Aktuelt. Strandskader i social skruestik
|
|
- Birgit Bjerregaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktuelt Strandskader i social skruestik --=-- Det er efterhånden blevet mere og mere klart, at den samlede ungeproduktion gennem livet varierer voldsomt mellem individerne i en fuglebestand. Det demonstreres af data fra en lang række langtidsstudier. Variationen skyldes naturligvis bl.a. det simple forhold, at nogle individer lever længe, mens andre dør i en ung alder. Men er et kort eller et langt liv alene et spørgsmål om tilfældigheder, om held eller uheld? Her er vi på mere usikker grund, og det gælder også, når vi skal forklare de markante forskelle i ungeproduktion, der stadig ses, selv om vi korrigerer for livslængde. Et hollandsk team satte sig for at udrede de mekanismer, der bestemmer ungeproduktionen hos Strandskaderne på øen Schiermonnikoog i Vadehavet. Eller, da reproduktion af egne arveanlæg i en vis forstand er tilværelsens "mening", at fastslå hvordan man som Strandskade får succes i livet. Resultaterne for årene er sammenfattet i 6 artikler, der sammen med indledning og efterskrift udgør disputatsen The social prisaner af Bruno J. Ens. Undertitlen fortæller måske lidt tydeligere, hvad det drejer sig om: Causes of natural variation in reproductive success of the Oystercatcher. Men den tilsyneladende noget letbenede hovedtitel er nu velvalgt, for det, der først og fremmest bestemmer en Strandskades karriere og begrænser dens succes, er andre Strandskader og sociale spilleregler i Strandskade-samfundet. Leapfrogs og residents En første og fundamental konstatering var, at Strandskaderne mht. status kunne inddeles i tre veldefinerede grupper: 1) ikke-ynglende (hvoraf nogle har ynglet før og andre ikke), samt ynglende indehavere af 2) dårlige hhv. 3) gode territorier. De gode territorier ligger på grænsen mellem marsk og vade og omfatter et yngleterritorium i marsken og et tilstødende fødeterritorium på vaden (se figuren); fidusen er, at ungerne kan følge forældrene ud i fødeterritoriet ved lavvande. De dårlige terri- torier er delt, med yngleterritoriet inde i marsken (adskilt fra vaden af andre territorier) og fødeterritoriet i nogen afstand herfra ude på vaden; ungerne må her blive i yngleterritoriet og lade forældrene bringe føden ind fra f ødeterritoriet. Forskellen i ungeproduktion mellem indehavere af gode (residents) og indehavere af dårlige (leapfrogs) territorier var meget stor (0,86 hhv. 0,27 unger pr par pr år som gennemsnit for ). Klækningssuccesen var lidt større for residents end for leapfrogs, men langt mere væsentligt var det, at ungerne overlevede meget bedre i gode end i dårlige territorier. Ungedødeligheden i leapfrogterritorierne skyldtes hovedsageligt sult, så forældrene har åbenbart haft problemer med både at sørge for sig selv og flyve tilstrækkeligt mad ind til ungerne ved lavvande. Karrieremulighederne i teori og praksis En karriere-plan for en Strandskade skulle ud fra det foregående kunne skitseres således: hvis du ikke besidder et yngleterritorium, så skaf dig et - helst et godt, men hellere et dårligt end slet intet; hvis du har et dårligt yngletenitorium, så prøv at skaffe dig et bedre; og hvis du har et godt yngletenitorium, så hold fast ved det. Det lyder måske meget nemt, men det er det åbenbart ikke. At kile et tenitorium ind mellem andre kræver en hel del muskelkraft - og villighed til at bruge den, med de risici det indebærer. Det samme gælder erobringen af et eksisterende tenitorium fra dets hidtidige ejer(e). Det er de fæneste (også Strandskader), der kan banke hvem som helst, og der er altid en risiko for at komme til skade - og uden lægehjælp og sygesikring kan det let betyde farvel til alt håb om yngel fremover. En anden udvej ville være at overtage pladsen efter en nyligt død tenitorieejer. Strandskaderne på Schiermonnikoog prøver rent faktisk at følge den skitserede karriere-plan - nogenlunde, i hvert fald. Men der er nogle krøller Dansk Om. Foren. Tidsskr. 88 (1994): 73-78
2 74 Aktuelt Territoriegrænserne som de så ud i juni Resident-territorier er mørkt-skraverede, mens såvel yngle- som fødeterritorier af leapfrogs er hvide. Fødeterritorier forsvaret af Strandskader uden yngleterritorier tidligere i samme sæson er lystskraverede; to af disse par tilkæmpede sig adgang til marsken dette år, og et af dem ynglede. De små åbne cirkler angiver redernes placering. POL DER (/) f <i:. _J LL. 0 ~ på historien, hvor specielt parbåndet samt fænomenet stedafhængig dominans er væsentlige elementer. Det sidstnævnte vil sige, at en fugl vinder de fleste konfrontationer med artsfæller et sted, men ikke andre. Under de fleste stridigheder forbliver det ved truslerne, men på egen boldgade er en fugl åbenbart i stand til at signalere aggressivitet og villighed til eventuelt at lade situationen eskalere, så modparten i reglen fortrækker. Dette indebærer, at en Strandskade må træffe et valg tidligt i karrieren, nemlig valget af sted hvor den vil markere sig. Specielt om den skal satse på et godt område yderst i marsken eller et dårligt område længere inde, dvs. planlægge en karriere som resident eller leapfrog. Umiddelbart lyder det første som en god ide, men hvis alle valgte den løsning, ville køen blive alt for lang, så der først efter mange sæsoner (om nogensinde) var udsigt til, at det ville lykkes at etablere sig. Samtidig ville der være ledige pladser blandt leapfrog-territorierne, der trods alt er meget bedre end ingenting. Derfor ses nogle Strandskader at opføre sig aggressivt på udvalgte steder inde på marsken, og efterhånden opnå eneret på området. Hermed har de skaffet sig et leapfrog-territorium, hvor de så udparres og begynder at yngle. Samtidig etablerer andre ikke-ynglende Strandskader fødeterritorier lige uden for resident-parrenes fødeterritorier, og prøver at kile sig ind mellem disse for at få fodfæste på marsken og dermed erhverve et residentterritorium. Deres tilstedeværelse henviser i øvrigt leapfrog-parrene til fødeterritorier endnu længere ude på vaden. Strandskaderne er bundet af deres valg i den forstand, at leapfrogs kun har små chancer for senere at avancere til residents (det lykkes stort set kun, hvis de er naboer til resident-territorier), mens resident-kandidaterne kun kan erhverve et leapfrogterritorium, hvis de opgiver det marsk-nære fødeterritorium og dermed håbet om engang at opnå resident-status. Leapfrog-territorier kan i praksis erhverves hurtigt, ofte i samme sæson fuglene be-
3 Aktuelt 75 gynder at etablere sig (det gør de tidligst som 3- årige ). Derimod tager det lang tid at skaffe sig et resident-territorium, og mange af kandidaterne dør før det lykkes. Karrierevalget er således et valg mellem to lotterier, hvor chancen er stor men gevinsten lille i det ene (leapfrog-karrieren), mens chancen er lille men gevinsten stor i det andet (resident-karrieren). Chancerne bestemmes i øvrigt af hvor mange, der træffer det samme valg, og fuglene fordeler sig formentlig mellem de to muligheder således, at de kan "forvente" samme livstidsreproduktion i begge tilfælde. Men leapfrogkandidaterne har altså gode udsigter til at realisere disse forventninger, mens resident-kandidaterne har små chancer for at opnå meget mere (og store "chancer" for ingenting at få ud af det). Parbåndet Både ved etablering og ved forsvar af et territoriu~ er det bedst hvis man er to om jobbet, og alle Strandskader med fødeterritorier (deriblandt resident-kandidaterne) er udparrede. Parbåndet holder normalt så længe begge fugle er i live, fordi der sjældent viser sig en bedre chance. Men af og til prøver en parret Strandskade (som regel en hun - hannerne synes mere bundne til deres territorier) at overtage en vacant plads i et bedre territorium, selv om det indebærer en risiko. Måske lykkes det ikke, og i mellemtiden kan den gamle mage have fundet sig en ny partner, eller den kan have mistet sit territorium fordi den var alene om at forsvare det. Der er altså ingen given fortrydelsesret. Skilsmisser kan også være en følge af, at en fugl bliver svækket og derfor kan forudses at ville miste sit territorium - den bedste udvej for magen kan så være at forlade den synkende skude, hvis lejligheden byder sig. Studiet af Schiermonnikoogs Strandskader har givet et detaljeret og overbevisende billede af de muligheder, der står åbne for fuglene, og de begrænsninger, de er underkastet. Det er ikke noget idyllisk billede: en intens konkmtence om territorier og/eller mager, hvor enhver er sig selv nærmest og må gribe chancen når den er der - oftest på andres bekostning. Det livslange parforhold har for eksempel ikke længere megen lighed med det ideal af et ægteskab, som nogle har villet gøre det til; det fremtræder i stedet som den bedste udvej, i mangel af bedre muligheder. Intellektuelt forekommer det skitserede billede af Strandskadens sociale vilkår til gengæld meget tilfredsstillende: der er sammenhæng i tingene og kun få løse ender. Og det er lykkedes at få territorialitet, forsinket kønsmodenhed, og varigt parbånd - samt lejlighedsvise undtagelser herfra - til at fremstå som facetter af en og samme helhed. Kaj Kampp Bruno J. Ens. The Social Prisoner. Rijksuniversiteit Groningen, EPAS-projektet: naturbeskyttelsesområder på havet Fordi naturbeskyttelsesarbejdet i Danmark forudsætter viden og dokumentation, er der gennem mange år lavet undersøgelser af bl.a. vore fuglebestande. Havfuglene er ingen undtagelse; her har DOFs havfuglegruppe og senere Ornis Consult siden 1984 ydet en betydelig indsats, til dels i samarbejde med Miljøministeriet. I årene blev havfuglene systematisk optalt i vinterhalvåret; det er første gang, en totaloptælling af fuglene i vore farvande er blevet gennemført. Resultaterne viste, at de danske farvande rummede langt flere fugle end formodet. Det viste sig imidlertid også, at hovedovervintringsområdet for flere arter måtte ligge uden for det danske territorium, i områder som Østersøen eller den sydøstlige del af Nordsøen/Tyske Bugt, som man havde ringe kendskab til. På den baggrund søgte Ornis Consult i 1991 EU Kommissionen om støtte til et internationalt projekt, der til formål havde at finde og afgrænse de vigtigste vandfugleområder i Østersøen og Tyske Bugt. På længere sigt var det tanken at få disse områder integreret i et internationalt net af beskyttede havområder og få udarbejdet retningslinier for deres beskyttelse, idet strategier for beskyttelse af offshore-områder er dårligt udviklede. EU Kommissionen imødekom ansøgningen, og feltarbejdet gennemfø1tes fra januar 1992 til april
4 76 Aktuelt Velvet Scoter Melanitta fusca Nocoverage Mean density (numbers per km') < :;, som Projektet, der i mellemtiden havde fået navnet Preparatory Action for the Establishment of a Protected Areas Network at Sea (EPAS), styres af Ornis Consult med samarbejdspartnere i alle 10 berørte lande. Især har det hollandske Marinbiologiske Institut (NIOZ), Lunds Universitet, det tyske Vogelwarte Helgoland samt det danske Miljøministerium varetaget vigtige funktioner. Den lavvandede del af Tyske Bugt fra Hvide Sande til den belgiske grænse blev optalt fra fly af det danske Miljøministerium, samtidig med at NIOZ gennemførte skibstællinger. De dybere dele, med vanddybder mellem 8 og 35 meter, blev undersøgt af Ornis Consult. I Østersøen koordinerede det danske Miljøministerium en række flytællinger i de kystnære egne, som siden blev gennemført af danskere, svenskere, tyskere, polakker, estere, letter og litauere. En meget stor del af offshoreområderne i Østersøen (vanddybder mellem 8 og 40 meter) blev optalt fra skibet Gorm, som var chartret af Ornis Consult. I arbejdet deltog optællere fra flere Østersø-lande. Tællingerne i Østersøen viste bl.a., at der her overvintrer fire gange så mange Fløjlsænder og Havlitter som hidtil antaget. For begge arter betyder det, at den kendte vinterforekomst i Nordvesteuropa er blevet mere end fordoblet. Også antallet af lommer (Sortstrubede og Rødstrubede) varmeget stort, omfattende ca halvdelen af den nordvesteuropæiske vinterbestand. De store tal skyldes især nogle få områder med meget store koncentrationer. De fuglerigeste områder var offshore-områderne i Pommern Bugt, Riga Bugt, Hoburgs Banke syd for Gotland samt lagunerne omkring Rugen og Szczecin. Resultaterne af det store undersøgelsesarbejde er nu ved at blive sammenskrevet. I første omgang udgives et atlas over overvintrende havfugle i Østersøen med udbredelseskort for de 30 talrigeste arter og estimater af deres bestandsstørrelser. Ud over de indhentede data fra medtages oplysninger fra alle systematiske optællinger tilbage til I atlasset, der vil være klart i løbet af foråret 1994, gives for første gang en prioriteret liste over beskyttelsesværdige områder i Østersøen. Resultaterne fra undersøgelsesarbejdet i Tyske Bugt vil sammen med hovedresultaterne for Østersøen blive publiceret i en række afhandlinger samt en samlerapport. Rapporten forventes udsendt i løbet af sommeren 1994 og vil primært indeholde forslag til nye udvælgelseskriterier for beskyttelsesværdige fugleområder på havet, samt forslag til en revision af de eksisterende lister over sådanne områder. Jan Durinck, Henrik Skov & Flemming Pagh Jensen, Ornis Consult
5 Aktuelt 77 Baltic Birds 7 Som et mærkbart tegn på Litauens betrængte økonomi foregik den syvende Baltic Birds konference ved en temperatur på 11 C-indendørs. Der er ikke længere råd til en luksus som opvarmning. Men godt klædt på kunne man i salen møde professionelle fugleforskere og dygtige amatører fra hele Nord- og Østeuropa, incl. de baltiske lande, Ukraine, Hviderusland, Georgien og Rusland. Ikke mindre end 150 deltagere var mødt frem til Palanga ved Østersøen. For de fleste af vore østlige kolleger er Baltic Birds den eneste økonomisk overkommelige mulighed for at mødes med vestlige kolleger til et internationalt, fagligt arrangement. Prisen for at deltage var nemlig fastsat, så de, der havde bedst råd, betalte mest. Arrangementet, der fandt sted i dagene fra 18. til 25. september 1993, var udmærket organiseret og henlagt til et stort og moderne - men altså koldt - konferencecenter, beliggende i smukke omgivelser ved kysten. På konferencen blev der præsenteret et blandet sortiment af undersøgelser, i kvalitet strækkende sig fra et fremragende studium af den Sorte Storks biologi i Letland til en "dokumentation" - baseret på afhandlinger fra tidligere Baltic Birds konferencer - af hvilke arter i regionen, der er dårligst undersøgt. En dag var afsat til en workshop om vintertællinger af vandfugle i Østersøen, ledet af Danmarks Miljøundersøgelser og Ornis Consult; her blev der for første gang givet samlede oversigter over forskellige fugles udbredelse og antal i Østersøen. Stellersanden, som støt er gået frem i Østersøen, optræder nu med 2500 individer i Estland om vinteren. Lech Stempnievicz fra Polen kunne fortælle om mange netdræbte fugle i det polske garnfiskeri. Olieforureningsproblemer er på den anden side reduceret betydeligt i Polen, og tilsvarende kunne Alexey Kurochkin fortælle om meget lave grader af olieforurening og meget få oliedræbte fugle i de baltiske lande. Et gennemgående tema på konferencen var bekymringen over den hastigt stigende udnyttelse af skove, moser og landbrugsområder, især i de baltiske lande. Det ventes at føre til dramatiske forringelser af levevilkårene for mange arter af fugle, bl.a. Sort Stork, Lille Skrigeørn og flere spættearter. Det store antal tilmeldte foredrag betød, at man måtte vælge mellem sideløbende præsentationer i to sale. Konferencesproget var engelsk, men da et flertal af talerne tidligere havde været henvist til russisk som det primære andet-sprog, var det ofte svært at forstå. Vore østlige kolleger kaldte det selv spøgende for "post-communist English". Ud over Danmark er det nu kun russisk Østpreussen (Kaliningrad), der ikke har været vært for disse konferencer. Baltic Birds 7 sluttede da også på munter vis med, at Eddie Fritze inviterede hele forsamlingen til Baltic Birds 8 i Danmark. Jan Durinck Seycheller-sangeren - en succeshistorie "Fire sangere i nettet!" Råbet forsvandt næsten i skrigene fra Lesser Noddy (Anous tenuirostris). Men der var ikke tid til at fortabe sig i glæden, for i løbet af en halv time skulle vi have farveringmærket fuglene, målt og vejet dem og taget blodprøver fra dem. Lad os tænke tilbage på årsagen til vores ophold her på Cousin Island, en 29 ha stor ø i Seychellerne. Seychellerne er navnet på en samling små øer i Det Indiske Ocean, ca 1600 km fra det afrikanske kontinent. På grund af den isolerede beliggenhed forekommer her kun få fuglearter; men blandt de ca 30 lokale landfugle er der 15 endemiske arter og flere endemiske underarter. Cousin Island Dyre- og plantelivet retfærdiggør Cousins status som verdens eneste internationalt ejede naturreser-
6 78 Aktuelt C> Aride mere end 500 individer og synes dermed at være uden for fare. Cousin'=' Cousine"' N 1 ~oom <:::?" n vat. Cousin er yngleplads for mere end havfugle af 7 arter, og er et af de vigtigste ynglesteder for den udryddelsestruede Hawksbill Skildpadde (Eretmochelys imbricata) i den vestlige del af Det Indiske Ocean. Desuden findes en lille flok på 13 Kæmpeskildpadder (Geochelone gigantea). Mus, rotter og katte, som på andre øer har udryddet mange lokale fugle, findes ikke på Cousin. En af de tre endemiske landfugle på Cousin er Seycheller-sangeren (Acrocephalus sechellensis), som både i størrelse og farve minder meget om vores egen Rørsanger. Udbredelse af Seycheller-sangeren før og nu Seycheller-sangeren kendes kun fra Seychellerne. En overgang var verdensbestanden reduceret til kun 26 individer, alle på Cousin Island. Efter langsigtet naturpleje på Cousin, udført af BirdLife International siden 1968, har arten gjort et fantastisk comeback. I 1982 nåede bestanden den øvre grænse for øens bæreevne og svinger nu omkring 300 fugle. Med verdensbestanden begrænset til blot en Ø var arten dog stadig meget sårbar, og nogle individer blev derfor overflyttet til de to øer Aride (68 ha) og Cousine (26 ha) i 1988 og Flytningen var en succes, og den samlede bestand tæller nu \)Felicitå f) M~rianne Kooperativ ynglen Seycheller-sangeren har en interessant ynglebiologi, som er blevet undersøgt ved hjælp af farveringmærkning. Kvaliteten af territorierne har vist sig at have af gørende indflydelse på yngleadfærden. Territorier inde midt på øerne er rige på føde (høj kvalitet), de kystnære er fattige (lav kvalitet). I modsætning Fregate til sangere på vore breddegrader lægger Seycheller-sangeren normalt blot et æg. Til gengæld er dødeligheden lav og skilsmisse sjælden, og et par lever ofte sammen i samme te1ritorium i lang tid, helt op til 9 år. På Cousin Island, hvor den maksimale bæreevne er nået, kan unge individer forblive i forældrenes territorium uden at yngle flere år, selv om de er kønsmodne som et-årige. Jo bedre forældrenes territorium er, desto længere forbliver ungerne i det. Her håber de på en dag at kunne arve territoriet eller erhverve et nabo-territorium af tilsvarende høj kvalitet. Disse unge fugle kan hjælpe yngleparret med territorieforsvar, forsvar mod prædatorer, redebygning, rugning og ungefodring. Individer, som på den måde udsætter deres yngleaktiviteter i et eller flere år i territorier af høj kvalitet, kan forvente at producere mere afkom over hele livet end dem, som begynder at yngle som et-årige i territorier af lavere kvalitet. Meget tyder på, at der i mange territorier foregår andre sære ting. Der er fundet eksempler på parringer med fremmede partnere, benyttelse af fælles rede (hvor mere end en hun lægger æg), og reder, hvor fremmede individer har fjernet æg. Nye teknikker De kommende undersøgelser skal især se på det genetiske slægtskab inden for ynglegrupperne. For at fastlægge dette slægtsskab såvel som kønsfordelingen ved klækningen, vil der blive brugt moderne molekylærbiologiske teknikker som f.eks. DNA-fingerprinting. Jan Komdeur
Populations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Knopsvanepar i parringsleg Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser, der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men også efter om forholdene,
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereNYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3
Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereSårbarhedsundersøgelse 2017
Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereJeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.
Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.
14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereSelvhjælp: Skal din sommerferie ende med skilsmisse?
Selvhjælp: Skal din sommerferie ende med skilsmisse? Er du i tvivl om, hvorvidt du og din partner kan blive sammen? Har sommerferien skadet mere end den har gavnet? Her er en række råd til at få styr på
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereDyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk
Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs merePolen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%
Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereIndhold: Spillebræt 5 hære med 40 infanteri-, 12 kavaleri- og 8 artillerienheder i hver 43 kort 2 referencekort 5 terninger
REGLER FOR 2 TIL 5 SPILLERE, FRA 10 ÅR S P I L L E T O M V E R D E N S H E R R E D Ø M M E T 2010 Hasbro. Alle rettigheder forbeholdt. Produceret af: Hasbro SA, Route de Courroux 6, 2800 Delemont CH Repræsenteret
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Nattergal. Status
Videnskabeligt navn: Luscinia luscinia (L) Nattergal Status Nattergalen er en almindelig ynglefugl i den østlige del af Danmark, hvorimod den kun yngler meget spredt i Vestjylland. Der går næsten en grænse
Læs mereGuide til jobsamtale som dimittend.
Guide til jobsamtale som dimittend. Tema Ansøger Arbejdsgiver Ankomst X: Ankommer til virksomheden i god tid og melder sin ankomst. Receptionist: Beder X vente i receptionen indtil, at Y og hans kollegaer
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mere1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7
I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet
Læs mereTekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26
Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereøjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.
Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)
Læs mereYnglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereLangflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør
Tekst og Foto : Peter Knudsen Langflyvermester / Mellemdistancemester og Sektionsmester i Sektion 21. BENDT NIELSEN - 044 Korsør Det er ikke mange brevduemedlemmer, som kan præstere, at være indehaver
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereDer er kommet kommentarer i forbindelse med sagens naboorientering.
Signatur Arkitekter Messingvej 6 8940 Randers SV Miljø og Teknik Byg og Brand Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 planteam@randers.dk www.randers.dk 19-04-2017 / 01.03.03-P19-35-17 Landzonetilladelse
Læs mereMånedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae
Månedens fugle oktober 2011: Gæs Anserinae Tekst: Jens Boesen Foto: Jens Boesen og Per Huniche Jensen (Canadagås) Året rundt vrimler det med gæs ved Tissø og i Halleby Å-Åmose-området. Forår og sommer
Læs mereFugleovervågningskatalog 2001
Fugleovervågningskatalog 2001 Ønsket med dette fugleovervågningskatalog er at lave en så komplet oversigt som mulig over den fugleovervågning, der foregår i Danmark. Et oplæg har været tilsendt til alle
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereVelkommen til Ballumhus!
Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereHold fast i drømmene og kæmp for dem
Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereGemsejagt på Balkan. Overblik HØJDEPUNKTER HAR DU SPØRGSMÅL? Sæson
HØJDEPUNKTER HØJDEPUNKTER & & BESKRIVELSE BESKRIVELSE Gemsejagt på Balkan Overblik HØJDEPUNKTER Mangler du Balkan-gemse i din samling, kan vi nu tilbyde denne bjerg-jagt nord for Split i Kroatien. Fra
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereBFO Rosenlund. fælleslege
BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle
Læs mere321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed
Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereLederes Behov for Sparring
2018 Lederes Behov for Sparring CHRISTIAN STADIL Stadil Advice Oktober 2018 Forord I forbindelse med fejringen af mine 20 år som selvstændig d. 1/10-18 og startskuddet på min nyeste virksomhed Stadil Advice,
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mere