Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering ITA er et intensivafsnit, der hører til afdelingen Operation og Intensiv Syd på Aarhus Universitetshospital (AUH) og afdelingen har afsnit inden for specialerne operation, opvågning og intensiv. AUH er inddelt i 5 centre og Operation og Intensiv Syd tilhører Mave barn - centeret. Afdelingsledelsen i Operation og Intensiv Syds består af: Administrerende overlæge Oversygeplejerske Afsnitsledelsen i observationsafsnittet består af: Afdelingssygeplejerske Overlæge Den daglige koordinering i ITA varetages af to sygeplejersker, som er faste koordinatorer. Fysiske rammer og indretning Intensivafsnittet har i alt 12 sengepladser opdelt i 3 grupper med én og flersengsstuer. Sygeplejen i afsnittet er organiseret i form af tildelt patientpleje, og der tilstræbes størst mulig kontinuitet i sygeplejerske patientforholdet. Til patienter i længere indlæggelsesforløb etableres et fast tværprofessionelt team af sygeplejersker og en læge, som har ansvar for tilrettelæggelse af behandlingen og sygeplejen i hele patientforløbet på ITA. Mødetider Dagvagt: Aftenvagt: Nattevagt: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejefagligt personale Der er ansat ca. 95 sygeplejersker og 5 social og sundhedsassistenter i plejen af patienterne, og ca. 75 % af sygeplejerskerne i afsnittet har taget en 1½-årig Specialuddannelse i intensiv sygepleje. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner Personale med ansvar for uddannelse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kliniske vejledere for Sygeplejerskeuddannelsen Kliniske vejledere for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje Personale med ansvar for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling Specialeansvarlige sygeplejersker Side 1 af 11

2 Klinisk sygeplejespecialist Kvalitetskoordinator Uddannelse i afsnittet Afsnittet er uddannelsessted normeret til to studerende på Modul 1 og 4 samt to studerende på og 12. Som uddannelsessted for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje modtages kursister i praktik fra andre intensivafsnit. Lægefagligt personale Det lægefaglige personale er uddannet speciallæger i anæstesiologi og intensiv terapi, og de har behandlingsansvaret for patienterne i tæt samarbejde med læger fra de stamafdelinger patienterne tilhører. I afdelingen findes et smerteteam bestående af en smertelæge og sygeplejerske, som yder ekspertbistand til smertebehandling. Øvrige væsentlige tværfaglige samarbejdspartnere Serviceassistenter Fysioterapeuter Bioanalytikere Sekretærer Portører Sygehuspræst Ergoterapeuter Falckreddere Socialrådgivere I afsnittet er der ansat fysioterapeuter, så der i alle hverdage er en fysioterapeut til stede i dagvagten. Tværsektorielt samarbejdes med intensivafsnit på andre sygehuse i forbindelse med overflytning af patienter. Samarbejde med sengeafsnit Der samarbejdes omkring det enkelte patientforløb med de sengeafsnit, som patienterne modtages fra og overflyttes til. Der er et tæt samarbejde med observationsafsnittet, som modtager patienter fra ITA ved pladsmangel. Samarbejde med undersøgelses- og behandlingsafdelinger Intensivafsnit lokalt og regionalt Operation og anæstesiafsnit Endoskopisk afsnit Radiologisk afdeling Klinisk biokemisk afdeling herunder blodbank Klinisk mikrobiologisk afdeling Klinisk farmakologisk afdeling Side 2 af 11

3 Ergo- og fysioterapien Samarbejde med serviceafdelinger Køkkenet Medio-teknisk afdeling Patienthotellet Hjælpemiddelcentralen Portørcentralen Patientkategorier/borgerkategorier ITA er et stort alment medicinsk/kirurgisk intensivafsnit og modtager patienter, der har behov for intensiv overvågning, behandling og sygepleje. Patienterne kan komme fra alle sengeafdelinger på AUH, Nørrebrogade eller fra andre intensivafdelinger i Regionen. Patienterne i ITA kommer fra følgende lægefaglige specialer: Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling L (Ventrikel-, duodenum-, galdeveje-, lever- og pancreaskirurgi) Ortopædkirurgisk afdeling E (Herunder traumatologi) Øre næse hals afdeling H Medicinsk Endokrinologisk afdeling (MEA) Lungemedicinsk afdeling B Neurologisk afdeling F Medicinsk Hepato-gastroenterologisk afdeling V Plastikkirurgisk afdeling Z Onkologisk afdeling D Neurokirurgisk afdeling NK Patienternes sygdomsdiagnoser vil være inden for et af ovenstående specialer. Diagnoserne vil således være meget forskelligartede og inden for både de medicinske og kirurgiske specialer. Patienternes alder spænder fra unge patienter til patienter med høj alder. For alle patienter vil en eller flere af nedenstående patofysiologiske problemstillinger være årsagen til indlæggelsen på intensiv: Infektioner/sepsis Væske- og elektrolytforstyrrelser Kredsløbsinsufficiens Respirationsinsufficiens Akut nyreinsufficiens Leverinsufficiens Blødninger Traumer Side 3 af 11

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejeproblemstillinger knyttet til fysiologiske områder Patienten har problemer i forhold til: At opretholde sufficient respiration, eksempelvis på grund af pneumoni At opretholde sufficient kredsløb, eksempelvis på grund af sepsis At opretholde normal elektrolyt- og væskebalance, eksempelvis på grund af svær dehydrering Indtagelse af sufficient ernæring pr. oralt eksempelvis på grund af tarmkirurgi eller bevidsthedssvækkelse At kontrollere og opretholde normal udskillelse af urin og afføring eksempelvis på grund af tarmkirurgi, påvirket kredsløb eller sengeleje At udføre sin kropspleje, eks. pga. svært påvirket almentilstand At opretholde kroppens fysik og mobilitet pga. sengeleje og patofysiologisk tilstand Selv at mobilisere sig, eksempelvis på grund af tilkoblet teknisk udstyr At få en døgnrytme, hvor sammenhængen mellem hvile/søvn og aktivitet er tilpasset patientens behov Risiko for at få infektion og/eller komplikationer til infektion Svær fysiologisk stresspåvirkning på grund af kritisk sygdom og eventuelt smerter Centrale sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder Patienten oplever smerter og ubehag eksempelvis på grund af anlagte dræn og katetre eller behandlingsprocedurer eksempelvis trachealsugning Patienten har ingen eller begrænset mulighed for verbal kommunikation eksempelvis på grund af sedering og bevidsthedspåvirkning Patienten har nedsat eller uhensigtsmæssig sansestimulering, som kan medføre intensiv delirium Patient og pårørende oplever trussel om tab af livet Pårørende oplever tab af deres nærmeste og dermed sorg Patienten oplever væsentlige tab af muligheder for at opretholde sin integritet og livsfunktioner Patienten oplever stress, utryghed, angst, magtesløshed og håbløshed Problemstillinger knyttet til patientforløb i forhold til kontinuitet og dokumentation Patientsituationen er kendetegnet ved at have rigtig mange og sammenhængende problemstillinger, som fordrer mange behandlings- og sygeplejetiltag. Disse skal løbende vurderes tæt og justeres Patienten kommer fra et forløb i et sengeafsnit og flyttes tilbage dertil efter et forløb i ITA, som kræver sammenhæng og kontinuitet Problemstilling knyttet behandling Patienternes patofysiologiske problemstillinger vil medføre delegerede sygeplejefaglige opgaver rettet mod observationer af væsentlige organfunktioner som respiration, hjerte-kredsløb, nyrefunktion og mave/tarmfunktion. Observationer der danner grundlag for behandlingen Delegerede opgaver retter sig desuden mod at udføre omfattende medicinsk terapi og terapi rettet mod at afhjælpe respiratoriske problemer eksempelvis i form af respiratorbehandling. Side 4 af 11

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Overordnet retter de sygeplejefaglige opgaver sig mod at tilrettelægge og udføre sygeplejen samt behandlingen til én af afsnittets patienter. Dette foregår i et tæt samarbejde med afsnittes læger og omfatter både delegerede og selvstændige sygeplejeopgaver. Den intensive sygepleje har et væsentligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje. Der er i mindre grad fokus på den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje. Følgende er en skitsering af de sygeplejeopgaver, der kan være aktuel at udøve til patienterne i afsnittet, og som udgør læringsmuligheder for de studerendes i ITA. Monitorering og observation Alle intensive patienter er tilkoblet teknisk udstyr, der giver mulighed for monitering og overvågning af hjerterytme, puls, BT, saturation, respirationsfrekvens, CVP (centralt venetryk) og temperatur Observationerne vurderes og dokumenteres på observationskurven. Observationer såvel de kliniske som de monitorerede er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne i forhold til den intensive patient. Kropspleje Sengebad/brusebad Hårvask i sengen Nedre toilette og kateterpleje Hud-, negle-, næse- og øjenpleje Mundpleje herunder mundpleje til pt. med oraltube Sengeredning og skift af sengetøj med og uden patient i sengen Hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Adskille og omgang med rent/urent Beskyttelse af patient og personale mod smitte og anvendelse af isolation Funktionen af skyllerum og præparation Mobilisering og aktivering Anvende forflytningsteknik og hjælpemidler til forflytning Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående Vending og lejring af den intensive patient Forebygge og behandle følger af nedsat mobilitet og immobilitet Tilrettelægge patientens døgnrytme i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration Observation og vurdering af patientens respiration Observation og vurdering af sekret og sekretmængde Lejring af den respirationspåvirkede patient CPAP-behandling Side 5 af 11

6 Udføre forskellige former for iltterapi Opretholde frie luftveje Cirkulation Observation og vurdering af puls, hjerterytme og blodtryk Observation og vurdering af patientens kredsløb Udføre behandling til opretholdelse af sufficient kredsløb med medicin, væske og blodprodukter Væske- og elektrolytbalance Observation og vurdering af patientens væskebalance Udregning af patientens væskebalance Observation og vurdering af patientens elektrolytbalance Udføre væske- og elektrolytbehandling ud fra lægeordination Ernæring Vurdering af patientens ernæringstilstand Udarbejde ernæringsberegning Afhjælpe hæmmende faktorer på patientens appetit Anvende forskellige kostformer Servering og hjælp til indtagelse af mad Registrering af patientens kost- og væskeindtagelse Udføre sondeernæring med forskellige typer sondeernæring og ernæringssonder Udføre iv-ernæring Udskillelse Observation og vurdering af patientens forskellige former for udskillelser Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol Regulering af patientens mave- og tarmfunktion Afhjælpe inkontinens for afføring Anlæggelse af kateter a demeur (KAD) Engangskaterisation (SIK) Legemstemperatur Observation og vurdering af patientens temperatur perifert/centralt Regulering af patientens temperatur perifert/centralt Sygepleje til patienter med hypertermi eller hypotermi Sanse- og nervesystem Observation og vurdering af patientens bevidsthedsniveau ved hjælp af scoringsredskab (RASS) Observation og vurdering af patientens mentale tilstand ved hjælp af scoringsredskab (CAM-ICU) Stimulere patientens sanser og skærme mod uhensigtsmæssig sansestimulering Observation og vurdering af patientens neurologiske forhold herunder sensibilitet og bevægelse Side 6 af 11

7 Smerter Observation og vurdering af patientens smerter Lindre patientens smerter ud fra faktorer der er fremmende og hæmmende for smerter Udføre farmakologisk behandling af smerter Hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens hud og slimhinder Observation og vurdering af patientens sår Forbindskift og sårpleje ved rene/urene sår Observation og pleje af hud og slimhinder ved anlagte dræn, katetre, sonder og tube Diagnostik Undersøgelse herunder at forberede og støtte patient Prøvetagning herunder at bestille, tage og sende prøver Udføre administrative opgaver i forbindelse med prøver og undersøgelser Kommunikation og relation med patient og pårørende Etablere og målrette en faglig og omsorgsfuld relation og kommunikation med den intensive patient og eventuelt med dennes pårørende Udøve omsorgen for patienten med afsæt i og fokus på patientens oplevelse Medinddrage og guide patienten i relation til sygeplejeinterventioner Medinddrage og guide patienten i relation til den forebyggende og rehabiliterende sygepleje Formidle relevant information til patienten og eventuelt til dennes pårørende Døende patienter og etiske problemstillinger Udøve omsorg for den døende patient og dennes pårørende eksempelvis ved afslutning af behandling Udøve omsorg til pårørende ved dødsfald Indgå i drøftelser omkring patientsituationer med etiske problemstillinger Dokumentation Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag på observationskurven Dokumentere i EPJ Medicinering Varetage dispensering og administration af den ordinerede medicin - herunder anvende sikkerhedsforanstaltninger for korrekt medicinering, hygiejniske forskrifter, teknisk udstyr til administration og dokumentation. Dette i følge Retningslinjer for studerendes ansvar og kompetencer ved medicinering og infusionsterapi. Organisation Tilrettelægge og koordinere sygepleje- og behandlingstiltag til den tildelte patient herunder indgå i mono- og tværfagligt samarbejde Side 7 af 11

8 Typiske patientforløb/borgerforløb Nedenstående illustrerer komplekse kliniske patientforløb i ITA Patient indlægges akut via skadestuen efter trafikuheld. Pt. er inden ankomsten til ITA CT-scannet, hvor der er konstateret flere costa-frakturer. Pt. indlægges i ITA til intensiv observation (bl.a. af eventuelle uopdagede skader), hjælp til respiration samt intensiv smertebehandling. Efter 1-2 døgn kan pt. flyttes til et ortopædkirurgisk sengeafsnit. Patient overflyttes fra sengeafsnit L2 på grund af komplikationer opstået efter kirurgisk indgreb i øvre mave-tarmregion. Pt. har lækage fra mave-tarmregionen, som har medført svær infektion og sepsis og dermed svær almen påvirkning samt påvirkning af respiration og blodtryk. Pt. behandles for infektionen samt de påvirkninger, den har medført. Det kan eksempelvis ske ved respiratorbehandling. Indlæggelsesforløbet på ITA kan blive langvarigt, eksempelvis 2-3 uger. Patient overflyttes fra lungemedicinsk afd. B. Pt. har en kronisk obstruktiv lungelidelse, som nu er forværret på grund af en pneumoni. Pt. indlægges på ITA til intensiv observation af respirationen med overvågningsudstyr og med blodgasanalyser. Pt. får respiratorisk behandling med intensiv CPAP og Lomholt. Patienten behandles desuden med antibiotika intravenøst. Efter 5 dage i ITA flyttes pt. tilbage til sengeafsnittet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Sygeplejeprocessen anvendes som et redskab til systematisk at indsamle og analysere patientdata samt planlægge og evaluere sygeplejen. Samtidig anvendes sygeplejeprocessen som et analyse- og refleksionsredskab i den kliniske undervisning. Narrativ metode Den narrative metode bruges som et redskab for refleksion og som en måde at forstå patientens situation på. Model for praktisk færdighedsudøvelse Modellen anvendes i den kliniske undervisning i forhold til den instrumentelle sygepleje. Dokumentationsredskaber Alle observationer af patientens fysiologiske og mentale livsfunktioner eksempelvis cirkulation og respiration dokumenteres løbende over hele døgnet på en observationskurve. Observationskurven og EPJ udgør dokumentationsredskaberne for sygeplejen. Scoringsredskaber Til vurdering af patientens oplevelse af smerteintensitet anvendes scoringsredskabet NRS eller CPOT (critical-care pain observation tool), RASS er et scoringsredskab, der anvendes til vurdering af sederede patienters bevidsthedsniveau. CAM-ICU er et scoringsredskab, der anvendes til identifikation af intensiv delirium. Side 8 af 11

9 Ved observation og vurdering af patientens mentale og neurologiske funktion anvendes Glasgow Coma Scale. Udviklingsmetoder Det tilstræbes at afholde sygeplejefaglige og tværfaglige konferencer, hvor aktuelle patientsituationer og problemstillinger drøftes. Hver onsdag afholdes undervisning i forskellige sygeplejefaglige emner. Der er mulighed for sygeplejefaglig vejledning eller debrifing ved behov, eksempelvis ved meget følelsesmæssigt belastende patientsituationer/patientforløb. Der er løbende undervisning rettet både mod nyansatte og mere erfarent personale, hvor simulatorundervisning indgår. Mindre arbejdsgrupper arbejder med udvikling indenfor både tværfaglige og selvstændige sygeplejefaglige områder. En forflytningsgruppe bestående af social og sundhedsassistenter og sygeplejersker arbejder kontinuerligt med at sikre de bedste forflytningsredskaber til patientforflytning, og de står til rådighed med instruktion og vejledning i forflytning. Sikkerhedsrepræsentanter arbejder kontinuerligt med at forbedre arbejdsmiljø i afsnittet. Der arbejdes med patientsikkerhed for at sikre, at vi lærer af vores fejl og nær-ved-fejl. En gruppe arbejder med opdatering af afsnittets beskrivelser af kliniske sygeplejeprocedurer ud fra den bedst anerkendte viden. Disse findes i en regional elektronisk database (E-dok). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der arbejdes med udviklingsprojekter i forhold til: Sedation og smertebehandling til intuberede patienter Kommunikation med intuberede patienter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud ITA er et afsnit med et meget positivt læringsmiljø. Der er stor åbenhed og imødekommenhed over for nyt personale/studerende, som derved hurtigt oplever sig integreret i afsnittes personalegruppe. Miljøet er desuden præget af et sygeplejefagligt speciale, der spænder utrolig vidt, og hvor der i høj grad er fokus på den enkeltes sygeplejefaglige udvikling i forhold til at varetage de specialiserede opgaver inden for den intensive sygepleje. Der er en høj grad af sygeplejefaglig sparring blandt personalet. Der er et miljø, hvor det er legalt og forventeligt at stille spørgsmål og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den kliniske undervisning og varetager den kliniske undervisning i samarbejde med afsnittets sygeplejersker. Den studerendes tilstedeværelse i afsnittet planlægges ud fra et læringshensyn og med henblik på at sikre bedst mulighed for kontinuitet i forhold til patientforløb. Side 9 af 11

10 I den daglige koordinering og tildeling af patienter til den studerende tilstræbes det, at kompleksiteten af patientsituationen er passende i forhold til den studerendes læringsforløb, og at der er mulighed for at den studerende kan følge patienten over flere dage. Den studerende vil altid følges med en af afsnittes sygeplejersker i den daglige sygepleje til de intensive patienter, hvilket i høj grad giver mulighed for at iagttage kompetente sygeplejersker som rollemodeller. Herudover tilstræbes det, at den kliniske vejleder en formiddag ugentlig følger den studerende i klinisk praksis som ekstra person. Disse dage er der afsat tid til og fokus på både før-, under- og eftervejledning. Ligeledes er der disse dage afsat tid til ugesamtaler, hvor udgangspunktet er en ajourføring af den individuelle kliniske studieplan. Ved planlægningssamtalen udarbejder den studerende sammen med den kliniske vejleder den individuelle kliniske studieplan for organiseringen af den kliniske undervisning. Den planlagte studieaktivitet; seminar afholdes jvf. bilag 2 til modulbeskrivelsen. Gruppen til seminaret består af to studerende fra ITA og to fra Ovita. Den fastlagte studieaktivitet; Patient-case udføres 1-2 gange jævnfør kriterier herfor. Studieaktiviteten har til formål at udvikle evnen til at anvende sygeplejeprocessen til systematisk dataindsamling, analyse og vurdering af patientens problemstillinger og behov for sygepleje i et komplekst patientforløb. Der indgår en fremstilling af sygdomsforløb samt patienten og pårørendes perspektiv. Der planlægges en studieperiode på én uge i Observationsafsnittet, som inkluderer en dag med Smertesygeplejersken. Det forventede læringsudbytte ved dette studieophold er: At opøve selvstændighed i identifikation og vurdering af postoperative smerter og kvalme At få kendskab til forskellige typer smerte- og kvalmebehandling At opøve praktiske færdigheder i at udføre smerte- og kvalmebehandling Forventninger til den studerende Være forberedt til planlægningssamtalen ved præsentation af udkast til individuel klinisk studieplan jævnfør beskrivelsen i eportfolio/praktikportalen. Sende individuel klinisk studieplan til afsnittets sygeplejelærer inden for de første to uger. Engagere sig i sygeplejefaglige temaer og deltage i sygeplejefaglige opgaver, der er centrale for sygeplejen i afsnittet. Være opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Tilstræbe en stigende selvstændighed i forhold til mere komplekse sygeplejeopgaver. Side 10 af 11

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske undervisning for studerende i ITA varetages af to kliniske vejledere. Anja Ginnerup har Specialuddannelse i intensiv sygepleje og Diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Lisbeth Hansen har Specialuddannelse i intensiv sygepleje og er ved at afslutte Diplomuddannelse i formidling og klinisk undervisning. Begge kliniske vejledere har mange års erfaring i det intensive speciale Krav vedrørende klinisk pensum Pensumlisten til klinisk fremsendes sammen med velkomstbrevet. Den selvvalgte del af pensum skal indeholde litteratur, som afspejler modulets tema. Af læringsmæssige hensyn anbefales det at inddrage selvvalgt litteratur løbende under hele forløbet. Det forventes, at den studerende forholder sig til den valgte litteratur og angiver litteraturtypen ud fra kategoriseringsnøglen, der udleveres ved studiestart. Der skal være en spredning i typen af den valgte litteratur i forhold til kategorierne; videnskabsbaseret, forskningsbaseret, lærebog og andet litteratur, og der skal indgå forskningsbaseret litteratur. Litteraturen skal angives i henhold til skolens tekniske retningslinjer for opgaveskrivning. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal opfylde nedenstående kriterier for at være indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modul 11: Udarbejde og følge op på den individuelle kliniske studieplan. Være forberedt til evalueringssamtaler med en opdateret individuel klinisk studieplan. Deltage i eget og medstuderendes seminar jævnfør beskrivelsen i modulbeskrivelsen for. Gennemføre 1-2 fastlagt studieaktivitet; Patient-case jævnfør kriterier herfor. Dokumentere selvvalgt litteratur i eportfolio/praktikportalen senest én uge før intern klinisk prøve. Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig Britta Schmidt, Operation og Intensiv Syd, august 2015 Godkendt af, august Side 11 af 11