- grønne afgifter og grøn adfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- grønne afgifter og grøn adfærd"

Transkript

1 Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd fremtidens miljø skabes i dag

2 Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd, og tak til Carsten Munk for råd til målgruppekommunikation Layout: Hanne Koch, Design Konsortiet Korrektur: Ragnhild la Cour Bennedsen og Jesper Breining Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Illustrationer/fotos: Hanne Koch, Colourbox Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje og Videnskabsministeriets Tips & Lotto pulje. Udgivet af: Fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: info@ecocouncil.dk Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Forord I disse dage er det svært at åbne en avis uden at blive konfronteret med nyheder om, at klimaproblemet er værre end man hidtil har troet. Klimaudfordringerne er ikke til at komme uden om og det er kun godt. Men hvad med løsningerne på udfordringerne? En bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. Vi har i Europa et princip om, at forureneren skal betale for forureningen men hvordan realiseres dette? Det er et af de grundlæggende temaer for dette undervisningshæfte. Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g i samfundsfag. Det kan ligeledes anvendes til samfundsfagselever i 2.g., som har gennemgået en almen introduktion til økonomi og er ligeledes anvendeligt i tværfaglige forløb. Til hvert afsnit er der en række arbejdsspørgsmål. Man kan vælge at plukke i spørgsmålene, f.eks. udvælge spørgsmål til et enkelt af de udvalgte cases, alt afhængig af hvad man ønsker at gå i dybden med. Endelig kan man i undervisningen overveje, hvilke miljøområder eleverne finder mest relevant for deres hverdag. I kapitel 1 skitseres udfordringerne vi står overfor og de forskellige perspektiver på den globale opvarmning udfoldes. Kapitel 2 præsenterer de grønne virkemidler historisk og fremadrettet - og det klargøres, at holdbare løsninger kræver et samarbejdet mellem økologi og økonomi. Hvordan anvender vi økonomiske incitamenter? - er det centrale spørgsmål i kapitel 3. Kapitel 4 har mere specifikt fokus på hvad vi kan gøre for at indføre en grøn skattereform,dvs. ændre beskatningen i en mere miljøvenlig retning. I det afsluttende kapitel 5 skitseres udvalgte sektorområder som berøres af en grøn skattereform, herunder trafikken, landbruget, andre erhverv, boliger, private husholdninger samt produkter. Hvert af disse er opstillet som selvstændige cases. Man kan således vælge de sektorer og konkrete eksempler på økonomiske virkemidler, som har ens største interesse. God læselyst! Det Økologiske Råd, februar 2010

4 Indeks 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Det videnskabelige perspektiv Det humanitære perspektiv Det økonomiske perspektiv Grønne afgifter en del af den politiske løsning At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Nationale virkemidler skatter og afgifter i Danmark Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Nationale og internationale virkemidler Betal skat på en intelligent måde Markedet regulerer ikke sig selv Kan man sætte pris på miljøet? Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt Social slagside ved grøn skattereform Påvirkes konkurrenceevnen negativt? Nationale og internationale indsatser Fra skattekommission til skatteaftale Principper for grøn skatteomlægning Nye skrappe CO2 krav til Danmark Behov for internationale aftaler Områder som berøres af en grøn skattereform Trafikken den store CO2-synder 35 CASE 1 Trafikken og udfordringen 38 CASE 2 Landbruget og udfordringen 43 CASE 3 Andre erhverv grønne afgifter i en finanskrise? 45 CASE 4 Bygninger og energiudfordringen 47 CASE 5 Husholdninger og energiudfordringen 50 CASE 6 Produkter og energiudfordringen Litteraturliste 57 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

5 1.0 Den globale opvarmning forskellige perspektiver Den globale opvarmning er et faktum. Den er med meget stor sandsynlighed menneskeskabt, og den udgør en trussel mod miljøet. For at få en forståelse af hvor store konsekvenserne af den globale opvarmning er, er det vigtigt at anlægge et helhedsperspektiv. I det følgende fremlægger vi tre perspektiver på den globale opvarmning: 1) Det videnskabelige perspektiv 2) Det humanitære perspektiv og 3) Det økonomiske perspektiv. Det videnskabelige perspektiv giver indblik i, hvad der er årsagen til den globale opvarmning, og hvilken indvirkning den har på jorden og dens økosystemer. Det humanitære perspektiv retter fokus mod den humanitære katastrofe, der vil ske som følge af de ændrede leveforhold, og som bl.a. kan føre til, at mange må flygte fra ramte områder, mens det økonomiske perspektiv kommer med bud på, hvad omkostningerne er ved at handle og ved ikke at handle. 1.1 Det videnskabelige perspektiv Klimaproblemerne skyldes med meget stor sandsynlighed den stigende udledning af drivhusgasser (se faktaboks 3). Drivhusgasserne spiller ind i forhold til ændringen i jordens temperatur - drivhuseffekten påvirker jorden og har konsekvenser for både mennesker og natur. Drivhuseffekten fungerer ligesom et drivhus, idet drivhusgasserne lader solens kortbølgede stråler komme ind Drivhuseffekten Solstråler passerer igennem atmosfæren og opvarmer jorden Infrarøde stråler (også kaldet varmestråler) udsendes fra jorden Figur 1 Drivhusgassernes påvirkning på jordens temperatur Kilde: i jordens atmosfære og stopper de langbølgede varmestråler fra at komme væk fra jordens atmosfære (se figur 1). Drivhuseffekten skyldes de forskellige drivhusgasser, der ligger omkring jorden. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de gasser, der er i stand til at opfange den langbølgede varmestråling og reflektere den ned mod jorden igen. Tilstedeværelse af drivhusgasser er en betingelse for, at der kan være liv på jorden. Men forøgelsen i koncentrationen af drivhusgasserne kan øge jordens temperatur. Der er to faktorer, som afgør virkningen af en drivhusgas: 1) Hvor kraftig drivhusgassen er, dvs. hvor meget den reflekterer den langbølgede stråling. 2) Hvor længe drivhusgassen kan opholde sig i atmosfæren. Størstedelen af den infrarøde stråling slipper ud i rummet, hvilket køler jorden ned men noget af den infrarøde stråling returneres af gasser i atmosfæren (drivhusgasser), hvilket holder temperaturen på jorden høj nok til at der kan eksistere liv på jorden. Infrarød stråling Stigende drivhusgas niveauer i atmosfæren øger mængden af infrarødstråling, der returneres. Resultatet er, at jordens atmosfære og jordoverfladen bliver varmere. Drivhusgassernes oprindelse De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren skyldes menneskelige aktivitet i form af afbrænding af fossile brændsler (kul, olie, gas), skovrydning og vores landbrugsformer. 1 Udledninger af drivhusgasser - som følge af menneskelige aktiviteter - er steget kraftigt siden industrialiseringen og frem til i dag (se figur 2). Faktisk overstiger den nuværende koncentration af CO2 de naturlige udsving (toppe), som har været igennem de sidste år. 2 CO2 er den vigtigste drivhusgas. Den bidrager med ca. 55 pct. af den menneskeskabte drivhuseffekt. 3 Samtidig er CO2 den drivhusgas, hvis koncen- 5

6 6 pct. Lattergas N2O Hvad er metan? 17 pct. Metan CH 4 55 pct. Kuldioxid CO2 FAKTABOKS 1 Metan (CH4) er en drivhusgas, som især kommer fra landbruget. Denne gasart er en 22 gange mere effektiv bidragyder til drivhuseffekten end kuldioxid. 22 pct. HFC- og HCFC-gasser Figur 1a: Opvarmning af kloden, opgjort (pct.) Kilde: Det Økologiske Råd FAKTABOKS 2 Hvad er lattergas? Dinitrogenoxid (N2O) eller lattergas virker også som drivhusgas. De kommer især fra landbruget. Dens drivhuseffekt er ca. 310 gange større end CO2. tration stiger hurtigst som følge af menneskeskabte aktiviteter. De næstvigtigste drivhusgasser er metan og lattergas. Figur 2: Hvad sker der, hvis vi ikke handler? ppm CO2 ppb metan/lattergas Tid til at handle Det er vigtigt, at vi handler nu. Det Kuldioxid (CO 2 ) 1800 understøttes af, at drivhusgasserne kan forblive i atmosfæren meget længe - CO2 f.eks. i år. 4 Konsekvensen af dette er, at selvom vi stoppede al udslip i dag, skal vi sta- 350 Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) digvæk vente mange årtier, før vi begynder at se drastiske fald i atmos færens indhold af CO Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser, med lang levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og lattergas fra år 0 til Koncentrationen er opgjort som parts per million (ppm) eller parts per billion (ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas koncentrationerne fra 1750, hvor udledningen steg som følge af den industrielle revolution. Kilde: IPCC, 4 hovedrapport ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

7 Figur 3: Konsekvenserne af den globale opvarmning FAKTABOKS 3 IPCC rapporten I november 2007 offentliggjorde FN s internationale klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450 hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130 lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstigninger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og is: Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene.. IPCC siger også, at klimaforandringerne med 90 pct. sandsynlighed er menneskeskabte. Baseret på observationer fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger. Figur 3 giver et indblik i hvilke konsekvenser den globale opvarmning vi få. Dertil kommer, at mange forskere har advaret om, at IPCC arbejder ud fra allerede forældede data. Verden er sandsynligvis - hvis der ikke bliver handlet - på vej mod betydeligt større stigninger i både temperatur og vandstand end antaget af IPCC. En temperaturstigning på 6 grader, som det antages muligt i den årlige rapport fra International Energy Agency (IEA), vil f.eks. lægge mange lande øde. 5 Viser steder der udsættes for mangel på rent drikkevand Viser områder med forøget risiko for storme og oversvømmelser 1.2 Det humanitære perspektiv Konsekvenserne af den globale opvarmning kommer til at ramme forskelligt rundt om i verden. Når vejrmønstrene ændrer sig i de første par år, vil det for de rigere dele af verden primært komme til at handle om klimatilpasning i form af højere diger, større kapacitet i kloakkerne, mere aircondition m.v. Derimod er konsekvenserne allerede nu alvorlige for millioner af verdens fattigste mennesker i U-landene i form af mere ekstremt vejr mere tørke, flere oversvømmelser, kraftigere storme, fejlslagen høst med sult til følge. 6 På lidt længere sigt vil en lang række ø-stater være i farezonen for at blive skyllet væk. Og på lang sigt vil også de rigere lande blive ramt. Klimaændringerne Viser områder med forringet fødevareproduktion Viser risiko for miljøflygtninge og mulighed for udvikling af voldelige konflikter Viser hvilke områder der er særligt udsatte Figur 3 illustrerer de områder i verden, der rammes af klimaændringernes følgevirkninger. Kilde: Climate change and security challenges for German Development Cooperation, Kruk et al., kan i værste fald betyde, at en milliard mennesker bliver fordrevet fra deres nuværende hjem. 7

8 Milliarder kroner FAKTABOKS 4 FN om klimaflygtninge Gletcherne på det tibetanske plateau vil forsvinde, hvilket medfører, at floderne i Syd Østasien tørrer ud. Dette vil tvinge milioner af folk til at udvandre nordpå mod Sibirien for at finde vand. Afsmeltninger i de Nord Amerikanske bjergkæder, vil tvinge millioner nord på ind i Canada på jagt efter vand. Når den Antarktiske og Grønlandske is smelter, vil det give en vandstandsstigning på 7 meter, som vil tvinge 330 millioner mennesker til at migrere. Vil lande fredeligt åbne deres grænser og tillade flygtningene at komme ind og overtage jord? Historien fortæller os: sandsynligvis ikke. Kilde Frit oversat efter: Two degrees of separation between hope and despair, FNs udviklingsorganisation (UNDP), s. 28, Det Økonomiske perspektiv Der er mange muligheder for at handle i forhold til den globale opvarmning. Det har længe været diskuteret, om det kan betale sig? Et svar herpå finder man bl.a. i Sternrapporten, som blev lavet for den britiske regering i Denne beregner, at det klart bedst kan betale sig at handle nu frem for senere at betale for tilpasningerne til klimaforandringerne. Forskellen mellem beregningerne i Stern-rapporten og tidligere rapporter ligger i to ting. For det første har man tidligere regnet på en Tilbagediskontering med 6 pct. Tilbagediskontering med 1 pct År Figur 4: Tilbagediskontering med en rente på 6 pct. og 1 pct. På figuren ses hvor stor en forskel der er på en rente på 1 pct. og 6 pct., når man ser på omkostninger langt ude i fremtiden her 100 år. Det antages, at omkostningen bliver 100 mia. kr. Bruger man 6 pct. bliver omkostningen, der falder om 100 år, langt mindre regnet om til nutidskroner (0,21 mia. kr.). Det vil sige. at størrelsen af de fremtidige konsekvenser betyder meget lidt for beslutningen i dag. Kilde: Det Økologiske Råd måde, hvor omkostninger langt ude i fremtiden talte meget lidt i forhold til omkostninger i nutiden. Man kalder det at bruge en høj diskonteringsrente. I Stern-rapporten bruges derimod en lav rente, hvor fremtiden tæller mere (se faktaboks 5). For det andet blev der i rapporten taget højde for, at klimaforandringerne kommer til at få store konsekvenser for fremtidens FAKTABOKS 5 økonomi. Et aspekt, som tidligere har været negligeret. Stern-rapportens beregninger viste bl.a., at handlede man i dag, ville det koste omkring 1 pct. af verdens bruttonationalprodukt (BNP) per år fra nu af og frem i tiden. Hvis vi derimod udskyder at handle, kan det koste fra 5 og op til 20 pct. af verdens BNP Hvad er diskonteringsrente? Man bruger diskontering, når man skal beregne, om det kan betale sig at etablere et projekt, f.eks. bygge en bro, som skal betales i dag, men hvor indtægterne først kommer i fremtiden. Så formindsker man indtægterne ved såkaldt tilbagediskontering. Man bruger typisk 5 eller 6 pct. Det giver mening, når en bro skal forrentes over 30 eller 40 år. Men bruger man samme metode over for klimaforandringerne, hvor de alvorligste konsekvenser først viser sig efter 100 eller 200 år, går det galt. Når vi taler klima drejer det sig om omkostninger (ikke indtægter) i fremtiden. Hvis man tilbagediskonterer med 5-6 pct., formindskes de fremtidige omkostninger så meget, at de bliver næsten uden betydning. Her er man nødt til at bruge en lav rente, f.eks. 1 eller højst 3 pct. 8 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

9 Vandstands-stigning i havene Stigning i drivhusgas niveauet Forøget overflade temperatur Årsager Effekter Konsekvenser Skovrydning Tørke Oversvømmelser og uønskede effekter på atmosfæren og nedbøren Figur 5: Årsager og sammenhænge i klimaproblematikken Årsagssammenhængen imellem drivhusgasudslippet, påvirkningen på jorden og konsekvenserne for mennesket og naturen. De stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet, medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har store konsekvenser for mennesker og natur. Kilde: Two degrees of separation between hope and despair, editor: Aoife O Grady, s. 7, Sundhed og uddannelse forringes Udryddelse af arter og miljømæssig ødelæggelser Tab af afgrøder Udtømning af vandforsyninger Økonomien får nedgang FAKTABOKS 6 Jo højere en diskonteringsrate man bruger, jo mindre vægt lægger de nuværende politikere på forholdene for fremtidens generationer. Peder Andersen, leder, Økonomisk Institut KUA om diskonteringsrate årligt. 7 Herudover behøver en reduktion i drivhusgasudledningerne ikke at betyde, at økonomien skal geares ned. Den økonomiske vækst skal derimod afkobles fra drivhusgasudledningen dvs. der kan være vækst i økonomien, uden at drivhusgasudledningen stiger. Denne afkobling kan være en fordel for Danmark primært fordi vi har et højt vidensniveau inden for grøn teknologi. Den danske eksport af grøn teknologi i 2008 var oppe på 64 milliarder kr. Den var således tæt på at være på højde med fødevarer, som er vores største eksportvare. 8 Figur 5 giver et simpelt indblik i den globale opvarmning og årsagssammenhænge, som relaterer sig til udviklingen. De stigende mængder af CO2 i atmosfæren, der skyldes menneskelig aktivitet medfører store påvirkninger på jorden. Disse ændringer har - som angivet i figur 5 - store konsekvenser for mennesker og for naturen. 1.4 Grønne afgifter en del af den politiske løsning Der skal handles nu. Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at gøre noget. Som beskrevet af UNDP mangler verden hverken økonomiske eller teknologiske ressourcer til at handle. Det forudsætter imidlertid politisk vilje til at samarbejde. 9 Politisk regulering af markedet og brugen af grønne afgifter er nogle af de instrumenter, politikerne har. Ved at bruge grønne afgifter bundet sammen i en grøn skattereform - kan markedet og forbrugerne gives incitamenter til en mere miljøvenlig adfærd og udviklingen af grønne teknologier. 9

10 Arbejdsspørgsmål til kapitel 1 1 Hvordan virker drivhuseffekten? Forklar drivhuseffekten i store træk ud fra nøgleordene: drivhusgasser, solens stråler og varmestråler fra jorden. 2 Gengiv og forklar med dine egne ord de forskellige perspektiver man kan anlægge på den globale opvarmning, som er nævnt i kapitlet og debattér disse 3 Nævn de 3 vigtigste drivhusgasser, og hvor de især dannes 4 Hvilke påvirkninger har den globale opvarmning på kloden? (giv fire eksempler på dette). Og hvilke konsekvenser har dette for de mennesker og dyr, der lever på jorden? Giv fire eksempler på dette. 5 Hvilken betydning kan den globale opvarmning få for dem, der ikke har råd til at tilpasse sig? Noter til kapitel 1 1 IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport - Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, IPCC Synteserapport, Sammendrag for beslutningstagere, s. 6, CO2 som drivhusgas, faktark, climateminds.dk, Stine Krog-Pedersen, Eksperimentarium 5 Rapport World Energy Outlook 2008 fra International Energy Agency, IEA 6 UNDP Human Development Report , UNDP, s. 85, Stern review: The Economics of Climate Change - Summary of Conclusions, s. 6, Analyse fra Energistyrelsen og DI Energibranchen 9 UNDP Human Development Report , UNDP, s.8, ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

11 2.0 At regulere markedet: grøn og bæredygtig udvikling Der er en klar sammenhæng mellem økonomisk vækst og påvirkning af naturen og der er forskellige måder at regulere udvikling af et bæredygtigt samfund på. Nogle økonomiske reguleringsmetoder er nationale andre er internationale. I dette kapitel gennemgås de forskellige reguleringsmetoder, herunder miljøafgifter, omsættelige kvoter samt tilskudsordninger, ligesom brugen af miljøafgifter i Danmark berøres. Kapitlet forholder sig til de forskellige aktører, som er i spil, og baggrunden for hvorfor det er vigtigt, at politikere træffer beslutninger, der fremmer bæredygtighed, herunder griber ind over for forurening og overforbrug af naturens ressourcer. 2.1 Nationale virkemidler Danmark er et velfærdssamfund, hvor vi har fælles goder. Opretholdelse af Generelle offentlige tjenester 12,8 øre Erhvervsøkonomiske forhold 3,3 øre Transport 3,3 øre et velfærdssamfund forudsætter, at det i bund og grund bliver styret demokratisk. Samtidig er det væsentligt, at finansieringen er på plads, så velfærds Danmark kan finansieres gennem skatter og afgifter. Det danske velfærdssamfund er, billedligt set, bygget op omkring en stor fælles pengekasse. Fra denne kasse betales for alle de opgaver, samfundet har påtaget sig, f.eks. skoler, sygehuse, børnehaver, plejehjem m.v. Men der skal jo nogen til at betale til den fælles pengekasse. I Danmark sker dette ved at borgerne betaler både direkte og indirekte skatter. Skatter og afgifter i Danmark Grønne afgifter er en slags indirekte skatter. Netop derfor er man (som borger og forbruger) ikke nødvendigvis direkte bevidst om, at man betaler grønne afgifter. Hver gang du tager et bad, betaler du skat. Når du f.eks. Sundhed 14,4 øre Politi og forsvar 4,6 øre FAKTABOKS 7 Forskellige skatter og afgifter i DK I Danmark opererer man med to slags skatter de direkte og indirekte skatter Direkte skatter: Skatter, som direkte vedrører personens indtægt: Kommuneskat Statsskat, som indeholder et sundhedsbidrag (tidligere amtsskat). Statsskatten er yderligere delt op i bund- og topskat samt frem til og med 2009 også mellemskat. Indirekte skatter: De indirekte skatter er skatter, der følger varer og ydelser, fx moms, told, grønne afgifter og punktafgifter. Der findes bl.a. punktafgifter på flg. varer: Alkohol Tobak Sodavand Slik Plasticposer Social tryghed, velfærd og bolig 42,5 øre Figur 6: Fordeling af en skattekrone Uddannelse 14,8 øre Kultur, fritid og miljø 14,8 øre Kilde: fra Skat for unge, SKAT, s. 2, 2009, figuren er udarbejdet på baggrund af Statistisk Årbog kører i bil (i stedet for at cykle) og når du bruger en paptallerken (i stedet for en almindelig tallerken) betaler du grønne afgifter eller miljøafgifter. Fælles for disse grønne afgifter er, at de skal få dig til at spare. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække. Prisen på vand steg markant omkring

12 Fire begrundelser for at indføre grønne afgifter FAKTABOKS 8 1. Begrænsning af skadeligt forbrug/adfærd Grønne afgifter kan begrænse og på længere sigt hjælpe til at afskaffe skadeligt forbrug/adfærd. Det gælder f.eks. en afgift på blød PVC og de kemiske blødgørere såkaldte phthalater som indgår heri og bl.a. har været anvendt i børnelegetøj og sutter. Sådanne afgifter kan evt. berede vejen for et senere forbud mod sådanne stoffer. 2. Fremme adfærdsændringer Grønne afgifter kan give incitament til, dvs. fremme, adfærdsændringer uden at adfærden forsvinder (f.eks. trængselsafgifter og afgift på el og vand, som sigter på at begrænse, men ikke fjerne trafik eller brug af vand og el). Trængselsafgifter kan for eksempel give incitament til adfærdsændringer som i London, hvor man har høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. Det kan f.eks. fungere som en betalingsring rundt om Københavns centrum men en sådan er endnu ikke indført. Afgifternes størrelse kan variere, alt efter hvornår på dagen, man bruger det offentlige. Stockholm, London og Oslo har alle høstet positive erfaringer med trængselsafgifter. I disse byer er biltrafikken i betalingszonen faldet med pct. 3. Fremme af renere teknologi Grønne afgifter giver øget incitament (via en konkurrencefordel) til udvikling af renere teknologi, der ikke er omfattet af afgiften. Det gælder f.eks. afgiftsfritagelse af køretøjer, som ikke kører på benzin/diesel. Dette kan være med til at kickstarte et marked (mere herom, kap 3). Elbiler er en miljømæssig fordel, men elbiler er generelt dyrere i anskaffelse end konventionelle biler. I Danmark trådte afgiftsfritagelsen for el- og brint-biler i kraft i sommeren Frem til foreløbig 2012 er elbiler på maks. to ton fritaget for registreringsafgift. 4. Fremme af langsigtede investeringer Grønne afgifter kan bruges til at give langsigtede signaler til markedet/investorer om og i hvilken retning f.eks. energipriserne vil bevæge sig. Forbruget af benzin og olie må og skal reduceres dramatisk for at sikre jordens fremtid. Dette åbner for spændende investeringer i vedvarende energi det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, at det lønner sig at fremme langsigtede investeringer. Udnyttelse af vedvarende energi er vigtig for at kunne reducere forbruget af kul, olie og naturgas. 12 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

13 FAKTABOKS 9 Energienheden joule 1 Peta Joule (PJ) = Tera Joule (TJ) = J 1 Giga Joule (GJ) = J 1 Mega Joule (MJ) = J 1 kilo Joule (kj) = J 1 Joule ved indførelsen af vandafledningsbidrag, der finansierer rensningsanlæg og kloaknet. I 1994 blev vandafgiften indført, og herefter faldt det afgiftsbelagte vandforbrug med ca. 1/3. Sådanne afgifter følger princippet om, at det er forureneren (forbrugeren), som skal betale for den forvoldte forurening. Og det er selve essensen af en grøn skattereform. Forskellige typer af grønne afgifter Økonomiske virkemidler kan ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med tilskud til mere miljøvenlig adfærd og kan derfor ses som indførelse af forureneren-betalerprincippet. Det kaldes også udbedring af markedsfejl. Det bygger på, at på et klassisk frit marked tager varernes pris ikke højde for de skader, som forvoldes, f.eks. i form af forurening. Det sker først. hvis man pålægger en grøn afgift. Der er groft skitseret fire gode grunde til at indføre grønne afgifter (se faktaboks 4 og 8). Det skal dog understreges, at nogle af begrundelserne ikke afgrænser sig til én kategori, alene. Vindkraft kan man f.eks. både kategorisere som en langsigtet investering, men også som en renere teknologi. Er de danske CO 2 -udledninger steget eller faldet? I klimadebatten er der ofte uenighed om, hvordan det står til med Danmarks udledning af CO2. Noget af uenigheden skyldes forskellige måder at regne på hvilket år man går ud fra, og hvorvidt man korrigerer for forskelle i vejrlig og im- og eksport af strøm. Danmark har en stor udveksling af strøm med især Norge og Sverige, hvor vi importerer strøm, når der er meget vand i elvene og eksporterer, når der er lidt vand i elvene. Derfor opgøres energiforbruget både som den faktiske udledning (blå kurve i figur 7) og korrigeret energiforbrug (grøn kurve i figur 7). Det korrigerede forbrug giver et bedre billede af, om der er gennemført nationale tiltag, f.eks. besparelser på strøm, varme, transport. Som det fremgår af kurven i figur 7 er det korrigerede forbrug steget frem til Derefter faldt til frem til Herefter steg det igen frem til 2007 for endelig at falde i Kurvens forløb modsvarer, at der i sidste halvdel af 90 erne blev gjort en stor indsats for at reducere energiforbruget, mens indsatsen blev bremset fra Tilsvarende viser en rapport fra Energistyrelsen, at det danske CO2 udslip af drivhusgasser er faldet med under 10pct. siden Erfaringer med grønne afgifter i Danmark I 1990 erne blev indført nogle nye grønne afgifter og en række grønne energiafgifter blev forhøjet både på husholdninger og erhverv. F.eks. blev Figur 7: Faktisk og korrigeret energiforbrug Kilde: Energistatistik 2006, Energistyrelsen, s. 16, 2007 PJ Faktisk forbrug Korrigeret forbrug * * Korrigeret for nettoeksport samt klima

14 FAKTABOKS 10 Vidste du? Om vand, benzin og diesel Vidste du? I 1992 brugte hver indbygger i gennemsnit 172 liter vand. I 2006 var det faldet til 131 liter. Vidste du? I 1993 var der personbiler på benzin og på diesel. I 2009 var der personbiler på benzin og på diesel. vandafgiften indført i Allerede fra omkring 1990 steg vandafledningsafgiften, fordi de kommunale rensningsanlæg blev udbygget som følge af den første vandmiljøplan. Indtil da lod familien Danmark ofte havevanderen køre dag og nat i sommerferien. Forbruget af vand har været faldende igennem en længere årrække, og siden afgiften blev indført, er det afgiftsbelagte vandforbrug faldet med ca. 1/3, se figur 9. Fra omkring 2005 er vandforbruget igen steget. Det kan skyldes den generelle højkonjunktur, som har medført en penge-rigelighed i husholdningerne, som formentlig har gjort dem mindre følsomme over for vandprisens størrelse. I 1997 blev vægtafgiften på biler ændret til den grønne ejerafgift, hvor biler med højt brændstofforbrug betaler langt mere end biler med lavt forbrug. Senere i 2007 ændrede man også afgiften på at købe bil, kaldet registreringsafgiften, så det nu er relativt billigere at købe en bil, der kører langt på literen. Det har bl.a. ført til, at flere mennesker køber dieselbiler, der som gennemsnit bruger mindre brændstof end benzinbiler. I dag kan man sammenligne bilmodeller og søge på forskellige kriterier, bl.a. energiklasse, mærke og model (se figur 8). Disse afgifter er eksempler på princippet om, at forureneren skal betale for den forvoldte forurening. Det har været med til at ændre vores adfærd i mere miljøvenlig retning. 14 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

15 Figur 8: Hjemmesiden Hvor langt på literen, hvor man kan vælge bilmodel efter bl.a. bilens energimærke og brændstofforbrug. Kilde: sw97161.asp Figur 9: Vandforbrug i husholdninger Kilde: Data indhentet fra Danmarks statistik Myter om grønne afgifter i Danmark Danmark ligger relativt højt, hvad angår niveauet af grønne skatter sammenlignet med andre europæiske lande (se figur 10). Dette skyldes dog primært afgifter på husholdninger. Sammenligner man f.eks. grønne afgifter på erhverv, ligger Danmark ikke særligt højt ( se figur 11). Der blev indført en række forhøjelser af energiafgifterne på husholdningerne i 1990 erne ligesom der blev indført CO2-afgift på erhverv. Ændringerne Mio. m skete bl.a. som led i Pinsepakken i Det blev af den daværende opposition (Venstre og Konservative) udlagt som et øget skattetryk. Det var imidlertid ikke tilfældet. For erhverv blev selskabsskatten samt arbejdsgiverafgifter sat ned, samtidig med at grønne afgifter steg. For husholdninger omfattede Pinsepakken ligesom de øvrige grønne afgifter i 1990 erne en kompensation i form af lettelser på indkomstskatten (se figur 12). Problemet var imidlertid, at kompensationen for de grønne afgifter var usynlig for borgerne. Partierne bag skattereformen blev derfor beskyldt for at ville indføre skatteforhøjelser ad bagdøren. Dette skabte i en årrække en modvilje imod øgede grønne afgifter. Ved regeringsskiftet i 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet. Det indeholdt ganske vist en undtagelse, så det var muligt at indføre eller forhøje grønne afgifter, såfremt andre skatter blev sænket tilsvarende. Men denne mulighed blev næsten ikke anvendt frem til

16 pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Norge Irland Malta Grækenland Spanien Belgien Frankrig Litauen Finland Østrig Estland Cypern Storbritannien Danmark Sverige Tjekkiet Slovenien Bulgarien Luxemburg 0 Rumænien Tyskland Holland Ungarn Slovakiet Italien Letland Polen Figur 10: Energiafgifter i 27 europæiske lande i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008, figur s. 99. pct. af BNP 3,0 Husholdninger 2,5 Erhvervsliv 2,0 1,5 Figur 11: Energiafgifter Belgien, UK, Sverige og Danmark fordelt på husholdninger og erhverv, Kilde: Vækst, Klima og konkurrenceevne, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet, 2008 figur s ,0 0,5 0 Belgien Spanien Holland Storbritannien Sverige Danmark Figur 12: Skift i skattetrykket Kilde: Grønne afgifter sætter pris på miljøet Skatteministeriet, Personligt skattetryk, venstre akse Grønt skattetryk, højre akse Indkomstskatter i pct. af BNP Grønne afgifter i pct. af BNP ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

17 FAKTABOKS 11 Pinsepakken, 1998 Forlig vedtaget i Folketinget (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) juni Med reformen blev de grønne afgifter på bl.a. elektricitet og benzin hævet. Pakkens hovedformål var at styrke den private opsparing; samtidig øgedes statens og kommunernes indtjening på skatter og afgifter. Med reformen ændredes den statslige indkomstskats satser, skatteloftet blev hævet, rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag (bl.a. for faglige kontingenter og befordringsudgifter) blev beskåret, beskatningen af ejerboliger og pensionsopsparing blev skærpet, bruttoskatten øget med 1 pct. (til ATP). En tredje myte om de grønne afgifter er, at afgifterne vender den tunge ende nedad (denne myte er beskrevet i kapitel 3). Hertil kan tilføjes myten om, at statens provenu forsvinder, når borgerne begynder at opføre sig mere bæredygtigt. Dette gælder imidlertid kun for de grønne afgifter som sigter mod et totalt forbud mod f.eks. et farligt stof eller produkt som CFC. De store afgifter på biler, benzin, olie, el, vand sigter altovervejende på at begrænse et forbrug - ikke at standse det. Dog vil forbruget af olie og benzin formentlig stoppe inden for de næste årtier, men det kan man forberede sig på i god tid og sørge for, at der skaffes et provenu til erstatning, når dette falder bort. Ændrede holdninger til miljøskatter... VK-regeringen foretog en generel nedprioritering af miljø- og klimapolitikken fra Skattestoppet medførte en fastfrysning af de grønne afgifters størrelse i faste kronebeløb. Dermed blev deres værdi udhulet år for år i takt med inflationen. To brede energiforlig i Folketinget satte imidlertid lidt mere gang i at fremme vedvarende energi og besparelser dels i marts 2004 og især i februar Fra 2007 genindførtes en regulering i takt med inflationen af energi- og CO2-afgifterne ikke af de øvrige grønne afgifter. Der skete dog ikke nogen genopretning af den udhuling, der var sket af energiafgifter i Dette betød, at frem til 2009 var der sket en udhuling af de grønne afgifters reelle værdi med ca. 10 mia. kr/år. Forårspakken fra marts 2009, (se faktaboks 12) medførte en omlægning over mod øgede grønne skatter på ca. 6 mia. kr/år 2 men altså betydeligt mindre end den udhuling der var sket siden Brugen af økonomiske virkemidler i miljø- og energipolitikken er således blevet genindført om end ikke på et særligt ambitiøst niveau. FAKTABOKS 12 Samtidig peger meget på, at der er sket et holdningsskred til grønne afgifter. Både i befolkningen og hos det danske erhvervsliv. Tre ud af fire danske virksomheder betaler gerne højere afgifter for deres elforbrug eller spildevand, hvis politikerne til gengæld sænker beskatningen på arbejde. Det viser en rundspørge blandt 350 danske virksomheder på tværs af brancher og geograf 3. Erhvervsledernes indstilling til de grønne afgifter er markant mere positiv, end da der blev diskuteret skattereformer i 1990 erne. Både i forbindelse med skattereformen i 1993 og Pinsepakken i 1998 blev SR-regeringen kritiseret - af både erhvervsledere og borgerlige politikere - for at bruge de grønne afgifter som skjulte røde skatter. Også selv om de grønne afgifter netop blev brugt til at sænke indkomstskat, arbejdsgiverafgifter m.v. Grønne afgifter er stadig ikke ligefrem populære i befolkningen. Alligevel lader det til, at de i dag accepteres uden de store protester og der er trods alt blevet flere tilhængere den seneste tid. Iflg. en Greens-analyse 4 fra februar 2009, vil hver tredje dansker sige ja til hørere afgifter på ener- Forårspakken, marts 2009 I januar 2009 barslede Skattekommissionen med sit forslag til en ny dansk skattereform. Et udspil, som i marts 2009 endte med en snæver skatteaftale mellem regeringen (Venstre, de Konservative) og Dansk Folkeparti med titlen Forårspakke 2.0 vækst, klima, lavere skat. Skatteaftalen består af to hovedelementer: en afskaffelse af mellemskatten og nedsættelse af topskatten. Dette finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet højndkomstgrupper. For det andet finansieres lavere bundskat, højere beskæftigelsesfradrag og højere personfradrag ved grønne afgifter på erhvervslivet og nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Der indføres fra 2010 en grøn check med en særlig kompensation for forhøjelser af grønne afgifter på husholdninger. 17

18 FAKTABOKS 13 Vi har brug for et skattesystem, hvor vi beskatter mindre på det vi har brug for (arbejde) og mere på det vi gerne vil af med (forurening). Daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, Venstres landsmøde, nov gi, og andelen er stigende (se figur 13). Spørgsmålet var stillet på en sådan måde, at deltagerne måtte opfatte det som en isoleret afgiftsstigning. Men i virkeligheden vil der altid være tale om skatteomlægning, idet man sænker andre skatter samtidig, Hvis dette havde fremgået af spørgsmålet, havde flere sandsynligvis været tilhængere. Samtidig svarede 55 pct. i januar 2008 ja til, at de i høj grad er opmærksomme på, hvor meget el deres husstand bruger på et år. Der er således tale om en begyndende holdningsændring både på politisk plan og i den brede offentlighed. 2.2 Økologisk sammenbrud eller bæredygtig vækst? Igennem de seneste årtier er det blevet mere almindeligt at forholde sig kritisk til, om den økonomiske vækst kan fortsætte, uden at det fører til et økologisk sammenbrud. Men der er stadig stor forskel på tankegangen hos den typiske økonom og den typiske økolog. De har forskellige opfattelse af, hvor stor forureningstruslen er og et forskelligt syn på menneskets forhold til naturen (se figur 14). De har forskellig holdning til konsekvenserne af den teknologiske udvikling en forskellig anskuelse af naturens sårbarhed og af, hvorvidt miljøproblemerne skal overlades til en regulering af markedsmekanismerne. Det er imidlertid i samarbejdet mellem økonomen og økologen, at løsningerne skal findes i dag. Opfattelse af, at der findes vandtætte skodder mellem den økologiske og økonomi- Figur 13: Danskernes holdning til energiforbrug Kilde: Green Analyseinstitut, opinionsanalyse, foretaget i januar 2008 og januar pct Mener du, at folketinget burde lægge en afgift på energi for at nedbringe danskernes energiforbrug? Ja Nej Ved ikke / vil ikke svare ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

19 Samarbejde mellem Økonom og Økolog Økologen siger, hvilke problemer der er i samspillet mellem natur og samfund. Økonomen kan så fortælle, hvordan der i samfundet kan udføres tiltag, der udbedrer problemerne med mindst muligt økonomisk tab for samfundet f.eks. igennem grønne skatter. 1. Økonomen Stor tiltro til teknologisk udvikling For økonomisk vækst og frihandel Naturen har en evne til at regenere sig selv Økosystemerne vil tilpasse sig Der er brug for at sætte pris på forurening 2. Økologen Ny teknologi fører til mere forurening Økosystemerne er sårbare, og der er mange uopdagede forureningsproblemer Markedsøkonomien er skyld i forurening Imod økonomisk vækst og frihandel Prissætning af forurening er udtryk for en urimelig forenkling, og for at mennesket gør sig til herre over naturen Figur 14: Økonomisk vs. økologisk tankegang og samarbejdet mellem økonomen og økologen ske tankegang er på mange måder forældet. Det er i fusionen mellem det økonomiske og økologiske tankesæt, at løsningerne skal findes i dag. Økonomen og Økologen, - som skitseret i figur 14- repræsenterer således yderpunkter. 2.3 Nationale og internationale virkemidler Nationalt er det muligt at regulere ved at indføre en grøn skattereform, som flytter mere beskatning fra arbejde over på forurening og brug af fossile ressourcer. Brugen af nationale grønne afgifter finder også opbakning på internationalt plan, hvor både den vestlige økonomiske samarbejdsorganisation OECD og EU-kommissionen i flere rapporter har konkluderet, at brugen af grønne afgifter er et hensigtsmæssigt miljøregulerende værktøj. De største miljøproblemer er grænseoverskridende. For klarhedens skyld kan man groft set dele miljøproblemerne i tre niveauer: 1) lokale problemer (f.eks. pesticider i grundvand) 2) regionale problemer (f.eks. syreregn, overgødskning med næringssalte i vandløb og kystnære farvande) og 3) globale problemer (f.eks. CO2 udslip, CFC-gasser). Langt fra alle miljøproblemer er lokale. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til miljøproblemernes rækkevidde, og efterfølgende hvilke redskaber man skal bruge til at løse dem (se faktaboks 15). 19

20 FAKTABOKS 15 Miljøproblemernes rækkevidde geografisk set Lokale og regionale problemer Pesticider i grundvand Skader helbredet Nedsivning af tungmetaller og organiske opløsningsstoffer fra affaldsdepoter Ødelægger jord og grundvand Svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NOx) til luft Sur nedbør (syreregn) Næringssalte i vandløb og have Opblomstring af alger og iltsvind Tungmetaller i spildevand til floder og have Oplagres i fødekæden Globale problemer CO2 udslip Drivhuseffekt, øger jordens globale temperatur, ændrer globalt klima CFC-gasser Reducerer ozonlaget i stratosfæren øget UVstrålling, hudkræft mv. Modificeret på baggrund af: Økonomi principper, praksis og perspektiver, p Arbejdsspørgsmål til kapitel 2 1. Redegør for mindst to forskellige måder man kan regulere markedet på med henblik på at sænke udslip af klimagasser. 2. Hvilke myter findes der om grønne afgifter, og hvad er din holdning til grønne afgifter? Mener du, at man skal betale for at forurene? 3. Redegør for de ændrede holdninger til miljøafgifter i Danmark. 4. Gør kort rede for den økonomiske og økologiske tilgang og forklar, hvordan man kan finde løsninger i fusionen mellem de to tilgange. Noter til kapitel 2 1 Samlede emissioner af drivhusgasser i Danmark , se Energistyrelsens årsrapport s. 40, Regeringen opgjorde det til 8 mia. kr./år, men heri var indregnet indtægt fra salg til danske virksomheder af CO 2 -kvoter (se afsnit ). Men disse kommer ind uafhængigt af dansk skattepolitik 3 foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. Direktører vilde med grønne afgifter, Ugebrevet A4, nr. 3, 26. januar personer i alderen 18 år og derover har deltaget i undersøgelsen. 20 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

21 3.0 Betal skat på en intelligent måde Skatten har flere funktioner. Skatten er en forudsætning for et velfærdsamfund. Derudover har skatten en regulerende effekt. De grønne afgifter har til formål at ændre vores adfærd, så den bliver mindre miljøbelastende (se kapitel 2). I dette kapitel vil vi se på, hvorfor det er hensigtsmæssigt at gøre brug af grønne afgifter som regulerende mekanisme over for det frie marked. Vi ser på, om markedet er i stand til at regulere sig selv og indregne den forurening, der er en følge af produktion, forbrug og bortskaffelse af affald. 3.1 Markedet regulerer ikke sig selv At der er et behov for regulering af markedet for at beskytte miljøet har været kendt længe. Allerede som optakt til Rio-konferencen i 1992 udtalte EU s Ministerråd (miljø): En forudsætning for den nødvendige omfordeling af de økonomiske ressourcer med henblik på at opnå en bæredygtig udvikling er, at de fulde sociale og miljømæssige omkostninger integreres i den økonomiske aktivitet, så miljømæssige eksterne omkostninger indregnes i en vares pris 1 FAKTABOKS 16 Grundtanken med en grøn skattereform Grundtanken er at lægge afgifter over på forbrug af ressourcer samt på forurening og samtidig lempe skatten på arbejdskraft. Hvis markedet skulle kunne regulere sig selv, ville det være en forudsætning, at der fandtes en mekanisme, som indregnede belastningen på miljøet i kroner og ører i varernes pris. Dette er nødvendigt, da det er varernes pris, der styrer, hvad vi køber og dermed udgør grundstenen i markedsmekanismerne. Som det ser ud i dag, indgår miljøbelastninger under begrebet eksterne omkostninger, også kaldet eksternaliteter 2, der ikke indregnes i produktionsomkostningerne. Det gælder for eksempel påvirkninger af miljøet og forbrug af naturlige ressourcer. 21

22 FAKTABOKS 17 Eksternaliteter Inden for økonomisk teori defineres eksternalitet eller eksterne omkostninger som den påvirkning, som virksomheden ikke selv skal betale for, men som i sidste ende påfører samfundet omkostninger. Det kan f.eks. være global opvarmning, forurening, slid på vejene, ulykkesrisiko. Den eneste måde man kan inddrage disse forhold i varens pris er ved at beskatte de produkter eller aktiviteter, som forårsager disse påvirkninger. Man kan f.eks. pålægge CO2-afgifter eller sælge CO2-kvoter for at modsvare disse omkostninger 3.2 Kan man sætte pris på miljøet? Det er langtfra altid muligt at indregne eksternaliteterne i prisen på et givent produkt. Ud fra et rent økonomisk tankesæt kan man prissætte miljøet ud fra prisen på de naturressourcer, der er blevet ødelagt. Men der er mange forhold, der ikke kan gøres op i penge, f.eks. biodiversiteten, dvs. naturens mangfoldighed. Når det gælder menneskers sundhed, kan man opgøre omkostninger til hospitalsindlæggelse, tabt arbejdsfortjeneste m.v., men man kan ikke direkte prissætte tabet i livskvalitet ( svie og smerte ). Økonomerne har derfor valgt at prissætte disse forhold ud fra vores villighed til at betale 3 for et godt liv, en given naturressource (eksempelvis lærkens sang) eller rent drikkevand i vandhanen. Man har f.eks. fastsat prisen på liv kaldet et statistisk liv. Det er i dag i Danmark fastsat til ca. 10 mio. kr. ud fra en kombination af vores villighed til at betale for en livsforsikringssum, samfundets produktionstab ved dødsfald m.v. Det skal ses som et gennemsnit. En rig person er jo villig til at betale mere for en livsforsikring end en fattig. Og en yngre persons død forårsager et større produktionstab end en ældre persons. På samme måde dur det ikke, hvis vi værdisætter et stykke natur meget lavt, fordi det primært bruges af spejdere og andre børn og unge med ringe betalingsevne. Der er i det hele taget mange faldgruber i dette. Når vi taler om globale miljøproblemer, kan man ikke bare beregne betalingsvilje i forskellige lande ud fra befolkningens købekraft. I så fald ville det jo være billigt at forringe miljøet i fattige lande. Et andet problem er, at vi jo kun kan have en betalingsvilje for at bevare den del af naturen, som vi faktisk kender til. Dvs. man kan ikke værdisætte de mange små dyre- og plantearter, som vi ikke ser til hverdag medmindre vi kan påvise, at ødelæggelse af disse også vil betyde tilbagegang for de større dyre- og plantearter, som vi holder af. Endelig er der problemet med de langsigtede skader. Hvordan 22 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

23 FAKTABOKS 18 Adfærdsændringen beskrevet mere generelt ved udbud og efterspørgsel De grønne afgifters ændringer i forbruget kan beskrives via udbud og efterspørgsel. Prisen på en vare stiger når de grønne afgifter skal lægges ind i markedsprisen (i figur 14 fra P1 til P2). Dette vil medføre at folk køber mindre af varen (antallet af solgte varer falder fra X1 til X2). Det vil sige, at efterspørgslen falder. Hvilket så igen vil bevirke, at virksomhederne vil producere mindre varer, dermed falder udbuddet (det faldne udbud illustreres af den stiplede udbudslinje) 4. Pris på varen det forureneren, der betaler for omkostningerne af forureningen. Markedet skal altså reguleres, så miljøet tager mindst muligt skade, og der samtidig skabes incitament for en udvikling imod et mere bæredygtigt samfund. Det vil sige, at udledningerne af miljøskadelige stoffer reduceres til et niveau, hvor naturen kan rumme det. Niveauet for miljøafgifter skal lægges, så afgiften ændrer vores adfærd. Derudover skal der tages nationaløkonomiske, konkurrencemæssige og politiske hensyn. Interne og eksterne omkostninger Interne omkostninger Efterspørgsel Udbud P2 P1 X2 X1 Antal producerede varer Figur 15: Forskellen på eksterne og interne omkostninger Kilde: Tegnet med udgangspunkt i Økonomi principper, praksis og perspektiver, Kåre Clemmesen og Per Henriksen, 2007, s FAKTABOKS 19 Opdeling af miljøafgifter - tre kategorier: - omkostningsrelaterede afgifter - som f.eks. har til formål at dække omkostningerne ved miljøtjenesteydelser som f.eks. spildevandrensning (gebyrer), eller hvor indtægterne kan bruges til dækning af miljøudgifter på beslægtede områder. - incitamentsafgifter - som har til formål at ændre producenternes og/eller forbrugernes adfærd, og - fiskale afgifter - som primært har til formål at øge indtægterne. kan man værdisætte skader, som sker om 100 eller 500 år? Her bliver det helt afgørende, om man bruger en forrentning diskontering til at formindske værdien af de fremtidige skader (se kap 1). Som følge af alle disse metodiske problemer er det langt bedre at fastsætte størrelsen af grønne afgifter efter, hvad der er nødvendigt for at skabe den nødvendige adfærdsændring frem for efter en beregning af størrelsen af de eksterne omkostninger. I nogle tilfælde kan man dog bruge en kombination, så man lader et overslag over eksterne omkostninger spille ind, men stadig sikrer sig, at afgifterne er høje nok til at være adfærdsændrende. Figur 15 viser hvordan prisen på et produkt vil stige, hvis man indregner eksternaliteterne. På den måde bliver Kilde: da/publications/ sum/page001.html Se kap. 4 for en gennemgang af de forskellige afgifter 23

24 3.3 Grønne afgifter giver et incitament til at handle miljørigtigt Med grønne afgifter af den rette størrelse kommer prisen på en vare til i højere grad at afspejle det fulde ressourceforbrug, der er forbundet med produktion, brug og endelig bortskaffelse af varen - og ikke kun det ressourceforbrug, den producerende virksomhed skal betale for i det almindelige marked. Med de grønne afgifter tvinges virksomhederne til at medregne de eksterne omkostninger på linie med interne omkostninger. Det vil forbedre miljøet, idet virksomheden får et incitament til at mindske forbruget af ressourcer og omfanget af forurening, et incitament som ellers vil mangle på det frie marked. Et eksempel på dette er CO2-kvote-ordningen. 5 Her er virksomheden nødt til indregne omkostningerne til CO2-kvoter, når den skal beregne produktionsomkostningerne. Derved kan det betale sig for virksomhederne at mindske deres udledning af CO2. På samme måde påvirkes vi som borgere i vores daglige forbrugsvalg, når de miljøskadelige produkter bliver FAKTABOKS 20 dyrere. Det vil gøre os mere motiverede for at vælge de mindre miljøskadelige varer. 3.4 Social slagside ved grøn skattereform En grøn skattereform er en omlægning af skattetrykket og søger i højere grad at lægge skatten over på forurenende adfærd i stedet på arbejdskraft. Målsætningen er, at vi kommer til at tænke over vores ressourceforbrug og forurening. I en sådan skatteomlægning vil der være grupper i samfundet, der bliver ramt hårdere end andre. Derfor er det også vigtigt, at man sideløbende sikrer, at de økonomisk set dårligst stillede grupper i samfundet ikke rammes hårdest. Kompensation for social slagside Nogle grønne afgifter specielt dem på el og varme - rammer husstande med lave indkomster hårdest. De har en social slagside. Det gælder derimod ikke afgifter på biler og benzin. En måde at opveje de grønne afgifters sociale slagside på er ved, at man lader provenuet gå tilbage til dem, der rammes. Det kan ske gennem en grøn check, ved lettelser af indkomstskatten og ved at hæve de sociale Hvad er dobbelt dividende? Hovedessensen i teorien om den såkaldte dobbelte dividende af miljøafgifter er, at der både er en positiv effekt for miljøet og for samfundsøkonomien, når der indføres afgifter på energi og udledninger af CO2. Økonomer fra Cambridge har - i samarbejde med miljøøkonomer fra Danmarks Miljøundersøgelser i EU-projektet Competitiveness effects of environmental Tax reforms (COMETR) påvist, at når der indføres afgifter på CO2, og indtægterne anvendes til at nedbringe andre skatter, opnås en positiv virkning både for miljøet og for samfundsøkonomien. Du kan læse mere om COMETR projektet her: www2.dmu.dk/cometr/ ydelser dvs. f.eks. sociale pensioner, SU, børnefamilieydelser og kontanthjælp. 6 Størrelsen af disse tilbageførsler er uafhængig af den enkeltes energiforbrug og dermed størrelsen af de grønne afgifter, som borgerne har betalt. Dermed er der stadig et incitament til at spare på energien. En anden mulighed er at designe afgifterne, så de har en lav beskatning af et grund-forbrug, men når dette overskrides, pålægges ekstra afgifter. Det sidste kan indebære nogle administrative problemer og er endnu ikke forsøgt. Men der er altså rig mulighed for at imødegå en grøn skattereforms sociale slagside. Inspiration fra Canada og Estland? Det er ikke alene de nordiske lande, som gør brug af markedsorienterede principper for forvaltningen af ressourcer og miljø. Faktisk har man i Estland sænket indkomstskatten fra 26 pct. til 20 pct. ved blandt andet, men ikke udelukkende, at hæve de grønne afgifter. Det er således i nogen grad udtryk for en grøn skattereform. I Canada har man ligeledes anvendt økonomiske styringsmidler til at reducere CO2. Den canadiske provins British Columbia har i april 2008 indført en relativt høj CO2- afgift, som giver incitament til at spare på CO2-udledningen. Borgerne bliver kompenseret direkte for de grønne afgifter via reduktioner i person- og firmaskatter samt en grøn check. I løbet af de første tre år skønnes den canadiske CO2-afgift at indbringe i gennemsnit canadiske dollars/person i provenu (svarende til DKK), som vil blive returneret til borgerne. (se figur 16). Estland har ligeledes indført skattelettelser på indkomstskatten og hentet pengene til dette fra højere miljøafgifter. Også Frankrig ventes sidst i 2009 at vedtage CO2-afgifter, 24 ØKONOMI OG MILJØ HÆNGER SAMMEN

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

- grønne afgifter og grøn adfærd

- grønne afgifter og grøn adfærd Økonomi og miljø hænger sammen - grønne afgifter og grøn adfærd fremtidens miljø skabes i dag Tekst: Anne-Mette Wehmüller og Asbjørn Wejdling, Det Økologiske Råd Tak til Christian Ege for faglige råd,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.

Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31. Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser Generaldirektoratet for Kommunikation UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE Bruxelles, 15/10/2008 KLIMAÆNDRINGER Særlig Eurobarometerundersøgelse 300 - Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution?

Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? Skattereformen: Er Forårspakken en grøn revolution? En grøn skattereform hylder princippet om, at det er forureneren, som skal betale for den forvoldte forurening. Artiklen skitserer brugen af grønne afgifter

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.

Vedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 6. december 2012 Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13

Oversigt. Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k. Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning 14/11/13 Det gode liv om mennesker, natur, ansvar og e7k Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Københavns Universitet & Det E7ske Råd Intro E7k Klimaforandringer Case: Kød Mod 7l at handle? Afslutning Oversigt 1 Intro 2

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK

De usynlige skatter er steget voldsomt under VK De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget

#DEA16. Så lidt kan gøre så meget side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere