Slægtsbog. Samlet og forfattet af. Poul Erik Nikolajsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slægtsbog. Samlet og forfattet af. Poul Erik Nikolajsen"

Transkript

1 Slægtsbog Samlet og forfattet af Poul Erik Nikolajsen Sidst opdateret d. 08 december 2019

2

3 Forældre til Rasmine Kirstine Rasmussen, 2-4 Jens Rasmussen 3-7 Død i en alder af 69 år Far: Rasmus Jensen, 4-13 Karen Marie Nielsen Brandsby, 4-14 er født d. 9. november 1864 i Jersore og han døde på Jersore Mark d. 9. november 1933, og blev begravet d. 15. november. Dødsattesten fortæller at han døde af en hjertesygdom. Han blev døbt i Klinte Kirke; fadderne var Gdm. i Jersore Lars Larsens datter Anne Marie Larsen og Gdm. Hans Pe der sen, Knud Rasmussen, Henrik Mortensen alle Jersore. Oldeforældre Da han blev gift var han tjenestekarl på Egense Mark. Efter brylluppet bosatte han og Christiane sig i Jersore i huset syd for vejen og øst for vejen ned over det inddæmmede. I 1909(?) købte han ejen dom men Eskely på Jersore Mark. Jens Rasmussen blev d. 9. november 1895 i Klinte Kirke gift med Christiane Iverline Magdalene Ras mus sen 3-8 Død i en alder af 64 år Far: Christian Rasmussen, 4-15 Karen Kirstine Hansen, 4-16 Forloverne var Gmd. Hans Nielsen i Jersore og husmand Jørgen Jørgensen i Skovby. Hun er født d. 8. marts 1869 i Skovby og hun døde d. 21. oktober 1933 i Jersore Mark. Begravet d. 27. oktober på Klinte kirkegård. Christiane døde på Odense Sygehus afd. A6. Hun havde i mange år lidt af sukkersyge, som havde medført at hun havde fået begge ben amputeret. Dødsattesten fortæller, at hun døde af hjertelammelse på baggrund af koldbrand i det ene ben. Jens Rasmussen var ikke med til hendes begravelse, da han var for syg. Christiane Iverline Magdalene Rasmussen blev døbt i Skov by Kirke d. 26. maj 1869 (Samme dag som hendes far blev begravet.) Fadderne var Ungpige Ane Cathrine Ras mus sen, Skovby Mark, tjenestepige Karen Rasmussen, Brænd holdt, Rasmus Nielsen, Skovby Mark, tjenestekarl Niels Ras mus sen, Årup Damgård og gård mand Hans Iversen, Bog mo se gård. De fik 10 børn: 1. Jørgen Kristian Rasmussen * 28. november Rasmine Kirstine Rasmussen * 10. oktober april 1976 forsættes...

4 3. Marie Katrine Rasmussen * 7. marts oktober Rasmus Karl Rasmussen * 23. marts oktober Christine Rasmussen døde d. 16. april 1904 i en alder af 6. mdr. og 19. dage af kighoste. 6. Kristian Marius Rasmussen * 16. april november dødfødt dreng * 18. april Maren Hansine Rasmussen * 5. marts februar Hans Iver Rasmussen * 2. december august Niels Laurits Rasmussen * 30. juli november 1999 Oldeforældre Deres gravsten på Klinte kirkegård. Desvære er billedet ikke så skarpt, som man kunne ønske sig. forsættes...

5 Chris ane og Jens bryllupsbillede 1895 Oldeforældre Bedste og hendes søskende Jørgen, Rasmus, Bedste, Marie, Chris an, Maren, Hans og Niels Laurits forsættes...

6 Oldeforældre Chris ane og Jens Rasmussens sølvbryllup 9. november 1920

7 Oldeforældre E D A. Christiane B. Jens C. Karen Kirstine Hansen Christianes mor 1. Jørgen Kristian Rasmussen 1A. Margrethe 1A-1 Marie Rasmussen 2. Rasmine Kirstine Rasmussen 2A. Christoffer Peder Christoffersen 3. Marie Katrine Rasmussen 4. Rasmus Karl Rasmussen 5. Kristian Marius Rasmussen 6. Maren Hansine Rasmussen 7. Hans Iver Rasmussen 8. Niels Laurits Rasmussen 6 B A 3 C 8 D-E Hansine (Sine) og Mads Nielsen fra Skovby Christianes kusine og hendes mand (Se Bogmosegårdslægten)

8 Forældre til Jens Rasmussen, 3-7 Rasmus Jensen er født på Uggerslev Mark d. 7. september 1830 og døde i Jersore d. 23. april 1876 af tyfus og blev begravet d. 28. april på Klinte Kirkegård. Han blev døbt i Uggerslev Kirke d. 24. oktober Fad der ne var Indsidder Morten Andersen af Jers trup og Gdm. Jørgen Jensen, Anders Jensen og Hans Andersen af Ug ger slev. Rasmus Jensen var Indsidder (Daglejer) i Jersore Død i en alder af 45 år Far: Jens Rasmussen, 5-25 Anne Margrethe Nielsdatter, 5-26 Info Tyfus (lægelatin Febris typhoidea) er en kraftig blodforgiftning, er den mest alvorlige af salmonellainfektionerne, som skyldes bakterien Salmonella typhi. Sygdommen skyldes en særlig salmonellabakterie (S. typhi), som overføres gennem forurenet mad og drikke. Sygdommen viser sig ofte først med vedvarende, høj feber, som senere kan ledsages af kraftig diarré. Sygdommen kan være livstruende, hvis den ikke behandles med antibiotika. Tipoldeforældre Han blev d. 3. juli 1857 i Klinte Kirke gift med Karen Marie Nielsen Brandsby 4-14 Død i en alder af 86 år Far: Niels Nielsen, 5-27 Cathrine Andersdatter, 5-28 Hun er født d. 6. februar 1833 i Brandsby, Hjadstrup Sogn og hun døde i Jersore d. 16. oktober 1919 og blev begravet d. 23. oktober. Forloverne ved brylluppet var Gdm. Lars Larsen og Jens Jør gen sen af Jersore. Da hun blev gift var hun bosat i Jersore. Tjente ved FT 1850 hos husmand Hans Hansen (* ) og hans kone Maren Jespersdatter (* ) i Jersore. Maren havde været gift med Peder Andersen (* ), Karen Maries morbror. Ved FT 1860 bor hun stadig hos Hans og Maren, men nu er Rasmus Jensen også flyttet ind og de har fået en lille pige. Ved FT 1901 angives hun som boende alene i et hus, som hun ejer, i Jersore og lever af sin formue. Ifølge Rasmine Rasmussen strikkede hun strømper for folk mod betaling. forsættes...

9 Kendte børn: 1. Maren Rasmussen *13. november november 1906 død af en hjertesygdom tjenestepige på Mørkenborg Kro, ugift 2. Jens Rasmussen *9. november november Dødfødt dreng *3. juni 1873 Tipoldeforældre

10 Forældre til Christianne Iverline Magdalene Rasmussen, 3-8 Christian Rasmussen 4-15 Død i en alder af 32 år Far: Rasmus Nielsen, 5-29 Magdalene Christensdatter, 5-30 er født d. 1. februar 1837 i Eskildstrup, Skovby Sogn og blev døbt d. 19. marts Han døde d. 22. maj 1869 samme sted og blev begravet d. 26. maj på Skov by Kirkegård. Tipoldeforældre Præsten skrev ved hans konfirmation i 1851: "Temmlig god Kundskaber, god Opførsel." Christian Rasmussen var indsidder, arbejdsmand på Bog mosegård. Han blev dræbt ved en løbskkørselsulykke, da Christiane var ganske lille. Hun er døbt ved hans kiste. Præsten skrev i kir ke bo gen ved hans begravelse: Efter et uheldigt fald fra et læs Gjørdsel foranlediges efter lange lidelser hans død. Han blev d. 8. april 1868 i Skovby Kirke gift med Karen Kirstine Hansen "Stine" 4-16 Død i en alder af 85 år Far: Hans Iversen, 5-31 Karen Marie Jørgensdatter, 5-32 Hun er født d. 4. oktober 1842 og hun blev døbt d. 6. november 1842 i Skovby Kirke. Karen Kirstine Hansen døde i Jersore d. 2. september 1927 og hun blev begravet på Klinte Kirkegård d. 9. september. Dødsårsag: marasmus senilis, (gr.-lat.), alderdomssvækkelse. Præsten skrev ved hendes konfirmation i 1856: "Meget god i begge henseender." Hun blev 6. oktober 1876 gift i Klinte Kirke med Jørgen Jørgensen kaldet Buk. Han er født i Nørre Esterbølle d. 4. november 1829 og døde i Skovby d. 23. december Forloverne var Gmd. Jørgen Sørensen af N. Sandager og Gmd Hans Pedersen af Jersore. Karen Kirstine boede på det tidspunkt i Jersore, hvor de også bosatte sig og boede endnu ved FT Karen Kirstine og Christiane, ca 1871 forsættes...

11 I de sidste år inden han døde var han husmand i Eskelundhuset i Skovby. Se Bogense Skifteret 3/ De fik kun et barn: 1. Christiane Iverline Magdalene Rasmussen * Tipoldeforældre

12 Forældre til Rasmus Jensen, 4-13 Jens Rasmussen er født i Uggerslev d. 23. december 1792 og han døde på Uggerslev Mark d. 26. januar Han blev båret til dåben af Gertrud Johansdatter. Fadderne var Gdm. Rasmus Nielsens kone, Gdm. Hans Nielsen, Lars Nielsen og Hans Ejlersen, alle af Uggerslev Død i en alder af 75 år Far: Rasmus Jørgensen, 6-49 Anna Jørgensdatter, 6-50 Jens Rasmussen var skrædder og husmand på Uggerslev Mark. Han overtog i følge fæstebrevet fæstet efter sin far i Han blev d. 6. november 1826 i Nr. Nærå Kirke Vedr. ejendommen se 6-49 Tip-Tipoldeforældre gift med Anne Margrethe Nielsdatter 5-26 Død i en alder af 73 år Far: Niels Gregersen, 6-51 Maren Rasmusdatter, 6-52 Anne Margrethe Nielsdatter er født i Ringe d. 23. februar 1804 og hun døde på Uggerslev Mark d. 25. januar Hun blev døbt i Nr. Nærå Kirke d. 29. marts og båret til dåben af Karen Rasmusdatter. Fadderne var Jørgen Rasmussen, Rasmus Rasmussen, Hans Hansen og Povel Rasmussen alle af Ringe. De fik 2 børn: 1. Rasmus Jensen * 7. september Gjertrud Marie Jensdatter * 23. oktober Anders Nielsen Brandsby, søn af 5-27

13 Forældre til Karen Marie Nielsen Brandsby, 4-14 Niels Nielsen er født i Hjadstrup Sogn d. 3. september 1798 og han døde i Brandsby d. 9. maj I følge kirkebogen "død af Brystsyge" (lungetuberkulose). Han blev døbt i Hjadstrup Kirke d. 19. Søndag efter Trinitatis (14 oktober), båret af Ane Marie Lars datter. Fadderne var Knud Smed i Hjadstrup, Jens Olsen i Brandsby og Hans Hansens hustru i Lumby. Niels Nielsen var husmand og væver i Brandsby. Overtog sin fars ejendom efter dennes død i Død i en alder af 46 år Far: Niels Nielsen, 6-53 Karen Hansdatter, 6-54 Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 2. december 1829 i Nr. Nærå kirke Her boede de i Brandsby. (Matr nr. 7 nuværende adresse: Brandsbyvej 22. Hvor Bandsby Brugsforening har ligget.) gift med Cathrine Andersdatter "Thrine" Cathrine Carlson "The Old Lady" 5-28 Død i en alder af 92 år Far: Anders Knudsen, 6-55 Maren Nielsdatter, 6-56 Forloverne var husmand Anders Jørgensen af Gjerskov og Hans Hieresen af Næraa. Hun er født i Nr. Nærå i d. 27. marts 1806 og hun døde d. 15. august 1898 i Ovid, Idaho, USA. I Folketælling 1845 er Cathrine kun omtalt som Thrine. Hun blev båret til dåben af Anna Dorothea Nielsdatter af Bredstrupmølle. Fadderne var Niels Hi ere sen, Hans Clausen, Mads Hieresen af Roerslev og Morten Nielsen af Ringe. ca 1888 Foto delvist rekonstrueret. forsættes...

14 De havde følgende børn: Niels Nielsen Brandsby * 28. august juni 1924 Husmand i Norup sogn, gift med Rasmine Knudsen Karen Marie Nielsen Brandsby * 6. februar oktober 1919 Dødfødt dreng * 13. maj maj 1835 Anders Nielsen Brandsby * 4. maj juni 1836 Anders Nielsen Brandsby * 22. april januar 1917 Husmand på Løkkemarken, Uggerslev sogn Gjertrud Marie Jensdatter, datter af 5-25 Mads Nielsen Brandsby * 9. marts juni 1851 Maren Nielsen Brandsby * 28. juli 1843 Rejst til Jersore i Efter Niels Nielsens død giftede hun sig igen d. 10. november 1849 med den 29 årige Johan Frederik Carlsen (* ), som er født i Hasmark. Men allerede d. 10. juni 1847 får de en pige Anne Marie Johansen Siverin. Hun døde 29. marts 1850 af strubehoste. Johan Frederik Carlson var allerede i 1840 blevet far til en lille pige i Norup, som fik navnet Bodil Johanne Cathrine Johansen. Moderen var Appollone Olsdatter. De blev aldrig gift, men ved FT1845 bor datteren hos ham, sammen med hans mor og søster, i fattighuset i Norup. Bodil døde november 1851, hos sin plejefar Ole Pedersen i Norup. Hun var sat i pleje af Norup sogns fattigvæsen. Tip-Tipoldeforældre Da jeg for mange år siden begyndt at samle oplysninger om mine aner, kom jeg ret hurtigt tilbage til Cathrine Anderdatter, men jeg fandt ikke ud af, hvor eller hvornår hun var død. Jeg antog blot, at hun på sine gamle dage var flyttet over til et af børnene, var død der og blevet begravet i et andet sogn end Hjadstrup. Så en dag i sommeren 2017 havde jeg sidst på eftermiddagen lige 10 minutter inden jeg skulle ud og lave mig noget aftensmad, og forsøgte nu systematiske at finde ud af, hvad der var sket hende. Pludselig var der bid. Jeg fik aftensmad den dag, men det blev sent, men så var slægtsbogen også blevet 18 sider længere. Siden da er historien om Cathrine Andersdatter vokset endnu mere, ikke fordi der er kommet så mange nye oplysninger om hende, men fordi den lokalhistoriske fortælling som omgiver fortællingen, og som jo på sin vis også er Cathrines historie, er ganske interessant og spændende. forsættes...

15 Og hun blev Mormon! Indledning Op gennem 1850 erne var der en meget stærk missioneren fra den nye amerikanske sekt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige eller som den er kendt i Danmark Mormon-kirken. På Nordfyn havde den fået tag i møllerfamilien på Bredstrupmølle, hvor af flere udvandrede til Utah i løbet af 1850 erne. Fra møllerfamilien var der ikke langt til Cathrine i Brandsby, idet hendes gudmor var søster til den gamle (på det tidspunkt afdøde) møllerkone. Hvordan begivenhederne helt præcist udviklede sig, vides ikke, men mormonernes optegnelser fortæller, at Cathrine og Johan blev døbt i den mormonske tro d. 2. juni De blev døbt samme dag, af den samme mand, men pudsigt nok ikke på samme sted. Johan blev døbt ved Klintebjerg, hvorimod Cathrine blev døbt i Brandsby. Der var tilsyneladende ingen af Cathrines børn der konverterede. De tre ældste blev i Danmark. Den yngste, Maren, skæbne kendes pt. ikke, men der er intet der tyder på, at hun sluttede sig til sin mor i Amerika. Mormonernes missionsvirksomhed kan siges at havde haft to formål, 1) det indlysende, at omvende folk til den nye tro, men 2) også at hjælpe/skaffe folk til Utah. Det var lige som en del af pakken; blev du mormon forventedes det også, at du rejste. For Mormonerne var/er Salt Lake Valley i Utah Guds sted på jord, og som mormon er det selvfølgelig det sted man ønsker at være. Herhjemme arbejdede mormonernes avis Skandinaviens Stjerne på at udbringe læreren om den rette tro, men også at give nyttige informationer om rejsen. Således skrev avisen i 1856: Christen Dalgaards billede 'Mormonerne besøger en tømmer på landet' fra 1856, viser nok meget godt hvordan det gik l når missionærerne kom på besøg. Tip-Tipoldeforældre Det er vort stadige Ønske ikke at mislede de Hellige angaaende Besværlighederne på Reisen til Utah. Vi ønsker at de skal i Sindighed forberede dem paa, at det ikke er noget mageligt Dagsværk, og at de tager af Sted i Tro, stolende paa Israels Gud for godt Udfald Det var en farlig rejse og mange overlevede den ikke, så der kunne godt være behov for nogle sindige overvejelser inden man tog afsted. Man kan jo også godt få den tanke, at mange af de omvandrende missionærer, hvoraf mange aldrig selv havde været i Utah, har smurt lidt vel rigelig tykt på, så guds land, Zion, kom til at flyde lidt vel rigeligt i mælk og honning. Allerede 11 måneder efter deres dåb begyndte Cathrine og Johan den lange rejse til Amerika. Historierne om historien Historien om Cathrine og Johans rejse er utrolig godt belyst. Ikke fordi de selv har skrevet om den, men vi kan alligevel følge dem skridt for skridt hele vejen fra København til Utah i USA. Niels Christian Christensen fra Randers skrev dagbog på sin rejse til Utah, og i den sammenhæng kan man næsten ikke forestille sig en bedre kilde: familien Christiansen rejste i sammen prærievogn som Johan og Cathrine! Tættere på en førstehånds kilde kan man næsten ikke komme. Niels Christian, der var murer, skrev dagbog fra familien rejste fra Nielstrup ved Randers d. 2. maj 1860 og frem til d. 30. august Sidste del af rejsen er fortalt via sønnen Christian Lyngaa Christensens erindringer, men han var kun 5 år på det tidspunkt. Utahna Johnson Anthony har berettet om deres liv efter de ankom til Utah, og hvem hun var, det kommer senere. Hvis man læser i forskellige værker om mormonemigranterne, hvor Utahna har leveret oplysninger, vil man se, at hun mener, at Johan og Cathrine krydsede prærien med 'The Stoddard Handcart Train', men det er ikke korrekt. Mormonernes arkiv Emigration list for Spring, In Brigham Young office emigrating companies reports ", som indeholder de originale lister over deltagerne på rejserne, viser helt tydeligt, at de rejste med prærievogn under ledelse af William Budge. forsættes...

16 Emigra on list for Spring, In Brigham Young office emigra ng companies reports , Reports , p (CR , Box 1, Folder 56). Tallene e er deres alder står for: 1 vogn, 4 okser og 2 køer. The Perpetual Emigrating Fund Selve rejsen var arrangeret af The Perpetual Emigrating Fund' (Den evige udvandringsfond), som blev oprettet af Mormon kirken i 1849, for at hjælpe med at dække udgifterne til Mormon-konvertitter, der rejste til Great Salt Lake Valley. Formålet med fonden var dels at yde lån til dem der havde behov, og dels at yde praktisk hjælp, så som planlægning af rejserne, arrangere transport, overnatningssteder etc. Men der var tale om lån til mindrebemidlede. Havde emigranterne penge måtte de selv betale, og lånene blev inddrevet igen. Cathrine og Johan fik også støtte af 'The Perpetual Emigrating Fund'. Fondens regnskabsbog for 1860 viser følgende regnskab for dem og Anne Grethe Gotfredsen, som de rejste sammen med: (regnskabsbogen angiver ikke enheder, men der må være tale om Rigsdaler) Tip-Tipoldeforældre Lån i alt 900 (Rigsdaler) Overfarten 159 (standard pris for tre voksne) Okser og vogn 270 (standard pris for vogn og fire okser) Kontanter 471 som blev omvekslet til 5 $229,09 Tilsvarende lånte familien Christensen af fonden: Lån i alt 300 (Rigsdaler) Overfarten 190 (to voksne og to børn) Kontanter 110 som blev omvekslet til 2 $49,47 (Kilde: Scandinavian Mission , side 79 & 80) Papirerne viser, at familien Christensen ikke på forhånd havde købt en vogn, så de må havde handlet med Johan, for sønnen fortæller, at faderen ejede den ene halvdel af vognen og kreaturerne. Om, og i givet fald hvornår, lånet blev tilbagebetalt til fonden fremgår ikke af regnskabsbogen. Det bliver en lang tur, og en lang historie, men lad os først få dem til Amerika. forsættes...

17 Fra København til Florence, Nebraska Hvordan Cathrine og Johan rejste fra Brandsby til København, vides ikke, men de har sandsynligvis solgt stort set alle deres ejendele inden de er rejst med dagvognen til Nyborg og er sejlet til Korsør, hvorfra de kan havde rejst med den nyopført jernbane til København. Selve rejsen var organiseret af Mormon kirken, så alt var planlagt på forhånd. Mormonernes liste over passagerne på William Tapsco Tip-Tipoldeforældre Når vi nu er i den situation, at vi har en til at fortælle om rejsen, hvorfor så ikke lade Niels Christian få ordet: "Friday, April 27, We sailed from Randers on board the steamer "Yden" at three o'clock in the afternoon. In getting out of Randers fjord the little steamer stuck in the sand and we were thus delayed an hour. But at last it got afl oat and steered out on the Kattegat. Saturday, April 28 - The weather was fine. We passed Elsinor (Helsingor) early in the morning and arrived in Copenhagen at 8:15 p.m. Quarters were secured for us at Jagtveien, No. 35, Norrebro, Copenhagen. Sunday, April 29 - We attended meetings in Copenhagen where we remained a few days. Wednesday, May 2 - We went on board the steamer "Pauline" and sailed from Copenhagen at 1:45 p.m. for Grimsby, England. The wind blew quite hard and there was considerable heaving on the part of the vessel during the night. Thursday, May 3 - We passed Skagen at 5:30 p.m. after which we directed our course toward England. Owing to a disturbed sea the vessel continued heaving and a number of the passengers suffered from seasickness. Rejsen med William Tapsco maj juni 1860 forsættes...

18 Friday, May 4 - We continued our voyage toward England. Saturday, May 5 - Early in the forenoon, notwithstanding the cloudy weather, the shores of England came in sight and at one thirty p.m. anchor was cast off Grimsby, but owing to low water we did not land until 4 p.m. After landing we were lodged in a large house built especially for the accommodation of emigrants where everything was quite comfortable. We had warm water and other conveniences. The distance between Copenhagen and Grimsby, the way we sailed, was about 600 miles. Sunday, May 6 - We left Grimsby in the morning for Liverpool where we arrived the same day enjoying our journey through the beautiful and green England. On our arrival at Liverpool we obtained lodging in Hotel Commercial for the night. We had to pay liberally for our keep at this hotel. Monday, May 7 - After spending several hours taking in the sights of Liverpool we went on board the ship William Tapscott and spent the first night on board. Tuesday, May 8 - The weather was somewhat stormy in the morning but later in the day we had sunshine. In the middle of the forenoon a little steamer hauled the William Tapscott out in the river Mersey where anchor was cast. Wednesday, May 9 - The weather was beautiful. Provisions were delivered to the emigrants for the first time. The last emigrants who were to cross the Atlantic on the ship this trip came on board. They were English emigrants mostly. Our baggage was also brought on board and a number of passengers who were not Latterday Saints. Thursday, May 10 - We had our first experience in cooking our provisions on board. Everything on board was made ready for sailing. A slight rain fell in the evening. Friday, May 11 - Anchor was lifted at 1 o'clock p.m. and we commenced our voyage for America. At 3:45 p.m. we lost sight of Liverpool, passed a lighthouse, and found ourselves way out in the Irish Channel. Our leaders divided the emigrants into districts, I being appointed to preside over District No. 7. Saturday, May 12 - The weather was stormy and foggy and as the wind continued somewhat contrary, the little steamer continued to pull us toward the open sea. No land was in sight anywhere until toward evening when the coast of Ireland was visible. The tender left us about twelve o'clock midnight. Sunday, May 13 - The weather was clear and beautiful but the wind contrary. In the evening we were becalmed. Monday, May 14 - The weather was somewhat stormy and foggy. A little child was born among the English emigrants during the night. Tuesday, May 15 - A number of the emigrants suffered with seasickness. In the afternoon we witnessed thousands of porpoises jump about in the sea. Some of them jumped as high as three feet over the surface of the water. One of the ship sails split asunder. Wednesday, May 16 - We experienced quite a storm with rain. Thursday, May 17 - The stormy weather continued in the forenoon but in the afternoon it cleared up and we had beautiful sunshine. Friday, May 18 - We met a large ship bound for England. We again saw a number of porpoises tumble about in the sea near the ship. A child was born during the night. Saturday, May 19 - We saw another ship bound for England. All the children on board who had not already been vaccinated had to undergo that operation under the hand of the ship's doctor. Sunday, May 20 - The weather was pleasant and no wind. Nearly all who had suffered more or less with seasickness felt better. A meeting was held in the afternoon and also in the evening. We were instructed to meet for prayer at the beating of the drum morning and evening. Monday, May 21 - The wind was light and the weather clear. We organized ourselves into seven districts. A school for the purpose of teaching the Scandinavian emigrants English was commenced today. Tuesday, May 22 - Another session of the English school was held in the 7th district. The weather was fair. Wednesday, May 23 - The weather was good and the wind favorable but in the afternoon quite a wind arose which continued all night. Thursday, May 24 - A crossbar on the foremast broke but no accident happened otherwise. Friday, May 25 - The weather was fair and we continued our course towards America. Saturday, May 26 - The weather continued good and the wind fair. Sunday, May 27, Easter Sunday - Mads Poulsen's mother-in-law from Copenhagen died at two o'clock p.m. Her remains were buried in the sea about four hours later. The lady was 82 years old and had been a member of the church for seven years. Her remains were sewn into a piece of sail of canvas and a weight tied to her forsættes... Tip-Tipoldeforældre

19 Tip-Tipoldeforældre Det er egentlig et dårlig billede l illustra on af Atlanterhavet. Da Cathrine og Johan sejlede over det i 1860 regnede det det meste af den. feet before her remains were resigned to the watery grave. Elders William Budge and Carl Widerborg gave short and comforting speeches on the occasion. Monday, May 28 - The weather was fine and the wind favorable. A Danish sister, [Maren Christensen, age 35, wife of Jens Christensen from Aalborg Conference] who had been sick since we commenced our voyage, died at 2 o'clock in the afternoon and was buried at sea in the evening. Elder Widerborg preached her funeral sermon. Tuesday, May 29 - The weather was warm and pleasant all day. Wednesday, May 39 - The day was somewhat stormy and foggy and there was but little wind. [Christian Rasmussen, five years old, from Aarhus Conference] died at 7:45 in the morning and was buried the same day. Thursday, May 31 - The weather was fine and the wind favorable. We passed two sailing vessels. Friday, June 1 - The weather was cloudy, somewhat stormy, but the wind was favorable. Saturday, June 2 - With favorable wind we continued our voyage. Sunday, June 3 - Meeting was held at 4 o'clock in the afternoon. Quite a thunderstorm visited the ship in the afternoon. [Niels Peter Frederiksen, a four year old son of Peter Frederiksen, from Sjalland, died.] Smallpox appeared on board, seven persons being attacked by that malady. Hans C. Heiselt and [Larsine] Larsen from Vendsyssel were married. Monday, June 4 - The day was cloudy and only a little wind. Tuesday, June 5 - A cross bar belonging to the [main mast] broke and one of the sails fell into the water but was nevertheless saved. Wednesday, June 6 - The wind was favorable and we continued our course toward America. Several sailing vessels were seen. A boy, Peter Petersen, from Aalborg, died in the night. Thursday, June 7 - The wind continued favorable. A number of vessels were seen in different direction. [Anton Petersen, a two year old son of Peter Petersen, from Aalborg, died in the] afternoon and was buried at sea. Friday, June 8 - The weather was foggy in the morning but cleared up later in the day. Saturday, June 9 - Considerable rain fell in the forenoon. The wind being favorable we held to our course toward America. Sunday, June 10 - The weather was stormy in the forenoon. A child, [Elise Marie, one year old daughter of Jens Christensen,] died between eleven and 12 in the forenoon and was buried at sea in the evening. The child was from Vendsyssel Conference. The mother of which had already died during the voyage. This makes six deaths among the Scandinavians up-to-date. Two large sharks followed the ship during the day. The storm forsættes...

20 abated during the following night. Monday, June 11 - The wife of Ingvart [Ingvards] Hansen gave birth to a son about four o'clock in the morning. [The child was named William Bell after the ship and captain.] The wind blew from southwest most of the day and the ship had to beat against this wind. A Swedish child [Hannah, 1 year old daughter of Hakon Nilsson, from Skane Conference] died during the night. Tuesday, June 12 - The weather was fine and the wind more favorable. Wednesday, June 13 - The weather continued fair but the wind was contrary. A number of smallpox patients were still suffering. Thursday, June 14 - The weather was fair. In the morning we saw land on the leeward and at 11 a.m. we took pilot on board. Friday, June 15 - The weather was good but too little wind to make much progress. A tender met us at 10 o'clock a.m. which brought us to the place of quarantine where anchor was cast in the evening. Sailing along the land on our right caused much rejoicing among the passengers. It was the shores of Long Island. Saturday, June 16 - The weather was beautiful. Three doctors came on board and all passengers were vaccinated which had not formerly had undergone that operation. A child among the Swiss emigrants died during the night. New York, 1860'erne, tæt på Castle Garden på sydspidsen af Manha en. Sunday, June 17 - The weather was fine. The child which had died during the previous night was taken on shore and buried. Three doctors came on board during the day to ascertain the condition on board. Another child among the Swiss emigrants died in the night. Monday, June 18 - In the morning several doctors came on board. The child which died the previous night was brought on shore and buried in the afternoon. Tuesday, June 19 - The morning was foggy. A shower accompanied by thunder and lighting visited us in the forenoon. The rain was also heavy. Another child belonging to the Swiss emigrants died in the forenoon. A new case of smallpox was discovered and we were not permitted to land. Wednesday, June 20 - A tender came out to us which took us on board and brought us to Castle Garden, New York where we landed at 1:15 p.m. Here we found some preparations made for our reception and we were pleased to find ourselves possessed with more room than we had enjoyed on board for so many weeks. Thursday, June 21 - The weather was fine. Our baggage was weighed and we were brought on board a steamer "Isaac Newton" and about noon we commenced our voyage up the Hudson River and arrived at Albany at 9 o'clock in the evening. Friday, June 22 - The weather was fine. About 11 a.m. we were somewhat comfortably placed in the railroad cars ready to commence our long railroad journey to the west. We left Albany at 12:30 p.m. and enjoyed our ride on terra firma. Saturday, June 23 - The weather continued fine. We arrived at Niagara Falls at 10 o'clock a.m. and left the place at 5:30 p.m. We passed over the [Niagara] River on the suspension bridge. Brother Lovendahl and Brother Christensen took a walk up to the falls about 2 miles from the station. We enjoyed the grand scenery very much. 'Isaac Newton' - kedlen eksploderede i forsættes... Tip-Tipoldeforældre

21 Tip-Tipoldeforældre Første del af rejsen over USA. Blå med hjuldamper, Sort med tog. New York juni 1860 Chicago 25. juni Albany juni Quincy 26. juni Niagara Falls 23. juni Hannibal juni St. Joseph 28. juni Florence 1. juli 1860 Sunday, June 24 - Continuing our journey we came to a river where we stopped until 7 o'clock p.m. Crossing the river we again entered a railway train and continued the journey at 10:45 p.m. Monday, June 25 - We traveled over extensive plains or fl at country on our way to Chicago where we arrived in the afternoon. We left that city again about noon. Tuesday, June 26 - After an interesting journey through Illinois we arrived at Quincy at 11:30 a.m. Here we stopped until 4:30 p.m. when we boarded a river steamer which brought us across the Mississippi River to Hannibal, Missouri where we arrived at 6 o'clock p.m. Here we were given quarters in a large storehouse. Og over den nye hængebro ved Niagra Falls, hvor nybyggerne legede turister. forsættes...

22 Wednesday, June 27 - Early in the morning we boarded the railway cars at Hannibal and commenced our journey through Missouri. Soon after starting, the engine left the track with four baggage wagons which all tipped over and were greatly damaged. The goods were brought on board other wagons. This delayed us till 5 o'clock in the afternoon but soon afterwards another accident happened to the engine causing another delay. The railroad journey through Missouri was indeed a rough experience for us. Thursday, June 28 - Between 2 and 3 o'clock in the morning we arrived at St. Joseph where we remained until 10 o'clock when we went on board a river steamer and continued our journey up the Missouri River. A child among the Swedish emigrants died after being sick for some time. Friday, June 29 - We continued our voyage up the Missouri River and experienced during the day a heavy storm accompanied by thunder and lightning. We were very uncomfortable on board this vessel which was overcrowded with passengers. We continued our voyage up the river. A Swedish child died and was buried on shore in the evening. Saturday, June 30 - Continuing our voyage we arrived at Nebraska City at 8 o'clock a.m. An English sister remained here. The same day in the afternoon a Danish and a Swedish woman was left at one of the stopping places on the river and in order to reach the ship which stopped to take them on board again, they had to run the long distance. One of the Swiss passengers died at 11:45 a.m. We arrived at Florence, Nebraska and by 2 o'clock in the afternoon all had landed safely. Sunday, July 1 - In the forenoon our baggage was hauled up to the village of Florence where we were lodged in some small huts which had been vacated by former inhabitants and where we had to pay a small sum in house rent. Here, Brother Christensen was taken sick and suffered for several days. We remained in Florence about two week." Niels Chris an fortæller ikke, hvad skibet, der sejlede dem op af Missouri, hed, men det kunne havde været Ben Cambell, som sejlede på Missouri i 1850'erne, og som af udseende er typisk for hjuldamperne på den d. Tip-Tipoldeforældre Winter Quarter - Florence, Nebraska De små hy er som Niels Chris an omtaler, at de boede i er sandsynligvis de hy er som de første Mormoner byggede og overvintrede i i Malet af C.C.A. Christensen. forsættes...

23 Over prærien The Mormon Trail Mens de hviler sig lidt i Florence inden næste etape, kan vi jo passende kigge lidt på ruten. Ruten, de fulgte over prærien, kendes i dag som The Mormon Trail, og gik fra Florence i Nebraska, i dag en forstad til Omaha, og til Salt Lake City i Utah. På et langt stykke, fra Florence til Fort Bridger, er ruten en del af The Oregon Trail og 'The California Trail', men ved Fort Bridger sætter den kursen mod Salt Lake, hvor i mod rejsende med ønske om at komme helt ud til vestkysten slog ind på en nordligere rute gennem den nordlige ende af Bear Lake Valley for at forsætte over bjergene til Oregon eller Californien. Nu må man ikke betragte ruten som en fast vej. Der er mere tale om nogle faste punkter, som man er nød til at passere, hvis man vil vest på. Mellem disse faste punkter, f.eks. South Pass og Fort Bridger, er der et helt net af lokale ruter, genveje og små spor, som nybyggerne kunne bruge. Og ofte blev ruterne ændret for at finde føde og vand til kreaturerne. The Oregon Trail blev først gang brugt på en organiseret måde i 1841, da en lille gruppe på 58 personer rejste til Californien. I 1847 blev mormonerne smidt ud af Illinois, og valgt at rejse vest på af samme rute, men stoppede i Utah, som på det tidspunkt lå i det mexicanske område, uden for USA. Ruten er på ca km tværs over Nebraska og Wyoming og et lille stykke ned gennem Utah til Salt Lake Valley. Rejsen blev foretaget på ca. 82 dage, altså har de rejst i gennemsnit 20 km pr dag. Før jernbanen tværs over Amerika blev færdig i 1869 foregik rejsen over prærien med prærievogn og/eller til fods. Ti grupper af mormoner der krydsede prærien, benyttede sig faktisk af håndtrukne trækvogne. Selv om man med en prærievogn havde mulighed for at kører, foregik det meste af turen til fods. For det første var vognene uden eller med meget lidt affjedring, og derfor meget ubehagelig at kører med, og for det andet var vognene tunge og tungt lastet med proviant, og de øvrige ejendele som nybyggerne havde valgt at bringe med. Det sled hård på okserne at trække dem, og det var nødvendigt at gøre vognen lettere ved at gå ved siden af. Alligevel var der undervejs behov for at lette vognene yderligere og mange ejendele blev kasseret langs ruten. The Budge Wagon Train bestod af 72 vogne og 433 personer, men som det fremgår af Niels Christians dagbog, så har de rejst i flere grupper, med nogle kilometers afstand. Den officielle liste over vogntoget viser, at Johan og Cathrines vogn var udstyret med 4 trækokser og 2 køer. Christian Lyngaa fortæller i sin beretning om familiens rejse til Utah, at hans far ejede den ene halvdel af vognen, det ene spand okser og den ene ko. I alt var der 7 personer med denne vogn: Johan og Cathrine, Niels Christian og hans gravide kone Karen (begge 35 år) og deres to sønner på 5 og 1 år. Den sidste var den 57-årig Anna Grethe Gotfredsen (eller Gotfredsdatter) fra Allesø, som også optræder som deres rejsefælle i emigrationsfondens regnskaber. Hendes videre skæbne efter de ankom til Utah kendes ikke. Tip-Tipoldeforældre Ruten for hvad der i dag er kendt som "The Mormon Trail". Den grønne rute er forsæ elsen af The California/Oregon Trail. forsættes...

24 Tip-Tipoldeforældre Lederen William Budge var en skotsk prædikant, og han havde ingen erfaring med denne type rejser. Faktisk var han kommet til USA med William Tapscott sammen med de øvrige emigranter. Heldigvis var han blevet udstyret med lokalkendte hjælpere, bl.a. den unge Nephi Johnson. Ingen tvivl om, at det har været en hård og farlig tur, men mange af emigranterne har senere i deres erindringer givet udtryk for, at der var lidt feriestemning over turen med sang, musik og dans ved lejrbålene om aftenen. Nu må vi hellere få dem afsted igen. Niels Christian får ordet: "Sunday, July 15. Although we had not yet received our oxen, we were taken out <from Florence> by the Church teams <to a point> about three miles from Florence, where we remained encamped about four days. Thursday, July 19. We had <now> received our oxen, and brought <therefore broke> up camp and commenced our journey toward the west. I was quiet sick <when we started,> but [I] endeavored to stand the journey. We traveled till toward evening and then found a fine <camping> place to camp. There being <where there was> plenty of water and grass. Friday, July 20. We remained in camp. forsættes...

25 Saturday, July 21. We recommenced our journey quite early in the morning, stopped 1½ hours for dinner and then traveled until sundown, when we arrived at <on the bank of> a river in which the water was not very good; but we encamped here for the night. Sunday, July 22. Meeting was held in the camp <in the forenoon>, but we resumed our journey at 3 o'clock in the afternoon and traveled for 6 hours. We passed through a part of the country which was infected with numerous insects and the water was very poor. Monday, July 23. We continued our journey early in the morning and soon reached a house built on the banks of the <bank of the> Platte River, where one of the wagons belonging to one of the Swiss emigrants broke. Sister <Else> [Elsa] Mariager died at 2 o'clock and was burred about sundown; she had suffered severely a whole day with stomach trouble, and also had pains in the breasts. Our camping place this evening was good so far as grass for the cattle was concerned but the water was poor. Tuesday, July 24. The weather was fine. We broke up our encampment at 8 o'clock a.m., and with the exception of a short stop for dinner traveled until sundown, when we encamped for the night where there was plenty of grass and water. Day's journey 18 miles. Wednesday, July 25. We resumed our journey at 7:30 a.m. and traveled until 3 o'clock p.m., making 16 miles. The day was very warm and both the people and oxen suffered in consequence. We encamped for the night by the Platte River where grass was and wood and was plentiful. Thursday, July 26. We remained in camp until 4 o'clock p.m. on account of the oppressive heat. We then traveled until 9 o'clock in the evening when we encamped for the night on the banks near the Platte river, where grass was not plentiful. Friday, July 27. We continued our journey at 8:30 p.m. The weather in the forenoon was fine, while the afternoon was somewhat stormy. We camped for the night at 4:30 p.m. I was sick and tired during the day. Two Indians came into camp who and were treated to food. They were armed with bows and arrows. Saturday, July 28. We broke <up> our encampment at 12 o'clock noon, though some of the wagons <had> started early in the morning, on account of having to cross a river on a ferry. The last wagons were not able to cross until 1 hour after sundown. We camped about half a mile from the river at 10 p.m. We <During the day we> had to double team part of the way. Sunday, July 29. The weather was fine and a little rain fell off and on during the day. We traveled in a southwesterly direction. A wagon wheel broke. We again encamped for the night on the Platte river. During the last three nights we had scarcely had any sleep owing to the annoyance of mosquitoes. We traveled until 9:50 p.m. this day and encamped after sundown. Monday, July 30. We remained at camp until 1 o'clock p.m. The load on the wagon which broke the day before was loaded into another Ash Hallow, Nebraska Sco s Bluff, Nebraska, 1858 forsættes... Tip-Tipoldeforældre

26 wagon. One of the Swiss sisters died on Tuesday <this forenoon> and was buried just before we started. We traveled until 5 o'clock p.m. and camped on the Platte river where grass, water and mosquitoes were plentiful. The emigrants had but little rest. Tuesday, July 31. We resumed our journey at 8 o'clock a.m. About 1 o'clock p.m. a fearful storm accompanied with <by> thunder and lightning came up which made travel very unpleasant. The downfall was so plentiful that we could scarcely move because of the water; one wagon belonging to the English emigrants broke. We camped for the night at 3 p.m. Soon afterwards the weather South Pass, Wyoming er et pas i Rocky Mountains som gør det muligt på en forholdsvis nem måde at krydse bjergene. Både The Oregon Trail, The California Trail og The Mormon Trail går gennem passet. Uden de e pas ville vestkysten formodentlig være delt mellem Canada og Mexico. Passet ligger i 2300 m. cleared up. About this time the wife of Ola Gaarder from Norway gave birth to a son. We enjoyed a good nights rest not being molested by mosquitoes. Wednesday, Aug. 1. The weather was somewhat wet and stormy in the morning. During the night the oxen had crossed the river and we had to wade across to get them back. We resumed our journey at 7 o'clock a.m. the forenoon was windy while the afternoon was warm and pleasant. We passed several houses today and encamped for the night at 5 o'clock p.m. An elderly sister Olson from Sweden died today at 2 p.m. She was buried in the evening. Thursday, Aug. 2. We resumed our journey at 7 o'clock a.m. crossed a small river without a bridge, passed a number of houses, and came to another little small river where we encamped for the night at 3 o'clock p.m. Day's journey 16 miles. I got very tired during the day and traveled behind the company. Tip-Tipoldeforældre Vognene kørt sammen i vognborg ved Independent Rock i Wyoming. forsættes...

27 Friday, Aug. 3. We resumed our journey at 5 o'clock p.m. and stopped to rest at 8 o'clock by the same river, on which we had camped before; here grass for cattle was scarce, but we found a town inhabited by saints (Genoa) [Wood River Center] We <and> stopped here a short time for repairs. Our mechanics being <were> very busy till the following day at 2 o'clock p.m. Saturday, Aug. 4. The weather was fine, We resumed our journey at 3 o'clock p.m. The brethren who had traveled ahead of the company but who had remained in camp waiting for us since Saturday <now> followed us. We traveled till after sundown when we encamped for the night <on Wood River>. Sunday, Aug. 5. We resumed our journey <from Wood River> at 7:30 a.m. and reached the Platte River once more about noon. Here we encamped and held meeting in the afternoon. The following night was stormy and the thunder and lightning was quite severe. Monday, Aug. 6. The English and the Scandinavian emigrants were divided <so as to travel seperately> and Carl [Charles] Widerborg was chosen as captain for the <company in which the> Scandinavians and Swiss <were to travel>. We resumed our journey at 1 o'clock, p.m. and traveled until 4:30 p.m. when we encamped for the night. Tuesday, Aug. 7. We continued the journey at 6 o'clock a.m. traveled over good road until early in the afternoon, when we camped owing to stormy weather. Wednesday, Aug. 8. Resumed our journey at 6 o'clock a.m. The roads were quite muddy, owing to the recent rains, and the water had cut several deep channels across the road. A number of Indians on horseback Op gennem 1850'erne blev der udgiver flere guidebøger med gode råd l folk, der ville rejse vest på. Kun de færreste af forfa erne havde kendskab l emnet, og de har formodentlig gjort mere skade end gavn. came to the camp wanting something to eat. We traveled during the day 22 miles when we camped after dark. During the day we were annoyed by the grasshoppers which seemed to literally cover the earth. Thursday, Aug. 9. We resumed our journey at 7 o'clock a.m., leaving a camping place where there were was no water. After traveling 2½ hours we were visited by four Indians on horseback. We traveled until 4:30 p.m. and after we had camped, we were visited by Bros. Wm. Budge and Nephi Johnson who informed us that the other company <(the English)> was six miles away. Friday, Aug. 10. We broke up our encampment at 6:30 a.m. and traveled over a number of steep sand hills. We made a halt 10 a.m. to water our cattle. A couple of Indians crossed the river toward <us> us. I encountered these Indians while I was gone to the river looking for buffaloes. A child died today belonging to Sister Nicholisen [Nicholaisen], was buried in the evening. A number of Indians came and encamped with us for the night. They seemed to be friendly and were glad to participate in <become recipients of> our hospitality. Our place of encampment here was near junction of the Platte and the Buckhorn rivers. Saturday, Aug. 11. We resumed our journey at 6 o'clock a.m. and the Indians likewise, but they told us that more Indians would soon be <put> in their appearance. We had traveled only a short distance when between 1500 and 2000 Indians, consisting of men, women and children were surrounding us. They had with them a number of tents and a multitude of dogs, as well as loose horses. We were very much amused to witness their peculiar mode of travel with their long tent poles and <other equipments>. We gave them some provisions, which, however, did not go far, there being so many of them. They encamped for the night a short distance from the place where we also made our night's encampment in the middle of the afternoon. Most of the day we traveled over sandy roads many of the oxen nearly gave out. We crossed a brook with clear water where we encamped for the night, after traveling 15 miles during the day. Sunday, Aug. 12. We remained in camp till 1:30 p.m. and traveled only 5 miles. our oxen being tired on account of the heavy sand we encountered the previous day. After making our encampment, a number of Indians visited us, and we entered into a little trading with them. During the afternoon the wife of Jens Jonson <from Sweden> gave birth to a child. During the evening we were visited by a severe shower, accompanied by thunder and lightning. Monday, Aug. 13. We resumed our journey at 5:45 a.m. The whole body of Indians traveled with us, or where going <went> in the same direction that we did <were going>, but we had to stop while they passed us. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

28 They made us understand that they were going into war, with another tribe which had killed some of their women and children while the men were out on a hunt. After they <Indians> had encamped a short distance ahead of us, a number of them came <back> to our camp in the evening begging for something to eat. The night was sultry and we only enjoyed a little sleep <that night>. Tuesday, Aug. 14. We continued our journey at 6 o'clock a.m. and traveled over good roads, followed by the Indians who gave us cherries. We traveled 4½ miles through sand hills and many of our animals nearly gave out. Tired and weary, <ourselves> we encamped for the Ved stedet der er kommet l at hedde 'Three Crossings', danner bjergene og Sweetwater floden et vanskelige passerbart sted. Enten skal man krydse floden tre gange på nogle få kilometer, eller man kan køre en lang tur syd om, gennem løst sand. Særlig den tredje passage af floden var vanskelig på grund af dybt vand og klipper. night on the banks of a little brook where wood was scarce, but water and grass plentiful. Wednesday, Aug. 15. Resumed our journey at 7 o'clock a.m. and traveled first over good roads and later through sand hills. After traveling until 3 o'clock p.m. we had only made 8 miles and a half. We crossed Goose Creek on which we camped for the night. The mosquitoes again bothered us. Thursday, Aug. 16. We resumed our journey at 6 o'clock a.m., traveled over sandy roads, 8 miles, and camped for noon at 1 o'clock p.m. A meeting was held at which we were ordered to throw away suffi cient of our baggage to enable us to travel faster. Between 7 and 8 o'clock today the Indians <surrounded> took a sister Madsen and son <who traveled behind the company> with Bro. Widerborg's wife who was lame. and would have <The Indians evidently intended> run away with <Sister Madsen and do violence to her person> them. This caused a great disturbance in the camp. We all grabbed our guns and ran back to fight the Indians but the woman had already escaped <and rescue the woman, but when we reached her, she had already escaped from the savages unhurt>. Three Indians came Bro. Widerborg's wife but Bro. Widerborg shot her at once. Friday, Aug. 17. We discarded and buried a great portion of our baggage and left our encampment about 10 o'clock. The English company came so near us that we could see them <a short distance in the rear>. We traveled 7 miles, crossed two small creeks and camped for the night on a third creek at 2 o'clock p.m. Saturday, Aug. 18. We resumed our journey at 6:30 a.m. and traveled over good roads, though a little sandy in places. We crossed five small creeks with clear water, stopped to noon from 12 to 2 p.m., after which we assended the worst hill that we so far had encountered on our journey. After making our encampment for the night, we were visited by Bros. Budge and Johnson, who spoke to us and were glad to see us. A child belonging to Peter Peterson from Aalborg conference died in the afternoon. An Indian shot an arrow into Bro. [Alvis Houston] Patterson's dog. The weather was very warm today. Sunday, Aug. 19. We continued our journey at 6:30 a.m. Two of Bro. [Jens Pedersen] Aagard's oxen were lost, but they were subsequently found. We traveled only a short distance and camped at 2 p.m. to hold meeting in the afternoon. The roads were good and the weather very warm. Et dligt foto af et vogntog. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

29 Monday, Aug. 20. We resumed our journey at 6:30 a.m. and traveled all day over good roads. The weather was warm. A terrible wind storm visited us after we had made our encampment in the evening blowing over a number of the tents. Some of the Indians brought us berries. Tuesday, Aug. 21. We resumed our journey as usual at 6:30 a.m., stopped four hours for noon and then continued traveling till evening. Wednesday, Aug. 22. We resumed our journey at 6:45 a.m. Ola Gunder's child died and was buried. Our journey this day led us over sandy roads. The English company were only 2 or 3 miles behind us so near that we could see them, Bros. Budge and Johnson visited us <and> traveled with us until we camped for noon. One of the <our> teams ran away <but was finally stopped>. We encamped for the night at 6 o'clock p.m. Thursday, Aug. 23. We commenced our journey at 6 o'clock a.m. The weather was very warm, an ox fell exhausted to the ground in the forenoon. Belonging to Jens Larsen. We nooned from 11 a.m. till 2 p.m. We traveled slowly, with the English company close behind us, and camped for the night at 5 o'clock p.m. on the banks of the Platte river. Friday, Aug. 24. Resumed our journey at 6 o'clock a.m. and traveled over a good road, though a little sandy. Afternoon stopping three hours for dinner, we traveled till sundown. We passed several cliffs of pyramid shape, and the scenery was grand. Saturday, Aug. 25. We broke our encampment at 6 o'clock a.m. and stopped four hours for dinner and then traveled till evening. Some of the brethren went out hunting and killed three fowls. Sunday Aug. 26. We resumed our journey at 6:45. The day was very warm, stopped from 11 a.m. to 2 p.m. for dinner and then traveled till evening, when we found a pleasant camping place where there was plenty of water and wood, <but a long distance from water>. Monday, Aug. 27. Resumed our journey at 6 o'clock a.m. and traveled with English company a short distance behind us. A number of the English emigrants visited us yesterday and today, and we stopped for noon 2½ hours and camped for the night at 6 o'clock p.m. on the Platte river, where grass was scarce, but wood plentiful. Tuesday, Aug. 28. We resumed our journey at 6:15 a.m. and traveled over a somewhat sandy road, stopped at noon from 12 to 3 p.m. and camped for the night at 6 p.m. at a place where grass was scarce. Wednesday, Aug 29. We resumed our journey at 5 o'clock a.m. without eating breakfast, <traveled 3 miles and> we soon found ourselves within three miles of opposite Fort Laramie, where we found that provisions and everything sold at very high prices. We laid in camp from 7 in morning till 4:30 in the afternoon and then traveled 3 miles further, camped for the night at 6:15 p.m. where grass, water and wood was very scarce. Thursday, Aug. 30. We resumed our journey at 7:15 a.m. Our road at first was level and good, but we soon found ourselves going in among the Black Hills where the climbs were frequently very steep. We did not stop this day for noon, but traveled on till 8 o'clock at night when we encamped on the Platte River, where grass was scarce, having traveled during the day 16 miles. The mountains here are covered with pine and other birch trees." Tip-Tipoldeforældre Her slutter Niels Christian dagbog ganske brat. For at få afslutningen på turen over prærien bliver vi nød til at vende os mod hans søn Christian Lyngaa Christensen, som mange år senere fortalte sine erindringer om deres rejse til Utah. Christian var kun 5 år i 1860, så det er jo nok begrænset, hvor mange detaljer han har kunnet huske. "Our outfi tting place where we bought oxen, wagons, cows, etc., was at Florence, Nebraska. The wagons were called Chicago wagons. They had linch pins, no thimble scones at that time, and Fort Laramie forsættes...

30 Mange steder tværs over prærien kan man den dag i dag findes spor e er emigranternes vogne. Her er det ved Guernsey i det østlige Wyoming, hvor vognene har skåret dybe spor i klipperne. Har Cathrine og Johan passeret her? Sandsynligvis. Vi ved, at de passerede Fort Laramie og Horseshoe Creek, og de e sted ligger midt i mellem, så der er god sandsynlighed for, at Cathrine, Johan og deres okser har gjort deres for at slidde de e spor i klipperne. no brakes, only a chain hanging on the side of the wagons, and they were seldom used only on very steep hills: in consequence of which we had many a runaway. Some of the oxen had harnesses on, a great mistake, for the team would often tangle up in the stretchers and fall down and get tangled, espeshially while crossing large streams such as the North Platte, which we forded a number of times. The emigrant company to which we belonged was an independant company. I mean by that they owned their own outfi ts. It was presided over by a man called Carl Wederburg [Widerburg], who had once been a Catholic Priest in Norway, but by now a very prominent Mormon, our spiritual guide. We had two men from Utah who were pilots. They had crossed the plains often with other outfi ts. One was a A. H. Pattison of Payson, the other was Nephi Johnson of southern Utah. They were both young men, and how they could manage such a babble of tongues is more than ordinary mortals can tell. Danes, Swedes, Norwegians, German and English, and none of them had ever seen an ox team in their lives. It must have been a stupendous undertaking. We had all the trouble incident to a journey of this kind over the plains, said to be a distance of 1,140 miles to Salt Lake City. We encountered many of the Sioux Indians traveling parallel with us. On the 26th of August, while thus traveling, they stole a Danish old maid, 35 years old, who was behind the train driving an old lame cow. She had a young lad along to help her. It was against the rules of the guides to thus fall behind. A young robust warrior took hold of her and carried her off on a white horse, but she fought him desperately, so she managed to dismount often and he had to drag her back again. But it delayed his travel so the lad had time to run get some help. The 80 wagons were circled into a corral as usual when we camped, and fi ve men with guns in hand went to the rescue of the stolen woman. When they got back to the cow the indian was still in sight. Nephi Johnson, who was an unusual Indian interpreter, got an old Indian to go and bring the woman back, which he did. For this friendly act they gave him the cow. Father was one of the fi ve men. It was quite a formidable army amongst 1800 Sioux Indians. The woman hid for several days in the wagon under a feather bed. She had been terribly frightened. On the fi rst of September, 1860 the company crossed the North Platte River from the south to the north side. Here we camped for noon on the Horse Shoe Creek. The company had much trouble crossing the Platte; wagons were mixed up in all kinds of entanglements, mostly on account of the harness and stretchers on the teams. Harnesses on oxen are a failure. Father who was a large man, carried 17 women across the river, who were too badly frightened to shift for themselves, among them was my mother. After everything was crossed, and the wagons in corral and cattle turned out under guard to feed, father came up to our wagon and mother announced that the pancakes were ready. He answered that he did not care to eat and said to mother, "I understand there are many sage hens on the creek and as we have many sick folks in the train, I will go and try for some fresh meat for them." He picked up his double barreled shotgun and passed over to the east side, where he fell in with S. M. Lovendahl, a Swedish friend. The two had not been gone Sage hens Præriehøns forsættes... Tip-Tipoldeforældre

31 long when a shot was heard and Mr. Lovendahl came running into camp for help, he had shot father. Nephi Johnson and others grabbed some bedding and ran to the wounded man's assistance. The information ran through the camp like wildfi re. Mother and I got there as they were laying him on some bedding. He said but little, but it was all for the welfare of his widow and two small boys. One was 5½ years old and the other 3½, and the prospect of another soon to be. It appears that Mr. Lovendahl had seen some sage hens and they had dodged out of sight and while he yet had his gun cocked he fell over some obstacle and shot father in the bowels. About one half Sioux indianere of the shot hit the stock of fathers gun, but enough hit father so he died sometime during the night. Next morning before sunrise he was buried by the wayside, in an unknown grave. His coffi n was burlap sacks, and his gravestone, a buff alo skull. 1) It was wonderful to see the sympathy and pity and weeping for mother by those large, husky women of the great Sioux nation, out in the wilderness on the plains of Nebraska. Father owned one-half interest in a wagon and one yoke of oxen and a cow, another man whose name I do not know owned the same; that made a team of three yoke of cattle. The wagon had a partition in it; mother occupied the back end. When father had gone the old man and his wife, who had no children, treated mother very cruelly by making her walk. He even whipped her. This went on for a short time until Nephi Johnson pulled his whiskers some, then things went some better. An old German gentleman took me by the hand and each day we walked ahead of the train Tip-Tipoldeforældre Bemærk kvindens kjole. Mary Ann Rich fortæller, at da hun kom l Utah, nåede hendes skørt kun ned l hendes knæ. Resten var revet i stykker af buskene. forsættes...

32 as far as the pilot would let us. We had a chance often to sit down and rest. He provided me with lunch each day and I never shall forget the many times he would say "Du haf en gut fadder." I walked all the way from where father died to Salt Lake City. A few people whom I have met since that came in that company, including Nephi Johnson, told me the train waited once for three days to let about 3500 buff alo pass by. The buff alo divided and passed one each side of the wagons. Our stock was inside of the corral so they would not stampede. No one was allowed to shoot until they had all gone by, then our hunters killed a few calves and the meat was distributed to the company according to their needs. We landed in Salt Lake City on November 23, ) and camped where the city and county building now stands, thirteen years after the fi rst pioneers arrived. We rested there a number of days. Many of the Saints came to bid us welcome, distributing food and comfort where needed. President Brigham Young and Heber C. Kimball and Elder John Van Cott, who was the interpreter for the Danes, came and found out the occupation of each of these newcomers, and they were assigned to each new community where they were needed. This was the custom of the leaders of the Church, so no community would be short of mechanics of any kind. Men who were farmers in the old country were sent to Sanpete and Cache Counties, these were called the graneries of Utah." Salt Lake City, 1860'erne Tip-Tipoldeforældre Der er nok ingen tvivl om, at det ældre ægtepar, som Christian Lyngaa omtaler meget negativt, var Johan og Cathrine, og det lader til, at Johan fik sig et par på hovedet. Den gravide Karen Christensen fødte en lille pige, Nielsine, enten et sted i Wyomings bjerge eller lige efter de ankom til Salt Lake City. Både Hans Christian og sønnen fortæller om mødet med Sioux indianerne på prærien, og giver egentlig indtryk af et ganske fredeligt forhold. Nu vil kvinden, som indianeren forsøgte at kidnappe, nok ikke være helt enig i den udlægning, men omkring 1860 var der ikke den store konflikt med prærieindianerne. Det var Shoshone-stammen i den nordlige del af Rocky Mountains, der var problemet på det tidspunkt. Forklaring på dette skal findes i mængden af føde i de forskellige områder. Mængden af føde som var tilgængelig for jæger-samler befolkninger, som de nordamerikanske indianere jo må henregnes til, var mindre i de højtliggende områder i Rocky Mountains end ude på prærien, og derfor opstod der hurtigere mangel på føde blandt indianerne inde i bjergene, da nybygerne begyndte at rejse igennem, end ude på prærien, og "Capt. Wm. Budge, in charge of the last immigrant company, consisting of some seventy wagons and over 400 persons, arrived on Friday about noon. There were four deaths and four births reported, in the company, during the journey from Florence. It is gratifying to witness the arrival of the immigrant saints in good health and spirits before the winter snows begin to fall on the mountains, rendering their passage cold and uncomfortable." Fra "Deseret News", Mormonernes avis i Salt Lake City. helt galt gik det efter mormonerne i 1849 slog sig ned i og omkring Salt Lake Valley. Det var først en del år senere, da nybyggerne begyndte at slå sig ned ude på prærien og slagte bøflerne, at de for alvor røg i klammeri med prærieindianerne, men problemstillingen var den samme: kamp om de naturlige ressourcer. Historikere anslår, at der i perioden frem til 1868 rejste op mod mennesker over prærien. Af dem var ca mormoner. Det var bestemt ikke nogen ufarligt tur. Den største dræber var ulykker. At blive kørt over af en vogn var en næsten sikker dødsdom. Den næste store dræber var vådeskudsulykker. Hans Christian var ikke den eneste der led den skæbne. Selv om de fleste der døde, døde som følge af ulykker, så var en anden af de forsættes...

33 hel store dræbere sygdomme. Både som følge af dårlig kost, men ikke mindst på grund af dårlige sanitære forhold. Dysenteri var den helt stor plage. Man tænker ofte på området som et stort tomt ørkenområde, men med store grupper af mennesker der rejste frem og tilbage af samme rute, uden nogen form for sanitære forholdsregler, hvor drikkevandet kom fra floderne, og hvor det at finde nok brænde var et konstant problem, ja, så kan det næsten kun gå galt. Og så alligevel, så viser statistikker, der er lavet over antallet af dødsfald, kun en lille overdødelighed i forhold til det omgivende samfund. Historikerne skønner, at mere end døde langs The Oregon/California Trail. Hele ruten er på km, hvilket betyder, at der ligger en begravet for hver 200 meter. Historiske undersøgelser er også kommet frem til, at der i perioden 1850 til 1860 blev dræbt 362 emigranter af indianere på The Oregon/California Trail, og af dem blev 90% dræbt vest for Soda Spring, altså vest for Bear Lake Valley. I den samme periode dræbte emigranterne 426 indianere. En lille sidehistorie Som tidligere omtalt så mente Utahna, at Cathrine og Johan krydsede prærien med The Stoddard Handcart Train, og selv om dette ikke er korrekt, giver det alligevel anledning til at se lidt nærmere på dette specielle fænomen, og deres ikoniske status blandt mormonerne. I 1855 havde de tusindvis af konvertitter, som kom fra Europa, drænet The Perpetual Emigration Fund til et punkt, hvor der ikke var nok penge til at dække omkostningerne ved alle de nye, der ønsker at komme til Salt Lake Valley. Brigham Young besluttede derfor, at den letteste, billigste og hurtigste måde at få det store antal konvertitter over prærien var at lave trækvogne, og lade de hellige selv trække dem. Brugen af disse tohjulede vogne var unikt for Mormonemigranterne. Der var en trækvogn for hver fem personer. En familie med små børn brugte en overdækket model. Vognene, der var inspireret af de vogne der blev brugt af gadefejere i New York, var lavet af træ, små 2,5 meter lange, og brede nok til at spænde over en smalt vognspor. Den lille kasse på vognen var 1 meter lang og 25 cm dyb. En trækvogn lastet med personlige ejendele og forsyninger kunne transportere kilo ( pund). Tip-Tipoldeforældre Maleri af C.C.A. Christensen, som selv var en af trækvognspionerne. forsættes...

34 En voksen fi k lov til at medbringe 8-9 kilo (17 pund) personlige ejendele og et barn fik 5 kilo (10 pund). Personlige ejendele inkluderede sengetøj, tøj, køkkenredskaber osv. Ejendelene blev grundigt vejet for hver enkelt person, og alt andet end det tilladte blev kasseret eller i tilfælde af en familie, alt andet end den samlede vægt, der er tilladt for familiemedlemmerne. Selv om de hellige var fattige, var der mange arvestykker der blev kasseret på prærien uden for Iowa City. Foruden trækvognene var der en rigtig vogn trukket af to oksespand for hver "selskab" på 100 personer. Vognen transporterede ekstra forsyninger, primært mel og fem telte. Der skulle sove tyve mennesker i hvert telt. Men selv om vægten blev holdt ned med hård hånd, var det stadigt hårdt arbejde at trække vognen, og der skulle to arbejdsduelige personer til. I 1856 blev der sendt 5 trækvognsvogntog afsted fra Iowa City til Salt Lake City, en strækning på små km. De tre første gik fint, og de kom faktisk frem hurtigere og med mindre vanskeligheder end almindelige vogntog. Men de to sidste gik galt, meget tæt på helt galt. På grund af en række uforudsete forsinkelser kom de to sidste grupper for sent af sted, og på trods af advarsler The Handcart Pioneer Monument på Temple Square i Salt Lake City, Utah fra lokalkendte folk valgt de nye emigranter, som jo kom direkte fra Europa og ikke kendte de lokale forhold, og som ydermere var opflammet af et religiøst vanvid, at forsætte rejsen fremfor at overvintre i Florence, Nebraska. Den første gruppe, hvor rejselederen var James Willie, forlod Iowa City d. 15. juli (Florence 17. august). Den første del af rejsen gik fint, men så begyndte vanskelighederne. Først et kraftigt regnvejr, så en stor flok bisoner der fik trækokserne til at stikke af, og endelig en tidlig og meget voldsom snestorm. Den anden gruppe, under ledelse af Edward Martin, kom afsted d. 28. juli (Florence 27. august), og rendte ind i den samme snestorm. Meget hurtigt begyndte de rejsende at dø af kulde, udmattelse og sult. Deres forsyninger, både af mad og tøj var slet ikke egnet til disse forhold, og de havde dybest set ikke en chance for at overlevede. Heldigvis var grupperne blevet overhalet af et andet rejseselskab som rejste til hest og med lette, hurtige vogne. Denne gruppe kunne godt set at trækvognsfolkene havde problemer, men de havde ingen mulighed for at hjælpe på stedet. Deres eneste mulighed var at sætte fuld fart på hestene og hente hjælp i Salt Lake City. Så snart de kom frem blev der slået alarm, og meget hurtigt blev der udrustet en hjælpeekspedition. Men vinteren rasede stadig og det tog hjælpen 14 dage at komme frem gennem den megen sne der var faldet. På det tidspunkt var mange døde og flere døde de kommende dage. Det præcise antal omkomne kendes ikke, men det skønnes, at af de 980 personer, der rejste i de to grupper, døde mindst 213. Desuden fik en del forfrysninger, som medført amputationer af fødder, tæer og fingre. De to grupper ankom til Salt Lake City henholdsvis d. 9. og 30. november. Senere grupper blev sendt afsted først på sommeren, så de havde mulighed for at komme frem før vinteren. I alt var der 10 grupper der blev sendt afsted med trækvogn. De første syv fra Iowa City, de sidste tre, i 1859 og 1860, fra Florence i Nebraska. Dette var jo samtidig med at jernbanen tværs over USA var ved at blive anlagt, og i 1859 var den nået så langt frem at man kunne sejle det sidste stykke fra Hannibal til Florence med flodbåd. At turen nu gik fra Florence (som i dag er en forstad til Omaha) i stedet for Iowa City reducerede gåturen fra de km til km. Men hvor det første stykke fra Iowa City til Florence var på anlagte veje og gennem beboede områder, var der sidste lange stykke uden veje og gennem vanskeligt terræn. Selv om trækvognspionererne kun udgør omkring 5% af de mormonske emigranter, så er de en helt central del at af den mytologi, der er opstået omkring mormonernes flugt til Utah, og ses i dag som et symbol på den fasthed i troen og den opofrelse som pionergenerationen udviste. Trækvognspionerne har ikke direkte noget med Cathrine og Johan at gøre, men de er vigtige for at forstå både den amerikanske pionerånd, men ikke mindste den ånd der hersker inden for mormonkirken. Hvert år d. 24. juli fejrer amerikanerne Prionernes Dag, som egentlig er en mormonske tradition til minde om den dag, hvor de første mormoner ankom til Salt Lake Valley. Dagen fejres med optog og genopførsel af prionernes rejse, ikke mindst trækvognspionernes. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

35 Logan, Cache Valley, Utah Efter ankomsten til Salt Lake City d. 5. oktober 1860, det fortælles, at det var en kold dag, blev emigranterne fordelt rundt omkring, efter hvor deres evner kunne gøre bedst gavn. Folk med en baggrund inden for landbruget blev sendt enten til Sanpete Country mod syd eller til Cache Country mod nord. For Cathrine og Johan blev det Cache Country, og de slog sig ned i Logan. Logan kan på dette tidspunkt dårligt betegnes som en by, den var blevet grundlagt året før i sommeren Det er ikke lykkedes at finde spor af deres tilstedeværelse i Logan i officielle dokumenter, og oplysningerne om deres liv i Logan bygger alene på, hvad Utahna har fået fortalt: "John and Catherine moved to Logan, Utah. 1) Here they built a home on the creek bank north of the Logan Temple grounds" 2) Tip-Tipoldeforældre Allerede da de første nybyggere ankom i 1859 begyndte de at planlægge byen, og hvis der havde været lidt held med ville Johans navn havde stået på de oprindelige landkort, så vi kunne se, hvor de havde boet, men desværre er det ældst bevarede kort over byen fra 1874, mere end ti år efter de flyttede videre. Der er næppe grund til de store forhåbninger om at finde yderligere informationer om deres liv i Logan, men de begivenheder der udspillede sig i Cache Valley mens de boede der har haft utrolig stor indflydelse på deres fremtid, så der er al mulig god grund til at se nærmere på, hvad der skete inden de rejste videre. Første i 1863 dukker deres navne igen op, men for at næste del af fortællingen skal give mening, er det nødvendigt at tage et lidt mere overordnet blik på situationen i og omkring Utah Territory og Cache Country. Utah Territory og Oregon Territory Før 1803 var det, der i dag kendes som USA, groft sagt delt i 3 dele. Mod øst de oprindelige amerikanske stater, i midten det franske Louisiana og mod vest, fra det østlige Texas til Stillehavet i vest, det spanske/mexicanske område, som mod nord gik til den 42. breddegrad. Egentlig burde 42 man sige fire dele, men Oregon Territory, nord for den 42. breddegrad, var der ingen der rigtig gjorde krav på. Det er det overordnede billede, men sandheden er nok snarere, at der ikke var nogen der havde kontrol over tingene vest for Mississippi. Indianerne stjal fra hinnanden og sloges lidt stammerne imellem, som de altid havde gjort, og lidt med Spanierne/Mexicanerne, når lejlighed bød sig, men egentlig var det et stort tomt område. I 1803 købte USA Louisiana af Napoleon for $15 millioner, men der var ingen der vidste, hvad de købte. Der havde kun været meget få pelsjægere inde i området vest for Mississippi. I 1821 blev Mexico uafhængig af Spanien, men de politiske forhold i Mexico var et stort kaos, og indianerne i de nordlige områder, dvs. Texas, New Mexico og Arizona, var ret aktive i deres modstand mod mexicanerne. For at dæmme op for indianernes angreb inviterede mexicanerne amerikanske nybyggere til at slå sig ned i Texas. Det viste sig dog at være en dårlig ide. Da de blev tilstrækkelig mange, vendte de amerikanske nybyggere sig mod mexicanerne, gjorde oprør og bad USA om at blive optaget som delstat i USA. Det udløste den Amerikanske- Mexicanske krig i USA vandt, og Mexico måtte afstå hele det vestlige USA. Og var der ikke et magtvakuum før, blev der det nu. Det spinkle greb som Mexico havde haft om de vestlige områder forsvandt, og USA havde ikke styrken til at overtage kontrollen over det kæmpe område. Midt i dette kaos dukker mormonerne op, på flugt fra forfølgelse længere øst på, og ser et tomt område, hvor de mener de kan være. Samtidig i 1848/1849 bliver der fundet guld i store mængder i Californien, og de to dele forsættes...

36 udløser en sand folkevandring tværs om prærien. Op gennem 1830 erne og 1840 erne havde der også været nybyggere på vej over prærien, men antallet var meget begrænset, og de fleste rejste blot igennem på vej til Californien. Nu steg antallet eksplosivt. De fleste rejste stadig med kurs mod Californien, men mormonerne ønskede at blive i Utah, hvor de ønskede at skabe sig en stat, "The State of Deseret", bygget på mormonernes religiøse principper. Godt nok havde de ret hurtigt bedt om at blive en delstat under USA, men føderale embedsmænd var ikke velkomne, og blev mange gange jaget ud, når de vovede at vise sig. Op gennem 1850 erne blev der stadig voldsommere konfrontationer med indianerne. Nybyggerne mente, at de kom til et tomt land, som Gud Udsigten over nu dens Logan. En af USA mest sikre byer, et godt sted for børn at vokse op, at gå på pension eller drive forretning. Og der er ikke mange turister. havde givet dem, og hvor de blot kunne slå sig ned, hvor de havde lyst. Indianerne på den anden side så deres jagtmarker forsvinde mere og mere, så de til sidste var ved at dø af sult. Brigham Young udstedte ordre om at feed them rather than fight them, men konfrontationen med indianerne var uundgåelig. Samtidig var der også en stigende konfrontation mellem mormonerne og de føderale myndigheder, som på deres side også oplevede en stigende konfrontation med sydstaterne over spørgsmålet om slaveri (Utah havde også slaver, primært indianske) eller ej. Det var midt i denne hvepserede, at Cathrine og Johan ankom i efteråret 1860, og slog sig ned i Logan, Cache Country. Tip-Tipoldeforældre Oberst Connor går i aktion! Bear River massakren I 1862 var situationen om muligt blevet endnu mere tilspidset. I øst var den amerikanske borgerkrig brudt ud, og den føderale regering havde absolut ingen tiltro til mormonernes forsikring om loyalitet. Dels var erindringerne om mormonernes massakre på emigranter på The Mountain Meadow endnu for friske (se noten vedr. Nephi Johnson), og dels havde mormonerne en meget stor milits, som helst ikke skulle finde på at kæmpe på sydstaternes side. Så for at holde ro i området, og for at holde kommunikationslinjerne til Californien åbne, blev 3. Californiske frivillige infanteriregiment sammen med en deling kavaleri anbragt i Fort Douglas i Salt Lake City (oktober 1862). Under protest fra mormonerne. De mente, at deres milits sagtens kunne holde postruten til Californien åben. Lederen af regimentet var oberst Connor, og han protesterede også. Han ville hellere over på østkysten og vinde hæder og ære på slagmarken der. Oberst Connor, der selv var irsk katolik, så det som sin opgave at holde Vægmaleri fra Preston Post office, Idaho, der skal fores lle Bear River Massakren. Malet Maleren har dog gjort en fejl. Det var meget hård frost den dag, og Shoshone krigerne har næppe rendt rundt uden tøj. Frosten var så hård, at nogle af soldaternes uniformer, der var blevet våde da de krydsede Bear River, frøs fast l kroppen. forsættes...

37 Tip-Tipoldeforældre Nu digt udsigt over Ba el Creek, hvor der i vinteren 1863 var en Shoshone landby med over 70 pier. Dalen var i århundreder et yndet vinterkvarter, da der er læ for de værste vinterstorme, og der er flere varme kilder i området. Arkæologisk har man ha en del besvær med at fastslå præcis, hvor massakren fandt sted, da floden har ændret sit leje en del de sidste 150 år, og gentagne pløjninger har også gjort sit. Desuden e erlader en a rændt indianerlandsby ikke mange spor. Men man fandt dog rester af et ildsted, som man kunne datere l omkring år 900 f. Kr. et vågent øje med mormonerne, som han i det hele taget ikke havde meget til overs for, og som han betragtede som en flok religiøse fanatikere og forrædere. Hans forhold til mormonledelsen kan bedst beskrives som kold krig. Situationen omkring indianerne havde også tilspidset, og var præget af generel mistillid fra alle parter. Det territoriale kontor for indianeraffære i Salt Lake City var godt klar over de stigende spændinger, men håbede på, at situationen kunne løses ved indgåelse af traktater, der skulle give Shoshone indianerne land et eller andet sted, langt væk og mad. Allerede i 1859 havde den øverste tjenestemand for kontoret advaret Washington om problemerne, og foreslået, at man oprettede et reservat i Cache Valley inden skyderierne for alvor begyndte, men i første omgang blev han ignoreret, dernæst udskiftet. Efter mormonerne ankom til Utah, og op gennem 1850 erne, var der løbende friktioner, og i stigende omfang, mellem nybyggerne og de forskellige indianerstammer, med dræbte på begge sider. Det havde meget karakter af hævn for hævn for hævn, i en langsomt stigende spiral. Kampene udspillede sig over et stort område, og blev udført som overfald på ubeskyttede bosættelser og emigranter. Ikke mindst var Pony Express og diligencestationer et yndet mål for indianerne. Der var forsættes...

38 Tip-Tipoldeforældre adskillige der blev angrebet, plyndret, brændt af og personalet dræbt. Det medført, at mormonernes milits fik til opgave at yde beskyttelse af kommunikationslinjerne. En opgave som senere blev overdraget til det amerikanske militær. Men nybyggerne holdt sig heller ikke tilbage for at angribe og dræbe indianere, og indimellem grupperne var der lovløse banditter, som angreb både den ene og den anden fløj, og som var med til at forplumre billedet, og øge spændingerne. Hvor mange indianere var der? Historikere skønner, at de syv største stammer blandt Shoshone indianerne i 1860 tilsammen talte omkring personer, men tallet er usikkert. Hvad der er sikkert, er, at forskellige epidemier foranlediget af sygdomme som den hvide mand bragte med sig, som f.eks. mæslinger, kopper, tuberkulose, influenza og skarlagensfeber, dræbte mange af den oprindelige befolkning. Nogle anslår, at op mod 90% af den oprindelige befolkning døde af smitsomme sygdomme, som indtil kontakten med den hvide mand var ukendte i Amerika, og de forskellige epidemier har dermed været værre end Den Sorte Død i Europa. I sommeren 1859 blev byen Logan grundlagt af en lille gruppe mormonske nybyggere, og i sommeren 1860 kom der en ny gruppe, som flyttede længere nord på i dalen, og grundlagde Franklin. De nye bebyggelser lå som perler på en snor op gennem dalen, men der var langt mellem bebyggelserne, og ingen af dem var ikke særlig store. Antallet af indianere oversteg nybyggernes antal mange gange, og hvis indianerne for alvor angreb, ville ingen af stederne kunne klare sig, så situationen var truende. Indianerne kendt udmærket til mormonernes plan om feed them rather than fight them, men de opfattede det mere som et tag-selv-bord. Samtidig var det også en nødvendighed for indianerne at få fødevare af nybyggerne for i det hele taget at få noget at spise, men det udviklede sig fra at være tiggeri, over tyveri og til at blive ren afpresning med trusler om magtanvendelse. Hvis nybyggerne ikke hurtigt nok udleverede, hvad indianerne krævede, begyndte de at danse krigsdans. Helt bogstaveligt. Bevæbnede indianerbander terroriserede hele området, i Cache Valley især området omkring Franklin, som var forreste frontlinje. Men i december 1862 eskaler situationen yderligere. De skriftlige kilder fra det amerikanske militær fortæller om to episoder. Den 4. december tog major McGarry fire Shoshone indianere som gidsler og krævede, at stammen udleverede noget stjålet kvæg. Stammen reagerede ved at flytte deres lejr længere nord på i dalen, og McGarry henrettede de fire gidsler med 51 skud og smed ligene i Bear River. The Deseret News kunne i en leder ikke se det smarte i den handling, og mente, at den kun kunne være med til forværre situationen. Nogle dage senere kunne en fragtkusk da også fortælle avisen, at Shoshone indianerne planlagde at dræbe "every white man they should meet on the north side of the Bear River, till they should be fully avenged." Overlevende fortalte senere, at høvding Bear Hunter havde arbejdet på planer om et storstillet angreb på Franklin, når frosten slap sit tag, men det blev jo af indlysende grund ikke til noget. forsættes...

39 Den anden episode indtraf sidst på måneden. En gruppe minearbejdere var på vej fra minerne ved Salmon River i Montana for at købe kvæg og andre fornødenheder, men for vild i en snestorm og rendte ind i en af de omstrejfende indianerbander. Indianerne begyndte at skyde på dem, en blev dræbt og flere såret, inden banden forsvandt igen. Det lykkedes minearbejderne at komme frem til nybyggerne i Richmond, hvorfra de blev hjulpet videre til Salt Lake City, hvor de aflagde rapport til militæret, og der blev efterfølgende udstedt arrestorder på høvdingene Bear Hunter, Sagwitch og Sanpitch. Bear Hunter havde muligvis været involveret i drabet på minearbejderen, men Sagwitch og Sanpicth havde intet med sagen at gøre. Faktisk var høvding Sanpitch på det tidspunkt i Salt Lake City i et forsøg på at forhandle en fredsaftale med mormonledelsen, men de afvist ønsket, med den begrundelse, at de havde fået nok af Shoshonerne og bakkede op om en militær løsning. Men arrestordren var den undskyldning oberst Connor havde behov for. Han sad jo og var sur over, at han gik glip af kampene på østkysten, og havde behov for noget, som kunne vinde han hæder og ære, og bevise, at hans fremragende militære egenskaber gik til spilde ude vest på. Så han kommanderede en større De sejrige tropper vender hjem. Tegningen fores ller oberst Connor og hans mormonske spejder, den berømte og berygtede revolvermand og marshal Orrin Porter Rockwell, der i mange år fungerede som personlig bodyguard først for Joseph Smith senere for Brigham Young. Ukendt kunstner. Originalen hænger i officersmessen på Fort Douglas, Salt Lake City. Tip-Tipoldeforældre Ovid Rød pil: Ovid, Blå pil: Logan Bear River massakren Flaget: Fort Douglas forsættes...

40 styrke, infanteri, kavaleri og artilleri, ud af lejren i bidende frost og en halv meter sne, og gik på jagt efter indianerne. Lidt nord for Preston (lidt længere nord på end Franklin 50 km nord for Logan) fandt han en stor gruppe Shoshone indianere, som lå i vinterlejr ved, hvad der i dag er kendt som Battle Creek. Om det var dem der lavede ballade, var ligegyldigt, indianere var indianere, og skulle ifølge oberst Connor udryddes til sidste mand. Men efter en uges march i en halv meter sne og i hård frost (ned mod -30 grader, det fortælles whiskyen i soldaternes feltflasker frøs) var hans styrke på 290 mand blevet reduceret til 210. Dem der ikke kunne klare strabadserne blev efterladt hos E erkommerne e er de faldne Shoshone-indianer sørger stadig. nybyggere langs ruten. Artilleriet kom aldrig frem, det sad fast i sneen. Tidligt om morgenen d. 29. januar 1863 træder Sagwitch, en af lederne blandt Shoshonerne ved Bia Ogoi (Big River = Bear River) ud af sin tipi og ser et mærkeligt bånd af tåge der bevæger sig ned af bakkerne, over den halvfrosne flod, mod ham. Det var ikke naturlig tåge, men damp fra soldater og heste, som fortættes i den kolde luft. Det var oberst Connor der angreb. På grund af den generelt spændte situation havde indianerne gjort nogle få forberedelser, så de bedre kunne forsvare sig, men samtidig troede de ikke rigtig på en angreb. De mente, at det var for koldt for ponysoldaterne. Det første angreb blev slået tilbage med svære tab, men oberst Connor omgrupperede og fik sat angreb ind på flankerne. Indianerne havde nok tænkt sig, at der kunne blive behov for at forsvare sig, men de havde ikke forestillet sig et angreb af denne karakter, og de løb desuden hurtigt tør for ammunition. Så begyndte massakren, og der blev ikke vist nogen nåde. De næste fire timer myrdede tropperne løs. Efter de værste kampe var overstået gik soldaterne rundt blandt de falde indianere og dræbte sårede med slag af økser. Der er rapporter fra flere lokale nybyggere, at soldaterne voldtog de tilfangetagne kvinder, eller dræbte dem, hvis de gjorde modstand. Overlevede indianere fortalte efterfølgende, at høvding Bear Hunter blev udsat for tortur, inden han blev dræbt. Efterfølgende blev lejren brændt af, dels så ingen kunne gemme sig der, og dels for at give varme til soldaterne. En rapporter fra San Francisco Bulletin, som fulgte med tropperne, fortalte: Tip-Tipoldeforældre "The carnage presented in the ravine was horrible. Warrior piled on warrior, horses mangled and wounded in every conceivable form, with here and there a squaw and papoose, who had been accidentally killed." Den officielle rapport fra oberst Connor siger, at der lå 224 dræbte indianere på den frosne slagmark, men det skal nok regnes som et minimumstal. I følge oberst Connor blev der taget 160 kvinder og børn til fange, som blev efterladt på slagmarken med lidt mel som eneste forsyning. Efter kampene sendte mormonledelsen i Franklin chefen for den lokale milits og et par af hans mænd ud for at se, om nogen af indianerne havde overlevet. På slagmarken fandt de to kvinder der begge var såret af skud i låret, to drenge og en pige på omkring 3 år, som stadig var i live. Den lille pige havde otte kødsår rundt omkring på kroppen. De blev alle fragtet tilbage til Franklin. Den danske mormon Hans Jespersen, fortalte senere, at han havde talt 493 døde, da han en tid efter massakren havde været på slagmarken. Efter massakren slog tropperne lejr ved Bear River. I løbet af natten døde flere af de sårede, og på grund af den hårde frost var alle ved at fryse ihjel. Kun 25 af soldaterne var i så god fysisk tilstand, at de kunne holde vagt den nat. En af soldaterne fortæller: "The night of January 29th 1863, I shall never forget (how can I). There we camped on the bank of Bear River with our dead and dying wounded and frozen, 2 feet of snow on the ground. Nothing for fire but green willows which would burn about as well as snow. Oh, the groans of the frozen seems to ring in my ears and the poor fellows, some lost their toes and some a portion of their feet. I worked nearly all night bringing water from the river to wet clothes to draw frost from their frozen limbs. It was a dreadful night to me, but I managed to get through it while some never saw the morning." forsættes...

41 Operationen kostede 21 dræbte og 46 sårede soldater. Næste dag udrustede nybyggerne i Franklin 18 slæder så de sårede, udmattede og forfrosne soldater kunne blive bragt til Franklin, hvor de overnattede og blev plejet af nybyggerne. Dag efter (d. 31. januar) blev de transporteret videre til Logan, hvor de overnattede, og hvor de mormonske nybyggere igen måtte stå for pleje og forplejning. De følgende dage blev slæderne sendt videre til Salt Lake City med de sårede og døde, men på grund af den hårde vinter var det en vanskelig opgave. De døde indianerne fik blot lov til at blive liggende, hvor de faldt. I de næste E erår i Bear River bjergene mange måneder kom der jævnligt lig flydende ned af Bear River. Der var dog enkelte sårede indianere der slap fra slagmarken med livet i behold, bl.a. undslap høvding Sagwitch, selv om han var blevet skudt i begge ben. Det lykkes ham at svømme ned ad floden, inden han slæbte sig adskillige mil gennem sneen til en hytte, hvor han vidste han kunne få hjælp. Som anerkendelse for sit veludførte arbejde blev oberst Connor forfremmet til general, men han slap ikke uden kritik. Fra militære kredse blev der rettet kritik af det høje antal af sårede og dræbte soldater. Af de 290 soldater der forlod kasernen, vendte omkring halvdelen uskadte tilbage. The New York Times anlagde en anden synsvinkel og mente at nedslagtningen af mænd, kvinder og børn var uberettiget, unødvendig, hård og brutal. Oberst Connor kaldet det efterfølgende 'Slaget ved Bear River', men i de senere år har efterkommerne af de overlevende indianere insisteret på at kalde det 'Bear River massakren', for som de siger, når en større militærenhed en tidlig morgen overfalder en lejr med kvinder og børn, er det ikke et slag, men en massakre. Hvad var mormon-nybyggernes reaktion på massakren? Vel, først og fremmest lettelse, og taknemmelighed over, at Gud den almægtige havde reddet dem, og rundt omkring i de forskellige menigheder blev der holdt takkegudtjenester. Fra mormonledelsens side kunne man jo heller ikke så godt bebrejde hæren for at bruge samme fremgangsmåde, som man selv tidligere havde anvendt ved løsning af problemer, når indianerstammer ikke frivilligt ville afstå deres jagtmarker, frihed og liv til de invaderende nybyggere. En nybygger i Logan gav udtryk for, at det var en god ting, at Connor og hæren havde massakeret indianerne, så var de selv fri. Hvordan gik det med de sårede indianere, som nybyggerne tog med til Franklin? Jo, de to kvinder tog tilbage til stammen, da deres sår var helet. De to drenge blev adopteret af en af mormonfamilierne i Franklin, men døde efter noget tid af sygdomme. Den lille pige blev også adopteret af en familie, voksede op, giftede sig med en af nybyggerne og blev stammoder til en større familie i området. Har Cathrine passet de sårede og forfrosne soldater? Højst sandsynligt. Hendes og Johans nye hus kan jo sagtens havde været brugt til indkvartering under soldaternes ophold i Logan. Der var trods alt op mod 200 soldater der skulle indkvarteres, og i nogle af husene blev der indkvarteret 15 soldater. Faktisk vil jeg synes der var mærkeligt, hvis et ældre ægtepar uden børn ikke har haft nogle af soldaterne boende. Det var selvfølgelig nogle voldsomme hændelser, men skal man vælge at se dem fra en positiv vinkel så medført de, at der blev fred i området. Ikke det første halve år, hvor urolighederne forsatte, men efter massakren var der en erkendelse blandt Shoshone-indianerne af, at det var nyttesløst at forsætte kampene, og i løbet af sommeren 1863 blev der udarbejdet flere fredsaftaler med de vestlige Shoshone-stammer. Bland de østlige Shoshoner, hvor Washakie var høvding, havde der ikke være nogle voldelige episoder, og der blev derfor ikke lavet nogen fredsaftale med de føderale myndigheder. Men mormon-nybyggernes forsatte ekspansion i området gav en spændt atmosfære. Selv om oberst Connor næppe vil være glad for det, er det svært at pege på nogen anden enkeltperson, der i den grad har fremmet mormonernes bosættelse af Bear Lake Valley. Hans massakre på indianerne gjorde det muligt for mormonerne at udvide deres bosættelser til dalen. Oberst Connor nævnte i øvrigt aldrig med et ord, at mormonerne havde ydet støtte til hans soldater, men brokkede sig i stedet over, at han ingen efterretninger havde fået af mormonerne angående indianernes tilholdssted. Nu, hvor den umiddelbare trussel fra indianerne var fjernet, var mormonledelsen hurtig til at indse, at muligheden for yderligere ekspansion af bosættelserne var åben. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

42 Bear Lake Valley Bear Lake Valleys tidlige historie Før de første hvide mænd kom til Bear Lake Valley havde dalen været jagtområde for både Shoshone, Blackfeet og Ute-stammerne, og de havde i århundrede bekriget hinanden over retten til området. De første hvide amerikanere der kom til dalen, kom som pelsjægere omkring 1811, og i de efterfølgende år var der jævnligt pelsjægere og handelsfolk i området omkring Bear Lake og Cache Valley. Antallet var dog lavt og udgjorde som sådan ingen trussel mod indianerne, men indianerne tog ikke altid godt imod dem som trængte ind på deres jagtmarker, og der var løbende væbnede konfrontationer. I 1827 blev der afhold et møde mellem pelsjægerne og de lokale indianerstammer ved bredden af Bear Lake. Det udviklede sig til en stor fest, og efter det regnedes specielt Shoshone-stammen for at være venligt stemt over for de hvide pelsjægere. NASA foto af Bear Lake, set fra nordøst. Søen er mere en år gammel og opstået på grund af forskydninger i kon nentpladerne, som stadig udvikler sig, og gør søen dybere. Søen er ca. 30 km lang og 11 km bred, og levested for flere arter af fisk, som ikke findes andre steder. Hvirvlen, der ses på billedet, skyldes mineraler i vandet og naturlige strømme i søens dybere del. Mud Lake ses ved nederste højre hjørne. Men de gode år for pelsjægerne varede ikke ved. Det primære bytte for pelsjægerne havde været bævere, men det voldsomme jagttryk var mere end bæverbestanden kunne bære og samtidig kom der en økonomisk krise i USA, som gjorde, at efterspørgslen efter bæverskind faldt. Så omkring 1830 var pelsjægerne nødsaget til at begynde at finde andet arbejde. Nogen begyndte at arbejde som guide for nybyggerne, da vogntogene begyndte at rejse over bjergene, og andre oprettede handelsstationer rundt omkring. I Bear Lake Valley slog Thomas Pegleg Smith sig ned. Han var begyndt som pelsjæger i 1823, men kort efter det store møde i 1827 var han blevet såret af en kugle i det venstre ben, og det blev nødvendigt at amputere benet. De næste år drev han en succesfuld handelsstation, bygget på lige dele handel med indianerne og nybyggerne, kidnapping og hestetyveri. Blot han havde en hest mellem benene var tabet af et af hans egne ben ikke det store problem, og han foretog mange plyndringsture sammen med indianerbander til de mexicanske haciendaer i Californien. Da mormonerne i 1847 begyndte at komme forbi, forsøgte han sig med dyrkningen af grønsager og korn, som han ville sælge til nybyggerne, men frost og insektangreb fik ham til at opgive forsøget. Indtil han rejste fra dalen, stod Pegleg Smith på venskabelig fod med mormonernes leder Brigham Young, og det er ikke utænkeligt, at det er Pegleg Smiths dårlige erfaringer med etablering af landbrug i dalen, som har fået Brigham Young til at udsætte planer om at bosætte Bear Lake Valley. Nogle kilder fortæller, at Pegleg Smith rejste fra dalen i 1850, grebet af guldfeber og rejste til Californien. Andre kilder fortæller, at han først rejste i 1863, og på vej ud af dalen mødte de mormonske nybyggere på deres vej ind. Tip-Tipoldeforældre Planer for Bear Lake Valley the Carribbean of the Rockies Da mormenerne i 1847 ankom til Rocky Mountains mødte de den tidligere pelsjæger Emigra on Canyon, Idaho forsættes...

43 Udsigt over Bear Lake, nogle få km syd for hvor de har boet. Søens meget specielle azurblå farve skyldes mange mineraler i vandet, primært kalk. Selv om de to countrys lsammen er større end Fyn udgøres hovedparten af bjerge. Det egenlige landbrugsområde er ikke meget større end søen, og ligger primært nord for, langs den vestlige bred og lidt syd for søen. Bear Lake Country, Idaho indb. (2017) areal: km 2 2,4 person pr km 2 så her er god plads. Søens højde over havet: m Højste punkt: m (Meade Peak) Rich Country, Utah indb. (2017) areal: km 2 her er endnu bedre plads. Højste punkt: m Laveste punkt: m (Til sammenligning: Fyns areal: km 2 Indbyggere (2019)) Tip-Tipoldeforældre Jim Bridger (som i øvrigt var høvding Washakies svigersøn), som rådgav dem om, hvor det var bedst at bosætte sig. Valget faldt på området ved Salt Lake, primært fordi det var det sydligste og lavest beliggende, og som følge deraf havde et mildere klima end man kunne forvente i Cache og Bear Lake dalene. Hovedkræfterne blev derfor de første år lagt i at få bosat de nytilkomne i området omkring Salt Lake, og siden få udbredt bosættelserne til Utah Valley mod syd og Cache Country mod nord. Bear Lake dalen er vanskelig tilgængelig fra vest, og bosættelser i det område blev derfor sat på pause. Men omkring 1863 begynder situationen at spidse til. Vedtagelsen af the Homestead Act, og oberst Connor, der sad i Salt Lake City og gjorde, hvad han kunne, for at trække ikke-mormoner til, gav en fornemmelse hos kirkeledelsen af, at det hastede med at få bosat Bear Lake Valley. Under 'The Mormon War' havde man også været bange for, at hæren kunne snige sig dybt ind på mormonsk territorie via Bear Lake Valley, uden at man kunne opdage dem. Så da oberst Connor massakrerede indianerne i januar 1863 slog ledelsen til, og opfordrede til, at Bear Lake Valley blev bosat. Derfor indkaldt Brigham Young til møde i Logan d. 23. august 1863, hvor han fortalte om planerne for en ny bosættelse: "Now what I am about to say you will do well to keep to yourselves [he told those present]. We have in our minds to settle Bear River Lake Valley; I for one would like to have a settlement there. As yet I have said nothing to anyone except Brother Benson. Now if you will keep this matter to yourselves nobody will know anything about it, but otherwise it will be telegraphed to old Abe Lincoln by some of these [Army] offi cers, and then it will be made a reservation of immediately to prevent us getting it." Landskabet omkring Ovid, Idaho. Udsigten mod nord fra Paris Peak forsættes...

44 Hans konklusion var, at bosætningen burde fortages med det samme, nu samme efterår, da der var håb om, at hærens massakre på de nordlige indianerstammer havde svækket dem så meget, at fjerntliggende bosættelser forhåbentligt kunne være i fred uden frygt for overfald. Til at lede arbejdet med bosætning af Bear Lake Vally udpegede mormonkirken en af kirkens øverste ledere Charles Coulson Rich, som havde udmærket sig ved en lignede opgave i Californien. Rich var også en del af ledelsen i militsen med rang af general, og var derfor i forbindelse med spændingerne omkring The Mormon War i 1857 blevet kaldt tilbage til Salt Lake City. Da denne krig ikke rigtig blev til noget, blev han sendt til England for at lede missionen der. Efter et par år kom han tilbage til Utah, og blev nu sat til at forestå opgaven med at bosætte Bear Lake Valley. Mud Lake (den nordlige ende af Bear Lake). Selv ved vinter d kan der på grund af flere varmekilder være isfrit vand. Området er i dag en del af Bear Lake Na onal Wildlife Refuge, et stort vådområde med rørskov, oversvømmede engearealer og åbent vand. Som det fremgår af de forskellige citater, så fortæller alle nybyggerne, at de følte sig 'kaldet' til at deltage i projektet. De har altså opfattet kirkens ønske om at få bosat Bear Lake Valley som et religiøst hverv. Noget som man som troende måtte påtage sig. Statistik over hvem der meldte sig, når de hørte kaldet, viser dog et lidt mere broget billede. Dem der deltog i projektet, var ofte nye immigranter, der lige var ankommet til området, eller unge 2. generations som ikke havde været i stand til at finde ledigt land. Der var ikke mange der følte sig kaldet, hvis de første havde fået benene solidt plantet på et godt stykke jord. Så ofte måtte der lidt armvridning til inden folk, som kirken ønske skulle deltage, meldt sig frivilligt. F.eks. Charles Rich var ikke meget for ideen om, at han skulle være leder af projektet. Han havde fået bosat sig selv og sine seks koner i Salt Lake City, og var ikke begejstret for tanken om, at han skulle havde dem alle flyttet til Bear Lake Valley. Johan og Cathrine må nok henregnes til den først gruppe, og har formodentlig ikke fundet noget jord i området omkring Logan, selv om Utahna fortæller, at de byggede et hus der. Hvad forklaringen så er på, at de ikke fik noget jord i Logan, ja, det fortaber sig i de historiske tåger. Logan var da de ankom kun et årstid gammel, og antallet af nybyggere var ret beskedent, så det lyder lidt mærkeligt, at de ikke har kunnet finde noget jord i det område, men måske har det været en religiøs kaldelse, som gjorde, at de valgte at melde sig til det nye projekt. Om de meldte sig frivilligte, eller om de muligvis blev udpeget af kirkeledelsen til at være en af de 30 familier, der skulle bosætte Bear Lake Valley, er usikkert. Kilderne er uklare på det punkt. Tip-Tipoldeforældre Men inden vi sender Cathrine og Johan på tur igen, er der lige en ting mere, som skal omtales, nemlig, The Homestead Act, som den amerikanske kongres vedtog i 1862, og som udløste mormonkirkens ønske om at få bosat Bear Lake Valley. Det er en lov der gav nybyggere ret til deres eget stykke jord ude vest på. Der var meget få restriktioner: man måtte ikke havde kæmpet mod USA, man skulle være familieoverhoved eller være over 21 år, så i praksis kunne alle få jord: amerikanske statsborgere, frigivne slaver, nye emigranter, enlige kvinder, alle. Hvis man betalte et beskedent gebyr, og over en 5-årig periode viste, at man aktivt dyrkede jorden og beboede den, kunne man få skøde på 160 acre (knap 65 hk). Denne lov har formodentligt, både direkte og indirekte, været en af grundene til de valg Cathrine og Johan foretog i Men nu har de vist siddet og nydt det nye hus i Logan længe nok. Welcome to Paris! Fortælleren i de næste stykker er Mary Ann Rich (MAR), Charles Rich tredje kone, som i sine erindringer, hun dikterede dem som 75-årig i 1904, har fortalt om nybyggerlivet i Bear Lake Valley. "In 1863 he <Charles Rich> was called to go to Bear Lake, Idaho, to see if he thought there could be a settlement made there where white people could live. He immediately fi tted out twenty men and horses, forsættes...

45 Tip-Tipoldeforældre as they could not go in wagons over the mountains. They explored the country and decided there could be a settlement made and then came back." MAR Der er nok ingen tvivl om, at Charles Rich undervurderede vanskelighederne ved at bo i Bear Lake Valley, da han i 1863 besøgte dalen for at undersøge mulighederne for bosættelse. Klimaet er betydelige hårdere end han opdagede under sit korte besøg, og de vanskeligheder nybyggerne oplevede inden de fik sig indrettet, var som følge deraf også større end de burde havde været. Ydermere var der jo ingen af deltagerne i projektet der reelt havde erfaring som bjergbønder, og som kunne havde fortalt dem, at kornproduktion under disse forhold er tæt på umulige. Under ekspeditionen til Bear Lake Valley havde Charles Rich et møde med de lokale indianere, den østlige del af Shoshone- og Bannock stammen, som på den tid blev ledet af henholdsvis høvding Washakie og høvding Tighi. Charles Rich havde tidligere, tilbage i , forsøgt sig som fredsmægler mellem mormonerne og lokale indianerstammer, men ved den lejlighed uden den store succes, idet mormonledelsen besluttede sig for at sende militsen ud med ordre om at udrydde Timpanogos-stammen, der holdt til omkring Salt Lake. Ordren til militsen lød på at dræbe alle mænd, og tage kvinder og børn til fange, så de kunne blive holdt som slaver. Det udviklede sig til Battle at Fort Utah, hvor militsen dræbte 102 indianere og tog en del fanger, som siden blev holdt som slaver i Salt Lake City. Mormonerne var op gennem 1850erne ganske aktive i handlen med indianske slaver, men havde også medbragt nogle få afrikanske slaver (op mod en 100 stykker), da de ankom til Utah. I Bear Lake Valley havde Charles Rich mere held med sine forhandlinger. Bear Lake dalen var et yndet jagtområde for Shoshonestammen, og de var ikke meget for at afgive dalen til nybyggerne, men massakren på de vestlige Shoshoner havde sat en skræk i livet på dem alle. Høvding Washakie var en praktisk mand, og stod desuden på venskabelig fod med Brigham Young, så mon ikke Washakie hellere ville forhandle med Rich og Young end med oberst Connor? Resultatet blev, at Rich, Washakie og Tighi slog en handel af: nybyggerne kunne slå sig ned i Bear Lake dalen, men skulle holde sig fra den runde dal syd for søen, samt være behjælpelig med fødevare til indianerne. Og så skulle begge grupper ellers lade være med at genere hinanden. Washakie påpegede dog, at det sidste kunne være svært at undgå, da der var idioter i begge lejre. "As they came back through Cache Valley, they called on thirty families to go to Bear Lake that fall and make their homes there and see what they could do toward helping to settle the country; then Mr. Rich came back and reported to President Young what he had done. President Young prophesied that Bear Lake would forsættes...

46 yet become a great country, and appointed Mr. Rich to go right back as soon as conference was over and see to locating the families and laying out the town site, so they could live there that winter. Immediately after conference was over, he returned to Bear Lake Valley and stayed as long as the weather would permit. He told the new settlers where to build their Meeting House and where to locate their town (they were all living close together.) He placed a man in charge, then he came back, it was about the last of November when he returned to Salt Lake City. He sold his farm and everything except his lot in Salt Lake City (he had a fi ne orchard there) and commenced preparing to move early in the spring to Bear Lake. MAR Tip-Tipoldeforældre Blandt de 30 familier der overvintrede i vinteren 1863/64, var Cathrine og Johan. Det er alle kilder enig om. Rent praktisk ankom nybyggerne i flere grupper. Personerne i den første gruppe, som ankom med 11 vogne, kender man navnene på. Der var Johan og Cathrine ikke i blandt, men næste dag ankom endnu en gruppe Ruten fra Preston over Mink Creek l Bear Lake Valley. Sablerne markere stedet for massakren på indianerne. Den sydlige vej fra Logan l Bear Lake blev først etableret mange år senere med tolv vogne. Præcis hvilken gruppe de ankom med, har det ikke været muligt at få opklaret, men Utahna sætter deres ankomst til Paris til d. 2. november. Oversigten over hvem der ankom hvornår, bliver noget sløret, da der også var nybyggere der ankom til dalen, tog et kig på situationen, og snedyngerne, rystede på hovedet og rejste igen. Vi forlader lige Mary Ann's beretning for en kort bemærkning, og læser lidt i Thomas Sleight's dagbog: "I was called on a mission to Bear Lake Valley September 14, So I accordingly fi xed up and started on the 15th of September with Brother Lewis (Ricks) and traveled to Franklin, stayed at Brother Webster. 16th - traveled about two miles and camped at the mouth of Cub Creek Canyon. Our company now consists of eleven wagons and are waiting for more, also orders from Brother Rich who is ahead of us. Our wagons are to heavy loaded and our teams light; one yoke of oxen on head. The days hot and night cold, our desire is to build up the cities of Zion and by the help of the Lord we hope to accomplish it. 17th - the orders of Brother Rich arrived this morning; we were to travel over the mountain; 18th - Sunday, traveled all day; roads bad, no feed for cattle, camped at the foot of a big mountain. 19th - Monday, started to make a road to the side of the mountain, 20th - the same. 21st - double teams and go up the mountain without accident. 22nd - got over the mountain without accident, road very bad. 23rd - traveled on a better road. 24th - got over the divide. 25th - after working hard to clear the timber from the road we arrived in Bear Lake Valley. 26th - traveled until noon and arrived at our destination." forsættes...

47 Så på under 14 dage kom de første vogne over Bear River bjergene, gennem den skovklædte Emigration Canyon fra Preston til Bear Lake Valley, en afstand på 60 km, alt mens de anlagde en vej gennem skoven. Datidens veje var en hurtig affære, og bestod blot i et hjulspor som andre kunne følge, og i at få fjernet de værste træer og buske. Thomas Sleight fortæller, at de ankom den 26. september 1863, og den dag regnes for byen Paris grundlæggelse. Paris er i dag hovedstaden i Bear Lake Country, og den gang blev området omkring Paris deres vinterkvarter. De første år i dalen med det sky-blå vand Vinteren 1863/64 viste sig at være ualmindelig mild, selv om den første sne faldt to dage efter deres ankomst. Det var meget heldigt for det gav mulighed for, at de kunne arbejde på opførsel af huse hele vinteren. Man kan i øvrigt godt sige, at det at påbegynde en ny bosættelsen så sent på året var vanvid. Var det blevet en hård vinter, med start sidst i september, ville de formodentlig ikke havde overlevet. For det med at bo i telt om vinteren i Bear Lake Valley er ikke nogen god ide. Ganske vist ligger det sydpå i forhold Den sidste af de oprindelige bjælkehy er. Selv om det ikke er Cathrine og Johans hus har det nok lignet. Denne ligger i Paris, Idaho, og er bygget af de første emigranter der kom der l i Den første vinter var hy en beboet af Thomas Sleight og hans kone Marianne og en familie mere. De havde delt hy en med en streg ned midt i gennem. Det fungerede e er sigende fint. Oprindeligt var den med græstørv på taget. Barken var blevet ernet fra stammerne, og mellemrummet blevet klinet med ler for at forhindre træk. til Danmark, faktisk på højde med Portugals nordgrænse og Rom, men det ligger også meter over havet, og der kan blive koldt. Meget koldt. Således er Peter Sink's, et dalstrøg inde i bjergene, som ligger meter over havet, nogle få kilometer vest for Bear Lake, et af de koldeste steder i USA. På grund af nogle helt specielle geologiske forhold kan der blive meget koldt. Rekorden er 56,3 C og der bliver sjældent målt fire dage i træk uden frost, ej heller om sommeren. Nede i dalen blev der i vinteren 1899 målt - 45,6 C. Men tilbage i 1863/64 arbejdede 48 mænd, 40 kvinder og 30 børn sig gennem vinteren, travlt beskæftiget med at bygge huse. Det hele foregik i fællesskab. En gruppe høstede hø til kvægfoder, en anden fældede træer og transporterede dem ned til byggepladsen, og en tredje gruppe byggede husene. Det blev til i alt 34 små bjælkehytter. Sidst på vinteren har nybyggerne sikket været ved at være godt trætte af det hele, og det var ved at være tiden, at der skulle ske et eller andet opmuntrende. Det blev derfor besluttet, at man ville opføre skuespillet William Tell i det største af de nye huse. Til sådan et arrangement skulle man foruden skuespillere også bruge et kor og musik. Koret kunne man godt danne (to herre og tre damer), men musikken var et problem. William Harmonson havde ganske vist en violin, men strengene var knækket. Så Harmonson og en mere måtte op på hestene og over bjergene til Franklin efter nye strenge til violinen. Det var i februar 1864, og de måtte overnatte tre gange oppe i bjergene, uden den nødvendige proviant. Men de overlevede, og William Tell blev en stor succes. Gamle optegnelser viser Tip-Tipoldeforældre Klimatet er tørt og det meste nedbør kommer som sne. Årlig nedbør: 138mm. 212 solskinsdage. forsættes...

48 også, at der blev afholdt dans tre gange i februar Hvert arrangement blev begyndt og afsluttet med bøn. "Det skal være noget godt for både krop og sjæl". Da det blev forår igen, spredtes nybyggerne ud over hele dalen, og lavede ny bosættelser. På samme tid kom der et nyt hold nybyggere til, ca. 700, så nu var der ved at være mandskab til at få sat gang i tingene. Sommeren 1864 blev der grundlagt otte byer: Liberty, Garden City, Fish Haven, St. Charles, Bennington, Montpelier og Ovid. I løbet af nogle år kom der yderligere fire byer til: Laketown (som ligger i den runde dal ved søens sydspids, som fra starten blev reserveret til indianerne), Meadowville, Georgetown og Bern. Ca. 5 km nord for Paris er der et område, som tiltrak en gruppe nybyggere, da der var både masser af græs og nem adgang til vand, og her blev Ovid grundlagt. I første omgang under navet North Creek. Som så blev til Ovid Creek, så til Ovid Fort, og til sidst slet og ret Ovid. Opkaldt efter den romerske digter. Blandt nybyggerne her var Cathrine og Johan. Meget tyder på, at familierne der slog sig ned i Ovid i 1864, var nødsaget til at overvintre i jordhuler den første vinter. Hvor vinteren 1863/64 var meget mild, var vinteren meget hård. Så hård, at mange familier overvejede at flytte derfra. Faktisk havde hele foråret og sommeren været meget kold. Den 5. juli var der således kraftig nattefrost, som ødelagde mange afgrøder. Den hårde vinter kostede også meget af deres kvæg livet. "In March 1864, Mr. Rich fi tted up three wagons with provisions, garden seeds and vegetables of all kinds to plant, to take to Bear Lake with him. I was going also; had my things all packed up, but Brother Young advised Mr. Rich not to try to take any of his family so early in the season, so I did not go. Mr. Rich went with the teams and got part way; but he could not get over the mountains and had to come back, but the rest of the company, including his two boys Joseph and Charley who had charge of his teams, went around by Mink Creek and Soda Springs and fi nally arrived in Bear Lake after a long hard trip. As soon as spring conference was over Mr. Rich started with pack animals to go and fi nd out what the people were doing in Bear Lake by that time. They had had a very open winter and a good deal of long grass, so their animals got plenty to eat. They were snowed in, but they had plenty of provisions so none of the families suff ered. Before my husband got there, they had commenced to plant gardens, make ditches and work on their farms. Other Latter-day Saints, hearing of a new settlement, commenced to settle there. They raised a good many fi ne vegetables the fi rst year, but on account of having to make everything new it made it hard for them. They settled the towns of Paris, Fish Haven, St Charles, Bloomington, Montpelier and Liberty that fi rst summer, President Young and Heber C. Kimball and most of the Twelve decided they would take a trip up there to see how the Saints were getting along. They went in May 1864 and were highly pleased Tip-Tipoldeforældre forsættes...

49 with the country and thought it would yet become a great place. They traveled from one end of the valley to the other, looking into the resources and eating fi sh, as there were so many fi ne trout in Bear Lake at that time. Mr. Rich soon returned to Salt Lake with teams and wagons to move his family up there. We started all his family except the fi rst wife who lived in Salt Lake City, bid farewell to Centerville in the middle of June I never had much love for Centerville although I liked the people there. We had lived so comfortable in California, and then to have to go to Centerville after that made it very hard for me. We arrived in Paris, Bear Lake County, on the 28th day of June 1864, after a very rough time crossing the mountains; found just a few log huts which had been erected the winter before. Many of them being vacant as the builders had moved to other settlements, leaving their little huts behind them, and other immigrants coming in would occupy them. Two months after we arrived in Bear Lake, I had a baby boy born whom we called Ezra. The frost came and destroyed our vegetables and our wheat did not get ripe so our prospects for provisions that winter were very poor. We knew we would have to haul our fl our over the mountains from Cache Valley to live on through the winter. About this time my children all had the measles, but they all got well. My husband located his father not far from where we lived, he being quite old and feeble. Teams from our settlement went to Cache Valley for fl our, but before they got back, it had snowed so hard they were unable to reach the settlements without the aid of other teams, which were sent out to meet them and help break the roads for them. That winter proved to be an exceptionally hard one, and as we had no place for our stock a great many of them died. We were uncomfortable ourselves, still we did manage to live. My husband, after doing all he could here, went to attend the Legislature in Salt Lake City, as he was a member, and he did not return until spring. In the meantime, most of our provisions were gone, we would grind wheat in a coff ee mill, but later some men erected a little hand mill at the mouth of the canyon to grind wheat, and we would grind it on that, and would eat it, bran and all. We had plenty of potatoes, but they were nearly all frozen as we did not have good cellars to put them in, and it was so cold we almost froze to death. No one can tell how we suff ered there the fi rst and second years. It made it all the harder for me after living in a warm climate like Southern California. The men could not get from one settlement to another the fi rst winter except on snow shoes. After passing through that second winter and the snow went off, the Saints wanted to have a meeting and a great many of them desired to know if they could not leave and go to some other valley; Mr. Rich told them, yes, all could go if they wanted to as he had no right to hold them, hut he said as he had been called to help make these settlements, if there was not another Vi er kommet ud i det vilde westen, og heste bruges stadig væk. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

50 family left but his own he would stay until he was released. They concluded that if Mr. Rich would stay they would stay also, at least most of them; and they were never sorry for it, because the climate soon commenced to moderate, and they built grist-mills and sawmills and made ditches and put up fences, surveyed the towns. MAR Den efterfølgende sommer 1865 stod stadig i byggeriets tegn, og Johans og Cathrines hus var det første der blev bygget i Ovid, men også andre blev færdig den sommer. En af mormonkirken kongstanker var, at nok gik man ind for personlig ejendomsret, men man burde arbejde for fællesskabets bedste. Det var derfor helt naturligt, at man især i de første år samarbejdede om at få de nye bebyggelser til at fungere. Så sådan noget som at få anlagt veje mellem bebyggelserne og vej op i bjergene, hvor man hentede tømmer, foregik som fælles projekter. Og langt hen ad vejen har opførsel af de første bjælkehytter også været fælles projekter under mottoet: hjælper du mig, hjælper jeg dig. Og betale hinanden for arbejdet kunne ikke komme på tale for ingen havde nogen penge. My husband secured a little log room for each of his wives, and we each had a lot on which our one room was located, the same having a dirt roof, no doors and just a hole in the side for windows. The men, however, went to work and sawed lumber in sawpits and made doors and cupboards and put some fl oors in the houses. We had a great deal to do to prepare for the winter. My husband made a trip down to Salt Lake to bring his fi rst wife and his father to Bear Lake that summer, and commenced to build comfortable houses, but it was several years before we got a good house (my husband had so much public work to do that he could not get better houses for us at that time. His motto always was Church work before Private ) I put my rag carpet up over head to keep the dirt from coming down on us and tried to fi x things as comfortable as possible but could not do much. We lived in our log houses for several years, then our sons grew up and they burned lime and made brick to help build houses for their mothers. With what means our husband could get to ether he managed, with the help of the boys, to put up four brick houses all the same year and made us comfortable. Mr. Rich went to the Legislature every winter in Salt Lake City and returned on snow shoes. Altogether, he made thirteen trips on snow shoes over the mountains. I was sick continually for eight years, no one thought I could live, but after I got moved into my new house I was then fi fty years old my health commenced to improve. The fi rst winter I was in my new home, however, I was so sick I never got out of doors all winter. MAR Tip-Tipoldeforældre Hvad levede de af de første år? De gik på jagt og fiskede, mens de forsøgt at få gang i landbrug og køkkenhaver. Der var flere der gjorde forsøg med at pløje og så korn, men det var ingen god ide. Vinteren er for lang og hård, og vækstsæsonen bliver for kort. Man kan forvente nattefrost frem til juni og igen fra begyndelsen af september, altså omkring 100 døgn uden frost. I dårlige år mindre. Som sagt ligger Bear Lake meter over havet. Til sammenligning ligger Salt Lake City meter og Logan over havet. De ekstra meter op, i forhold til Salt Lake City og Logan på den anden side af Bear River-bjergkæden mod vest, gør en forskel. Ofte blev kornhøsten ødelagt af frost, eller også af det andet store problem: græshopper. Græshopper var noget ingen havde tænk på kunne blive et problem, men i milde år kunne de komme i katastrofalt antal. Græs derimod gror fint her, og i løbet af nogle år lykkedes det at få gang i en del kvægproduktion, og efter jernbanen kom til, og sikrede bedre samhandelsforbindelser med omverdenen, også mejeriprodukter. Den type landbrug var en betydelige bedre, og mere sikker, form at kaste sig over. I bjergene rundt omkring dalen var der også ved at blive startet forskellige typer miner, og minearbejdere har behov for mad, og betaler gerne gode penge for en god fed ko. Så opdræt af kvæg gav gode indtægter, og så kunne man altid købe det mel man skulle bruge på den anden side af bjergene. I køkkenhaverne var det især kartofl er forsættes...

51 Mormonernes temple i Logan, Utah, hvor Cathrine i 1884 fik døbt sine afdøde børn. og gulerødder der kunne klare det kolde klima og gav et godt udbytte, men i vinteren 1864/65 var problemet, at man ikke havde de nødvendige faciliteter til frostfri opbevaring, hvilket gjorde, at meget af høsten blev ødelagt i løbet af vinteren. We had quite a fl ock of sheep and could have wool to work Tip, as much as we could possibly handle, but we had our families and our work to do, therefore it was hard for us to get along; still we did spin and weave considerable. MAR Brigham Young kommer på besøg I foråret 1864 havde kirkeledelsen fundet ud af, at de gerne ville besøge dalen, og se hvordan nybyggerne havde klaret vinteren. Ydermere ønske Charles Rich, at de skulle komme så tidligt som muligt, og være behjælpelig med at få bestemt, hvor de enkelte bebyggelser skulle være, så brødrene kunne komme i gang med arbejdet. Datoen blev sat til d. 20. maj 1864, og den skulle nok havde været skubbet nogle uger. Solomon Kimball var en ung fyr på 17 år, som var med sin far Heber C. Kimball på udflugten, og han fortalte senere om turen: Tip-Tipoldeforældre Kirkens indvigelse i Mon ikke Cathrine var med? Ganske vist var hun en ældre dame omkrig de 90 på de e dspunkt, men det var trods alt kun et par hundrede meter hjemme fra. Mormoners nu forladte, men meget fotograferede, kirke i Ovid, Idaho, USA The rising generation know but little of the hardships endured in early days by the leading men of this church, while they were helping the poor saints to establish themselves in these valleys. In order to make plain to them at least one phase of this subject it will be only necessary to give a brief account of President Young and Party's first visit to the Bear Lake Country. On Monday morning, May 16, 1864, at eight thirty o'clock, this little company drove out of Salt Lake City on its journey. It consisted of six light vehicles and a baggage wagon, occupied by the following persons: Brigham Young; Heber C. Kimball; John Taylor; George A. Smith; Wilford Woodruff; Joseph Young; Jesse W. Fox, Utah's surveyor; Professor Thomas Ellerbeck; George D. Watt, reporter, and seven teamsters. They reached Franklin, Idaho, on the afternoon of the third day, and by that time had increased their number to 153 men, eighty-six of whom were riding in vehicles, the balance being picked men, mounted on good horses for assisting the company on the way. There were no houses between Franklin and Paris, Idaho, consequently, the program was to drive directly through to Paris in one day if possible. The fourth morning they got an early start and drove almost to Mink Creek without accident. Here Brother forsættes...

52 George A. Smith's carriage broke down, but as good luck would have it, the brethren from Cache Valley had brought a light wagon along in case of such an emergency. The company were soon on the way again, as though nothing had happened. They reached the foot of the big mountain which divides Cache Valley from Bear Lake Valley, and here is where the tug of war began. The mountain was so steep that all ware compelled to walk except Apostle Smith, who was so heavy that it would have been dangerous for him to undertake, as he weighed not less than 300 pounds. The mounted men soon had extra horses harnessed and hitched to single trees, and President Young and others, who were too heavy to help themselves, took hold of these single trees with both hands and were helped up the mountain in this way. De e billede er blot medtaget for at vise, at der godt kan komme sne. Det lille hus ligger ved rastepladsen ved Copenhagen Basin i Emigra on Canyon Tip-Tipoldeforældre Men det var ikke det sidste problem med Broder Smith. Nybyggerne fra Bear Lake Valley var kommet med alle de trækokser de havde, og flere af dem blev spændt for Broder Smiths vogn. Og således blev han og de andre kraftige herre slæbt op ad bjergene. Men reservevognen kunne heller ikke klare turen med den tunge Broder Smith og brød sammen, så den ikke kunne repareres, og nu stod de oppe i bjergene med et problem. Løsningen blev den største og kraftigste af hestene, og under kyndig vejledning fra Young og den øvrige ledelse, og et godt grin fra alle andre, lykkedes det på en eller anden måde, at få den store mand op på ryggen af den stakkels hest. Så kunne rejsen forsætte. Hvad selskabet ikke vidste, datidens kommunikationsmidler var jo ikke så hurtige, var, at det havde regnet de sidste fem dage i Bear Lake Valley, og hele dalen var en stor mudderpøl. Faktisk havde det også regnet hele dagen mens de rejste over bjergene, og alle der ikke rejste i overdækket vogn var gennemblødt til skindet. Og nu sad de fast i mudder. Der var mudder over alt. Hestene sank i til maven, vognene sank i til vognkassen, og alle måtte ud og gå. Kimball forsøgte at køre sin vogn uden om en særlig dårlig strækning, blot for at ramme et ekstra blødt hul. Så blødt, at kun hestenes hoved ragede op af mudderet. Her kom alle de ekstra ryttere til god hjælp, og det lykkedes da også at få hestene fri igen, men der måtte 30 mand til at hive dem fri. Og nu blev der meldt, at Broder Smiths hest havde givet op, og at de blev nød til at bygge et stillads for at få ham op på en ny hest. Det gav anledning til megen latter og muntre kommentarer på Broder Smiths bekostning. Turen startede i Franklin tidligt om morgen og man forventede at være i Paris sidst på dagen, men klokken var 9 om aftenen inden man kom ned i dalen, og de sidste 6 kilometer tog yderligere 6 timer, så klokken var 3 om natten inden man nåede de små hytter i Paris. Men på det tidspunkt så de dejligt indbydende, og ikke mindst tørre, ud. Næste dag trængte alle til at hvile sig. Lørdagen blev brugt på en lille udflugt for kirkeledelsen ned til Bear Lake. I dagene op til gæsterne ankomst var der blevet fanget en stor mængde ørreder i søen, der var masser af frisk smør til at stege dem i, og Søster Stocks og hendes døtre stod for forplejningen af alle gæsterne. Søndagen blev der holdt møde og gudstjeneste. Brigham Youngs tale til forsamlingen er bevaret: I do not design to preach, but merely to express my feelings in regard forsættes...

53 to this valley. We find it to be a very excellent valley so far as we can judge from present appearances. It is a fine place to settle and raise grain, to build houses, make farms, set out orchards, raise fruit and all the necessaries of life to make ourselves happy here as well as in other places. Elder Charles C. Rich, one of the twelve Apostles, has been appointed to dictate the settlement of this valley. We wish to have the brethren abide his counsel, and if he needs instructions, he will receive them from the proper source. We wish to see the brethren willing and obedient, for the Lord will have a people of this description, and if we are not prepared to build up his kingdom in the way he has devised, others will be called in who will do it. If we are willing to do this, we will commence at home to cultivate our own minds and govern our actions before each other, and before heaven; if we do not do this our labors to build up the kingdom of God will be of little service. Self-culture should be as strenuously attended to in this valley as at the central point of the gathering of the Saints. There are many advantages in this country, and we shall extend our settlements up and down the shores of this beautiful lake of water. I suppose we must be some seventy-five to one-hundred miles nearer to the South Pass than Salt Lake City is. Our emigration, destined for this valley, will come at once to this point, and probably many will come in this season. This settlement is near the central point of this valley. I might just as well call this the central point, as on this side of the river we have the farming, meadow and pasture lands, and numerous facilities that perhaps cannot be found in such abundance on the other side of the river for the support of a great city. I understand the legislature has named this settlement Paris, and I am satisfied with the name. The place south of this, about seven miles, I propose to call St. Charles and it would suit me to have the county seat there. The business of the valley will be done at St. Charles whether Brother Rich lives here or there, or whether the High Council is held here or there (It was then unanimously voted that the settlement be called St. Charles). The city, town, or village that will be built there, I request the people to build on the south side of the creek. Brother Rich was desirous I should give a name for the creek; you may call it big water, tall water, large water, big creek, or pleasant water, or rich water. The people here need a surveyor. We have young men who can learn in one week to survey this valley sufficiently accurate to be agreeable to all parties and assure every purpose that can be desired. As to whether we are in Utah Territory or Idaho Territory, I think we are now in Idaho. I have no doubt of it, and the greater part of those who settle in this valley will be in that territory; the snow lies too low in the mountains here for Utah. Let me here offer a caution to you Latter - day Saints. Men will hunt for your stock. Brethren have come here who have been asked to come, and some have fl ed from the infl uence of rule and good order, and when they find it here, they will probably want to go to some other place where they expect to be exempt from paying taxes or tithing and be from under the infl uence of a bishop, and where, if they should take a notion to shade a beef creature it will not be known. We should learn that we cannot live in safety without law. There is no being in the heavens that is able to live and endure without law; it is the purity of the law that preserves the heavenly hosts, and they strictly abide it. I know what those people are here for, and their object, if any, has been to come to the valley for an impure purpose. You will know it, and if they are not here yet, they will come and settle on your borders from Franklin, Weber, Box Tip-Tipoldeforældre forsættes...

54 Elder, and other places, and they will branch out and want to get beyond everybody else, and if there is any beef upon the range they will want to have the privilege of butchering it, and of using it up. Every good person wants to live under the protection of law and order. I wish to say to the heads of families, here or elsewhere, be sure to have your prayers morning and evening. If you forget your prayers this morning you will forget them tonight, very likely, and if you cease to pray you will be very apt to forget God. A true-hearted saint loves to pray before his family, and he loves to have it known that his heart is for God, and he is not afraid if all the world knows it. Build mills to facilitate the building up of your towns and settlements and let there be no selfish monopoly in this. Let the brethren not burn away any of the timber that will make lumber but bring it down to your mills and saw it up for fences, to build your homes, and make improvements of the best kind. My opinion is that the adobe is the best building material, if it can be protected from moisture, which is an easy matter when plenty of lumber is to be had; and when they have stood one year, they are prepared to stand 500 years as well as not. When you build your permanent dwelling, build nice, commodious habitations and make your improvements as fast as you can. When you have gotten your crops in this season, and find a little leisure time, turn your attention to fixing a road from here to Ogden Valley, which will save fifty miles, that is the true route to go, and fix your roads as speedily as possible. When you form your settlements, get together pretty close, let there be at least ten families on ten acres of ground. When you start to build upon a block (Brother Charles C. Rich, please remember this), have the brethren build upon the block until every lot is occupied before you touch another. Then if you should be attacked by Indians, one scream will arouse the whole block. Get out these beautiful poles to fence with. I see no cedar here, but there is red quaking asp, and it is as good as any red pine we have for posts. This we have proved to our own satisfaction. Make your fences strong and high at once, for to commence a fence with three poles it teaches your cows and other stock to be breachy. They learn to jump a three-pole fence. You add another pole, and that is soon mastered: You add another, and they will try that. Thus, stock is trained to leap fences which would otherwise be suffi cient to turn them. I say again, with regard to saw mills, get every man who can to build a sawmill, for, boards the proper width and thickness make the cheapest fence you can have. Make your improvements and do all you can. Be sure you do not let your little children go away from this settlement to herd cattle or sheep but keep them at home. Send them to school; neither suffer them to wander in the mountains. When the brethren go into the mountains after timber, instead of going alone and unarmed, let a few go together and labor together to assist each other in times of diffi culty. If you go alone, you may be left to perish. Tip-Tipoldeforældre Udsigten fra Logan Canyon, over Garden City og Bear Lake forsættes...

55 The brethren may argue that the Lord is all suffi cient to take care of them, but do you know what faith is, and do you feel the labor and the responsibility that is upon you to help yourself and others? When you are in imminent danger, do you exercise faith to preserve yourself, you will then know what the labor is. Three of our brethren went out on the lake yesterday, in a small boat. The wind began to blow from the south. Had it not been for the faith of their brethren, and their own exertions, very likely, they would have been drowned, or would have drifted to the opposite side of the lake, and starved to death, or suffered greatly before help could have reached them. They were reckless and unconcerned, and apparently their lives are of no worth in their own estimation. It is our duty to preserve our lives as long as possible. Fathers, take warning, numerous thieves have been raised on the herd grounds around our settlements. Some of them go to California, and others suffer the vengeance [sic] on an outraged law. Keep your children in school, and let every father and mother make their homes so interesting that their children will never want to leave it. Make your houses and homes pleasant with foliage and beautiful gardens, with fragrance and variegated [sic] colors of fl owers, and fruit blossoms, and, above all, teach them always to remember that God must be in all our thoughts, and that from him proceeds every good thing. Mødet blev sluttet med bøn til Gud om at velsigne dalens ressourcer og de nybyggere der ville bosætte sig der, og en bøn til Gud om at velsigne indianerne, at de ikke måtte være for vrede over at miste dalen. Mandag morgen var det tid for gæsterne at vende næsen hjemad, men det rejste et nyt spørgsmål: Hvad gør vi med Broder Smith? Skal vi lade ham blive i Paris til mudderet tørre igen, eller skal vi forsøge at få ham med? Charles Rich mente godt, at han kunne få Broder Smith over bjergene, så fire okser blev spændt for Youngs vogn og fire okser for bagagevognen, men den eneste bagage i den var Broder Smith. De tungeste vogne blev nød til at køre i mudderet på vejen, mens de lettere vogne, trukket af heste, kørte lidt op ad bjergsiderne, men der var det så skråt, at vognene var ved at vælte. Men alt gik vel, og selv om det regnede på hele turen nåede de Franklin klokken 5 om eftermiddagen. Tre dage senere var de tilbage i Salt Lake City. Tip-Tipoldeforældre Jeg har medtaget historien om udflugten til Bear Lake Valley af to grunde, ud over at Brigham Youngs praktisk råd er meget sjove. For det første for at sandsynliggøre, at Cathrine faktisk mødte Brigham Young. Jeg finder det vanskeligt at forestille mig, at hun i det mindste ikke skulle havde hilst på ham under besøget, og Johan har da højst sandsynligt været en del af hjælpeteamet, som skulle få gæsterne fri af mudderet. For det andet, for at vise et problem, som også blev tydeliggjort for kirkeledelsen, nemlig, at vejene ind i dalen var for dårlige. Der var tre veje. Fra Franklin over bjergene for stejl. Via Soda Spring, nord om bjergene for langt, eller syd ud af dalen mod Evanston i Wyoming for lang, og der var dårligt nok et hjulspor man kunne følge. Behovet for bedre veje var nu gjort lysende klart for kirkeledelsen, og Utah Territory lovgivende forsamling bevilligede da også efterfølgende $500 til anlæggelse af en vej ind i dalen, samt yderligere $450 til Charles Rich, til dækning af hans omkostninger til etableringen af en bro over en af floderne. Brigham Young ville gerne komme på besøg igen, men: "We will be quite willing to visit Bear Lake Valley whenever I can hear that the new road Vandingskanaler ved Ovid. Høhøst ved Montpelier forsættes...

56 up from Ogden Canyon is completed, but not before, so that if the Saints want a visit from us, they must go to work and fix the road." Vejen til Ogden blev da også færdig, men viste sig at være for upålidelig. I vinteren 1868 var den helt spærret på grund af sne og jordskred. Og da Brigham Young besøgte dalen igen i 1869 blev det besluttet, at der skulle anlægges en ny vej mellem Logan og St. Charles gennem Logan Canyon. Det blev et fællesprojekt mellem bosætterne i Cache Country og Bear Lake Valley. Selv om den vej også er vanskelig at holde åben om vinteren, er den meget kortere, og er blevet hovedvejen ind i Bear Lake Valley. I 1880 blev der ændret lidt på forløbet, så den kom til gå til Garden City frem for St. Charles, hvorved man undgår den sidste bjergkæde, og kommer ned på det flade område langs søen. Hvor er vi? Utah eller Idaho? Helt fra begyndelsen var der tvivl om, hvilken stat Bear Lake Valley hørte under Utah eller Idaho? Brigham Young mente under sit besøg i 1864, at området hørte under Idaho med følgende videnskablige argument "Sneen her ligger ikke højt nok til at være Utah", men det var først i 1872, at det blev endeligt afklaret, hvordan den geografiske placering var i forhold til den 42. breddegrad, som var grænsen mellem Utah Territory og Oregon Territory. Grænsen viste sig at gå næsten præcist midt i Bear Lake og kom derved til at dele Bear Lake Valley i to administrative områder, nemlig, Bear Lake Country mod nord (som hører under Idaho) og Rich Country mod syd (som hører under Utah). For indbyggerne spillede det kun en mindre rolle. De hørte under mormon kirken i Salt Lake City, og det var der deres loyalitet lå, ikke hos en fjern delstatsregering langt mod nord. Fra 1864 og frem til landmålerne kom i 1872 havde området været kaldt Richland Country (senere forkortet til Rich Country) og været administreret fra Salt Lake City. Tip-Tipoldeforældre Indianerproblemer Modsat mange andre steder blev der aldrig kampe med indianere i Bear Lake Valley, men det var tæt på at gå galt. Den vestlig del af Shoshonestammen var blevet dræbt i massakren i 1863, og det lagde en dæmper på den østlige Shoshonestamme, men i nogle måneder i sommeren 1865 følte alle i dalen sig så truet, at mange af de nye bosættelser blev rømmet. Det var en gruppe nybyggeres forsøg på at bosætte sig syd for søen, i direkte modstrid med aftalen mellem Charles Rich og Washakie, der havde bragt sindene i kog blandt indianerne. Baggrunden for forsøget på at få bosat dalen syd for søen skal findes i, at mormonledelsen var bange for, at hvis dalen ikke blev bosat af mormoner ville den blive bosat af ikke-mormoner. En anden ting det også spillede ind var, at man frygtede, at regeringen i Washington kunne finde på at oprette et indianerresevat i området, hvilken man heller ikke ønskede. Gruppen af nybyggere havde uden tvivl politisk opbakning fra Salt Lake City, men indianerne var i overtal og Washakie fortalte ganske kontant nybyggerne, at hvis de Shoshone indianere, eller So-So-Goi (Folket der rejser l fods), som de selv kaldte sig, ved en teltlejr i Wyoming forsættes...

57 ikke ville overholde aftalen, så kunne han få dem til det, og truede med ikke bare at udrydde den nye bosættelse, men at rydde hele Bear Lake Valley for bosættelser. Nybyggerne valgte at flytte. For at forbedre sikkerheden var mange af de 11 nye bebyggelser i dalen blevet rømmet, og indbyggerne samlet fire steder. Desuden blev bebyggelserne forstærket, så de bedre kunne modstå et eventuelt angreb fra indianerne. Mens kvinder og børn var bragt i sikkerhed i Paris, byggede mændene f.eks. et lille fort i Ovid, tæt ved hvor skolen nu ligger (ved krydset i Ovid). Heldigvis blev der ikke behov for forsvarsanlægget. Aftalen, som Charles Rich havde Bannock indianerne en del af Shoshone-stammen. lavet med høvding Washakie, holdt, men det krævede nye møder og nye forhandlinger. I første omgang gik høvdingene med til, at det sydlige område 'Round Valley' blev åbnet for bosættelser, men dette gav anledning til så meget intern uro blandt indianerne, at deres ledere havde vanskeligt ved at kontrollere situationen. Der var flere små grupper, der begyndte at danse krigsdans. Der blev derfor i 1866 afholdt et nyt møde mellem, på den ene side, Charles Rich og ledende personer blandt nybyggerne og, på den anden side, høvdinge og medicinmænd, hvor man forsøgte at gøre indianerne begribeligt, at egentlige kampe kun kunne føre til nederlag, at indianerne lige så lidt som de kunne stoppe bølgerne på Bear Lake, lige så lidt kunne de stoppe de bølger af hvide mænd, der kom væltende fra øst. Indianerne på deres side forsøgte at gøre nybyggerne begribeligt, at de, når deres jagtmarker forsvandt, ville dø af sult. Efter et internt møde blandt indianerne opgav de kampen, og indvilgede i at indgå fred. Der blev dernæst sendt bud nord på i dalen, at der skulle sendes en flok kvæg ned til fredsmødet, så de kunne holde en stor fest. Men næste dag bad Washakie Charles Rich om at følge med, og ledte ham op på et af bjergene vest for Bear Lake. Oppe på toppen bad han om at se mod nord, dernæst mod syd, så mod øst og til sidst mod vest. Washakie gav ham al det land de kunne se, men bad ham om at kontakte 'Den Store Hvide Fader i Washington' og spørge ham, hvor indianerne skulle være. Der gjorde Charles Rich og i 1868 kom svaret, efter forhandlinger med indianerne: Wind River reservatet i Wyoming. Men der blev fred efter mødet. Den 2. april 1867 kan man således læse i Deseret News, mormonernes avis, at The Indians are already returning from their winter buffalo expedition and as usual perfectly friendly. Selv om indianerne blev flyttet til Wind River reservatet kom de, de næste mange år, jævnligt på besøg i dalen: Tip-Tipoldeforældre The fi rst few years after our arrival in Bear Lake the Shoshone and Bannock Indians would come in large companies and camp near us, demanding bread, beef, etc. For several years they came about twice a year, and we would have to get a man who could make them understand, to explain to them our right to live there, as they thought we were intruding upon them, this being their hunting ground; we had to furnish them with blankets, clothing, fl our and meat (it generally took several beef each year to supply them) in order to keep peace with them, and it proved successful, as we never had any trouble with them. My husband always knew how to manage them. Old Indian Chiefs will come to my home to this day and talk about the big Chief, meaning Mr. Rich, and say We heap like him. MAR The Wild West Selv om nybyggerne slap for kampe med indianerne, så fik de lov til at mærke, at de var kommet ud i det vilde vesten. Problemet var kvægtyve, og det problem var ganske voldsomt. Følgende historie er fra E.N. Wilsons erindringer: The White Indian Boy, hvor han fortæller om sit liv og sit ophold hos høvding Washaki blandt Shoshone-indianerne. Wilson, eller Uncle Nick som han blev kaldt, boede en længere årrække forskellige steder i Bear Lake Valley, blandt andet i Ovid, hvor flere af hans børn er født. Later, we moved back into the Bear Lake, where we made our home for twenty years. During this time, I was often called on to do dangerous service in the interest of our settlements. After the Indian troubles were over, we had outlaws to deal with who were worse than Indians. For a long time, the frontier communities suff ered from depredations committed by cattle rustlers and horse thieves. Organized bands operated from forsættes...

58 Montana to Colorado. They had stations about a hundred miles apart in the roughest places in the mountains. They would often raid our ranges and steal all the cattle and horses they could pick up, driving them into their mountain retreat. They got so daring fi nally that they even came into the settlements and robbed stores and killed men. The colonists did not get together to stop these outrages till after a fatal raid was made upon Montpelier, when a store was robbed, and a clerk was shot dead. This roused the people of the valley to action. Gen. Charles C. Rich called upon the leaders of the towns to send two men from each settlement the best men to be had to pursue and punish the outlaws. Fourteen men responded to the call, among them four of the leaders themselves. It fell to my lot to be one of this posse. We struck across the mountains east of Bear Lake, following the trail of the robbers to their rendezvous on the Big Piney, a tributary of the Green River. We knew that they had hidden themselves in this country, for two of the men with us, whose stock had been stolen, had followed the robbers to their den to recover their property. Finding the outlaws in such force, they didn't dare to claim their stolen stock but returned to Bear Lake for help. These men led us to the place where they had come upon the outlaws; but the outlaws had evidently feared pursuit and moved camp. To hide their tracks, they had driven their wagons up the creek right in the water for over a mile. Then they had left the creek and driven up a little ravine and over a ridge. As we rode up this ravine, to the top of the ridge, the two men who were in the lead sighted the tepees of the robbers in the hollow below. They dodged back to keep out of sight, and we all rode down into the thick willows on the Big Piney, hiding our horses and ourselves among them. The two men that had sighted the outlaw camp then slipped up the hill again on foot, secreting themselves in the sagebrush at the top of the ridge, and watched the rest of the afternoon to see whether the outlaws had mistrusted anything; but they showed no sign of having seen us. At dark they came and reported. We held council then to decide what plan to pursue to capture the outlaws. As the robbers outnumbered us, more than two to one, and were well armed, it was serious business. Our sheriff weakened when the test came; he said he couldn't do it, and turned his papers over to Joseph Rich, as brave a man as ever went on such a trip. There were others who felt pretty shaky and wanted to turn back, but Mr. Rich said we had been picked as the best men in Rear Lake and he didn't feel like going back without making an attempt to capture the thieving band. One man said he was ready to go cut the throats of the whole bunch of robbers if the captain said so, but Mr. Rich said, 'No; we did not come out to shed blood. We want to take them alive and give them a fair trial.' Every man was given a chance to say how he felt. Most of us wanted to make the attempt to capture the outlaws, and the majority ruled. How to do it was the next problem. It would have been folly for so few of us to make an open attack on so many well-armed men. The only way we could take them was by surprise, when they were asleep. This plan agreed upon, Mr. Rich proposed that we go down the hill with our horses and pack animals, get in line at the bottom, then, just at the peep of day, charge upon their camp, jump from our horses, run into their tents and grab their guns. When we had decided on this plan of action, Mr. Rich said that this probably meant a fi ght. If it did, we should let them fi re fi rst. Should they kill one of us, we must not run; for if we did so they would kill us all. We should give them the best we had. With our double-barreled shotguns loaded with buckshot, we would make things pretty hot for them if they showed fi ght. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

59 In order that we might know exactly the situation, and have our tents picked out beforehand, so as not to get in a mix-up, two volunteers were called for to go down through their camp in the night and get the lay of things. Jonathan Hoopes and I off ered to go. Their tepees were pitched on both sides of a little stream, which was deep enough for us to keep out of sight by stooping a little. Down this stream we stole our way, wading with the current so as not to make any noise, till we got right among the tepees. The biggest one was pitched on the brink of the stream. We could hear Morgen over Ovid some of the men inside of it snoring away lustily. Hoopes reached his hand up and found a blanket on which were some service berries spread out to dry. Being hungry, we helped ourselves, fi lling our pockets with them. After taking in the situation fully, we slipped back to our boys. There were seven tents in all, and fourteen of us two to each tent. Hoopes and I were to take the largest, the other boys were assigned theirs. We waited for day to break; just as it did, the word was given; we popped spurs to our horses and away we went. A few seconds and we had leaped from them, rushed into the tents and begun to grab the guns from the robbers, who, wakened so rudely, stared stupidly, while we gathered in their weapons. By the time Hoopes was through passing them out to me, I had my arms loaded with rifl es and revolvers. Mr. Rich told me to carry them up the hill a piece and stack them. 'Shoot the fi rst man who makes a move to touch them,' was his order. When I looked around, there sat three of our men on their horses; they hadn't done their duty, so some of the tents were yet untouched. I told Hoopes, and he jumped over the creek to one of them. I was just gathering up some weapons I had dropped when a big half-breed made a jump at me, grabbed my shotgun and we had a lively tussle for a few minutes. He might have got the better of me, for he was a good deal bigger than I, but Hoopes jumped to the rescue and cracked him on the head with his revolver so hard that it knocked him senseless for some time. When the outlaws rallied themselves enough to sense what had happened, they broke out of their tents in double-quick time, swearing and cursing and demanding what we wanted. Captain Rich told them to keep quiet, that they were all under arrest, that we had the advantage, but we would not harm them if they behaved themselves. Seeing that it was useless to resist, they settled down. The captain then ordered them to kill a calf for us, as we had not had anything to eat since noon the day before. They obeyed orders and we soon had a good breakfast. Later in the day part of our men went out and searched their herds. A good many cattle and horses belonging to our men were found among them. The leaders of the outlaws were not in this band. They were off making another raid somewhere. One of the band of outlaws was deaf and dumb. Captain Rich took this fellow aside and carried on a conversation with him by writing. From the man he learned that the rest of the band were expected in that night, but as they didn't come, we concluded that they had seen us and were lying off in the hills waiting a chance to ambush us and rescue their comrades. We were too sharp to give them the chance to do that. For three days we waited, guarding our prisoners. Then, as we thought it too risky to try to take so large a band of desperate men through Union Pacific 844 krydser Bear River på vej l Montpelier the rough timbered country we must pass to get forsættes... Tip-Tipoldeforældre

60 home, we took forty head of their horses as bond for their appearance at court in thirty days, and let the prisoners go. When we were ready to set out, we carried their guns to the top of a hill, and Hoopes and I were left to guard the weapons till we were sure our men were far enough away to be safe; then we left the weapons and struck out for home after them. As no one ever came to redeem the horses, they were sold at auction. This nest of outlaws was broken up for good the following year. Since then that part of the country has had no serious trouble with horse thieves and robbers." Det løste problemet med kvægtyvene, i hvert fald for nogle år, men i 1884 var det blevet så slemt af indbyggerne i Bear Lake Valley oprettede et vagtværn, for at beskytte deres kvæg. Desvære er fortællingen ikke så detaljeret, hvad angår navne, at vi kan se om Johan deltog eller ej. Tip-Tipoldeforældre De følgende år civilisationen kommer En ting som Mary Ann Rich ikke berører, men som er utrolig vigtig for udviklingen af Bear Lake Valley, ja, for hele udviklingen i Utah og Idaho, er kunstvanding. Allerede de første nybyggere opdagede, at de havde jord, som var særdeles frugtbar, hvis den fik nok vand. Og nedbøren var ikke tilstrækkeligt, der måtte andre midler til. Æren for udviklingen af kunstvanding i amerikansk landbrug tilfalder uden tvivl mormonerne. Allerede da de kom til Salt Lake Valley i 1847, indså de problemet og begyndte at anlægge vandingskanaler. Det var også et projekt, de gik i gang med så snart de ankom til Bear Lake Valley. Med en gennemsnitlig nedbør på 138 mm, er der behov for kunstvanding. De omkringliggende bjerge sikre en stabil vandtilførsel, der giver masser af muligheder for kunstvanding. De første nybyggere, herunder Cathrine og Johan, slog sig selvfølgelig ned, hvor der var let adgang til vand. Efterhånden som der kom flere nybyggere til, blev det nødvendigt at bebygge og opdyrke områder længere væk fra de naturligt forekommende vandløb, og grave kanaler længere ud. Men undgik man frost og græshopper, kunne man så også være sikker på en god høst, meget god end da. Selv om klimaet blev ved med at gøre knuder, må det kolde vejr vel betegnes som et grundvilkår, hvis man vil bo i dalen. Men selv under de omstændigheder begyndte civilisationen langsomt at komme. Det, at dalen ligger så vanskeligt tilgængeligt, gav naturligvis nogle helt lavpraktiske problemer, som, hvordan får vi post? De første år var der nogle unge mænd der regelmæssigt tog turen over bjergene til Franklin, men om vinteren var det en farlig og vanskelig tur, hvor to mand tog afsted sammen, så de havde mulighed for at hjælpe hinanden, på snesko og med små håndtrukne slæder til posten, og hvad der nu ellers skulle transporteres. Det var en flerdages tur. En enkelt tur tog syv dage, da det på grund af store snemængder var nødvendigt at gå nord om bjergkæden via Soda Springs, og svømme over Bear River, da isen ikke kunne bære. Det var først omkring december 1867, at US Mail begyndte at servicere Bear Lake Valley. Ikke at det blev lettere af det, det var stadig en vanskelig og farlig tur. Således fortælles det, at James Walker fra Bloomington havde taget en ven med på en af postturene over bjergene. Da de nåede toppen af bjergene, blæste det så meget, at de var nødsaget til at søge ly på læside af bjergtoppen: While waiting, a snow slide broke at their feet and cleared the mountain below them, leaving tree stumps, rocks and gravel exposed. The next morning fifty feet of snow was piled at the bottom of the mountains. Mærkeligt nok var der ingen der satte livet til under postturene. Set fra indbyggernes side var det største problem, at posten var så ustabil. Således beklager William Budge sig i 1872 i Deseret News : One of our greatest drawbacks has been the lack of mail facilities, which, though the government is willing we should have, and no doubt pays for according to contracts, have not for a long time been afforded us. forsættes...

61 Man forsøgte forskellige løsninger, og den der så ud til at give den mest stabile levering af post var via Evanston i Wyoming. Det var den nærmeste station på den transamerikanske jernbane, der blev færdig i 1869, men den lå ca. 130 km syd for Paris. Det var først med ankomsten af jernbanen til dalen i juni 1882, at problemet blev løst. Nu kom posten til Montpelier, og skulle blot fordeles rundt i dalen. Telegrafen gjorde først sit indtog i Den var blevet en del forsinket af en brand, der havde ødelagt telegrafpælene på et længere stræk over bjergene. Linjen blev etableret og drevet af mormonernes eget telegrafselskab Deseret Telegraph Company. Med ankomsten af jernbanen ankom også en ny telegraflinje, og det gav en noget speciel situation: Here is a telegraph that has been run for years by the Deseret Telegraph Company, and here we have one of those unaccountable mysteries before us, that we meet now and then. You can go to the telephone, pay twenty-five cents for sending a message over the wire to Montpelier and thence by telegraph to Salt Lake City and get it through twenty-five cents less than sending it direct from Paris to Salt Lake City. Tip-Tipoldeforældre Som de lokale siger: "Vinteren her er ikke værre end så mange andre steder bare længere." Den første telefonlinje i dalen blev etableret i 1882 mellem Paris og Montpelier, men allerede i 1885 blev der holdt et kirkemøde, hvor det blev besluttet at etablere et nyt selskab, der skulle dække hele dalen, og brødrene blev opfordret til at tegne aktier i foretagendet. Det har næppe været alle husstande, der har fået telefon, men det må havde været almindeligt udbredt. Så mon ikke, at jordemoderen i Ovid ret tidligt har fået telefon? Men den ting som uden tvivl har skabt størst forandring i dalen, er ankomsten af jernbanen i Nu blev det muligt at komme ind og ud af dalen på en nem måde. For $8 kunne man komme til Salt Lake City og tilbage igen. Og så behøvede man endda ikke tage sig af hestene mens man var der! Da Cathrine i efteråret 1884 var i templet i Logan, har hun sandsynligvis kørt med toget. Det er vanskeligt at undervurdere den positive indvirkning jernbanens ankomst havde på det lokale erhvervsliv. Det blev nu muligt at fremstille produkter og sende dem ud til forskellige markeder på en meget nemmere måde. F.eks. blev der samme dag som jernbanen blev åbnet afsendt stykker kvæg, som man ellers havde været nød til at drive en længere strækning. Hvis de skulle havde været med jernbanen fra Evanston, skulle kreaturerne drives 130 kilometer. Ikke nok med, at der kom en station, der kom også et reparationsværksted, som gav arbejde til mange. Så jernbanen gav nye muligheder, men den gav også ny vanskeligheder. Mange af de nye stillinger blev besat af folk ude fra, som ikke var mormoner, og det gav vanskeligheder for menighederne i forhold til den sociale kontrol de hidtil havde haft over de hellige. Hidtil havde menighederne haft held til at holde salons og barer ude af dalen (en god mormon drikker jo ikke alkohol), men det ville de nye indbyggere ikke finde sig i. Ligeledes blev de restriktioner som kirken havde forsøgt at indføre på dans endnu vanskeligere at få overholdt. Kirken havde fra starten af 1880 erne forsøgt at forhindre, at par dansede for tæt. Ikke mindst vals, hvor parrene holdt uden om hinanden blev bandlyst. Det kunne jo fører til alle mulige umoralske tanker! Men den kamp havde kirken nu svært ved at vinde. Ikke mindste blandt de skandinaviske nybyggere, som jo kendte valsen hjemme fra, blev det anset for noget pjat, og folk fandt på utallige kneb, så reglerne blev bøjet i alle mulige retninger. For god ordens skyld bringes her ordensreglerne for dansearrangementer i menighederne. I disse MeToo-tider henledes opmærksomheden specielt på paragraf 7. forsættes...

62 Rules for dancing assemblies in the Bear Lake Stake of Zion. (3. januar 1880) 1st: Our dances shall be conducted under the dictation of the Bishop who will be held responsible for the manner in which dances are conducted in our respective wards. 2nd: Our dances shall be commenced and closed with prayer and shall not be continued later than twelve o'clock. 3rd: We will not practice waltzes or any other round dances in our assemblies. 4th: Persons dancing out of turn shall be considered violators of good order and may be requested to retire and if persistent may be ejected. 5th: We will not use liquor in our assemblies nor suffer any person inebriated to participate in the dances. 6th: Swinging with one arm around the ladies [sic] waist shall not be permitted in our assemblies. 7th: To swing a lady more than once against her will shall be considered ungentlemanly. To swing more than twice under any circumstances shall be considered disorderly and if persisted in the offender may be requested to retire and if necessary, may be ejected per force. 8th: Club dances or dances gotten up to make money will not be countenanced unless specially ordered by the presidency or bishops. Tip-Tipoldeforældre En anden ting, som ændrede sig med ankomsten af de nye indbyggere, var: der kom penge til dalen. Hidtil havde der ikke været ret mange penge i omløb, men med jernbanen kom der nye indtægter, både som følge af bedre afsætningsmuligheder, men også som følge af arbejdspladser der blev betalt udefra. Land problemer og så ikke alligevel Mormonerne var erfarne ud i kunsten at opfører nye bosættelser, og de havde deres helt egen måde at gøre tingene på. Når de kom til et nyt område, dannede de sig et overblik over området, besluttede hvor byerne burde være, hvor skolerne skulle være og hvor de forskellige landbrug skulle være. Landbrugslandet blev så igen delt op i forskellige type, hø, korn etc., alt efter hvad de egnede sig til. Og de blev så igen delt op i lodder, så alle kunne få lidt af det hele. Alt for, at det skulle blive lige godt for alle. Samme tankegang kendes fra de gamle danske landsbyfællesskaber før udskiftningen omkring år Dernæst trak man ganske enkelt lod om, hvem der skulle havde hvad. Kom der nye nybyggere til, kun de så få en af de overskydende lodder, men de kunne i princippet være lige så gode som de første. Alt tyder på, at denne fremgangsmåde også blev anvendt i Bear Lake Valley, så da Cathrine og Johan havde besluttet, at de gerne ville bo i Ovid, har de deltaget i lodtrækningen om de forskellige parceller i den nye by. Grundtanke i modellen er, at bostederne bliver samlet i små byer, hvor menighedens liv kan udfolde sig, og med markerne liggende uden om. Den tanke kan der siger både godt og skidt om, men der var et problem: den strider mod tankegangen i The Homestead Act. Loven var tænkt således, at hus og land er en samlet enhed på 160 acre, og ikke delt op i flere lodder. Det gav to problemer. Det første var bylodden. Hvordan kunne man bo inde i landsbyen og stadig hævde, at man boede på sin jord og udførte forbedringer på den? I det spørgsmål kom kongressen i Washington dog til hjælp og indførte townsite deeds, altså bylodder. Den anden del af problemet var mere vanskelig at få løst. Hvis en mand kun kan få skøde på 160 acre sammenhænge land, hvad gør man så, hvis området i forevejen er delt ud på måske 5 personer? Løsningen vil selvfølgelig være, at en mand får skødet og derefter handler med de 5 andre, og som trofaste medlem af kirken ville man naturligvis gøre det. Men i mange tilfælde var fristelsen for stor. Man kunne jo ende med at få noget prima jord med en masse forbedringer, og skulle man så bare give afkald på det igen? Det gav anledning til meget bøvl mange steder, men besynderligt nok ikke specielt i Bear Lake Valley. Her var problemet, at indbyggerne ikke tog det særligt alvorligt, at de ikke havde få papirer på deres jord. William Budge, som på det tidspunkt var blevet kirkens overhoved i området, var godt træt af mange af brødrene og truede med, at hvis de ikke fik tingene i orden, ville han indstille, at andre, der ville leve op til lovens bogstaver, kunne overtage ejendommene. forsættes...

63 The Nounan Dairy Ranch, Paris Coopera ve Ins tu on, Bear Lake Valley, 1884 Forsøg med fremstillingsvirksomhed - The United Order Mormonkirken betragter sig selv som en videreførelse af den oprindelige kirke, som den var i Jerusalem i årene før Romerne ødelagde byen i år 70. I Apostlenes Gerninger står der Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles, og den slags kristenkommunisme har helt fra starten af mormonbevægelsen være en del af tankegodset, og som jævnligt kan findes i forskellige former i forskellige mormonsamfund. I 1874 støvede kirkeledelsen ideen af igen under navnet The United Order, og opfordrede de forskellige samfund til at starte projekter op. Hvordan de skulle udformes, blev overladt til de enkelte menigheder. Hovedmændene for implementeringen af The United Order i Bear Lake Valley var Charles Rich og William Budge, og de drog rund fra bebyggelse til bebyggelse, og fandt folk, som havde ideer til, hvad der kunne fremstilles. Selve organisationsformen, som blev valgt, minder rigtig meget om den dansk andelsbevægelse. Hvad de ville lave, måtte de enkelte afdelinger selv bestemme, men de måtte ikke alle komme op med den samme ide. De måtte altså ikke være i direkte konkurrence med hinanden. På den måde blev der etableret flere mejerier, købmandsbutikker, en slagter, et garveri, en sko- og seletøjsfabrik, flere savværker etc. Det gav et vældigt skub til økonomien, men et af problemerne var, at der ingen penge var i omløb, så derfor udstedte de forskellige firmaer deres egne penge. Det gav igen behov for en byttecentral, så man kunne få vekslet sit tilgodebevis hos savværket til et tilgodebevis hos slagteren etc. Det virkede, og op gennem 1870 erne trivedes disse små virksomheder fint. Nå ja, små og små, mejeriet i Paris begyndte med 200 malkekøer, og i 1883 var der seks mejerier med samlet over 1500 malkekøer, som producerede over 100 tons ost om året af en god kvalitet. Man havde i mange af selskabsvedtægterne indføjet, at halvdelen af årets overskud skulle blive i virksomheden, og at ingen af andelshaverne måtte eje mere end $400 af den indskudte kapital. Det gjorde det vanskeligt for enkeltpersoner at dominere firmaet. Men ankomsten af jernbanen i 1882 vendte op og ned på tingene. Nu blev der lige pludselig mere konkurrence, og det var der flere af virksomhederne, der ikke kunne tåle. For eksempel så var der et savværk der producerede tag shingles, og de var egentlig konkurrencedygtige på prisen, men ikke på kvaliteten. Deres shingles havde en kedelig tendens til at krølle i kanten på grund af den træsort de havde adgang til, hvorimod dem som der kunne købe fra Oregon, ikke gjorde. Og selv om de kostede en halv gang mere, så foretrak kunderne dem. Andre firmaer, som garveriet, var aldrig kommet til at fungere optimalt, og selv om det havde et hjemmemarked i sko og støvlefabrikken, kom det aldrig til at give overskud, og blev derfor lukket igen. Og trak skofabrikken med sig. Andre firmaet havde ikke fået sikret deres ejerkreds godt nok mod driftige entreprenører og gled derfor langsomt over til at blive ejet af enkeltpersoner. Således ophørte de forskellige virksomheder lige så langsom, eller gled over på privat eje, og omkring år 1900 var de næsten alle væk. Med undtagelse af de egentlig landbrugsrelaterede: mejerierne, de forsatte i en eller anden kooperativ form. Der er ingen tvivl om, at The United Order, og den kooperative tanke, tjente Bear Lake Valley godt, og skabte meget hjemmeproduktion og småindustri, og fik produceret mange ting, som var nyttige i dalens daglige liv. Tip-Tipoldeforældre forsættes...

64 Tip-Tipoldeforældre Udsigten fra Highway 89 mod nordøst over Ovid Creek. Ifølge Utahna var det her på vestbredden, at Johan i 1865 byggede en bjælkehy e, e er at de sidste vintre havde boet i jordhule. Her boede de to enker og Marthas børn de næste mange år. Ovid, Bear Lake Valley, Idaho Cathrine og Johan i Ovid, Idaho De officielle kilder kender ikke meget til Cathrine og Johan, men heldigvis er der andre der har fortalte om dem. Følgende historie er fortalt af Utahna Johnson Anthony (* ). Hun har været omtalt før, men her er forklaringen på, hvem hun er. Johan giftede sig i 1871 på bedste mormon vis, med endnu en kvinde, Martha Sørensen fra Norge. Utahna er datter af Johan og Marthas andet barn, Cathrine Marie (* ). Cathrine Marie giftede sig med George Johnson (søn af Niels Jørgensen og Anne Margrethe Berg fra Roskilde), og det er Utahnas søn Richard D. Anthony, der i december 1993 renskrev fortællingen, og som siden har sendt den til mig. Der er udeladt en gennemgang af, hvem Cathrine og Johan var, deres børn og et kort resume af rejsen til Utah. Utahna mente, at Cathirne og Johan rejste over prærien med trækvogn, men det er som tidligere omtalt ikke korrekt. Det eneste interessante, i den tekst der er udeladt, er, at Cathrine d. 25. september 1884 fik døbt sine Foto fra Daughters of Utah Pioneers museum i Paris, Idaho. Det er muligvis Cathrines rok, som hun havde med fra Danmark. Utahna Anthony afdøde børn Anders, Mads og Anne Marie ved en ceremoni i det nye tempel i Logan. Templet var blevet færdigt foråret Ved samme lejlighed blev der også døbt en afdød dreng ved navn Frederik Nielsen, og Utahna spekulere i, hvem han var, da hun ikke har kunne finde ham i Hjadstrup kirkebog. Det er korrekt, der er ingen Frederik Nielsen i Hjadstrup kirkebog. Der er dog en mulighed hun har over set: Cathrine fik i 1835 en dreng, som var dødfødt. Det kan jo meget vel være ham, hun har valgt at kalde Frederik, efter sin anden mand, og som hun fik døbt ved samme lejlighed. Men her er Utahnas beretning om, hvad der videre skete: forsættes...

65 Tip-Tipoldeforældre Johan Frederik Carlsen og hans anden kone Martha. Among the possessions [they brought with them] was a copper tea kettle and a spinning wheel. These two articles were given later to the Daughters of Utah Pioneers located in Paris, Idaho. John and Catherine moved to Logan, Utah. 1) Here they built a home on the creek bank north of the Logan Temple grounds. 2) They received their endowments 3) and were sealed for time and eternity in the Endowment House in Salt Lake City, Utah on Nov. 15, Later Catherine's children of the previous marriage were sealed to this union, and also their own child, Anna Marie Carlsen, who died in Denmark. They were again asked to leave their home and start anew. In 1863, they were called by President Brigham Young, under the direction of Apostle Charles C. Rich, to help settle the Bear Lake Valley 4) in Idaho. They now faced more problems and hardships as they chopped their way through Emigration Canyon (canyon from Preston, Idaho to Montpelier, Idaho), building a road as they went on their way. They arrived in Paris on Nov. 2, They lived in a dugout 5) that fi rst winter. (They were 46 and 56 years of age respectively) The next year, 1864, they were sent to Ovid, Idaho, (about 3 miles north of Paris) to settle. Here again they lived in a dugout until John was able to build a house. This was the fi rst house built in the new settlement of Ovid. Again he built on the creek bank near the place where Martin Sorensen home now stands. 6) In 1871 John and Catherine met a young widow, Martha Isaacsen, (Isaksen) who had just arrived from Norway. Catherine gave her consent, and John and Martha were married on Nov. 4, 1871 in the Endowment House in Salt Lake City, Utah. John, Catherine, and Martha lived in the new house he had built in Ovid. Martha Serena Isaacsen, the daughter of Isaac and Anna Nielsen, was born on June 2, 1829 in Askers Prastegjeld, Norway. She married Karl (Charles) Sorensen on Aug 6, 1853 in Asker, Norway. To this union was born fi ve children: 1. Mary Annetta, 2. Christian, Cathrine Marie Carlson (Ka e) og da eren Utahna foran det hus Johan byggede. 3. John 4. Sidney and 5. Martin forsættes...

66 Taylor. Through the Mormon missionaries, they all became members of the Church of Jesus Christ of Latterday Saints in Norway. Shortly after Karl, Martha, and the children joined the church, Karl passed away. Many of their friends and relatives turned against them. Because of this bitterness, Martha even had trouble fi nding a place to bury her husband. Martha's brother had joined the church a few years earlier, had gone to America, and was living in Richmond, Utah. It was made known to this brother in a dream of Karl's death and of the diffi cult time Martha was having. He sent her the money to pay the way for her and her fi ve children to come to America. They left Norway in August of 1869, and arrived in Ogden Utah on Sept. 19, ) She moved on to Richmond where they lived with her brother for about one year. In 1870 she moved to Montpelier, Idaho, where she found employment. She worked as a clerk in the Old Rock Store Building. This building was located in what was then called "up-town Montpelier". 8) Martha had to place her children in diff erent homes in Utah and Idaho where they could work for their board. Mary Annetta, 15, stayed in Ogden, Utah. Christian, 13, stayed in Plain City, Utah. Sidney, 8, stayed in Richmond, Utah. Martin, 4, lived with a family by the name of Anderson in St. Charles, Idaho. John, 10, stayed with his mother and they made their home with her cousins, the Hogansens in Montpelier. It was at this time in her life when she met and became the wife of John F. Carlsen and moved to Ovid, Idaho to live. To this union was born two children: Charles Fredrick (known as C.F.) born on Sept.17, On May 4, 1874, my mother, Catherine Marie, was born in this fi rst log cabin built in Ovid. In later years, these two children and her fi ve children from her fi rst marriage were sealed to her fi rst husband, Karl. Martha's joy and security didn't last very long. On 25 July 1875, her second husband passed away and was buried in the Ovid Cemetery. Again, she and the other wife, Catherine, were left widows. They continued to live in the same house, helping each other in their needs. They were both weavers and that was how they made their living. They sheared the wool from the sheep, washed, picked, carded, and spun it into yarn. They then would weave it into yard goods and carpets. Many homes throughout the Bear Lake Valley were made more comfortable and beautiful because of their work. Martha also served as a midwife and her services were sought from far and near. Martha was set apart as President of the Ovid Relief Society on July 24, She held this position for 24 years. During all those years she was faithful to her calling and fulfi lled her duties in this organization in a pleasing and outstanding way. She only missed two Relief Society meetings while she was President! One time she was ill, and the other she was at the temple in Logan, Utah. She cared for the sick and prepared the dead for burial. Many hours were spent as she labored for the service of her fellowmen. Catherine passed away on Aug. 15, Six years later in April 1904, Martha left her home in Ovid to live with her son Charles and family in LaGrand Oregon, where she lived until her death on July 6, Her body was shipped to Ovid, Idaho where she was laid to rest beside her husband John, and his wife Catherine. Tip-Tipoldeforældre This brought to a close the lives of three great pioneers who had given their all for the Gospel and the settling of the Bear Lake Valley." Ovid Cemetery, Bear Lake County, Idaho, USA En sjov tanke der melder sig er: fik de lært at tale engelsk? Mit bud er formodentlig ikke. Og de havde heller ikke behov for det. Ved folketællingen i 1870 bor der 68 mennesker i Ovid, fordelt på 17 familier. På nær to englændere er resten danskere, krydret med nogle få svenskere. Det var ikke uden grund, at Ovid på et tidspunkt blev kaldt for Little Denmark. Af de indbyggere der ved folketællingen i 1870 boede i Bear Lake Valley, var over 200 fra Skandinavien, så behovet for at lære engelsk har været begrænset. Folketællingen fra 1870 indeholder også en opgørelse over formue, fordelt på fastejendom og løsøre. forsættes...

67 Tip-Tipoldeforældre Johan Frederiks Carlson blev amerikansk statsborger i marts/april forsættes...

68 Således bliver Johan og Cathrines ejendom vurderet til $450 og deres løsøre til $250, hvilket cirka svare til gennemsnittet for indbyggerne i Ovid. Ved folketællingen 1880 står både Cathrine og Martha opført som enker. Senere tilføjelser har ændret Marthas relation til familieoverhovedet (Cathrine) til svigerdatter og hendes børn til børnebørn, så det ikke klart fremgår, at Cathrine og Martha var enker efter den samme mand. Det er sikkert en følge af de føderale myndigheders arbejde for at få udryddet flerkoneriet blandt mormonerne, et arbejde, som netop omkring 1880 blev kraftigt intensiveret. Spørgsmålet om flere koner eller ej er i det hele taget det store stridspunkt mellem mormonerne og det omgivende samfund. Utah blev først optaget som stat i USA i 1896, hvilket skyldtes uvilje blandt de andre stater, som ikke var glade for at optage en stat, hvor en religiøs sekt spillede så stor en rolle, og hvor de troende udgør et flertal af befolkningen. Striden om flere koner eller ej, er forsat helt frem til den dag i dag, hvor ortodokse mormoner stadig forsøger at praktiser det. Men tilbage i 1879 udtalte den amerikanske højesteret, at, ja, vi har trosfrihed, men vi har ikke praktiseringsfrihed. Hvis ikke Johan havde været så forudseende at lægge sig til at dø i 1875, og dermed undgå en stribe problemer, kunne han havde fået en bøde på $500 og fem år i fængsel for at være gift med både Cathrine og Martha. Mange af sagerne endte dog med en bøde på nogle hundrede dollars. Men familien Carlson var ikke den eneste familie i Ovid, der praktiserede fl erkoneri. Vurderet ud fra folketællingen 1870 var der sandsynligvis to andre familier, hvor der var flere koner. Selv om der var faldet en højesteretsdom kneb det med at få mormonerne til at rette ind. Den første officielle holdningsændring fra kirkeledelsens side kom først i Men selv i dag kan man ikke sige, at kirken tager 100% afstand fra flerkoneri. Tilbage i 1880 erne var der ude blandt de hellige heller ikke den store forståelse for det øvrige Sådan gik det mange af de mormoner der havde flere koner foto fra 1886 samfunds modstand mod flerkoneriet. I Bear Lake Valley, hvor langt hovedparten af indbyggerne var mormoner, gjorde man hvad man kunne for, at dem med flere koner ikke skulle blive fanget af sheriffen. Og i den sammenhæng var dalens isolerede beliggenhed en fordel. Det var svært for lovens lange arm at ankomme til dalen uden at blive spottet på forhånd. Her viste de gode kommunikationsmuligheder, som var blevet opbygget i begyndelsen af 1880 erne, sig at være en fordel. Når sheriffen blev set på vej ind i dalen, blev der sendt et telegram med en advarsel. Så gik en mand op og ned ad gaden i Paris, og blæste i et horn så alle var advaret. Når sheriffen nåede frem, var alle de eftersøgt forsvundet, enten op i bjergene eller i andre skjulesteder, som var forberedt på forhånd, og alle de øvrige indbyggere stod ude på gaden for at hilse på. Også selv om det var midt om matten. Men selvfølgelig lykkedes det ind imellem at fange en af de skyldige, ofte fordi de blev træt af al balladen og overgav sig. Jagten på polygamisterne forsatte frem til 1893, hvor den amerikanske præsident udstedte en generel amnesti til de sidste. Tip-Tipoldeforældre Følgende fortælling er fra Elizabeth Ann Serene Johnson (Faris) (* ) erindringer og skrevet omkring Hun er også et barnebarn af Martha, men ikke af Johan. "In Bear Lake, (Ovid) she (Martha) met and married John Fredrick Carlson. Two more children came to them. They were Uncle Charles F. Carlson and Aunt Catherine, or Katie as she is always called. They did farming and grandmother made cloth from wool which she prepared and wove into cloth. She also made carpets for all who wanted a carpet woven. Her husband died and left her the care of two young children and his fi rst wife known as Katrena Carlson. The family called her lovingly, "Old Lady". I remember her well. We looked upon her as somebody saintly. I was about ten years old. She was 97 1). Grandma sent her two children to school (church school) in Paris and gave them music under a Professor Phellips. Uncle Charley became a good musician. She also sent him on a mission for the church to Sweden 2). Elizabeth Faris forsættes...

69 Grandmother took a course in obstetrics in Salt Lake. Then did all the maternity work in Bear Lake, delivered several hundred babies, and never lost in death a mother or baby except pre-mature children. She went around nursing the sick and caring for the dead for many years. She was President of the Relief Society for 27 or 30 years. She cared for the needy, making clothes and quilts for them, gleaning grain in fi elds after the crop was gathered. This they stored in bins they had in a building called the Relief Society Granary. One room was cleaned, wall papered and furniture supplied where they held meetings sometimes..." Hovedpersonen i den følgende fortælling er Martin Sorenson (* ), Marthas søn af første ægteskab, fortalt af nogle af hans efterkommere. Jeg har sakset de dele af fortællingen, der har relevans for historien om Cathrine, Johan og Martha. Fortællingen er fundet på mormonernes hjemmeside Family Search, hvor det er lagt op af Tara S. Parker, men det fremgår ikke hvem forfatteren er. Meanwhile, it was in Montpelier that Marthe, with her limited English-speaking skills, got a job at what was called the Old Rock Store in uptown. It was during those early years of sacrifi ce, pain, and hardship that Marthe met a carpenter by the name of John Fredrick Carlson and his wife, Catherine. John F. Carlson, born in Denmark in 1817, had married Catherine, a widow with fi ve children of her own all of which had stayed behind in Denmark, in November of Catherine was a weaver by trade, and an exceptional one. It was in Denmark that the couple met the missionaries and found truth in this new American religion. So, on June 2, 1859 they were both baptized and confi rmed members of The Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints. After arriving in Salt Lake City in September of 1860, the same month that Marthe and her beloved Carl joined the church back in Norway. For a time, they lived in Logan, Utah until the prophet, Brigham Young, called John to help settle the Bear Lake valley. Their fi rst winter in Paris, Idaho was spent in a bare dug-out with minimal comforts as the harsh blast of the northern cold hissed in between the planks. One can imagine the loneliness that Marthe had felt during those months after Carl s death, and the pain of having her children so far from her. So, after John attained permission from Catherine, he then asked Marthe to become his second wife, and we can only imagine that her feelings were mixed. To be with someone who could provide protection and comfort to her, even under such controversial ways, must have been a blessing. So, on November 4th, 1871, in the Endowment House in Salt Lake City, Marthe and John were sealed to one another. The three then moved to Ovid, Idaho to live in the home John had built for them. It was a sturdy, fi ne, L shaped log and frame home the fi rst house built in Ovid. The fi rst Marthe had, had for herself in many years. In Ovid, things were peaceful for his mother. Things were good. John and Marthe had two additional children of their own: Charles Carlson and Catherine Marie, Martin s half siblings. In later years, Marthe s seven children, including her two youngest with John, were sealed to her and her fi rst husband, her love, Carl. Marthe took a course in obstetrics in Salt Lake City and found joy and service as her time as a midwife to the women in the area. Her expertise and kindness were sought from cities and towns far and near. In all her years delivering hundreds of babies, she never lost a mother or baby to death, except for premature infants. She was giving, selfl ess, and growing in many ways. The Lord saw her eff orts and called her to be the President of the Ovid Relief Society on July 24th, 1874 a calling she magnifi ed for twenty-four years. In fact, in all that time, she only missed two meetings: once when she was ill, and once when she was serving at the Logan temple. The sick she cared for were her greatest concern. She carried pots and pans of, possibly, some of the most delicious Scandinavian food to them. To many in Ovid, she was a familiar sight, dressed in one of her clean homespun dresses, covered with a white apron, carrying her medicine bag and a pot of food. In addition to her care of the sick, she also prepared the dead for burial as many had neglected to do for her when Carl passed away and served her fellow men with patience and devotion. Life being what it is unfair, turbulent, and full of opposition dealt Marthe another hard blow. On July 25th, 1875, John passed away, leaving both Marthe and Catherine widowed once again. The sisterhood and companionship these two women must have found in one another got them through their trials as they continued to live in their small frame home, helping each other along, and making a living. As both women were profi cient weavers, they sheared their own sheep, washed, corded, and spun the wool into delicate yarn. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

70 They made carpets and fabric goods which they sold throughout the valley. Years slipped on by for Martin, still separated from his mother and his brothers and sisters. When he neared the age of 21, the previous arrangement that had been made for his board and education with the Andersons reached its end. And he left. After more than fi fteen years of separation, Martin returned to his mother where she was living in Ovid in that same, simple but well-built, four room, L-shaped log and frame home. Marthe, with her giving nature, and surely Udsigt over Ovid Cemetery. needing the additional funds, had started renting out two of the extra rooms, making for tight quarters for everyone. It was there, in Ovid, that the Waltons rented those two rooms from the widowed Marthe Sorensen Carlson. But on August 15, 1898, Marthe s dearest friend and closest sister in the gospel, Catherine, passed away, leaving Marthe alone in that same L-shaped frame home. Two years later, six years after Catherine s passing, still alone and possibly missing her youngest son that she d raised with John, Martin s mother Marthe left Ovid for LeGrand, Oregon to be with Charles and his family. It was the last time Martin saw his mother alive. While she was happy for the change and a chance to be near her youngest son again, after a few years, her health began to fail. The doctors confi ned her to her bed for several months, and she began wishing for Ovid, wanting to see old friends. After all, in this strange new city, she had few friends with no one to call on her, to see her, and only one of her children at her side. One day, her granddaughter, Viola, was told to check on her. Viola went in, came back, and simply said that men were in Grandma s room. Marthe s daughter-in-law, Eva, went in immediately, confused at what she d heard. But no one except Marthe was there. Marthe asked Eva if she d seen the men as she came in, but Eva hadn t seen anything. Charles himself asked Marthe if she d spoken to them. In her weak state, Marthe shook her head and answered that she hadn t. She was afraid that if she said anything, the men would go away. She d felt so peaceful and content just to look at them. The President of the Union Stake in which they lived, believed that the men, might perhaps have been the three Nephites. For a woman who tirelessly devoted her life to the comfort and care of so many, perhaps she had earned such a blessed visit. A gift from her heavenly father for all her work in his kingdom. But perhaps more likely, the visitors had been angels, family devoted to helping her through her life. She lived her fi nal moments in Oregon with Charles and his family in peace until she passed away on July 6, Charles and Eva then, wishing to unite her with John and Catherine, returned her body to Ovid for burial. Tip-Tipoldeforældre I fortællingen her er Johan blevet til 'carpenter'. Det er det eneste sted, jeg har set ham omtalt som sådan. Alle andre steder er han omtalt som 'farmer'. Men det er da muligt, at han i de lange vintre i Bear Lake Valley har lavet noget snedkerarbejde. Martin Sorenson er begravet ved siden af sin mor på Ovid Cemeraty, hvor fra der er udsigt over Bear Lakes klare vand. forsættes...

71 Hvordan er det gået med Ovid? Ovid forsatte med at vokse, men indbyggertallet toppede omkring 1930 med 214 personer. Siden da er det gået tilbage. Skolen er lukket, templet er lukket og i dag bor der kun en håndfuld eller to, og Ovid regnes ikke længere for en by. Paris og Montpelier findes stadig væk. De er måske heller ikke så store som de var for år tilbage, men de klare sig. Paris har områdets administration, Montpelier fik jernbanen og sygehuset. I forhold til antallet af indbyggere har de et ganske stort og advanceret sygehus, der kan klare det meste. Men det er selvfølgelig også en nødvendighed. Der er stadig langt til Logan, på den anden side af bjergene, ikke mindst om vinteren. Hele dalen er stadig præget af landbrug, men der er kommet en ny ting til: turister eller mere præcist feriegæster. Hele området omkring Bear Lake har i dag meget præg af ferie- og fritidsaktiviteter: fiskeri i Bear Lake, jagt og vandreture i bjergene, fire golfbaner etc. Det, at vintrene er så kolde, at Bear Lake fryser til, giver også mulighed for forskellige former for vintersport. Hvert år, den første weekend i august, afholdes der en stor hindbær-festival i Garden City. Der dyrkes mange hindbær i dalen. Sejlbåde på Bear Lake Tip-Tipoldeforældre Er der ellers sket noget? Næ, nok ikke siden Butch Cassidy og hans bande røvede banken i Montpelier i Området regnes i dag for et af de mest sikre og fredelige i USA. forsættes...

72 This blessing was given in Ovid Bear Lake County, Idaho, July This was 12 days before her husband died. He received his blessing the same day by the same Patriarch. Sister Catrine, you are of the House of Israel, and I lay my hands upon your head to bless you and I pray to God the Eternal Father for his spirit to speak what he wishes and fill you with the infl uence therefrom, that you may appreciate your position and understand the blessings which are laid up for you. You have seen many changes take place through trials, and your life has been spared by the power of the priesthood because of the prayers of the saints. Therefore, let not your faith fail, but seek wisdom, that you may give wise council and that truth and peace may be in your home. You are of the blood of Joseph and shall receive your blessing with your companion from the tribe of Ephraim, which was the tribe of your fathers. Be cautious, and you shall receive strength in the body and wisdom, and as a mother in Israel, your name shall be remembered among the saints. Live up to your privileges, and many of your posterity shall find joy hereafter. You shall also be blessed by the labors of your hands and shall not lack the necessities of life. Therefore, I say unto you: Listen to the promptings of the spirit, and your protecting angel will whisper in your ear and give you strength in times of trial. These blessings I seal upon your head, and seal unto you Life Eternal to come forth in the Morning of the First Resurrection. So be it, Amen. Tip-Tipoldeforældre Patriarchal Blessing of Catrine Carlsen (recorded in book G.) Da Johan døde var de to enker henholdsvis 69 og 46 år, og Marthas yngste Cathrine Marie var 14 måneder. Det blev derfor mest Martha, der var den 'udearbejdende', mens Cathrine passede børnene. Blandt Marthas børn og børnebørn var hun kendt som "The Old Lady". Deres gravsten på Ovid Cemetery, Bear Lake Country, Idaho, USA. John F. 9. maj juli 1875 Catherine 29. marts august 1908 (datoerne er forkerte) Martha 2. juni juli 1907 og hendes søn Sidney Sorenson 18. januar august 1920 (han havde været guldgraver i Klondyke) Det lille mærke på gravstenen. Mærket blev lavet i 1997 l fejringen af 150 året for Mormonernes ankomst l Utah, og er beregnet l at klæbe på gravsten. For at kunne betragtes som 'Pioneer' skal man, i følge mormonernes defini on, være kommet l Utah før jernbanen i Skal man lhører 'eliten' blandte pionerne skal man være kommet med trækvogn. Det gjore Johan og Cathrine ikke. Mo vet ses også på skildtet ved indgangen l Ovid Cemetery. forsættes...

73 Omtalte personer Budge, William Født 1828 i Skotland. Fungerede i en årrække som missionær bl.a. i Schweitz, Italien og Tyskland, før han i 1860 emigrere til USA. Blev af Mormonkirken valgt som kaptajn for det vogntog, der er blevet kendt som The Budge Wagon Train. Efter ankomsten til Utah var han en del af den gruppe der forsatte til, hvad der siden viste sig at være, Idaho. Her slog han sig ned som farmer i Paris, Bear Lake Country, og forsatte sin karriere inden for kirken bl.a. som præsident for Bear Lake Stake (et mellemniveau inden for Mormonkirken - kan vel nærmest sammenlignes med et provsti). På et tidspunkt i denne periode var han også medlem af Idahos lovgivende forsamling. I 1906 fl yttede han til Logan i Utah og blev præsident for templet i Logan. Død Havde tre hustruer og 41 børn. Fire af drengene blev læger. Christensen, Christian Lyngaa Født 1855 ved Randers. Rejste med sine forældre til USA i 1860 og over prærien med the Budge Wagon Train. Efter moderens ægteskab med Niels Clemmensen flyttede familien til Sanpete Country syd for Salt Lake City. Sanpete området var voldsom hærget af krig med lokale indianer stammer, især Ute-stammen. Krigens kendes som Black Hawk-krigen og spændte fra 1865 til 1872, men med en længere optakt i årene før. Under krigen skal Christian Lyngaa fl ere gange havde været fange hos indianerne, men hans fascination af dem fi k ham til at bruge tiden til at lære deres sprog, og han endte med at kunne tale syv forskellige indianske sprog. Var i mange år sherif i San Juan Country, Utah. Ved folketællingen i år 1900 var der indbyggere, i dag er tallet steget til knap % af indbyggerne i dag er indianere. Procenten har sikkert været højere på hans tid, så han har sikkert haft god brug for sine sprogkundskaber. Blev efterfølgende fredsdommer i Moab. Arbejdede i perioder også som missionær blandt indianerne. Amerikanerne havde problemer med hans navn, men fi k det med tiden lavet om til 'Chris Lingo'. Død Havde tre hustruer og 19 børn. Tip-Tipoldeforældre Christensen, Karen Født Gift med Niels Christian Christensen 1852 og født ham 4 børn gift med Niels Clemmensen ( ). Døde Connor, Patrick Edward Født i Irland i Emigrerede til USA og begyndte sin militære karriere i Deltog i den Mexicanske-Amerikanske krig Efter krigen drog han til Californien, formodentlig med tanke om at grave guld, men endte efter nogle år igen i militæret. Denne gang i en enhed af California State Rangers, hvor han, sammen med 20 andre veteraner fra krigen, jagtede og dræbte mexicanske bander, der hærgede det sydlige Californien. Ved borgerkrigens udbrud var han chef for The Stockton Blue en enhed af den Californiske milits, som han hurtigt fi k bragt op til regiment størrelse. Hans regiment blev overført til Utah, hvor de skulle sikre kommunikationslinjerne til Californien og sikre at den mormonske milits ikke gik over til sydstaternes hær. Connor og hans folk ville hellere havde været over til østkysten og deltage i krigshandlingerne der, men dette blev afvist, og Connor blev i stedet gjort til chef for District of Utah, et militært distrikt under US Army. Grundlagde Fort Douglas i Salt Lake City. Opholdt sig i alt 3 år i Utah, hvor han desuden grundlagde en uafhængig avis i opposition til mormonernes avis Deseret News. Var også aktiv i geologiske undersøgelser med henblik på minedrift, hvilket gav anledning til emigration af ikke-mormoner til Utah Territoty, hvilket på sigt var med til at svække Mormonkirken. Connor var hovedansvarlig for The Bear River Massacre i 1863, som gav ham en udnævnelse til brigadegeneral. Efter borgerkrigen blev han gjort til chef for Powder River Expedition en, der skulle forsøge at få styr på Sioux, Cheyenne og Arapaho-stammerne. Han tilgang til løsning af indianer-problemet beskrives meget godt af hans ordre til hans officerer: "You will not receive overtures of peace or submission from Indians, but will attack and kill every male Indian over twelve years of age". Den ordre blev dog annulleret af hans overordne. De næste par år sendte han store militære styrker rundt i Montana-Wyoming området, men kunne stort set ikke opvise nogle resultater, og hans styrker blev konstant udsat for nålestiksoperationer fra indianerne. Operationen er efterfølgende blevet betegnet som en total fi asko. Forlod kort efter militæret og slog sig ned i Salt Lake City, hvor han igen blev involveret i avisudgivelse og minedrift. Var bestemt ikke nogen ven af mormonbevægelsen, som han omtalte som "a community of traitors, murderers, fanatics and whores". Død forsættes...

74 Johnson, Nephi Født 1833 og døbt 1842 af Joseph Smith, grundlæggeren af Mormonkirken, som var en nær bekendt af familien. I 1848 fl yttede familien til Utah, og slog sig ned i Cedar City i Iron Country. Under opvæksten i Utah lærte han de lokale indianersprog, hvilken medført at han blev brugt som tolk. På baggrund af den forfølgelse som mormonerne havde oplevet i Illinois, og som følge af stadige skænderier med den amerikanske regering om Utahs tilhørsforhold til USA, havde de oprette forskellige militser, og Nephi Johnson var løjtnant i Iron Vallys D Compagny under major Haight. I 1857 blev han på grund af sine sprogfærdigheder overført til major Lee enhed og fi k derved en hel central rolle i The Mountain Meadows Massacre. I 1857 udspillede The Mormon War sig. De føderale myndigheder var blevet trætte af de evindelige kævlerier med mormonerne om bl.a. deres fl erkoneri, og sendte en militær ekspeditionsstyrke mod Utah Territory. Det udløste et sandt hysteri blandt mormonerne, som forberedte sig på krig. På samme tid var et vogntog med emigranter fra Arkansas på vej gennem Utah Territory på vej til Californien. Hysteriet blandt mormonerne uløste et rygte om, at vogntoget var i ledtog med militæret, og at planen var at emigranterne skulle åbne en rute for militæret, som så kunne falde mormonerne i ryggen. Det fi k de to majorer til at udtænke en plan om at angribe emigranterne, eller rettere, de udtænkte den plan at få de lokale Paiute indianere til at overfalde vogntoget. Et af overtagelsesmidlerne var, at vogntoget medbragte ualmindeligt meget kvæg. For at lette kommunikationen med indianerne behøvede de en tolk Nephi Johnson. Planen blev så, at major Lee skulle sætte planen i værk, mens major Haight samlede mere mandskab og politisk opbakning. Men opbakningen udeblev, og der blev sendt besked fra højere sted om at lade emigranterne gå. Den besked kom for sent. Da beskeden kom frem, var emigranterne blevet massakreret, ikke af indianerne, men af militsen, som efterfølgende forsøgt at dække sporerne og skyde skylden på indianerne. Et sted mellem 120 og 140 blev dræbt, mænd, kvinder og børn. Kun børn under 6-7 år blev sparet, da man ikke mente at deres forklaring ville blive troet. Men dækhistorien holdt ikke, og der blev udstedt arrestordre på de centrale personer, herunder Nephi Johnson. Men de føderale myndigheder havde ikke meget magt i Utah Territory i 1857, og ingen blev arresteret på dette tidspunkt. De forskellige deltagere valgte blot at gå i skjul, og holde lav profi l. Nephi Johnson tog på ekspedition med den øverstkommanderende for Iron militsen oberst William Dame, for at fi nde et nyt hjem til mormonerne, hvis de ikke kunne blive i Utah. De søgte mod sydvest, og kom så langt som Death Valley i Californien, før de opgav deres forehavende. Herefter ser vi ham som rejseleder for de nye emigranter. Og kort tid efter slår han sig ned på grænsen mellem Arizona og Nevada i Virgin Valley, som han arbejder på at få bosat, samtidig med, at han er aktiv i de lokale menigheder. I 1871 fl ytter han til Kanab i Utah, hvor han dels var aktiv i kirkelig sammenhæng, dels i mange år fungerede som landkommissær og vandinspektør. Sagen om massakren ville dog ikke rigtig forsvinde, og da Phillip Klingensmith, en frafalden biskop i mormonkirken, i 1872 stod frem og fortalte om sin deltagelse, rejste anklagemyndigheden sigtelse for mord mod ni af de involverede, dog ikke Nephi Johnson. I første omgang fejlede de, da de forsøgte at gøre Brigham Young ansvarlig, men den anklagebyrde kunne de ikke løfte. Dernæst gik de efter major Lee, og det gik bedre. Lee blev dømt og henrettet ved skydning på The Mountain Meadow i Et af anklagerens hovedvidner var Nephi Johnson, som under hele sagen fastholdt, at han ikke selv havde deltaget i udåden, men havde været på jagt efter sin hest, der var stukket af. Af de ni anklagede blev de seks arresteret, men den eneste der blev dømt i sagen, var Lee. De sidste tre af de anklagede levede resten af deres liv på fl ugt, her i blandt major Haight. Men der blev tilsyneladende ikke gjort meget for at fi nde dem. Efter 1895 var sagen reelt død. Fra 1889 til 1894 boede Nephi Johnson i Mexico for at undgå retsforfølgelse for fl erkoneri. Derfra fl yttede han til Bunkerville i Nevada, hvor han boede til sin død i Han havde aldrig været meget for at tale om, hvad der skete på Mountain Meadows, men de sidste år af sit liv løste han lidt mere op, og fortalte bl.a. til Juanita Brooks, som senere skrev en bog om massakren. Hun beretter også, at da Nephi Johnson lå på sit yderste og havde feber, var han plaget af mareridt over hændelserne på The Mountain Meadows. Nephi Johnson var gift med tre kvinder. I 1856 giftede han sig i Cedar City med Mandana R. Merrill ( ), som fødte han ti børn. I oktober 1860 giftede han sig med danske Conradine A. Sørensen Mariager ( ), som han mødte på vogntoget over prærien, og som fødte ham seksten børn. I 1889 giftede han sig med Bodil M. Jensen ( ), en enke med seks børn, som fødte ham et mere. I alt 27 børn. Tip-Tipoldeforældre Rich, Charles Coulson Født 1809 i Kentucky. Tilsluttede sig i en ung alder den nye mormonbevægelse, og havde forskellige stillinger både kirkelige og administrative. Var højtstående offi cer i militsen med rang af general, og deltog aktivt i forskellige kampe inden mormonerne blev fordrevet fra de østlige stater. Var ikke med blandt de allerførste der ankom til Utah, men kom lige bagefter. Blev kort efter udnævnt til en af De Tolv Apostle, et af kirkens styrende organer, og blev som sådan sendt til Californien for at støtte kirkens arbejde der ved at grundlægge en mission. Mormonerne købte i 1850 en spansk rancho og grundlagde det der i dag er byen San Bernardino, en forstad til Los Angeles. Holdt slaver, som han bragte med til Californien, hvor slaveri var forbudt. Det ignorerede mormonerne, og bragte fl ere slaver til bosættelsen efterhånden som denne voksede. Men det juridiske system opdagede det og slaverne blev frigivet. Under The Mormon War blev han kaldt tilbage til Salt Lake City, inden han i forsættes...

75 1860 blev sendt til England som præsident for kirken der. Efter han sidst på året 1862 kom tilbage fra England, blev han sat i spidsen for arbejdet med at bosætte Bear Lake Valley, og det arbejde, sideløbende med arbejde direkte for kirken og deltagelse i Utahs lovgivende forsamling, forsatte han med ind til sin død i Han skal i øvrigt havde været en imponerede mand på næsten 2 meter og 120 kilo uden et gram fedt, men skal havde været en forhandlingens- og diplomatiets mand. Havde 6 koner og 51 børn, af dem 2 læger og en dommer. Rich, Mary Ann Phelps Født Blev gift som årig med Charles Rich og fl yttede med ham og hans øvrige koner til Utah. Var sammen med ham i San Bernardino, og tilbage til Utah, inden han i 1864 bosatte hende i Paris, Idaho. Her boede hun resten af sine dage. Døde Var mor til ti børn, hvor af de seks blev voksne. Timbimboo, Sagwitch Født Var en af lederne af den vestlige Shoshone-stamme der i 1863 blev massakreret af den amerikanske hær. Han blev såret under kampene, men overlevede. I 1873 lod han og resterne af stammen, ca. 100 personer, sig døbe som mormoner. Gruppen slog sig efterfølgende ned som farmere i Utah, støttet af mormonkirken. Flere af hans børn, børnebørn etc. har opnået høje positioner inden for kirken. Død Kvinden på billedet er hans kone, Bewochbe. Hun var enke efter høvding Bear Hunter, der blev dræbt i massakren. Tip-Tipoldeforældre Washakie Kilderne er vildt uenige om, hvornår han er født, men mellem 1798 og Søn af 'Krogede ben' og 'Fortabte kvinde'. Blev op gennem 1800-tallet kendt som en dygtig kriger, men efter han blev valgt til høvding for de østlige Shoshone slog han mere ind på en forhandlingsvej. Således stod han for forhandlingerne, der i 1863 førte til Fort Bridger-aftalen, der sikrede Shoshone-stammen meget store landområder. Området blev dog ved aftalen i 1868 reduceret til det der i dag er Wind River reservatet i det centrale Wyoming. Den østlige Shoshone-stamme var den eneste stamme, der selv fi k lov til at bestemme, hvor deres hjemland skulle være, da de aldrig havde ført krig mod den amerikanske hær. Washakie er den eneste med indiansk baggrund, der har fået en fuld militær begravelse, og både et fort og fl ere skibe i fl åden har været opkaldt efter ham. Blev i 1880 mormon, men forlod denne tro igen efter nogle få år for at slutte sig til den Episkopale tro. Død år Wilson, Elijah Nicholas alias Yagaiki og "Uncle Nick" Født Rejste i 1850 med sine mormonske forældre til Utah. Løb nogle år senere hjemme fra og sluttede sin til Washakie s stamme, hvor Washakie s mor adopterede ham. Efter 1½ år vendte han tilbage til sine forældre, men havde stadig et nært forhold til indianerne. Arbejde som rytter for Pony Express, diligence kusk, fængselsvagt, smed, farmer, sad i fængsel for fl erkoneri, pelsjæger, mormonsk biskop og meget andet. Boede i en årrække i Ovid. Udgav fl ere bøger med sine erindringer. Død 1915 i Wyoming. Havde tre koner og 18 børn. Young, Brigham Født Blev efter mordet på Joseph Smith valgt til leder af mormonkirken, og det var under hans lederskab at kirken flygtede til Utah. Kaldes derfor også for 'Den Amerikanske Moses'. Betragtes i dag som en meget kontroversiel leder, og kirken taget afstand fra mange af hans profetier og hans lærer. Var uden tvivl en utrolig dygtig leder og inspirator for kirken i de 29 år han var dens leder. Var desuden i en årrække guvernør for Utah Territory, men blev sat fra bestillingen med magt (The Mormon War) af USA's præsident. Død Gift med 55 kvinder, havde 59 børn med 18 af konerne. forsættes...

76 Noter Til Christian Lyngaa 1) Niels Christian Christensen skal ligge begravet ved Horseshoe Creek i det østlige Wyoming, ikke ret langt fra Fort Larami. 2) De officielle kilder siger de kom til Salt Lake City d. 4. eller 5. oktober Til Utahna Anthony 1) Flere andre af møllerfamilien fra Bredstrup slog sig ned i Logan (kilde Margit Egdal). Men der har ikke været meget by. Logan blev grundlagt i 1859, altså et årstid før Cathrine og Johan ankom, og templet blev først bygget ) Det lille vandløb, på hvis bred Johan byggede, er i dag lagt i rør og ikke længere synligt. Ud fra Utahnas oplysninger må huset havde ligget et eller andet sted i området nord for templet og syd for Highway 89. 3) Mormonsk velsignelse (oversættelsesforslag "Helligåndens gave"?) 4) Gruppen af mormoner der bosatte sig i området var primært af skadinavisk oprindelse. Ovid blev en overgang omtalt som 'Little Denmark'. 5) Dugout = jordhule. Det var ganske almindeligt, at det første sted de nye nybyggere boede var en jordhule, gravet ind i en bakke, med brug af så lidt træ som muligt, og med græstørv på taget. Selv om jordhules gav ly for elementerne var det ikke noget behageligt sted at bo. Beboerne havde problmer med slanger, edderkopper og andet utøj i taget, og en uforsigtig ko kunne også falde igennem. Der var også konstant jord der dryssende ned fra loftet på borde og senge. Utahna mener, at de boede i jordhule den første vinter, men det er der ingen andre kilder der kender noget til. Alle andre kilder fortæller, at der den første vinter blev bygger 34 bjælkehytter, hvor alle nybyggenre boede. 6) Ovid er ikke nogen stor by, og ud fra Uthanas beskrivelse må deres hus havde ligget i den østelige side af byen, og nord for State Highway 36, over for tømmerpladsen, på den vestlig bred af Ovid Creek i nærheden af hvor denne krydser vejen. 7) De må have rejst med tog over prærien. 8) "Uptown Montpelier", hvor mormonerne boede, i modsætning til "Downtown Montpelier", hvor jernbanearbejderne og de vantro boede. Tip-Tipoldeforældre Til Elizabeth Ann Serene Johnson (Faris) 1) Cathrine var nu kun 92, da hun døde, så Elizabeths hukommelse svigter hende lidt. 2) Charles Frederik Carlson (* ) var i perioden missionær i Danmark og Sverige. forsættes...

77 Tak l Richard D. Anthony, Logan, Utah for hans mors beretning om Cathrine og Johans liv i Ovid. Linda og Ross Walker, Montpelier, Idaho og Jim Parker, Ovid, Idaho for deres venlig tilladelse til brug af fotos fra deres hjemmeside til illustration af Bear Lake Valley. Kilder Tip-Tipoldeforældre Christensen, C. L., History of C. L. Christensen as He Told It, 1-4. (Trail excerpt transcribed from "Pioneer History Collection" available at Pioneer Memorial Museum [Daughters of Utah Pioneers Museum], Salt Lake City, Utah. (se også Susan Arrington Madsen, "I Walked to Zion", 1994) Christiansen, Niels Christian, Diary, IN Manuscript History of the Scandinavian Mission, May 2, 1860, p. 3-8 (LR 9332, ser. 2, reel 6). (CHL). Christensen, Niels C., Journal, in Journal History of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 5 Oct. 1860, 1-8. Egdal, Margit: Miraklet på Fyn. De sidste Dages Hellige på Fyn og Langeland. udg Evans, John Henry: Charles Coulson Rich: Pioneer Builder of the West, 1936 Franzen, John G.: Southeastern Idaho Cultural Resources Overwiev, 1981 Hovey, Merlin R.: An Early History of Cache County, 1 January 1923 Madsen, Brigham D.: The Shoshoni Frontier and the Bear River Massacre (Utah Centennial), 1985 Miller, Rod: Massacre at Bear River: First, Worst, Forgotten, 2008 Parson, Robert E.: A History of Rich Country, 1996 Rich, Mary Ann Phelps, autobiografi Rich, Dr. Russell R.: Land of the Sky-Blue Water, Brigham Young University Press, 1963 Turley and Walker: The Massacre of Mountain Meadows, Oxford Press, 2011 Ovid, history: The Oregon Trail Center: Wilson, E.N.: The White Indian Boy: The Story of Uncle Nick Among the Shoshones, 1910 Bear River Massacre: /#DhrM6R2UyMAXydTQ.99 Indian country today:

78 Forældre til Christian Rasmussen, 4-15 Rasmus Nielsen er født d. 6. februar 1814 i Eskildstrup, Skovby Sogn og han døde på Skovby Mark d. 7. august Ifølge dødsattesten af "Mavebetændelse" Død i en alder af 72 år Far: Niels Andersen, 6-57 Ane Kathrine Andersdatter, 6-58 Rasmus Nielsen er hjemmedøbt d. 6. februar og fremført i kirken d. 13. marts. Han blev båret til dåben af Maren Knudsdatter af Kjærby. Fadderne var gdm. Hans Madsens hustru af Skovby og gård mæn de ne Diderich Hansen, Hans Jørgensen og Niels Pedersen alle af Eskildstrup. Præsten skrev ved hans konfirmation i 1826: "Meget god i begge henseender." Han var husmand og væver i Eskildstrup. Tip-Tipoldeforældre Efter Magdalenes død gifter han sig igen, denne gang med Maren Kristensen (*1830 ) fra Asperup. Han blev d. 13. maj 1835 i Skovby Kirke gift med Magdalene Christensdatter 5-30 Død i en alder af 53 år Far: Christen Conradsen, 6-59 Karen Nielsdatter, 6-60 Hun er født d. 1. april 1814 i Eskildstrup, Skovby Sogn og døde samme sted d. 8. maj Magdalene Christensdatter blev hjemmedøbt d. 1. april og fremført i kirken d. 8. maj. Hun blev båret til dåben af Ane Nielsdatter af Eskildstrup. Fadderne var Mathias Pedersens hustru på Harritslevgård. Hmd. Christian Jeppesen af Eskildstrup. Gdm Lars Nielsen af Eskildstrup og hmd. Hans Nielsen af Kjærby. Præsten skrev ved hendes konfirmation i 1826: "Nogenlunde god Kundskab, meget god opførsel." Der kendes følgende børn: 1. Niels Rasmussen * 25. juni Christian Rasmussen * 1. februar maj Anne Cathrine Rasmussen * 31. maj april 1881 Ugift 4. Karen Rasmussen * 2. oktober Knud Rasmussen * 12. marts Maren Rasmussen * 3. juli Anne Kirstine Rasmussen * 21. november Christine Rasmussen * 25. maj 1855

79 Forældre til Karen Kirstine Hansen, 4-16 Billedet er fra ca Ved hans konfirmation i 1826 skrev præste: "Maadelige Religionskundskaber; meget god Opførsel." Hans Iversen 5-31 Død i en alder af 73 år Far: Iver Nielsen, 6-61 Barbara Kirstine Rasmusdatter, 6-62 er født tirsdag d. 8. januar 1811 i Harritslev og han døde på landevejen ved Tofte torsdag d. 13. november Han blev båret til dåben af Jørgens Jochumsens datter Karen Marie. Fadderne var Hans Høgteres kone Kirsten og?? Niels Iversen og Jørgen Hansen alle af Harritslev. Fyens Stiftstidende, d.15. november 1884: Ulykkedtilfælde. Bogense den 14de Novembr. (B A). Ved Overkjørsel skete der igaar Afte kl. 6_7 et Ulykke tilfælde paa Landvejen en Fjerdingvej herfra Byen. Da en Vogn fra Graderup, der kom fra Bogense belæ set med Brædder, og som kjørte i meget let Trav, kom i Nærheden af Tofte, gik der paa Vejen 4 Personer, der ved Vognen kommen skilte til begge Sider, saa at der var god Plad for Vognen til at pas ere frem paa Midten af Vejen; men da Hestene og Forvognen vare pas erede de to Personer, der gik til Venstre, dinglede di se, der formode at have været beskjænkede, over mod Vognen og faldt begge saalede, at den ene, Aftægt mand Han Iversen af Skovby Mark, fik Hovedet overkjørt af det ene Baghjul, meden den anden Person blev let Skrabet paa Højre Arm og Haand. Han Iversen døde paa Stedet som Følge af Beskadigelse af Hjerneskallen. Efter Alt, hvad der er oplyst, foreligger der ingen Uforsigtighed fra Kusken Side. Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 19. april 1839 gift med Anne Jacobsdatter (se 6-37), enke efter Niels Knudsen på Bogmosegård. Hun døde d. 13. juli 1841, 47 år gammel. Præsten skrev i kirkebogen: NB: Hun hængte sig selv, rimeligvis i hvilelse. Hun blev begravet med jord på kastelse, men uden ceremoni. Hans Iversen var selvejergårdmand på Bogmosegård. Hans Iversen blev d. 17. december 1841 i Skovby Kirke gift med Karen Marie Jørgensdatter 5-32 Død i en alder af 74 år Far: Jørgen Rasmussen, 6-63 Mette Kirstine Hansdatter, 6-64 Forloverne var Iver Nielsen i Harritslev og husmand Jørgen Pedersen i Kasmosehuset. Karen Marie Jørgensdatter er født lørdag d. 24. maj 1811 i Skovby og hun døde på Skovby Mark Langfredag d. forsættes...

80 23. april Ifølge ligattesten døde hun af "Alderdom". Præsten skrev ved hendes konfirmation i 1826: "Meget god i begge hendseender." De fik mindst 6 børn: Karen Kirstine Hansen * 4. oktober september 1927 Iver Hansen * 19. september december 1849 Jørgen Hansen * 3. december februar 1921, Fresno, Californien Iver Hansen * 6. januar september 1858 Gjertrud Marie Hansen * 25. juli september 1854 Gjertrud Marie Hansen * 16. november juni 1939 Tip-Tipoldeforældre Billedet er taget i 1908 og forestiller stående: Karen Kirstine Hansen, Gjertrud Marie Hansen, og siddende Marie Hanson og Jørgen Hanson forsættes...

81 Gårdens oprindelige placering inde i Skovby. Tip-Tipoldeforældre Gårdens placering e er udflytningen. Bogmosegård: Matr Skovby By nr 11, Bogmose 17, 5400 Bogense er en udfly ergård som oprindeligt har ligget centralt inde i Skovby. Hvornår den præcist er blevet fly et vides ikke, men det er meget tænkeligt, at det er i Hans Iversen, eller hans forgænger Niels Knudsens, d. Gårdens jord lligende har været meget uprak sk pladseret: et mindre stykke ved selve gården inde i by, et stykke nord for og et større stykke vest for byen, der hvor gården senere kom l at ligge. Bogmosegård, 1939 forsættes...

82 Skovby Herredsforged, 1884: Aar November Aften Kl 8 3 /4 indfandt Fogden Borgmester By og Herredsfogede Nissen sig i sit Forfald med sin konst. Fuldm. exam jur Carstensen med Vidner Gaardmand Rs Nicolaisen og kontorist A Christensen i Tofte for at optage Forhør i Anledning af at det iaften Kl 8 var anmeldt at Aftægtsmand Hans Iversen af Skovby Mark kort i Forvejen var blevet kjørt over af en Vogn paa Landevejen og som Følge deraf strax død For Forhøret fremstod. 1 Husmand Rasmus Pedersen Eskildstrup Mark som efter Formaning til Sandhed forklarende: Kpt (o.a. Kpt = Komparent: person, der møder for en ret ell. (politi)øvrighed for at afgive forklaring; især: person, der afhøres som vidne.) fulgtes i Aften nede fra Tyrekrogen omtrent Kl 6 1 /4 med Aftægtsmand Hans Iversen paa Skovby Mark og Smed Hans Esbensen af Eskildstrup, og de kom op mod Tofte hen imod Gmd Rs Nicolaisens Have, bemærkede de, at der kom en Vogn kjørende bag efter dem, hvor for Kpt sagde til de 2 Andre, at de nu skulde gaa tilside, og idet Kpt gik til højre Side, gik de andre 2 til venstre side, og da Vognen havde passeret dem, gjorde Smed Hans Esbensen Anskrig, at Hans Iversen var bleven overkjørt, hvor for Vognen strax holdt stille, og det viste sig da, at Hans Iversen laa bag ved Vognen med Hovedet inde i Hjulsporet. Det var dengang temmelig mørkt saa de først, efter at have faaet en Lygte inde hos Gmd Rs Nicolaisens, saa at Hans Iversen var død, i hvert fald gav han intet Livstegn fra sig, og Hovedet var overfyldt med Blod og i Hjulsporet fandtes ogsaa en Del Blod. Hans Iversen blev strax baaret ind i Rs Nicolaisens Gaard, medens Kpt, der fik en Hest hos Rs Nicolaisen, strax red til Bogense for at anmelde det Passerede for Politimesteren, som strax lod Hændelsen melde til Distriktslægen, med Anmodning til denne om at tage med hertil, hvilket ogsaa er sket. Vognen kom kjørende i en kort Trav, saa smaat som det overhovedet var muligt, naar Hestene skulde trave. Hvem Vognen tilhørte og hvem Kusken var, ved Kpt ikke, men Kusken er her tilstede og vil kunne afgive Forklaring. Der er Kpts Overbevisning, at der fra Kuskens Side aldeles ikke foreligger nogen Forseelse, saa Ulykken maa være passeret derved at Hans Iversen, som var i saa høj Grad beskjænket, at han dinglede hen ad Vejen, maa være dinglet til Siden og falden ind under Vognen, netop som denne passerede ham og Smeden. Smed Hans Esbensen var ogsaa noget beskjænket men ikke i saa høj Grad som Hans Iversen der er 72 Aar g. 2 Ungkarl Niels Pedersen af Graderup som under Sandheds Løfte forklarede: Kpt, som er 34 Aar gl, Søn af Gmd Peder Ditlevsen af Graderup, har idag været i Bogense fot at hente et Læs Fjælle med sin Faders Befordring og kjørte fra Bogense Kl omtrent 6. Tilligemed Kpt, som kjørte Hestene var paa samme Vogn Husmand Hans Nielsen af Graderup Mark og Husmand Anders Peder Larsen af Fyllested og Sidstnævntes omtrent 11 Aar gl Søn Jørgen. Ingen af dem var beskjænkede. Da de kom kjørende ad Vejen op ad Tofte, kjørte Kpt i en lille Luntetrav og saa nok at der gik nogle Personer foran, som skiltes ad, nogle til en Side, andre til den anden Side, saaledes at der var rigelig Plads for Kpt til at kjøre imellem dem, og det var først efter at Hestene og Forvognen havde passeret dem at der blev gjort Anskrig af dem, der sad bag i Vognen, at Kpt skulde holde. Dette gjorde Kpt ogsaa strax, men det viste sig da, da Folkene, der kjørte sammen med Kpt, sprang af Vognen, at en Person, som Kpt nu hører var Aftægtsmand Hans Iversen laa med Hovedet ind i Hjulsporet og var blevet overkjørt af det venstre Baghjul. Kpt turde ikke staa af Vognen og forlade Hestene, men kjørte ind i Rs Nicolaisens Gaard, hvor Hestene blev satte ind, og hvor Kpt afventede Fogdens Ankomst. Kpt saa ikke hvorledes det gik til, at Hans Iversen kom ind under Vognen, og kan Intet forklarer derom, men han føler sig overbevist om, at der ikke kan tilregnes han nogen somhelst Uforsigtighed, da han som forklaret kjørte meget smaat og Hestene og Forvognen havde passeret de Gaaende før Ulykken passerede. 3 Smed Hans Esbensen af Eskildstrup der under Sandheds Løfte forklarede: Kpt, der idag har været til Marked i Bogense, fulgtes omtrent fra Kappel-Stenten til Gangstien fra Landevejen op efter Skaarup, op efter Tofte med Aftægtsmand Hans Iversen af Skovby Mark, og da de vare kommet i Nærheden af Gmd Rs Nicolaisens Have, kom der et par Vogne kjørende, og da den ene Vogn kom paa Siden af dem, faldt de begge to, efter at Kpt havde raabt til Kudsken, kjør tilside, over mod Vognen, først Hans Iversen og derefter Kpt, som havde havt Hans Iversen under Armen, hvorved Vognen gik over Hans Iversen og strejfede Kpts højre Arm og Haand. Hans Iversen var vel noget beskjænket, men ikke i høj Grad. Kpt troer vel ikke at Vognen har været midt paa Landevejen, men den kørte i et ganske kort Trav, saa der er i hvert Fald med en Uforsigtighed ved at kjøre for nær ind paa den venstre Grøft, at Vognen er kommet til at gaa over Hans Iversen og strejfe Kpts Arm. Efter at Vognen var gaaet over Hans Iversen hørte Kpt ham sige "hjælp mig, jeg kommer aldrig hjem", men det var det eneste Kpt hørte ham sige. Ved Eftersyn af Hans Iversen viste det sig, at Vognen var gaaet over hans Hoved, og at Blodet fl ød stærkt ned over Ansigtet. forsættes... Tip-Tipoldeforældre

83 Fuldm Carstensen bemærkede, at Smed Hans Esbensen af Eskildstrup, er almindelig bekjendt som en Mand, der altid, naar han kommer ud, er stærkt beskjænket, og dette var ogsaa, som ogsaa Vidnerne skjønnede, Tilfældet iaften, i da det var forbunden med Vanskelighed at faa nogen Forklaring af ham, og efter hans Tilstand at dømme er det højst sandsynligt, at ogsaa Hans Iversen har været i høj Grad beskjænket, hvilket er saameget sandsynligere, som det ogsaa er Fogden bekjendt, at han i Almindelighed blev beruset, naar han kom ud fra sin daglige Dont, og idag havdee han været til Marked i Bogense. Derefter fremstod under No: 4 Husmand Anders Peder Larsen af Fyllested, som under Sandsheds Løfte forklarede: Kpt, som idag har været til Marked i Bogense, kjøte derfra i Aften Kl omtrent 6, efter det var blevet mørkt, med Gmd Peder Ditlevsens Søn og Befordring fra Graderup, og da de kom op imod Tofte hen imod Gmd Rs Nicolaisens Have, gik der foran Vognen nogle Personer, som skiltes ad, da Vognen kom i Nærheden af dem, og da Hestene og Forvognen havde passeret disse, greb En af dem paa venstre Side af Vognen fat i denne, hvorved den enes Hat faldt op i Vognen, og Kpt saa, at En og maaske To i det samme faldt, som Kpt antog ved Siden af Vognen, men efterat denne var kommet forbi Personerne, raabte Kpt til Kusken at han kom til at holde for at Kpt kunde bringe den ene sin Hat, der var faldet over i Vognen, men inden Kpt kom af Vognen, hørte han En raabe, at en Mand var kjørt ihjeld. Efterat man havde faaet en Lygte ud fra Rs Nicolaisens, viste det sig at en af Personerne, der var faldet og som Kpt nu hører var Aftægtsmand Hans Iversen, laa med Hovedet ind over det venstre Hjulspor, stærkt tilsølet af Blod og det viste sig ligeledes at Vognen havde kjørt midt paa Vejen og slet ikke ned mod Vejrabatten. Kusken kjørte i en ganske kort Luntetrav, saa der kan aldrig tilregnes ham nogen Uforsigtighed. Kpt hørte ikke Hans Iversen give nogen Livstegn og han blev strax baaret ind i Rs Nicolaisens Lade, og et ridende Bud ufortøvet sendt til Bogense for at melde det Passerede. Det tilstedeværende Vidne Gmd Rs Nicolaisen bemærkede at efter en Blodpøl, der fandtes paa Vejen paa det Sted hvor Hans Iversen er bleven overkjørt maa Vognen have kjørt midt paa Vejen. Distriktslæge Bolvig, der som bemærket efter Fogdens Rekvisition var mødt og i Forening med denne og Vidnet tog Liget i Øjesyn afgav følgende Erklæring: Liget, der tydelig gjenkendes at være af Aftægtsmand Hans Iversen, fandtes henlagt i Gmd Rs Nicolaisens Lade, iført Klæderne. Ansigtet og Klæderne saaes tilsølede med Blod. Dødsstivhed tilstede. Efterat Blodet i Ansigtet var afvadsket fandtes en salutio continue af cirka 1 Tommes Længde fra glabella langs margo supraorbitalis. Kraniet fandtes tydeligt fraktureret fra glabella langs margo supraorb. henad mod venstre Tending, hvorfra Frakturen føltes at strække sig nedad gjennem arcus zygomaticus og mascilla sup. Saaret gik igjennem Bløddelene og med en indbragt Finger føltes Frakturen i Kraniet tydeligt og nedre fragment, der var bevægeligt, føltes trykket ind i Hjærneskallens Hulhed. I venstre Øre fandtes en Del Blodskorper. Forøvrigt fandtes, efter at Klæderne vare afførte intet steder paa Legemet Spor af anvendt Ydre Vold. Der kan derfor efter det ved Forhøret Oplyste og efter det paa Liget forefundne Læsion, ikke være Tvivl om, at Hans Iversen er kommet afdage ved ulykkelig Hændelse. At han er død øjeblikkelig efter Ulykkens Indtræden, og det er kun lidet sandsynligt, at han har talt efter Overkjørslen har fundet sted. Da ikke yderligere Oplysning var at erholde, blev Undersøgelsen sluttet og med underskrifter bekræftet. Tip-Tipoldeforældre Som Vidner Carstensen H. Bolvig Rasmus Nicolaisen A. Christensen fdm Distrikslæge m.f.p. forsættes...

84 Tip-Tipoldeforældre Døds- eller Findested: Ligets Leje: Finder der udvendigt på legemet Spor af Vold, og i så Fald hvilken? Bekræfter de forefundne Data den af de paagældende meddelts Dødsaarsag? Landevejen mellem Bogense og Toft, ca 100 Alen Nord for Gaardmand Rasmus Nicolajsens Gård. Liget fandtes henlagt i Gaardmand Rasmus Nicolajsens Lade iført Klæderne. Liget fandtes tilsølet med Blod saavel i Ansigtet som på Klæder. Efterat Blodet i Ansigtet var afvadsket fandtes en salutio continue af cirka 1" Længde fra glabella langs margo supraorbitalis og Kraniet føltes tydeligt fraktureret fra glabella langs margo supraorb. henad mod venstre Tending, hvorfra Frakturen føltes at strække sig nedad gjennem arcus zygomaticus og mascilla sup. Saaret gik igjennem Bløddelene og med en indbragt Finger føltes Frakturen i Kraniet tydeligt og nedre fragmen, der var bevægeligt, føltes trykket ind i Hjærneskallens Hulhed. I v Øre fandtes en Del Blodskorper. Forøvrigt fandtes efter at Klæderne var afført på Legemet intet sted Tegn til ydre Vold Ja (Overkjørt af en med Brædder læsset Vogn.)

85 Forældre til Jens Rasmussen, 5-25 Rasmus Jørgensen er født 1756 og døbt d. 29. august i Uggerslev Kirke og han døde på Uggerslev Mark d. 26. maj Rasmus Jørgensen var husmand med jord og daglejer på Uggerslev Mark, hvor han i 1784 fæstede et husmandssted. Skiftet efter ham fortæller at han boede i Skelhuset, Folketællingen kalder det Markhuset. Han var gift 3. gange: Den første kone hed Giertrud Maria Hansdatter. De blev gift i Uggerslev d. 18. april 1780 og hun blev begravet d. 20. januar 1787 (26 år gammel) Den næste hed Anne Marie Mortensdatter (fra Bolmerod??). De blev gift d. 11. april 1787 og hun blev begravet d. 23. marts 1789, 29. år gammel. Død i barselsseng Død i en alder af ca. 70 år Far: Jørgen Pedersen, 7-97 Tip-Tip-Tipoldeforældre Tredje gang blev han d. 26. juli 1790 i Uggerslev Kirke gift med Anna Jørgensdatter Som det fremgår af det gamle kort så beboede Rasmus Jørgensen ejendommen med matr. nr 24. Samme nummer har ejendommen i dag, hvor adressen er Lødekæret 6, 5450 Otterup Død i en alder af ca. 70 år Far: Anna Jørgensdatter er født omk formodentlig i Grindløse og hun døde på Ringe Mark d. 19. august 1831 og blev be gra vet på Uggerslev Kirkegård. Umiddelbart virker det lidt mærkeligt, at hun er død på Ringe Mark, men ser man på husmandsstedets placering, virker det mere logisk. Huset ligger som det yderste i Uggerslev sogn, langt inde på Ringe Mark. Kendte børn: Første ægteskab 1. Jørgen Rasmussen * husmand i Roerslev Birthe Larsdatter 2. Anna Rasmusdatter * gift med husmand Hans Madsen i Nørre Esterbølle. Andet ægteskab 3. Morten Rasmussen * Morten Rasmuseen * Tredje ægteskab 5. Giertrud Rasmusdatter * Jens Rasmussen * ved RJ's død boede han hjemme 7. Peder Rasmussen *

86 Forældre til Anne Margrethe Nielsdatter, 5-26 Niels Gregersen er født omk og blev begravet d. 3. august 1808 på Nr. Nærå Kirkegård, 68 år gammel Død i en alder af ca. 68 år Far: Niels Gregersen var gift tre gange: 1. Anne Margrethe Christiansdatter fra Sasserod, Veflinge Sogn, gift i Veflinge Kirke d. 29/ , begravet 28/2 1787, 39 år gammel 2. Kirsten Mortensdatter fra Bederslev gift 20/ begravet 22/1 1795, 31. år gammel 3. Maren Rasmusdatter Ved indgåelse af første ægteskab er han noteret som tjenende på Rugård. Via skifteprotokoller og kirkebøger kendes der følgende børn: Gregers Nielsen * ægteskab Veflinge Anna Nielsdatter * ægteskab Veflinge Karen Nielsdatter * ægteskab Christen Nielsen * ægteskab Else Nielsdatter * ægteskab Hans Nielsen * ægteskab Morten Nielsen * ægteskab Jens Nielsen * ægteskab Knud Nielsen * ægteskab Anne Margrethe Nielsdatter * ægteskab Ringe Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 3. juli 1795 i Nr. Nærå Kirke gift med Maren Rasmusdatter 6-52 Død i en alder af ca. 76 år Far: Rasmus Hansen, Anne Marie Knudsdatter, Maren Rasmusdatter er døbt d. 1. april 1767 i Ringe, Nr. Nærå Sogn og hun døde hos sønnen Knud Nielsen i Nørre Nærå d. 10. februar Hun blev båret til dåben af Hans Hansens hustru. Fadderne var Hans Ladefoged, Niels Hansen, Niels Asfersen* ) og Rasmus Isaachsen alle af Ringe. De fik 3. børn: 1. Anne Margrethe Nielsdatter * 26. juli januar 1801 * ) Søn af Adtzer Knudsen, se 8-45 forsættes...

87 2. Knud Nielsen * 15. april april Anne Margrethe Nielsdatter * 23. februar Efter Niels Gregersens død giftede hun sig igen d. 29. oktober 1808 med Lars Stephensen fra Svenstrup. Han overtog gården i december 1808, og gården beskrives på det tidspunkt som udflyttet og nyopført. Lars Stephensen døde d. 26. marts 1827, 55 år gammel. I hendes sidste år boede hun hos sønnen Knud Nielsen, som var gårdmand i Nørre Nærå. Der er faktisk tale som den samme ejendom som Bedste og Bedstefars gård i Nørre Nærå. Niels Gregersen købte 1776 en gård i Ringe By og var selvejerbonde indtil han i 1783, på grund af dårlig økono mi, blev nød til at sælge gården til Kørup Gods. I forbindelse med salget blev det aftalt at han skulle for sæt te med at drive gården, men nu som fæster. Nogle år senere (inden 1801) blev gården flyttet ud fra Ringe By og ligger i dag vest for Ringe By. Odense-Skovby-Lunde-Skam Herredsfoges arkiv. skøde- og panteprotokol (SP231): pagina 28: "Jeg underskrevne Niels Gregersen Gaardmand i Ringe By Næraae Sogn hermed og for alle vitterlig giør..." Kørup Fæsteprotokol, 7. juni 1783 side 131: "Jeg Joachim Godsche Greve af Moltke til Baronierne Einsidelsborg og Kørup, Ridder, Stats mi ni ster, Geheimeråd og Kammerherre: Gør vitterlige: at haver stænd og fæst som og herved af mig stædes og bortfæsted til Niels Gregersen af Ringe, den gård sammesteds påboende og hidtil haver ejet, men nu ved skiøde af Dags dato til mig haver solgt og overdraget og forbestandigt skal tilhøre mine tvende Ba ro ni et på efterkommende Conditioner - Bemeldte gård stående i Hartkorn 8. Tdr, 5. Skp, 2. Fjd, 2. Alb. nyder og beholder Niels Gregersen og nulevende hustru i fæste deres livstid mod deraf årligt at svare udi hovning og landgilde 18. Rd, skriver atten Rigsdaler, som til hvert års Mortens dag betales, og nu førstkommende Mortensdag 1783 for første gang erlægges til mig, som følgende årlig Continuere og når han og hustruen, så da så længe de begge lever, bebo gården og dens rete tilliggende i mark og By bruge og som fæstere beholde, dog at holde gårdens bygninger, besætning og Inventarium alt i fuldkommen og forsvarlig stand, samt Jor dens?? forsvarlig dyrke og drive, hverken?? til nydeligt brugen samt alle Kong eli gen Skatter og Contributioner at svare og betale. Tip-Tip-Tipoldeforældre 2 Det i Ringe By tæt ved og på deres Gårds grund nærmeste hus, bliver mig aldeles forbeholden og heraf mig selv? og oppebære afgifter, uden i mindste måde at vedkomme gårdens fæste. 3 Til Niels Gregersens nu havende 2. Sønner skal på forlangende af mig uden betaling blive meddelt fri pas uden mindste Pretention til dem, eller de Drenge børn han herefter i ægteskabet med hans nu væ ren de kone måtte avle i nogen måde fra mig, arvingerne eller Baroniet Einsidelsborg og Kørups ef ter kom men de Ejere og skulle de finde forgodt at forblive på mine Baronier, da skal de frem for nogen anden af mine Godsers mandskaber præfereres og forundes gård eller Bopæl. Kun de 2. Drenge børn som haver fyldt deres år efter for ord nin gen på anmeldte gårds grund, som nu skal være kommet?? Grevskabet Gyldensteen Reserverer jeg mig fremdeles. 4 Til Grevskabet Gyldensteen forpligtiger jeg mig?? deres gård sålænge deres fæster og hustruen lever og beboer samme. 5 For hovning, ægt og arbejde bliver han og hustruen så længe de lever ganske og aldeles befriet. 6 I øvrigt haver han at rette og forholde sig i alle måder efter hans Kongelige majestæts allernådigste lov og for ord nin ger, være sit herskab og på dets vegne sammes fuldmægtige hørrige og lydig, alt efter dette fæstes forbrydelse at ef ter kom me og opfylde. forsættes...

88 For Indfæstning er han aldeles befriet. Daters til bekræftigelse under min hånd og?? signetter. Einsidelsborg, 7. juni J.G. Moltke Ligelydende originale fæstebrev haver jeg modtaget hvis indhold jeg hermed?? og til forpligtiger i alle måder underdanigst at opfylde og ef terkomme. Niels Gregersen" Tip-Tip-Tipoldeforældre Fynbo Landstinget 1783: "Niels Gregersens skiøde til Joachim Godsche Moltke Underskrevne Niels Gregersen Selvejer udi Ringe By, Næraa Sogn, Skam Herred?? og hermed vitterliggøre, at have solgt og afhændet, ligesom jeg hermed fra mig og mine arvinger, sælger, ski øder og aldeles afhænder til hans?? Excellence, Ridder, Kammerherre, Geheimeraad og Stats mis ni ster Joachim Godsche Greve af Moltke til Baronierne Einsidelsborg og Kørup, min ejede og påboede gård herudi Ringe By bestående af hartkorn Ager og Eng Nye Land må ling Matricul 8 Tdr, 5 Skp, 2 Fjd, 2 Alb. tillige med et mig sammesteds tilhørende hus, hvorudi forværende tid 2 fa mi li er, som haver dette hus i leje, for den summa 800 Rd., skriver Aatte hundrede Rigsdaler, som mig er betalt på denne måde 1) Indfrie den?? min til kiøbmand Borring i Bogense udgivne pante obligation på 400 Rd. og 2 Sk.2) En ditto til Jørgen?? iboende på 300 Rd. med resterende renter fra 11. december 1782 og 3) Er mig i dag blevet betalt 100 Rd. i alt 800 Rd. Thi?? jeg og mine arvinger ingen ydermere Lod, Del, Ret eller retttighed efterdages at have til udi bemeldte gård og hus,?? Bygninger, Besætning, Grund og Ejendom i Mark og By, herlighed og ret af pagt og??, samt i alle andre måder efter Lov og forordninger,?? Vådt og tørt, inde og ude,??, i et og alt ligesom jeg samme kiøbt haver og det nu forefindes, fremefter og fra dato af at tilhøre?? hans Excellence, Ridder, Kammerherre, Geheimeraad og Stats mis ni ster Joachim Godsche Greve af Moltke til Baronierne Einsidelsborg og Kørup, som hans rette og uigenkaldelige ejendom frem for alle og?? tiltale og dersom det imod ald?? sker at nogen af forannævnte ejendom med lov og dom skulle blive den højt kiøber eller hans arvinger?? da tilforpligtiger jeg mig og mine arvinger inden 6 ugers forløb derefter at betale det i så måde tabte, i alle måder skades?. Dette til bekræftigelse under min egen hånd og da jeg ingen signetter haver, så har jeg formået hr. Nellemann på Einsidelsborg og Niels Nielsen af Bredstrup Mølle med mig til ydermere vitterlighed at underskrive dette mit udgivne skiøde, som inden Fynbo Landstinget møder, læser og protocollere når behage. Ringe By, d. 7. juni 1783 Til vitterlighed R. Nellemann Niels Nielsen Niels Gregersen" forsættes...

89 Kørup Skifteprotokol, 1808: "Anno 1808 den 30. juli modtog forvalter Kiølving fra Einsedelsborg udi?? efter den i dag ved døden afgangen gårdfæster Niels Gregersen udflytter fra Ringe Byen på Baroniet Kiørup for der at foretage Registeringsforretning til vidne på følgende Skifte og?? imellem Enken Maren Rasmusdatter på... Placering før udflytning Tip-Tip-Tipoldeforældre NOTE: Det er kun lykkedes at finde en Gregers på Nordfyn som kunne være relevant som far til Niels Gregersen. Han hed Gregers Nielsen, boede i Brederup og døde Han havde også en søn der hed Niels, men han var 7 år ved faderens død, altså født omk Folketællingerne 1787 og 1801 samt kirkebogen er enige om at Niels Gregersen skal være født omk 1739.

90 Forældre til Niels Nielsen, 5-27 er døbt d. 4. Søndag i Trinitatis (15 juli) 1764 i Hjadstrup Kirke og han døde i Brandsby d. 14. november Fadderne var Oluf Jensen, Anders Larsen og Niels Simonsen alle af Brandsby. Ved folketællingen i 1787 var han tjenstekarl hos gmd Ole Jensen i Brandsby. Han fæstede et hus med jord under Krongodset i Brandsby, som hans far tidligere havde beboet (Matr nr. 7 nuværende adresse: Brandsbyvej 22) Se Lund-Skam-Skovby Herredsskifteprotokol V-30. Niels Nielsen 6-53 Død i en alder af ca. 54 år Far: Niels Jørgensen, Appolone Nielsdatter, Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 20. juli 1795 i Hjadstrup Kirke gift med Karen Hansdatter 6-54 Død i en alder af ca. 72 år Far: Hans Hansen, Maren Pedersdatter, Karen Hansdatter er født 1760 i Hessum, Skeby Sogn og hun blev døbt i Skeby Kirke i d. 25. maj. Karen Hansdatter døde d. 25. oktober 1832 hos sin datter Kirsten, der var gift med væver Mads Jørgensen i Hessum, Skeby sogn, hvor hun også er begravet. Hun blev båret til dåben af Jomfrue Holst. Fadderne Peder Knudsens søn, Niels Knudsens kone, Johannes Danielsens kone alle af Hessum. Ved FT1787 findes hun som tjenstepige hos gårdmand Anders Ibsen i Skeby. Kendte børn: 1. Appolone Marie Nielsdatter * 1796 i skiftet efter Niels Nielsen kaldes hun for Anne Marie 2. Niels Nielsen * Kirsten Nielsdatter * ~ væver Mads Jørgensen i Hessum, Skeby sogn Ved FT1801 bor hans mor Appolone Nielsdatter, 71 år, blind og sengeliggende, almisse lem, hos dem. Se Lund-Skam-Skovby Herredsskifteprotokol V-697, 700.

91 Forældre til Cathrine Andersdatter, 5-28 Anders Knudsen er født 1771 i Grindløse og boede i Nr. Nærå hvor han blev begravet d. 28. marts Død i en alder af ca. 42 år Far: Knud Andersen, Anna Pedersdatter, Grindløse Kirkebog, 9. januar 1772: "... døbt Anna Peder Troels datters u-ægte barn af Grindløse og kaldet Anders, det blev båret til dåben af Karen Ottes af Grindløse og udlagt af hende til barnefader Knud Andersen Hans Sørensen stefsøn i Westerby. Viderne: Olaf Andersen i Westerby, Troels Pedersen iboende; Knud Jør gen sen fra Engeldrup* ), Karen Jukumsen** ) à Grindløse." Hvor han har opholdt sig mellem 1772 og 1796 vides ikke. I folketællingen 1801 betegnes han som jordløs husmand og skrædder. Han fæstede huset 1. august Han blev d. 21. november 1796 i Nr. Nærå Kirke gift med Tip-Tip-Tipoldeforældre Maren Nielsdatter 6-56 Død i en alder af ca. 64 år Far: Niels Nielsen, Karen Madsdatter, Maren Nielsdatter er født i Roerslev og døbt i Nr. Nærå kirke d. 3. Søndag efter jul 1772 og hun døde i Nr. Nærå d. 16. januar Hun blev båret til dåben af Claus Rasmussens kone. Fadderne var Jeppe Jørgensen, Jesper Jør gen sen, Anders Busemand og Hans Madsens kone alle af Roerslev. Efter Anders Knudsens død giftede hun sig d. 5. november 1813 med Hans Hieresen fra Agernæs. Kendte børn: 1. Peder Andersen * FT 1845: bor i Jersore, gift med Maren Jespersdatter 2. Johanne Andersdatter *1799 FT 1801: hos sine mors forældre i Roerslev? 3. Knud Andersen * Kirsten Andersdatter * Cathrine Andersdatter * Maren Andersdatter * Anders Andersen *16 april 1813 * ) se ** ) Datter af Jochum Nielsen, se 7-87

92 Forældre til Rasmus Nielsen, 5-29 Niels Andersen er døbt d. 10. november 1776 i Veflinge og han døde i Eskildstrup d. 15. juli Han blev båret til dåben af Kirsten Larsdatter Erik Madsens hustru i Veflinge. Fadderne var Niels An der sen, Espen??, Lars Steen, Hans Andersen og Anna Kirstine Hieronimusdatter alle af Veflinge. Ved FT 1801 tjente han hos sin bror Hans Andersen i Hemmerslev, og han betegnes desuden som 'gevorben soldat', altså hvervet soldat. Han var husmand i Eskildstrup Død i en alder af ca. 67 år Far: Anders Hansen, Anne Cathrine Hansdatter, Tip-Tip-Tipoldeforældre Niels Andersens ejendom i Eskidstrup var, som det fremgår af kortet, Matr nr 49. I dag hedder adressen Abilrovej 20 Han blev d. 25. oktober 1806 i Skovby Kirke gift med Ane Kathrine Andersdatter 6-58 Død i en alder af ca. 79 år Far: Anders Andersen Blanke, Kirstine Jørgensdatter, Hun er døbt 3. Søndag efter Påske 1770 (6 maj) i Skovby Sogn og hun døde i Eskildstrup d. 21. januar Teksten vedr. hendes dåb er næsten umulig at læse, men Conrad Pedersens hustru i Eskildstrup var en af fadderne. Kendte børn: 1. Jørgen Nielsen *1804 Soldat 2. Rasmus Nielsen *

93 Forældre til Magdalene Christensdatter, 5-30 er døbt 3. Søndag efter Påske 1775 (7 maj) i Eskildstrup og han døde samme sted d. 8. december Christen Conradsen Han blev båret til dåben af Hans Jørgensens kone Karen af Harritslevgård. Fadderne var Niels Hansen, Knud Rasmussen, Jørgen Ellegård og Søren? s hustru alle af Eskildstrup Død i en alder af ca. 68 år Far: Conrad Petersen, Dorthea Jørgensdatter, Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var selvejergårdmand i Eskildstrup (Matr. nr. 23) - Abildrovej 34. Skovby herred, skifteprotokol , I-144 Han var gift 2. gange. Første gang d. 2/ med Anne Magdalene Nielsdatter som død 11/6 1812, 32 år gammel. Christen Conradsen blev anden gang d. 14. november 1812 i Skovby Kirke gift med Karen Nielsdatter 6-60 Død i en alder af 66 år Far: Niels Jørgensen, Anna Nielsdatter, Karen Nielsdatter er født i Eskildstrup d. 29. juli 1792 og hun døde samme sted d. 5. oktober Begravet d. 11. oktober. Karen Nielsdatter blev båret til dåben af Ane Frandsdatter af Tofte. Fadderne var Conrad Pe der sen, Jørgen Jepsen, Thomas Larsen og Jeppe Frandsen alle af Eskilstrup. Efter Christen Conradsens død giftede hun sig d. 18. oktober 1844 med Knud Jacobsen, som da var 54 år gammel. Kendte børn: 1. Magdalene Christensdatter * 1. april maj Anne Cathrine Christensdatter *omk Jørgen Christensen *omk 1830

94 Forældre til Hans Iversen, 5-31 Iver Nielsen er født på Ore Ellegård i Skovby Sogn og døbt i Skovby Kirke d. 11. Søndag i Trinitatis 1777 (9 august) og han døde i Harritslev d. 2. marts Iver Nielsen blev båret til dåben af Johan Ellegårds kone Maren fra Harritslev. Fadderne var Con rad Pedersen, Niels Sørensen, Niels Iversen og Lars Iversens kone alle af Eskilstrup Død i en alder af 91 år Far: Niels Iversen, Karen Dinesdatter, Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var gift 3. gange: 16 oktober 1805 Barbara Kirstine Rasmusdatter 2 juli 1814 Kirstine Rasmusdatter fra Tofte (29 år) død 1/ Barbara's lille søster 16 december 1825 Karen Andersdatter fra Harritslev (31 år) død 19/ se 6-23 Iver Nielsen var gdm. i Harritslev - Matr.-Nr. 10a m.fl. af Harritslev og han overtog gården 1807 efter sin svigerfar. Han blev d. 16. oktober 1805 i Skovby Kirke gift med Barbara Kristina Rasmusdatter 6-62 Død i en alder af ca. 32 år Far: Rasmus Christensen, Dorthea Marie Hansdatter, Barbara Kirstine Rasmusdatter er døbt i Skovby Kirke d. 28. marts 1782 og hun døde i Harritslev d. 27. marts Hun blev båret til dåben af Claus Smeds kone Karen af Harritslev. Fadderne var Hans Buuse, Jens Hansen, Jørgen Clausen og Bynke Nielsen hjulmand alle af Harritslev. Kendte børn: 1. Rasmus Iversen * Marie Cathrine Iversdatter * Niels Iversen * Karen Marie Iversdatter * Hans Iversen * Jens Iversen * Marie Sophie Iversdatter *1813 Datter af 2. ægteskab Barbara Kirstine Iversdatter * 1815, gift 1835 med Rasmus Mortensen 31. år en ke mand fra Grønløkken, Skovby Sogn.

95 Forældre til Karen Marie Jørgensdatter, 5-32 Jørgen Rasmussen er født i Bolmerod, Skamby Sogn og døbt i Skamby Kirke d. 17. Søndag i Trinitatis 1775 (8 oktober) og han døde i Skovby d. 26. november Fadderne var gdm gl. Rasmus Pedersen, Peder Pedersen, Peder Jørgensen af Bolmerod, Hans Pedersen og hustru af Rostrup Død i en alder af ca. 59 år Far: Rasmus Pedersen den unge, Mette Marie Mogensdatter, Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var husmand i Kassemosehuset. Han blev d. 30. juni 1810 i Skovby Kirke gift med 6-64 Mette Kirstine Hansdatter Død i en alder af 68 år Far: Hans Larsen, Karen Sørensdatter, Mette Kirstine Hansdatter er født i Bro, Brenderup sogn og døbt d. 9. september 1781, og hun døde i Kærby, Skovby sogn d. 19. marts Kirkebogen angiver dødsårsagen til at være gigt. Mette Kirstine var enke efter Knud Jørgensen (* ), som hun blev gift med i Brenderup kirke d. 14. august Forloverne var Hans Larsen Smed og Poul Jørgensen Langgård(?) fra Bro. Knud Jørgensen var enkemand og dette var hans 4. ægteskab. Han var smed og boede i Kassemosehuset i Kærby. På moderne kort kan man se at ejendommen ligge med adressen Ømosevej 17. Det svare l matr. nr 60 på det gamle kort, hvor Jørgen Rasmussens navn også optræder. På det gamle kort er der intet hus på grunden, men ejdendommen er sikkert fly et ud af Skovby, men der er der ikke nogen matr nr 60. Nogle gange kan man se Kassemosehuset omtalt som beliggende i Kærdy. Det er en naturlig misforståelse, ejendommen ligger meget tæt på Kærby. Kendte børn med Knud Jørgensen: 1. Mette Cathrine Knudsdatter * ~ 1836 Rasmus Christensen, Eskildstrup 2. Jørgen Knudsen * Hans Knudsen *1807 med Jørgen Rasmussen: 4. Karen Marie Jørgensdatter * Anne Marie Jørgensdatter * ~ 1837 Jørgen Pedersen, Kassemosehuset 6. Maren Jørgensdatter * Karen Jørgensdatter * Rasmus Jørgensen * Knud Jørgensen *1827

96 Forældre til Hans Rasmussen, 6-25 Rasmus Sørensen 7-49 Død i en alder af?? år Far: Han døde i Byllerup, Nørre Åby sogn, begravet d. 27. marts 1765 og omtales i kirkebogen som "gamle Rasmus Sørensen". Han var gårdmand i Byllerup, Nørre Åby sogn. Rasmus Sørensen var gift flere gange: Anne Nielsdatter 4. maj 1737 Margrethe Hansdatter 11. september 1747 ~13. marts 1748 Anne Madsdatter 3. januar 1751 Nørre Åby kirkebog: Den tredje søndag efter påsken 1748 (d. 5. maj) "blev døbt efter tjenesten Rasmus Sørensen hustrus u-ægte barn i Byllerup og kaldet Birte. Til barnefader blev udlagt Claus Rasmussen i Harndrup." Hvem der var mor til den lille Birte fremgår ikke af kirkebogen; var Anne Madsdatter moderen og højgravid da de blev gift (mest sandsynligt) eller trak det ud med dåben af afdøde Margrethe Hansdatter's lille pige? Der er desvære ikke fundet nogen skifter, der kunne kaste lys over sagen. Birte døde Han var gift med Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farmors og Mormors linje Margrethe Hansdatter 7-50 Død i en alder af 31 år Far: Hans Mortensen, 8-99 Karen Hansdatter: Margrethe Hansdatter er født i Eskildstup, Skovby sogn omk 1716 og hun døde i Byllerup, Nørre Åby sogn i 1747, begravet d. 11. september. Kendte børn: med Margrethe Hansdatter: 1. Hans Rasmussen * Morten Rasmussen * Anne Cathrine * med Anne Madsdatter: 1. Rasmus Rasmussen * Anne Rasmusdatter *1751

97 Forældre til Anne Jørgensdatter, 6-26 Jørgen Jørgensen er født i 1708 i Blanke, Asperup sogn og han døde i Eskildstrup og blev begravet d. 8. maj 1768 på Skovby Kirkegård. Han blev båret af præstens kone. Fadderne var Mads Mortensen af Blanke, Oluf Rasmussen, Hans Olufsen, Karen Hans Nielsens af Roerslev. Maren Sørensdatter af Blanke, Maren Jensdatter, Hans... Han fæstede som ungkarl d. 6. februar 1738 den gård under Harritslevgård i Eskildstrup som Mads Andersen og Rasmus Knudsen "godvil ligt" havde måtte opgive på grund af "fattigdom og armod". Gården var på 10 Tdr, 3 Skp, -, 1 Alb. (Matr. nr 25, Abilrovej 31, "Eskildstrupgård") Der findes skifte efter Jørgen Jørgensen i Harritslevgård skifteprotokol d. 17. maj Boetsværdi blev opgjort til 130 Rd, 5, 7. Heraf udgjorde kvæget værdi 43 Rd, opgjort således: 1 sort ko 6 år udstået sygen 16 Rd 1 sort broget 5 år ny været syg 7 Rd 1 blakket 5 år 6 Rd 1 sort 3 år 5 Rd 1 blakket 2 år 4 Rd 2 årrings kvier 4 Rd 2 "mælke drikkere" 1 Rd 7-51 Død i en alder af ca. 60 år Far: Jørgen Ovesen, Margrethe Rasmusdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farmors og Mormors linje Gælden blev opgjort således: 11 dygtige Ploug Bester a 12. Rd 132 Rd 1 færitzvogn og 1 plov 20 Rd Der blev desuden hensat 30. Rd til reperationer i det gården var meget brøstfældig. Yderliger var der en række små beløb af hvilken der kan nævnes: Præsten for ligprædiken 2 Rd 2 Sk Degnen 1 Rd Ligkisten 1 Rd 5 Sk Den samlede gæld udgjorde 190 Rd og der var således underskud og ingen arv. Se desuden notat hos Anne Jørgensdatter, 6-26 Han var gift med Gjertrud Findsdatter 7-52 Død i en alder af ca. 80 år Far: Find Rasmussen, forsættes...

98 Margrethe..., Gjertrud Findsdatter er født omk i Skovby Sogn og hun døde i Skovby og blev begravet på Skovby Kir kegård d. 14. marts Der kendes fra skifteprotokollen efter Jørgen Jørgensen 5. børn: 1. Jørgen Jørgensen * Anne Jørgensdatter * Find Jørgensen * Hans Jørgensen * Margrethe Jørgensdatter * 1750 Desuden er der i skiftet omtalte en bror til Jørgen Jørgensen ved navn Ove Jørgensen, han dør i Skovby Samt en søster Maren Jørgensdatter, gift med Mads Larsen også i Skovby. Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farmors og Mormors linje

99 Forældre til Rasmus Jørgensen, 6-49 Jørgen Pedersen I følge fæstebrevet er han født i Melby sogn, og han døde formodentlig i Uggerslev omkring I 1743 fæstede Jørgen Pedersen et hus i Uggerslev under Gyldensten Gods. Jørgen Pedersen var gift flere gange; trol 25 apr, gift 17 okt 1742 med Giertrud Madsdatter,begr 23 jul 1755, 56 år Anden gang var han gift med Anne Madsdatter 7-97 Far: 7-98 Død i en alder af ca. 60 år Far: Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Hun er født omkring 1722 og begravet på Uggerslev Kirkegård d. 17 jul Kendte børn: med Giertrud Madsdatter: 1. Peder Jørgensen * 1743 med Anne Madsdatter: 2. Rasmus Jørgensen * Anne Jørgensdatter * 1759

100 Forældre til Maren Rasmusdatter, 6-52 Rasmus Hansen er fra Farstup, Veflinge Sogn og født omk og han blev begravet på Nørre Nærå Kirkegård d. 8. februar Han var bosat i Ringe Matr. nr. 5., fæstet under Baroniet Kørup i 1761 og efterfulgte Hans Rasmussen, formodentlig hans svigerfar. Han var gift to gange: først d. 29. december 1756 med Anne Hansdatter fra Ringe som blev be gra vet d. 17. januar Skifte: Kørup skifteprotokol, III s. 177 Rasmus Hansen blev anden gang gift med Anne Marie Knudsdatter Død i en alder af ca. 77 år Far: Død i en alder af ca. 77 år Far: Knud Pedersen, Maren Nielsdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Anne Marie Knudsdatter er født 1739 i Bårdesø, Krogsbølle sogn og hun blev begravet på Nørre Nærå Kirkegård d. 22. september Hun havde være gift en gang tidligere muligvis i Hasmark, Norup sogn. Enken sad i uskiftet bo efter Rasmus Hansen, se Lunde-Skam-Skovby herreder skifteprotokol II, s Der kendes følgende børn efter Rasmus Hansen: med Anne Hansdatter: 1. Anna Rasmusdatter * Hans Rasmussen * Hans Rasmussen * 1760 Husmand i Pugholm 4. Anders Rasmussen * med Anne Marie Knudsdatter: 5. Knud Rasmussen * Maren Rasmusdatter * Hans Rasmussen * Rasmus Rasmussen * 1772 Overtager gården 9. Jørgen Rasmussen * 1775 Gårdmand i Nr. Nærå 10. Niels Rasmussen * } Tvillinger 11. Anna Rasmusdatter * Karen Rasmusdatter * 1783 Knud Hieresen, Uggerslev

101 Forældre til Niels Nielsen, 6-53 Niels Jørgensen er født omk og døde i februar Han var husmand i Brandsby og beboede et hus liggende på Anders Larsen og Niels Simonsens gårdes grund under Hans Majestæt. Skifte: Odense amtsforvalter, IV s. 69 Siftet efter Niels Jørgensen viste aktiver for 16 Rd, hvor de største poster er 4 Rd for en væv og 4 Rd for 3 får. Passiverne løber op i 20 Rd, som alle er små enkelte gældsposter, den største på 4 Rd og 8 Sk til forpagter Barfod og 4 Rd til Anders Larsen i Brandsby. Desuden skylder der 3 Rd og 2 Mk for begravelsen. Så der blev ingen arv. Han var gift to gange. Først med Gjertrud Knudsdatter ( 1762). Der blev også afholdt skifte efter hans første kone (Odense amtsforvalter, IV s. 68). Her vist opgørelsen aktiver for 14 Rd og passiver for 16 Rd og 3 Mk, her i blandt 1 Rd og 3 Mk til Anders Braaeby købmand i Odense Død i en alder af ca. 55 år Far: Der er tre gårde i Brandsby, der hører under kongen nr. 1, 2 og 3, og nr. 1 beboes af Anders Nielsen, så der er ikke meget tvivl om, at Niels Jørgensen har boet huset midt i byen. (Matr nr. 7 nuværende adresse: Brandsbyvej 22) Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Dernæst gift med Appolone Nielsdatter Død i en alder af ca. 71 år Far: Hun er født o og døde i Brandsby d. 5. november 1801 og blev begravet d. 8. november. Præsten skrev: Enke Appolone Nielsdatter af Brandsby, som i mange år har været blind og sen ge lig gen de. Kendte børn: Hans første ægteskab - Gjertrud Knudsdatter: 1. Jørgen Nielsen * Zissel Nielsdatter * Gjertrud Nielsdatter * Hans andet ægteskab - Appolone Nielsdatter: 4. Niels Nielsen *

102 Forældre til Karen Hansdatter, 6-54 Han er fra Daugstrup, Østrup sogn. Han blev d. 21. december 1757 i Skeby Kirke Hans Hansen gift med Maren Pedersdatter Far: Far: Peder Knudsen, Ane Pedersdatter, Hun er født 1736 i Hessum, Skeby sogn, døbt d. 17. juni. Fadderne var Rasmus Gabrielsen Skeby, Niels Knudsen, Peder Knudsens søn Peder, Anders Lausens kone, alle af Hessum. Madam Holst bar hende. De første år efter de blev gift boede de i Hessum. De tre første børn er født i Hessum. Kendte børn: 1. Maren Hansdatter * Anne Cathrine Hansdatter * Karen Hansdatter * 1760 Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

103 Forældre til Anders Knudsen, 6-55 Knud Andersen Døbt d. 7. april 1749 i Vesterby og død d. 4. april 1828 i Rostrup, begravet på Skamby Kirkegård d. 11. april. Fæster d. 4. april 1777 et hus i Grindløse under Jerstrup Gods, men afstod dette i 1786 og fæstede i stedet en gård i Rostrup, også under Jerstrup. Gift med Kirsten Madsdatter (* ) med hvem han fik flere børn (de sidste to er født i Rostrup), men listen kan være fejlbehæftet, der er to Knud Andersen i Grindløse på det tidspunkt: 1. Hans Knudsen* *1780 eft gårdmand i Nordskov, Guldbjerg sogn Karen Adolphsdatter 2. Apolona Knudsdatter* * Knud Mortensen i Bolmerod 2. Rasmus Madsen 3. Kirstine Knudsdatter * Kirsten Knudsdatter * Anna Knudsdatter* * Mads Pedersen (* ), der overtager Død i en alder af ca. 79 år Far: Anders Madsen, Appellone Knudsdatter, Matr nr 3 - Rostrupvej 54 Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Der er strengt taget ingen grund l at tage et billed med af Rostrupvej 54, bygningerne er jo opført længe e er Knud Andersens d, men det er simpelthen en af de smukkest beliggende gårde, jeg kender. forsættes...

104 gården. 6. Anne Kirstine Knudsdatter* Hans Jørgensen, Hjadstrup sogn De med stjerne efter navnet er nævnt i skiftet efter Kirsten Madsdatter. Efter Kirsten Madsdatters død giftede han sig igen med Anne Cathrine Christendatter (* ). Han fik 1771 barn med Anna Pedersdatter Død i en alder af ca. 73 år Far: Peder Troelsen, Anne Pedersdatter er født omk 1743 og hun dør i Nørre Næraa d. 22. maj 1816, begravet på Nørre Næraa kirkegård d. 26. maj. Hun var almisselem på hospitalet. Da sønnen bliver født 1771/1772 opholder hun sig i Grindløse, men hvor hun befinder sig inden hun dukker op i folketællingen 1801 hos sønnen i Nørre Næraa vides ikke. En mulighed er naturligvis, at hun, hendes søn og hendes bror Troels faktisk opholder sig i Grindløse, men mangler i FT1787. Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

105 Forældre til Maren Nielsdatter, 6-56 er født i Klinte Præstegård(?) o og han blev begravet i Nr. Nærå d. 30. december Niels Nielsen var gårdmand i Roerslev (Matr nr 7, Roerslev Bygade 42, "Signelund"). Han var gift to gange. Første gang d. 9/ med Johanne Hansdatter fra Roerslev som blev be gra vet d. 1/ år gammel. Johanne havde været gift før, nemlig med Lars Hansen som døde 1. juni Niels Nielsen overtog gården, men hans fæstebrev er først udstedt d. 4. juni Niels Nielsen Død i en alder af ca. 83 år Far: Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev anden gang gift med Karen Madsdatter Hun er født o og hun blev begravet d. 16. januar Der kendes følgende børn: med Johanne Hansdatter: 1. Abelone Nielsdatter døbt 8 apr Lars Nielsen døbt 24 jun Niels Nielsen døbt 6 jan 1757, begr 1 jan 1766, 9 med Karen Madsdatter: 4. Mads Nielsen døbt 26 feb 1764, begr 4 apr Johanne Nielsdatter døbt 17 feb Karen Nielsdatter døbt 22 feb Mette Nielsdatter døbt 27 aug Maren Nielsdatter døbt 26 jan Niels Nielsen døbt 19 jun 1774 overtager gården 10. Mads Nielsen døbt 8 jun 1778, begr 14 mar Mads Nielsen døbt 4 nov Død i en alder af ca. 49 år Far:

106 Forældre til Niels Andersen, 6-57 Anders Hansen er født omk i Vefling og han er død samme sted september 1778, begravet d. 25. Var husmand og hjulmand i Veflinge. d. 1. juni 1772 fæstede han et hus i Veflinge under Elvedgård Gods. Elvedgaard gods, skifteprotokol , I Død i en alder af ca. 50 år Far: Hans Andersen Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var gift med Anne Cathrine Hansdatter Død i en alder af ca. 60 år Far: E er fæsterækken beboede Anders Hansen Matr. nr 60 i Veflinge. Adressen er Axel Brahesvej 11. Selv om bygningerne formodentlig ikke er de samme som dem på tegningen, ligger de nuværende bygninger på samme måde. Foto fra Anne Cathrine er født omk 1737 og hun døde i Veflinge i 1797, begravet d. 8. september, Efter Anders Hansens død gifter hun sig igen, d. 26. november 1779 med den 14 år yngre bødker Anders Frederiksen (* ). Fra Anders Hansens skifte kendes der to børn, nemlig: 1. Hans Andersen * 1763 gårdmand i Hemmerslev 2. Niels Andersen * Fra hendes andet ægteskab: 3. Anne Kirstine Andersdatter * 1780

107 Forældre til Ane Kathrine Andersdatter, 6-58 Anders Andersen Blanke er født o og han døde i Eskildstrup d. 30. december I folketællingerne omtales han som husmand uden jord. Det er ikke lykkedes at finde hverken fæster eller skifter efter nogen af disse personer Død i en alder af ca. 74 år Far: Anders..., Anders Blanke var gift mindst to gange. Først d. 29. oktober 1759 i Skovby med Kirsten Pedersdatter, som døde d. 20. februar Derefter må han havde været gift endnu en gang. Der er ikke fundet nogen oplysninger om hende, man da han får døbt en søn i dagene omkring nytår 1760 må han havde været gift en gang mere. Han blev gift igen d. 14. oktober 1761 i Skovby Kirke gift med Christiana Jørgensdatter Død i en alder af 85 år Far: Jørgen Rasmussen Hjulmand, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Christiana er døbt d. 27. december 1733 i Skovby Kirke, og hun blev begravet på Skovby Kirkegård d. 11. maj Kendte børn: Ukendt mor: 1. Anders Andersen * hjemmedøbt d. 29 december, i kirken 4. januar 1761 Med Christiana Jørgensdatter: 2. Anders Andersen * Boel Kirstine Andersdatter * Anne Maria Andersdatter * Ane Kathrine Andersdatter * Niels Andersen *1774 matros

108 Forældre til Christen Conradsen, 6-59 er døbt Marie Bebudelsesdag 1728 (25 marts) og han døde i Eskildstrup d. 7. august Conrad Pedersen Han blev båret til dåben af Rasmus Pedersens hustru på lille Harritslevgård. Fadderne var Hans An der sen i Maderup, Hans Jørgensen, Otto Ibsen, Anders Pedersens hustru i Kjærby og Jens Jensen i Tofte. Conrad Petersen var gift 3. gange: Anne Marie Jørgensdatter, begravet 18/ Anne Madsdatter fra St. Labølle, Hårslev, gift 1760, begravet 15/2 1772, 42 år gammel Dorthea Jørgensdatter. Han fæstede 30. december 1754 et hus i Eskildstrup under Harritslevgård for en Rdl eller en dags arbejde årligt, samt 2 à 3 ægter à 3 til 4 mil fæstede han den gård i Eskildstrup som hans broder Anders Petersen tidligere havde i fæste. Samtidtigt overtog broderen Conrads hus. Gården var på 10 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdk. og 1 Alb. Øvrige be tin gel ser var de samme som hans broders Død i en alder af ca. 74 år Far: Peder Conratsen, Maren Hansdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Skovby Herred skifteprotokol: , 4: Skifter oplyser, at der er en gæld til Gen. Major vor Bardenflet (Harritslevgård) mod skøde i gården på 700 Rdl, og at der er blvet solgt et par skovparceller fra (det må være den/de på kortet nordligst beliggende områder). Han blev d. 26. oktober 1772 i Skovby Kirke gift med Dorthea Jørgensdatter Matr. nr. 23, Abilrovej Død i en alder af ca. 80 år Far: Hans Jørgensen, Anne Hansdatter, Dorthea Jørgensdatter er født i Harritslev, Skovby Sogn o og død i Eskildstrup d. 29. marts Skifte: , O.S.L.S. 445, L.S.S. 45 Kendte Børn: med Anne Marie Jørgensdatter:

109 1. Maren Conradsdatter * hmd Peder Hansen, Pyttehuse, Skovby med Anne Madsdatter: 2. Peder Conradsen * hmd i Sandhuset, Skovby 3. Mads Conradsen * Sandholtstedet, Skovby 4. Hans Conradsen * Kærby, Skovby 5. Anne Marie Conradsdatter *1766 Peder Jensen, Hårslev 6. Anne Conradsdatter * gmd Hans Thorsen, Eskildstrup med Dorthea Jørgensdatter: 7. Christen Conradsen * overtager gården Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

110 Forældre til Karen Nielsdatter, 6-60 Niels Jørgensen er født i Harritslev og døbt 16. februar 1754 i Skovby Kirke. Han døde 1796 i Eskildstrup, begravet d. 6. december i Skovby sogn. Gårdmand i Eskildstrup, hvor han overtager svigerfaderens gård. Efter hans død afholdes der skifte (Harritslevgård skifteprotokol : I, side 296 og 301): Enkens Laugværge var hendes bror Jacob Nielsen fra Skovby. Boet opgørelse til 126 Rd, men efter at diverse små gældsposter bliver modregnet og der bliver modregnet for gårdens dårlige vedligeholdelse viser boet et underskud Død i en alder af ca. 42 år Far: Jørgen Hansen, Anne Nielsdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 2. december 1778 i Skovby Kirke gift med Anna Nielsdatter Matr nr 24a har oprindeligt ligget inde i Eskildstrup by (rød pil), men ligger i dag på Klemstrup 3 (blå pil). Død i en alder af ca. 76 år Far: Niels Sørensen, Anna Magdalene Hansdatter, Hun er født omk og hun døde i Eskildstrup i 1825, begravet d. 6. maj. Efter Niels Jørgensens død gifter hun sig i 28. april 1797 med Anders Nielsen der overtager gården. Kendte børn: 1. Anna Magdalene Nielsdatter * Jørgen Nielsen * 1784 Overtager gården efter Anders Nielsen 3. Hans Nielsen * Anne Nielsdatter * Karen Nielsdatter *

111 Forældre til Karen Marie Nielsdatter, 5-8 & Iver Nielsen, 6-61 Niels Iversen er født i Kærby o eller 1747 og døde på Ore Ellegård d. 25. maj Han var gårdmand på Ore Ellegård, som han fæstede d. 22. marts Gården var på 7 Tdr,?, 3 Skp og 2 Alb. Fæstebrevet i Harritslevgårds Fæsteprotokol (side 261) nævner ingen nærmere betingelser, men hen vi ser blot til at det som var gældende for Dines Rasmussen også skal gælde for Niels Iversen. Han blev d. 12. oktober 1772 i Skovby Kirke gift med Karen Dinesdatter Død i en alder af ca. 66 år Far: Iver Larsen, Karen Rasmusdatter, Se Gårde i familien Ore Ellegård Død i en alder af ca. 67 år Far: Dines Rasmussen, Maren Jørgensdatter, Karen Dinesdatter er født på Ore Ellegård sammen med tvillingsøsteren Anna og døbt d. 12. september 1751 og hun døde samme sted d. 15. februar Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farfars & Mormors linje De blev båret til dåben af Dorthea Maria Elisabeth og Abigael Catharina. Fadderne var Niels Ellegård, Johan Ellegård, Anders Pedersens kone og Anders Pedersen, Hans Thorsen, Niels Sø ren sen og?? alle af Eskilstrup. Da Karens far døde i 1770 tjente hun hos præsten Hr. Lundager i Bogense. Ved folketællingen 1787 havde de 5 børn: 1. Dines Nielsen * Iver Nielsen * Karen Marie Nielsdatter * Ane Nielsdatter * Ane Marie Nielsdatter * 1785 Desuden Rasmus Nielsen * i Skovby, ugift

112 Forældre til Barbara Kristina Hansdatter, 6-62 Rasmus Christensen er født i Kolshave, Guldbjerg sogn o og han døde i Harritslev d. 19. august Rasmus Christensen fæstede d. 10. december 1778 sin svigerfars gård (Mart. nr. 20) under Harritslevgård. Han blev d. 13. november 1778 i Skovby Kirke gift med Dorthea Marie Hansdatter Død i en alder af ca. 79 år Far: Christen Madsen, Kirsten Rasmusdatter, Vedr. ejendommen se Død i en alder af ca. 49 år Far: Hans Eriksen, Barbara Cathrine Børgesdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Dorthea Marie Hansdatter er født i Harritslev d. 3.? 1756 og hun døde samme sted d 14. marts Hun blev båret til dåben af Dorthea Kirstina. Fadderne var Hans Michelsen af Slagstrup, Hans Buus, Johan Ellegård, Claus Rasmussen alle af Harritslev. Se Harritslevgård Skifteprotokol II-381b (381) Kendte børn: Gjertrud Marie Rasmusdatter * 1779 (?) Barbara Kristina Rasmusdatter * 1782 Kirsten Rasmusdatter * 1785 (?) Folketællingen 1787: 1. Gjertrud Marie Rasmusdatter * Barbara Kristina Rasmusdatter * Kirsten Rasmusdatter * 1785 samt 3 tjenestefolk, heraf en soldat. Karen Madsdatter, 60 år på aftægt. Skiftet efter hende oplister følgende børn: Barbara Kirstine Rasmusdatter 23 år Hans Rasmussen 15 år Kirsten Rasmusdatter 13 år Christen Rasmussen 9 år

113 Forældre til Jørgen Rasmussen, 6-63 født omk og han døde 8. februar 1799 i Bolmerod. Rasmus Pedersen fæstede 18. januar 1755 den gård i Bolmerod (under Harritslevgård) som Jeppe Rasmussen tidligere havde, og giftede sig 18. juli samme år i Skamby Kirke med hans enke Dorthe Hansdatter (*omk januar 1768). De fik 1756 en datter Anna, men hun må være død før moderen for ved hendes død fortæller skiftet, at der ingen livsarvinger er. Rasmus Pedersen den unge Død i en alder af ca. 85 år Far: Peder Rasmussen, Karen Pedersdatter På det gamle kort ser det ud til at gården (matr. nr 6) faktisk er en dobbeltgård. Det ser også ud til at Rasmus Pedersen har drevet både matr. nr. 6 og 7. I dag ligger der et hus hvor gården tidligere har ligget og i stedet er der bygget to gårde. Begge gårde ligger til venstre for vejen mellem Skamby og Bolmerod - når man køre nord på. Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Rasmus Pedersen gifter sig igen, denne gang med Mette Marie Mogensdatter Død i en alder af ca. 57 år Far: Mogens Andersen, Hvornår Mette Marie Mogensdatter er født fremgår ikke af kirkebogen, men hun skal være født juli 1747 og hun døde i Bolmerod mandag d. 15. oktober 1804 kl. 10 om formiddagen. I følge folketællingen 1801 driver Mette Marie på det tidspunkt gården, formodentlig med hjælp af de tre sønner der stadig bor hjemme. Kendte børn: med anden hustru 1. Anna Dorthe Rasmusdatter * , 3 uger 2. Maren Rasmusdatter *1770 før Peder Rasmussen * overtager gården 4. Jørgen Rasmussen * , 4 uger 5. Jørgen Rasmussen * Christen Rasmussen *1778 efter Gertrud Marie Rasmusdatter * ~ 1804 Jørgen Sørensen ( ), forsættes...

114 8. Anna Rasmusdatter * , 14 dg 9. Hans Rasmussen * , 7 uger gårdmand i Rostrup Skifte efter ham: Harritslevgård , II-313 fortsætter II-320. Boet bliver opgjort til 282 Rdl, hvor de mest værdifulde dele var: 3 bistader 6 Rdl 6 får 16 Rdl 1 vædder 2 Rdl 5 køer 51 Rdl 1 kvie og 4 kalve 13 Rdl 1 årings svin 2 Rdl Mærkeligt nok er der ingen heste nævnt. Af andre ting: Træ til en ny vogn 8 Rdl 18 S?? 10 Rdl noget garn 10 Rdl 6 lagner 10 Rdl Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

115 Forældre til Mette Kirstine Hansdatter, 6-64 født 1743, døbt d. 17. februar i Bro, og han dør d. 20. november 1817 i Bro, Brenderup sogn, begravet d. 26. november. Hans Larsen Han var smed og husmand i Bro, Brenderup sogn, og oveertager fæstet på sin fars hus d. 6. oktober Til huset hører der 1 Fjd og 2 Alb jord. Hans Larsen køber sin ejendom i FT1801 fortæller, at han dyrkede humle. Vends herred, skifteprotokol , Død i en alder af ca. 74 år Far: Lars Hansen, Maren Hansdatter, Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 11. december 1772 i Indslev kirke gift med Karen Sørensdatter Død i en alder af 72 år Far: Søren Rasmussen, Mette Cathrine Stephansdatter, Husmand, boelsmand eller gårdmand? Vi ved, at Hans Larsen var smed i Bro, Brederup sogn, og at han fæstede en ejendom med et stykke jord. Men kilderne er uenige om, hvad ejendommen skal kaldes, men den fak- ske størrelse gør, at det bør kaldes et husmandssted. Hvor smedien har ligget inde i Bro er ikke vist på de e kort, men senere kort pladsere smedien i Bro som Matr nr. 28. Adressen er i dag Åbakken 48. I løbet af 1900-tallet er der blevet opført en ejendom ude på marken - Strandgårdsvej 7. Forloverne var Lars Smed fra Bro og Rasmus Sørensen fra Vejrup. Trolovet d. 18. november. Kirkebogsnotater ved hendes bryllup fortæller, at hun kom fra Vejrup, Indslev sogn, og formodentlig har hun opholdt sig hos sin halvbror Rasmus Sørensen, der var gårdmand i Vejrup. Karen Sørendatter er født 1750 i Kærby, Asperup sogn, døbt d. 8. november. Hun dør i Bro, Brenderup sogn d. 6. januar 1822, begravet d. 14. januar Hun blev båret til dåben af Hr. Clausens kone. Fadderne var Jørgen Søfrensen, Hans Nielsen, Niels Jensen og Rasmus Jensens kone, alle af Kærby. Vends herred, skifteprotokol , 35 Kendte børn: 1. Lars Hansen * Maren Hansdatter * Maren Hansdatter * Mette Kirstine Hansdatter * Kirsten Hansdatter * Lars Hansen * Christen Hansen *1788 overtager ejendommen

116 Forældre til Margrethe Hansdatter, 7-50 Hans Mortensen Han er født omk 1674 formodenlig i Eskildstrup, Skovby sogn, hvor han i 1755 også døde, begravet d. 5. marts. Han var gårdmand i Eskildstrup (Matr nr.21 - ifølge fæsterække). Han fæstede gården d. 14. november 1701 efter sin mor, der må havde drevet gården siden Morten Hansen Roe's død i Gården var på den tid ejet af Det Fynske Rytter Gods, men er på et tidspunkt omkring 1719 blevet solgt til Harritslev gård, for på det tidspunkt udstæder de et nyt fæstebrev til ham. Harrislevgård Skifteprotokol: : I Død i en alder af ca. 81 år Far: Morten Hansen Roe, Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev d. 19. februar 1702 i Skovby Kirke gift med Karen Hansdatter Matr nr 21 Mortensdam Død i en alder af ca. 89 år Far: Farmors og Mormors linje Karen Hansdatter er fra Kærby, Skovby sogn og født omk 1674 og hun døde i Eskildstrup, Skovby sogn i 1763, begravet d. 13. marts. Kendte børn: 1. Morten Hansen Roe * Betjent i Fåborg 2. Niels Hansen * fæster gården 3. Rasmus Hansen *1711 er i gården 4. Margrethe Hansdatter * Rasmus Sørensen, Byllerup, hendes børn: Hans Rasmussen 17 år er i gården Morten Rasmussen 15 år er i gården 5. Mette Hansdatter * år tjener i gården, værge farbrors søn byskriver Morten Roe i Bogense, i 1764 tjener hun hos Morten Roe i Bogense. Morten Roe får i 1770 dom for lejermål med sin tjenestepige, mens han er gift. Undgår at måtte betale hele sin formue mod at betale dobbelt lejermålsbøde.

117 Forældre til Jørgen Jørgensen, 7-51 boede i Blanke i Asperup sogn. Han var Jørgen Ovesen gift med Margrethe Rasmusdatter Der kendes i 1763 følgende børn: 1. Ove Jørgensen 1763 i Skovby 2. Jørgen Jørgensen * i Skovby 3. Anders Jørgensen i Rorslev 4. Maren Jørgensdatter enke efter Mads Larsen ( 1757), til huse hos bror Jørgen Jørgensen, Skovby Far: Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farmors og Mormors linje

118 Forældre til Gjertrud Findsdatter, 7-52 Find Rasmussen Far: Rasmus Mogensen, er født 14. april.1682 i Skovby. (dødtidspunktet kendes ikke. Formodentligt mellem 1740 og 1750 hvor Skovby Kirkebog ikke har været ført. Ifølge fæsteprotokollen blev hans hus fæstet til en anden 10. januar 1744) Han fæstede en hus i Harritslev d. 25. april 1719 efter Jørgen Pedersen (Harritslevgård Fæsteprotokol s. 289) Han var gift med Margrethe Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Margrethe blev begravet på Skovby Kir ke gård d. 26. november 1755 under navnet Margrethe Findses. Der findes (mindst) 4 personer som kan være deres børn: 1. Gjertrud Findsdatter * Rasmus Findsen Anne Findsdatter * 1707 gift med Christoffer Rasmussen ( 1776), Skovby 4. Jens Findsen Farmors og Mormors linje

119 Forældre til Anne Marie Knudsdatter, Knud Pedersen Død i en alder af ca. 59 år Far: Han boede i Bårdesø, Krogsbølle sogn. Han er født omk og han døde 1755, begravet på Krogsbølle kirkegård d. 27. juli. D. 15. november 1737 fik Knud Pedersen og Maren Nielsdatter tilladelse til at gifte sig, på trods af at de beslægtet i tredje led (tilladelser til vielser, Bispearkivet). De var altså fætter-kusine eller grandfætter-kusine (definitionen på tredje led er lidt usikker). Knud Pedersen blev d. 10. januar 1738 i Krogsbølle kirke gift med Maren Nielsdatter Død i en alder af ca. 59 år Far: Niels Hansen, Sidzel Andersdatter, Maren Nielsdatter er født 1703, døbt d. 27. maj i Krogsbølle kirke og begravet samme sted d. 2. maj Kendte børn: 1. Anne Marie Knudsdatter døbt 25 jan Peder Knudsen døbt 9 apr Kathrine Marie Knudsdatter døbt 13 jul 1743, begr 4 aug Peder Knudsen (den 2. søn med det navn), døbt 20 sep Karen Knudsdatter døbt 12 feb 1747, begr 6 aug 1747, 25 uger Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

120 Forældre til Maren Pedersdatter, Peder Knudsen Død i en alder af ca. 59 år Far: Knud Pedersen, Maren Pedersdatter, Han født 1701 i Hessum, Skeby sogn, døbt d. 17. juli, og han døde samme sted i 1760, begravet d. 10. december på Skeby kirkegård. Peder Knudsen var gårdmand på Matr. nr. 5 i Hessum under Østrupgård gods. Skifte: Østrupgaard gods Nordfyn, skifteprotokol , I-44 Han blev d. 18. november 1736 i Skeby kirke gift med Ane Pedersdatter Død i en alder af ca. 55 år Far: Peder Pedersen, Maren Frederichsdatter, Hun er født 1706 i Gerskov, døbt d. 19. oktober i Skeby kirke, og hun døde 1762 i Hessum, Skeby sogn, begravet d. 6. august på Skeby kirkegård. Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Kendte børn: 1. Maren Pedersdatter *1736 ~1757 Hans Hansen, Østrup 2. Knud Pedersen * overtager gården 3. Marie Pedersdatter * døbt Maren ~1: 1768 Stephen Nielsen, Hjadstrup ~2: Rasmus Jensen, Hjadstrup 4. Peder Pedersen *1741 tjenende, Pugholm 5. Frederich Pedersen * husmand i Hessum forsættes...

121 Forældre til Knud Andersen, Han er født omk 1686 og han døde i Vesterby og blev begravet d. 6. september Han var gårdmand i Vesterby (matr. nr. 7) Anders Madsen var enkemand, da han giftede sig med Appellone Knudsdatter. Han havde tidliger været gift med Anna Jensdatter også fra Vesterby, med hvem han havde følgende børn: Anna Andersdatter *1725 Mads Andersen *1727 Karen Andersdatter *1736 Kirsten Andersdatter *1738 Anders Madsen Død i en alder af ca. 69 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var gift med Appellone Knudsdatter Død i en alder af ca. 61 år Far: Knud Andersen, Appellone er født omk og hun døde 1780 i Vesterby, begravet d. 1. august, som Hans Sørensens kone. Der kendes fra skifter efter hende to børn: 1. Anne Andersdatter Hans Hansen (7-66?) i Bederslev, Hans Hansens enke er begravet d. 13. marts 1823, 78 år ( ) 2. Knud Andersen *1749 Appellone var gift tre gang: 1) Anders Madsen ) Peder Madsen *omk juli ) Hans Sørensen *omk Hans Sørensen gifter sig med Anne Jokumsdatter (* omk 1753) og får bl.a. sønnen Søren Hansen som 1808 overtager gården. Skifte efter hende i Jerstrup Skifteprotokol.

122 Forældre til Anna Pedersdatter, Peder Troelsen Kendte børn: 1. Troels Pedersen * omk er ved FT1801 røgter på Jerstrup 2. Anna Pedersdatter * omk Maren Pedersdatter Jørgen Pedersen i Kielstrup Skov(?) Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

123 Forældre til Anders Hansen, Hans Andersen Død i en alder af ca. 80 år Far: er født omk. 1699, formodentlig i Veflinge, og han døde samme sted d. 11. juni Ved sønnen Anders Hansens død i 1778 skulle han være værge for sønnens børn, men pågrund af hans dårlige helbred blev sønnen Niels Hansen, gårdmand i Veflinge, udnævnt i stedet. Han var boelsmand i Veflinge. I forbindelse med hans død overtager sønnen Morten Hansen ejendommen, men han forlader den igen 1788 og overdrager den til lillebroderen Simon Hansen. Boelstedet beskrives begge gange som værende på 1Td, 6Skp, 2Fjd og 1 alb. I følge FT1787 driver Simon allerede på det tidspunkt gården og Morten er ikke nævnt, kun deres mor Giertrud Hansdatter. Derefter forsvinder de alle fra Veflinge sogn. Det vides fra hans skifte, at han var gift to gange, men navnet på hans første kone er ikke nævnt. Børn fra første ægteskab: 1. Anders Hansen * omk Dernæst giftede han sig d. 13. juni 1755 med Giertrud Hansdatter fra Sasserod, Veflinge sogn. Med hende fik han følgende børn: 2. Hans Hansen * omk tjenende Hans Larsen i Sasserod 3. Morten Hansen * omk Niels Hansen gårdmand i Veflinge 5. Rasmus Hansen 6. Mette Hansdatter * husmand Rasmus Madsen, Veflinge 7. Giertrud Hansdatter Lars Andersen, Rue 8. Karen Hansdatter Niels Rasmussen, Veflinge 9. Simon Hansen * omk Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

124 Forældre til Anders Andersen Blanke, Anders Fra Skovby kirkebog kendes der tre sønner: Anders Andersen Blanke * omk husmand i Eskildstrup Christian Blanke * omk død i Bogense, tømmer hans hustru Anne Cathrine Knudsdatter 1832 i Skovby Niels Blanke Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

125 Forældre til Christiana Jørgensdatter, Jørgen Rasmussen Jørgen Hjulmand er født omk og han blev begravet d. 11. maj 1777 i Harritslev, Skovby sogn Død i en alder af ca. 83 år Far: 27. juni 1724 fæstede han et hus i Harritslev under Harritslevgård. D. 30. juni 1773 overgår fæstet af huset til Rasmus Knudsen, men han bliver boende til sin død i I Skovby Kirkebog findes der to optegnelser omhandlende begravelse af Jørgen Hjulmands kone: Første gang d. 29. april år gammel, intet navn Anden gang d. 30. marts år gammel kaldet Anne. Harritslev skifteprotokol: Jørgen hjulmand, Harritslev, Skovby, , II-33 (34) hos husmand Rasmus Knudsen registrering hans børn: 1. Rasmus Jørgensen, Tofte 2. Niels Jørgensen død før 1777 gift i Skovby, datter Anne Nielsdatter 11 år tjener Skovby, værge Ramus Jørgensen, Tofte, tilsynsværge Jørgen Madsen, Skovby 3. Christiane Jørgensdatter husmand Anders Blanke, Eskilstrup Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

126 Forældre til Conrad Petersen, døde d. 25. september 1749 i Eskildstrup, Skovby sogn. Harritslev skifteprotokol side 198. Han var Peder Conratsen gift med Maren Hansdatter Fra Harritslev Skifteprotokol kendes der 3 børn: 1. Anders Pedersen * omk 1723 overtager gården 2. Conrad Pedersen * omk Anna Pedersdatter gift med en Anders Knudsen, Skåstrup Far: Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre

127 Forældre til Dorthea Jørgensdatter, døde 1748 i Harritslev, Skovby sogn. Han var husmand i Harritslev. Harritslevgård skifteprotokol, I side 193. Han var Hun er død 1769 i Harritslev, Skovby Sogn. Harritslev Skifteprotokol, I, side 388 Jørgen Nielsen gift med Anne Hansdatter Far: Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Der kendes 5 børn: 1. Hans Jørgensen 1787 Husmand i Harritslev 2. Birthe Jørgensdatter gift med Peder Nielsen smed, Nørreby 3. Karen Jørgensdatter gift med Peder Hansen, Nørreby 4. Anne Jørgensdatter * omk 1730 gift med husmand Hans Nielsen, Nørreby 5. Dorthea Jørgensdatter * omk

128 Forældre til Niels Jørgensen, er født omk formodentlig i Otterup og han døde d. 1. juli 1773 i Harritslev, Skovby sogn. Jørgen Hansen var gårdfæster i Harritslev (Matr. nr. 12, Harritslevvej 53) og han fæstede gården d. 18. september 1750 under Harritslevgård. Harritslevgård Skifteprotokol: , I-422 (427) Jørgen Hansen Død i en alder af ca. 55 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han blev 7. december 1750 i Skovby Kirke gift med Anne Nielsdatter Far: Niels Madsen, Anne Margrethe Nielsdatter, Anne Nielsdatter er født omk og død før Efter Jørgen Hansens død giftede hun sig 1. november 1773 med Thomas Knudsen (* ) også fra Harritslev. Kendte børn: 1. Hans Jørgensen * omk Niels Jørgensen * NOTE: Jørgen Hansen har en søster Maren Hansdatter som er gift med Frands Hansen i Tofte ( 1772)

129 Forældre til Anna Nielsdatter, Niels Sørensen Niels Sørensen er født omk 1713 og han døde i Eskildstrup d. 19. juli Skifte Harritslevgård skifteprotokol, , II-53b (55) Han var gårdmand i Eskildstrup, Skovby Sogn og født 1713 i Skovby og hun er døbt Juledag. Hun er begravet på Skovby Kirkegård d. 27. november Boede ved sin død hos datteren og svigersønnen, der har overtaget gården i Eskildstrup. gift med Anna Magdalene Hansdatter Anne Malene Død i en alder af ca. 65 år Far: Søren Nielsen, Karen Rasmusdatter, Vedr. ejendommen se Død i en alder af ca. 78 år Far: Hans Ibsen, Anne Olufsdatter, Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Hun blev båret til dåben af Else Marie Willumsdatter, se 8-9. Fadderne var? Pedersen, Rasmus Christensen, Niels Skomagers hustru, Hans? Pige, Anna Rasmusdatter alle af Skovby. Skovby kirkebog, anno 1713 Anne Malene havde været gift en gang før, nemlig med Hans Rasmussen i Eskildstrup, men han døde barnløs i Skifte Harritslevgård skifteprotokol, , I-108 (111) Skifte Harritslevgård skifteprotokol, , II-225 (226) (Anne Malene) Kendte børn: 1. Jens Nielsen *1739 er i gården, senere Tofte Maren Hansdatter 2. Anne Nielsdatter * Hans Nielsen *1750 tjener Kærby 4. Jacob Nielsen * tjener i gården, senere i Skovby, gift med Karen Nielsdatter før 1778 Jørgen Hansen, Skåstrup 6. Anne Margrethe Nielsdatter Peder Iversen, Kærby 7. Cathrine Elisabeth Nielsdatter Rasmus Rasmussen, uden Sct. Jørgens port, Odense, senere Fjellerup

130 Forældre til Niels Iversen, Iver Larsen er født i Eskildstrup og han boede i Kærby, Skovby sogn da han døde d 27. februar Iver Larsen fæstede d. 16/ et hus i Kærby som tidligere var fæstet af Muremester Hans Christensen. Landgildet var 3. Rdl og 2. Sk. (Harritslevgårds Fæsteprotokol, s. 148) Harritslev Skifteprotokol side 207. I følge skifteprotokollen gik han og betlede ved Assens da han døde. Iver Larsen var gift to gange. Først med Anne Larsdatter ( ), som formodentlig døde i barselsseng. Skifteprotokol: Harritslevgård I-132 (139). Anden gang var han gift med Karen Rasmusdatter Far: Død i en alder af ca. 80 år Far: Johanne Jørgensdatter, Karen Rasmusdatter er begravet som 'Karen Ivers af Harritslev d. 24. februar 1788 på Skovby kirkegård, 80 år gammel. Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farfars & Mormors linje Hun er i FT registeret som boende til huse hos væveren Marcus Clausen (K. R.d. søster Annes søn) og værende "fattig og sengeliggende". Fra skifteprotokollen kendes der 3 børn, alle sønner: Fra første ægteskab: 1. Lars Iversen * omk tjente i 1751 hos Jørgen Rasmussen i Harritslev, Karen R.d.'s broder. 2. Peder Iversen * omk hjemme (8 uger ved moderens død) Fra andet ægteskab: 3. Niels Iversen * omk 1747

131 Forældre til Karen Dinesdatter, Dines Rasmussen Dines Ellegård er født 1706 i Bække, Melby Sogn og blev begravet på Skovby Kirkegård d. 18. marts Dines Rasmussen blev båret til dåben af Mads Olsens Kone. Fadderne var...? Harritslev Skifteprotokol, side 393. Han var gift med Maren Jørgensdatter Død i en alder af ca. 64 år Far: Rasmus Hansen, Anne Dinesdatter, Se Gårde i familien Ore Ellegård Død i en alder af ca. 73 år Far: Jørgen Hansen, Karen Jørgensdatter, Maren Jørgensdatter er født omk og hun blev begravet på Skovby Kirkegård d. 1. november Ved hendes begravelse omtales hun blot som Dignes Ras mus sens kone. Fra skifteprotokollen kendes der 8. børn: 1. Jørgen Dinesen * omk tjener i Fredericia 2. Rasmus Dinesen * omk rejser til skibs, vides ikke hvor er 3. Knud Dinesen * omk tjener i Bro - overtager gården 4. Mads Dinesen * omk hjemme - overtager Peder Iversens gård i Skovby 5. Anna Dinesdatter * 6. Karen Dinesdatter * 1751} Tvillinger - Karen: tjener Bogense 7. Maren Dinesdatter * omk tjener Harritslev 8. Anders Dinesen * omk senere landsoldat og bosat i Kærby Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Farfars & Mormors linje Navnet Ellegård hentyder til gården Ore Ellegård : Danske Gaarde, 3. samling, ca. 1915: - Ore Ellegaard, der tidligere nævnes som Hovedgaard, har antagelig været Sædegaard til Oregaard og er ligesom denne ved Køb kommet under Grevskabet Gyldensteen eller frasolgt til fri Ejendom dengang købte Christoffer Møller gaarden -

132 Forældre til Rasmus Christensen, Christen Madsen skal være født omk Han boede i Kolshave, Guldbjerg Sogn og blev begravet på Guldbjerg Kirkegård d. 14. oktober Christen Madsen er nævnt to gange som fæster af sin svigerfars gård (Matr nr. 8, Kolshave 11) i Kolshave, første gang d. 9 maj 1746 og anden gang d. 14 marts Harritslevgård Skifteprotokol I-276 (279) Han blev d. 21. oktober 1746 i Guldbjerg Kirke Død i en alder af ca. 43 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre gift med Kirsten Rasmusdatter Død i en alder af ca. 81 år Far: Rasmus Christensen, Gertrud Poulsdatter, Kirsten Rasmusdatter er født i Kolshave, Guldbjerg Sogn og dødt d. 14. februar Hun døde samme sted og blev begravet på Guldbjerg Kirkegård d. 4. juli Skifte efter Kirsten Rasmusdatter - se Odense-Lunde-Skam-Skovby herreds skifteprotokol , side 255. Fra skifteprotokollen 1761 kendes der 7 børn: 1. Rasmus Christensen * omk Christen Christensen * omk Gertrud Marie Christensdatter * omk Anne Christensdatter * omk Mads Christensen * omk Hans Christensen * omk Kirsten Christensdatter * omk Efter Christen Madsens død gifter hun sig med Hans Hansen (- 1778) også fra Kolshave i Guldbjerg Sogn, som også overtager fæstet på gården. Med ham får hun 2 børn: Christen Hansen *1763 Hans Hansen *1765 Skifte efter Hans Hansen - se Harritslevgaard Skifteprotokol side 40

133 Forældre til Dorthea Marie Hansdatter, er født i Harritslev o og han blev begravet d. 25. november Fæstede 17. oktober 1747 halvdelen af sin svigerfars gård under Harritslevgård. Hans Eriksen Død i en alder af ca. 69 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Han var gift med Barbara Cathrine Børgesdatter Død i en alder af ca. 56 år Far: Børge Mogensen, Karen Hansdatter, Hun er født o og er begravet d. 31. juli Skifte efter hende: Harritslev Skifteprotokol II-88 (89) Kendte børn: 1. Erik Hansen, 33 år, Harritslev 2. Hans Hansen 28 år tjener Harritslev 3. Knud Hansen 19 år hjemme 4. Dorthea Marie Hansdatter

134 Forældre til Rasmus Pedersen, Peder Rasmussen er født omk Han død i Bolmerod og blev begravet på Skamby kirkegård d. 2. oktober Fæstede før 1719 en gård i Bolmerod under Harritslevgård (Fæsteprotokol , I-84). I 1719 bliver det gamle fæstebrev "casseret" og et nyt udstedt d. 23. januar. Gården udgjorde 7 Tdr, 6 Skp, 1 Fjd og 2½ Alb efter den nye matrikel. Skifte efter ham: Harritslevgaard gods, skifteprotokol , I-379 Han var gift med Karen Pedersdatter Død i en alder af ca. 81 år Far: Vedr. ejendommen se Død i en alder af ca. 53 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Hun er født omk og død i Bolmerod. Hun blev begravet på Skamby kirkegård. d. 15. maj Skifte efter hende: Harritslev Skifteprotokol , I-197 (200) Kendet børn: 1. Rasmus Pedersen * omk overtager gården 2. Anne Pedersdatter * omk 1715 ~ 1764 med Anders Madsen, tjener i gården 3. Karen Pedersdatter * omk 1716 ~ 1751 med Mogens Nielsen, Skamby MN kaldes "Svensk" 4. Maren Pedersdatter * omk 1718 før 1768 tjener bror Rasmus 5. Kirsten Pedersdatter * omk 1723 tjente 1749 på Jerstrup, 1768 til huse i Odense 6. Peder Pedersen * omk 1725 tjente 1749 i Jersore, 1768 gift og bor i Bolmerod 7. Hans Pedersen * omk 1727 tjente 1749 i Beldringe, 1768 gift hus i Skamby 8. Jacob Pedersen * omk tjener bror Rasmus 9. Margrethe Pedersdatter * omk 1731 tjente 1749 i Skamby, tjente 1768 i Odense 10. Bodil Pedersdatter * omk hos bror Rasmus Karen har en søster Maren der er gift med Mads Olesen i Skamby

135 Forældre til Mette Marie Mogensdatter, Mogens Andersen Skonsk (Skånsk) født omk og han døde 1766, begravet d. 8. juni i Skamby Død i en alder af ca. 82 år Far: I følge kirkebogen var han en enkemand fra Søndersø der slog sig ned i Bolmerod, formodentlig i forbindelse med at han d. 20. juni 1723 giftede sig med Maren Lauritzdatter. Hun var blevet enke i november 1722, da hendes mand Rasmus Christensen dør 29 år gammel, men hun dør allerede år gammel. Hvem han derefter giftede sig med vides ikke, men Skamby kirkebog fortæller, at præsten d. 11. januar 1750 begravede hans svigermor. Der kendes hverken fæster eller skifter efter disse peroner. Der kendes følgende børn (de fire første kendes fra kirkebogen): 1. Andreas Mogensen døbt 21 jan Andreas Mogensen døbt 26 okt Niels Mogensen døbt 19 sep 1728, begr 10 okt Margrethe Mogensdatter døbt 24 jun Mette Marie Mogensdatter født juli Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Hvem der er deres mor fremgår ikke af kirkebogen, men på baggrund af ovenstående liste vil det faktisk være logisk at konkludere, at han har været gift tre gange, men Skamby kirkebog har ingen oplysninger om dette. NOTE: Svenskerne i Skamby sogn Skamby kirkebog kender to mænd der kaldes svenske, nemlig: Mogens Andersen (* ) og Mogens Nielsen (* ) Der er formodentlig tale om to krigsfanger fra Store Nordiske Krig ( ), som er blevet indkvarteret på Nordfyn, og som er end med at blive. Det vil muligvis være muligt at finde mere om dem i det fynske bispearkiv, som indeholder lister over krigsfanger. Mogens Andersen er omtalt her på siden og Mogens Nielsen var gift med Karen Pedersdatter, en søster til Rasmus Pedersen 8-249

136 Forældre til Hans Larsen, Lars Hansen Han er født omk og han døde i Bro, Brenderup sogn i december Skiftet efter ham er dateret 30. december. Han er begravet d. 5. januar 1797 på Brenderup kirkegård. Fæster d. 6. november 1746 et hus i Bro, Brenderup sogn under Kærsgaard gods, og kalder sig smed. Kærsgaard gods, skifteprotokol , 198, 205 Han blev d. 6. november 1742 i Brenderup kirke gift med Død i en alder af ca. 79 år Far: Vedr. ejendommen se Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Maren Hansdatter Død i en alder af ca.?? år Far: Hans Sørensen, Anne Hansdatter, Hun er født 1722 i Bro, Brenderup sogn, døbt d. 20. september 1722, og hun døde samme sted før Hendes død er ikke fundet i kirkebogen, ej heller er der fundet noget skifte efter hende, men det fremgår af FT1787, at Lars Hansen på det tidspunkt er enkemand. Maren Hansdatter blev båret til dåben af præstens kone. Fadderne var: Jacob Nielsen, Eiler Andersen, Jens Johansen, Niels Jensens kone og... Anna fra Kærby, Skovby. Kendte børn: 1. Hans Larsen * Søren Larsen * fæstebonde og handelsmand i Fyllested ~Karen Rasmusdatter *omk , måske myrdet ~Karen Madsdatter *omk , myrdet ~Anne Cathrine Nielsdatter 1786, myrdet Hans Larsens lillebror Søren blev dømt til døden for giftmord på sin 2. og 3. kone. Domshandlingen fylder 30+ sider i tingbogen. Den er oversat af Jørgen Hyldedahl og findes nu i en renskrevet udgave. Se: Giftmordene i Fyllested af Inge Eriksen, Fynske årbøger, 2011, S , illustreret

137 Forældre til Karen Sørensdatter, han er født i Vejrup, Indslev sogn i 1694, døbt d. 24. marts. I følge skiftet efter ham dør han i Kærby, Asperup sogn i Der er ikke fundet noget notat i kirkebogen. Søren Rasmussen fæster d. 30 august 1719 en gård i Kærby, Asperup sogn under Kærsgård gods. Gården har tidligere været fæstet af Søren Hansen, som nu går på aftægt i gården og Søren Rasmussen gifter sig med datteren Kirsten Sørensdatter. Hun bliver begravet d. 27. september år gammel. Søren Rasmussen Død i en alder af ca. 61 år Far: Rasmus Sørensen, Maren Hansdatter, Tip-Tip-Tip-Tip-Tipoldeforældre Kærsgaard gods, skifteprotokol , 189 Søren Rasmussen trolover sig d. 17. februar 1747 med I følge fæsterækken har Søren Rasmussen boet Matr nr. 2a i Kærby, Asperup sogn. Adressen er i dag Kærbyholmvej 4. Mette Cathrine Stephansdatter Død i en alder af 34 år Far: Stephan Andersen, Hun er født 1723 i Asperup og døbt onsdag d. 10 marts. Mette Cathrine dør 1758 i barselsseng og bliver begravet d. 10. februar sammen med det dødfødte barn. Efter Sørens død gifter hun sig med Lars Hartvigsen. Kærsgaard gods, skifteprotokol , 197 Oplysningerne om Sørens børn stammer fra et skifte efter hans søn Rasmus Sørensen, som døde barnløs. Kærsgaard gods, skifteprotokol , 177 Rasmus Sørensen, Aftægtsmand, Gift, Vejrup, 21. dec 1791 Kendte børn: Første hustru - Kirsten Sørensdatter: 1. Rasmus Sørensen *omk gårdmand i Vejrup, Indslev sogn fra Hans Sørensen *1732 gårdmand i Bro fra 1763, kom fra Vejrup 3. Anne Sørensdatter før 1791 gift med en Jens... Anden hustru - Mette Cathrine Stephansdatter: 4. Kirstine Sørensdatter *omk ~ Rasmus Andersen, gårdmand i Bro 5. Karen Sørensdatter *

138 Forældre til Hans Mortensen, 8-99 Morten Hansen Roe Han er født omk 1628 og han døde i 1698 i Eskildstrup, Skovby sogn, begravet d. 16. oktober. Han var gårdmand i Eskildstrup, Skovby sogn. Hans enke forsætter driften af gården indtil sønnen Hans Mortensen overtager fæstet i Kendte børn 1. Hans Mortensen * Niels Mortensen 1750 Skovby 3. Gertrud Mortensdatter 1750 Eskildstrup Kilde: Harritslevgård Skifteprotokol: Pige Mette Nielsdatter, Eskilstrup, Skovby, , I-153 (156) arvinger er hendes næstsøskendebørn Død i en alder af ca. 70 år Far: nn, Vedr. ejendommen se 8-99 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farmors og Mormors linje

139 Forældre til Find Rasmussen, Rasmus Mogensen blev begravet d. 20. november 1685 på Skovby Kirkegård. Han var gårdmand i Harritslev by (Kilde Matr 1682) Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farmors og Mormors linje

140 Forældre til Morten Nielsen, og Søren Nielsen, Niels... Hans navn kendes kun indirekte fra Harritslevgård Skifteprotokol, hvor skiftet efter Jens Nielsen i Skovby, der dør barnløs, oplister hans søskende. Kendte børn: Jens Nielsen, Skovby, , I-122 (126) helbror Morten Nielsen halvbror Søren Nielsen, Kærby søster Mette Nielsdatter Lars Hansen, Harritslev søster Apelone Nielsdatter Knud Nielsen, Skovby søster Anne Nielsdatter Jørgen Hansen, Harritslev Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Morfars & Mormors linje

141 Forældre til Knud Jørgensen, Jørgen Hansen Der vides ikke andet om Jørgen Hansen end at han i 1688 boede i den gård i Ringe som senere blev til Bredstrupgård Far: Hans Jensen, Se Gårde i familien Bredstrupgård Kendte børn (Kilde Jens Jørgensens skifte, Gyldensteen I-331): Første ægteskab: Jens Jørgensen * ~ Gjertrud Hansdatter i Melby Jørgen Jørgensen * hos Hans Rasmussen i Ringe Anders Jørgensen 1765 i Ringe, gift 1718 med Bodil Hansdatter Anna Jørgensdatter 1761 hos Jens Christoffersen i Lunde enke efter Rasmus Knudsen i Lunde, Ejlby sogn Andet ægteskab: Knud Jørgensen * Maren Jørgensdatter * ~ gamle Hans Rasmussen (* ) i Melby Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje

142 Forældre til Maren Nielsdatter, Niels Hansen Død i en alder af ca. 79 år Far: Niels Hansen boede i Gyngstrup, Krogsbølle sogn. Han er født omk og han døde 1748, begravet på Krogsbølle kirkegård d. 7. januar. Niels Hansen var gift med Sidzel Andersdatter Hun er født omk 1664 og hun døde 1747, begravet på Krogsbølle kirkegård d. 28. juni. Kendte børn 1. Karen Nielsdatter døbt 16 maj Maren Nielsdatter døbt 27 maj Kirsten Nielsdatter døbt 5 dec Død i en alder af ca. 83 år Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

143 Forældre til Peder Knudsen, Knud Pedersen Hans er født omk og han døde 1758 i Hessum, begravet d. 16. august på Skeby kirkegård. Knud Pedersen var gårdmand i Eskelund/Hessum, Skeby sogn Han blev d. 6. marts 1701 i Skeby kirke gift med Maren Pedersdatter Ved deres bryllup er det hende, der omtales som kommende fra Eskelund Død i en alder af ca. 86 år Far: Død i en alder af ca. 62 år Far: Peder Nielsen, Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Hun er født i 1678 i Eskelund, Skeby sogn, døbt den første søndag i Advent, og hun døde i 1740 i Hessum, Skeby sogn, begravet d. 10. april.

144 Forældre til Ane Pedersdatter, Peder Pedersen Gamle Peder Pedersen Gårdmand i Gerskov, Skeby sogn, hvor han døde 1738, begravet d. 28. december på Skeby kirkegård. Han var gift med Maren Frederichsdatter Hun døde 1733, begravet d. 4. april på Skeby kirkegård. Skifte efter hende i Nislevgaard gods, skifteprotokol , I-67, hvor Peder Pedersen samtidig afstå gården til sønne Peder Pedersen. Kendte børn: 1. Peder Pedersen Frederich Pedersen Karen Pedersdatter 34 ~ Mikkel Madsen, Eyense 4. Maren Pedersdatter Ane Pedersdatter * Marie Pedersdatter Far: Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

145 Forældre til Appellone Knudsdatter, Han fæstede 1719 et hus i Vesterby. Knud Andersen Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

146 Forældre til Anne Nielsdatter, er død 1769 i Eskildstrup, Skovby sogn, hvor han var gårdmand. Niels Madsen Niels Madsen fæster d. 7. september 1716 sin fars gård i Eskildstrup (Matr. nr 22, Abilrovej 38) under Rytterdistriktet. I 1719 udsteder Harritslevgård et nyt fæstebrev til ham, så gården må være blevet handlet i den mellem liggende tid. Skifte: Harritslevgård, , I-383 Han blev d. 13. juni 1717 i Skovby kirke gift med Anne Margrethe Nielsdatter Far: Niels Madsen, Kirkebogen fortæller, at hun ved brylluppet kom fra Nedre Mølle. Hendes død er ikke indført i kirkebogen, som ikke blev ført i den periode, men i følge skiftet er hun død Død i en alder af ca.?? år Far: Mads Nielsen, Barbara Nielsdatter, Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Skifte efter hende: Harritslevgård, , I-168 Kendte børn: med Anne Margrethe Nielsdatter: Barbara Nielsdatter *omk ~ Jørgen Mikkelsen, Skrillinge Niels Nielsen *omk 1727 Anne Nielsdatter *omk 1728 ~ Jørgen Hansen, Harritslev Anne Johanne Nielsdatter *omk ~ Niels Andersen, Tofte Johanne Marie Nielsdatter *omk 1737 Kirsten Nielsdatter *omk 1739 med Maren Larsdatter: Mads Nielsen *omk overtager gården Lars Nielsen *omk tjener i gården, gmd i Eskildstrup Anne Nielsdatter ~ Mads Pedersen, Bro Anne Margrethe Nielsdatter *omk 1753 hjemme

147 Forældre til Niels Sørensen, Søren Nielsen Hvornår Søren Nielsen er født vides ikke, men han døde i Nørre Esterbølle Død i en alder af ca.?? år Far: Niels..., Han fæster 25. april 1719 et hus i Harritslev, ved konens død i 1732 er han gårdmand i Skovby og ved sin død i 1752 er han husmand i Nørre Esterbølle. Se Harritslevgård skifteprotokol, , I-209 (212), Gæld ifølge dom , 60 RD Efter Karen Rasmusdatters død i 1732 giftede han sig igen d. 1. marts 1733 også i Skovby kirke med Maren Madsdatter Han blev d. 22. februar 1711 i Skovby Kirke gift med Karen Rasmusdatter Far: Hun var fra Harritslev. Hun døde i Skovby og blev begravet på Skovby Kirkegård i Karen døde formodentlig i barselsseng idet da der blev holdt skifte efter hende var hendes yngste søn 10 uger. Se Harritslevgård skifteprotokol, , I-76 (79) Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Kendte børn med Karen Rasmusdatter Niels Sørensen *1714 Gertrud Sørensdatter * tjener på Harritslevgård, Anders Basse i Skovby Rasmus Sørensen *1732 værge morbror Anders Rasmussen, Moderup med Maren Madsdatter, lavværge Christen Madsen, Kolshave Karen Sørensdatter *1735 Mads Sørensen * : tjener Stavrby Anne Marie Sørensdatter *1745

148 Forældre til Anne Magdalene Hansdatter, Hans Ibsen Død i en alder af ca.?? år Far: Han boede i Skovby, hvor han også døde, og blev begravet på Skovby kirkegård d. 12. februar Han blev d. 6. oktober 1695 i Skovby Kirke Hun døde i Skovby og blev begravet d. 14. juli Kendte børn: Anne Magdalene Hansdatter * gift med Anne Olufsdatter Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

149 Forældre til Karen Rasmusdatter, Johanne Jørgensdatter Død efter 1756, hvor hun boede hos sin datter Anne i Kærby. Kendte børn: 1) Jørgen Rasmussen 1755 Gårdmand i Harritslev, Skovby, , I-231 (234) Anne Mikkelsdatter 2) Jørgen Rasmussen Roe - Ørbæk gift på Gyldensteens gods 3) Karen Rasmusdatter * enke til huse hos Anders Nielsen, Tofte 4) Maren Rasmusdatter Anders Lunde, borger, Bogense 5) Anne Rasmusdatter Claus Marcussen, Kærby ( 1784) Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje

150 Forældre til Dines Rasmussen, Rasmus Hansen Død i en alder af ca. 74 år Far: er født ca. marts 1668 og han døde i Bække, Melby sogn og blev begravet på Melby Kirkegård d. 3. november Rasmus Hansen fæstede en gård i Bække under Harritslevgård. Det nøjagtige tidspunkt kendes ikke, men ligger før På det tidspunkt blev alle fæstebreve skrevet ind en en samlet protokol, men desværre er den pågældende prokotol blevet beskadiget af fugt og er på det nærmeste ulæselig. Se Harritslevgård skifteprotokol 1742 side 154. Rasmus Hansen var gift 3. gange: 1. Navn ukendt begravet 25. maj år gammel 2. Anne Dinesdatter 3. Karen Madsdatter begravet 10. september år gammel Der kendes følgende børn efter Rasmus Hansen: 1. ægteskab Hans Rasmussen * ægteskab Dines Rasmussen * ægteskab Anders Rasmussen * Karen Jørgensdatter, Brøndsstrup 3. ægteskab Maren Rasmusdatter * o Lars Christensen, Askeby 3. ægteskab Anna Rasmusdatter * ægteskab Christen Rasmussen * ægteskab Malena Rasmusdatter * 1729 Han blev d. 27. november 1705 i Nørre Sandager Kirke Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje gift med Anne Dinesdatter Død i en alder af ca. 46 år Far: Anne Dinesdatter født ca og hun døde i Bække, Melby Sogn og blev begravet på Melby Kirkegård d. 29. juni NOTE: Anne har en bror Claus Dinesen som var bosat i Kosterslev, død 1737 (kilde: Harritslevgård skifteprotokol og Margård skifteprotokol) Er ladefoged på Harritslevgård Knud Dinesen (gift Skovby 1720) også en bror? Meget tyder på at Anne Dinesdatter er født i området og Nørre Sandager er et godt bud. Her bliver Dines Madsen i 1655 gift med Appelone Jepsdatter og i 1666 dør hans mor (hendes navn kendes ikke) og i 1679 dør kirkeværgen i Nørre Esterbølle, Dines Madsen. Mon ikke det er Annes forældre? Men det er ikke lykkedes at finde hendes dåb eller nogen andre af Dines børn i kirkebogen.

151 Forældre til Maren Jørgensdatter, er død i Kærby, Skovby Sogn d. 20. maj Jørgen Hansen Jørgen Hansen var saddelmager inden han giftede sig. Han fæstede 13. april 1714 Ellegård i Skovby sogn. Gården hørte under Ryttergodset. Fæstepapirerne (Ryttergodset 1714 III side 39) blev skrevet i Oden se af Kon ge lig Skriver Søren Seerup ved Oberst Rosenørns 2 de fynske Nationale Kyrasregiment. Gårdens størrelse var Td., 4 Skp. (Se ma trik len fra 1688??? - frasalg i tiden mellem 1688 og 1714???). Jørgen Hansen betalte 16 Rdl. til regimentskassen. Går dens forrige fæster var Johan Christopfer Pedersen. Han blev d. 3. december 1713 i Skovby Kirke gift med Karen Jørgensdatter Far: Se Gårde i familien Ore Ellegård Død i en alder af ca. 83 år Far: Jørgen Andersen, Karen Jørgensdatter er født i Tofte i Skovby Sogn i 1681 og hun døde samme sted. Hun er i forbindelse med sin begravelse d. 2. september 1764 opført i kirkebogen som Dignes Rasmussens svigermor. Skiftet efter Jørgen Hansen er opført i Harritslev Skifteprotokol 1737 og fra denne kendes der 5. børn: 1. Maren Jørgensdatter * omk Marie Jørgensdatter * omk Johan Jørgensen * omk 1722 også kendt som Johan Ellegaard 4. Niels Jørgensen * omk 1727 også kendt som Niels Ellegaard 5. Sophia Jørgensdatter * omk 1730 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje Harritslevgård Skifteprotokol: Gårdmand Jørgen Hansen, Ellegård, Skovby, , I-111 (114) 1 Maren Larsdatter ( 1709) Hans Jørgensen, Skovby Povl Jørgensen, Ore 2 Karen Jørgensdatter, lavværge Peder Henningsen, Hindevad Johan Jørgensen 15 år værge halvbror Povl Jørgensen Maren Jørgensdatter 22 år værge Niels Pedersen, Kærby Niels Jørgensen 10 år Marie Jørgensdatter 18 år Sophie Jørgensdatter 7 år Værge halvbror Hans Jørgensen Ellegård, Skovby afdødes stedsønner: Peder Johansen Jørgen Johansen Skifte efter deres far Johan Christopher Pedersen Deres søster Maren Jørgensdatter agter at blive ved gården, de forlanger ingen arv, hvis deres mor kan blive på aftægt.

152 Forældre til Kirsten Rasmusdatter, Rasmus Christensen er født omk 1678 og han døde i Kolshave, Guldbjerg Sogn d. 27. september Rasmus Christensen var gårdfæster i Kolshave i Guldbjerg sogn. Hans fæstebrev er udstedt af rytterdistrektet d. 8. april 1702, men der findes også et fæstebrev fra Harritslevgård fra d. 20. april Det erstattede et fæstebrev af ældre dato, så gården har altså fået ny ejer i den mellem liggede periode Død i en alder af ca. 83 år Far: Christen Tønnesen, Han var gift 2. gange. Først med Anne Jørgensdatter (*omk juni 1722), datter af Jørgen Rasmussen, Skovgårde. Harritslev Skifteprotokol I-19 (23). Med hende havde han to piger: Karen Rasmusdatter, 7½ år Dorthea Rasmusdatter 4 år Han blev d. 1. november 1722 i Særslev Kirke gift med Gertrud Poulsdatter Vedr. ejendommen se Død i en alder af ca. 54 år Far: Poul Knudsen, Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre De blev trolovet i Særslev d. 29. juli 1722 ifølge kirkebogen. Gertrud Poulsdatter er født omk og er fra Askeby, Særslev Sogn og hun døde i Kolshave d. 16. september 1747.

153 Forældre til Barbara Cathrine Børgesdatter, Børge Mogensen er død i Harritslev, Skovby Sogn og begravet d. 11. august Vedel Simomsen"Rugårds, dens læns og dens lænsmænds historie 1-3", , bind II side om følgerne af krigen med svenskerne i : "En anden tilbagebleven Svensker ved Navn Børge var først Skrædder og boede tilhuse, men fik siden ved Giftemaal den Gaard i Harritslef, som nu Iver Nielsen beboer; af ham gives der endnu Efterkommere saavel i Harritslev, som i Tofte, og i den ene Linje er Stam me fa de rens Navn, Børge, endnu vedligeholdt; men de vide ikke videre om ham at fortælle end, at han var en skik ke lig Mand, som i en meget ung Alder var bleven nødt til at drage i Krig og derfor greb den første den bedste Leilighed til at slippe fra Krigens Farer og Be svær lig he der, hvoraf han havde prøvet saa mange (medd. af Sog ne præsten, Hr. Consistorial-Asf. Fich). Andre fortæller desuden om ham, at han vilde have, at Maden skulde nydes med Skiønsomhed og ikke paa letsindig Maade, og derfor ikke kunde lide, at nogen sad og Taabelighed vare ved Bor det, talte letsindig Snak, loe og fiasede med Maden i Mun den; da sagde han, som oftest, med Hef tig hed: jeg vil ikke have den Grinen ved Maden, jeg veed, hvad det betyder at have og savne sin Føde; ligesom deet ogsaa fortælles om ham, at Vedr. ejendommen se Feltmarskal Stenbock overgive sig ved Tönning i Holsten d. 16. maj han giemte alle de Been, der lev ne des fra Bordet, i et eget dertil indrettet Skab, skiønt uvist i hvilken hensigt (medd. af Ringe; hvorved dog maa bemærkes, at en af Med de ler ne udgav ham for sin Morfader; et Foregivende, som, hvis det var rigtigt, vilde giøre ham til en Svensker af Tønningens Besætning og ikke til en af Carl Gustavs Soldater, for hvilken Forvexling man ved slige Beretninger ikke noksom kan tage sig ivare)." Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Hvis Børge Mogensen har været svensker, og han er kommet her til landet som soldat, må han have været en del af Stenbocks regiment, som blev sultet ud af fæstningen ved Tönning i Holsten i foråret Det passer så også meget godt med, at han er blevet gift med Karen Hansdatter i oktober Bispearkivet har lister over alle svenske krigsfanger på Fyn, men der er ingen ved navn Børge i Skovby sogn. Derimod er der to i Bogense, nemlig Børge Østerberg og Børge Wiemand - begge fra Øskötternes Re gi ment. Han blev d. 20. oktober 1715 i Skovby Kirke gift med Karen Hansdatter Far: Karen Hansdatter er født i Harritslev i Skovby Sogn og hun døde samme sted. Hun blev begravet d. 20. august Karen Hansdatter var først gift med en mand ved navn Mikel. Han var far til hendes første søn Hans Mikelsen som boede i Smidstrup. forsættes...

154 Efter Mikels død blev hun gift med Børge Mogensen og sammen fik de tre børn: 1. Mikkel Børgesen, boende i Tofte 2. Anne Kirstine Børgesdatter, gift med Claus Hansen i Kærby og husmand Niels Nielsen Rold i Kærby 3. Barbara Cathrine Børgesdatter Den 25. august 1758 blev der holdt skifte og deling efter Børge Mogensen og Karen Hansdatter. Skiftet er indført i Harritslevgårds Skifteprotokol 1758 side 248. Der blev ikke foretaget registering eller vurdering af boet, da de to sønner og de to døtres ægtemænd meddelte, at de i mindelighed havde delt boet mellem sig, og at de alle var til fred se med resultatet. Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

155 Forældre til Maren Hansdatter, Hans Sørensen er født omk 1680 og han døde 1767 i Bro, Brenderup sogn, begravet d. 28. januar Der er hverken fundet fæster eller skifter vedr. Hans Sørensen og Anne Hansdatter. Han blev d. 8. juni 1721 i Brenderup kirke gift med Anne Hansdatter Død i en alder af ca. 87 år Far: Død i en alder af ca. 80 år Far: Anne Hansdatter er født omk 1683 og hun døde 1763 i Bro, Brenderup sogn, begravet d. 4. september Kendte børn: 1. Maren Hansdatter *1722 før 1787 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

156 Forældre til Søren Rasmussen, Rasmus Sørensen Død i en alder af ca. 68 år Far: han er født i Vejrup omk. 1639, og han døde 1707 i Vejrup, Indslev sogn. Begravet d. 11. november. Odense Gråbrødre Hospitals fæsteprotokol s. 87 fortæller, at Povel Stephansen fra Holse i Brenderup sogn overtager fæstet på gården d. 12. december Det oplyses desuden at gården er på 9 Tdr, 2 spk, 1 Fjd og 2½ Alb, hvilket uden tvivl er efter den gamle matrikel. Skiftet efter Anders Hansen fra 1770 fortæller, at gården er på 5 Tdr, 3 Skr og 2 Fjd. Rasmus Sørensen har været gift en gang tidligere med Kirsten Jørgensdatter, men hun dør og bliver begravet d. 23. marts 1685, 35 år gammel. Der er ikke fundet skifter efter nogen af disse personer. Han blev d. 24. juni 1685 i Indslev kirke med Maren Hansdatter Død i en alder af 69 år Far: Hans Andersen, Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Maren Hansdatter er født 1664 i Tårup, Indslev sogn, og hun dør 1733 i Vejrup, Indslev sogn. Begravet d. 13. april. Maren Hansdatter blev døbt i Indslev kirke d. anden søndag i advent (4. december 1664), og præsten kalder hende for "Marine". Fadderne var: Niels Andersen og Peder Skomagersøn(?) fra Indslev, Knud Nielsens kone, Rasmus Lauridsens kone og Mikkel Poulsens kone i Tårup. Efter Ramus' død i 1707 gifter hun sig d. 11. marts 1708 med Povel Stephansen, der har fæstet gården. Odense Graabrødre Hospital, skifteprotokol , I 49 Kendte børn - med Rasmus Sørensen: 1. Søren Rasmussen * Anders Rasmussen *1696 Brenderup 3. Anders Rasmussen *1699 her på stedet 4. Kirsten Rasmusdatter * ~Rasmus Hansen, Tårup forsættes...

157 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Hvor har Rasmus Sørensen boet? Det kan pt. ikke siges med sikkerhed, men mit bud er Matr. nr 6 i Vejrup. Nedenstående fæsterække viser fæsterne frem til Anders Hansen, formodentlig i 1764, køber ejendommen. Der efter bliver det uklart, hvem ejerne er. Værket Danske Gårde fra først i 1900-tallet omtaler mange af gårdene i Vejrup, og de er alle frikøbt fra Kærsgaard gods i løbet af 1800-tallet. På nær to: Matr nr 4 og 6, som begge har været i privat eje, så længe nogen kunne mindes. Ud fra det angivne hartkorn må en foreløbig konklusion være, at Matr nr 6 er det bedste bud. Adressen er i dag Vejrupvej 49B, men hvor den gamle tegning, og ældre fotos viser en flot firlænget gård med flere sidebygninger, er der i dag kun stuehuset og en halv længe tilbage. Fæstere/ejere 1707 Rasmus Sørensen Gråbrødre Poul Stephansen Gråbrødre / gifter sig med enken Anders Hansen Selvejer / gifter sig med enken

158 Forældre til Mette Cathrine Stephansdatter, Stephan Andersen han er født i Asperup sogn, hvor han også døde. Begravet d. 25. april Stephan Andersen fæster d. 24. oktober 1715 hans fars gård i Asperup under Ryttergodset Kendte børn: 1. Mette Cathrine Stephansdatter * Karen Stephansdatter * Hans Stephansen * Kirsten Stephansdatter * Død i en alder af ca.?? år Far: Anders Stephansen, Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

159 Forældre til Morten Hansen Roe, nn Død i en alder af ca.?? år Far: Hun boede i Eskildstrup, Skovby sogn, og er begravet på Skovby Kirkegård d. 4. januar Præsten skrev "Maarten Roeds Moder udj Eskidstrup begraf" Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farmors og Mormors linje

160 Forældre til Jørgen Hansen, Hans Jensen Der vides ikke andet om Hans Jensen end at han i 1664 boede i den gård i Ringe som senere blev til Bred strup gård Se Gårde i familien Bredstrupgård Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje

161 Forældre til Niels Madsen, Mads Nielsen er født omk 1611 og han blev begravet på Skovby kirkegård d. 28 September 1684, 73 år gammel. Inden da var hans kone blevet begravet d. 1. januar 1681, 63 år gammel. Han blev d. 13. april 1681 i Skovby kirke er fra Skårup gift med Barbara Nielsdatter Kendte børn: Niels Madsen Hedebo, Veflinge sogn Anders Madsen 1764 Tofte, Skovby sogn Niels Madsen Eskidstrup Død i en alder af ca. 73 år Far: Vedr. ejendommen se Far: Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

162 Forældre til Anne Margrethe Nielsdatter, Niels Madsen Det er ikke meget, der kendes til Niels Madsen, og oplysningerne må betragtes som usikre. Det der vides er, at møller Niels Madsen d. 16. november 1681 i Skovby kirke giftede sig med Margrethe Hansdatter, og de i den sammenhæng omtales som kommende fra Neder Mølle. Margrethe Hansdatter bliver begravet 6. marts 1693 og er på det tidspunkt 62 år, så det er næppe hende der er mor til Anne Margrethe Nielsdatter. Det er ikke lykkedes at finde andre oplysninger om Niels Madsen, ej heller Anne Margrethes dåb. Kendte børn: Anne Margrethe Nielsdatter 1743 Jørgen Nielsen Møller i Fjelsted Far: Neder Mølle Langs Bybækken, som længere inden i landet kaldes for Møllebækken, har der fra gammel d ligget to vandmøller. Over Mølle ved Harritslevgård og Neder Mølle ved Tyrekrogen i Bogenses sydlige udkant. Begge har fra middelalderen været lkny et hovedgårdene Harritslevgård og Oregård. Begge møller er for længst taget ud af dri. I 2010 blev der anlagt en faunapassage med et 500 m langt stryg udenom Neder Mølle Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Neder Mølle (nævnt første gang i kilder fra 1517) er placeret ved den gamle kystlinje, der i middelalderen lå længere inde i landet. Det ældste kendte fæstebrev på Neder Mølle findes i Oregård fæsteprotokol, og det stammer fra Det fortæller at Jørgen Mikkelsen er død, og at fæstet bliver overtaget af Jørgen Henrik Adamsen fra Sanderum. Han var i øvrigt gi med Else Marie Willumsda er, da er af degnen i Skovby Willum Jensen, se Skovby kirkebog har dog oplysninger om en enkelt møller før den d nemlig Niels Madsen.

163 Forældre til Karen Jørgensdatter, Jørgen Andersen var gårdmand i Tofte, Skovby sogn. Han afstod fæstet til sønnen Niels Jørgensen d. 13. september Gården hørte under Ryttergodset, siden under Harritslevgård. Gården beskrives som værende på 6 Tdr, 6 Skp. Kendte børn: 1. Karen Jørgensdatter 2. Niels Jørgensen Jørgen Andersen Far: Matr nr. 8 i To e, nu dig adresse Assensvej 14. Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Farfars & Mormors linje

164 Forældre til Rasmus Christensen, Christen Tønnesen Han var gårdmand i Kolshave, Guldbjergs sogn og han døde 1726, begravet d. 26. april på Guldbjerg kirkegård. I følge kirkebogen var han 84 da han døde, altså født Gården var fæstet under rytterdistriktet og han boede der allerede d. 6. april 1682 (kilde Matr). Kendte børn: 1. Rasmus Christensen Død i en alder af ca. 84 år Far: Anna, Vedr. ejendommen se Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

165 Forældre til Gertrud Poulsdatter, Poul Knudsen Død i en alder af ca. 70 år Far: Knud Jørgensen, Født i Rostrup. Poul Knudsen der boede i Askeby, Særslev sogn blev begravet i Særslev d. 13. december Ved begravelsen angives han til at være 70 år, altså født Poul Knudsen fæstede d. 13. februar 1681 en gård i Askeby under Odense Gråbrødre Hospital efter Rasmus Nielsen, som på gund af fattigdom er nød til at afstå gården. Se fæstebrevet på de næste sider. Skifte efter Poul Knudsen: Odense Gråbrødre Kloster skifteprotokol I side 3: "Anno 1720 dend 23 January var Jeg Undertegne paa Odense Hospitals wegne med tiltagne twende mænd Lars Hansen af Roestrup og Hans Hansen af Wester Egense mit og tilstæde udj dend Gaard som Poul Knudsen i boede og for kort tid siden afdøde udj Aschebye Serslef Sogn Hospitalet tilhørende, for efter bemeldte Poul Knudsen at holde et lovligt Skifte, Registering og Vurdering hvor var tilstæde Enken Giertrud Sal Poul Knudsens, sønnen Laurits Poulsen, og 3rd Døtre Maren, Giertrud og Apolone Poulsdøttre, og blev da Han blev d. 24. oktober 1680 i Skamby kirke gift med Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre Gjertrud Lauritsdatter Far: Lauritz Pedersen, De er trolovet d. 24. september 1680 og stod offentlig skifte d. 10. oktober, inde de blev gift d. 24. oktober. Allerede d. 28. november får de sønnen Knud døbt. Gjertrud Lauritzdatter er formodentlig født i Rostrup, Skamby sogn. Hun blev døbt d. 26. maj Kendte børn 1. Knud Poulsen * 1680 før 1719 døbt i Skamby kirke d. 28. november Laurits Poulsen 1733 gift 1723 i Særslev med Kirsten Rasmusdatter overtager gården 3. Maren Poulsdatter gift 1720 i Særslev med Jørgen Nielsen 4. Gertrud Poulsdatter * omk Apolone Poulsdatter gift 1728 i Særslev med Morten Rasmussen

166 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

167 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

168 Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip-Tip ol de for æl dre

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH!

INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! INGEN HASTVÆRK! NO RUSH! Keld Jensen Nr. 52, december 2018 No. 52, December 2018 Ingen hastværk! Vær nu helt ærlig! Hvornår har du sidst opholdt dig længere tid et sted i naturen? Uden hastværk. Uden unødvendig

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

4. 1. maj 5. maj Dødfødt Indsidder Johannes Nielsens Barn i Familiehuset - - Mullerup.

4. 1. maj 5. maj Dødfødt Indsidder Johannes Nielsens Barn i Familiehuset - - Mullerup. 1864 1864 1. 4. januar 11. januar Christen Pedersen Tjenestekarl i Præstegaard, født i 33 56-8 Hesselager 2. 24. januar 31. januar Hans Rasmussen Skovfoged Lars Rasmussens Søn i Skov ¾ Aar 90-14 3. 2.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

CHRISTIAN RASMUSSENs børn

CHRISTIAN RASMUSSENs børn CHRISTIAN RASMUSSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Christian Rasmussen -børn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CHRISTIAN RASMUSSENS BØRN "1 Christian Rasmussens børn 1.2.2.1 Mette Kirstine

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen

Aner til Boelsmand Peder Kristian Pedersen 1. generation 1. Boelsmand Peder Kristian Pedersen, søn af Indsidder Peder Pedersen og Mariane Michelsen, blev født den 5 Jun. 1883 i Gjerlev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 10 Jun. 1883 i Hjemmet,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Aner til Karen Jensen

Aner til Karen Jensen 1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl Engelsk B Højere teknisk eksamen 1. delprøve - uden hjælpemidler kl.9.00-10.00 Mandag den 19. december 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven afrives siderne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from The below extracts of church records primarily from Skaeve parish are covering the family of Hans Nielsen and Johanne Larsdatter at Tubakken, from their marriage to their death. I ve also followed their

Læs mere

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Peder Knudsen, Hessum. KB Skeby (Lunde/Odense) 1701 op 43 nr 8 Peder Knudsen døbt 17/7

Aage Rudolf Poulsen. JP Peder Knudsen, Hessum. KB Skeby (Lunde/Odense) 1701 op 43 nr 8 Peder Knudsen døbt 17/7 JP 34-1701 Peder Knudsen, Hessum KB Skeby (Lunde/Odense) 1701 op 43 nr 8 Peder Knudsen døbt 17/7 Knud Pedersens Søn Peder, af Hessum, dend 8 Søndag efter Trinit, som var d: 17 Julÿ. Testes: Peder Nielsen,

Læs mere

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand

Familiegrupperapport for Mathias Hansen og Karen Nielsdatter - F828 - LY32 Mand Mand Mathias Hansen Født Omkr 1764 1 Død 11 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg 1 Adresse Frellesvig, landsby i Tullebølle sogn Begravet 16 Okt. 1828 Tullebølle, Langeland Nørre, Svendborg

Læs mere

No. 79. : Anne Christensdatter.

No. 79. : Anne Christensdatter. No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Poul Jørgensen, Ringe. Matrikelkort Ringe , nr. 3 Poul Jørgensen. Side 1 af Poul Jørgensen^J Ringe

Aage Rudolf Poulsen. JP Poul Jørgensen, Ringe. Matrikelkort Ringe , nr. 3 Poul Jørgensen. Side 1 af Poul Jørgensen^J Ringe JP 18-1758 Poul Jørgensen, Ringe Matrikelkort Ringe 1809-1859, nr. 3 Poul Jørgensen Side 1 af 18 KB Nørre Nærå (Skam/Odense) 1758 op 6 Poul Jørgensen døbt 5/2 Dca Esto Mihi Jørgen Jørgensens Søn af Næraae

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

Nørre Højrup sogns befolkning

Nørre Højrup sogns befolkning 2 Steen Rasmussen Nørre Højrup sogns befolkning Nørre Højrup sogn, Skam herred, Odense amt 1.7.1787 1.2.1845 Trykt som manuskript Odense 2014 3 Steen Rasmussen enhver form for kopiering er tilladt Har

Læs mere

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a.

Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. Bjerget Havnevej 15. Errindlev Matr.19a. (E-R) 1779 Søndag den 18 Juli KNUD døbt, Mads Ottesens liden Søn i Errindlev, båren af Mads Dues Hustru ibid: Faddere: Rasmus Marqvorsen i Errindlev, Hans Krog

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family Jeppesen Jensen slægten The Jeppesen Jensen family Jeppesen-Jensen slægten The Jeppesen-Jensen family Forord Den direkte anledning til at samle nærværende oplysninger, har været invitationen til familiekomsammen

Læs mere

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen

No. 64. : Laurs (Lauritz) Christensen Laurs (Lauritz) Christensen Laurs Christensen var far til 9 børn 7 drenge og 2 piger - hvor kun een af dem blev voksen, og det var særdeles heldigt for vores slægt, at det var hans uægte barn, Niels Christian

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64

Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Lønsømadevej 15 Greisbjerg boel nr. 64 Viet den 2. aug. 1754. Christen Petersen * 1725, søn af Peter Hansen og Anna Christensdatter Margrethe Hansdatter. 1. Jørgen Christensen * dec. 1754, død nov. 1755.

Læs mere

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik

Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Grønholtvej 23 hus med grund og haveplads - høkerbutik Matrikelnummer Matr.nr. 43 Grønholt by, Grønholt sogn, som er på 808 m2. Bygget nyt hus, som ligner et gammelt hus med stråtag. I 1930 var der købmandsforretning

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Nielsen og Karen Nielsdatter Mand Søren Nielsen 1

Familiegrupperapport for Søren Nielsen og Karen Nielsdatter Mand Søren Nielsen 1 Mand Søren Nielsen 1 Født Før 16 Jan. 1698 Soderup, Merløse, Holbæk 2 Død Før 13 Mar. 1768 Soderup, Merløse, Holbæk 3 Far Niels Sørensen ( - ) Mor Ægteskab 18 Dec. 1750 Soderup, Merløse, Holbæk 4 Anden

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Ny præmie Trolling Master Bornholm fylder 10 år næste gang. Det betyder, at vi har fundet på en ny og ganske anderledes præmie. Den fisker,

Læs mere

Familiegrupperapport for Isaach Andersen og Anna Rasmusdatter Mand Isaach Andersen 1

Familiegrupperapport for Isaach Andersen og Anna Rasmusdatter Mand Isaach Andersen 1 Mand Isaach Andersen 1 Født Omkr 1691 2 Død Før 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Begravet 20 Mar. 1748 Bederslev, Skam, Odense 2 Ægteskab 19 Okt. 1727 Bederslev, Skam, Odense 3 Anden ægtefælle Karen

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død

115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død 24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Family Group Record for Jens Nielsen Page 1 (1 of 4) Husband Jens Nielsen Born. Maren Pedersen

Family Group Record for Jens Nielsen Page 1 (1 of 4) Husband Jens Nielsen Born. Maren Pedersen Family Group Record for Jens Nielsen Page 1 (1 of 4) Husband Jens Nielsen Born Grønnegadehuse, Blovstrød, Frederiksborg, Denmark 1 Christened 22 Sep 1771 Blovstrød, Frederiksborg, Denmark 2 Died 14 Nov

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

36 Aar sammesteds, og hans Fader Husmand Hans Poulsen april 6. april Peder Pedersen Husmand og Bødker Peder Poulsens Søn i 4 Aar 161-1

36 Aar sammesteds, og hans Fader Husmand Hans Poulsen april 6. april Peder Pedersen Husmand og Bødker Peder Poulsens Søn i 4 Aar 161-1 1855 1855 1. 9. januar 1855 15. januar Knud Jensen Husmand og Urmager i Lakkendrup 72 Aar 48-9 2. 24. januar 30. januar Rasmus Christoffersen Boelsmand Christoffer Rasmussens Søn paa 7 Uger 176-19, er

Læs mere

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00

Engelsk B. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. kl. 9.00-14.00 Engelsk B Højere teknisk eksamen 1. delprøve - uden hjælpemidler kl.9.00-10.00 htx111-eng/b-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Nedenstående rubrikker udfyldes. Efter prøven

Læs mere

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file.

1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. Lee Harvey Oswald 1 Lee Harvey Oswald s profile Read Oswald s profile. Answer the questions. 1 What is the connection between Lee Harvey Oswald and Russia? Write down three facts from his file. 2 Oswald

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca 1754 1832 Født ca 1754 formodentlig i Hørby sogn, hvor KB først findes fra 1812 Har gennemset Udby 1754 og 1755 uden resultat KB Hørby (Holbæk) 1832 op 121 Jens Olsen død 11/6 Død: 11 Juni 1832, begravet

Læs mere

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.

Læs mere

Brudager Kirkebog Fødte Drenge og Pigebørn - 1813-1845 1 Fødte Drengebørn 1813-1845.

Brudager Kirkebog Fødte Drenge og Pigebørn - 1813-1845 1 Fødte Drengebørn 1813-1845. Brudager Kirkebog Fødte Drenge og Pigebørn - 1813-1845 1 Fødte Drengebørn 1813-1845. Side 2-3 1. 1813, 4. marts. Hans Christoffersen, Hjemmedøbt 7. marts, Døbt i Kirken 4. april. Christoffer Hansen og

Læs mere

November hilsner fra NORDJYSKE Medier, Distributionen

November hilsner fra NORDJYSKE Medier, Distributionen Uret er stillet til vintertid, og det betyder, at der nu er mørkt både morgen og aften. Det er vigtigt, at du er synlig i trafikken i vintermørket, og derfor opfordrer vi dig til at bruge din refleksvest,

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Gislev 1801 Ryslinge , Tjenestepige paa Broholm 4 Mathias Halvorsen, Drammen,

Gislev 1801 Ryslinge , Tjenestepige paa Broholm 4 Mathias Halvorsen, Drammen, JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 M 1 255 1 Matthias Clausen, Tvede, Forvalter paa Tvede 1795 Skaarup 1809 1819, 120-13 2 Mads Jensen Roulund, Marslef, smed paa Marslef 1795 Marslef 1809 1822,

Læs mere

1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER "1

1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER 1 Maren Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MAREN OLESDATTER "1 Maren Olesdatter *1789-1853 Maren Olesdatter blev født den 1. november 1789 i Lydum. Hun

Læs mere

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.

1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Familiegrupperapport for Christen Pedersen og Anne Pedersdatter Mand Christen Pedersen 1

Familiegrupperapport for Christen Pedersen og Anne Pedersdatter Mand Christen Pedersen 1 Mand Christen Pedersen 1 Født Før 11 Dec. 1711 Valsølille, Ringsted, Sorø 2 Dåb 11 Dec. 1711 Valsølille, Ringsted, Sorø 2 Død Før 20 Aug. 1772 Haraldsted, Ringsted, Sorø 3 Begravet 20 Aug. 1772 Haraldsted,

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt

Optegnelse på. Antal fam. Navn Husstandsrelation Alder Ægtestand Erhverv I alt Optegnelse på Folketallet i Thurø sogn under Nyborg Amt, således som det var den 1. juli 1787, tilligemed forklaring om enhver persons stand, embede og næringsvej m.v. Thurø by Antal fam. Navn Husstandsrelation

Læs mere

Særslev Karen Pedersdatter i Anderup. Kosterslev Jep Andersen Svendstrup Særslev Anne Hansis Maderup ~ 4. Askeby. Moderup

Særslev Karen Pedersdatter i Anderup. Kosterslev Jep Andersen Svendstrup Særslev Anne Hansis Maderup ~ 4. Askeby. Moderup 1 kirkebog 1666-1720 - viede Viede, mangler en side med slutning af 1693, 1694 og begyndelsen 1695. Kursiv angiver usikkerhed om ordet. Og en streg at jeg ikke kan læse teksten Den sidste kolonne angiver

Læs mere

Familiegrupperapport for Peder Bendtsen og Karen Larsdatter Mand Peder Bendtsen 1

Familiegrupperapport for Peder Bendtsen og Karen Larsdatter Mand Peder Bendtsen 1 Mand Peder Bendtsen 1 Født 31 Jul. 1819 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 1 Dåb 31 Jul. 1819 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 1 Død 21 Nov. 1867 Ølstykke, Ølstykke, Frederiksborg 2 Begravet 29 Nov. 1867

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby JP 44-1738 Jens Ipsen, Lumby Side 1 af 19 Side 2 af 19 Gård nr. 14 markeret med rødt Jens Ipsen blev født ca. 1738. FamilySearh angiver, at der i Allesø forekommer en Jep Jensen med 3 sønner, nemlig Jørgen

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1801-1851 KB Hagested (Holbæk) 1801 op 207 Jens Nielsen døbt 4/10 18. Sønd: efter Trin: den 4. Octobr havde huusmand i Gurede Niels Pedersen en Søn, som blev kaldet Jens, til Daaben i Hagested Kirke. Faderens

Læs mere

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge

Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Anetavle for Økonomidirektør Lars Peter Pedersen Side 1

Anetavle for Økonomidirektør Lars Peter Pedersen Side 1 Anetavle for Økonomidirektør Lars Peter Pedersen Side 1 Nr. 1 på denne tavle er den samme som nr. 1 på tavle nr. 1 Tavle nr. 1 Stenhugger Lars Jørgen Pedersen Nov. 11 Dame, Fanefjord, Mønbo, Præstø, Danmark

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER

TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER TIDSELHOLT GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOLLER 1739 1818 Johanne Andersdatter, Albjerg, 22.03.1775, 166 ~ Skrædder Mads Christiansen (~ 2º Gjertrud Nielsdatter) 20.01.1771, 281 Karen Andersdatter,

Læs mere

Damgade 39 Historie. Boel 49

Damgade 39 Historie. Boel 49 Damgade 39 Historie Boel 49 Rasmus Christensen *1656, gift med NN * 1656. 1. Peder Rasmussen * mar. 1676, gift med NN. Han fik en søn Rasmus Petersen * sep. 1707, gift 24. okt. 1737 med Cathrine Hansdatter.

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Jeppe Jensen, Lumby. KB Lumby (Lunde/Odense) 1766 op 88 Jeppe Jensen døbt 16/3

Aage Rudolf Poulsen. JP Jeppe Jensen, Lumby. KB Lumby (Lunde/Odense) 1766 op 88 Jeppe Jensen døbt 16/3 JP 22-1766 Jeppe Jensen, Lumby KB Lumby (Lunde/Odense) 1766 op 88 Jeppe Jensen døbt 16/3 Eodem (5. Søndag i Fasten) Christent En Søn Jeppe for Jens Ipsen af Lumbÿe. Degne Konen bar ham. Test: Henning Christensen,

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Åbenrå Orienteringsklub

Åbenrå Orienteringsklub Åbenrå Orienteringsklub Velkommen til det ægte orienteringsløb på Blå Sommer 2009 Din gruppe har tilmeldt spejdere til at deltage i det ægte orienteringsløb på Blå Sommer 2009. Orienteringsløbet gennemføres

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Anders Jørgensen, Søsum. Anders Jørgensen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. HP Anders Jørgensen, Søsum. Anders Jørgensen født: ca ingen KB i Stenløse før 1736 HP 24-1716 Anders Jørgensen, Søsum Anders Jørgensen født: ca. 1716 ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1793 op 199 nr 12 Anders Jørgensen begravet 3/6 Navn: Anders, alder: 77 Aar, sted: Søsum, begravet:

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Efterslægt Maren Jensdatter

Efterslægt Maren Jensdatter Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, november 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Uret er stillet til vintertid, og antallet af lyse timer i døgnet er fortsat faldende. Vintermørket er kort sagt over os, og det

Læs mere

Engelsk A. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. Fredag den 20. august kl

Engelsk A. Højere teknisk eksamen. 1. delprøve - uden hjælpemidler. Fredag den 20. august kl Engelsk A Højere teknisk eksamen 1. delprøve - uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 htx102-eng/a-20082010 Fredag den 20. august 2010 kl. 9.00-14.00 htx102-eng/a-20082010 Side 1 af 7 sider Nedenstående rubrikker

Læs mere

10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem

10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem 10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem Hans Hansen Uttendahl * 1/4 1644 6/6 1717, Kolding gift 24/8 1686 Kolding Johanne Pedersdatter * Johan Hansen Uttendahl døbt 12/3 1693, Kolding gift 20/8

Læs mere