Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune 2010-2014"

Transkript

1 Udviklingsstrategi for dagtilbud i Albertslund Kommune

2 Strategi for udvikling af kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet i Albertslund Kommune Tekst: Lone Ast, Lone Johansen, Frank Figge Larsen, Susanne Schäd og Christen Sonnichsen. Foto: Erling Borre. Oplag: 1000 eks. Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

3 Indhold Forord Udviklingsstrategiens opbygning Del 1 Udvikling af den pædagogiske praksis i Albertslund Kommune Pædagogisk udviklingsarbejde Personalet Temaer og tiltag for den pædagogiske udvikling Børneperspektivet Børns medindflydelse Børnefællesskaber Forældresamarbejde dialog og partnerskab Børns legerum Inklusion Sprogindsatsen Miljøpædagogik Overgange i børns liv Sundhed Børn, it og medier Tilsyn Virksomhedsplan Praksisfelter i arbejdet med praksisog læringsdokument Dokumentation, evaluering og praksisfortællinger Praksis- og læringsdokument (eksempel) Praksisfortælling, som metodisk tilgang 39 Praksisfortællinger som et metodisk eksempel Del 3 Ledelse og medarbejdere Lederfaglighed Pædagogisk faglighed Kompetenceudvikling Samarbejde mellem medarbejdergrupperne Nye medarbejdere Profilering Institutionsstruktur og -størrelser Del 4 Fysiske rammer Sammenhæng mellem rum og den pædagogiske kerneydelse Sundhed og trivsel Del 2 Praksis- og læringsdokument Synliggørelse og dialog Videndeling Sammenlignelighed Indhold, dokumentation og evaluering af det pædagogiske udviklingsarbejde Del 5 Dagplejens fremtidige struktur Del 6 Styringsmodeller og -værktøjer Afrunding

4

5 Forord Albertslund Kommune ønsker med denne udviklingsstrategi at medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende børneliv, der fremmer alle børns trivsel, udvikling, læring og sundhed i kommunens dagtilbud. Udviklingsstrategien tager afsæt i Dagtilbudslovens generelle formålsbestemmelse og bestemmelsen om pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger. Den skal være medvirkende til at omsætte de politisk vedtagne målsætninger i praksis, skabe bæredygtige enheder, som kan matche fremtidige pædagogiske udfordringer, sikre tidssvarende bygningsmæssige rammer og skabe gennemskuelige, fleksible økono miog kapacitetsstyringsværktøjer. Krav til systematik i arbejdet, til dokumentation og til at skabe pædagogiske udfordringer, der sikrer børns udvikling og læring, er steget betragteligt gennem de sidste ti år. Udviklingsstrategien skal være med til at udvikle metoder, der kan imødekomme disse øgede krav, samtidig med at metoderne udvikler den pædagogiske praksis og giver mening for det pædagogiske personale. Strategien peger på en række temaer, som vil være omdrejningspunktet for arbejdet i den konkrete praksis og for beskrivelser af og refleksioner over relationerne samt børns hverdagslæring. Temaerne er børneperspektivet, børns medindflydelse, børne fællesskaber, forældresamarbejde, børns legerum, inklusion, sprogindsatsen, miljøpædagogik, overgange i børns liv, sundhed samt børn og it. Strategien for udvikling af kvalitet og kapacitet på dagtilbudsområdet indebærer, at alle dagtilbud skal arbejde med at beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis inden for rammerne af et praksis og læringsdokument. Udviklingsstrategien er blevet til i en omfattende proces, hvor medarbejdere, ledere, forældrebestyrelser og politikere har haft lejlighed til at komme med forslag til indhold og metoder for det fælles dagtilbudsområde. Det har fra politisk side været vigtigt at sikre, at der med udviklingsstrategien både bliver givet en fælles ramme gældende for alle dagtilbud, og at der bliver sikret et stort råderum at udfylde lokalt i dagtilbuddene. 5

6 Udviklingsstrategien beskriver udviklingsmål og tiltag i perioden , som skal være gældende for udviklingsarbejdet i dagtilbuddene. Udviklingsstrategien omfatter den pædagogiske udvikling, ledelse og medarbejdere, de fysiske rammer, dagplejen samt administrative styringsmodeller og værktøjer, hvor det er den pædagogiske udvikling, der er omdrejningspunktet og retningsgivende for de øvrige dele af udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien har skabt en spændende ramme for dagtilbuddene. Vi glæder os til at følge arbejdet. Jens Mikkelsen Formand for Børne- og Undervisningsudvalget Jette Runchel Direktør for Børne- og Ungeforvaltningen Ulla Schmidt Nielsen Institutionschef, Børne- og Ungeforvaltningen Udviklingsstrategiens opbygning Strategien er bygget op i 6 dele, hvor hver del beskriver et område, samt hvilke tiltag der iværksættes. Del 1 beskriver den pædagogiske udvikling både i forhold til den overordnede tilgang og mere specifikt i forhold til 11 temaer. Del 2 er en beskrivelse af den metode, der skal arbejdes med i forhold til den pædagogiske udvikling: Et praksis- og lærings dokument. Del 3 sætter fokus på ledelse og med - arbejdere, hvor faglighed, kompetenceudvikling og viden deling er centrale temaer. Del 4 beskriver den ønskede udvikling i forhold til de fysiske rammer. Del 5 beskriver dagplejens fremtidige struktur. Del 6 beskriver styringsmodeller og værktøjer, som sætter fokus på såvel de ressourcer, der anvendes på området, som på kapacitet og planlægning. 6

7 Del 1 Udvikling af den pædagogiske praksis i Albertslund Kommune Kernen inden for det pædagogiske arbejde er relationen imellem den professionelle og barnet. At indgå i relationer og være en betydningsfuld del af fællesskabet er vigtigt for børns identitetsskabelse, selvværd, trivsel, læring, og udvikling. Den pædagogiske relation til barnet bør bygge på varme, respekt og tillid, hvilket fordrer indlevelse, nærvær og accept fra den professionelles side. Derfor vil udviklingsstrategien fokusere på børnenes relationer og på hverdagens pædagogiske praksis for at sikre den bedste kvalitet for alle 0-5 års børns hverdagsliv og læring i Albertslund Kommune. Udvikling af den pædagogiske praksis Udgangspunktet for den pædagogiske udvikling er det enkelte dagtilbud. Dagtilbuddene skal beskrive deres pædagogiske strategier og mål og udfolde dem i sammenhæng med egen pædagogiske historie, iden - titet og med udviklingsstrategien. Udviklingsstrategien indeholder en række temaer, som skal udfoldes ved hjælp af et arbejdsredskab, der benævnes praksis- og læringsdokumentet. Dette er en ramme, hvori dagtilbuddet udtrykker sine pædagogiske overvejelser, valg af pædagogiske strategier og mål for den pædagogiske udvikling og praksis i relation til temaerne. Desuden er det et redskab, hvor der igennem udviklingsarbejdets processer arbejdes med dokumentation, læring, evaluering og perspektivering af den pædagogiske praksis. Med praksis- og læringsdokumentet skal der arbejdes i den pædagogiske praksis og med den pædagogiske praksis. Dokumentet samler dagtilbuddets arbejde med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger samt kommunens indsatser rettet mod børns læring og opvækst. Personalet Det er først og fremmest personalegrupperne i dagtilbuddene, det pædagogisk faglige fællesskab, der er den centrale udviklingsenhed i relation til udviklingsstrategien og det enkelte dagtilbud er den centrale ramme om den pædagogiske udvikling. Temaer og tiltag for den pædagogiske udvikling Der er udvalgt 11 temaer, som skal være om drejningspunktet for arbejdet med udviklingsstrategien. Alle temaer er valgt ud fra, at de er centrale i børns læring og udvikling og er med til at understøtte 7

8 arbejdet både med at sikre den bedste kvalitet for børnene og med til at inddrage hverdags læringsperspektivet. Temaerne er udvalgt i tæt samarbejde med medarbejdere, ledere og områdeledere for dagtilbuddene i kommunen. Det er det enkelte dagtilbud, der udfolder temaerne lokalt i sammenhæng med dagtilbuddets pædagogiske identitet, historie og tænkning. Det enkelte dagtilbud skal beskrive, hvordan de seks områder fra lovgivningen om pædagogiske Hverdagslæring Når arbejdsredskabet benævnes praksis- og læringsdokument, er det for at un der - strege sammenhængen mellem den pædagogiske praksis og børnenes læring, og at udviklingsarbejdet handler om at udvikle den daglige praksis i et læringsperspektiv. I udviklingsstrategien anvendes begrebet hverdagslæring for at understrege, at læring forstås som et bredt læringsbegreb. Det betyder, at hele dagtilbuddets og barnets hverdagsliv ses i et læringsperspektiv, og at læring er mere end barnets udbytte af planlagte pædagogiske aktiviteter. Der er vigtige læreprocesser forbundet med barnets leg, samvær med andre og hverdagslivets gøremål og rutiner. Med praksis- og læringsdokumentets beskrivelser, mål, dokumentation og evaluering af praksisfelter bliver hverdagslivet undersøgt og målsat i et hverdagslæringsperspektiv. 8

9 TEMAER Børneperspektivet Børns medindflydelse Børnefællesskaber Forældresamarbejdet Børns legerum Inklusion Sprogindsatsen Miljøpædagogik Overgange i børns liv Sundhed Børn og it Læring Udviklingsstrategien indeholder en læringsforståelse, hvor læring dels er noget, der foregår i det enkelte barn (og den enkelte voksne), dels er noget, der foregår i læringsfællesskaber i hverdagen. Læring forstås forbundet med fællesskab, social praksis og sprog. Det er det enkelte barn (eller den enkelte voksne), der handler i hverdagslivet, hvis læring udfordres i aktiviteterne og i samværet. Ved at indgå i hverdagslivet og handle i fællesskaberne vil børns og voksnes deltagelse forandre aktiviteterne og samværet samtidig med, at aktiviteterne og samværet forandrer deltagerne. læreplaner i dagtilbud: Sociale kompetencer, personlige kompetencer, natur og naturfænomener, sprog, krop og bevægelse og kulturelle udtryksformer og værdier indgår som en integreret del af udviklingsstrategiens valgte temaer og fremtræder i praksis. Institutionsafdelingen og Pædagogisk Center vil generelt medvirke til at understøtte aktiviteter, læringsforløb, lokale udviklingsprojekter og kompetenceudviklingstiltag, der kan inspirere til arbejdet med implementering af udviklingsstrategien. Konsulenterne vil medvirke til at igangsætte og udbrede erfaringsudveksling, videndeling, introducere pædagogiske udviklingsmetoder samt ajourføre og formidle ny forskning inden for feltet. 9

10 Børneperspektivet TEMA I arbejdet med små børn betyder børneperspektivet, at voksne har et ansvar for at forstå og sætte sig ind i de tanker og opfattelser, som barnet har om sit liv. Det er ikke kun pædagoger og forældre, der har intentioner med børnenes opdragelse, børnene har også selv idéer til, hvordan et godt børnehaveliv skal være, hvilket er væsentligt systematisk at sætte fokus på. I Albertslundstrategien betones barnets aktive medvirken i institutionerne: Barnet eller den unge skal ikke bare passivt rummes, men skal sikres mulighed for at være en aktiv medspiller i leg, læring og udvikling af sociale færdigheder. Det påpeges ligeledes i Dagtilbudslovens 12, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Børneperspektivet betyder, at børns oplevelser af deres hverdagsliv i dagtilbuddet skal indgå i beskrivelser, mål og evaluering af dagtilbuddets praksis. 10

11 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere arbejdet med børneperspektivet i praksis. Dagtilbuddene skal systematisere arbejdet inden for temaet og have fokus på, hvilke betingelser der kan medvirke til fortsat at tænke børnenes perspektiv ind. en aktiv medspiller i leg, læring og udvikling af sociale færdigheder Udviklingsarbejdet inden for temaet skal omhandle forståelse for og metoder til at lære at foretage interviews med børn, at inddrage børn, at forstå børns udtryksformer og give mulighed for at udveksle erfaringer med arbejdet. 11

12 Børns medindflydelse TEMA Børnenes perspektiv og dermed indflydelse på egen hverdag er vigtig for deres læring og udvikling, ligesom det er vigtigt at følge op på deres idéer. I Albertslund Kommunes Børn og unge-politik betones dette i de syv værdier individet i fællesskabet, hvor det er målsætningen at sikre børn og unges medbestemmelse og demokratiske deltagelse i de fællesskaber, de indgår i. I overensstemmelse med Børnekonventionen og Dagtilbudsloven skal dagtilbuddene systematisk arbejde med børns medindflydelse i forhold til børnenes hverdagsliv i dagtilbuddet. Børns medindflydelse skal tematiseres i relation til børns liv i og med fællesskaber, og børn skal tidligt have mulighed for at gøre sig erfaringer med demokratiske samværsformer. at sikre børn og unges medbestemmelse og demokratiske deltagelse i de fællesskaber, de indgår i 12

13 TILTAG Dagtilbuddene skal arbejde videre med fokus på børns medindflydelse og med udvikling af metoder til, hvordan arbejdet kan gøres på en systematisk og formaliseret måde. Dagtilbuddene skal igangsætte lokale udviklingsprojekter og læringsrum for erfaringsudveksling omkring børns medindflydelse. I praksis- og læringsdokumentet skal dette arbejde beskrives, målsættes, dokumenteres og evalueres. 13

14 Børnefællesskaber TEMA Børn og unge-politikken i Albertslund Kommune beskriver fællesskaber i et læringsperspektiv og arbejdet med børns relation til fællesskaber gennem målsætningerne:» at skabe befordrende læringsmiljøer, hvor læringen og den sociale udvikling gensidigt støtter hinanden.» at fremme det enkelte barns og den enkelte unges oplevelse af at være vigtig for fællesskabet og af at fællesskabet er vigtigt for dem. Fællesskaberne er en ressource for børns læreprocesser, da små børns læring forudsætter leg og læringsfællesskaber. Derfor har børns forhold til de fællesskaber, de indgår i, betydning for deres trivsel og identitetsdannelse. På den baggrund skal der systematisk være opmærksomhed på børnefællesskaber således, at praktikkerne kan få begreber, redskaber og metoder til at styrke alle børns deltagelse i fællesskabet og sikre kvalitet i børnenes fællesskaber. 14

15 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere praksis for arbejdet med børnefællesskaber. Dagtilbuddene skal arbejde med at sætte fokus på betingelser for børnefællesskaber både i relation til de fysiske rammer og til pædagogiske tiltag. Erfaringer og viden skal formidles blandt dagtilbuddene, her - under beskrivelse af begreber, redskaber og metoder, der kan medvirke til at fremme arbejdet med at understøtte udviklingen af gode børnefællesskaber. at fremme det enkelte barns og den enkelte unges oplevelse af at være vigtig for fællesskabet 15

16 Forældresamarbejde dialog og partnerskab TEMA I Albertslund Kommunes børn og unge-politik beskrives familie- og børnesynet samt aktørerne heri således: Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i samklangen mellem forældre, barnet/den unge og de professionelle. Samarbejdet skal bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet/den unge. Det gode forældresamarbejde, som dagtilbuddene i Albertslund er kendt for, skal videreudvikles. I den sammenhæng skal børnenes udvikling forstås i tæt relation til de kontekster, som dagtilbuddet og hjemmet udgør. De voksne, der er omkring børnene, kan have ganske forskellige billeder af børnene, da de jo er sammen med dem i forskellige situationer. Forældre og det pædagogiske personale har en fælles interesse i børnenes fælles trivsel: Samarbejdet organiseres for børnenes skyld. Der skal i forældresamarbejdet fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og i partnerskab omkring det at skabe trivsel, læring og udvikling for barnet. Forældresamarbejdet skal være en ressource i det pædagogiske arbejde, og der skal eksperimenteres med at udvide formerne for forældresamarbejdet med metoder, der giver forældrene større indsigt i livet i dagtilbuddet, i børnenes fællesskaber og fælles aktiviteter. 16

17 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere forældresamarbejdets praksis. Udviklingsarbejde, der fremmer nye måder at inddrage forældre i institutionens liv, vil blive en del af udviklingsstrategien med henblik på i højere grad at gøre forældresam - arbejdet til en ressource for det pædagogiske arbejde. Udviklingsprojekter skal igangsættes i udvalgte institutioner, hvor der arbejdes med familiegrupper i dagtilbud, som det eksempelvis foregår på skoleområdet (familie - klasser). bygge på dialog og inddragelse af familien og barnet/den unge 17

18 Børns legerum TEMA Legen er betydningsfuld i forhold til barnets tilegnelse af sociale og kulturelle kompetencer, fordi legen som socialt og kulturelt fænomen handler om kommunikation, samvær, relationer og udfoldelse af kreativitet. Det er personalets opgave at forvalte hverdagslivet, så der er tid, rum og plads til, at børnene kan udfolde deres lege, gøre sig erfaringer med at organisere lege og danne legefællesskaber. Derfor skal dagtilbuddene fokusere på det, der sker i legen imellem børnene, på børnenes læreprocesser i lege ne og de voksnes understøttelse af kvalitet i børns legeprocesser og legerum. Ved at anvende begrebet børns legerum åbnes der for personalets opmærksomhed på fællesskab og læring i sammen- hæng med børns lege. Børns legerum skal ses i relation til det kommunale indsatsområde inklusion, idet der fokuseres på at undgå eksklusionsprocesser i hverdags livets leg og samvær i børnegrupperne, og idet legen kan understøtte arbejdet med inklusion. Dagtilbudsloven formulerer i tråd med ovenstående, at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver dem mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Tillige siger loven, at den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dag tilbud. så der er tid rum og plads til at børnene kan udfolde deres lege 18

19 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere arbejdet med børns legerum og praksis.

20 Inklusion TEMA Børns deltagelse i fællesskaber er afgørende for de res udvikling og trivsel. Derfor skal inklusion være et omdrejningspunkt i arbejdet med den pædagogiske praksis. Arbejdet med inklusion bygger på et kontekst- og ressourceperspektiv, hvor der er fokus på fællesskabet og børnenes ressourcer. Albertslundstrategien sætter mål for arbejdet med inklusion: Inklusion betyder et perspektivskifte fra individ til system Inklusion betyder at medregne. Inklusion indbefatter, at der arbejdes med et perspektivskifte fra individ til system, der bestræber sig på at være optimalt for alle børn. Inkluderende institutioner eller inkluderende pædagogik fokuserer på, hvordan der kan udvikles støttende læringsmiljøer, som inkluderer og imødekommer alles behov. I sådan en forståelse bliver inklusion et almenpædagogisk anliggende og ikke i så høj grad som tidligere et special- eller socialpædagogisk.» Albertslund vil være kendt for, at vi er førende med inklusion af sårbare børn, som har brug for særlig støtte og opmærksomhed.» Formålet er at undgå, at disse børn udstødes fra fællesskabet i en tidlig alder, og at lære andre børn om mangfoldigheden i børns vilkår.» Alle skal opleve at være værdifulde for fællesskabet, og at fællesskabet er værdifuldt for dem. Inklusionsarbejdet i Albertslund fokuserer på, at det er gennem deltagelse i fællesskabet i hverdagens 20

21 TILTAG Institutionerne skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere deres lokale arbejde med inklusion i praksis. sammenhænge, at barnet udvikler sig og lærer. Der skal arbejdes med en bred vifte af muligheder, hvori børnene kan opsøge, komme i kontakt med og deltage i differentierede lege- og læringsfællesskaber, ud fra en betragtning om, at jo mere differentierede fællesskaberne er, jo større mulighed er der for, at alle får mulighed for at deltage og være en aktiv deltager i fællesskabet. Det er et mål for arbejdet med inklusion, at arbejdet i de enkelte dagtilbud indgår i et fælles kommunalt udviklingsarbejde, hvor der udarbejdes en kommunal definition af, hvad der forstås ved inklusionsarbejde i Albertslund og hvilke metoder, læringsmiljøer og praksisfelter, der understøtter og fremmer inklusionsarbejdet bedst i Albertslund. 21

22 Sprogindsatsen TEMA At mestre sproget har stor betydning for børnenes legekompetencer, læring og udvikling i dagtilbuddet og i skolen og for børnenes fremtidsmuligheder og livschancer. Derfor er arbejdet med børns sprogud - vikling et centralt indsatsområde i dagtilbuddene i Albertslund Kommune. miljøer og inddragelse af børn med sprogvanskeligheder i børnefællesskaberne, så der arbejdes med kvalitet i sprogindsatsen på flere niveauer, som gensidigt understøtter praksis i den samlede sprogindsats. De overordnede niveauer i sprogindsatsen er: Arbejdet med tre års sprogvurderinger, individuelle handleplaner og TRAS er under implementering. Fremadrettet skal dagtilbuddene fokusere på deres daglige sprogpraksis, sprogpædagogiske lærings- Sprogvurderinger og individuelle handle planer TRAS: Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Et materiale, der understøtter personalets arbejde med at følge en tidlig indsats i forhold til det enkelte barns vanskeligheder og udfordringer i sprogudviklingen. Fokus på det enkelte barns sprogudvikling, herunder arbejdet med TRAS og sprogstimuleringsaktiviteter Hverdagslivets og samværets sprogpraksis 22

23 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument med reference til sprog og læsehandlingsplanen, beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere deres lokale arbejde med sprogindsatsen. Med udgangspunkt i Albertslund Kommunes sprog og læsehandlingsplan skal dagtilbuddene arbejde med tre indsatser:» En generel opmærksomhed på fællesskaber og læringsmiljøer, der omkranser børnenes aktiviteter, samvær og leg i hverdagen. Herunder børnenes kropslige aktiviteter, både inde og udendørs.» Arbejde med børns fortælle- og tegnekompetence, dialogiske læreprocesser og tidlige skriftsprogstil - egnelse fra fagtesange for de mindste børn, over dialogisk oplæsning og fortælling til temalege, som indeholder elementer af skriftsproglige aktiviteter med tegning, skilte, legeskrivning m.m. for større børn.» Fortsat opmærksomhed på udfordringerne i børns andetsprogsudvikling, dels i forhold til vurdering og sprogstimulering af det enkelte tosprogede barns sprog, dels i et integrations- og deltagelsesperspektiv i relation til børnefællesskaber som læringsfællesskaber for leg, samspil, kommunikative færdigheder og sprog. Desuden skal et særligt fokus rettes mod forældresamarbejdet, hvor sproget kan have betydning for samarbejdet. I udviklingsperioden skal der undersøges mulige tilgange til at skabe dialog og partnerskab med forældre, hvor sproget kan have betydning for samarbejdet. Fælles for indsatserne er, at der skal rettes en tidlig og særlig opmærksomhed på de børn, som ikke selv er opsøgende eller viser umiddelbar interesse for at udfolde fortællinger, sproglege, tegninger, legeskrivning m.m., da erfaringer med disse aktiviteter hænger sammen med udviklingen af barnets læse- og skrivefærdigheder på længere sigt. 23

24 Miljøpædagogik TEMA Miljø er et indsatsområde i dagtilbuddene i Albertslund, sådan som det generelt er i Albertslund Kommune. Dagtilbuddet har tillige en særlig miljøpædagogisk opgave, som består i, at børnene får erfaringer med miljø, natur og naturfænomener. Børnene skal i dagtilbuddet være og deltage i sammenhænge, hvor miljø og klima er reflekteret og indgår i organiseringen af hverdagen, så det miljøpædagogiske perspektiv indgår som et aspekt i den pædagogiske praksis. at børnene får erfaringer med miljø, natur og naturfænomener 24

25 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere deres lokale miljøpædagogiske arbejde og praksis. Pædagogisk Center Albertslund understøtter med overordnet miljøpædagogiske overvejelser og metoder samt med formidling og er ansvarlig for at udvikle miljøpolitisk praksis samt sikre kvalitet. Halvårlige møder mellem de miljøansvarlige i kommunen er en del af denne understøttelse. Form og indhold på miljømøderne vil have et forskelligt afsæt, så information, idéog erfaringsudveksling samt arbejdet i forhold til miljøledelsessystemet tilgodeses. 25

26 Overgange i børns liv TEMA Det er en udfordrende opgave for et barn at skifte udviklingsmiljø såvel fra hjem til dagtilbud som fra dagtilbud til skole. Det enkelte dagtilbud skal i samarbejde med fritidshjem, SFO er og skoler sikre en koordineret indsats mellem pædagoger, lærere og forældre med tydelighed over for de involveredes roller og opgaver med barnets overgang. Hvert enkelt dagtilbud skal have en plan for overgangene i børns liv, som dels indeholder et samarbejdsperspektiv i forhold til de professionelle indbyrdes og de professionelle og forældrene, dels indeholder et barneperspektiv, hvor der tages hensyn til barnets oplevelse af overgangen og skiftet. Der skal ligeledes fokuseres på at udvikle metoder i forhold til overgangene fra hjem til vuggestue/dagpleje og fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Det strategiske udgangspunkt for arbejdet med overgang fra dagtilbud til fritidshjem, SFO og skole skal være:» Barnets perspektiv på oplevelsen af at skifte livsomstændighed.» Det identitetsmæssige perspektiv på overgangen.» Sproglig udvikling. Med hensyn til overgangen fra børnehave til skole har Albertslund Kommune den udfordring, at det enkelte dagtilbud afgiver børn til flere skoler, SFO er og fritidshjem. Denne udfordring peger på behovet for af en fælles kommunal metodisk ramme for overgangen. 26

27 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere deres praksis i forhold til overgange i børns liv. Koncept for tværfagligt samarbejde i forbindelse med børns overgang skal udvikles og være implementeret, inden udviklingsstrategiens periode udløber. Det skal ske i et samarbejde mellem dagtilbud og skoler. Der skal udarbejdes en handleplan for overgang fra børnehave til SFO og skole, der skal introduceres i skoleåret 2011/12. Hvert enkelt dagtilbud skal have en plan for overgangene i børns liv 27

28 Sundhed TEMA I Albertslundstrategien indgår det, at kommunen ønsker at tage medansvar for at skabe rammerne om det sunde liv. Sund kost og fysisk aktivitet er to væsentlige aspekter i Albertslund Kommunes dagtilbud. Derfor skal det fastholdes, at børnene får økologisk kost i alle dagtilbud, og at der fortsat arbejdes på at skabe fysiske rammer omkring børnene, som understøtter et sundt liv i bevægelse, både inde og udendørs. Deltagelse i fællesskaber og betydningsfulde relationer til andre børn og voksne har også stor betydning for barnets sundhed. Det enkelte dagtilbud har tillige en særlig sundhedspædagogisk opgave, som består i, at børnene får erfaringer med aktiviteter, som understøtter udviklingen af kropslige færdigheder og styrker deres bevæ gelighed samt bidrager til en positiv oplevelse af en aktiv livsstil. Børnene skal i dagtilbuddet være og deltage i sammenhænge, hvor sundhed og bevægelse er reflekteret og indgår i organiseringen af hverdagen, så det sundhedspædagogiske perspektiv indgår som et aspekt ved den pædagogiske praksis og i relation til børnenes hverdagsliv. 28

29 TILTAG Dagtilbuddene skal i deres praksisog læringsdokument beskrive, målsætte, dokumentere og evaluere deres lokale sundhedspædagogiske arbejde og praksis. at børnene får økologisk kost i alle dagtilbud 29

30 Børn, it og medier TEMA Børn i Albertslund Kommune skal opnå færdigheder med it og medier på linje med andre traditionelle kulturteknikker, f.eks. tegning og værkstedsaktiviteter og kropslige udtryksformer som rytmik og dans. It og medier skal opfattes som redskaber på linje med andre teknikker og kulturelle udtryksmidler, som kan bruges af børnene og børn og voksne i forbindelse med udfoldelse af lege og aktiviteter. Erfaringer med it og medier kan understøtte kreative, innovative og legende processer i børnenes leg og aktivitet. It og medier kan eksempelvis understøtte konstruktionslege og børns udfoldelse af fortællinger, eksempelvis i form af sørøver- og skattekortlege. Sanglege i fællesskab for mindre børn i vuggestuealderen kan understøttes af it og medier og eksempelvis åbne for børnenes inddragelse i valg og udfoldelse af sange og sanglege. Inddragelse af it og medier i arbejdet med børnene skal bygge på, at redskaberne udvider muligheder for børnenes leg og læring i fællesskaber. Samtidig skal inddragelsen af redskaberne tage højde for småbørns kropslige udfoldelse i forbindelse med leg og aktivitet. Fokus skal være på at inddrage it og medier i hverdagslivets pædagogiske aktiviteter og leg. 30

31 TILTAG I sammenhæng med handleplanen for it og medier for børn i dagtilbud og skole skal der i perioden foregå pilotprojekter i enkelte udvalgte dagtilbud med det formål at skabe pædagogiske og metodiske erfaringer, der kan fremme inddragelsen af it og medier med mere klassiske småbørnspædagogiske og fællesskabsorienterede aktiviteter. Viden og erfaringer fra pilotprojekterne skal anvendes til at udbrede it og medier som understøttende redskaber for aktiviteter og leg i den pædagogiske praksis i Albertslund Kommunes dagtilbud. 31

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år

Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år Guide til Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år 1.0 Forord Formålet med denne guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner er at skabe et fælles afsæt for den fortsatte udvikling

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år

Foto: Colourbox. Trivsel inklusion læring. Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Foto: Colourbox Trivsel inklusion læring Strategi for fremtidens dagtilbud 0-6 år Juni 2013 Indhold Ramme for udvikling af dagtilbud 0-6 år... 3 Vision og indsatsområder... 3 Hvorfor trivsel, inklusion

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år

BALLERUP KOMMUNE. Institutionspolitiske mål 0-14 år BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år 1 BALLERUP KOMMUNE Institutionspolitiske mål 0-14 år forblad 2 3 00 INSTITUTIONSPOLITISKE MÅL At Ballerup børn har Kommunes et sundt plan miljø for og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD RAMME FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD I KOLDING KOMMUNE FORORD Kolding Kommunes ramme for pædagogiske læreplaner blev sidst revideret i 2011. Siden 2011 er der imidlertid sket en række

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere