overarbejde afspadsering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overarbejde afspadsering"

Transkript

1 Betænkning om begrænsning af overarbejde og om afspadsering fra udvalget af 1977 om fordeling af arbejdet Betænkning nr. 865 København 1979

2 ISBN Ar SCHULTZ BOGTRYK KOBENHAVN

3 Indholdsfortegnelse Side Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII IX. X. XI. Indledning 5 Udlandet 8 Overenskomstbestemmelser om overarbejde m.v. Overarbejdets omfang 11 Beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske virkninger af. at indføre begrænsning af overarbejde og obligatorisk afspadsering Almindelige forudsætninger og hensyn bag udvalgets overvejelser 24 Udvalgets overvejelser vedr. begreberne arbejdstid m.v 28 Undtagelse af visse personkategorier fra en generel ordning om obligatorisk afspadsering 33 Adgang til dispensation 34 Kontrol, afgørelse af tvivlspørgsmål og sanktioner 38 Udkast til lovregler 40 Særudtalelse 43 Statistik over overarbejdets omfang 45 Redegørelse for reglerne i arbejdsmiljøloven om ugentligt fridøgn og hviletidsbestemmelser 54 Redegørelse for arbejdsmarkedsuddannelsernes tilbud 55

4

5 Kapitel I. Indledning. 1. Udvalgets kommissorium. Den 3. november 1977 skrev arbejdsministeren således til direktør Geert Drachmann:»I forbindelse med statsministerens skriftlige redegørelse i folketinget den 22. august 1977 om regeringens økonomisk-politiske forslag blev det tilkendegivet, at formålet med regeringens beskæftigelsesplan er igennem fremme af erhvervslivet, støtte til investeringer på energiområdet, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forbedringer af samfundets service over for borgerne at skabe nye arbejdspladser. I en situation præget af stor ledighed og et stort underskud på betalingsbalancen er der imidlertid snævre grænser for omfanget af en sådan politik. Derfor finder regeringen det naturligt at supplere erhvervs- og beskæftigelsespolitikken med ordninger, der sikrer en bedre fordeling af det eksisterende arbejde, således at flere kommer i arbejde, og således at arbejdsstyrken får en bedre aldersmæssig sammensætning. På denne baggrund har regeringen besluttet at nedsætte et snævert udvalg rned repræsentanter for arbejdsmarkedets parter med henblik på snarlig fremsættelse af forslag til sådanne ordninger. Udvalget skal som sin første opgave udarbejde forslag til en efterlønsordning for ældre arbejdsløshedskassemedlemmer udformet som en udbygning af den eksisterende arbejdsløshedsforsikringsordning. Ordningen skal i videst muligt omfang finansieres gennem forøgede bidrag til arbejdsløshedsforsikringen samt ved besparelser på arbejdsløshedsdagpenge m.v. Udvalgets indstilling om etablering af en efterlønsordning skal så vidt muligt afgives inden udgangen af februar måned Udvalget skal herefter udarbejde forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering åf overarbejde i videst muligt omfang. Endelige påhviler det udvalget at overveje andre forslag til en bedre fordeling af den eksisterende arbejdsmængde med det dobbelte formål at sætte flere i arbejde, samtidig med at den enkelte får tilbudt bedre trivselsog uddannelsesmuligheder. Under henvisning hertil skal man anmode Dem om at ville indtræde i udvalget og som formand lede udvalgets arbejde «Udvalget afsluttede sit arbejde for så vidt angår 1. del af kommissoriet i marts 1978 med afgivelse af betænkning om efterløn (betænkning nr. 835, København 1978). 2. Udvalgets nuværende arbejdsopgave. Efter udvalgets kommissorium skal der herefter udarbejdes forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering af overarbejde i videst muligt omfang. Den 8. september 1978 skrev arbejdsministeren således til departementschef G. Coin:»I skrivelse af 3. november 1977 om nedsættelse af et udvalg vedrørende fordeling af den eksisterende arbejdsmængde pålagdes det udvalget som sin første opgave at udarbejde forslag til en efterlønsordning for ældre arbejdsløshedskassemedlemmer. Udvalget afgav betænkning herom marts Udvalget skal herefter ifølge udvalgets kommissorium udarbejde forslag med henblik på begrænsning af det eksisterende overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering af overarbejde i videst muligt omfang. Når denne del af udvalgets hverv er fuldført, påhviler det udvalget at overveje andre forslag til en bedre fordeling af den eksisterende arbejdsmængde med det dobbelte formål at sætte flere i arbejde, samtidig med at den enkelte får tilbudt bedre trivsels- og uddannelsesmuligheder. I anledning af, at den hidtidige formand, direktør G. Drachmann, har bedt sig fritaget for dette hverv, skal man anmode Dem om at indtræde i udvalget og som formand lede dettes fortsatte arbejde. 5

6 Særligt vedrorende den del af udvalgets arbejde, der går ud på udarbejdelse af forslag om begrænsning af overarbejde, skal det tilfojes, at udvalgets indstilling så vidt muligt skal afgives inden udgangen af december måned Udvalget bor endvidere ved udarbejdelsen af lovforslag lade sig lede af princippet om, at en lovmæssigt fastsat ordning om begrænsning og afspadsering af overarbejde, såvidt det er muligt og hensigtsmæssigt, gores subsidiær i forhold til en eventuel tilsvarende overenskomstmæssigt fastsat ordning, jfr. herved princippet i ligelonsloven og lov om ligebehandling af mænd og kvinder....«udvalget har under arbejdet med 2. del af kommissoriet haft følgende sammensætning: Formand: Fhv. departementschef G. Coin. Medlemmer: Udpeget af Landsorganisationen i Danmark: Næstformand Knud Christensen Forbundsformand Georg Poulsen Næstformand Knud Ellegaard, der den 6. december 1978 indtrådte i stedet for forbundsformand Erik Bording, Udpeget af Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer: Formand Eva Munck. Udpeget af Akademikernes Centralorganisation: Direktør Jakob Kristian Lomholt, Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening: Underdirektør A. Verner-Lassen Afdelingschef Hans Skov Christensen. Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger: Direktør P. Rømert Rasmussen, der den 28. november 1978 indtrådte i stedet for formand Børge Hansen. Udpeget af finansministeriet som offentlig arbejdsgiver: Kontorchef Ib Egeberg Udpeget af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Kommuner i Københavns amt, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune i fællesskab: Forhandlingschef Herluf Ibsen, Kommunernes Landsforening. Tilforordnede: Udpeget af arbejdsministeriet: Kontorchef E. Edelberg Fuldmægtig Karen Sejersdal Christensen, Udpeget af finansministeriet: Fuldmægtig Finn Høirup Mortensen, Udpeget af socialministeriet: Afdelingschef Adam Trier, Udpeget af økonomiministeriet: Fuldmægtig Mikael Trier, Udvalgets sekretariatsforretninger har været varetaget af fuldmægtig Karen Sejersdal Christensen og fuldmægtig Ole B. Larsen, arbejdsministeriet, med bistand af fuldmægtig Birgitte Nielsen, finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet. Udvalget har afholdt 10 møder og der har i forbindelse med betænkningens færdiggørelse været afholdt møde i et særlig nedsat redaktionsudvalg. 3. Oversigt over betænkningens indhold. I kap. II redegøres for de ordninger, der findes i udlandet, koncentreret om de nordiske lande og EF. I kap. III belyses eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering samt vagt- og rådighedstjeneste. Endvidere søges mængden af det overarbejde, der udføres i dag belyst på baggrund af statistiske oplysninger om 1 overarbejdets omfang, baseret på udbetalte overarbejdstillæg, ved interviewundersøgelser og stikprøveundersøgelser. I kap. IV forsøges en belysning af den beskæftigelsesmæssige effekt af en begrænsning af overarbejde og indførelse af obligatorisk afspadsering. 6

7 I kap. V redegøres for de almindelige forudsætninger og hensyn bag udvalgets overvejelser. I kap. VI-IX er redegjort for udvalgets overvejelser om udformning af et generelt regelsæt om begrænsning af overarbejdet og indførelse af obligatorisk afspadsering i en sådan form, at overenskomstmæssige bestemmelser herom i videst muligt omfang respekteres. Kap. X indeholder et herpå hvilende forslag til lovregler om begrænsning af overarbejde og obligatorisk afspadsering. Repræsentanterne for Dansk Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger har ikke kunnet medvirke til udarbejdelsen af skitsen til lovforslag. Disse medlemmer har afgivet en særudtalelse, der er optaget i kap. XI. Kommunernes repræsentant i udvalget har tilkendegivet, at der ikke under udvalgsarbejdet har været givet udtryk for kommunalpolitiske synspunkter, og at der ejheller fra kommunalpolitisk side er taget stilling til resultatet af udvalgets arbejde. Med afgivelse af nærværende betænkning anser udvalget sit arbejde for afsluttet for så vidt angår 2. del af udvalgets kommissorium af 3. november 1977, jfr. arbejdsministerens skrivelse til udvalgets formand af 8. september Januar Hans Skov Christensen G. Coin (formand) Knud Ellegaard J. K. Lomholt Georg Poulsen Knud Christensen Ib Egeberg Herluf Ibsen Eva Munck P. Rømert Rasmussen A. Verner-Lassen Karen Sejersdal Christensen Ole B. Larsen 7

8 Kapitel II. Udlandet. 1. Udvalget har gennem udenrigsministeriet indhentet oplysninger om begrænsninger i overarbejdet i Italien, England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Norge og Sverige. Italien. 2. Den maksimale ugentlige arbejdstid er ved lov fastsat til 48 timer, men de kollektive overenskomster er mere restriktive og begrænser gennemfående den maksimale ugentlige arbejdstid til 40 timer. Hushjælp, ledende personale i virksomheder, repræsentanter, hjemmearbejdende og sofolk er undtaget fra reglen om maksimeret arbejdstid. Den maksimale arbejdstid kan fraviges ved forberedelses- og afslutningsarbejde, ved force majeure og af teknisk-sæsonprægede grunde. I ikke-industrielle virksomheder er overarbejde tilladt 2 timer om dagen indtil 12 timer om ugen i ikke over 9 på hinanden følgende uger. I industrivirksomheder er udførelsen af overarbejde, som ikke kun forekommer lejlighedsvis, forbudt, undtagen i de tilfælde, hvor der foreligger exceptionelle tekniske og produktionsmæssige krav, og hvor det er umuligt at imødegå disse ved ansættelse af ekstra arbejdskraft. I de kollektive overenskomster er der normalt fastsat en maksimumsgrænse for overarbejde, der typisk er på 200 timer om året. Registrering og kontrol med overarbejde ligger formelt hos arbejdstilsynet, men udøves i praksis af fagforeningerne, der gennem deres repræsentanter i fabriksråd o. 1. følger hvad der sker på de enkelte virksomheder og i tilfælde, hvor de mener, der er tale om overtrædelse af reglerne, henvender sig til arbejdstilsynet, som så kan skride ind. I tilfælde hvor en virksomhed, således som lovgivningen og overenskomsterne åbner mulighed for, ønsker i en begrænset periode at løse ekstraordinære opgaver ved overarbejde, forhandles dette med fagforeningerne. Hvis fagforeningerne finder, at en virksomhed overdriver denne adgang til overarbejde, kan de nægte at gå med til det, og virksomheden har så valget mellem at nedsætte produktionen eller ansætte flere arbejdere. Udførelsen af overarbejde medfører udover betaling af de tillæg, der pålægges ifølge de kollektive arbejdsoverenskomster, også indbetaling til arbejdsløshedskassen fra virksomhedens side af et yderligere beløb svarende til 15 pct. af vederlaget for det udførte antal overarbejdstimer. Overtrædelse af loven straffes med bøde. England. 3. Der er ikke gennemført foranstaltninger til begrænsning af overarbejdet i England, hverken ved lov eller ved kollektive overenskomster. Den engelske arbejdsminister har i forsommeren 1978 bedt TUC (arbejdstagere) og CBI (arbejdsgivere) om på frivillig basis at begrænse overarbejdet som led i regeringens bestræbelser på at bekæmpe arbejdsløsheden. Medens henvendelsen blev afvist af CBI har TUC bedt fagforeningerne, under hvis kompetence spørgsmålet hører, om selv at tage stilling hertil. Resultatet af denne stillingtagen kendes endnu ikke, men da overarbejdsbetalingen udgør en væsentligt del af mange - især lavtlønnede - arbejdstageres løn, forventes efter det af ambassaden oplyste en vis uvilje mod at gennemføre henstillingen. Holland. 4. I Holland findes regler om arbejdstiden i arbejdsloven af 1919, der indeholder en me-' get kompliceret regulering indenfor de forskellige fag og brancher. Efter lovens hovedregel udgør den maksimale ugentlige arbejdstid 48 timer. Den normale arbejdsuges længde er imidlertid ved kollektive overenskomster som hovedregel fastsat til 40 timer. 8

9 Ønsker en arbejdsgiver, at der skal arbejdes over, skal der indhentes tilladelse fra virksomhedens arbejderråd. Udgør arbejdstiden mellem 40 og 48 timer ugentlig er denne tilladelse tilstrækkelig. Bliver arbejdsugen længere end 48 timer skal der indhentes tilladelse fra fabrikstilsynet. Sådan tilladelse kan forventes, hvis f.x. arbejdsgiveren kan påvise, at der er tale om spidsbelastning i en kort periode, at der vanskeligt kan skaffes en given type arbejdskraft eller at overarbejde er nødvendigt for at overholde en leveringsfrist. Afspadsering af overarbejde finder sted i et vist, mindre omfang, især indenfor butikshandelen. I 1960'erne fandt der et vist opsving sted i afspadseringen, hvilket blev opfattet som arbejdstagernes forsøg på i en periode med knaphed på arbejdskraft at beskytte sig mod en stor arbejdsbyrde. Den hollandske fagbevægelse har i 1978 foreslået arbejdslovens 48 timers ugentlige maksimalgrænse nedsat med 4 5 timer ugentligt for derved at tvinge arbejdsgiverne til i større omfang at skulle søge tilladelse til overarbejde hos myndighederne og derigennem lægge et tryk i nedadgående retning på omfanget af overarbejde. Belgien. 5. Den ugentlige arbejdstid fastsættes i Belgien ved lov og er senest den 30. juli 1978 nedsat fra 45 til 40 timer. Ifølge loven er undtaget arbejdsgivere i»industrierne med de evigt brændende ovne«, visse former for skifteholdsarbejde og arbejde med lager- og regnskabsopgørelse. Længden af perioder med overarbejde i disse tilfælde er reguleret og det er bestemt at dette overarbejde ikke må betales, men skal afspadseres. Overarbejdet i Belgien er relativt begrænset, hvilket fremgår af de indberetninger om overarbejde, som det hver måned påhviler virksomhederne at indsende. Det belgiske arbejdsministeriums inspektørers kontrol af virksomhederne bliver suppleret af fagforeningerne, der går stærkt ind for en begrænsning af overarbejdet for at skabe flere arbejdspladser. Frankrig. 6. Det er i Frankrig ved lov bestemt, at den ugentlige gennemsnitlige arbejdstid udregnet over en periode på 12 uger ikke må overstige 48 timer - medmindre særlige forhold gør sig gældende og da i et begrænset omfang - og under ingen omstændigheder for en enkelt uge overstige 52 timer. Der har været overvejet indført afgift på 30 pct. på overarbejde fra timer ugentlig. Afgiften skulle indgå i en arbejdsløshedsfond. Overvejelserne har ikke resulteret i forslag, der er gennemført i Frankrig. Tyskland. 7. Arbejdstiden er reguleret i Tyskland ved»arbeitszeitordnung«fra 1938, som bl. a. varetager arbejderbeskyttelses- og sundhedsmæssige hensyn. Normalarbejdstiden er efter denne bestemmelse 8 timer dagligt og 48 timer ugentlig. Overarbejde er begrænset til som hovedregel 2 timer daglig (i erhvervsvirksomheder 30 dage årligt). Virksomhedernes bedriftsudvalg skal høres, før der påbydes overarbejde. En offentlig myndighed kan tillade overarbejde ud over de ovenfor nævnte 2 timer. Bl. a. på baggrund af arbejdsløshedssituationen arbejdes med en revision af»arbeitszeitordnung.«overenskomsterne for to store tyske fagforbund IG-Metall og IG-Druck und Papier indeholder ikke regler om begrænsning af overarbejde. For så vidt angår IG-Metall's overenskomster har arbejdstagerne frit valg mellem afspadsering af eller betaling for overarbejde. De lavere lønnede arbejdstagere foretrækker for det meste betaling for overarbejde. IG-Druck und Papier's overenskomster indeholder en generelt affattet bestemmelse om, at overarbejde ikke må anvendes i urimeligt omfang. Afspadsering benyttes kun, når der er tale om overarbejde i usædvanligt stort omfang. Norge. 8. I Norge findes lovmæssigt fastsatte regler om arbejdstid alene i loven om»arbeidervern og arbeidsmiljø m.v.«den normale ugentlige arbejdstid er medmindre andet er aftalt ved kollektiv overenskomst herefter 40 timer. Visse typer arbejde er undtaget fra arbejdstidsreglerne: a. Arbejde af ledende art og arbejde udført af andre, der har en særlig selvstændig 9

10 stilling indenfor virksomheden (gælder ikke arbejdsledere). b. Arbejde udfort af repræsentanter o.lign. for så vidt det bliver udfort udenfor virksomhedens faste arbejdstid. c. Undervisningsarbejde. d. Arbejde i bagerier og ved fyrtjenesten. Overarbejde må ikke udføres regelmæssigt og i övrigt kun: a. Ved uforudsete begivenheder eller forfald blandt arbejdstagerne, der forstyrrer driften. b. For at forhindre skade på anlæg, maskiner, produkter m.v. c. Ved uventet arbejdspres. d. Særligt pres ved sæsonarbejde. Arbejdstageren kan bl.a. af sundhedsmæssige eller vægtige sociale grunde blive fritaget for overarbejde. Overarbejde må ikke medføre en samlet arbejdstid på mere end 14 timer om dagen for nogen arbejdstager. Overarbejde må heller ikke overstige 10 timer om ugen, 25 timer på 4 uger eller 200 timer i et kalenderår. Reglerne om arbejdstid og overarbejde kan indenfor visse grænser fraviges ved aftale eller efter tilladelse fra arbejdstilsynet. Efter ovennævnte lov skal virksomhederne fore lønningslister, som viser antallet af overtimer pr. uge og kalenderår for hver enkelt arbejdstager. Listerne skal være tilgængelige for arbejdstilsynet og tillidsrepræsentanterne. Sverige. 9. I Sverige findes»allmän arbetstidslag«af 10. april 1970 med senere mindre ændringer. Loven angiver visse grundlæggende normer, der kan fraviges ved kollektive overenskomster. Undtaget fra loven er: a. Arbejde, der udføres i arbejdstagerens hjem eller i øvrigt under sådanne forhold, at arbejdsgiveren ikke kan bestemme, hvornår det udføres. b. Arbejde som udføres af arbejdstagere i virksomhedsledelse eller dermed ligestillede stillinger, eller i øvrigt af arbejdstagere som med hensyn til deres arbejdsopgaver har særlig betroet stilling i arbejdstidsmæssig henseende. c. Arbejde der udføres af arbejdsgiverens familie eller i hans husholdning. d. Arbejde på skibe. Den ordinære arbejdstid må højst udgøre 40 timer, bortset fra hviletid. Der er ingen døgnmaksimering og når det kræves af hensyn til arbejdets natur eller arbejdsforholdene i øvrigt, kan maksimum sættes til 40 timer om ugen i gennemsnit for en tid af højst 4 uger. Såfremt det af hensyn til virksomhedens natur er nødvendigt, at arbejdstageren står til disposition for arbejdsgiveren på virksomheden med henblik på at udføre fremkommet arbejde må sådan tid udgøre 48 timer i en periode på 4 uger. Heri indregnes ikke den tid, hvori der faktisk arbejdes. Arbejdstidsreglerne kan fraviges med tilladelse fra tilsynsmyndigheden (decentral arbejdstilsynsmyndighed), når det store flertal af de berørte arbejdstagere samtykker heri eller hvis særlige grunde foreligger. Ved overarbejde forstås i loven arbejdstid, som overstiger den i loven fastsatte ordinære arbejdstid eller ordinær arbejdstid fastsat ved kollektiv aftale i henhold til loven. Overarbejde kan i særlige tilfælde udføres højst 48 timer indenfor 4 uger eller 50 timer indenfor en kalendermåned, dog højst 150 timer pr. kalenderår. Der kan dispenseres for yderligere 150 timer pr. kalenderår. Overarbejde er endvidere tilladt, når det gøres nødvendigt af natur- eller ulykkeshændelser, eller hvad ligestilles hermed, eller der er fare for skade på liv, helbred eller ejendom. Arbejdsgiveren skal anmelde sådant overarbejde til tilsynsmyndigheden inden 2 døgn fra arbejdets begyndelse og arbejdet kan ikke fortsætte udover denne tidsgrænse, medmindre der er søgt om tilladelse dertil. Endelig er overarbejde tilladt med højst 6 timer om ugen eller 24 timer over en 4 ugers periode ved forberedelses- eller afslutningsarbejde, som nødvendigvis må udføres før eller efter ordinær arbejdstid af hensyn til virksomhedens drift. Sådant overarbejde skal dog modregnes indenfor de almindelige grænser for overarbejde. Arbejdsgiveren skal registrere overarbejde og rådighedstid. Arbejdstagerne, deres repræsentanter eller faglige organisation har ret til at gøre sig bekendt med det registrerede. Kontrol med lovens overholdelse udøves af arbejdstilsynet og fabriksinspektionen. Loven er sanktioneret med bøde. 10

11 Kapitel III Overenskomstbestemmelser Overarbejdets omfang. 1. Udvalget har som grundlag for sit arbejde indhentet en lang række overenskomstbestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering samt vagt- og rådighedsordninger. På grundlag af dette materiale er der nedenfor under A beskrevet en række typiske eksempler på eksisterende overenskomstbestemmelser om disse forhold. Udvalget har endvidere forsøgt at beskrive omfanget af det overarbejde, der udføres, jfr. nedenfor under B. De statistiske oplysninger, der foreligger om overarbejdets omfang, er begrænsede, men udvalget har søgt overarbejdets omfang belyst på grundlag af materiale fra Dansk Arbejdsgiverforening, stat og kommuner, samt fra undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet. A. Eksempler på eksisterende overenskomstbestemmelser om arbejdstid, overarbejde og afspadsering, samt vagt- og rådighedsordninger. Arbejdstid. 2. Hovedparten af de overenskomster, som udvalget har behandlet indeholder bestemmelser om arbejdstiden, der i de fleste tilfælde er fastlagt som en normal ugentlig arbejdstid på 40 timer fordelt på 5 dage, idet dog bankfunktionærer og forsikringsfunktionærer har en ugentlig arbejdstid på henholdsvis 38Vi og 37Vi timer. Arbejdstiden kan f.eks. indenfor jern- og metalindustrien og beklædningsindustrien iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 40 timer og arbejdstiden i den enkelte uge ikke overstiger 45 timer. Iværksættelsen af sådanne variationer af den ugentlige arbejdstid kræver som regel aftale mellem parterne på virksomheden. En række overenskomster indenfor metalområdet indeholder bestemmelser om, at arbejdstiden er»den samme som for de øvrige i virksomheden beskæftigede arbejdeom overarbejde m.v. re«. Dette er f.eks. tilfældet for medlemmer af Dansk Metalarbejderforbund, der er besæftiget på andels- og privatslagterier. Særligt for arbejdsledere gælder, at de følger»den indenfor virkeområdet gældende arbejdstid.«en undtagelse fra ovenstående hovedregel er dog arbejdstidsreglerne for de af statens tjenestemænd, for hvem der gælder en højeste arbejdstid, idet arbejdstiden for denne gruppe opgøres efter en nærmere aftalt periode, der ikke bør være mindre end 4 uger. Endvidere er der især indenfor det offentlige område ansatte for hvem det er aftalt, at de ikke har en højeste arbejdstid. Dette gælder f.eks. akademikere og tjenestemænd i lønramme 24 og derover. Overarbejde. 3. De fleste overenskomster indeholder regler om overarbejde og en række overenskomster regulerer - udover spørgsmålet om vederlag -, hvornår, under hvilke former og i hvilket omfang overarbejde kan finde sted. En lang række overenskomster indeholder regler om, at overarbejde bør undgås i videst muligt omfang. Efter andre overenskomster bør systematisk overarbejde undgås. I overenskomsten for specialarbejdere i landbruget findes følgende bestemmelse om midlertidigt og systematisk overarbejde:»3. Arbejdsgiveren bestemmer i hvilken udstrækning overarbejde finder sted, for så vidt det angår midlertidig overarbejde. 4. Arbejdsgiveren er ikke berettiget til at indføre systematisk eller konstant overarbejde medmindre særlige tvingende forhold nødvendiggør det. Som systematisk overarbejde betragtes hyppigt, periodisk og regelmæssigt tilbagevendende overarbejde, som kan forudses og overfor hvilke der kan træffes nødvendige dispositioner. Som konstant overarbejde betragtes en fast daglig eller 11

12 ugentlig forlængelse af arbejdstiden der strækker sig over 3 uger.«4. I en række overenskomster er overarbejde kun tilladt, når det er nødvendigt af hensyn til firmaernes normale drift eller færdiggørelse af indgåede ordre eller forpligtelser. Efter overenskomsten mellem Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene og Snedker- og Tømrerforbundet er overarbejdes nødvendighed defineret således:»udstillingsarbejde, reparation af møller, butiks-, værksteds- og fabrikslokaler, der såfremt arbejdet bliver udført i den normale arbejdstid, ville hindrer andre arbejdere i at kunne arbejde. Arbejder ved brøn- og kloakanlæg, broer og lign. der, såfremt arbejdet bliver udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel. Arbejdet med afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lign. arbejder, der nødvendigvis må udføres for at hindre ulykkestilfælde, samt når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af forsvarligt fastlagte arbejdsplaner«. I overenskomsten mellem Andels- og Privatslagterierne og Metalarbejderforbundet findes følgende bestemmelse, der begrunder overarbejdes nødvendighed:»der er mellem parterne enighed om, at arbejdet på de omhandlede virksomheder er af en særlig servicemæssig karakter, idet det hovedsageligt drejer sig om reparation og vedligeholdelse af installationer, maskiner og transportmateriale, samt installation af nye maskiner og anlæg, der ofte, på grund af produktionsmæssige forhold og de veterinære bestemmelser, ikke kan foretages under drift, og derfor kan medføre overarbejde i væsentligt omfang. Der er samtidig enighed om, at overarbejdets omfang bør begrænses mest muligt. Der er endvidere enighed om, at det nødvendige mandskab skal være til rådighed, når produktionen kører på overtid.«5. Nogle overenskomster indeholder bestemmelser om, at overarbejdets omfang skal aftales lokalt f.eks. mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte arbejder personligt 6. Efter en række overenskomster skal overarbejde varsles f.eks. dagen i forvejen. 7. Medens overarbejde i et vist omfang efter de fleste overenskomster er en pligt for arbejderne, er overarbejde efter én overenskomst»en frivillig sag og må ikke påtvinges den enkelte arbejder«. 8. Overarbejdets omfang kan være maksimeret. Inden for jern- og metalindustrien kan overarbejde for den enkelte arbejder f.eks. ikke overstige 12 timer i 4 på hinanden følgende uger og maksimalt være 6 timer i en uge. Inden for chokolade- og sukkervareindustrien kan»der som regel ikke pålægges den enkelte arbejder overarbejde udover 120 timer pr. kalenderår, lige så lidt som der kan kræves over 10 timers overarbejde pr. uge«. På dette område kan systematisk overarbejde ikke kræves udført i perioden 15. maj-1. september. Grænserne kan, når særlige grunde foreligger, fraviges efter aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden. 9. Hensynet til beskæftigelsen indenfor et fagligt eller lokalt område ses i nogle overenskomster angivet som grund til, at begrænse overarbejdet, under forudsætning af, at der blandt de ledige findes kvalificeret arbejdskraft. 10. Efter en enkelt overenskomst kræver overarbejde - bortset fra begrænset overarbejde i akutte situationer - tilladelse fra den lokale afdeling af forbundet. Afspadsering. 11. Overarbejde vederlægges ifølge overenskomsterne med penge eller fritid (afspadsering). Under hensyntagen til udvalgets kommissorium er den følgende beskrivelse koncentreret om overenskomsternes afspadseringsordninger. Overenskomsterne kan efter afspadseringsreglerne inddeles i 3 hovedgrupper: 1. Efter enkelte overenskomster skal alt overarbejde afspadseres 2. En række overenskomster indeholder både regler om overarbejdsbetaling og om afspadsering 3. En række overenskomster indeholder ikke regler om afspadsering. 12. I de overenskomster, der indeholder regler om afspadsering, er der fastsat regler om med hvilken tid overarbejde af en vis længde skal afspadseres. Afspadseringen kan være 12

13 fastlagt således, at der afspadseres time for time, medens differencen mellem den almindelige timeløn og timelønnen under overarbejdet - overarbejdstillægget - udbetales sammen med den almindelige løn for perioden. Hvor f.eks. 10 minutters overarbejde vederlægges som Vi time, skal afspadsering også finde sted med Vi time. Endvidere anvendes de procentvise tillæg til lønnen ved beregningen af afspadseringens lajngde, dvs. at overarbejdstillæg på f.eks. 50 pct. og 100 pct. også afspadseres, således at een times overarbejde afspadseres henholdsvis med V/i og med 2 timer. Det kan også være bestemt, at afspadseringen skal være af samme varighed som det præsterede overarbejde med et tillæg på 33'/J pct. afrundet opad til hele timer. Obligatorisk afspadsering. 13. Efter enkelte overenskomster skal alt overarbejde afspadseres. Afspadserings/rit overarbejde. 14. Som tidligere nævnt findes der i en række overenskomster ikke regler om afspadsering af overarbejde, der i stedet vederlægges i penge. I de overenskomster, der indeholder regler om vederlæggelse af overarbejde enten med penge eller fritid afhænger afspadseringen af om arbejdsgiveren eller arbejderen ønsker afspadsering eller om arbejdsforholdene tillader det. Er dette ikke tilfældet finder afspadsering selvsagt ikke sted. Efter nogle overenskomster kan overarbejde af et vist omfang, f.eks. inden for jern- og metalindustrien 12 timer i 4 på hinanden følgende uger og maksimalt 5 timer i en uge, imidlertid finde sted, uden at dette overarbejde skal afspadseres, medens overarbejde derudover skal afspadseres. Frist for aftale af tidspunkt for afspadsering. 15. Tidspunktet for afspadsering af overarbejde skal i nogle tilfælde være fastlagt inden en frist af f.eks. 3 måneder efter udløbet af den måned, hvori overarbejdet er udført. Frist for afspadsering. 16. En række overenskomster har regler om, at overarbejdet swal afspadseres inden en vis frist, der kan variere mellem 1 og 6 måneder efter dets udførelse, eller inden arbejderens eventuelle afgang fra virksomheden. Der findes også overenskomstbestemmelsejr, hvorefter afspadseringen bortfalder, hvis den f.eks. på grund af arbejdsforholdene ikke er udnyttet inden en periode (1 eller 6 måneder) efter overarbejdets udførelse. I så fald udbetales overarbejdsbetaling. Hvor der er fastsat en frist for afspadsering kan der tillige være fastsat en kortere frist med hvilken den konkrete afspadsering skal varsles. Fristen for afspadsering kan nogle steder fraviges efter aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsmanden. Sæsonafspadsering. 17. Der findes overenskomstbestemmelser, hvorefter overarbejde normalt skal afspadseres snarest muligt, men hvor driftsmæssige og sæsonbetingede årsager kan føre til udsa^ttelse af afspadseringen. Overarbejdsbetaling udbetales i forbindelse med afspadsering. 18. Efter nogle overenskomster hensættes et beløb pr. overarbejdstime til udbetaling, når afspadsering finder sted, medens den øvrige betaling afregnes fuldt ud i den lønperiode, hvori overarbejdet har fundet sted. Afspadsering afhængig af ledighed inden for faget. 19. I nogle overenskomster er afspadsering afhængig af arbejdsløshedsprocenten inden for faget f.eks. inden for elektrikerområdet, hvor overarbejde udover et bestemt minimum skal afspadseres, når arbejdsløshedsprocenten indenfor faget er over 2. En sådan ordning kan også være formuleret sådan, at såfremt ledigheden i faget i en måned er over 2 pct. skal alt overarbejde i denne måned afspadseres i løbet af de følgende 3 måneder (typografområdet). Endelig kan det være bestemt, at såfremt arbejdsløshedsprocenten inden for den enkelte lokalafdeling er over 8, kan der optages forhandling oæm afspadsering af overarbejde udover et bestemt minimum (chokolade- og sukkervareindustrien). Undtagelser fra afspadseringspligt. 20. I de overenskomster, der indeholder regler om obligatorisk afspadsering, kan det væ- 13

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:

Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler

Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere og lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 013-14 PKAT nr. 0223, 0230, 0237, 0241

Læs mere

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL Frederiksberg Kommune Akademikernes Centralorganisation Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet...

Læs mere

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.15 38/2015 Side 1. Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid KL Forhandlingsfællesskabet Side 2 Under henvisning til tjenestemandsregulativets 32, stk. 1, er følgende aftale om

Læs mere

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1

ÅRSNORM. - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 ÅRSNORM - En aftale Teknikog Servicesektoren har søsat FOA 1 Indledning...3 Før vi arbejder med planlægning af årsnormen...3 Hvor mange timer består årsnormen af...3 Hvad skal afskrives årsnormen og hvordan

Læs mere

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL AC Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet... 3 3. Indberetning... 3 4. Merarbejdets

Læs mere

A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKST- NÆVN AKADEMIKERNES CENTRALOR- GANISATION A F T A L E om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende

Læs mere

Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv

Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv Bilag 10 Organisationsaftale om implementering af EUArbejdstidsdirektiv Grundlaget for denne organisationsaftale er EUdirektiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse

Læs mere

EU-direktiv om arbejdstid. Overenskomstparterne forstår ved: Artikel nr. og titel

EU-direktiv om arbejdstid. Overenskomstparterne forstår ved: Artikel nr. og titel not defined. EU-direktiv om arbejdstid Grundlaget for dette protokollat er EU-direktiv nr. 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt dansk

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bek. Nr. 1509 af 15. december 2010 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning. Sammenskrivningen

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Bilag 13 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1,

Læs mere

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid.

Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. KØBENHAVNS UNIVERSITET Vejledning om den nye arbejdstidsaftale pr. 1. oktober 2006 for TAP-ansatte med dagarbejdstid. Omfatter ikke: AC-ansatte, undervisere og dyrepassere ( Lager & Handel ) er p.t. uafklaret,

Læs mere

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3.

tat meddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. tatmeddelelse 27.05.13 J. nr. 7.3. Om: Regler for over-/merarbejde mv. og honorering herfor Da reglerne om over- og merarbejdsbetaling er forholdsvis komplicerede og ofte giver anledning til mange spørgsmål,

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (tekniske servicemedarbejdere m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) 2007 Cirkulære af 8.

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

I slutningen af 1996 kom der en ny bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996.

I slutningen af 1996 kom der en ny bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Det drejer sig om bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996. 21. august 1997 ARBEJDSMILJØINFORMATION NR. 116. mg/ai Vedr.: Hviletid, fridøgn og køretid. I slutningen af 1996 kom der en ny bekendtgørelse om hviletid og fridøgn. Det drejer sig om bekendtgørelse nr.

Læs mere

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6 Titel 24.11 Regulativ om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud og lignende (01-04- Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1994 Type Regulativ Nummer 24.11 Publiceret 01-04-1994

Læs mere

indgået i henhold til

indgået i henhold til KOMMUNER LOKAL AFTALE indgået i henhold til Aftale om arbejdstid for de kommunale døgnområder - pædagogisk område indgået mellem KL, FOA og Socialpædagogerne. Aftale om hviletid og fridøgn indenfor døgninstitutionsområdet

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014.

Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for. produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne pr. 1. august 2014. 1. udgave, januar 2014 Lovindgreb OK 13 om arbejdstid for produktionsskolelærerne Af konsulent Erling Kure Ved lov nr. 409

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens område) Fremsat den 2007 af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Administrative lettelser på funktionærrettens

Læs mere

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1

Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 Bekendtgørelse om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på offshoreanlæg 1 I medfør af 51, stk. 4, 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed

Læs mere

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere.

I protokollatet anvendes betegnelsen ansat, når reglerne gælder for både lærere og børnehaveklasseledere. Om dette rådudkast Pr. 1. august 2014 vil de hidtidige arbejdstidsregler blive erstattet af to cirkulærer: Dels vil reglerne om Arbejdstid for tjenestemænd i staten (hent cirkulære) Dels en stærkt reduceret

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.

Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993. 1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne

Læs mere

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN

Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN Cirkulære om VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN 2003 1 CIRKULÆRE OM VISSE ASPEKTER I FORBINDELSE MED TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDSTIDEN (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen. m.fl. fra Frederiksberg Kommune))

Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen. m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) Cirkulære om Ansættelsesvilkår i forbindelse med kommunalreformen (særvilkår for overenskomstansatte specialarbejdere (ejendomsfunktionærer m.fl. fra Frederiksberg Kommune)) 2007 Cirkulære af 8. februar

Læs mere

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for

Arbejdstidsregler for Randers Social- og Sundhedsskole Februar 2014. Arbejdstidsregler for Arbejdstidsregler for 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Værnsregler... 3 4 Arbejdstidsopgørelse... 4 4.1 Pauser... 4 4.2 Spisepauser... 4 4.3 Dage med ret til fravær med løn...

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGULATIV OM TJENESTEFRIHED OG LØNAFKORTNING FOR TJENESTEMÆND, DER VARETAGER OMBUD OG LIGNENDE

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGULATIV OM TJENESTEFRIHED OG LØNAFKORTNING FOR TJENESTEMÆND, DER VARETAGER OMBUD OG LIGNENDE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGULATIV OM TJENESTEFRIHED OG LØNAFKORTNING FOR TJENESTEMÆND, DER VARETAGER OMBUD OG LIGNENDE 2007 Side 2 I medfør af 14 og 38 i tjenestemandsregulativ for ansatte

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 38 Underbilag 4.1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i regionerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. ved specialundervisningen for børn og

Læs mere

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE

Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE Side 1 ARBEJDSTIDSREGLER FOR UNDERVISNINGSOMRÅDET I REGIONERNE **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende overenskomst/aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter

Læs mere

10.4 Særligt om arbejdstid

10.4 Særligt om arbejdstid HR Jura Forlaget Andersen 10.4 Særligt om arbejdstid Af advokatfuldmægtig Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Indledning 2. Begrænsninger i arbejdstiden

Læs mere

Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne

Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne Side 1 Arbejdstidsaftale for ansatte ved lokalbanerne KL Dansk Jernbaneforbund HK/KOMMUNAL HK Trafik og Jernbane Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Afgrænsning... 3 1. Hvem er omfattet...3 Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler 1999 1 INDHOLD Side CIRKULÆRE... 3 Bilag 1 ORGANISATIONSAFTALE 1. Organisationsaftalens område...

Læs mere

AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks København Ø, Tlf.: AFSKRIFT. August 1981 J.nr /81

AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks København Ø, Tlf.: AFSKRIFT. August 1981 J.nr /81 Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København Ø, Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT August 1981 J.nr. 1110.00-0781 AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN FOR PERSONALE BESKÆFTIGET INDEN FOR DØGNINSTITUTIONSOMRÅDET

Læs mere

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget? Orientering til kandidatlister om tilskud efter partistøtteloven til politisk arbejde i regionen 2014 2017 på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget i 2013. 1. Indledning Nedenfor følger en orientering

Læs mere

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER

AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER Februar 2010 AFTALE MELLEM MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN OG UDSTATIONERINGSSTEDET OM BETINGELSERNE FOR UDSTATIONERING AF EN MILITÆRNÆGTER MILITÆRNÆGTERADMINISTRATIONEN Adresse: Hedelykken 10, 2640 Hedehusene

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 1) Lovforslag nr. L 60 Folketinget Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2014-15 Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

Læs mere

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne 1. Hvem er omfattet af reglerne? Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Underbilag 2.1 Reglerne omfatter lærere og børnehaveklasseledere m.fl. i folkeskolen, ved voksenspecialundervisning,

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 25. februar 2013 i faglig voldgiftssag FV 2012.0139: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI Overenskomst I v/di (AKT) for Nettbuss A/S (advokat Jacob

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne

50.32 O.13 48/2013 Side 1. Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Side 1 Arbejdstidsregler for undervisningsområdet i kommunerne Indholdsfortegnelse 1. Hvem er omfattet af reglerne... 3 2. Lokalaftaler... 3 3. Arbejdstid... 3 4. Deltid... 3 5. Opgaveoversigt... 3 6.

Læs mere

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN

KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN KOMMENTERET AFTALE OM HVILETID OG FRIDØGN Indledende bemærkninger Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus og institutionsområdet samt i kommunernes ældreområde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger

Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger Aftale om arbejdstidsregler for pædagogisk personale ved daginstitutioner, klubber, skolefritidsordninger mv. KL BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA - Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder

Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 4. maj 2005 Personalejuridisk Kontor J.nr. 03-204-42 Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 302/2012 (1. afdeling) A (advokat Bjarne Aarup) mod Plougmann & Vingtoft a/s (advokat Nina Wedsted) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område) 2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 14. december 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer. Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Vejledning om tilrettelæggelse af arbejdstid for overenskomstansatte kirkefunktionærer Udarbejdet af Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning: I forbindelse med indgåelsen af overenskomster og

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. april 2015

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. april 2015 22.04 Lægelige chefer Pr. 1. april 2015 Pr. 01.01.2014 Løntrin Pensionsgivende tillæg Lægelige direktører 53 Aftales lokalt Cheflæger 52 eller 53 Aftales lokalt Andre lægelige chefer i højere 52 Aftales

Læs mere

AFSKRIFT. Cirkulære om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd

AFSKRIFT. Cirkulære om lønfradrag/-beregning for tjenestemænd Side 1 AFSKRIFT FINANSMINISTERIET LØNNINGS- OG PENSIONSDEPARTEMENTET LP.nr. 029/85 H.C. ANDERSENS BOULEVARD 43 Den 24. maj 1985. 1553 KØBENHAVN V TELEFON (01) 11 12 33 Til samtlige ministerier m.v. Cirkulære

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland

Arbejdstidsregler. Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland 1 Arbejdstidsregler Socialpædagoger på døgninstitutioner m.v. ansat i Region Sjælland Om de centrale arbejdstidsregler. Indhold: 1. Regelhenvisninger side 3 2. Hvad gælder for grundplanen side 4 3. Særligt

Læs mere

Redigeret Holddrift

Redigeret Holddrift Lokalaftale nr. 4.C Redigeret 2013 Holddrift Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse med tilpasning af Landsoverenskomst mellem Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet

Læs mere

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret.

1. Aftalen gælder for ansatte, der er omfattet af Politiforbundets aftaleret. Hj.nr.: 2007-2000-21 Aftale om opsparing af frihed (Fridøgnsbanken) Med henvisning til 3 i Finansministeriets og centralorganisationernes aftale af 14. juni 2002 om opsparing af frihed samt 3 i aftale

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 12. april 2011. faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet. mod

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 12. april 2011. faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet. mod PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 12. april 2011 i faglig voldgiftssag FV2010.0202: Serviceforbundet mod DI Overenskomst I ved DI for Københavns Lufthavne A/S 2 Der er i denne sag opstået tvist mellem

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

FINANSMINISTERIET Rådighedsvagtaftale for håndværkere 1999

FINANSMINISTERIET Rådighedsvagtaftale for håndværkere 1999 FINANSMINISTERIET Cirkulære om Rådighedsvagtaftale for håndværkere 1999 3.3.16a 1 CIRKULÆRE OM RÅDIGHEDSVAGTAFTALE FOR HÅNDVÆRKERE MV. 1. Finansministeriet har med en række håndværkerorganisationer indgået

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA

VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA VELKOMMEN WORKSHOP OM ARBEJDSTID GÆLDENDE FRA 01.04.2016 PRÆSENTATION Faglig sagsbehandler Gitte Rahbek FORVENTNINGER Hvad forventninger har i til i dag?? Konkrete spørgsmål?? Hvor gælder aftalen?? Vigtigt

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal September 2012 2012 OVERENSKOMST mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Overenskomstens anvendelse... 3 2. Ansættelse...

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 28. maj 2008. CO-industri (juridisk konsulent Jesper Krah-Stetting) mod

Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 28. maj 2008. CO-industri (juridisk konsulent Jesper Krah-Stetting) mod 1 Opmandskendelse i faglig voldgiftssag, afsagt den 28. maj 2008 CO-industri (juridisk konsulent Jesper Krah-Stetting) mod DI for Dantherm Air Handling A/S, Skive (advokat Lars Bruhn) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år)

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 22 Offentligt Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Undtagelse for unge under 18 år) I lov om forbud mod

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 0 FINANSMINISTERIET Cirkulære om Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 1997 4.3.1 1997 Cirkulære om Organisationsaftale for Apoteksassistenter og Defektricer i staten 4.3.1

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

BORNHOLMS HAVNEOG KØBMANDSFORENING

BORNHOLMS HAVNEOG KØBMANDSFORENING BORNHOLMS HAVNEOG KØBMANDSFORENING TILLÆGSOVERENSKOMST TIL FÆLLESOVERENSKOMST 2010 2012 Indgået mellem DI Overenskomst II (Bornholms Havne- og Købmandsforening) og 3F, Bornholm Vedrørende lastning og losning

Læs mere

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 037-14 J.nr. 2013-1513-084 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2009.0151

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2009.0151 Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2009.0151 3F, Fagligt Fælles Forbund (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod KL for Hillerød Kommune (advokat Christian K. Clasen) Uoverensstemmelsen angår fortolkning

Læs mere

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. januar 2014

22.04 Lægelige chefer Pr. 1. januar 2014 22.04 Lægelige chefer Pr. 1. januar 2014 Pr. 01.01.2014 Løntrin Pensionsgivende tillæg Lægelige direktører 53 Aftales lokalt Cheflæger 52 eller 53 Aftales lokalt Andre lægelige chefer i højere 52 Aftales

Læs mere

Militærnægteradministrationen Januar 2012

Militærnægteradministrationen Januar 2012 Militærnægteradministrationen Januar 2012 AFTALE Militærnægteradministrationen og udstationeringsstedets aftale om betingelserne for udstationering af en militærnægter Postadresse Jonstrupvej 240 2750

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere