Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse"

Transkript

1 Afrapportering af Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse Indhold: Pkt. 1: Redegørelse for forløbet.. Side 1 Pkt. 2: Kondensat af analysen.side 3 Pkt. 3: Anbefalinger Side 7 Pkt. 4: Det samlede datamateriale: tre eksempler på praksis, interviews fra hhv. d. 1., 4. og 9. november, samt referater og noter fra d.1. december.side 8 Pkt. 1: Redegørelse for forløbet Den 4. og 5. oktober afholdt DHI et kickoff- seminar, hvor medlemmerne blev inviteret til vidensdeling af erfaringer omkring praksis i forhold til inklusion og fastholdelse af unge i uddannelse og beskæftigelse. I alt 25 deltagere fra hele landet ville på baggrund af seminariet igangsættes en proces der ville samle, strukturere og analysere de erfaringer, som DHI medlemmerne repræsenterer. Per Westersø fra Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus var facilitator på seminariets første dag. Her blev deltagerne introduceret til seminariet og det videre forløb, hvor fokus ville være på at udvikle fælles temaer og dokumentere de forskellige temaer gennem beskrivelser af praksis. Per Westersø anvendte et citat af Aadland til at pointere betydningen af at vidensdele og reflekterer over praksis: Uden en teoretisk refleksion og overvejelse af et bredere spektrum af handlemuligheder, vil man som praktiker mere og mere ligne den glade amatør En praksis uden teoretisk og kritisk evaluering vil stagnere den vil blive ude af stand til at forny sig, udvikle sig og modnes. 1 Refleksion, evaluering og beskrivelse af praksis var således den råde tråd i seminariet og det efterfølgende arbejde. Med afsæt i et oplæg fra Steen Juul Hansen fra videncenter for socialpædagogik og socialt fagligt arbejde påbegyndtes arbejdet med at konkretisere, uddybe og beskrive praksis i forhold til de unge, som skal inkluderes og fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. Det var således intentionen, at få lukket den sorte boks op at få beskrevet praksis, jf. fig. 1 1 Aadland, Einar (2004): Og eg ser på deg, side 57. Universitetsforlaget Oslo. Egen oversættelse. 1

2 Fig.1 På baggrund af seminaret blev der valgt to temaer, som der skulle arbejdes videre med i: 1) De professionelles kompetencer: Med fokus på relationer, både sociale, faglige, personlige Organisationens rammer, tiltag Interaktionen det udefinerbare - den sorte boks 2) Erhverv og uddannelse netværk /læring Med den unge i midten Med fokus på Uddannelse, Virksomhed/medarbejdere, Vejleder Forældre/familie Social/ netværk Fritid Tema 1 blev behandlet af en gruppe. Tema 2 blev behandlet af to grupper, hhv. en øst og en vest for Storebælt. Den 1., 4. og 9. november blev der afhold fokusgruppe interview med disse tre grupper. Et fælles karakteristika for alle tre interviewseancer var dedikationen fra deltagerne. Alle tilmeldte, hhv. ni, seks og fem deltagere, mødte op og gav sig engageret i kast med arbejdet. Der blev skrevet referat af interviewene - disse kan ses i deres helhed under pkt. 4. Derudover blev pointerne analyseret, hvor Dorte Caswell s praksislogikker med egen tilvirkning fungerede som analytisk ramme. 2 2 Caswell, Dorte og Lotte Grove: Pjece, maj 2010 AKF, Kbh. 2

3 1. december var der videndelingsseminar i Vejle. 23 deltagere fra hele landet var mødt op til dette heldagsarrangement. Her præsenterede Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde en foreløbig redegørelse for forløbet og resultaterne. Dernæst tog deltagerne fat på dagens udviklingsarbejde. I fire grupper arbejdede man med hvad der ikke fungerede i praksis og ikke mindst hvorfor det ikke virker. Efter frokost arbejde deltagerne i caféer med en række præfabrikerede spørgsmål, som hver cafégruppe gav deres svar på, herunder spørgsmålene om, hvordan resultaterne af processen skulle videreformidles. Disse svar kan ses i deres helhed under pkt. 4. Forløbet har helt overordnet haft som formål at åbne den sorte boks og få belyst den gode praksis. Forløbet har haft fokus på tre forhold: 1)Hvad der sker, når det lykkes med den unge, 2) Hvad der sker, når det ikke lykkes med den unge og 3) Hvilke muligheder er der for at forbedre den gode praksis. Pkt. 2: Kondensat af Analysen En overordnet analyserammer Udvikling af praksis kræver, at der skabes viden, som kan beskrives, håndteres og anvendes fra en praksisposition. For at samle og konceptualisere den store mængde information, som fremkom ved interview og seminar i processen, er det nødvendigt med en analytisk ramme. En overordnet analyseramme kan fremgå ved tilvirket brug af Dorthe Caswell s praksislogikker. Caswell anvender fire forskellige praksislogikker. En praksislogik er en måde at anskue, udføre og organisere en fastholdelsesindsats på. De fire praksislogikker opstår ved at tage stilling til, om logikken er systemorienteret eller faglig, og om logikken er personorienteret eller rettet mod omverdenen. De fire praksislogikker er 1) den inklusionsorienterede praksislogik, 2) den omsorgsorienterede praksislogik, 3) Den administrative praksislogik og 4) Den sanktionsorienterede praksislogik. Hver praksislogik afspejler sin egen måde at forstå det sociale problem på, og forskellige måder at forstå, hvad de centrale opgaver er. I denne analyse af arbejdet med inklusion og fastholdelse af unge i uddannelse og beskæftigelse er der to praksislogikker som dominerer: Den inklusionsorienterede praksislogik og den sanktionsorienterede praksislogik. Disse to praksislogikker rummer så delelementer fra de to øvrige. Den inklusionsorienterede praksislogik kobler formålet om selvforsørgelse med et socialt perspektiv, hvor den unge har mulighed for opkvalificering i form ad uddannelse eller praktik. Den unge er kompetent, og skal mødes der hvor den unge er. Denne praksislogik er ressourceorienteret. Der skal ske et match mellem den unges kvalifikationer og et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Denne praksislogik rummer 3

4 ligeledes mange af de elementer, som findes i den omsorgsorienterede praksislogik, hvor fokus primært er på de unges manglende resurser. Den sanktionsorienterede praksislogik er grundlæggende disciplinerende og har som formål at få den unge gjort selvforsørgende så hurtigt som muligt. For at opnå dette anvendes stramme strukturer, klare rammer, regler, sanktioner og kontrol, tilbageholdelse af ydelser mm. Der er således flere elementer af den administrative praksislogik inkluderet i den sanktionsorienterede praksislogik. Her er fokus på regler, administration og dokumentation. Den sanktionsorienterede Praksislogik Herunder elementer fra den administrative praksislogik Den unge Den inklusionsorienterede Praksislogik Herunder elementer fra den omsorgsorienterede praksislogik Det fremgår af interviewene at: De unge behandles som enkeltindivider. Den individuelle indsats er vigtig. Samarbejdet med omverdenen - erhvervsliv, andre institutioner, familie etc. er centralt. Det er vigtigt, at få lavet et tilbud der passer til den unge. Der bruges sanktioner, og det gøres klart fra starten. Klare, præcise spilleregler og forudsigelighed. Strukturerne er vigtige, både på skolerne og i mødet med erhvervslivet. Mødet med arbejdslivet og de faste rammer og regler der står i modsætning til de ofte nederlagsprægede oplevelser i skolelivet. Der er empiri for, at unge, som kan varetage et fritidsjob også klare sig bedre i et rigtigt job. Positive erfaringer med at sikre, at de unge faktisk er engageret 37 timer om ugen. Den gode praksis sker ofte gennem et sammenspil af flere faktorer: strukturer, anerkendelse, løn (i f.eks. lønnet praktik) og deltagelse. Forholdet mellem den unge og underviseren er præget af, at man ikke er lige, men ligeværdige. Man snakker lige ud af posen. Det er væsentligt, at have og få ansat undervisere, der kan matche de krav, som arbejdet med inklusion og fastholdelse af de unge giver. Man omklamrer ikke den unge med professionel pædagogik og omsorg. 4

5 De mange krav fra ministeriel side om dokumentation fra institutionerne, f.eks. i forbindelse med STU og udarbejdelser af ressourceprofiler, kan ses som udtryk for forsøg på at dokumentere og tydeliggøre praksis. De organisatoriske rammer, herunder de ansattes arbejdsforhold og indstilling, er særdeles væsentlige for relationen og praksis i forhold til de unge. Det betyder, at praksislogikken i arbejdet med at fastholde unge i beskæftigelse eller uddannelse er præget af den inkluderende og den sanktionsorienterede praksislogik. Den administrative og den omsorgsorienterede logik er til stede, men mindre fremtrædende. Det fremgik af interviewene og af caféarbejdet d. 1. december i Vejle, at selve det at beskrive praksis er en vanskelig opgave. Der kan sættes masser af synonymer på den gode praksis magien, splitsekundet, autencitet, det der virker etc. men det er særdeles vanskeligt entydigt at få oplukket og få beskrevet, hvad der er den gode praksis, hvori magien består, og hvad der sker i det splitsekund, hvor kontakten til den unge lykkes. Det indsamlede datamateriale har ikke åbnet den sorte boks fra fig. 1. Den gode praksis er ikke fuldt belyst. Ikke desto mindre indeholder datamaterialet en række kvalificerede eksempler på, hvad den gode praksis er. Tre af disse kan ses i deres helhed under pkt. 4. De tre konkrete cases er det nærmeste datamaterialet kommer til rent faktisk at belyse, hvad der sker i den sorte boks i det splitsekund, hvor tingene lykkes. Datamaterialet viser således, at den gode praksis kun kan beskrives operationelt, når det gøres meget konkret og kontekstbundet. Den gode praksis er således meget svær at generalisere og sætte på formel. Lige så svært det er præcist at beskrive den gode praksis i forholdet mellem lærer og elev lige så svært kan det være at beskrive den gode ansættelsessamtale, som skal sikre, at der ansættes lærere, der passer ind i den pågældende institutions kultur og som kan matche de krav, som arbejdet med de unge opstiller. I forbindelse med seminaret d. 1. december blev deltagerne bedt om at beskrive, hvad der ikke virker. Her var der ikke overraskende en række direkte modstillinger til ovenstående eksempler på hvad der virker. Det fremgik af debatterne at For løs struktur og eksperimenter med at løsne op på strukturen ikke virker. En kommando som: Slæb brædder fra A til B virker. Lærerfri undervisning er farligt. Så bærer eleverne selv ansvaret for deres læring, og ofte går de hjem eller laver noget andet. 5

6 Et dårligt match virker ikke. Lille splejs blev jord- og betonarbejder, men det virkede bare ikke. Kollegaerne kunne ikke tage ham seriøst. Det virker ikke, hvis der ikke er nogen på virksomheden til at tage imod den unge. Der er debat om, hvorvidt en mentor virker eller ikke virker. Kernen i den debat handler om mentorens autencitet. Dårlige forhold fra tidligere til voksne - forældre, lærere, andre voksne mindsker tilliden til de voksne, som de møder nu. Unge har for lidt kendskab til, hvad arbejde er. Kan være båret frem af forældrene. Unge med erfaring fra fritidsjob har en fordel. Det duer ikke at sende for mange unge på grundforløb. De skal ikke skifte sociale relationer samtidigt med at de skifter uddannelse. Hash er et problem. Det er ikke nok at forbyde, man skal også motivere eleverne ud af hashbrug. Ved skoleskift finder eleverne ofte sammen med andre der ryger hash. Ligeledes er det her den inkluderende og sanktionerende praksislogik der er præger beskrivelserne. Sidstnævnte eksempel med hashbrug er symptomatisk. Her opstilles der typisk sanktioner for at hindrer hashbrug, men samtidig er der den inkluderende tilgang, hvor man er sig bevidst, at sanktioner ikke i sig selv er nok. Den inkluderende og den sanktionerende praksislogik skal således i fællesskab skabe de strukturer der gør inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse mulig. Under pkt. 4 er der tre eksempler på praksis fra hhv. Korsløkke ungdomsskole, EGU Odense og Hilltop i Skive. Korsløkke ungdomsskole anvender i sit samarbejde med det lokale erhvervsliv elementer fra både den inkluderende og den sanktionerende praksis. Elementer fra den sanktionerende praksis kommer til udtryk gennem fordringerne om, at den unge i nogle tilfælde skal vise sit værd og deres evner til at møde til tiden og udfører arbejde, før praktikken kan blive lønnet. Til gengæld er praktikken eksplicit inkluderende. EGU Odense er et eksempel på den engagerede underviser/voksnes tilgang til de unge, hvor den sanktionerende praksislogik i form af hjemsendelse kobles til den inkluderende praksis, hvor fokus er på elevernes resurser og motivation for at komme og deltage aktivt den efterfølgende dag. Og endelig eksemplet fra Hilltop i Skive, hvor den dedikerede underviser/vejleder primært anvender stærke elementer fra den omsorgsorienterede praksislogik, hvor der i høj grad tages hensyn til elevens manglende resurser. For at virke inkluderende fremgår det af eksemplet, ganske som det fremgik af interviewene i november, at lærer/vejleder, skal være opmærksom på, ikke at blive for omklamrende overfor den unge. 6

7 Pkt. 3: Anbefalinger Projekter der kan arbejdes videre med for at forbedre praksis og som der eventuelt kan ansøges om midler til: Udarbejdelse af et efter- og videreuddannelsesforløb for praktikere. Et sådant forløb skal blandt andet have fokus på pædagogisk udvikling og rummelighed i forhold til de elever, der har svært ved at tilpasse sig etablerede læringsmiljøer. Der kan anvendes inspiration fra forløbet omkring Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse med internat, caféer og arbejdsgrupper. Der bør i et sådan forløb inddrages monitering / facilitering fra undervisere. Der kan eventuelt trækkes på de erfaringer, som Korsløkke ungdomsskole har gjort sig med kurser og kompetenceforløb for undervisere i forbindelse med erhvervsklasse i Odense Kommune. Udarbejdelse af et Fritidsjobbank koncept. Fritidsjobbankerne bør forankres lokalt men selve udarbejdelsen af projektet kan DHI stå for eller uddelegere til samarbejdspartnere, f.eks. Korsløkke Ungdomsskole. Der kan udvikles på samarbejdet med erhvervsskolerne og erhvervslivet. Jo tættere en kobling man kan etablere mellem skoler, der skal have unge i praktik og erhvervslivet, des bedre. Man kan f.eks. forestille sig en målrettet indsat med samarbejde mellem DHI og de små virksomheder med op til 9 ansatte. I den forbindelse kan uddanner og ansætter fastholdelseskoordinatorer i tilknytning til diverse projekter. Disse kan sikre samarbejdet mellem skolerne/institutionerne og erhvervslivet. Der kan udvikles på ideerne omkring en pitstop-projekt hvor nogle unge kan kører lige igennem deres uddannelsesforløb, kan andre have behov for et pitstop. Et sådan pitstop kan så give de unge mulighed for igen at være motiverede til at forsætte uddannelsesforløbet. Udarbejdelse af en guidebog /folder med retningslinjer for den gode ansættelsesprocedure. De gode historier, hvor inklusionen og fastholdelsen lykkes, skal frem i medierne. Og frem til politikerne. Det kan gøres på en række måder: En konference for politikere i DHI-regi; Producering af DVD-materiale om succesfulde projekter og praksisser til brug i undervisning; Kronikker, En sammenskrivning af pointerne fra Inklusion og fastholdelse i uddannelse og beskæftigelse i et let format en pixi-bog med spørgsmål og svar i tilgængelig videnbank. 7

8 Pkt. 4: Det samlede datamateriale Tre eksempler fra praksis: 1: Korsløkke ungdomsskoles samarbejde med erhvervslivet: Samarbejde med fagforeninger og brancheorganisationer Af Per Christensen For os har samarbejdet med arbejdsmarkedets parter haft uvurderlig betydning. Da vi startede med Byggeriets 10. Skoleår var tanken at basere praktikkerne på såkaldte traineeaftaler, hvor den unge under 18 år får overenskomstmæssig løn og samtidig må benytte maskiner og udføre andre opgaver, på samme måde som lærlinge. Vi fik at vide at der var en aftale vej på byggeriets område, men forhandlingerne brød sammen og forsøget opgivet få måneder før vi skulle starte med den første klasse. Murerforbundet havde sagt nej fordi de mente at arbejdsgiverne ville udnytte de unge. Med hjælp fra formanden for LO Odense kom vi i dialog med Murerne i 3F og Tømmernes forbund TIB. Det resulterede i en omfattende samarbejdsaftale med 5 fagforbund og de 2 arbejdsgiverorganisationer inden for byggeriets område. Sammen søgte vi Arbejdstilsynet om dispensation fra ungarbejderdirektivet og fik den på plads i starten af skoleåret. Et andet problem var at finde de lønnede praktikpladser til de ca. 20. elever, der ville være i klassen efter sommerferien. Langt de fleste ville være tømrere eller murere og vi kun selv umuligt skaffe så mange praktikpladser. Vi holdt derfor et møde med formanden for Dansk Byggeri på Fyn samt landskonsulenten fra Århus. Her fik vi opstillet en liste over potentielle praktikvirksomheder og landskonsulenten lovede at ringe rundt til alle virksomheder og bede dem tage pænt imod os. Derefter var det relativ enkelt at skaffe de nødvendige praktikpladser. Vi fik også hjælp fra Tekniq og 3F. Da vi senere skiftede navn til Erhvervslivets 10. Skoleår og søgte nye brancher fik vi igen hjælp fra Dansk Industri og Dansk Metal, der havde en traineeaftale som vi kunne benytte. I forhold til serviceområdet fik vi hjælp fra Dansk Erhverv og HK. Det er dog endnu ikke lykkedes for os at lave en samarbejdsaftale og opnå dispensation på dette område. 8

9 Da finanskrisen ramte byggeriet mistede vi mange praktikpladser, men igen kom Dansk Byggeri os til undsætning og lovede, at vi kunne kontakte dem, hver gang vi manglede en praktikplads i byggebranchen. Så ville de forsøge at skaffe den. Det har stort set løst problemet. Finanskrisen har dog betydet at en del af vore elever har måttet starte i en ulønnet praktik, inden de kunne gøre sig fortjent til en overenskomstmæssig løn. To fagforeningsformænd og flere erhvervsledere har holdt oplæg under introforløbet i starten af skoleåret. Det skal til Per Christensens ovenstående notat endvidere bemærkes, at Korsløkke Ungdomsskole efterfølgende lavede en egen evaluering af et forsøg med erhvervsklasser. Heri fremhæves det tætte samarbejde med Dansk Erhverv, UU-vejledere og kompetencekurser til lærerne som vigtige elementær i de gode erfaringer med at skaffe praktikpladser flere af dem lønnede til eleverne i erhvervsklassen. 2: EGU Odense om praksis mellem lærer og elever En case om Det ubeskrivelige af Dorte Dalborg : Scenarium: Et hold på 10 unge mennesker er i gang med et introforløb til EGU transport/logistik i 12 uger. Introforløbet består dels af samfundsundervisning og besøg på relevante arbejdspladser og dels af samarbejdsøvelser. Samfundsundervisningen indeholder skatteforhold, budget, det at flytte hjemmefra, fagforeninger og a-kasser m.m. Alle på holdet har gået på Odense Produktions-Højskole i 6-12 måneder. Tre af de unge har endog gået der i to år. De undervises primært af en værkstedslærer, men også af gæstelærere, ligesom en vejleder (mig) har jævnlige samtaler med dem. Undervisningslokalet er i den ene ende af en ca. 20 meter lang gang, og jeg har kontor i den anden ende af gangen. Det er i undervisningen nedenstående handling foregår. Aktører: 9

10 Aktørerne er de 10 unge, der uformelt er delt op i en gruppe, der er ret stille og en gruppe, der markerer sig og fylder meget, ofte på en meget uhensigtsmæssig måde. Derudover er der værkstedslæreren og mig. Værkstedslæreren er sammen med dem i 6-7 timer dagligt. Jeg er sammen med dem under tomandssamtaler og til en smule undervisning, ligesom jeg har lavet ressourceprofiler på dem alle, hvor der er gået i dybden med deres baggrund, barrierer for uddannelse, motivation osv., så jeg føler, jeg kender dem rimeligt. I den gruppe, der fylder meget er bl.a. to unge med anden etnisk baggrund, der markerer sig særligt meget samt nogle medløbere, der dels løber med, fordi de synes, det er sjovt, og dels fordi de ser lidt op til de to frontfigurer og måske også er lidt bange for den ene af dem. Den ene af de to frontfigurer er lille og spinkel og en meget charmerende men støjende krudtugle på 20 år..ali. Den anden er stor og muskuløs på 19 år, der taler meget højt og har meget store armbevægelser Muhammed. Han er en af dem, man ringer efter, når der er ballade i Vollsmose. De er begge familiesammenførte og har oplevet ubeskrivelige rædsler i deres hjemlande. Ali er ikke i tvivl om, at han bliver direktør en dag, men Muhammed, der i alt har gået i skole i tre år, er overbevist om, at han bliver taxachauffør, da han mener, han ikke kan noget og heller ikke kan lære noget. Begge taler godt dansk, og jeg har en fornemmelse af, at Muhammed faktisk er ret intelligent, men ikke selv tror på det og derfor er en stor bulderbasse, der ind imellem kan virke ret truende. På trods af, at han er en meget stor udfordring og gør mange ting, han ikke bør gøre, synes jeg dybest set godt om ham. Handling: Gruppen er ca. 4-5 uger henne i forløbet, og læreren har flere gange været inde på mit kontor og klaget over Ali, Muhammed og medløberne, der er støjende og utålelige, ligesom de er begyndt at have en del fravær. Han mener, de ødelægger det for de andre, og at en del ligefrem er bange for Muhammed. Jeg bliver også mere og mere frustreret, da jeg jo kan høre, hvad der foregår i den anden ende af gangen, og en dag, hvor alle tilfældigvis er mødt, har jeg bare fået nok! Uden at tænke over det og uden at lægge en pædagogisk plan, går jeg ned i undervisningslokalet med alle følelserne i kog. Jeg bliver mødt med tilråb, da jeg træder ind i lokalet : heeey Dorte, hva sååå?, Hey Dorte, skal du have noget undervisning?, yeeaa, får vi fri nu? osv..så koger jeg over Jeg udtrykker frustration, vrede, sorg, og der er ingen, der er i tvivl om, at det kommer lige fra hjertet. Jeg er bare mig, der vil dem og vil, at de skal gennemføre dette forløb. Jeg siger til dem, at jeg er vred, frustreret og ked af det, at de åbenbart ikke vil det her, og at de skal gå hjem, fordi jeg ikke kan holde ud at være sammen med dem, når de opfører sig sådan, og HVIS de kommer 10

11 igen i morgen, er det fordi, de vil det her og fremover opfører dig derefter! Hvis de ikke vil det her er det ok med mig, men så skal de holde sig væk. Denne inderlighed får der til at ske noget mellem den støjende gruppe og mig..de bliver helt stille, og én siger meget spagfærdigt. du er godt nok god til at give os dårlig samvittighed, hvilket får mig til at fare op igen og sige : Det håber jeg!, hvortil han svarer : jeg mener det altså. Jeg kigger bare på dem, er vist lidt paf over mig selv og deres reaktion, hvorefter de meget stille forlader lokalet og går hjem uden at mægle et ord. Næste dag møder hele holdet.og hvilket hold det er som om, de er gået fra at være børnehavebørn til at være friske unge mennesker, der vil have en uddannelse og i de efterfølgende 1½ år har vi haft en fantastisk tid sammen.ja, ja træerne voksede ikke ind i himlen.men sikken en forandring. Selv nu fire år efter sender de værste af dem stadig sms til mig nytårsaften kl. 24 Det ubeskrivelige: Vær dig selv og brug dig selv, men vær også professionel.det er dig, der bestemmer! Udtryk, hvad du føler.når du er vred, så sig det, når du er glad, så sig det, når du er ked af det, så sig det, når du er stolt, så sig det. Er der røde lamper, der blinker, så fortæl hvorfor og spørg ind til uden fordømmelse. Det er deres valg, om de vil svare, og du viser dem dermed respekt, og de føler tryghed, når de ved, hvor de har dig. Når du skal sælge en elev til en arbejdsgiver: Hvis du ikke tror på det, så lad være! Hvis du har en dårlig dag, så lad være..de kan lugte det.. også igennem telefonen. Når det lykkes, og du sidder der og tænker: Hvad var det lige, der skete, siden han sagde ja.så troede du på det, han blev overbevist om, at han skulle hjælpe netop denne elev og at eleven ville kunne bidrage positivt til firmaet. 3. Hilltop Skive Beskrivelse af XX s aktuelle tilstand og liv. Af Kirsten Kirsten Hansen XX startede på Hilltop i et STU-forløb (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i august Grunden til, at han kom på Hilltop var, at han var blevet smidt ud af HTX på EUC-Midt midt i 2. g. Han var kort forinden blevet diagnostiseret med Aspergers syndrom og en depression. Han fik ikke en begrundelse, for at han blev smidt ud og det har ikke efterfølgende været muligt få en. Oplevelsen har givet XX et knæk, som han ikke er kommet sig over. Han forstod ikke, hvad der skete. 11

12 Han startede sin skolegang på xxxx Skole men i 6. kl. skiftede han skole pga. mobning til xxxx Privatskole. På privatskolen blev XX ikke mobbet, men han fik heller ingen kammerater. Han fortæller, at han ikke har haft kammerater siden 4. kl. Fagligt har han klaret sig, og da han er en meget stille fyr, var han nem at have i klassen. Da han sent er diagnostiseret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, er der ingen, som har haft øje for nødvendigheden af, at han fik lært sociale færdigheder. XX blev efter ca. et år taget af STU en, da han ikke opfyldte kriterierne for stabilt fremmøde. Hans STU tilbud bestod dels af nogle enkeltfag på HF samt fag og sociale aktiviteter på Hilltop. Der er lavet flere forsøg på at gøre det lettere for XX at møde stabilt op. En medarbejder fra Hilltop med bopæl i Viborg, har i en lang periode hentet XX hjemme om morgenen, dette var dog ikke altid en garanti for, at han kom med. Fremmødet på VUC var også ringe og når han mødte op, fortæller underviserne, at han ikke havde sine bøger fremme og var mentalt fraværende i timerne. Efter kørselsordningen til Hilltop ophørte, har forældrene kørt ham til toget. Ofte er det sket, at han ikke har taget toget men taget en bus hjem igen. Hans tilbud nu er et voksenspecialundervisningstilbud mandag, torsdag og fredag med fire lektioner hver dag. Det XX møder op til er personlig samtale med UT. samt praktik en time, hvor jeg ligeledes følger med ham. Han er pt. ikke klar til at øge mængden. XX forklarer, at han meget gerne vil leve op til det, han mener, er forældrenes forventninger til ham. Det er grunden til, at han har givet indtryk af, at han var aktiv på VUC og tog med toget til Hilltop. Han siger, han møder op på Hilltop pga. pligt. Han lever sit liv stort set alene på sit værelse, hvor han spiller meget World of Warcraft. På nettet har han mødt nogle venner, som han betegner som et alternativt socialt liv. På et tidspunkt sidste forår opstod der nogle misforståelser mellem XX og de andre, han spiller med. Det påvirkede ham meget og han blev endnu mere trist, apatisk og indadvendt, da så misforståelsen blev udredt livede han meget op. XX opholder sig mest på sit værelse. Han kommer ud til spisetiderne og spiser sammen med forældrene, men tager ikke mad i løbet af dagen. (Hans BMI er på ca. 15,6 og jeg vurderer, at der er en spiseforstyrrelse i spil). Vi har talt om, hvilke drømme XX har til fremtiden og han siger, han gerne vil have en uddannelse. Men det er svært for ham at forholde sig til, hvordan og hvilke ting, der er nødvendige at kunne for at tage en uddannelse og samtalerne herom klinger hurtigt ud. XX fremstår som et ungt menneske med meget vage drømme om fremtiden. Han forholder sig ikke til, hvordan han kan nå drømmen. Han har ingen ambition foruden ikke at skuffe forældrene og i øjeblikket sker det vha. undvigelse. Han har ingen indre motivation i forhold til verden uden for World of Warcraft. I kraft af en stor pligtfølelse og ønske om, ikke at gøre andre kede af det, føler han i visse situationer motivation i forhold til forventninger fra andre mennesker. 12

13 Han har ikke gjort sig konkrete tanker om at skulle flytte hjemmefra. Han ved dog godt, at han ikke altid kan blive boende hjemme, men det er et emne, han ikke har meget lyst til at berøre. Undervisningssituationen. Den konkrete undervisningssituation er en samtale, hvor målet er at skærpe elevens opmærksomhed på hans ydre fremtræden samt at undersøge, hvordan han forholder sig til den for på sigt at skabe en forandring, der gerne skal føre til, at eleven bliver i stand til komme i job eller uddannelse. Kort forinden samtalen er det lykkedes at få ham med til frisøren. Han var ikke blevet klippet i tre år og aldrig blevet barberet. Det var tydeligt, at det var en sejr for ham at blive klippet, da forældrene skal have sølvbryllup kort tid efter. Desværre sker der det, at de ikke ser det før han selv gør opmærksom på det, hvilket for ham er yderligere bevis for, at der ikke er nogen, der interesser sig for ham. Eleven er i praktik 1 time om ugen. Opgaven er så grundig forberedt, at der er indbygget succes og han laver en fint stykke arbejde, som han er meget omhyggelig med. Det er det eneste, han er motiveret for af de tilbud vi kan give ham udover de personlige samtaler. Desuden følger jeg med i praktikken for at give tryghed og hente hjælp, hvis det er nødvendigt. Sidste gang han var i praktik d. 3. december, sagde han for første gang noget spontant til den medarbejder, han har kontakt med på virksomheden og han valgte selv at blive at gøre opgaven færdig selv om det blev 10 min. over den aftalte time. Grunden til, at jeg griber fat i det med udseendet er, at det var en positiv oplevelse for ham at komme til frisøren, så jeg tænkte, at det med udseendet kunne være en mulig udviklingszone. Derudover går han i gamle slidte cowboybukser, der er revnet over knæet. (De er ikke af den trendy slags.) Han ser i det hele taget noget forsømt ud. Jeg kan se, når vi kommer i praktikken, at andre mennesker studser over hans udseende og viger lidt tilbage fra ham. Videoklippet er optaget i forbindelse med et internt kursusforløb i KRAP 2 kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik, hvor fokus har været på min egen praksis bl.a. evnen til at skabe en tillidsfuld relation og gøre brug af forskellige kognitive redskaber. I den konkrete situation bruger jeg fortrinsvis den Sokratiske Samtale. Grunden til, at jeg synes, denne situation lykkes er, at det lykkes at holde samtalen i gang. I starten af vores samtaler skete det tit, at han blev fuldstændig tavs. Jeg tænkte, at det kan skyldes to ting, enten er mit sprog for abstrakt, så han ikke ved, hvad han skal svare, eller også er han usikker på min intention, måske er det en kombination af begge ting. Dette er jeg nødt til at tage højde for i samtalen, for hvis det ikke giver mening for ham, bliver jeg mødt med tavshed. Derforuden er jeg nødt til at tage hensyn til hans forholdsvis lange latenstid, så han får mulighed for at svare. Han svarer nemlig, når han kan se meningen med spørgsmålene, når hensigten er tydelig og han har tillid. 13

14 Jeg har været kontaktperson for eleven i ca. ¾ år. Vi er stadig i gang med at opbygge relationen. Fra jeg overtog ham og til nu synes jeg, vi er på rette vej. I denne proces har anerkendelse og validering været fundamentale elementer Validering: Begrebet validering er helt centralt i det kognitive arbejde. Enhver forandring bør indledes med en validering, og gennem forandringsprocesser bør der løbende ske en validering af det menneske, som ønsker en ændring. Hvad er så validering? At noget har validitet betyder, at det er meningsfuldt i en bestemt sammenhæng. Anerkendelse og validering er nært forbundne størrelser. Anerkendelse er som tidligere beskrevet et menneskeligt, grundlæggende behov, mens validering er det vi tager afsæt i, når forandring er på spil. Validering er det skridt ekstra, der gør forandring mulig. At validere handler i høj grad om accept. Det er vigtigt, at vi som mennesker kan lære at acceptere de ting, som ikke er foranderlige. Vi kan dog ofte ændre på den måde, vi tænker om dem på, og dermed på vores følelser og handlinger. Det er væsentligt at skabe en balance mellem accepten af det, vi ikke kan ændre, og styringen hen imod det vi ønsker. Denne proces søger valideringen at lægge grunden til. Den giver således både bekræftelse, anerkendelse, forståelse samt håb for fremtiden. Validering af et andet menneske indebærer i vores forståelse, at man tager personens perspektiv, søger at forstå og anerkende den måde, verden ser ud på fra denne persons perspektiv, og dermed også søger at forstå og anerkende den eller de mestringsstrategier, som personen har taget i anvendelse. Sagt på en anden måde, så forsøger vi at fornemme, hvordan det er at være den pågældende person med de livsomstændigheder personen har med sig, og derefter tydeliggøre at det giver mening for os. For mange professionelle hjælpere ligger det lige for gerne at ville skabe en hurtig forandring, når man møder et menneske med store behov. Fristelsen til at dele erfaringer ud og fortælle andre, hvad der kunne gøre godt at gøre i en bestemt situation når nu man ved, hvad der kunne gøres er svær at modstå. Det er imidlertid sådan, at vi ikke giver mulighed for forandring, hvis vi springer valideringen over. Man ønsker som menneske ikke, at andre, som endnu ikke har vist en, at de magter at forstå ens livsperspektiv, og som endnu ikke har anerkendt en og ens særlige måder at være menneske på, skal have patent på at vide, hvad der ville være godt for en. (KRAP; Lene Metner og Peter Storegaard) 14

15 Interviews fra hhv. d. 1., d.4. & d. 9. november Inklusion og fastholdelse Vi skal kikke på vores egen praksis hvornår virker praksis: Når man er autentisk tilstede i nuet, uden et fordømmende filter og med anerkendende tilgang. Kirsten Hansen, Hilltop Referat af mødet i Vejle d. 1. november Deltagere: Linda Bjerg - AspIT Århus: Kirsten Hansen Hilltop Jens Thygesen Munkegården Mette Bessing - SoSu skolen Århus Steen Kielberg Troldkær Niels Chr.Charles Troldkær Dorte Dalborg - Odense EGU Ole Lauth - Egmont Højskolen Elof Nellemann Nielsen Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde, VIA UC. Mødet tog udgangspunkt i temaet De professionelles kompetencer med fokus på tre kerneområder, der var udpeget på konferencen i Fredericia 4. og 5. oktober: Relationer: sociale, faglige, personlige Organisationens rammer, tiltag Interaktionen det udefinerbare. Mødet blev gennemført relativt ustruktureret, med plads til mange forskellige indspark, men med ovennævnte kerneområder som omdrejningspunkter. Elof var ordstyrer og referent. Debatten blev optaget på bånd. Et kendetegn ved de mange bidrag var, at deltagerne kom fra meget forskellige institutioner, forskellige strukturer og med forskellige målgrupper. Ikke desto mindre var der en stribe fælles berøringsflader og karakteristika i forhold til de tre kerneområder. Mødet blev gennemført efter følgende skabelon: 15

16 Først var der en præsentationsrunde, hvor hver deltager præsenterede sig og ridsede ideer og forventninger op til mødet. Dernæst diskuterede man primært to af de tre kerneområder de organisatoriske rammer og relationerne, og disse blev set som forudsætningen for Interaktionen/praksis/det udefinerbare. Sidstnævnte blev jævnligt nævnt i forbindelse med de to andre kerneområder, men netop i forbindelse med disse. Dette kan illustreres gennem fig. 1: De tre kerneområder Organisationens rammer Struktur Relationer Sociale faglige Personlige Interaktionen Praksis Det udefinerbare Nedenstående er et kondensat af debatten og ikke et egentligt referat. Hvis der er nogle ønsker om det, kan lydfilen fra debatten distribueres. Således er det essenserne af debatterne der nedenstående er samlet under de tre kerneområder. De organisatoriske rammer og struktur. Hvilken betydning har de organisatoriske rammer og strukturerne for arbejdet med de unge? Ole gjorde opmærksom på, hvor meget hele feltet med unge er styret fra højeste sted Folketinget. Siden Tvind-lovene er der løbende krav om dokumentation. Alt er gennemreguleret. Dette kan ses som et forsøg fra ministerielt hold om at definere det udefinerbare. STU-eleverne er et godt eksempel. Her skal eleverne beskrives gennem et kompetencepapir. Jens greb tråden fra Oles indlæg om STU-forløbende og de svære kår der opstilles, med den stramme styring. Her er de professionelles kompetencer meget vigtige. Hvordan formår de professionelle at sikre det individuelle, når der er opstillet så rigide krav til dokumentation? Hvad kan de organisatoriske rammer tilbyde? Linda bød ind med overvejelser om, at de organisatoriske rammer ikke i sig selv er nok. 16

17 Mette fortalte, at rammerne for arbejdet betød meget for, om arbejdet med at inkludere og fastholde de unge kan lykkes. Når der, som i Mettes tilfælde på Sosu-skolen, er 800 elever, er rammerne omkring de unge vigtige i forbindelse med de unges trivsel og derigennem deres inklusion og fastholdelse. Mette talte om undervisere, der bliver efter arbejdstid der strækker sig langt. En samlende organisatorisk skikkelse på Sosu-skolen er bl.a. den funktion Mette har. Hun har meget direkte kontakt til de unge. Steen bragte i forbindelse med organisation og økonomi begrebet bæredygtig på banen et begreb, som ifølge Steen kan og bør anvendes, inden det bliver for slidt af alle mulige andre i samfundsdebatten. Hvad gør man f.eks. organisatorisk ved de tåbelige arbejdstider der eksister på flere af institutionerne der arbejder med unge? Kan det reddes gennem ansættelse af Ildsjæle? Der er eksempler fra Troldkær, hvor nogle medarbejder ikke kunne acceptere vilkårene. Medarbejdere, der arbejder med disse unge har arbejdet som en livsstil. Et begreb som afspadsering findes ikke det praktiseres i andre former, men ikke som stringent afspadsering. I forlængelse heraf talte Charles om hvor vigtigt det er, at de ansætte har en holdning der passer til arbejdspladsen. Dorte bragte ansættelserne ind i debatten: Det er lederen af EGU som ansætter nye medarbejdere, men ledelsen har ikke nogen kontakt til eleverne hvilket blev fundet problematisk. Charles supplerede med, at en forudsætning for en vellykket relation kommer gennem ordnede organisatoriske rammer. Arbejdspladsens indretning kræver en struktur der sikre god praksis. Troldekær blev af de to repræsentanter beskrevet som samtidigt havende både en flad ledelsesstruktur og til andre tider en stringent top-down hierarkisk ledelse alt efter situationerne. Jens fortalte om organisationen på Munkegården hvor nogle er ansat som hhv. administration, socialrådgivere og undervisere. Men alle deltagere i alle dele af arbejdet med de unge: En faglig del, en fritidsdel og en bo-mæssig del. De unge bor 4-5 stykker sammen. Man begynder dagen ude i husene, dernæst undervisning og samling sidst på dagene. Alle Medarbejderne skal kunne være sammen med de unge i alle sammenhænge. Noget anderledes er Lindas AspIT organiseret. Her er der en stringent opdeling mellem faggrupperne. Undervisere kan få vejledning fra det øvrige personale, som inddrager andre erfaringer end de rent undervisningsfaglige. På AspIT har man indrettet de fysiske rammer inklusiv et energibarometer efter målgruppen, som har behov for meget tydelige rammer. Sammenfattende kan man sige, at de mange krav fra ministeriel side om dokumentation fra institutionerne, f.eks. i forbindelse med STU, kan ses som udtryk for forsøg på at dokumentere og tydeliggøre praksis. Som sådan kan de være et udmærket instrument til at tydeliggøre praksis. Disse krav om dokumentation rummer imidlertid også en risiko for at virke stigmatiserende på de unge og få konsekvenser for deres 17

18 forsatte tilknytning og fastholdelse på uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne. De organisatoriske rammer, herunder de ansattes arbejdsforhold og indstilling, er særdeles væsentlige for relationen og praksis i forhold til de unge. Derfor er de organisatoriske rammer selvsagt også forskellige alt efter institution og målgruppe af unge. Relationer: Sociale, faglige, personlige Det andet kerneområde relaterer omkring relationerne til de unge. Hvordan sikre man, at de medarbejdere, som ansættes har de kvalifikationer der skal til, både socialt, fagligt og personligt? Ole mente, at relationen typisk opstår mellem den unge og én lærer. Fra Egmont fortalte Ole om den lækre idrætslærer, som de unge piger gav alle de saftige historier. Her er det altså det personlige som spiller en rolle. Charles fremhævede det vigtige ved at italesætte det som fylder meget for de unge på de unges niveau. Igennem de sociale strukturer kan der opnås en god relation, f.eks. gennem studieture eller en tur i biografen det giver nogle andre strukturer og rammer og kan derved give en anden fortrolighed. Det kan tage meget lang tid, optil år, at skabe en god relation. Dorthe var inde omkring det samme tema, da hun fastslog, at den gode relation krævede, at man turde spørge ind til de unges problemer. Og igen fremhævedes sociale strukturer som væsentlige for relationen. Dorthe laver resurseprofil på unge, som hun kun har begrænset kendskab til. Der er ikke de samme mulligheder, som f.eks. på Troldkær for at skabe en langvarig relation.det er nødvendigt med muligheder for at skabe en tryg ramme for den unge. Det kan f.eks. gøres ved at kører en tur i en bil, idet bilens rum giver muligheder for en anden type relation, når man f.eks. ikke sidder direkte over for hinanden og ser hinanden ind i øjnene. Tilsvarende kan denne type relation også anvendes i forbindelse med en ansættelsessamtale. Mette beskrev, hvordan man på Sosu-skolen forsøgte løbende at skabes rammer for vidensdeling mellem underviserne der brænder for de unges trivsel. Her skal underviserne dele positive såvel som negative erfaringer for, hvordan relationerne udspiller sig. For Mette var det vigtigt, at man samtidigt anerkendte de unge og deres historik, men samtidig får sat fokus på det faglige det som de unge skal lære. På Sosuskolen skal man ofte skabe en tillidsrelation til de unge i løbet af fem uger, jf. Dorthes situation. Og den svære samtale med de unge - der ofte kan have en særdeles problematisk opførsel kræver et vist tillidsforhold. Tilsvarende talte Charles om nødvendigheden af at vide, hvilke forhold der var i den unges familier var der f.eks. alkoholmisbrug. Ole bød ind med betragtninger over, at den gode relation tager lang tid at oparbejde, men at den kan ske gennem samtaler og udarbejdelse af resurseprofiler. 18

19 Jens talte om efterskolelignende erfaringer, hvor relationerne opstod, ved at underviserne var til stede i andre sammenhænge end de rent undervisningsmæssige. Men relationen opstår først og fremmest i forbindelse med det faglige når underviser og elev står sammen over motoren eller PC en og prøver at løse en konkret problemstilling. Steen lagde sig i forlængelse af det emne ved at tale om mulighederne for at skabe en motor-relation, hvor det faglige - gennem arbejdet med motoren blev koblet til det personlige, dvs. undervisernes evner/kompetencer til at udnytte det faglige til også at opnå en personlig relation til den unge. Underviserne kan tage ansvar for, at strukturen for relationen er på plads, selve relationen kræver også, at den unge tager et ansvar. Kirsten understregede, at en forudsætning for at flytte de unge fagligt, er, at relation er på plads. Sammenfattende kan det siges, at netop både de sociale, de personlige og de faglige kompetencer skal være til stede hos den enkelte underviser, hvis det skal lykkes i praksis at opnå den gode relation til de unge. De unge vil henvende sig med personlige problemer, som tilfældet er med idrætslæren på Egmont, hvis lærens personlighed indbyder til det det kræver så, at han har de sociale og faglige kompetencer til at tackle de unges personlige problemer. Tilsvarende kræver den faglige og de sociale kompetencer ligeledes inddragelse af de to andre elementær. Relationerne kræver således en tre-bens taburet, bestående af det sociale, det personlige og det faglige. Interaktionen Praksis og det udefinerbare Dorthe mente, at man relativt let kan beskrive strukturer og teorier det svære at beskrive praksis. Dorthe refererede igen til de ansættelsessamtaler, hvor det er mavefornemmelser og det udefinerbare der gør udslaget for, om man ansætter den ene eller den anden til at arbejde med de unge. Charles viderebragte betragtninger over, at det at beskrive praksis svarer til at give kejseren underbukser på. Steen fandt det svært at beskrive praksis og beskrive de unges progression. Hvordan beskriver man, endsige giver karakter til 17 år udvikling? Det kræver nogle opstillede mål måling på umålbare parametre. Steen Hildebrand har inspireret Steen med betragtninger over, hvordan man skal agere i et samfund under forandring: Man skal turde være til stede med sin mavefornemmelse. Det udefinerbare blev karakteriseret af Ole som det faktum, at de professionelle skal kunne agere uden manual. Netop gennem sin intuition og instinkt. 19

20 Sammenfattende kan man sige, at ambitionerne om at beskrive, definere og eksplicitere praksis og det udefinerbare ikke overraskende viste sig at være det sværeste: Det at måle på umålbare parametre. Ofte faldt det udefinerbare ind under kategorier som mavefornemmelser, splitsekundet, det, intuition eller blev benævnt med diverse kønsdele. Alligevel tegner der sig et billede, hvor de organisatoriske rammers betydning og relationernes tre forudsætninger i undervisernes sociale, faglige og personlige kompetencer fremstår som centrale for praksis. Det væsentligste for at opnå en god relation til de unge blev beskrevet af Kirsten Hansen fra Hilltop med de vendinger, som også indleder dette referat: Vi skal kikke på vores egen praksis hvornår virker praksis: Når man er autentisk tilstede i nuet, uden et fordømmende filter og med anerkendende tilgang. Det er måske det, som det udefinerbare handler om. En overordnet analyserammer En overordnet analyse ramme kan fremgå ved tilvirket brug af Dorthe Caswell (Caswell, AKF, 2010). Figur 2 illustrer fire forskellige praksislogikker. En praksislogik er en måde at anskue, udføre og organisere en fastholdelsesindsats på. De fire praksislogikker opstår ved at tage stilling til, om logikken er systemorienteret eller faglig, og om logikken er personorienteret eller rettet mod omverdenen. De fire praksislogikker er 1) den inklusionsorienterede praksislogik, 2) den omsorgsorienterede praksislogik, 3) Den administrative praksislogik og 4) Den sanktionsorienterede praksislogik. Hver praksislogik afspejler sin egen måde at forstå det sociale problem på, og forskellige måder at forstå, hvad de centrale opgaver er. Den inklusionsorienterede praksislogik kobler formålet om selvforsørgelse med et socialt perspektiv, hvor den unge har mulighed for opkvalificering i form ad uddannelse eller praktik. Den unge er kompetent, og skal mødes der hvor den unge er. Denne praksislogik er ressourceorienteret. Der skal ske et match mellem den unges kvalifikationer og et uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. Det kræver, at de der har relationen til de unge har de fornødne personlige, faglige og sociale kompetencer. Den omsorgsorienterede praksislogik er problemorienteret frem for ressourceorienteret. Den unge har individuelle svagheder og problemer og fokus på indsatsen er på den unges motivation og vilje. Fokus er på en afklaring af den unges problemer, og forventningerne til den unge er lave. Her anvendes undervisernes faglige, personlige og sociale kompetencer i arbejdet med at opnå en god relation til den unge. Den administrative praksislogik er regelorienteret. Her er udarbejdelse af resurseprofiler og kompetencepapir. Fokus er på regler, administration og dokumentation. Det handler om at overholde lovgivningen og om at ekspedere sager med færrest mulige fejl. Den unge er en sag, der skal ekspederes igennem systemet. 20

21 Den sanktionsorienterede praksislogik er grundlæggende disciplinerende og har som formål at få den unge gjort selvforsørgende så hurtigt som muligt. For at opnå dette anvendes sanktioner og kontrol, tilbageholdelse af ydelser mm. Omverden Familien etc. Familien System Organisation Struktur Struktur Organisation Organisation Sanktionslogik Det organisatoriske og strukturene er det primære Administrativ logik Det organisatoriske og strukturene er det primære Den unge Inklusionslogik Her er det relationerne: Det sociale, fagligheden og det personlige, der er det primære Omsorgsorienteret logik Her er det relationerne: det sociale, fagligheden og det personlige, der er det primære Faglighed Sociale og personlige kompetencer Figur 2: Praksislogikker i fastholdelsesindsatsen Individ læring Udvikling Udvikling Udvikling 21

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

BEMÆRK INDEN LÆSNING:

BEMÆRK INDEN LÆSNING: Notatark Sagsnr. 00.01.00-A00-5-13 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2014 Bilag A. Eksempel på beskrivelse af løsningen af to udsætninger Vi arbejder som bekendt med fire kerneopgaver. For at løse disse fire

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave

Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Eksempelhæfte 2 Lederstilling i en børnehave Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Lederstilling i daginstitutionen Mariehønen (fiktivt eksempel) Ansættelse af leder til Mariehønen,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber WORKSHOP?? Program for de næste 45 minutter: Præsentation Kort om Center for Civilsamfund

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder

DISCIPLIN. gennem læring og bedre adfærd. Af Kim Egeskov, pædagogisk leder DISCIPLIN gennem læring og bedre adfærd Af Kim Egeskov, pædagogisk leder 52 Tovshøjskolens kontekst er, at skolen er en heldagsskole, som ligger i Gellerup/Tovshøjområdet i Aarhus. Tovshøjskolen ligger

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere