bevirket, at vi nu kan matche private virksomheder i konkurrencen om kommunens projekter. I den forbindelse har jeg den fordel, at jeg via min uddannelse er økonomisk»godt opdraget«og er klar til, at kommunale opgaver er på vej til at blive kommercielle. 8

9 Ikke langt fra praksis Selv om Thomas Boe har udskiftet fleecetrøjen med jakke og slips, føler han ikke, han er langt fra praksis. Det er med beslutsomme skridt, at Thomas Boe bevæger sig rundt på rådhuset i Allerød. Her er han virksomhedsleder for cirka 90 mand i Teknik & Miljø. Egentlig havde den 33-årige skovog landskabsingeniør forestillet sig en levevej som traditionel skovfoged, da han i 1993 kastede sig over studiet til skov- og landskabsingeniør. Men entreen på arbejdsmarkedet begyndte anderledes eksotisk, da han i 1998 dimitterede fra Skovskolen. - Lige efter min eksamen fik jeg mulighed for at rejse til Sri Lanka med det formål at arbejde for en NGO organisation. Det lød spændende, og jeg så det som en mulighed for at få et afbræk efter flere år på skolebænken. Så jeg slog til, siger Thomas Boe og forklarer, at hans arbejde bestod i at drive et frilandsgartneri, hvor salget af afgrøderne skulle skaffe indtægt til driften af en skole for 400 fattige tamilske børn. Thomas Boe vendte tilbage til Danmark i 1999, netop som orkanen 3. december lagde en stor del af skovbruget ned. - Og ganske belejligt kom jeg i kontakt med min tidligere praktikvært, Haderslev Statsskovdistrikt. Lykken skulle dermed være gjort, men dybtfølt havde jeg fornemmelsen af, at karrieren ikke skulle ende der. Så da jeg efter syv måneder i skoven blev tilbudt et job i Slagelse Kommune, slog jeg endnu engang til. Vejen til Allerød I Slagelse Kommune blev Thomas Boe ansat som driftsassistent og skulle stå for kommunens grønne områ- - Uddannelsen til skov- og landskabsingeniør har givet mig en god baggrund i hvert fald har jeg lært at tro på mig selv. der. Efter bare et år blev han chef for Kommunens Park & Vej samt renseanlæg - og samtidig gik han i gang med et HD-studie i organisation og ledelse, som igennem fire år tog al hans tid hver anden weekend. Specialet førte i 2004 vejen til et nyt job som virksomhedsleder for Teknisk Drift og Anlæg i Allerød Kommune. Måske ved en tilfældighed, siger Thomas Boe, men ikke desto mindre havde specialet givet ham en god ballast udover de»grønne«kvalifikationer. - Der er ikke meget grønt over min hverdag. Den er præget af mange møder, intern koordination og»at tænke«strategier for organisationen. Men jeg er ikke bange for at kalde det et ønskejob, også selv om min karriere indtil videre har været styret af de muligheder, der har budt sig. Det, der driver mig, er at få lov til at være med til at sætte dagsordenen og udvikle nogle nye tanker for, hvordan driften kan optimeres med borgerne i centrum. - Det er klart, at jeg agerer i en politisk styret organisation. Men jeg har været heldig at havne her i Allerød, der er en visionær kommune og langt fremme i tankerne både i forhold til at planlægge helhedsorienteret og opnå synergieffekter, siger Thomas Boe. Lært at tro på sig selv Thomas Boe understreger, at uddannelsen til skov- og landskabsingeniør kvalificerer på mange måder til et lederjob. - Uddannelsen har bestemt givet mig en god baggrund i hvert fald har jeg lært at tro på mig selv. Og det tror jeg er kendetegnende for mange skov- og landskabsingeniører. Vi har lært at klare os selv på egen hånd, når vi står derude midt i ingenting og ikke har nogen livline, der kan»redde«os. Thomas Boe mener, at en af hans bedste forcer er, at han er helt nede på gulvet, som han udtrykker det, og i stand til at omsætte teori til praksis med et ben i begge lejre. - Den offentlige sektor er et rigtigt godt sted at gøre karriere også for skov- og landskabsingeniører. Der er mange muligheder, betoner Thomas Boe, der altså på trods af, at han har udskiftet fleecetrøjen med jakke og slips, ikke føler, han er langt fra praksis. 9