overarbejde afspadsering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overarbejde afspadsering"

Transkript

1 Betænkning om begrænsning af overarbejde og om afspadsering fra udvalget af 1977 om fordeling af arbejdet Betænkning nr. 865 København 1979

2 ISBN Ar SCHULTZ BOGTRYK KOBENHAVN

3 Indholdsfortegnelse Side Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII IX. X. XI. Indledning 5 Udlandet 8 Overenskomstbestemmelser om overarbejde m.v. Overarbejdets omfang 11 Beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske virkninger af. at indføre begrænsning af overarbejde og obligatorisk afspadsering Almindelige forudsætninger og hensyn bag udvalgets overvejelser 24 Udvalgets overvejelser vedr. begreberne arbejdstid m.v 28 Undtagelse af visse personkategorier fra en generel ordning om obligatorisk afspadsering 33 Adgang til dispensation 34 Kontrol, afgørelse af tvivlspørgsmål og sanktioner 38 Udkast til lovregler 40 Særudtalelse 43 Statistik over overarbejdets omfang 45 Redegørelse for reglerne i arbejdsmiljøloven om ugentligt fridøgn og hviletidsbestemmelser 54 Redegørelse for arbejdsmarkedsuddannelsernes tilbud 55

4

5 Kapitel I. Indledning. 1. Udvalgets kommissorium. Den 3. november 1977 skrev arbejdsministeren således til direktør Geert Drachmann:»I forbindelse med statsministerens skriftlige redegørelse i folketinget den 22. august 1977 om regeringens økonomisk-politiske forslag blev det tilkendegivet, at formålet med regeringens beskæftigelsesplan er igennem fremme af erhvervslivet, støtte til investeringer på energiområdet, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forbedringer af samfundets service over for borgerne at skabe nye arbejdspladser. I en situation præget af stor ledighed og et stort underskud på betalingsbalancen er der imidlertid snævre grænser for omfanget af en sådan politik. Derfor finder regeringen det naturligt at supplere erhvervs- og beskæftigelsespolitikken med ordninger, der sikrer en bedre fordeling af det eksisterende arbejde, således at flere kommer i arbejde, og således at arbejdsstyrken får en bedre aldersmæssig sammensætning. På denne baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et snævert udvalg rned repræsentanter for arbejdsmarkedets parter med henblik på snarlig fremsættelse af forslag til sådanne ordninger. Udvalget skal som sin første opgave udarbejde forslag til en efterlønsordning for ældre arbejdsløshedskassemedlemmer udformet som en udbygning af den eksisterende arbejdsløshedsforsikringsordning. Ordningen skal i videst muligt omfang finansieres gennem forøgede bidrag til arbejdsløshedsforsikringen samt ved besparelser på arbejdsløshedsdagpenge m.v. Udvalgets indstilling om etablering af en efterlønsordning skal så vidt muligt afgives inden udgangen af februar måned Udvalget skal herefter udarbejde forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering åf overarbejde i videst muligt omfang. Endelige påhviler det udvalget at overveje andre forslag til en bedre fordeling af den eksisterende arbejdsmængde med det dobbelte formål at sætte flere i arbejde, samtidig med at den enkelte får tilbudt bedre trivselsog uddannelsesmuligheder. Under henvisning hertil skal man anmode Dem om at ville indtræde i udvalget og som formand lede udvalgets arbejde «Udvalget afsluttede sit arbejde for så vidt angår 1. del af kommissoriet i marts 1978 med afgivelse af betænkning om efterløn (betænkning nr. 835, København 1978). 2. Udvalgets nuværende arbejdsopgave. Efter udvalgets kommissorium skal der herefter udarbejdes forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering af overarbejde i videst muligt omfang. Den 8. september 1978 skrev arbejdsministeren således til departementschef G. Coin:»I skrivelse af 3. november 1977 om nedsættelse af et udvalg vedrørende fordeling af den eksisterende arbejdsmængde pålagdes det udvalget som sin første opgave at udarbejde forslag til en efterlønsordning for ældre arbejdsløshedskassemedlemmer. Udvalget afgav betænkning herom marts Udvalget skal herefter ifølge udvalgets kommissorium udarbejde forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering af overarbejde i videst muligt omfang. Når denne del af udvalgets hverv er fuldført, påhviler det udvalget at overveje andre forslag til en bedre fordeling af den eksisterende arbejdsmængde med det dobbelte formål at sætte flere i arbejde, samtidig med at den enkelte får tilbudt bedre trivsels- og uddannelsesmuligheder. I anledning af, at den hidtidige formand, direktør G. Drachmann, har bedt sig fritaget for dette hverv, skal man anmode Dem om at indtræde i udvalget og som formand lede dettes fortsatte arbejde. 5

6 Særligt vedrorende den del af udvalgets arbejde, der går ud på udarbejdelse af forslag om begrænsning af overarbejde, skal det tilfojes, at udvalgets indstilling så vidt muligt skal afgives inden udgangen af december måned Udvalget bor endvidere ved udarbejdelsen af lovforslag lade sig lede af princippet om, at en lovmæssigt fastsat ordning om begrænsning og afspadsering af overarbejde, såvidt det er muligt og hensigtsmæssigt, gores subsidiær i forhold til en eventuel tilsvarende overenskomstmæssigt fastsat ordning, jfr. herved princippet i ligelonsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder....«udvalget har under arbejdet med 2. del af kommissoriet haft følgende sammensætning: Formand: Fhv. departementschef G. Coin. Medlemmer: Udpeget af Landsorganisationen i Danmark: Næstformand Knud Christensen Forbundsformand Georg Poulsen Næstformand Knud Ellegaard, der den 6. december 1978 indtrådte i stedet for forbundsformand Erik Bording, Udpeget af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer: Formand Eva Munck. Udpeget af Akademikernes Centralorganisation: Direktør Jakob Kristian Lomholt, Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening: Underdirektør A. Verner-Lassen Afdelingschef Hans Skov Christensen. Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Direktør P. Rømert Rasmussen, der den 28. november 1978 indtrådte i stedet for formand Børge Hansen. Udpeget af finansministeriet som offentlig arbejdsgiver: Kontorchef Ib Egeberg Udpeget af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns amt, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab: Forhandlingschef Herluf Ibsen, Kommunernes Landsforening. Tilforordnede: Udpeget af arbejdsministeriet: Kontorchef E. Edelberg Fuldmægtig Karen Sejersdal Christensen, Udpeget af finansministeriet: Fuldmægtig Finn Høirup Mortensen, Udpeget af socialministeriet: Afdelingschef Adam Trier, Udpeget af økonomiministeriet: Fuldmægtig Mikael Trier, Udvalgets sekretariatsforretninger har været varetaget af fuldmægtig Karen Sejersdal Christensen og fuldmægtig Ole B. Larsen, arbejdsministeriet, med bistand af fuldmægtig Birgitte Nielsen, finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet. Udvalget har afholdt 10 møder og der har i forbindelse med betænkningens færdiggørelse været afholdt møde i et særlig nedsat redaktionsudvalg. 3. Oversigt over betænkningens indhold. I kap. II redegøres for de ordninger, der findes i udlandet, koncentreret om de nordiske lande og EF. I kap. III belyses eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering samt vagt- og rådighedstjeneste. Endvidere søges mængden af det overarbejde, der udføres i dag belyst på baggrund af statistiske oplysninger om 1 overarbejdets omfang, baseret på udbetalte overarbejdstillæg, ved interviewundersøgelser og stikprøveundersøgelser. I kap. IV forsøges en belysning af den beskæftigelsesmæssige effekt af en begrænsning af overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering. 6

7 I kap. V redegøres for de almindelige forudsætninger og hensyn bag udvalgets overvejelser. I kap. VI-IX er redegjort for udvalgets overvejelser om udformning af et generelt regelsæt om begrænsning af overarbejdet og indførelse af obligatorisk afspadsering i en sådan form, at overenskomstmæssige bestemmelser herom i videst muligt omfang respekteres. Kap. X indeholder et herpå hvilende forslag til lovregler om begrænsning af overarbejde og obligatorisk afspadsering. Repræsentanterne for Dansk Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger har ikke kunnet medvirke til udarbejdelsen af skitsen til lovforslag. Disse medlemmer har afgivet en særudtalelse, der er optaget i kap. XI. Kommunernes repræsentant i udvalget har tilkendegivet, at der ikke under udvalgsarbejdet har været givet udtryk for kommunalpolitiske synspunkter, og at der ejheller fra kommunalpolitisk side er taget stilling til resultatet af udvalgets arbejde. Med afgivelse af nærværende betænkning anser udvalget sit arbejde for afsluttet for så vidt angår 2. del af udvalgets kommissorium af 3. november 1977, jfr. arbejdsministerens skrivelse til udvalgets formand af 8. september Januar Hans Skov Christensen G. Coin (formand) Knud Ellegaard J. K. Lomholt Georg Poulsen Knud Christensen Ib Egeberg Herluf Ibsen Eva Munck P. Rømert Rasmussen A. Verner-Lassen Karen Sejersdal Christensen Ole B. Larsen 7

8 Kapitel II. Udlandet. 1. Udvalget har gennem udenrigsministeriet indhentet oplysninger om begrænsninger i overarbejdet i Italien, England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Norge og Sverige. Italien. 2. Den maksimale ugentlige arbejdstid er ved lov fastsat til 48 timer, men de kollektive overenskomster er mere restriktive og begrænser gennemfående den maksimale ugentlige arbejdstid til 40 timer. Hushjælp, ledende personale i virksomheder, repræsentanter, hjemmearbejdende og sofolk er undtaget fra reglen om maksimeret arbejdstid. Den maksimale arbejdstid kan fraviges ved forberedelses- og afslutningsarbejde, ved force majeure og af teknisk-sæsonprægede grunde. I ikke-industrielle virksomheder er overarbejde tilladt 2 timer om dagen indtil 12 timer om ugen i ikke over 9 på hinanden følgende uger. I industrivirksomheder er udførelsen af overarbejde, som ikke kun forekommer lejlighedsvis, forbudt, undtagen i de tilfælde, hvor der foreligger exceptionelle tekniske og produktionsmæssige krav, og hvor det er umuligt at imødegå disse ved ansættelse af ekstra arbejdskraft. I de kollektive overenskomster er der normalt fastsat en maksimumsgrænse for overarbejde, der typisk er på 200 timer om året. Registrering og kontrol med overarbejde ligger formelt hos arbejdstilsynet, men udøves i praksis af fagforeningerne, der gennem deres repræsentanter i fabriksråd o. 1. følger hvad der sker på de enkelte virksomheder og i tilfælde, hvor de mener, der er tale om overtrædelse af reglerne, henvender sig til arbejdstilsynet, som så kan skride ind. I tilfælde hvor en virksomhed, således som lovgivningen og overenskomsterne åbner mulighed for, ønsker i en begrænset periode at løse ekstraordinære opgaver ved overarbejde, forhandles dette med fagforeningerne. Hvis fagforeningerne finder, at en virksomhed overdriver denne adgang til overarbejde, kan de nægte at gå med til det, og virksomheden har så valget mellem at nedsætte produktionen eller ansætte flere arbejdere. Udførelsen af overarbejde medfører udover betaling af de tillæg, der pålægges ifølge de kollektive arbejdsoverenskomster, også indbetaling til arbejdsløshedskassen fra virksomhedens side af et yderligere beløb svarende til 15 pct. af vederlaget for det udførte antal overarbejdstimer. Overtrædelse af loven straffes med bøde. England. 3. Der er ikke gennemført foranstaltninger til begrænsning af overarbejdet i England, hverken ved lov eller ved kollektive overenskomster. Den engelske arbejdsminister har i forsommeren 1978 bedt TUC (arbejdstagere) og CBI (arbejdsgivere) om på frivillig basis at begrænse overarbejdet som led i regeringens bestræbelser på at bekæmpe arbejdsløsheden. Medens henvendelsen blev afvist af CBI har TUC bedt fagforeningerne, under hvis kompetence spørgsmålet hører, om selv at tage stilling hertil. Resultatet af denne stillingtagen kendes endnu ikke, men da overarbejdsbetalingen udgør en væsentligt del af mange - især lavtlønnede - arbejdstageres løn, forventes efter det af ambassaden oplyste en vis uvilje mod at gennemføre henstillingen. Holland. 4. I Holland findes regler om arbejdstiden i arbejdsloven af 1919, der indeholder en me-' get kompliceret regulering indenfor de forskellige fag og brancher. Efter lovens hovedregel udgør den maksimale ugentlige arbejdstid 48 timer. Den normale arbejdsuges længde er imidlertid ved kollektive overenskomster som hovedregel fastsat til 40 timer. 8

9 Ønsker en arbejdsgiver, at der skal arbejdes over, skal der indhentes tilladelse fra virksomhedens arbejderråd. Udgør arbejdstiden mellem 40 og 48 timer ugentlig er denne tilladelse tilstrækkelig. Bliver arbejdsugen længere end 48 timer skal der indhentes tilladelse fra fabrikstilsynet. Sådan tilladelse kan forventes, hvis f.x. arbejdsgiveren kan påvise, at der er tale om spidsbelastning i en kort periode, at der vanskeligt kan skaffes en given type arbejdskraft eller at overarbejde er nødvendigt for at overholde en leveringsfrist. Afspadsering af overarbejde finder sted i et vist, mindre omfang, især indenfor butikshandelen. I 1960'erne fandt der et vist opsving sted i afspadseringen, hvilket blev opfattet som arbejdstagernes forsøg på i en periode med knaphed på arbejdskraft at beskytte sig mod en stor arbejdsbyrde. Den hollandske fagbevægelse har i 1978 foreslået arbejdslovens 48 timers ugentlige maksimalgrænse nedsat med 4 5 timer ugentligt for derved at tvinge arbejdsgiverne til i større omfang at skulle søge tilladelse til overarbejde hos myndighederne og derigennem lægge et tryk i nedadgående retning på omfanget af overarbejde. Belgien. 5. Den ugentlige arbejdstid fastsættes i Belgien ved lov og er senest den 30. juli 1978 nedsat fra 45 til 40 timer. Ifølge loven er undtaget arbejdsgivere i»industrierne med de evigt brændende ovne«, visse former for skifteholdsarbejde og arbejde med lager- og regnskabsopgørelse. Længden af perioder med overarbejde i disse tilfælde er reguleret og det er bestemt at dette overarbejde ikke må betales, men skal afspadseres. Overarbejdet i Belgien er relativt begrænset, hvilket fremgår af de indberetninger om overarbejde, som det hver måned påhviler virksomhederne at indsende. Det belgiske arbejdsministeriums inspektørers kontrol af virksomhederne bliver suppleret af fagforeningerne, der går stærkt ind for en begrænsning af overarbejdet for at skabe flere arbejdspladser. Frankrig. 6. Det er i Frankrig ved lov bestemt, at den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid udregnet over en periode på 12 uger ikke må overstige 48 timer - medmindre særlige forhold gør sig gældende og da i et begrænset omfang - og under ingen omstændigheder for en enkelt uge overstige 52 timer. Der har været overvejet indført afgift på 30 pct. på overarbejde fra timer ugentlig. Afgiften skulle indgå i en arbejdsløshedsfond. Overvejelserne har ikke resulteret i forslag, der er gennemført i Frankrig. Tyskland. 7. Arbejdstiden er reguleret i Tyskland ved»arbeitszeitordnung«fra 1938, som bl. a. varetager arbejderbeskyttelses- og sundhedsmæssige hensyn. Normalarbejdstiden er efter denne bestemmelse 8 timer dagligt og 48 timer ugentlig. Overarbejde er begrænset til som hovedregel 2 timer daglig (i erhvervsvirksomheder 30 dage årligt). Virksomhedernes bedriftsudvalg skal høres, før der påbydes overarbejde. En offentlig myndighed kan tillade overarbejde ud over de ovenfor nævnte 2 timer. Bl. a. på baggrund af arbejdsløshedssituationen arbejdes med en revision af»arbeitszeitordnung.«overenskomsterne for to store tyske fagforbund IG-Metall og IG-Druck und Papier indeholder ikke regler om begrænsning af overarbejde. For så vidt angår IG-Metall's overenskomster har arbejdstagerne frit valg mellem afspadsering af eller betaling for overarbejde. De lavere lønnede arbejdstagere foretrækker for det meste betaling for overarbejde. IG-Druck und Papier's overenskomster indeholder en generelt affattet bestemmelse om, at overarbejde ikke må anvendes i urimeligt omfang. Afspadsering benyttes kun, når der er tale om overarbejde i usædvanligt stort omfang. Norge. 8. I Norge findes lovmæssigt fastsatte regler om arbejdstid alene i loven om»arbeidervern og arbeidsmiljø m.v.«den normale ugentlige arbejdstid er medmindre andet er aftalt ved kollektiv overenskomst herefter 40 timer. Visse typer arbejde er undtaget fra arbejdstidsreglerne: a. Arbejde af ledende art og arbejde udført af andre, der har en særlig selvstændig 9

10 stilling indenfor virksomheden (gælder ikke arbejdsledere). b. Arbejde udfort af repræsentanter o.lign. for så vidt det bliver udfort udenfor virksomhedens faste arbejdstid. c. Undervisningsarbejde. d. Arbejde i bagerier og ved fyrtjenesten. Overarbejde må ikke udføres regelmæssigt og i övrigt kun: a. Ved uforudsete begivenheder eller forfald blandt arbejdstagerne, der forstyrrer driften. b. For at forhindre skade på anlæg, maskiner, produkter m.v. c. Ved uventet arbejdspres. d. Særligt pres ved sæsonarbejde. Arbejdstageren kan bl.a. af sundhedsmæssige eller vægtige sociale grunde blive fritaget for overarbejde. Overarbejde må ikke medføre en samlet arbejdstid på mere end 14 timer om dagen for nogen arbejdstager. Overarbejde må heller ikke overstige 10 timer om ugen, 25 timer på 4 uger eller 200 timer i et kalenderår. Reglerne om arbejdstid og overarbejde kan indenfor visse grænser fraviges ved aftale eller efter tilladelse fra arbejdstilsynet. Efter ovennævnte lov skal virksomhederne fore lønningslister, som viser antallet af overtimer pr. uge og kalenderår for hver enkelt arbejdstager. Listerne skal være tilgængelige for arbejdstilsynet og tillidsrepræsentanterne. Sverige. 9. I Sverige findes»allmän arbetstidslag«af 10. april 1970 med senere mindre ændringer. Loven angiver visse grundlæggende normer, der kan fraviges ved kollektive overenskomster. Undtaget fra loven er: a. Arbejde, der udføres i arbejdstagerens hjem eller i øvrigt under sådanne forhold, at arbejdsgiveren ikke kan bestemme, hvornår det udføres. b. Arbejde som udføres af arbejdstagere i virksomhedsledelse eller dermed ligestillede stillinger, eller i øvrigt af arbejdstagere som med hensyn til deres arbejdsopgaver har særlig betroet stilling i arbejdstidsmæssig henseende. c. Arbejde der udføres af arbejdsgiverens familie eller i hans husholdning. d. Arbejde på skibe. Den ordinære arbejdstid må højst udgøre 40 timer, bortset fra hviletid. Der er ingen døgnmaksimering og når det kræves af hensyn til arbejdets natur eller arbejdsforholdene i øvrigt, kan maksimum sættes til 40 timer om ugen i gennemsnit for en tid af højst 4 uger. Såfremt det af hensyn til virksomhedens natur er nødvendigt, at arbejdstageren står til disposition for arbejdsgiveren på virksomheden med henblik på at udføre fremkommet arbejde må sådan tid udgøre 48 timer i en periode på 4 uger. Heri indregnes ikke den tid, hvori der faktisk arbejdes. Arbejdstidsreglerne kan fraviges med tilladelse fra tilsynsmyndigheden (decentral arbejdstilsynsmyndighed), når det store flertal af de berørte arbejdstagere samtykker heri eller hvis særlige grunde foreligger. Ved overarbejde forstås i loven arbejdstid, som overstiger den i loven fastsatte ordinære arbejdstid eller ordinær arbejdstid fastsat ved kollektiv aftale i henhold til loven. Overarbejde kan i særlige tilfælde udføres højst 48 timer indenfor 4 uger eller 50 timer indenfor en kalendermåned, dog højst 150 timer pr. kalenderår. Der kan dispenseres for yderligere 150 timer pr. kalenderår. Overarbejde er endvidere tilladt, når det gøres nødvendigt af natur- eller ulykkeshændelser, eller hvad ligestilles hermed, eller der er fare for skade på liv, helbred eller ejendom. Arbejdsgiveren skal anmelde sådant overarbejde til tilsynsmyndigheden inden 2 døgn fra arbejdets begyndelse og arbejdet kan ikke fortsætte udover denne tidsgrænse, medmindre der er søgt om tilladelse dertil. Endelig er overarbejde tilladt med højst 6 timer om ugen eller 24 timer over en 4 ugers periode ved forberedelses- eller afslutningsarbejde, som nødvendigvis må udføres før eller efter ordinær arbejdstid af hensyn til virksomhedens drift. Sådant overarbejde skal dog modregnes indenfor de almindelige grænser for overarbejde. Arbejdsgiveren skal registrere overarbejde og rådighedstid. Arbejdstagerne, deres repræsentanter eller faglige organisation har ret til at gøre sig bekendt med det registrerede. Kontrol med lovens overholdelse udøves af arbejdstilsynet og fabriksinspektionen. Loven er sanktioneret med bøde. 10

11 Kapitel III Overenskomstbestemmelser Overarbejdets omfang. 1. Udvalget har som grundlag for sit arbejde indhentet en lang række overenskomstbestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering samt vagt- og rådighedsordninger. På grundlag af dette materiale er der nedenfor under A beskrevet en række typiske eksempler på eksisterende overenskomstbestemmelser om disse forhold. Udvalget har endvidere forsøgt at beskrive omfanget af det overarbejde, der udføres, jfr. nedenfor under B. De statistiske oplysninger, der foreligger om overarbejdets omfang, er begrænsede, men udvalget har søgt overarbejdets omfang belyst på grundlag af materiale fra Dansk Arbejdsgiverforening, stat og kommuner, samt fra undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet. A. Eksempler på eksisterende overenskomstbestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering, samt vagt- og rådighedsordninger. Arbejdstid. 2. Hovedparten af de overenskomster, som udvalget har behandlet indeholder bestemmelser om arbejdstiden, der i de fleste tilfælde er fastlagt som en normal ugentlig arbejdstid på 40 timer fordelt på 5 dage, idet dog bankfunktionærer og forsikringsfunktionærer har en ugentlig arbejdstid på henholdsvis 38Vi og 37Vi timer. Arbejdstiden kan f.eks. indenfor jern- og metalindustrien og beklædningsindustrien iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 40 timer og arbejdstiden i den enkelte uge ikke overstiger 45 timer. Iværksættelsen af sådanne variationer af den ugentlige arbejdstid kræver som regel aftale mellem parterne på virksomheden. En række overenskomster indenfor metalområdet indeholder bestemmelser om, at arbejdstiden er»den samme som for de øvrige i virksomheden beskæftigede arbejdeom overarbejde m.v. re«. Dette er f.eks. tilfældet for medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, der er besæftiget på andels- og privatslagterier. Særligt for arbejdsledere gælder, at de følger»den indenfor virkeområdet gældende arbejdstid.«en undtagelse fra ovenstående hovedregel er dog arbejdstidsreglerne for de af statens tjenestemænd, for hvem der gælder en højeste arbejdstid, idet arbejdstiden for denne gruppe opgøres efter en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger. Endvidere er der især indenfor det offentlige område ansatte for hvem det er aftalt, at de ikke har en højeste arbejdstid. Dette gælder f.eks. akademikere og tjenestemænd i lønramme 24 og derover. Overarbejde. 3. De fleste overenskomster indeholder regler om overarbejde og en række overenskomster regulerer - udover spørgsmålet om vederlag -, hvornår, under hvilke former og i hvilket omfang overarbejde kan finde sted. En lang række overenskomster indeholder regler om, at overarbejde bør undgås i videst muligt omfang. Efter andre overenskomster bør systematisk overarbejde undgås. I overenskomsten for specialarbejdere i landbruget findes følgende bestemmelse om midlertidigt og systematisk overarbejde:»3. Arbejdsgiveren bestemmer i hvilken udstrækning overarbejde finder sted, for så vidt det angår midlertidig overarbejde. 4. Arbejdsgiveren er ikke berettiget til at indføre systematisk eller konstant overarbejde medmindre særlige tvingende forhold nødvendiggør det. Som systematisk overarbejde betragtes hyppigt, periodisk og regelmæssigt tilbagevendende overarbejde, som kan forudses og overfor hvilke der kan træffes nødvendige dispositioner. Som konstant overarbejde betragtes en fast daglig eller 11

12 ugentlig forlængelse af arbejdstiden der strækker sig over 3 uger.«4. I en række overenskomster er overarbejde kun tilladt, når det er nødvendigt af hensyn til firmaernes normale drift eller færdiggørelse af indgåede ordre eller forpligtelser. Efter overenskomsten mellem Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene og Snedker- og Tømrerforbundet er overarbejdes nødvendighed defineret således:»udstillingsarbejde, reparation af møller, butiks-, værksteds- og fabrikslokaler, der såfremt arbejdet bliver udført i den normale arbejdstid, ville hindrer andre arbejdere i at kunne arbejde. Arbejder ved brøn- og kloakanlæg, broer og lign. der, såfremt arbejdet bliver udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel. Arbejdet med afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lign. arbejder, der nødvendigvis må udføres for at hindre ulykkestilfælde, samt når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af forsvarligt fastlagte arbejdsplaner«. I overenskomsten mellem Andels- og Privatslagterierne og Metalarbejderforbundet findes følgende bestemmelse, der begrunder overarbejdes nødvendighed:»der er mellem parterne enighed om, at arbejdet på de omhandlede virksomheder er af en særlig servicemæssig karakter, idet det hovedsageligt drejer sig om reparation og vedligeholdelse af installationer, maskiner og transportmateriale, samt installation af nye maskiner og anlæg, der ofte, på grund af produktionsmæssige forhold og de veterinære bestemmelser, ikke kan foretages under drift, og derfor kan medføre overarbejde i væsentligt omfang. Der er samtidig enighed om, at overarbejdets omfang bør begrænses mest muligt. Der er endvidere enighed om, at det nødvendige mandskab skal være til rådighed, når produktionen kører på overtid.«5. Nogle overenskomster indeholder bestemmelser om, at overarbejdets omfang skal aftales lokalt f.eks. mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte arbejder personligt 6. Efter en række overenskomster skal overarbejde varsles f.eks. dagen i forvejen. 7. Medens overarbejde i et vist omfang efter de fleste overenskomster er en pligt for arbejderne, er overarbejde efter én overenskomst»en frivillig sag og må ikke påtvinges den enkelte arbejder«. 8. Overarbejdets omfang kan være maksimeret. Inden for jern- og metalindustrien kan overarbejde for den enkelte arbejder f.eks. ikke overstige 12 timer i 4 på hinanden følgende uger og maksimalt være 6 timer i en uge. Inden for chokolade- og sukkervareindustrien kan»der som regel ikke pålægges den enkelte arbejder overarbejde udover 120 timer pr. kalenderår, lige så lidt som der kan kræves over 10 timers overarbejde pr. uge«. På dette område kan systematisk overarbejde ikke kræves udført i perioden 15. maj-1. september. Grænserne kan, når særlige grunde foreligger, fraviges efter aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden. 9. Hensynet til beskæftigelsen indenfor et fagligt eller lokalt område ses i nogle overenskomster angivet som grund til, at begrænse overarbejdet, under forudsætning af, at der blandt de ledige findes kvalificeret arbejdskraft. 10. Efter en enkelt overenskomst kræver overarbejde - bortset fra begrænset overarbejde i akutte situationer - tilladelse fra den lokale afdeling af forbundet. Afspadsering. 11. Overarbejde vederlægges ifølge overenskomsterne med penge eller fritid (afspadsering). Under hensyntagen til udvalgets kommissorium er den følgende beskrivelse koncentreret om overenskomsternes afspadseringsordninger. Overenskomsterne kan efter afspadseringsreglerne inddeles i 3 hovedgrupper: 1. Efter enkelte overenskomster skal alt overarbejde afspadseres 2. En række overenskomster indeholder både regler om overarbejdsbetaling og om afspadsering 3. En række overenskomster indeholder ikke regler om afspadsering. 12. I de overenskomster, der indeholder regler om afspadsering, er der fastsat regler om med hvilken tid overarbejde af en vis længde skal afspadseres. Afspadseringen kan være 12

13 fastlagt således, at der afspadseres time for time, medens differencen mellem den almindelige timeløn og timelønnen under overarbejdet - overarbejdstillægget - udbetales sammen med den almindelige løn for perioden. Hvor f.eks. 10 minutters overarbejde vederlægges som Vi time, skal afspadsering også finde sted med Vi time. Endvidere anvendes de procentvise tillæg til lønnen ved beregningen af afspadseringens lajngde, dvs. at overarbejdstillæg på f.eks. 50 pct. og 100 pct. også afspadseres, således at een times overarbejde afspadseres henholdsvis med V/i og med 2 timer. Det kan også være bestemt, at afspadseringen skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 33'/J pct. afrundet opad til hele timer. Obligatorisk afspadsering. 13. Efter enkelte overenskomster skal alt overarbejde afspadseres. Afspadserings/rit overarbejde. 14. Som tidligere nævnt findes der i en række overenskomster ikke regler om afspadsering af overarbejde, der i stedet vederlægges i penge. I de overenskomster, der indeholder regler om vederlæggelse af overarbejde enten med penge eller fritid afhænger afspadseringen af om arbejdsgiveren eller arbejderen ønsker afspadsering eller om arbejdsforholdene tillader det. Er dette ikke tilfældet finder afspadsering selvsagt ikke sted. Efter nogle overenskomster kan overarbejde af et vist omfang, f.eks. inden for jern- og metalindustrien 12 timer i 4 på hinanden følgende uger og maksimalt 5 timer i en uge, imidlertid finde sted, uden at dette overarbejde skal afspadseres, medens overarbejde derudover skal afspadseres. Frist for aftale af tidspunkt for afspadsering. 15. Tidspunktet for afspadsering af overarbejde skal i nogle tilfælde være fastlagt inden en frist af f.eks. 3 måneder efter udløbet af den måned, hvori overarbejdet er udført. Frist for afspadsering. 16. En række overenskomster har regler om, at overarbejdet swal afspadseres inden en vis frist, der kan variere mellem 1 og 6 måneder efter dets udførelse, eller inden arbejderens eventuelle afgang fra virksomheden. Der findes også overenskomstbestemmelsejr, hvorefter afspadseringen bortfalder, hvis den f.eks. på grund af arbejdsforholdene ikke er udnyttet inden en periode (1 eller 6 måneder) efter overarbejdets udførelse. I så fald udbetales overarbejdsbetaling. Hvor der er fastsat en frist for afspadsering kan der tillige være fastsat en kortere frist med hvilken den konkrete afspadsering skal varsles. Fristen for afspadsering kan nogle steder fraviges efter aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden. Sæsonafspadsering. 17. Der findes overenskomstbestemmelser, hvorefter overarbejde normalt skal afspadseres snarest muligt, men hvor driftsmæssige og sæsonbetingede årsager kan føre til udsa^ttelse af afspadseringen. Overarbejdsbetaling udbetales i forbindelse med afspadsering. 18. Efter nogle overenskomster hensættes et beløb pr. overarbejdstime til udbetaling, når afspadsering finder sted, medens den øvrige betaling afregnes fuldt ud i den lønperiode, hvori overarbejdet har fundet sted. Afspadsering afhængig af ledighed inden for faget. 19. I nogle overenskomster er afspadsering afhængig af arbejdsløshedsprocenten inden for faget f.eks. inden for elektrikerområdet, hvor overarbejde udover et bestemt minimum skal afspadseres, når arbejdsløshedsprocenten indenfor faget er over 2. En sådan ordning kan også være formuleret sådan, at såfremt ledigheden i faget i en måned er over 2 pct. skal alt overarbejde i denne måned afspadseres i løbet af de følgende 3 måneder (typografområdet). Endelig kan det være bestemt, at såfremt arbejdsløshedsprocenten inden for den enkelte lokalafdeling er over 8, kan der optages forhandling oæm afspadsering af overarbejde udover et bestemt minimum (chokolade- og sukkervareindustrien). Undtagelser fra afspadseringspligt. 20. I de overenskomster, der indeholder regler om obligatorisk afspadsering, kan det væ- 13

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL AC Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet... 3 3. Indberetning... 3 4. Merarbejdets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Cirkulære om. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet Cirkulære om Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 2002 1 Cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Hviletid og fridøgn CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8027 Fax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Arbejdstidsaftale kort fortalt

Arbejdstidsaftale kort fortalt Arbejdstidsaftale kort fortalt Kommenteret udgave af arbejdstidsaftalen med tilhørende eksempler og lønarter. 4 Normperiode og søgnehelligdage Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge

Læs mere

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

11.05.4.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FOA FAG OG ARBEJDE AFTALE vedrørende arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. **NYT**

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer. N O T A T Indholdet af udspilspakken på au pair-området 28. maj 2014 Sagsnr. 2013-8383 CAAU / hkc Udspilspakken indeholder følgende 14 forslag til ændringer af au pair-ordningen, som har til formål primært

Læs mere

Vejledning om håndtering af stillingsændringer

Vejledning om håndtering af stillingsændringer Vejledning om håndtering af stillingsændringer Koncern HR november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ledelse og samarbejde 3. Rammerne for ændringer i den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen

Opmandskendelse. Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation. (advokat Peter Breum) mod. Moderniseringsstyrelsen Opmandskendelse i Faglig Voldgift (FV 2014.184) Lærernes Centralorganisation (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) 1. Sagens genstand og behandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser.

Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Økonomiforvaltningen Novemer 1999 J.nr. 2.02.006.pa.001/99 Københavns Kommune og Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte har indgået aftale om tjenesterejser. Aftalen træder i kraft pr. 5. oktober

Læs mere

SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG. TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS

SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG. TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS SKAGEN TRUCK SERVICE ApS OG TRUCK-KOMPAGNIET SKAGEN ApS OVERENSKOMST 2010 2012 Indgået mellem DI Overenskomst II (HTS-A Vendsyssel) og 3F, Frederikshavn 2010 2012 2010-2012 OVERENSKOMST mellem DI Overenskomst

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Vagtfunktionærer i staten mv.

Vagtfunktionærer i staten mv. Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv. 2013 Cirkulære af 29. august 2013 Modst.nr. 032-13 PKAT nr. 252 J.nr. 12-333/02-22 Dataark PKAT med specifikation 252 Vagtfunktionærer

Læs mere

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion

79.03 O.11 45/2011 Side 1. Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv. KL Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Kost & Ernæringsforbundet

Læs mere

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV 2013.177) Gymnasieskolernes Lærerforening. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod

Protokollat. med tilkendegivelse. Faglig Voldgift (FV 2013.177) Gymnasieskolernes Lærerforening. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Protokollat med tilkendegivelse. l Faglig Voldgift (FV 2013.177) Gymnasieskolernes Lærerforening (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Finansministeriet Ved Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten ved

Læs mere

Flyttegodtgørelse for statens tjenestemænd i Grønland

Flyttegodtgørelse for statens tjenestemænd i Grønland Cirkulære om aftale om Flyttegodtgørelse for statens tjenestemænd i Grønland 2009 Cirkulære af 16. november 2010 Perst. nr. 042-10 J.nr. 09-233-14 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning

Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Doc Id nr.: 115416 Vejledning om arbejdsgivers pligt til at underrette den ansatte om vilkårene for ansættelsesforholdet. 1. Indledning Denne vejledning omhandler de pligter et menighedsråd har som arbejdsgiver

Læs mere

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse Cirkulære om Suspension mv. og ulovlig udeblivelse 2008 Cirkulære af 5. december 2008 Perst. nr. 073-08 J.nr. 07-537-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 5 Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...

Læs mere

Beregning af løn under betalt fravær mv.

Beregning af løn under betalt fravær mv. Cirkulære af 6. december 2011 Perst.nr. 063-11 J.nr. 11-520-22 Cirkulære om Beregning af løn under betalt fravær mv. 2011 2 Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Dette cirkulære indeholder

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. august 2013. faglig voldgiftssag (FV2012-0176): FOA. for. FOA Odense. (advokat Henrik Piil) mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. august 2013. faglig voldgiftssag (FV2012-0176): FOA. for. FOA Odense. (advokat Henrik Piil) mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. august 2013 i faglig voldgiftssag (FV2012-0176): FOA for FOA Odense (advokat Henrik Piil) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Odense Kommune (advokat Christian

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD.

FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. FORSIKRING FÆLLES VEJLEDNING 2. UDGAVE JUNI 2013 KONTAKT: FA CLAUS RYDE - DFL FAGLIG AFD. Indhold Indledning 3 Hvem er omfattet af Timebanken 3 Hvad er Timebanken? 3 Hvordan kommer timerne i Timebanken?

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Præambel Det er en overordnet målsætning for overenskomsten at sikre kreative og trygge rammer om arbejdet med at producere seriefiktion.

Præambel Det er en overordnet målsætning for overenskomsten at sikre kreative og trygge rammer om arbejdet med at producere seriefiktion. OVERENSKOMST MELLEM FAF OG PRODUCENTFORENINGEN SERIEFIKTION Præambel Det er en overordnet målsætning for overenskomsten at sikre kreative og trygge rammer om arbejdet med at producere seriefiktion. Det

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere