Nr Niklas Landin

Transkript

1 Nr Niklas Landin Plus på kontoen under studiet side 14 Chris MacDonalds indre drivkraft side 10 Ung på produktionsskole: Nu ved jeg, hvad jeg vil side 8 Tidligere topchef: Snak om din fyring side 22 TEMA: UDDANNELSE SIDE 8-19

2 Kristelig Fagbevægelse Klokhøjen Aarhus N Tlf.: Fax: Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn redaktion@krifa.dk tlf.: Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: Udkommer fem gange om året. Krifa Magasinet 2/2012 er udgivet 17. april. Næste nummer udkommer 19. juni Forside: Niklas Landin Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Det gælder fremtiden tag en uddannelse Jeg kan altid få et job! Det kender jeg nogen, der siger. De mener, at de bare kan vade ind hos et tilfældigt firma og få et job. Men den attitude er so much last year. Nix. Det handler om kompetencer og uddannelser. Og det gør det endnu mere i fremtiden. Fremtidens arbejdsmarked efterspørger faglærte medarbejdere og medarbejdere med en videregående uddannelse. Heldigvis er der i dag masser af tilbud om efteruddannelse og videreuddannelse, og der er mulighed for at springe på uddannelsestoget, hvis man ikke er kommet med endnu. Som Chris MacDonald siger i en artikel her i magasinet: Uddannelse er en fantastisk mulighed. I det her nummer af Krifa Magasinet kan du læse om, hvordan du kan forbedre dine kompetencer, og du kan få gode råd til økonomien, mens du uddanner dig. Du kan møde Mia, der fortæller, hvordan hun fandt ud af, at hun ville være konditor, og Stine, der er i gang med sin tredje uddannelse. Samtidig er der tip til at søge det helt rigtige job og aktuel information fra a-kasse og fagforening. God læselyst Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør KRISTELIG FAGBEVÆGELSE Formand Søren Fibiger Olesen Mobil: info@ ÅBNINGSTIDER Mandag Tirsdag-fredag Telefonerne er åbne kl Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE Klokhøjen 4,8200 Aarhus N ØVRIGE KUNDETILBUD KRIFA JURA KRIFA FORSIKRING KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER BALLERUP...Energivej 15, Ballerup BORNHOLM...Store Torv, 15A, 1. sal, 3700 Rønne BRØNDBY... Sdr. Ringvej 35A, Brøndby ESBJERG...Storegade 33, 6701 Esbjerg FYN...Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ HERNING...Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning HILLERØD...Møllestræde 9, 3400 Hillerød HOLBÆK...Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk KOLDING...Merkurvej 21, 6000 Kolding NÆSTVED...Mosevej 12, 4700 Næstved RANDERS...Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ROSKILDE...Ro s Torv, Københavnsvej 29-39, 4000 Roskilde SØNDERJYLLAND...Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro THISTED...Asylgade 32, 1., 7700 Thisted AALBORG...Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ÅRHUS...Klokhøjen 4, 8200 Århus N

3 MÅLMAND OG TØJMAND Niklas Landin tog en butiksuddannelse sideløbende med sin håndboldkarriere TJEK PÅ STUDIEØKONOMIEN Kend dine muligheder for uddannelsesstøtte FRA MATAS TIL MARKETING At hun gider, tænkte Stines venner, da hun startede på uddannelse nr. 2 SCOR DET NÆSTE JOB - brug Krifas online jobsøgning SLÅET HJEM Topchef blev fyret. I dag er han tilbage i job og deler ud af sine erfaringer CHEFEN ER BOSSEN Når du er ansat, er der nogle ting, som chefen bare bestemmer Kreative værksteder viser vej SIDE08

4 KARRIEREVALG Fremtidens bedste målmand Niklas Landin spiller håndbold på højeste niveau som målmand for Bjerringbro- Silkeborg - når han da ikke står på mål for Danmark og vinder medaljer. Sideløbende med sin sportskarriere har han også nået en uddannelse i en tøjbutik Tekst: Hanne Baltzer Foto: Highlight 4 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

5 KARRIEREVALG 23 år og 20 års erfaring med håndbold! Danmarks målmand, Niklas Landin, elsker sin sport, og det har han ikke fra fremmede. - Jeg er blevet hældt i hallen fra helt lille, fordi mine forældre spillede for KFUM København. Det har altid bidt mig at have en bold i hånden, og jeg begyndte at spille som 3-årig. Som årig blev jeg fast målmand, fordi jeg var god til at læse spillet. Senere på Oure Efterskole blev det rigtig seriøst, og dér var der nogle jyder, der havde hørt om mine præstationer. Fascinerende! smiler han. Niklas Landin vil være verdens bedste målmand. Et skridt på vejen mod det mål tager han, når han fra sommeren 2012 skifter klub til Rhein Neckar Löwen i den tyske bundesliga. Køligt overblik Niklas synes, det er sjovt at forhindre bolden i at gå i mål. - Der er meget psykologisk spil over at være målmand. Det et vigtigt at have det kølige overblik hele tiden, så holdkammeraterne kan se, jeg er rolig, og det nok skal gå. Nogle modstandere har jeg spillet mod mange gange, og jeg kender deres yndlingsskud. Jeg har indre skuddiagrammer på mange spillere, en slags intuition om, hvordan de skyder. Niklas er en stille person, og han har aldrig været den, der råber højest. I en håndboldkamp ændrer han sig dog. Han mener selv, det er godt, han holder sig til det 3x2 meter store mål: - Hvis jeg føler mig unfair behandlet, kan mit temperament godt sidde lidt udenpå. Det passer mig fint, at jeg ikke er markspiller, for så ville jeg få mange to minutters udvisninger for at kaste bolden væk! GOG og nok Som 17-årig flyttede Niklas til Sydfyn for at spille for den dengang bedste klub i ligaen GOG Svendborg. Inden havde han taget et år på handelsskole, og nu startede han som butikselev i tøjbutikken Konrad i Svendborg sideløbende "Jeg fandt en arbejdsplads, der prøvede at forstå træningstider og kampe om lørdagen" med håndbolden. Det tog to år på skole og knap to år i tøjbutikken. Så var han uddannet tøjmand. - Det var en sindssyg god løsning ved siden af håndbolden, at jeg fandt en arbejdsplads, der prøvede at forstå træningstider og kampe om lørdagen. Men det var en hård tid. Jeg nåede at blive lidt halvstresset, fordi jeg trænede før de andre, styrtede af sted til butikken, hjem og sluge et par stykker rugbrød, pakke tasken og så af sted til håndboldtræning igen. I starten var klub og butik ikke gode til at kommunikere, og derfor satte jeg mig ned og lavede en plan over, hvornår jeg realistisk set kunne være hvor. I december var jeg i butikken hele tiden, nåede ikke at træne og mødte dødtræt ind til kamp, husker Niklas, som på det tidspunkt var andenmålmand på holdet. Nu bagefter er han tilfreds med, at han fik uddannelsen, hvor han undervejs bl.a. hjalp med at tage billeder og skrive tekst til butikkens webshop. Men da han startede i Bjerringbro-Silkeborg, var det en lettelse at kunne koncentrere sig om håndbolden. Hver bold skal reddes For Niklas handler det om at finde den rette mentalitet inden en kamp og ikke tænke på, hvor mange bolde han skal have reddet, når slutfløjtet lyder. - Den første bold skal være en redning. Så tager man den næste bold, den skal også være en redning. Og så kører det derfra. Bold for bold. Det er nok det, der er meget specielt for målmænd. For går der tre bolde ind, skal jeg jo stadig være klar til den fjerde. - Det kan nogle gange være lidt psykisk hårdt. Også fordi det ikke er målmanden, der skal afslutte, men målmanden, der skal tage en afslutning. Jeg styrer jo ikke, hvor bolden skydes. Jeg vil gerne demonstrere, at jeg er glad for at tage bolden, og samtidig vise min modstander, at det altså er mig, der bestemmer, forklarer den rutinerede målmand. (fortsættes næste side) APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 5

6 KARRIEREVALG "Der er meget psykologisk spil over at være målmand" Landin Fulde navn: Niklas Landin Jacobsen Født: 19. december 1988 Højde: To meter Landskampsdebut: 28. november 2008 Landskampe: 68 kampe og ét landskampsmål, som han scorede mod Serbien ved EM 2012 Beskæftigelse: Uddannet i tøjbutik/professionel håndboldspiller Bosted: Bor i Silkeborg og er nabo til hold- og landsholdskammeraten Kasper Nielsen. (fortsat fra forrige side) Tid til at lære nyt På køleskabet i hans hyggelige lejlighed hænger et udførligt træningsskema, og antallet af træningstimer varierer afhængig af antal kampe. Men en professionel håndboldspiller har alligevel tid til mere end sport og træning. Nogle af spillerne benytter fritiden til at uddanne sig. - Jeg skal i gang med at lære tysk, fordi jeg snart skal spille i Tyskland. Jeg har aldrig været god til sprog, måske fordi jeg er døv på det ene øre. Men nu får jeg nogle enkelttimer hos en gymnasielærer og bruger et tyskprogram på computeren. Når jeg tænker efteruddannelse, tænker jeg efter arbejdet i Tyskland. At tage derned er et stort spring for mig. Med ny kultur og nyt sprog. Derfor vil jeg koncentrere mig om at levere den rette indsats. Håber på OL i London Hvor god en målmand Landin er, og om han er tæt på verdensklasse, vil han lade andre bedømme. Han går efter at blive verdens bedste, og det kræver, at han er stabil over længere tid. Så det arbejder han på kontinuerligt og satser på gode kampe og få skader. Når herrelandsholdet går på OL-banen i London til sommer, håber han, at han er med i den spillertrup, som Ulrik Wilbek udtager. Foreløbig er han udtaget til OL-bruttotruppen. Han tripper efter at komme med og kalder spillerne på landsholdet for vennerne og mener, at sammenholdet funger godt. Målmænd står længe - Da jeg forleden var inde og få scannet mit knæ, tænkte jeg på, at det er godt at have en uddannelse. Som professionel håndboldspiller kan jeg jo blive langtidsskadet til træningen i eftermiddag eller ved næste kamp. Jeg er nødt til at være klar til noget andet end håndbold. Når håndboldkarrieren er slut, kunne det være spændende at åbne en tøjbutik sammen med en kammerat, men det er mange år fremme, håber jeg. Målmænd kan jo stå, til de er mindst 35 år. Og det satser jeg på. - Jeg tænker bestemt ikke på at stoppe med at snuppe bolde. Slet ikke. Mit fokus er på håndbolden, siger Niklas Landin, inden han på opfordring finder sin seneste guldmedalje. Sikkert ikke den sidste. 6 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

7 synspu n kt kr fa Efteruddannelse straf eller af lyst Af Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse Ordet efteruddannelse, hvad får det dig til at tænke? Tænker du jubii, så har jeg mulighed for at lære noget nyt og blive dygtigere? Eller er det dårlige oplevelser fra den gamle skoletid, der kommer frem på tavlen? Eller måske lidt af begge dele? Det er skolen skyld I hvert fald er det et problem, hvis det generelt er sådan, at man tænker negativt om at efteruddanne sig. Men hvor ligger problemet egentlig? Hos dig eller skolen og efteruddannelsessystemet? Jeg vil tage dit parti og sige, at skolen og dem, der tilbyder efteruddannelse først og fremmest må tage skylden på sig. Det er dem, der har givet dig en negativ oplevelse af undervisning og uddannelse. Skolesystemet skal fornys Det betyder, at uddannelsesansvarlige og undervisere på alle niveauer og politikere med ansvar for uddannelsesområdet må se på at få vores skole- og uddannelses- og efteruddannelsessystem skruet sammen på en ny måde. "Skole- og efteruddannelsessystemet skal skrues sammen på en ny måde, så undervisningen giver mening" Giv os en folkeskole med mening Det begynder i folkeskolen. Her gælder det om, at undervisningen er på en måde, så eleverne kan se meningen med det, de skal lære. Kristelig Fagbevægelse mener, at det bl.a. kan ske ved at gøre det tydeligere for eleverne, hvad det, de lærer, kan bruges til. Helt konkret foreslår vi, at forældre inddrages ved at komme til nogle timer og fortælle om det, de laver, og om hvordan de i deres arbejde bruger det, de har lært i skolen. Hjælp de unge Det fortsætter ved overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Her gælder det om, at de unge kommer i gang med en uddannelse, og at det bliver netop den, der er den rigtige for dem. Til at hjælpe på det mener vi, at der, inden der vælges ungdomsuddannelse, kan være et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv og uddannelsessteder. Et mere enkelt system Endelig er der behov for, at efteruddannelsessystemet bliver mere gennemskueligt, så det er til at finde ud af for den almindelige lønmodtager. Der er også behov for en forenkling af løn- og tilskudsmulighederne. Vi foreslår, at man skal have normal løn uanset efteruddannelse. Hvad mener du om efteruddannelse? Deltag på blog.krifa.dk APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 7

8 TEMA UDDANNELSE Mia Strandgaard Sørensen ser produktionsskolen som en mulighed for at blive ladet op, så hun kan få fuldt fokus på fremtiden. Et pitstop med fokus på fremtiden Tid, relationer, praktisk arbejde og grundig vejledning er kernen i det, produktionsskolerne tilbyder årige, der endnu ikke har fundet den rette vej i livet. Mia går på Århus Produktionsskole og oplever det som et pitstop Tekst: Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Unge får at vide, at de skal skynde sig at tage en uddannelse. Men det er langt fra alle, der er parate til at springe direkte videre til gymnasiet eller handelsskolen efter 9. eller 10. klasse. Mange magter ikke at gå direkte videre, eller de prøver og må springe fra igen. De får let følelsen af nederlag. Men også for dem er der veje til uddannelse. En af vejene er produktionsskolerne, der har som hovedopgave at guide unge til at finde ud af, hvad de kan og vil, og hjælpe dem på rette vej. Nej tak til sofaen Mia Strandgaard Sørensen er 18 år og søgte ind på Århus Produktionsskole (ÅPS), da hun var færdig med 10. klasse. - Jeg havde slet ikke lyst til at gå videre på gymnasiet. Det gjorde min søster, men jeg syntes, det var alt for stressende med alle de lektier, fortæller Mia. Hun gad dog heller ikke ligge hjemme på sofaen. - Jeg er meget kreativ og elsker at bruge mine hænder. Og da en veninde fortalte mig, at man bliver rigtig godt vejledt på produktionsskolen, søgte jeg ind, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg vil være, forklarer Mia. Hun gik først fire måneder på det værksted, som ÅPS kalder for F16. Der arbejder man med projektmageri. Siden skiftede hun til syværkstedet. Undervejs tog hun et iværksætterkursus, og nu ved Mia, hvad hun vil. - Jeg søger ind på teknisk skole på uddannelsen til konditor. Jeg har altid haft en drøm om at blive konditor, og nu jeg har fået bekræftet, at det er det, jeg skal, forklarer Mia. Måske kan det undre, hvordan projektmageri, syning og kager hænger sammen. Men det giver god mening både for Mia og hendes faglærer på syværkstedet, Jette Scheldt. De lytter til os Mia mener, hun på begge værksteder 8 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

9 TEMA UDDANNELSE På syværkstedet udarbejder eleverne bl.a. produkter til salg, som de selv har designet, men de syr også for kunder udefra. FAKTA Produktionsskoler er for årige, der ikke har gennemført en uddannelse efter 9 års skolegang Skolegangen foregår på værksteder, bl.a. metal, træ, teater og køkken Man kan gå der i et år Man får løn - skolegangen betragtes som et arbejde Læs mere om Århus Produktionsskole - Her er der tid og ro til at prøve nogle muligheder af på forskellige værksteder, siger Jette Scheldt, der underviser eleverne på Århus Produktionsskole. har fået styrket sine kreative og sociale evner og samtidig har lært noget om, hvordan man fører sine drømme ud i livet. Og Jette Scheldt peger på, at Mia har fået tid til at prøve nogle ting af og tid til at tænke sig om: - For en stor gruppe unge er det meget vigtigt, at de får lov til at finde sig selv uden hele tiden at have det pres hængende over hovedet, at de hurtigt skal videre, siger hun. - Hos os er der tid og ro til at prøve nogle muligheder af på et par forskellige værksteder. Og der er tid til at snakke sammen. Både i dagligdagen og ved de regelmæssige vejledningssamtaler. Og vi lytter til, hvad det egentlig er, de unge gerne vil, forklarer hun. Netop det at blive lyttet til fremhæver Mia som særligt positivt. - I andre skoler, hvor jeg har gået, blev der ikke lyttet særlig meget til os. Vi fik at vide, at vi skulle videre på HTX eller HG eller en anden boglig uddannelse. De fag, hvor man bruger hænderne, blev der ikke talt ret meget om. Så jeg blev ekstremt overrasket over at komme her og finde ud af, hvor mange muligheder, jeg egentlig har, slår Mia fast. Jeg er vokset meget Det budskab vil Jette Scheldt meget gerne have spredt. Ligesom Mia mener hun, at mange unge kan have gavn af at gå på produktionsskole. Både de, som ikke ved, hvad de vil, og de, som ikke kunne gennemføre det, de valgte i første omgang. Måske kan det blive en oplevelse, der ligner Mias: - Det er som et pitstop, hvor jeg bliver uploadet, så jeg kan få fokus på at komme videre i livet. Jeg synes faktisk, jeg er vokset mere på de måneder, jeg har været her, end jeg gjorde i folkeskolen. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 9

10 TEMA UDDANNELSE Vær nysgerrig og find din drivkraft Hvis vi vil ændre noget i vores liv, kræver det off-tid, hvor vi fokuserer på det positive. Det mener Chris MacDonald, Danmarks sundeste amerikaner Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Foto: Highlight "Der er tre ting, der er vigtige i forhold til livsglæde og succes: uddannelse, uddannelse og uddannelse!" Chris MacDonald forsøger at få danskerne til at elske broccoli, lærer os at lave armbøjninger og minder os om at få nok søvn. Dét kræver motivation. Og motivation kan bruges til meget andet end til at smide et par overflødige kilo. - Motivation og inspiration hænger sammen, siger han. - Inspirationen kommer som regel udefra. Hvis man sidder fast, fordi man for eksempel er arbejdsløs, er det enormt vigtigt, at man har nogle mennesker omkring sig, som kan motivere en. Hjælpe en til at finde den drivkraft, der ligger i os alle. Han smager lidt på ordet og gentager med sin runde, amerikanske accent: - Driv-kraft. Fantastisk ord! Selv finder Chris MacDonald motivation og inspiration i at læse og gå på kursus. Han husker stadig, hvad hans far sagde til ham, da han var teenager: Der er tre ting, der er vigtige i forhold til livsglæde og succes: uddannelse, uddannelse og uddannelse! - Uddannelse er en fantastisk mulighed. Og man skal være nysgerrig. Det er gennem nysgerrighed, vi fornyr os! Det handler om attitude Hvis vi vil sætte os op til at gøre en indsats, handler det meget om attitude. Din attitude er den dialog, du fører med dig selv ifølge MacDonalds ordbog. Den dialog, man har med sig selv, har stor indflydelse på, hvordan man lever, og hvad man vælger. - Da jeg var teenager, havde jeg rodet mig ud i et liv, der var meget langt fra det optimale. Jeg kunne godt finde nogle forklaringer, men i sidste ende havde jeg kun mig selv at takke for min situation. Så det var min egen attitude, der var afgørende for, hvordan jeg kom videre. Styr på tankerne - Vi har to afdelinger i frontallappen i vores hjerne: Afdeling 1 er min POTafdeling: Afdelingen for Positivitet, Optimisme og Taknemlighed. Afdeling 2 er min evne til at se det, der mangler, og forudse, hvad der kan gå galt. - Begge afdelinger er fine, men det går ikke, hvis jeg kun har kanal 2 online. Der er ikke noget i vejen med at bekymre sig om, hvad der kan gå galt, så længe man også har noget positivt ind over, erklærer Chris 10 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

11 FREMTIDENS TEMA BEDSTE UDDANNELSE MÅLMAND Stig Hacker Kjær har kun fået positive reaktioner fra omgivelserne på, at han gik i gang med en ny uddannelse. En investering i fremtiden - Det er okay at sætte sig drømmemål. Men det, der kan revolutionere vores liv, er de små daglige mål, vi sætter os selv, er Chris MacDonalds livsfilosofi. MacDonald og advarer mod at lade tankerne beskæftige sig for meget med det negative. Tid til stilhed - Det er en god ide at have noget tid hver dag, hvor man fokuserer på det positive, optimistiske og taknemlige. Nogle kalder det at meditere, andre kalder det at bede. My prayertime handler mest om at sige TAK for livet. - Man skal skabe tid til kun at have afdeling 1 online. Det handler om at blive smittet med noget positivt! insisterer Chris MacDonald, som selv er et skoleeksempel på, hvor meget drivkraft man kan få ud af at se på det positive. Stig læser til byggetekniker. Han kunne ikke se sig selv klatre rundt som 60-årig tømrer på et tag Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Om et år kan Stig Hacker Kjær kalde sig byggetekniker, og en drøm som underviser er et skridt nærmere. - Jeg var sidst i 20 erne, da jeg tog uddannelsen som tømrer. Før den tid var jeg selvlært inden for it. Men jeg fandt ud af, at jeg gerne ville prøve noget andet. Min far var uddannet tømrer og kendte branchen. Og det blev også mit valg. Nye udfordringer Stig har haft prøvet meget inden for faget. - Men jeg kunne ikke se mig selv som 60-årig rende rundt på et tag. Noget af det, jeg godt kan lide ved tømrerfaget, er at have lærlinge. Mit mål blev at undervise på en teknisk skole. - Jeg har tidligere prøvet at vikariere som underviser. Og det er lige mig. Da jeg på et tidspunkt gik ledig, tog jeg nogle kurser i voksenpædagogik. Men for at blive lærer på en teknisk skole var det ikke nok at være tømrer. Stig gik derfor i gang med uddannelsen som byggetekniker for at blive opdateret på den teoretiske viden. Økonomien hedder SU Stig tager sin uddannelse på SU. Det har krævet, at familien har måttet tjekke økonomien grundigt igennem. - Man skal som familie ville det. Jeg får SU og har derudover taget et SU-lån. Men det har da konsekvenser på fx størrelsen af gaver og sommerferien. For vi ser min uddannelse som et kompetenceløft og en investering i vores fremtid, pointerer Stig, der også kun har fået positive reaktioner fra omgivelserne på, at han gik i gang med en ny uddannelse. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 11

12 TEMA UDDANNELSE Økonomiske muligheder under uddannelse Mens du uddanner dig, er der en række muligheder for økonomisk tilskud VEU og SVU Til visse uddannelser og kurser kan du få enten VEU (voksen efteruddannelsesstøtte) eller SVU (Statens Voksenuddannelse). Med VEU eller SVU får du udbetalt 80 % af dagpengesatsen. Det er uddannelsestypen og dit uddannelsesniveau, der afgør, om du får SVU og VEU. Dagpenge Det første halve år som ledig, kan du tage et selvvalgt VEU-kursus på op til seks uger på dagpenge. Har du været ledig i længere tid, skal kurset være skrevet ind i en jobplan. Du kan også tage en 8, 9 eller 10. klasse, eller du kan tage HF enkeltfag under 20 timer om ugen. Du skal selvfølgelig stå til rådighed og være jobsøgende samtidig. SU Oven i SU en kan du tage et SU-lån. Hvis du har børn, kan du få et supplerende SU-lån, og i nogle tilfælde kan du få et SU-tillæg. Voksenlærling Voksenlærlingeordningen er en genvej til en faglig uddannelse, hvis du er over 25 år. Under uddannelsen får du en løn, der svarer til mindstelønnen som ufaglært på området, mens virksomheden får tilskud til lønnen. Se listen over de uddannelser, du kan tage som voksenlærling på fremtidenerfaglaert.dk. Kompetencefonde Kompetencefondene er knyttet til forskellige overenskomster og giver mulighed for at søge tilskud til selvvalgt efter- og videreuddannelse. Læs mere på kompetencefonde.dk. Arbejder du under en af Kristelig Fagforenings overenskomster, kan du søge tilskud fra en kompetenceløftskonto via din arbejdsgiver. Tilskud fra Kristelig Fagforening Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få 1000 kr. pr. år til kurser og materiale. Spar penge og få råd til at gå på skole Hvis du ikke vil risikere at ligge søvnløs på grund af økonomien under uddannelsen, skal du starte med at lægge et budget. Hænger indtægter og udgifter ikke sammen, er her nogle steder, du kan spare: 1. Hvis du har børn i daginstitution, kan du søge om en delvis friplads, hvis jeres husstandsindkomst ikke overstiger kr. Er husstandsindkomsten under kr. kan du få fuld friplads. Kontakt din kommune. 2. Du kan få nedsat kontingent eller frikontingent i fagforening og a-kasse, bl.a. afhængig af hvilken uddannelse du tager. Spørg i a-kassen. 3. Hvis du betaler til efterlønnen, kan du måske holde en pause med indbetalingerne. Det afhænger af, hvornår du er startet med at betale til ordningen. Spørg i a-kassen. 4. Drop bilen og tag bussen eller toget. Til videregående uddannelser kan du få et Uddannelseskort til kun 19,26 kr. pr. dag. Tjek uddannelseskort.dk. 5. Find de billigste løsninger på tv, internet og mobiltelefon. Sammenlign priser på telepristjek.dk eller mobiltjek.dk 12 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

13 TEMA UDDANNELSE Fra Matas til marketing Stine er vild med at uddanne sig. Forandring ikke bare fryder, men er en nødvendighed. For man skulle jo nødig gå i stå, siger hun Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Stine Gregersen Søndergaard arbejder til dagligt som marketingkoordinator hos Kristelig Fagbevægelse. Hun er uddannet cand.ling.merc. i strategisk virksomhedskommunikation og er lige nu i gang med en IAA diplomuddannelse inden for markedsføring ved siden af jobbet. Men hun begyndte uddannelsesmæssigt et helt andet sted. Nærmest en tilfældighed Det var nærmest en tilfældighed, at Stine efter folkeskolen valgte at tage HHX på handelsskolen. Og drømmen var at blive statsautoriseret revisor. Men et job som juleassistance i Matas ændrede drømmen. - Jeg kunne godt lide kundekontakt og havde interesse for Matasfaget. Det blev så starten på min fantastiske Matas-karriere. Jeg var nemlig så heldig at få en elevplads, efter min HHX eksamen var i hus. Matas og så videre Personlig udvikling har altid fyldt meget hos Stine. Og selvom hun var glad for uddannelsen og tiden hos Matas, kom hun til et punkt, hvor hun havde lyst til flere udfordringer. - Jeg har lidt af en udbrydertrang, hvis jeg kommer i for låste rammer og for meget trummerum. På et tidspunkt skulle jeg bare videre. Men der gik et års tid, inden Stine fandt den rette uddannelse. - Jeg tog mit fjumreår her. Faktisk var det mit første uddannelsesmæssige pusterum siden børnehaveklassen! Stine valgte en bachelor i engelsk og kommunikation på Handelshøjskolen i Aarhus. Her kunne hun lade sin kreative sans og lysten til at skrive slå igennem. - Planen var at tage de første tre år og så ud på arbejdsmarkedet det igen. Men jeg tog didat-uddannelsen en med. For jeg vidste, at det ville blive svært at komme tilbage på skolebænken igen- igen, hvis jeg først kan- fik et job. At Stine tog en ny uddannelse og skiftede branche, var der fuld opbakning til blandt lie og venner. Også selvom Stine fornemmede, at nogle tænkte: At hun gider. fami- Aldrig færdig - Jeg har ikke fortrudt mit skifte. Overhovedet ikke! Jeg er glad for, at jeg gjorde det og ikke mindst, at jeg tog alle fem år. Det har givet mig en masse petencer, som jeg ikke ville have kom- været foruden. På spørgsmålet, om hun nu som 33-årig er færdig med at uddanne sig, kommer svaret promte: - Nej. Det håber jeg aldrig, at jeg bliver. Jeg elsker at lære nyt, og jeg elsker at blive udfordret. Det værste, jeg kunne forestille mig, var at gå i stå. Lige nu er jeg i gang med min IAA diplomuddannelse i markedsføring. Det er med til at udvikle mig og gøre mig bedre til mit job. Jeg kan bedst lide at have mange bolde i luften, det er den måde, jeg holder mig i gang på. Det har også givet mig et stærkt netværk, som jeg stadig passer og plejer, så godt jeg kan. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 13

14 TEMA: UDDANNELSE Det danske arbejdsmarked har et problem: Der er for mange, der ikke har en uddannelse ud over folkeskole og gymnasium. Men det danske arbejdsmarked har også en fordel: Der er gode muligheder for efter- og videreuddannelse Tekst: Ove Klausen, Det gør en forskel, om man har en uddannelse. - Hvis man ikke har en uddannelse, betyder det meget færre chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet og få et job. Jo højere uddannelse, jo større chance er der for at få et arbejde. Faglærte eller personer med en videregående uddannelse har procent højere beskæftigelse gennem arbejdslivet end ufaglærte, siger Finn Sommer, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet. Uddannelse giver job Uddannelse betyder mere i dag end tidligere. - Der er færre job end tidligere, som klares af ufaglærte. Vi har stadig mange ufaglærte job, f.eks. inden for hotel- og restaurationsbranchen og inden for landbruget. Tidligere var der også mange ufaglærte inden for industrien, forklarer Finn Sommer. Det er derfor et problem i forhold til udviklingen, at en stor gruppe på arbejdsmarkedet, over trekvart million, ikke har en uddannelse ud over folkeskole og gymnasium. Men Finn Sommer understreger, at det gode er, at vi sammenlignet med andre lande har gode muligheder og tradition for efteruddannelse, også for kortuddannede. Tænker for kortsigtet Finn Sommer ser dog et problem i, at der ofte bliver tænkt for kortsigtet omkring efteruddannelse. Lønmodtagere tænker umiddelbart kortsigtet på, hvad de skal lære for at klare eller beholde deres arbejde. Virksomheder tænker kortsigtet ved at se på, hvad de har brug for af kompetencer på kort sigt, og hvad deres ansatte kan, og trækker så de to ting fra hinanden for at finde ud af, hvad deres medarbejdere skal efteruddannes til. Uddannelsesinstitutionerne tænker kortsigtet ved at lade det, de tilbyder af uddannelser være efterspørgselsstyret. Det økonomiske overskud på et kursus kan betyde, om det oprettes, uanset kursets relevans for en branches eller en regions fremtid eller relevans på et fleksibelt og foranderligt arbejdsmarked. Problemet er, at kursusudbuddet bliver alt for smalt, siger Finn Sommer. Tag bestik af fremtiden - For at sikre en løbende kvalificeret arbejdsstyrke og muligheder for omstilling, har vi brug for, at lønmodtagerne tager bestik af fremtiden. Vi har brug for at virksomhederne planlægger efter, hvor de vil hen på længere sigt. Og uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde bredere uddannelser end rettet mod ét bestemt stykke arbejde. Det vil give deltagerne større chance for varig beskæftigelse, fordi man så lærer noget, man kan bruge inden for andre områder end dér, hvor der lige er arbejde nu. Det giver større mulighed for mobilitet, siger Finn Sommer. I stedet for at lade uddannelse være efterspørgselsstyret af, hvad vi har brug for her og nu, opfordrer Finn Sommer til, at uddannelsespolitikken bliver styret af visioner og af at ville skabe nye muligheder. Som eksempler på udviklingsområder med nye muligheder nævner han turisme, øget innovation i danske virksomheder og intelligent, bæredygtigt byggeri. Formel uddannelse - Det meste af det, vi lærer, lærer vi på arbejdet, men det er ikke nok. Alt kan ikke læres gennem arbejdet i hverdagen på dagens arbejdsmarked. Vi har også brug for uddannelse, understreger Finn Sommer. Men den daglige læring og uddannelse skal supplere hinanden. - Der er en tendens til at se negativt på uddannelse. Som en nødvendig udgift for arbejdsgivere og samfundet 14 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

15 TEMA: UDDANNELSE Lektor Sommer siger: Faglærte og folk med uddannelse har procent højere beskæftigelse end ufaglærte Lønmodtagere bør tage bestik af situationen Man kan aldrig uddanne sig for meget i stedet for at betragte uddannelse som en nødvendig investering. Og som en trussel for den enkelte; som noget, man er tvunget til i stedet for at se uddannelse som et tilbud om at komme med sine reelle kompetencer. En uddannelse er en mulighed for at reflektere over sine kompetencer og udvikle sin viden på baggrund af det, man faktisk kan, siger Finn Sommer. Bare for meget? Men kan man uddanne sig for meget, når der også er mange højtuddannede, der er ledige, og som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sagt bør søge job i Netto? - Nej, siger Finn Sommer og mener, at løsningen på akademikerledigheden ikke er at lade akademikere bliver kassemedarbejdere. - Det er spild af ressourcer at uddanne akademikere og så lade dem sidde som kassemedarbejdere i Netto. Det er der nok andre, der er bedre til. Men det kan godt være, at nogle akademikere ikke kan komme til at arbejde med det, de umiddelbart havde tænkt. Men det betyder ikke, at det er i Netto, de skal bruges. - Vi skal ikke underudnytte arbejdskraftens kompetencer. Tværtimod er det med akademikere som med kortuddannede, at vi har brug for at anvende deres kompetencer fornuftigt og fremadrettet. Vi har brug for at understøtte gode jobmuligheder og god konkurrenceevne og omstilling for virksomhederne og samfundet. Det kræver et løbende løft af arbejdsstyrkens kompetencer, så vi ikke sætter Danmarks uddannelsesforspring over styr, siger Finn Sommer. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 15

16 TEMA UDDANNELSE Kurser kickstarter kompetencerne Ufaglærte Ketty Lang og murer Svend Åge Carlsen har begge valgt at efteruddanne sig på AMU-kurser for at få flere kompetencer og øge chancerne på jobmarkedet Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Hjelmen sidder, hvor den skal, og visiret lukker helt af for Ketty Langs koncentrerede panderynker, mens hun uden at ryste med elektroden i hånden TIG-svejser en vinkel i rustfrit stål. Da hun kort tid efter træder ud af svejseboksen og lader visiret glide på plads oven på hovedet, breder et stort smil sig i hendes ansigt. Hun synes, det er rigtig sjovt at svejse. Og hun synes selv, at hun er ret god til det. Hvor god vil vise sig, når hendes produkt bliver vurderet af fagfolk, der afgør, om hun rent faktisk består prøven i TIG-svejsning. Ketty Lang er på AMU-kursus på Learnmark Horsens, som er en erhvervsskole, der bl.a. udbyder AMU-kurser. Indtil for 14 dage siden arbejdede hun som ufaglært skaffer på virksomheden Nissens Kølerfabrik i Horsens. - Men jeg blev sagt op, fordi virksomheden flytter noget af produktionen ud af landet, fortæller hun. I opsigelsesperioden er Ketty Lang sendt på kursus. Hun måtte selv vælge, hvilket kursus hun ville gå på. - Jeg har altid gerne villet lære at svejse, for metal og håndværk interesserer mig. Jeg kunne intet, da jeg kom her. Men jeg håber, jeg kan blive så god, at jeg kan søge job inden for metalbranchen. Mine muligheder bliver i hvert fald større. Jeg får en bredere vifte af job, jeg kan søge, påpeger Ketty Lang. En perfekt chance Ketty Lang har gået på AMU-kursus i 14 dage og regner med at tage 14 dage mere. På den tid kan hun nå at lære det grundlæggende inden for TIG- og CO 2 -svejsning. - For hver dag bliver opgaverne sværere og sværere. Det er en udfordring, men det er dejligt, for jeg kan godt lide udfordringer, smiler hun. Hun mener, det er rigtig godt, at en virksomhed lader medarbejderne videreuddanne sig i opsigelsesperioden, når man bliver nødt til at afskedige nogen. - Det er en form for skub, som virksomheden giver de opsagte medarbejdere, så de kan komme videre til et andet job. Og det synes jeg er alle tiders. Det er perfekt for mig at få en mulighed for at lære noget nyt, så jeg får øget mine kompetencer. Det gælder jo bare om at få puttet noget på sit cv, når der er så mange arbejdsløse, mener Ketty Lang. Fra murerske til pc-mus Det er en anden AMU-kursist på Learnmark Horsens helt enig i. Svend Åge Carlsen sidder i en bygning uden røg og støj på en anden adresse og kigger ind i en skærm. Han forsøger at få sine fingre til at danse hen over tastaturet på en computer. Det kan godt være lidt svært at få de lidt stive fingre til at makke ret, når man har været murer i mange år. Svend Åge Carlsen kom i lære i 1973 og har arbejdet som murer lige siden. Men trods det tager han også imod sin undervisning med et smil. - Jeg går på kurset, både fordi jeg er blevet arbejdsløs, og af interesse, fortæller Svend Åge Carlsen, der har været ledig i en måned. Tiden skal udnyttes Det er ikke første gang, den erfarne murer må lade murerskeen ligge. Faget er sæsonafhængigt, så om vinteren er der tit nedgang i byggeriet. Derfor lader Svend Åge Carlsen sig heller ikke slå ud af, at han er blevet ledig. - Jeg udnytter tiden til at lære noget. Det er bare med at komme af sted på kursus. Sådan har jeg altid haft det, fortæller han og fortsætter: - Denne gang lærer jeg noget helt nyt, nemlig it. Sidste vinter, da jeg også gik ledig, var jeg på kursus i det nye byggeregulativ. Men denne gang ville jeg prøve noget, der ikke har med murerfaget at gøre. Og it er relevant, når jeg skal skrive og sende ansøgninger, men også hvis jeg vil søge job inden for andre brancher, påpeger Svend Åge Carlsen. De regler, der er for ledige om, at man skal søge bredt, afskrækker nemlig ikke den erfarne murersvend. - Der er mange tunge løft inden for byggeriet, og jeg bliver jo ikke yngre, så jeg kan godt forestille mig at søge over i en anden branche som f.eks. i industrien eller på et lager. Og hvis jeg skal have en chance for at få sådan et job, er det vigtigt at have papir på, at jeg har kendskab til it. Det kan jeg få her, så jeg regner med, at kurset øger mine chancer for at få et job, vurderer Svend Åge Carlsen. 16 KRIFA MAGASINET APRIL 2012

17 TEMA UDDANNELSE Ketty Lang forsøger at forbedre sine chancer for et job ved at tage et svejsekursus. Hun er ufaglært og har senest arbejdet på en kølerfabrik. "Det gælder jo bare om at få puttet noget på sit cv, når der er så mange arbejdsløse." Ledige på AMU-kursus Ledige har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse i de første måneder, de er ledige. Et flertal i Folketinget har netop vedtaget, at prisloftet for alle kurser til og med erhvervsuddannelsesniveauet, herunder samtlige AMU-kurser, bliver fjernet fra 1. april Det betyder, at ledige fremover kan vælge kurser som selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, fx truckcertifikat og buskørekort, uanset hvad kurset koster. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 17

18 HAR DU BRUGT DIN FAGFORENING I DAG? Kristelig Fagforening er meget mere end overenskomster og retssager. Som kunde i Kristelig Fagforening får du rådgivning i hele dit arbejdsliv. Brug fagforeningen som sparringspartner Mange tænker først på fagforeningen, hvis det hele er gået i hårdknude på arbejdspladsen, og der skal føres en sag. Men faktisk kan du bruge din fagforening som sparringspartner til mange andre ting. For eksempel hvis du har spørgsmål til din ansættelseskontrakt eller vil have den læst igennem af en juridisk konsulent. Det kan også være, at du har brug for gode råd om løn og lønforhandling eller spørgsmål om din ret til barnets 1. sygedag. Vi har 70 advokater og juridiske konsulenter, der sidder klar til at hjælpe dig. Få inspiration til din jobfremtid Måske har du brug for at se nye muligheder i forhold til din jobsituation. Overvejer du en lederstilling, et brancheskifte eller en ny uddannelse? Det kan også være, at du er nervøs for at miste dit job, fordi mange arbejdspladser forsvinder i finanskrisen. Som kunde i Kristelig Fagforening kan du få personlig karriererådgivning, som kan hjælpe dig med at se nye muligheder. De fleste oplever, at karriererådgivningen giver ny energi og inspiration til karriereudvikling og eventuel jobsøgning. Læs mere på krifa.dk/karriere Er du ikke allerede kunde i Kristelig Fagforening? Send KF fagforening til 1241 og hør mere. Det koster almindelig sms-takst.

19 JOBSØGNING Inspiration til jobjagten Med online jobsøgningsforløb får du gratis ekstra tips, tricks og spændende input til din jobsøgning direkte i din mailbakke Tekst: Specialkonsulent Christian Steen, chs@krifa.dk Er du på udkig efter et job, kender du sikkert de spørgsmål, der ofte følger med: Skal jobbet ligne det, jeg kommer fra, eller skal jeg prøve noget helt nyt? Skal jeg satse på opslåede stillinger eller søge uopfordret? Og hvad med jobsamtalen, hvordan forbereder jeg den? Ny inspiration online For at give dig ny inspiration og motivation har vi udviklet en række forskellige online jobsøgningsforløb. Det er enkelt og hurtigt at tilmelde sig, og du kan følge med hjemme fra computeren. Du kan vælge mellem seks forskellige forløb, og vi udvikler hele tiden nye. Forløbene er sat sammen af op til fire moduler. Når du har tilmeldt dig, får du første modul i din mailbakke. Herefter får du ét modul de følgende uger. Hvert forløb er tilrettelagt sådan, at du kan gennemgå det på få minutter. Men har du lyst til at bruge mere tid, så bliver hvert forløb afsluttet med små øvelser. Her kan du læse, hvilke forløb, vi tilbyder: Kom godt fra start Kom godt fra start er særligt til dig, der lige er blevet ledig. Du får inspiration til, hvordan du kan aktivere dit netværk i jagten på dit næste job. Vi viser også en lille film med Jan, der valgte at skifte branche, og vi giver dig idéer til, hvordan du bedst synliggør dine kompetencer. Skriv så det læses Skriv så det læses giver dig inspiration til, hvordan du skriver en ansøgning, der skiller sig ud blandt alle andre. Du får bl.a. gode råd fra en rekrutteringskonsulent, der har læst i stakkevis af ansøgninger og som ved, hvad der skal til, for at din ansøgning kommer øverst i bunken. Brænd igennem ved jobsamtalen Brænd igennem ved jobsamtalen handler om, hvordan du forbereder dig bedst muligt til jobsamtalen. Du kan bl.a. se en film om, hvordan du håndterer selve samtalen det handler også om kropssprog. Brug internettet i jobsøgningen Brug internettet i jobsøgningen viser dig vej til nogle af de værktøjer, der findes på nettet, som kan hjælpe dig i jagten på dit næste job. Du kan også møde direktøren for Jobindex, der giver gode råd om CV. Eksklusivt for kvinder Eksklusivt for kvinder handler om kvinder og jobsøgning. Hør fire kvinder fortælle om deres erfaringer med jobsøgning. Du får også inspiration til, hvordan du aktivt kan bruge dit netværk i jobsøgningen Eksklusivt for dig over 50 år Eksklusivt for dig over 50 år giver konkrete input til dig, der har mistet jobbet i en moden alder. Med interviews, film og små øvelser viser vi dig, hvordan du kan vende alderen til din fordel, og hvordan du får dine mange års erfaring og dine kompetencer i spil i din jobsøgning. Fakta om on-line jobsøgning 70 procent af brugerne synes, at forløbene hjælper dem Vores mest populære forløb er Brug internettet i jobsøgningen Et forløb består af op til fire moduler Ingen mænd deltager på forløbet Eksklusivt for kvinder endnu Sådan tilmelder dig Du tilmelder dig de enkelte forløb på krifaselvbetjening.dk. APRIL 2012 KRIFA MAGASINET 19

20 TEMA UDDANNELSE Find vej gennem uddannelses Sæt dig et mål og få en uddannelse. Der er masser af muligheder Tekst: Anette Broberg Knudsen, og Zinita Kviesgaard Poulsen Hvorfor skulle jeg tage en uddannelse? Jeg har jo et job. Og jeg kan ikke leve af SU. Den slags udtalelser hører Birgitte Stampe, der er udviklingschef på erhvervsskolen Learnmark Horsens af og til. Det har hun et meget kontant svar til: - Har du råd til at lade være? - Alle undersøgelser viser, at det er faglærte og folk med videregående uddannelser, der er brug for i fremtiden. Så som ung er det bare om at komme i gang. Det er meget sværere at starte på en uddannelse, når man er over 30 og har etableret sig med hus, bil og børn. - Det er vigtigt at holde sig for øje, at med en uddannelse går man fra ufaglært til faglært, ens løn stiger, og man er mere sikker i sin ansættelse. Papir på kompetencerne Hvis man er over 25, opfordrer Birgitte Stampe til, at man får en realkompetencevurdering: - Når vi laver en realkompetencevurdering, ser vi på tre ting: Dine uddannelser, din praktiske erfaring og dine sociale kompetencer, altså ting, du laver i din fritid. På den baggrund laver vi en uddannelsesplan. Den er meget konkret og peger på de ting, du mangler for at have en hel uddannelse. - Er du under 25, skal du have fat i en studievejleder, som kan hjælpe dig med at afklare, om du vil have en erhvervsuddannelse eller starte på en af de gymnasiale uddannelser. - Det er aldrig spildt at tage en uddannelse. Heller ikke, hvis man senere ombestemmer sig og vil noget andet. Der er ikke mange, der efter 20 år stadig arbejder inden for det, de oprindelig blev uddannet til. Men de bruger de kompetencer, de fik med sig derfra. Fokus på målet - Hvis man starter på en uddannelse, skal man ville det. Holde fokus på målet. Det er faktisk så lidt, man skal investere, i forhold til hvad man får ud af det. Med en uddannelse er man meget mere attraktiv på arbejdsmarkedet. Birgitte Stampe er godt klar over, at det kan virke som et kæmpe bjerg at gå i gang med en uddannelse. Men hun opfordrer til, at man tager bjerget i små etaper. Det hjælper uddannelsesplanen også til, for den er bygget op med overskuelige delmål. - Og så vil jeg sige: Du skal fejre dine små succeser! Hver gang du kan vinge noget af på uddannelsesplanen, er det en succes, og du er godt på vej mod dit mål! 20 KRIFA MAGASINET APRIL 2012