AKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED. Direkte salg fra gårdene vokser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELT 10-11 MARK OG STALD 14-15 MAD OG MARKED. Direkte salg fra gårdene vokser"

Transkript

1 Høstmarked søger værter Tema: Kompakt fuldfoder Landets første rismølle De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Landsforening gerne have endnu ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked. Økologisk fuldfoder er ofte domineret af kløvergræsensilage. Det gør det alt andet lige sværere at blande så ensartet som rationer med mere majsensilage. Men gør det alligevel ofordrer onderen af komakt-foderet. Nordic Food Partners har indrettet Danmarks første rismølle på en mark ved Højslev, hvor polermaskinerne hver uge gnasker sig gennem mange ton økologisk ris. 4 AKTUELT MARK OG STALD MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 7. marts 2014 nr årgang Vilsund Blue har snor i økologien Halvdelen af den danske produktion af linemuslinger bliver nu omlagt til økologi i ét hug. Alex Mikkelsen fra Seafood Limfjord har netop omlagt Danmarks tredje linemuslingeanlæg til økologi. I tæt samarbejde med muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors driver han yderligere seks anlæg, som efter planen bliver omlagt i løbet af de næste uger. Dermed er halvdelen af landets linemuslingeproduktion omlagt til økologi. Det er helt i tråd med regeringens forslag til ny strategi for akvakulturen i Danmark. Side Direkte salg fra gårdene vokser En helt ny undersøgelse viser, at de økologiske landmænd, der har direkte salg af egne produkter, forventer, at omsætningen stiger de kommende år DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT - Vi bliver dygtigere og dygtigere til at lave grøntsager, og øger vi produktionen, er vi ret sikre på, at der også er kunder til merproduktionen, siger Jens Otto og Elisabeth Rasmussen, som sammen driver Stengården nord for Farum. Her producerer de økologiske æg, okse- og hønsekød samt frugt og grøntsager, som de sælger i egen gårdbutik. Parret har en klar forventning om, at det direkte salg fra gårdbutikken vil stige de kommende år. Og dermed er de enige med de este af deres kollegaer. Økologi & Erhverv har spurgt 489 økologiske landmænd, om de har direkte salg af egne landbrugsprodukter på gården. 222 har svaret, og af disse svarer 140 bekræftende på spørgsmålet. Mere end halvdelen af de økologiske landmænd, der oplyser, at de har direkte salg fra gården, forventer - som Elisabeth og Jens Otto Rasmussen - at salget vil stige de kommende år. Stalddøren vinder Hver fjerde oplyser, at de også selv forarbejder produkterne på gården. Det er især producenter af grøntsager, oksekød og frugt, der selv helt eller delvist står for forarbejdningen. De este benytter mere end én salgskanal. Men det er især stalddørssalg, som benyttes. 63 pct. oplyser, at de benytter denne salgsvej. Lidt mere end hver fjerde -27 pct., oplyser, at de også sælger fra egen gårdbutik. Levering til lokale butikker fylder lige så meget i statistikken. Salg via internettet er også populært. I hvert fald benyttes det af en femtedel af landmændene, som har direkte salg fra egen gård. - Vi sælger vores æg som stalddørssalg samtidig med at vi har en stor gårdbutik; men det er noget rent teknisk af hensyn til levnedsmiddelkontrollen. Skal æggene indgå i butikkens sortiment, skal de en tur forbi et ægpakkeri, men det ønsker vores kunder ikke. De køber jo æg her, fordi vi sælger helt friske æg, fortæller Elisabeth Rasmussen. Oksekød sælger Undersøgelsen viser også, at oksekød er et populært produkt at sælge direkte. 42 pct. har oksekød i varesortimentet. Hver tredje har grøntsager, og hver fjerde sælger frugt og/ eller æg. Lidt mere end halvdelen sælger kun egne produkter fra gården. 42 pct. supplerer med andre produkter. Det gælder også på Stengården. - Sidste år omsatte vi for seks mio. kr. Gårdbutikken tegnede sig for 5,2 mio. kr. i omsætning. Heraf solgte vores egne produkter for 1,8 mio. kr., fortæller Elisabeth Rasmussen. Læs mere om direkte salg fra gårdene på side 6. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MENNESKER & MENINGER Debatindlæg: Økologi & Erhverv modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ibokologi.dk Omfang: Max anslag inkl. mellemrum. Et langt sejt træk for lokal, økologisk afsætning LEDER AF PER KØLSTER Er det uprofessionelt at drømme om, at friske jordbær en dag igen kan købes dér, hvor vi køber ind til daglig? Foto: Jakob Brandt Markedet er en foranderlig størrelse. Konkurrencen, markedsøkonomien og markedslosoen har trukket udviklingen i retning af mere og mere global, større og færre virksomheder, mere massefremstilling og standarder. Og vi er et sted, som begynder at kalde på noget nyt. Der er grøde i at vende kikkerten om. Vi ser, hvordan fødevarefællesskaberne tager skeen i egen hånd og nder veje til at få varer direkte og lokalt til egne køkkenborde. Vi mærker, hvordan de store køkkener vil det lokale. Øboerne ser det absolut meningsfulde i, at de ikke importerer, men selv producerer deres mad. Lokale markeder er på vej. Grossisterne lurer. Ja, endda detailhandelskæderne med oop i spidsen har udfordret mulighederne i at sælge varer fra nær-området. oop afholder således et internt arrangement i nær fremtid for deres indkøbere og butiksbestyrere, hvor de har inviteret lokale avlere i første omgang fra Sjælland. I ØL har vi sat gang i Økobasen, som skal gøre det lettere for producenterne at synliggøre deres produkter, så de er til at få øje på fra butikker, køkkener og grossister. Forleden havde Fonden for Økologisk Landbrug sin første uddeling af midler fra en 3-årig pulje på i alt 17 mio. kr. til lokale ildsjæle for økologisk og lokal afsætning. Der er desuden bevilget et tilsvarende beløb til et Kloge fødevareindkøb for økologiske og lokale indkøb, som er et partnerskab mellem Madkulturen, ØL og L&F, og som handler om at skabe en solid kultur i de offentlige indkøberes rækker, når de skal købe fødevarer og sikre 60% økologi i de offentlige køkkener. Lokalt OG økologisk Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid at det kan blive til en bekvem undskyldning for at Uden for vores egen verden er lokal afsætning ved at være en solid trend, endda så solid, at det kan blive til en bekvem undskyldning for at glemme økologien, når bare det er lokalt. glemme økologien, når bare det er lokalt. Vi er med andre ord kommet i en situation, hvor vi er udfordret på vores egne værdier. Det tager vi ikke skade af, men vi skal ikke sidde på hænderne. Og i FØL og i Kloge Fødevareindkøb er der ingen slinger, det skal være både lokalt OG økologisk. Der er som sagt rigtigt mange gode grunde til at få sat skub i mulighederne for at koble avlere, virksomheder og kunderne sammen i nærmiljøet. Men guderne skal vide, at systemet ikke har nemt ved at håndtere det. Det er en hel struktur og kultur, som skal forandres, og forandringen er oppe imod en prismekanisme, som vil kræve en utrolig kreativitet, for at det kan hænge økonomisk sammen hele vejen rundt. Presset på de offentlige indkøbere for at købe billigt støder ind i, at de ved utroligt lidt om fødevarer i almindelighed og økologi i særdeleshed. Kendskabet til, at økologisk omlægning ikke behøver at være dyrere, er også for lille. Når dertil lægges, at strukturudviklingen tilnærmelsesvis har afskaffet avlere, hvor alsidighed er parret med sæsonorientering med friske varer og med den direkte afsætnings historiefortælling, så står vi med den enorme udfordring, at vi skal genrejse et marked på alle planer. Det kan derfor for en umiddelbar betragtning virke løst, uffy, utilstrækkeligt, uprofessionelt, uoverskueligt osv. overhovedet at se for sig, at vi i en overskuelig fremtid igen kan opleve, der hvor vi handler, at få friske jordbær og nyopgravede kartoer i sæsonen, eller at vi kan få dejligt fersk lammekød fra egnens naturforvaltere, at vi kan få dejlige specialiteter fra kreative småproducenter, dugfrisk mælk, friskmalet mel, en mangfoldighed af spændende æblesorter osv. Støt ildsjælene Sådan er det med forandringer. De kommer, fordi vi vil, fordi det giver mening, og fordi der er et marked, der ikke rigtigt ved, det er der; men som vi er mange, der tror på. Troen ytter bjerge. Også i dette tilfælde. Når bare kreativiteten får frit spil, vanetænkningen smides overbord og de lune sjæle kommer i sving og begynder at støtte ildsjælene, der har det med at brænde ud, når de selv skal klare det hele. Så velkommen til et langt sejt træk. INVITATION TIL RECEPTION PER KØLSTER FYLDER 60 ÅR. Det fejrer vi den 20. marts 2014 kl i Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, Åbyhøj. Alle er velkomne til at komme forbi til en hyggelig eftermiddag med Kølsters øl og andet godt til ganen. ØKOLOGI ERHVERV Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej byhøj Tlf økologiogerhverv.dk Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmookologi.dk Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Redaktør (ansv.) Irene Brandt ibokologi.dk Redigerende/annoncer Arne Bjerre abokologi.dk Journalist Jakob Brandt jbokologi.dk Journalist Karen Munk Nielsen kmnokologi.dk Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN Tryk Skive Folkeblad

3 MENNESKER & MENINGER 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: SKREVET OM ØKOLOGI... AKTUELT 6 4 Økologisk Høstmarked søger værter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Landsforening gerne have endnu ere økologiske producenter til at arrangere et høstmarked 4 Sammen er godt Gården Brunholm i Himmerland har de senere år dannet rammen om et fælles økologisk høstmarked Skal jeg grine eller græde? Som formand for de økologiske svineproducenter ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde over, at Henrik Mortensen, formanden for Danske Svineproducenter, endnu engang vælger at angribe økologerne, fordi konventionel svineproduktion har fået kritik i medierne for halekupering, stort forbrug af medicin osv. RANDI VINFELDT, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT OG FORMAND FOR DE ØKOLOGISKE SVINEPRODUCEN- TER I ØKOLOGISK LANDSFORENING. EFFEKTIVT LANDBRUG. 1. MARTS MARK OG STALD Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økologiske landbrug med gårdbutik eller stalddørssalg på to år er vokset med 50 procent 6 Fra vejbod til gårdbutik og netsalg Økologi & Erhverv har spurgt landmændene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sælger direkte til forbrugerne Kemiske stoffer ødelægger børns hjerner Jeg fraråder alle gravide kvinder at spise tun - der er for meget kviksølv i. Og så vil jeg råde dem til at spise økologisk. Nu har vi så kraftig viden og dokumentation, at vi er nødt til at standse det, vi kalder for den tavse epidemi. Der er millioner af børn, der fødes med en hjerne, der ikke fungerer godt nok, fordi der er kemiske stoffer, der har været i spil. PHILIPPE GRANDJEAN, PROFESSOR I MILJØMEDICIN PÅ SYDDANSK UNIVERSITET. DR NYHEDER, 15. FEBRUAR EU vil af med undtagelser Man kan hente g AAT ved at øge tørstofprocenten i kløvergræsensilage fra 35 til 70 En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve får den mælk, du tror, du giver dem 10 Skal ko eller maskine tygge foderet? Hvor økologisk er det at sætte maskiner til at gøre dét, som køer er så gode til: at tygge og drøvtygge græs og stråfoder til grød 10 Smoothie til køer Interessen for kompaktfoder eksploderer. 11 Græs gør det sværere Kompaktfoder er lettest at lave, når der er en god portion majs i blandingen 12 Økologer markerede forædlingsbehov Der er ikke kun brug økologisk forædling. Der skal også ere afprøvninger til, der kan vise, hvad eksisterende sorter kan præstere på økologisk jord 12 Nyt fra ICROFS: Der er et nyt kvalitetsbegreb på vej hos forbrugerne, og det viser en spændende retning for både udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden MARKED OG MAD 13 Pristjek: Discountkæderne har fået lidt mere økologi på hylderne, og priserne ligger tæt, viser Økologi & Erhvervs pristjek 14 Ris fra fem kontinenter ender i Højslev Nordic Food Partners henter ris fra partnere i det meste af verden 14 NFP bag landets første rismølle 15 Hollandsk fond køber dele af af Aarstiderne 15 Slotsæg fra Vallø til Netto Flere kæder nåede at henvende sig til slotskontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto Ny akvakulturstrategi sigter mod at tidoble produktionen af økologiske sk og skaldyr i de hjemlige farvande i Løgismose anklager Arla Arla begrænser mulighederne for de små mejerier, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen 17 Fra kantineleder til direktør Kristina Kristensen forlader posten som kantineleder hos Vestas for at stå i spidsen for omlægningen af 12 kantiner under Aarhus Universitet Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utænkeligt for blot få år siden. 8 Høsilage er genvej til AAT Økologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan være løsningen, men metoden har også ulemper 16 Halvdelen af den danske produktion af linemuslinger bliver omlagt til økologi i et hug Betaler med glæde landmanden Vi er mange, der med glæde betaler landmanden mere for at producere økologiske kvalitetsvarer. Men udover at betale mere for selve varen, betaler vi også - i kroner og øre - mere moms end dem, der fravælger det økologiske. I løbet af et år lægger vi snildt kroner i statskassen i ekstra moms, fordi vi træffer et bæredygtigt valg. ANTROPOLOG, EKSTERN LEKTOR AF RUNE-CHRISTOFFER DRAGSDAHL. BERLINGSKE, 22. FEBRUAR Det virker! Nogle bøjer sig i støvet, mens andre ryster på hovedet, når snakken falder på biodynamik og losoen om en symbiose mellem plante, luft og kosmos, hvor kosmos repræsenterer planeternes stilling og deres indydelse på vinstokkenes vækst. Nå jo, og så lyder det måske også lidt underligt, at biodynamikerne putter kohorn med komøg ned i jorden om vinteren, hvorefter det graves op igen om foråret, blandes med såkaldt dynamiseret vand og spredes ud på vinmarkerne i passende mængder - ved solopgang! Men på trods af de lidt mystiske ritualer har selv nogle af de mest respekterede vinhuse taget bioprincipperne til sig, fordi de tilsyneladende virker. Vinene har vist sig at blive endnu bedre, når man tager Maria Thuns månekalender og andet hokus pokus i brug. Det har nemlig som regel en positiv effekt, når producenterne forsøger at (gen) skabe en naturlig balance i jorden, og det er egentlig humlen her. ROLF MADSEN, BERLINGSKE, 22. FEBRUAR Ny leder til Fagligt Team i ØL Økologisk Landsforening har arbejdet med at styrke den ledelsesmæssige indsats i Fagligt Team og har derfor oprettet en stilling som afdelingsleder. Den nye leder er Ole Bloch Engellyst. Han kommer fra en stilling som økologichef på Videnscentret for Landbrug, som han har varetaget i knapt re år. Forud for det har Ole Bloch Engellyst været ansat i en del år Gartnerirådgivningen, heraf de sidste to år som leder. Fra 2002 til 2007 fungerede Ole Bloch Engellyst som faglig sparringspartner for Frugt- Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening. Ole er uddannet agronom og har senere suppleret med coachuddannelse og lederuddannelse. Han er 51 år og bor i Vejle. Ole Bloch Engellyst tiltræder 1. april. De primære opgaver bliver at sætte og udvikle nye strategiske mål for Fagligt Team. Det drejer sig både om mål for den landbrugsfaglige rådgivning og udviklingsaktiviteter, for Ole Bloch Engellyst. at skabe de bedste rammer for en fortsat udvikling af det økologiske jordbrug. Det er et arbejde, som Ole vil gennemføre i et tæt samarbejde med rådgivningschef Sven Hermansen og udviklingschef Michael Tersbøl.

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 AKTUELT Bæredygtige Fælledskaber VISIONER: Landsforeningen Økologisk Byggeri, Landsforeningen for Økosamfund, Permakultur Danmark, Omstilling Danmark, Økologisk Samsø og Landsforeningen Praktisk Økologi har en fælles vision om at få bragt økologisk og bæredygtig viden ud i alle dele af det danske samfund. Det skal fremover blandt andet ske på fælles biennale møder. Første gang bliver den april 2014 på Samsø under titlen: Det bæredygtige fælledskab. Programmet for de tre dage er bredt sammensat af en række tre-timers værksteder, som spænder fra drømmen om det hele liv til økologisk arkitektur. Danskerne er glade for at besøge økologiske høstmarkeder. Nu vil Økologisk Landsforening gerne have vitere gæster til Økologisk Høstmarked. Lejre laver Borgerpulje BORGERPULJE: Grønne idéer er velkomne i Lejre Kommune. Derfor har kommunen i 2014 afsat kroner i Borgerpuljen. Pengene er øre-mærket til lokale aktiviteter, der kommer ere til gode og som nu, eller på sigt skaber handlemuligheder inden for den grønne omstilling Borgerpuljen støtter lokale økologi- og klimaaktiviteter i Lejre Kommune. Det kan for eksempel være arrangementer, der fremmer energibesparende adfærd, alternativ brug af grønne områder, mere cyklisme eller noget helt fjerde. Aktiv indsats SAMRÅD: 19. februar var fødevareminister Dan Jørgensen i åbent samråd i Folketingets Fødevareudvalg. Samrådet handlede om den økologiske mælkeproduktion. Dan Jørgensen understregede sit ønske om, at økologien udvikles og udbredes. Han sagde blandt andet: - I 2015 fylder Ø-mærket 25 år, og dansk økologis position herhjemme og i udlandet vil naturligvis blive fejret. Hvis vi skal sikre, at vi også, når Ø-mærket fylder 50 år, har en økologisk mælkesektor, der er konkurrencedygtig, kræver det, at alle med en aktie i sektoren gør en aktiv indsats. Han fortsatte: - Jeg er glad for at se, at Økologisk Landsforening også har peget på, at ere aktører spiller en rolle i denne sammenhæng. Detailhandlen, banker, konsulenter, forbrugerne, mejerierne og mælkeproducenterne har selv et stort ansvar. Økologisk Høstmarked søger værter De økologiske høstmarkeder er et rigtig godt udstillingsvindue for økologien. Derfor vil Økologisk Lands- HØSTMARKED AF IRENE BRANDT Det er godt nok først i sidste weekend i august, at økologiske landmænd over hele landet opfordres til at slå dørene op og invitere økologiglade danskere indenfor til et økologisk høstmarked. - Men det er nu, interesserede landmænd skal melde sig til aktiviteten, siger projektleder Birgitte Nygaard fra Økologisk Landsforening. Hun fortsætter: - De økologiske høstmarkeder er jo hele den økologiske branches fælles forbrugerevent. Høstmarkederne er et udstillingsvindue for økologien. Og vi søger i øjeblikket værter, der har lyst til at vise og formidle den økologiske produktionsform til forbrugerne. Målet er, at give forbrugerne et førstegangsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer, og at der er muligt at producere økologisk mad af høj kvalitet uden brug af sprøjtegifte og med respekt for dyrene og naturen. Det er tyve år siden, det første økologiske høstmarked blev afviklet. Traditionelt har det været den enkelte vært, der har valgt at invitere indenfor på gården. Dog er der nogen værter, der har grebet det anderledes an. Flere landmænd fra lokalområdet er gået sammen om ét fælles marked med det resultat, at gæsterne har haft mere at kigge på og købe. - Det er noget forbrugerne kan Sammen er godt lide. Forbrugerevalueringerne viser, at forbrugerne gerne, når de tager på økologisk høstmarked, vil have noget til alle sanser. Derfor forventer ere og ere forbrugere i dag mere end blot at se en gårdbutik, siger Birgitte Nygaard. Hun understreger, at de økologiske høstmarkeder er for alle - både små og store producenter. - Sidste år var der 80 økologiske høstmarkeder spredt ud over hele landet mennesker lagde turen forbi dem. Og det er fantastisk; men vi vil gerne have endnu ere med. Blandt andet vil vi gerne have ere kødproducenter på banen, siger Birgitte Nygaard. Friland bakker op Er der økologiske kødproducenter, der har lyst til at åbne dørene for et høstmarked, kan de ud over støtten fra Økologiske Landsforening også regne med opbakning fra Friland. - Vi støtter de af vores leverandører, der åbner dørene for et økologisk høstmarked, med tilskud til smagsprøver, ligesom vi også kan sende opskriftshæfter og informationsmaterialer, der kan omdeles på høstmarkedet, siger Maria Bast, der er marketingschef hos Friland. Sidste år var der en lille halv snes af Frilands leverandører, der åbnede dørene til et høstmarked. I år ser Maria Bast gerne, at tallet stiger til 15. Høstmarkedet foregår i år i weekenden 30. og 31. august. Læs mere: Gården Brunholm i Himmerland har de senere år dannet rammen om et fælles økologisk høstmarked hjemmedyrkede grøntsager. På Sidste år høstmarkedet bliver vareudbuddet besøgte udvidet til også at omfatte honning, bær, ost, is, mel af gamle kornsorter og endnu ere grøntsager. vores høstmarked og til mennesker sammen omsatte vi for næsten kroner. - Det er et stort arrangement; men efterhånden, hvor vi har prøvet det nogle gange, går det lettere med planlægningen, siger landmand Jørn Otte fra gården Brunholm i Himmerland. Gården har de senere år været rammen om et fælles økologisk høstmarked i Himmerland, hvor fem producenter møder op om søndagen og viser deres produktion frem for de besøgende. - Sidste år besøgte mennesker vores høstmarked og til sammen omsatte vi for næsten kroner, fortæller Jørn Otte. Til daglig sælger han sine produkter i egen gårdbutik. Det er kød fra kvæg, svin og fjerkræ, æg, og Sansetrug - Det er vigtigt, at der er noget at se på. Så ud over de produkter, vi sælger, er der også en masse dyr på gården i dagens anledning, for mange bymennesker har ikke mulighed for til daglig at tage deres børn med ud og se på grise og kyllinger. Vi havde også et sansetrug, som var et stort kar fyldt med nyhøstet korn. Her kunne børnene kommer op og prøve at gå rundt i kernerne med bare tæer. Det var meget populært, fortæller Jørn Otte. Nogle gæster blev på Brunholm hele dagen, så der blev også bud efter den mad, der kunne købes på høstmarkedet. - Det er en travl dag, for mange besøgende vil gerne snakke, og have noget at vide om økologisk produktion, siger Jørn Otte. Han er glad for de brochurer og informationsmaterialer, Økologisk Landsforening forsyner ham med. - Birgitte Nygaard er en god sparringspartner op til høstmarkedet, siger Jørn Otte og tilføjer: - Selvfølgelig er der fra år til år, ting vi gerne vil have ændret; men så snakker vi om det. I år kan vi for eksempel godt tænke os, at den lokale annoncering for høstmarkederne er mere målrettet dét, der sker her i Himmerland. ib@okologi.dk

5 Tilmeld dig som vært ved De Økologiske Høstmarkeder der afholdes den 30. og 31. august Økologisk Landsforening søger værter, der har lyst til at vise og formidle den økologiske produktionsform til forbrugerne. Målet er at give forbrugerne et førstehåndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer, og at det er muligt at producere økologisk mad af høj kvalitet uden brug af sprøjtegifte og med respekt for dyrene og naturen. Du kan vælge at afholde et høstmarked på din egen gård, eller du kan gå sammen med kolleger fra lokalområdet og udvikle et lidt større høstmarked. Du bestemmer selv, om du vil være med begge dage eller blot lørdag eller søndag. Tilmelding sker til senest den 7. april. Læs mere på

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 AKTUELT direkte salg Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af økologiske landbrug med gårdbutik eller stalddørssalg på to år er vokset med 50 procent DIREKTE SALG AF KAREN MUNK NIELSEN Hvis du synes, du ser ere og ere skilte ved landevejen, der reklamerer for stalddørssalg, er det ikke uden grund. Danmarks Statistiks seneste landbrugstælling viser, at danske bedrifter sælger egne produkter gennem enten stalddøren eller en egentlig gårdbutik. Det er en vækst på næsten 50% på to år. 503 af bedrifterne er økologiske. Dermed forsvarer de økologiske landmænd deres solide førerposition på området. Ifølge Danmarks Statistiks beregninger har 25% af øko-bedrifterne direkte salg. Det tilsvarende tal for konventionelle bedrifter er seks procent. Små gør det mest Det er - nok ikke overraskende - primært mindre bedrifter, der kaster arbejdstimer i at afsætte direkte til kunderne. 30% af de økologiske bedrifter under 50 ha har en eller anden form for direkte salg. For økologiske bedrifter over 100 ha er det tilsvarende tal kun 15%, men det er fortsat meget højt, når man tager i betragtning, at tallet for landbruget som helhed er re procent. Kød og æg Det er i mange tilfælde kød, de økologiske landmænd sælger til forbrugerne uden fordyrende mellemled. I de este tilfælde er der formentlig tale om halve, kvarte og endnu mindre dele af dyr, som afsættes på denne måde med den lokale slagter som mellemmand. 57% af bedrifterne med direkte salg sælger kød. Tæller man æg og andre animalske produkter med, er tallet 76%. 45% har kartoer, frugt og grønt på varelisten. Salg for 560 mio. kr. Salg gennem gårdbutikker og stalddøre udgjorde ifølge markedskonsulent Helle Bossen, Økologisk Landsforening, 560 mio. kr. i Tallet, der skal tages med noget forbehold, er beregnet på baggrund af oplysninger fra et forbrugerpanel på personer, der indberetter deres indkøb til GfK Antallet af økologiske landbrug med direkte salg til forbrugerne er vokset markant siden Stor spændvidde i direkte øko-salg Økologi & Erhverv har spurgt landmændene om, hvad, hvor meget og gennem hvilke kanaler de sælger direkte til forbrugerne DIREKTE SALG AF IRENE BRANDT Nogle klarer sig med en vejbod, hvorfra de sælger grøntsager, andre går mere professionelt til opgaven og har åbnet gård- og/eller internetbutik. Der er med andre ord stor variation, når det handler om direkte salg fra landmand til forbruger. Og lige så forskellige afsætningskanalerne er - lige så forskellige er udkommet af indsatsen, der svinger fra en omsætning på få kroner til ni mio. kr. Det direkte salg svinger fra et tilskud til lommepengene og til et decideret levebrød. På Stengården lidt nord for Farum har Jens Otto og Elisabeth Rasmussen valgt landmands- og gårdbutikslivet frem for to karrierer som ansatte kemiingeniører. Og det har de ikke fortrudt. Efter 3. barns fødsel kvittede Elisabeth jobbet, og siden fulgte Jens Otto i hendes fodspor. I dag har de re fastansatte medarbejdere og en lille håndfuld timelønnede hjælpere. Omsætningen på Stengården, der skal skaffe mad på bordet og løn til alle, var i 2013 på seks mio. kr. Heraf er 5,2 mio. kr. blevet omsat i gårdbutikken. Egne produkter udgjorde godt 1/3 af salget med 1,8 mio.kr. Stor bredde Med en omsætning fra direkte salg på 5,2 mio. kr. om året ligger Stengården i toppen. Økologi & Erhverv har spurgt 489 landmænd, om de har direkte salg fra deres gård. 222 har svaret, og af disse havde 140 direkte salg fra gården. 95 har oplyst deres omsætning - og den svinger meget. De este omsætter for under kr. om året. Resten (26%) omsætter for mellem kr. og 9 mio. kr. om året. Kun otte omsætter for mere end 1. mio. kr. Flest sælger kun egne produkter Stalddørssalget fylder meget, 63% sælger ad denne vej. Gårdbutikker, netsalg og direkte salg til lokale butikker benyttes af mellem 20 og 27% af landmændene, som har direkte salg fra gården. 15% sælger også Fakta om direkte salg fra økologiske landbrug Tal fra Danmarks Statistik og oplysningerne fra Økologi & Erhverves egen undersøgelse tegner tilsammen et billede af det omfattende direkte salg fra de økologiske bedrifter. Bedr. med direkte salg % Øko Konv Grønt, frugt mm Kød, æg mm Total Kilde: Danmarks Statistik deres produkter fra en markedsbod, og endelig har 7% abonnementssalg til kunderne. En ret stor procentdel (28) har sat kryds ud for Andet. Af svarene fremgår det, at det dækker over alt fra direkte salg til restauranter til selvpluksalg af bær. Undersøgelsen viser også, at over halvdelen (54%) kun sælger egne produkter, hvilket ikke overrasker Salgskanaler % Kilde: Økologi & Erhverv taget i betragtning, hvor meget stalddørssalget fylder i undersøgelsen. Andel af omsætning 0-30 pct pct pct. Oksekød topper salget Økologi & Erhverv har også spurgt, hvilke produkter landmændene sælger gennem direkte salg. Kun 4% sælger mejeriprodukter. Oksekød er med 42% til gengæld den største varegruppe i undersøgelsen. Grøntsager, frugt og æg kommer efter med henholdsvis 33, 26 og 25%. Mel og korn tegner sig for 7% af de produkter, der sælges direkte fra de økologiske gårde. Derudover har hver 4. landmand, der sælger direkte fra gården, sat kryds ud for Andet. Af svarene fremgår det, at det dækker over vin, lammeskind, lædervarer, honning, bær, mjød og hø.

7 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIG TALT AF MAREN KORSGAARD FRUGT- OG BÆRKONSULENT, ØKOLOGISK RÅDGIVNING FOREBYG FORÅRETS FARER Af I skoven har kaprifolien foldet sine grønne blade ud, og i plantagerne er pæreknopperne svulmet, som var det april. Det er dejligt men også bekymrende, for frugt- og bærblomster er kuldskære. Vejret minder om Dengang blomstrede solbær og ribs midt i april, blommer, kirsebær, pærer og jordbær sidst i april og æbler omkring 1. maj. I 2007 kom der hård nattefrost 21. april, og det gik hårdt ud over kirsebær, buskfrugt og jordbær. Vi kan håbe, at vi ikke får frost under blomstringen i år, men man kan også forberede sig på det værste og måske afbøde en frostskade. I jordbær er det enkelt at forebygge frostskade. Fiberdug kan trækkes over marken, hvis der er udsigt Når vand fryser til is afgiver det varme. Isdækkede blomster holder derfor en temperatur på 0 C, så længe der stadig dannes is. Der skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 C. til frost. En sprinklervanding af jordbærmarken umiddelbart før frostnatten kan også varme jordbærblomsterne, da en våd jord afgiver mere varme end en tør. I træ- og buskfrugt hjælper det både at vande og holde jorden fri for ukrudt. En sort, våd jord afgiver mere varme, end hvis jorden er dækket af ukrudt. Kørsel med tågesprøjte med vand i frostnætter hæver også temperaturen, da den tunge kolde luft bliver blandet med den øvre varme luft. Frostbeskyttelse med faste sprinkleranlæg, der kan overbruse træerne med vand, er standard i mange lande. Når vand fryser til is afgiver det varme. Isdækkede blomster holder derfor en temperatur på 0 C, så længe der stadig dannes is. Der skal vandes mens det fryser, og indtil luften igen er + 1 C. Et sprinkleranlæg, der kun kaster vand ud over rækken, kræver ca. 15 m³ vand i timen pr. ha. Anlægget koster kr./ha. Har man en god vandforsyning er det bestemt en overvejelse værd at regne på økonomien i frostbeskyttelses-vanding. En frostskade koster nemlig ikke kun tabt udbytte i frost-året men giver ubalance i frugtbæringen og øgede udgifter til udtynding også de følgende år. EU-Kommissionen har bl.a. kig på de konventionelle avlsdyr, som økologer gerne må indkøbe i dag. Konventionel ubejdset såsæd er også i søgelyset. EU vil af med undtagelser EU-Kommissionen fremlægger et forslag til en revideret og strammere økologiforordning sidst i marts REGLER AF KAREN MUNK NIELSEN På baggrund af et foreløbigt udkast, som Kommissionen har lækket til sektoren, kan man forvente et forslag, der vil gøre op med mange af de undtagelser, som den nuværende forordning indeholder, og som gør, at økologien ikke i dag er 100 procent økologisk. Tankegangen er, at undtagelser ikke skal være reglen men netop undtagelsen og derfor skal forbeholdes specielle situationer, hvor det midlertidigt er nødvendigt at dispensere. Ønsket om strammere og mere ensartede regler kom frem i en grundig evalueringsrunde, som Kommissionen gennemførte forud for revisionen. Undtagelser er godt begrundet Det handler om at bevare en høj forbrugertillid til de økologiske varer. Gulerødder skal ikke være gødsket med konventionel svinegylle, såsæd skal ikke være produceret med brug af kunstgødning, og kyllinger skal ikke ruges ud i konventionelle industribesætninger men i økologiske. På det konkrete plan møder forslagene til opstramninger nogen skepsis og modstand i økologiske kredse. Økologisk Landsforening er helt grundlæggende uenig med Kommissionen i, at økologien mangler troværdighed. - Det er rigtigt set, at økologien skal udvikle sig, og at det skal ske på baggrund af de økologiske mål og principper, men undtagelserne er ikke det største problem. De er for de estes vedkommende godt begrundet, lyder det fra politisk chefkonsulent Sybille Kyed. Ikke økologisk udsæd nok Både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer frygter, at en alt for hårdhændet oprydning i undtagelserne kan gøre det svært at være eller at blive økolog. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis al udsæd fremover skal være økologisk. Særligt i grøntsagsproduktionen anvendes der i mange tilfælde stadig konventionelle, ubejdsede frø, fordi det økologiske udvalg er for lille eller ikkeeksisterende. Det samme gælder græsfrø, hvor meget svingende udbytter gør, at der ikke altid er frø nok til at dække efterspørgslen. - Vi vil gerne bakke op om en indsats og en opstramning for brug af økologisk udsæd. Danmark er allerede et af de lande, der giver færrest dispensationer, og det er et område, vi gerne ser harmoniseret, men det kræver en meget stor indsats for økologisk sortsudvikling at nå helt i mål. Der skal følges op med en handlingsplan, der vil noget, og det arbejde må Kommissionen gå i spidsen for, lyder det fra seniorkonsulent Lars Holdensen i Landbrug & Fødevarer, Økologi. Gennemføres Kommissionens forslag, vil det i praksis blive sværere og dyrere at lægge om. Der strammes op på omlægningsfoder, og jord, der dokumenteret ikke har været sprøjtet eller kunstgødet, skal kunne få nedsat omlægningstid. - Det skal være nemt at lægge om. Det skal ikke være selve omlægningen, der afholder folk fra at vælge økologien, lyder kommentaren fra Sybille Kyed, der mener, Kommissionen tolker forkert, når den så konsekvent går til angreb på alle undtagelser. - Landene i Europa er meget forskellige, og vi har brug for både udvikling af økologireglerne og plads til regionale hensyn. Hvordan det kan gøres, har IFO- AM EU givet forslag til, men det er ikke afspejlet i Kommissionens udkast, konstaterer Kyed.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MARK & STALD Høsilage er genvej til AAT Økologiske foderrationer mangler ofte AAT. En mere tør ensilage kan være løsningen, men metoden har også ulemper AF KAREN MUNK NIELSEN Er du en af de mælkeproducenter, der godt kunne bruge mere AAT i foderet, men som kvier dig ved at købe mere dyr soja eller investere i en toaster Så er der et alternativ, som er lige til at gå til, og som ikke kræver store investeringer: Lad kløvergræsset vejre lidt længere og ensiler med en højere tørstofprocent. Det giver mere AAT i ensilagen. I øjeblikket gumler vomsulerede forsøgskøer i Foulum sig igennem prøver af tør ensilage såkaldt høsilage. Undersøgelsen skal vise, hvordan høsilagen omsættes i koen, og om koen reelt kan nde det AAT, som NorFor-systemet beregner, der er i foderet. Ensilagerne kommer fra to af tre økologiske mælkeproducenter, som deltager i Økologisk Landsforenings høsilage-projekt. Dufter af rugbrød Den tredje mælkeproducent, Steen Dissing, Jarmstedgaard, har ikke afleveret ensilagen til forskerne men i stedet fodret sine 50 jerseykøer med den med godt resultat. Selv om køerne tilsyneladende ikke manglede AAT i deres ration, var der mere mælk i tanken og et lavere ureatal, efter at køerne begyndte at få tør ensilage. Ydelsesstigningen er beregnet til omkring 1 kg EK-mælk pr. ko. - Til daglig er det ikke en forskel, jeg kan mærke. Jeg måler på bundlinjen og ikke så meget i mælketanken, men det er da en simpel måde at få en bedre foderkvalitet på og meget nemmere end at bruge fancy kraftfoderblandinger, konstaterer Sten Dissing, der fodrer med valset korn og hvedeklid. Han hæfter sig også ved en anden kvalitet ved høsilagen. - Det er et meget aromatisk foder. Det har den her krydrede rugbrødsduft, som man også nder i hø, og køerne er vilde med det, siger han. Så tørt, som det kan blive Sten Dissing høster i forvejen relativt tør ensilage med omkring 45 pct. tørstof, men kan godt forestille sig at øge tørstofprocenten i ensilagen yderligere fremover. - Det var besværligt i projektet, fordi vi skulle forsøge at ramme 70 pct. tørstof. I praksis er det jo ikke nødvendigt. Der ville jeg blot sige, at det skulle blive så tørt, som det nu kunne inden for en vis tid. Skal det op i nærheden af 70 pct., skal det nok have en tur i luften en enkelt gang, inden det bliver revet sammen, siger han om den arbejdsmæssige side af sagen. Pas på dårlig ensilering Ulempen ved at ensilere med højere tørstofprocent er risikoen for dårlig ensilering. Høsilagen er simpelthen sværere at presse sammen, og et øget iltindhold fremmer nedbrydningen af ensilagen og deraf følgende varmedannelse. Hvis man vil eksperimentere med Der skal formentlig en eller to vendinger ind før sammenrivning, hvis man vil øge tørstofprocenten og dermed AAT i ensilagen. høsilage, anbefaler Thorkild Nissen da også ensilering i baller frem for i plansilo. - Vælger man at lægge store mængder i plansilo, løber man også en stor risiko. Man skal gøre sig klart, hvordan man vil sikre en god ensilering og en god holdbarhed, når man åbner stakken, siger han. En mulig fremgangsmåde kunne være at lægge en kappe af våd ensilage oven på den tørre. Regner på omkostninger En anden udfordring ved høsilage er at nå den højere tørstofprocent uden al for stor arbejdsindsats og energiforbrug. - Høsilage er et godt alternativ til majsensilage, toastet protein eller Fodringsskift på Jarmstedgaard Steen Dissings malkekøer skiftede på et tidspunkt fra normal til tør ensilage. Der blev foretaget 1-dags-foderkontrol en uge før og efter skiftet. Besætningen har sæsonkælvning, og alle køer var på den faldende del af laktationskurven, da skiftet skete. Ydelse og urea-tal er gennemsnit over en uges produktion. Tørstof, % Ydelse, kg EKM/ko Urea-tal Normal ens. 43,9 19,85 3,99 Tør ens. 67,6 20,60 3,35 Forskel 0,76-0,64 Forventet ydelsesfald 0,30 Ydelsesændring 1,06 indkøbt soja, og efter min mening også en tiltalende økologisk løsning på problemet, men vi mangler at regne på prisen, anfører projektleder Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening. Man kan hente g AAT ved at øge tørstofprocenten i kløvergræsensilage fra 35 til 70 Der er en tæt sammenhæng mellem ensilages tørstondhold og indhold af AAT, PBV, opløseligt råprotein, ammoniak, mælkesyre, eddikesyre, ph og sukker. AAT kan hæves med pct. eller g/kg ts, hvis man ensilerer med 70 pct. tørstof i stedet for 35. Det viser en større analyse fra AgroTech og Videncentret for Landbrug, Kvæg af data fra økologisk og konventionel ensilage høstet i årene 2009 til Gevinsten skal dog vejes op mod omkostninger til vending og risiko for større tab i marken og ringere stabilitet i ensilagen. Miljø for mikroorganismer AAT i ensilage er lavere end i frisk græs. Det skyldes dels nedbrydning af protein og aminosyrer og dels omdannelse af sukker til syrer. Nedbrydningen af protein begynder, så snart græsset er slået, men den nedbrydning, der sker på marken de første par dage, er meget lille sammenlignet med nedbrydningen under selve ensileringen. Den første nedbrydning skyldes enymer i planten. Under ensileringen fortsætter denne nedbrydning, og den suppleres desuden af en mikrobiel nedbrydning og forgæring. Et højt tørstofindhold i græsset hæmmer denne. Både de gavnlige mikroorganismer og dem, der skader ensilagen, får ringere livsbetingelser, når tørstofprocenten stiger. Omsætningen af sukker til syre standser tidligere, og clostridiers nedbrydning af aminosyrer hæmmes. Derved dannes der mindre ammoniak, smørsyre og eddikesyre. kmn@okologi.dk Analysen er foretaget i forbindelse med projektet Høsilage optimering af proteinkvalitet til malkekøer. Effekt af stigende tørstofprocent Stiger Falder Opl. råprotein AAT PBV Amm.-N Mælkesyre Eddikesyre ph Sukker

9 MARK & STALD 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Fjern kampen om mælk En sut til hver er ikke nogen garanti for, at alle kalve får den mælk, du tror, du giver dem ADFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN Kalve har et stort suttebehov, som de skal have stillet på en klog måde, så sutteriet ikke foregår på andre kalve og skaber sygdomme og dårlige vaner. Det er mælken, der stimulerer sutteadfærden, og under naturlige forhold får kalven dækket suttebehovet, når den dier hos koen. Her får kalven lov at die så længe, at suttebehovet er opfyldt. Det samme sker ikke altid i kalvestalden. Fodres kalvene i skåle eller trug, kan en kalv hurtigt slubre tre liter sødmælk i sig, og så fortsætter sutteriet på forhåndenværende inventar og andre kalve. Suttebehovet kan tilfredsstilles enten ved, at kalven får mælk via sut, eller ved at den sutter på en narresut umiddelbart efter mælkefodringen. Skubber hinanden væk Undersøgelser af sutteadfærd viser, at skålfodrede kalve sutter på hinanden, efter at mælken er drukket. Kalve fodret med suttespande sutter, mens de drikker, og fortsætter med at sutte på suttespanden efter at mælken er drukket. Under naturlig diegivning tager selve mælkeoptagelsen længere tid, end når kalvene drikker af suttespand. Ifølge adfærdsforsker Margit Bak Jensen, Århus Universitet, løser det ikke problemet at bruge sutter med så meget modstand, at kalven skal bruge ligeså lang tid på at drikke som i naturen. Årsagen er, at økologiske kalve er opstaldet ere sammen. - Jeg ville være lidt nervøs ved at gøre det alt for svært for dem. I stedet ville jeg gå efter, at de kan sutte videre, når de har drukket mælken, siger hun. Hendes bekymring gælder konkurrencen mellem kalvene om den tildelte mælk. Tager det for lang tid at drikke, er der risiko for, at en større og stærkere kalv tager broderparten. Det gælder uanset, om kalvene i en boks har hver sin suttespand eller en større fælles spand med ere sutter. Når en kalv oplever, at der ikke er mere mælk, er den naturlige adfærd at støde i yveret og skifte til en anden patte. I en kalveboks med ere kalve bliver resultatet af denne adfærd, at andre kalve stødes væk fra deres spand eller patte og dermed ikke får den mælk, de burde. Forskerne har målt variation i kalves mælkeoptag fra fælles pattespand med henholdsvis ét og ere rum. - Man skulle tro, de opdelte pattespande er en god løsning, men de reducerer ikke variationen i kalvenes mælkeoptag. De langsomme kalve bliver blot skubbet væk fra deres patte af de hurtige, siger Margit Bak Jensen. Brug for let inventar Derfor har forskerne undersøgt hvor meget adskillelse, der skal til for at eliminere konkurrencen om mælken. Forsøget foregik med parvis opstaldede kalve, der enten blev adskilt under fodringen af en kort plade, der adskilte hovederne, eller af en længere plade, der adskilte kalvene til bag deres skulderblade. - Når mælkeowet falder, begynder de at støde og lede efter en anden patte i nærheden, og den korte plade mellem hovederne forhindrer ikke, at kalvene skubber hinanden væk, konstaterer Margit Bak Jensen. Man skal altså nærme sig noget, der ligner egentlige drikkebåse, hvis man vil konkurrencen til livs. Drikkebåse er pladskrævende og kalder på udvikling af velegnet inventar, der ikke fylder eller vejer ret meget. Forskerne kan ikke præcis sige hvor kort skillevæg, man kan nøjes med for at få effekt, eller om det betyder noget, om kalvene kan se hinanden eller ej. Der mangler undersøgelser af dette, så adskillelserne ikke laves større end nødvendigt. Man kunne forestille sig udvikling af let inventar, der kan fjernes fra boksen sammen med suttespandene 20 minutter efter mælkefodring. Man kan også anvende egentlige drikkebåse. Danske CN Agro og svenske Knarrhult har udviklet løsninger, hvor hver kalv har separat bås med egen suttespand. Om naturlig sutteadfærd Sutteadfærd udløses af mælk Sutteadfærden varer minutter pr. måltid pct. af sutteadfærden (registreret hos kødkvæg) foregår før og efter mælkenedlægning I naturen sutter kalve ikke på hinanden Den nyfødte kalv dier 5-9 gange i døgnet. Frekvensen falder til 3-5 gange pr. døgn i løbet af et par måneder Om konkurrence Jo ere kalve i gruppen, jo større konkurrence om mælken Gælder uanset udfodringsmetode Anbefaling: parvis opstaldning, eller små grupper med minimal aldersspredning Om narresutter Kan være vanskelige at lære at bruge Virker bedst hvis de er dyppet i mælk Skal placeres i umiddelbar forbindelse med mælkeskål/spand Mindst én sut pr. kalv Om suttespande/mælkebar Fås som enkeltspande og gruppespande med og uden rumdeling Forhindrer ikke konkurrence og større kalves mælketyveri Vælg sutter, hvor kalvene skal lave vakuum. Det stimulerer naturlig sutteadfærd Om mælkeautomater Jo ere kalve om en automat, jo mere bliver den drikkende kalv forstyrret Fungerer bedst ved høj mælketildeling og færrest mulige restriktioner i antal måltider Ny strategi for bier ROADSHOW: Fødevareministeriet skal have udformet en ny biavlsstrategi og inviterer derfor til fem aftenmøder rundt om i landet for at sætte gang i dialogen mellem en bred kreds af interessenter. Møderne foregår frem til 2. april, og første arrangement foregår 11. marts på Fyn. Ministeriet håber, at både biavlere, landmænd, naturforvaltere og forskere vil møde op og give deres input til, hvordan vi fremtidssikrer den danske biavl til gavn for biodiversiteten. Bakterier i kyllinger ROBUSTHED: Langsomt voksende dyr huser færre bakterier i deres mavetarmkanal end hurtigtvoksende. Det reducerer konkurrencen om let fordøjelige næringsstoffer, så de i højere grad kommer kyllingen til gode. Hurtigt voksende dyr spilder megen energi i form af f. eks. mælkesyre, der udskilles med gødningen. Det er blandt mange resultater, forskerne har fundet ved at undersøge mave-tarmsystemet i økologiske kyllinger i projektet SUMMER, hvor forskerne jagter robusthed. Det kan man læse meget mere om i ICROFS nyhedsbrev. Nej til såsædsdirektiv REGLER: EU-Parlamentets landbrugsudvalg har vendt tommelen nedad til Kommissionens forslag til nye fælles såsædsregler. Det er spørgsmålet om biodiversitet, der skiller parlamentet og kommissionen. Kommissionens forslag afspejler frøindustriens interesser i meget højere grad end de fælles biologiske interesser, mener De Grønne. 99 % FRØ: Det europæiske frømarked er styret af meget få aktører. Otte rmaer kontrollerer 99 pct., viser en opgørelse fra De Grønne i EU- Parlamentet Svinerådgivning har succes PRODUKTION: Der er stor interesse fra økologiske svineproducenter for tilbuddet om produktionsrådgivning. Rådgivningen er støttet af Friland, og betingelsen for at få støtte er, at man indberetter sine produktionsdata. 20 leverandører opfylder kriterierne for at få støtte for 2013, skriver Friland. Samtidig har 26 leverandører tilmeldt sig i Dermed er langt størstedelen af produktionen repræsenteret, fortæller koordinator Tove Serup, Videncentret for Landbrug.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MARK & STALD Noteringen Opskrift på kompaktfoder I vertikalblandere bør fremstillingen af foderet deles op i tre faser. I andre blandere bør man først tilsætte vand, efter at foderet er blandet. Støb: Piller og tørvarer sættes i blød i vand i en time. Vandprocenten skal være mindst 50 Mellemmix: Kløvergræsensilage tilsættes, mixer i 20 minutter Slutmix: Majsensilage tilsættes og mixes ind i blandingen Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 10 10,00 kr. Friland A/S giver i uge 11 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 11: 6,00 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 10: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 715,31 kr. (-6,40). Kg-regulering: kg: 11,15 kr kg: 12,36 kr kg: 12,47 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 11: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Andre anbefalinger Kort snitlængde i ensilage på 3-5 mm 38 pct. tørstof i færdig blanding Foder på foderbordet 24 timer i døgnet Skal ko eller maskine tygge foderet? KOMPAKT FODER: Hvor økologisk er det at sætte maskiner til at gøre dét, som køer er så gode til: at tygge og drøvtygge græs og stråfoder til grød Kompakt fuldfoder er helt almindeligt fuldfoder, der blot er blevet tæsket godt og grundigt sammen i en mixervogn - evt. tilsat noget vand. Men hvor økologisk er det lige at sætte en dieselslugende maskine til at gøre det, som egentlig er koens job, og som hun er ganske god til? Det kan man anlægge ere synsvinkler på. Klima-vinklen er en af disse. Det direkte energiforbrug til fremstillingen trækker i negativ retning i hvert fald så længe energien er baseret på diesel eller andre ikke-fornybare kilder. Omvendt tæller det positivt i klimaregnskabet, hvis man kan få mere mælk ud af samme foder gennem en bedre foderudnyttelse. Giver ikke sur vom En anden vinkel er koens behov og dens reaktion på foderet. Ifølge Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, er der ikke for nuværende noget, der indikerer, at den kompakte grød, hvor den såkaldte prikkeeffekt er elimineret, har negative effekter på velfærd og sundhed. - Det er oplagt at spørge, om ikke vådt, kompakt og nedskåret foder er farligt, men sur vom skyldes ikke formalingsgraden men variation i fodringen, forklarer Niels Bastian, der bl.a. henviser til et forsøg i Foulum med groft og nt formalet hø i samme foderblanding. Formalingen havde ingen effekt på vommiljøet, og han mener ikke, teorierne om prikkeeffekt er videnskabeligt funderet. Erfaringer fra praksis peger desuden i retning af stærkt forbedret sundhed i lemmer og klove, og der er ikke tegn på, at det kompakte foder øger forekomsten af løbedrejninger. Der skal være et liv for køer En tredje vinkel er spørgsmålet om naturlighed. Der er meget langt fra friskt, grønt græs på marken til den kompakte og grødede fodermasse, hvor hver eneste bid døgnet rundt smager af det samme og indeholder det samme. Det er ikke særligt økologisk, mener mælkeproducent Kristen Degn, Dyrvig. - Jeg synes ikke, det gør noget, at køerne har lyst til at komme til foderbordet, når vi fodrer ud. De må gerne sortere og vælge til og fra. Vi fodrer med gulerødder, og dem slås de for. Det er i orden for mig. Der skal da også være lidt liv for en ko, siger den vestjyske økolog. Han har været meget skeptisk over for kompaktfoderet men k et lidt mere nuanceret syn på det efter Kvægkongressen i Herning i sidste uge. - Man skal være åben for nye tanker, og der er jo også mellemveje. Det kan godt være, vi skal prøve at lade fuldfoderblanderen køre lidt længere, selv om vi generelt har fokus på at bruge så lidt energi som muligt, tilføjer han. Niels Bastian Kristensen Smoothie til Interessen for kompaktfoder eksploderer. På Kvægkongressen hørte 800 landmænd og konsulenter om det nye foderkoncept, og mange måtte gå forgæves til det stopfyldte lokale KONPAKT FODER AF KAREN MUNK NIELSEN Sæt havregryn og dine favoritkerner i blød i vand i en time, tilsæt ntsnittet bladgrønt og evt. majs, tilsæt lidt salt og blend det til en jævn smoothie. Smager godt morgen, middag og aften eller som et mellemmåltid, når du er småsulten. Lyder det som opskriften på smoothie fra et dameblad eller en ny nordisk kogebog? Måske, men det er i virkeligheden opskriften på kompaktfoder det nye mantra i kvægfodringen. Kort fortalt er kompaktfoder bare køernes normale fuldfoder tilsat vand og rørt til ukendelighed i fodermixeren. Formålet er at lave et blødt, ensartet foder, som køerne ikke på nogen måde kan sortere i. Altså et reelt fuldfoder, så hver eneste ko i okken får det foder, du har beregnet, hun skal have hverken mere eller mindre. Det er der ere fordele ved, mener opnderen Niels Bastian Kristensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg, som efterhånden har arbejdet med konceptet i to-tre år. På Kvægkongressen fortalte han og en af de 11 landmænd, der deltager i udviklingsprojektet, Per Warming, om fordele og ulemper. Der er est af de første, fremgik det af indlæggene, som trak så mange tilhørere til, at der ikke var siddepladser til alle. Fjerner konkurrencen køer - Vi aner ikke, hvad koen æder, når vi fodrer med fuldfoder. Vi ved kun, at det er ædt af nogen, når foderbordet er tomt. Før i tiden var jeg glad, når jeg så alle køer stå ved et foderbord og æde samtidig. I dag synes jeg, det er en katastrofe, lød det fra den erfarne kvægforsker. Den katastrofe, han mener at se, er køernes konkurrence om foderet. Når alle vil til foderbordet lige efter udfodring, er det fordi, de har lært, at de på dette tidspunkt kan skumme øden og ske korn og andre godbidder ud af fuldfoderet. Niels Bastians ønskescenarium er, at køerne går til foderbordet, når det passer dem og ikke, når de hører traktoren nærme sig med mixervognen. Og den situation kan man opnå med kompaktfoder, der vel at mærke skal være til rådighed for køerne til enhver tid. Hvis foderet er mixet perfekt, er det det samme foder, der ligger på bordet døgnet rundt, konstaterer han. Tjek foder, køer og mixervogn Niels Bastian peger på tre tjekpunkter, man skal holde øje med, hvis man anvender metoden. For det første skal man se på foderets konsistens. Der må ikke være græsbolde i det. Fodermidlerne skal være forsvundet, så man ikke kan se piller

11 MARK & STALD 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 11 TEMA Kompakt foder køer eller smuld i blandingen, der gerne må være øjlsblød og klæbende. For det andet skal man se på køernes adfærd ved foderbordet. Foderet skal blive liggende i strengen, køerne skal æde det fra toppen, og ny udfodring skal ikke trække køer til. For det tredje skal man kigge i mixervognen. - De er ikke bygget til at lave kompaktfoder. Der sætter sig let foder i kanterne, og det danner bro og bygger sig op. Man skal kontrollere, at der er ow i blanderen hele tiden, fastslår Niels Bastian. Praktiske erfaringer 11 besætninger har deltaget i en afprøvning af konceptet. På tværs af disse er resultatet en stigning i mælkeydelse på fem procent men med stor variation mellem besætninger. Energiudnyttelsen er steget fra 90 til 95. Hos den konventionelle mælkeproducent Per Warming steg ydelsen med 900 kg/ko, da han skiftede til kompaktfoder. - Vi var heldige at blive udtaget til forsøget, for vi stod med en del problemer i besætningen. Køerne trivedes ikke ret godt, gødningen var tynd, og køerne ville ikke i malkestalden. Nu er der en dejlig ro ved malkningen, gødningen er i orden, og køerne ligger meget i sengebåsene, fortalte Per Warming, der har fjernet næsten al halm fra foderrationen. Han bruger 750 liter vand i rationen til 230 køer. Udfordringen har været mixervognen, som skal arbejde mere og med et tungere foder. En påsvejset plade på kniven har hjulpet. Helt efter KMP-bogen: Foderstrengen har ligget urørt af mennesker i ni timer. Køerne æder ovenfra og har ikke gravet ned til foderbordet et eneste sted. Bedriften har brugt kompakt fuldfoder i næsten to år. Foto: Niels Bastian Kristensen Græs gør det sværere KOMPAKT ØKOLOGI: Kompaktfoder er lettest at lave, når der er en god portion majs i blandingen Er man økolog, er kompaktfoder en særlig udfordring. Kløvergræsensilage er ofte det helt dominerende grovfoder, og det er alt andet lige sværere at blande op til en ensartet masse end majsensilage. - Majsensilage opfører sig godt i mixervognen, mens græsensilage kan være svær at ndele. En del økologer arbejder også med halm i foderrationen, og den skal også indarbejdes godt, forklarer kvægbrugskonsulent Niels Bastian Kristensen, VfL, Kvæg. Han anbefaler, at man gør så stor en del af arbejdet som muligt i marken, dvs. nsnitter græsset i meget kort længde. Men selv om det er vanskeligere at mikse en økologisk ration end en konventionel, ser Niels Bastian ikke noget alternativ. - Hvis man først er begyndt at hælde foder i en fuldfodervogn, er der ingen vej uden om. Ellers må man nde andre måder at fodre på, siger han med fast overbevisning. En anden udfordring er, at økologiske rationer ofte indeholder en del korn, der kan have tendens til at klumpe. Det problem kan vand afhjælpe. Om økologiske rationer generelt kræver længere blandetid, tør han ikke sige. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Om det giver mening at bruge kompaktfoder i græsningssæsonen afhænger af, hvilket suppleringsfoder køerne får i denne periode. En af udfordringerne om sommeren er foderets holdbarhed i varmen. Det afhjælper man typisk ved at tilsætte propionsyre, men økologer må ikke anvende propionsyre til dette formål. Problemet mindskes af, at foderet ikke behøver ligge så længe på foderbordet, når køerne er på græs. kmn@okologi.dk DSV Frø Danmark AS nergive Holstebro lf..dsvfroe.dk butik.hunsballe.dk Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat nu som DSV Frø Danmark! Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs? Staldmøde for økologiske mælkeproducenter Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til staldmøde torsdag den 13. marts Mest mælk... Staldmødet gennemføres hos Rikke Friderichsen og Kristen Degn, Hulmosevej 3, 6880 Tarm. Rikke og Kristen driver gården Dyrvig, med 130 ha og 150 økologiske malkekøer med opdræt. Mælken leveres til Thise Mejeri. Kristen og Rikke praktiserer forlænget kælvningsinterval og krydsningsavl. De har desuden meget fokus på selvforsyning og samarbejde med lokale planteavlere. Stalden på Dyrvig, bygget i 2008, er indrettet med dybstrøelse og teltdug som tag. Program: Kl Kaffe og velkomst v. Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening Præsentation af bedriften og staldvandring v. Rikke Friderichsen og Kristen Degn Samarbejde mellem kvægbrug og planteavler Skærbæk) Sandwich og øl/vand Udfasning af antibiotika Kl Afslutning v. Ole Sørensen Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms Tilmelding til Økologisk Landsforening på telefon eller på mail til Helle Moving hmo@okologi.dk), senest den 11. marts klokken Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf / eller mail: pb@okologi.dk

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MARK & STALD Sure øko-spalter Fortyndet eddikesyre kan mindske ammoniakfordampningen fra kvægstalde med op til 25 pct. Forsuring af gylle kan foregå med andet end svovlsyre. De organiske syrer, som økologer må bruge, er ikke så stærke som svovlsyre, men de har syrevirkning og en afprøvning, som Videncentret for Landbrug og AgroTech har foretaget i en kvægstald med 190 køer, viser, at eddikesyre kan mindske fordampning med omkring 25 procent. I testen blev fortyndet eddikesyre bruset ud over spalterne seks gange i løbet af en dag og hver gang efter, at arealet var skrabet. Der blev målt ammoniakfordampning over en 14 dages-periode. Målingerne viser en effekt på omkring Ammoniakfordampning fra spaltegulv 25 pct. den dag, der blev tildelt syre, fremgår det af LandbrugsInfo. I testen blev syren sprayet ud med rygsprøjte, men et automatisk system er under udvikling hos Jørgen Hyldgaard Staldservice og vil i nær fremtid kunne tages i brug i praksis. Ud over at forsure gyllen har den fortyndede syre den positive sideeffekt, at spalter og skrabere sættes i blød og bliver lettere at holde rene. Arbejdet fortsætter I de kommende år fortsætter udviklingsarbejdet med alternative miljøteknologier. Her kommer mælkesyre i fokus i projektet Reduceret kvælstoffordampning ved hjælp af bio-forsuring af gylle. Det sker i et samarbejde mellem VfL, AgroTech, Jørgen Hyldgaard Staldservice, HH Feedadvice/Lallemand og Aarhus Universitet. kmn@okologi.dk hvor der blev anvendt syre på spaltearealet. Ukrudtskonkurrence er en af de egenskaber, økologer vægter højt i udviklingen af økologiske kornsorter. Økologer markerede forædlingsbehov TEMADAG: Der er ikke kun brug økologisk forædling. Der skal også der kan vise, hvad eksisterende sorter kan præstere på økologisk jord Økologer drømmer om afgrøder, der både giver højt udbytte, modstår ukrudt og sygdomme, og som kan klare sig uden alt for meget kvælstof. Og de ønsker meget mere detaljeret viden om egenskaberne ved de konventionelt forædlede sorter, de i dag er henvist til at bruge. Disse og mange andre synspunkter videregav deltagerne på Fødevareministeriets temadag om fremtidens sorter i sidste uge. Ministeriet havde sat en hel dag af til at tage imod input fra erhvervet og diskutere behovet for udvikling inden for forædling. Et prisværdigt initiativ, synes formanden for de økologiske planteavlere i Økologisk Landsforening, Anders Lund, der selv var tilstede på temadagen, hvor økologi udgjorde ét af re spor. - Det var en god og interessant dag, hvor mange bolde blev sendt i luften. Jeg mener, økologien har brug for nye, økologiske sorter, for en grundigere afprøvning af kendte sorter og mulighed for at arbejde med heterogene sorter. Der er brug for ere midler til sortsudvikling, siger Anders Lund. Chefkonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, er enig i, at der er brug for en langt større indsats. - De lavest hængende frugter kan vi høste med en mere omfattende sortsafprøvning. Det kører på et minimalt niveau i øjeblikket fem tilmeldte bygsorter og tre havresorter i år. Det er svært at få ere med, når det er 100 procent rmanansieret, og markedet er lille, siger hun. Hun så gerne mulighed for også at afprøve udenlandske sorter og for at undersøge langt ere egenskaber i sorterne. - Inden for bælgsæd er det meget begrænset, hvad vi har af oplysninger. Hestebønners sygdomsresistens er for eksempel ikke beskrevet. Vi ved, om de indeholder tanniner eller ej men ikke i hvilken grad, så vi kan ikke rangordne dem, siger hun om nogle af de påtrængende behov, der er på området. kmn@okologi.dk På vej mod et nyt kvalitetsbegreb Der er et nyt kvalitetsbegreb på vej hos forbrugerne, og det viser en spændende retning for både udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden Gennem de seneste tre år har Økologisk Landsforening deltaget i det tværfaglige GUDP-projekt, EcoServe, med det formål at undersøge og efterfølgende markedsføre værdien af urter i græsmarker for forbrugerne. I den forbindelse har vi interviewet en række moderne madglade mennesker, og svarene er interessante. For de viser en gryende interesse for et nyt, bredere og mere holistisk kvalitetsbegreb hos forbrugerne. Egoisme vs. holisme At dømme efter vores interviews er der stor bevidsthed om bæredygtighed, biodiversitet, klima og dyrevelfærd blandt moderne forbrugere og denne bevidsthed kan ikke længere fuldstændigt adskilles fra smagsoplevelsen. Som en af vores interviewpersoner udtrykker det: Jeg var også engang sådan et menneske, som i langt højere grad gik efter kvalitet og smag. Men jeg er begyndt at ændre lidt smag. Engang ville jeg være ligeglad med, om det var en foie gras-and. Det er jeg så sandelig ikke mere. Det er kompliceret at købe ind Forbrugerne vil gerne gøre det rigtige, men det er også svært, for der er andre hensyn at tage. Som en af vores interviewpersoner siger: Jeg går virkelig ind for dyrevelfærd og klima. Men jeg ville aldrig købe et produkt, hvor klimaet var mere i fokus end smagen. Det kan også være kompliceret at forstå, hvordan man gør det rigtige. Som en af forbrugerne siger: Vi bliver hele tiden bombarderet med udsagn om godt for dyrene, godt for miljøet osv. Man skal have så mange aspekter inde. Det er supersvært at forholde sig til. Og valget er sjældent sort-hvidt: Jeg har det altid sådan, at når jeg hører noget med klima, så bliver jeg skeptisk. For hvad koster det så at omstille til det? Hvis man kun får det præsenteret som win-win, så bliver man altid sådan lidt aarh. Og hvornår er det nok? Som en af interviewpersonerne siger omkring klimaværdien af urter i græsmarker: Jamen, skal vi så plante hele Danmark til med kommen, før det virker?. Både-og er det bedste For os som økologer og producenter handler det om at gøre valget enkelt for forbrugerne. Det skal være enkelt at forstå og enkelt at vælge de økologiske produkter. Kan vi bidrage til det, vil der være et stort potentiale for de såkaldt multifunktionelle produkter i fremtiden. For moderne madglade mennesker vil NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Cathrine Esmann, fødevarerådgiver, Økologisk Landsforening have både-og. De vil have produkter, som både smager godt og bidrager med mérværdier i forhold til natur, dyr og klima. Og så skal produkterne hjælpe forbrugerne med at lette det omfattende etiske og moralske regnskab, de hele tiden har kørende i bevidstheden. Med andre ord: Forbrugerne vil have produkter, som hjælper dem med at løse det daglige dilemma mellem, hvad de bør, og hvad de gør. Det giver nye muligheder og viser en meget spændende retning for både udvikling og markedsføring af økologiske produkter i fremtiden. Læs mere om EcoServe-projektet her:

13 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF TORBEN BLOCH, FOODSERVICE-PROJEKTLEDER ØKOLOGISK LANDSFORENING VI MØDES UNDER ØKO-TRÆET TIL FOODEXPO Vi oplever i øjeblikket en markant vækst i det økologiske foodservice-marked og en boomende udvikling i antallet af økologiske spisemærker, som pryder spisesteder rundt om i landet. Det glæder vi os naturligvis utroligt meget over - for ere økologiske måltider i køkkenerne betyder renere grundvand, en rigere natur og dyr, der lever under gode forhold. Jeg kan imidlertid også høre på vandrørene, at udviklingen samtidig vækker lidt bekymring hos mange køkkener. For er der økologiske varer nok og i de rigtige mængder og kvaliteter, når ere og ere efterspørger dem? Det er bl.a. udfordringer og spørgsmål som disse, som man skal benytte muligheden for at komme og diskutere, når Food Expo slår dørene op d marts i Herning. Hele messen dedikerer en dag til økologi og intet mindre end 48 udstillere er med, når Økologisk Landsforening byder velkommen under ØKO-træet, som bliver det centrale mødested. Kom og gå i dialog med din økologiske producent eller leverandør, tal med ham eller hende om udfordringerne og glæderne ved din økologiske køkkenhverdag. Fortæl os om dine ønsker og behov - for kun derved kan vi nde den rigtige løsning til dit køkken. Hvad enten man er godt i gang med den økologiske rejse eller først lige er hoppet på toget, er ØKO-træet det rette sted. Det er her, vi skal nde løsningerne sammen. Her vil du kunne møde de økologiske producenter, få den vigtige snak om de økologiske varenumre og komme bag om produkterne. Der vil være et væld af muligheder for at blive klogere på økologi. ØL lancerer bl.a. et nyt foodservice-magasin, som sætter fokus på, hvad det betyder for grundvandet, når du vælger økologi. Det økologiske spisemærke er en rigtig god måde at vise, at I som køkken vil være med til at gøre en forskel. Og på Food Expo vil fødevareminister Dan Jørgensen uddele en hel række spisemærker. Jeg er sikker på, at vi efter messen har rundet 700 spisemærker rundt om i landet. Og det betyder rigtigt mange gode øko-måltider. Messetid er lig med øko-glæde. Ses vi? Fortæl os om dine ønsker og behov - for kun derved kan vi ning til dit køkken. Avisens pristjek viser, at kunderne hos Rema 1000 får mest økologi for pengene. Rema 1000 er billigst Discountkæderne har fået lidt mere økologi på hylderne, og priserne ligger tæt, viser avisens pristjek PRISTJEK TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT For de økologiske kunder er der ikke de store penge at spare på husholdningsbudgettet ved at lægge indkøbsruten forbi ere discountbutikker for at nde de billigste varer. Økologi & Erhverv har lavet et pristjek, som omfatter 25 basisvarer inden for kategorierne: kolonial, mejeri, frugt og grønt samt kød. De indhentede priser viser, at forskellene på økologiske basisvarer generelt er ret små, når man udelukkende sammenligner discountkæderne. Som det var tilfældet ved de to seneste pristjek var det igen hos Rema 1000, at kunderne k mest økologi for pengene, men på vareniveau tegner der sig ikke et entydigt billede af prisudviklingen, idet nogle varer er steget, mens andre er faldet over de seneste år. Mælken er højdespringer En sammenligning med et tilsvarende pristjek i foråret 2010 viser, at minimælken er den største højdespringer, idet en liter i gennemsnit er steget fra 6,28 kr. til 8,36 kr. Det svarer til en vækst på 33 pct. Prisen på den billigste øko-leverpostej på 200 g er i gennemsnit vokset med 3,46 kr. til 12 kr. En vækst på 6 pct. Prisen på pasta er uændret, ellers er der ikke meget at glæde sig over for de økologiske producenter, som gennem ere år med tiltagende styrke har klaget over kædernes voksende prispres. Netto er dyrest På re år er prisen på et kg gulerødder faldet med 10 øre til 8 kr., mens et kg økologisk mel i dag koster 1,74 kr. mindre end i foråret Det svarer til et fald på godt 7 pct. Også prisen på havregryn er faldet. Et kg koster 39 øre mindre end i I de to sidstnævnte kategorier er Netto dyrest, og det er hovedårsagen til, at en indkøbsliste med de seks ovennævnte varer er dyrest i Netto, som skal have 149,20 kr. mod Rema 1000 s kun 122,25 kr. Til gengæld er Netto den eneste kæde, som har samtlige de 25 varer, som indgår i avisens pristjek. Pristjek Kun ni af varerne kunne avisens prisspottere nde i samtlige butikker, og ikke overraskende var det basisprodukter som minimælk, mel, havregryn, pasta, æg, æbler og leverpostej. Aldi skraber bunden Kigger man udelukkende på sortimentet, er det tydeligt, at bundniveauet er løftet, men det er stadig de tyske discountkæder Aldi og Lidl, som har det snævreste udbud af økologi. I 2010 var det kun muligt at nde re af pristjekkets varer i Aldi. Det er stadig Aldi, som skraber bunden rent sortimentsmæssigt, men antallet af varer er i dag vokset til 10, mens Lidl har løftet sig fra 11 produkter til 15. Begge kæder har udviklet egne økologiserier, som gør det nemt at spotte økologien i butikkerne, men på antallet af varer kan de endnu ikke matche landets danske og norsk-ejede kæder. Pristjek Priserne er indsamlet i uge 6 i Lidl, Aldi, Fakta, Kiwi Rema 1000 og Netto.

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MAD & MARKED Lars Hartvig Christensen ser frem til at udnytte de mange fordele, det giver at drrive sin egen rismølle ender i Højslev Myren og Cikaden må vige for økologien Jørgen Thyrring har gennem snart 20 år solgt egne importprodukter under brandet Økoline. Nu har han åbnet egen butik på Ordrupvej i København, hvor tøjbutikken Myren og Cikaden må vige pladsen for de økologiske specialiteter. Det er en rutineret herrer, som står bag disken, hvor han både kan trække på erfaringer som indkøbschef i Findus og Irma. - Der har jeg også beskæftiget mig med mærker af lidt bedre kvalitet, så jeg er lidt miljøskadet på det punkt, siger han til Lokalavisen.dk kipper med kloen Efter næsten tre års forarbejde kan de danske odkrebs endelig kippe med kloen. Fødevarestyrelsen har udarbejdet et regelsæt for produktion af økologiske odkrebs. Det gælder fra 1. marts, og de første anlæg bliver formentlig snart omlagt. Det oplyser Villy Larsen fra Dansk Akvakultur. Flodkrebsen er almindelig udbredt i Danmark. Den er meget større end alle andre krebsdyr i Danmarks ferske vande og let at kende. Den er mørk med et grønt eller et rødligt skær og har en bred vifteformet hale. På trods af sit navn ndes odkrebs fortrinsvis i søer, damme og små vandhuller og kun, hvor vandet er rent og iltrigt. - Borgere med hang til lokal økologi har indkaldt til stiftende generalforsamling 6. marts på et nyt fødevarefællesskab for de fynske byer Assens og Tommerup. - Fødevarefællesskabet er et nonprotabelt koncept, der hurtigt har bredt sig til hele landet. Via fødevarefællesskabet er det muligt at få friske økologiske grøntsager fra lokale fynske avlere og det er til en pris, der typisk giver en besparelse på mellem 10 og 40 procent, siger en af initiativtagerne Helle Boesen, fra Tommerup til Fyens.dk. Ris betragtes som verdens ældste kulturplante, og den er hovedernæringskilden for en stor del af klodens befolkning. I dag dyrkes der ris på samtlige kontinenter på nær Antarktis, men ifølge Statistics & Emergin Trends fra FiBL og IFOAM udgør ris kun tre procent af den samlede produktion af korn. Det ændrer ikke ved, at ris sammen med pasta er en af de fødevarer, som giver kartoen størst konkurrence på danskernes middagsborde. Men mens det totale salg af ris har ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år, vokser den økologiske andel år for år. I 2013 steg det danske detailsalg med ca. 13 procent, oplyser markedsafdelingen i Økologisk Landsforening. Hos Nordens største importør af økologisk ris, Nordic Food Partners (NFP), forventer man, at økologien vil fortsætte med at vinde markedsandele i de kommende år. - Vi har været med til at udvikle hele riskategorien, og det har været vores mål at gøre økologisk ris mainstream. Det kan vi blandt andet gøre, fordi vi ikke har fordyrende mellemled. Men fremover vil vi have endnu mere fokus på kvalitet og aromatiske ris, siger rmaets direktør, Lars Hartvig Christensen. Hidtil har Nordic Food Partners ført en relativt anonym tilværelse, men selskabet er nu nået til et punkt, hvor ledelsen vurderer, at det er en fordel at blive mere synlig i markedet. I den forbindelse lægger Lars Hartvig Christensen ikke skjul på, at det fremover bliver en vigtig del af historiefortællingen, at rmaet via Fejlfarvede riskorn bliver detekteret af fotosensorer og sorteret fra med trykluft, inden risen bliver pakket. Selskaber er grundlagt for 12 år siden af adm. direktør Rene Borgholt. De første år fungerede det som et rent handelsselskab, men i dag råder NFP over eget pakkeri med en nyindrettet rismølle. NFP er medejer af Organic Latin America i Argentina og BioAsia. Sidstnævnte driver en stor rismølle i det nordlige Thailand, hvor 600 risbønder leverer råvarerne. Ud over ris producerer den thailandske fabrik diverse riskager/rischips. Ris bidrager med ca. halvdelen af omsætningen hos NFP, men rmaet forhandler også rasp, kartoffelmel og madolie. Rize House er navnet på NFPs egen økologiske serie, men hovedparten af den importerede ris bliver pakket til kundernes egne mærker. På verdensplan satser NFP i samarbejde med internationale partnere på den nye produktserie Simply Rice. medejerskab og samarbejde med internationale partnere nu har direkte kontrol over hele processen fra risen bliver høstet på rismarker i Asien, Sydamerika eller Sydeuropa og til de ender på reolen i supermarkedet. Samarbejdet er formaliseret via World Rice Alliance (WRC), som har forgreninger til fem kontinenter. - Investeringen i Bio Asia betød, at vi blev mindre afhængige af andre møller, og at vi i samarbejde med vores thailandske samarbejdspartner kunne benytte skalddele og knækkede kerner til at producere riskager og rischips. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark har en stor nettoimport af øko-ris, som de seneste år har ligget nogenlunde stabilt på mio. kr. Til sammenligning udgjorde eksporten af økologisk ris i 2012 næsten ni mio. kr. Det svarer til en fordobling på re år. - Vi satser meget på det internationale marked, hvor vi vil lancere serien Simply Rice. Danskernes forbrug af økologisk ris er vokset med 39 pct. fra mio. kr Kilde: Danmarks Statistik Ud over handlen med ris har Nordic Food Partners fået eneret på at sælge økologisk risprotein fra amerikanske Axiom Foods, som er verdens største producent af risprotein. - Der er stort set ingen, som er allergiske over for risprotein, og det kan både bruges i kager, is, proteinbarer og proteindrikke, og det er et marked i stor vækst, siger Lars Hartvig Christensen. På den baggrund forventer han, at salget af risprotein vil få en voksende betydning for rmaet i de kommende år. jb@okologi.dk Risene bliver hvidere og hvidere for hver polering, men jagten på gode kogeegenskaber koster på vitaminfronten. - polérmaskinerne hver uge gnaver sig gennem RIS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Danskerne er for alvor ved at få smag for økologisk ris, og netop nu, inden forårets første nye kartoer giver risene hård konkurrence, er det højsæson for salg af de aange korn. Derfor er der ekstra travlhed hos ris-importøren Nordic Food Partners A/S (NFP), som gennem de seneste tre-re år har øget omsætningen af økologisk ris med ca. 20 pct. årligt. Selskabet er en af Europas største importører af økologisk ris, og for at stå endnu stærkere på markedet, har NFP netop investeret fem mio. kr. i Danmarks første rismølle. Den reducerer udgifterne til told og gør det nemmere at skræddersy nye specialprodukter til det økologiske marked. - Det er en stor investering for en virksomhed af vores størrelse, men møllen giver os mange ere strenge at spille på, siger direktør Lars Hartvig Christensen under en rundvisning i pakkeriet, som også huser hallen med rismøllen, hvor polermaskinerne denne formiddag brummende gnasker sig gennem et større parti

15 MAD & MARKED 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Hollandsk fond køber dele af Aarstiderne landets første rismølle økologiske basmati ris. Flere aromatiske ris - Fremover vil vi have mere fokus på aromatiske ris som jasmin og basmati, og jeg mener, at det er en fordel, at vi kan fortælle kunderne, at vi selv forarbejder vores ris, siger direktøren. Reolerne i emballagelageret rummer folier og papæsker til ere end 100 forskellige konventionelle og økologiske ris-produkter, og ifølge Lars Hartvig Christensen skal nye produkter lokke endnu ere kunder til. - En voksende del af vores ris er økologisk, og vi forventer at nå op på 40 pct. i 2015, siger direktøren. Kundekartoteket tæller allerede alle de danske dagligvarekæder og ere af de største dagligvarekæder i Norden. Da Økologi & Erhverv besøger rmaets pakkeri, som ligger på en mark ved Højslev syd for Skive, bliver der pakket økologisk ris på re af anlæggets ni pakkelinjer. Et sted gælder det små 250 g poser til Aarstiderne, et andet sted 1 kg poser med svenske Norges-gruppens Go Eco mærke på posen, mens to linjer spytter risposer ud til Rema 1000 og Coop. Møllen æder en container dagligt Ude i producentlandene bliver den nyhøstede ris afskallet, inden de rensede brune riskorn sejles til Danmark, og med den gennemtestede asiatiske mølleteknologi har det jyske pakkeri nu fået kontrol over hele processen, fra risen bliver høstet, til den lander på hylderne ude i butikkerne. Hver uge ankommer mindst et par containere, som er lastet med t øko-ris. En container svarer nogenlunde til møllens dagsration. Risen bliver først renset, inden den passerer re polermaskiner. Under processen skifter riskornene gradvist farve fra brun til hvid i takt med, at kliddelene poleres væk. Til sidst sorteres risen efter størrelse og farve. Alt foregår automatisk, og det er kun nødvendigt med en enkelt medarbejder til at sørge for, at anlægget aldrig løber tør for ris. Sparer penge på tolden Til daglig sidder Lars Hartvig Christensen og ni andre i virksomhedens administration i København, hvorfra de styrer NFPs salg og distribution af ris, rasp, madolie og kartoffelmel. Han blev ansat for seks år siden, da rmaets stifter og adm. direktør Rene Borgholt besluttede at geare op for det økologiske rissortiment. Med overtagelsen af pakkeriet og etableringen af rismøllen føler han, at selskabet er bedre rustet i konkurrencen med Europas øvrige risimportører, selv om en dansk mølle er dyr i drift. Det skyldes ikke mindst, at NFP nu kan høste en besparelse, da toldsatsen på et kg brune ris er ca. en kr. lavere end på den hvide ris. - Det er nok den allerstørste fordel ved møllen, siger Lars Hartvig Christensen om den toldmur, som er lavet for at beskytte den sydeuropæiske risproduktion. Poserne med lynlåslukning er Nordic Food Partners signatur, og kundens garanti for en høj hygiejnestandard. Poserne har en fast bund, så de kan stå oprejst, og emballagen er lavet, så der altid er indkig til risen. På vej med nye produkter Rismøllen kan desuden blive en genvej til ere nye produkter. - Vi vil gerne lave en mellempoleret ris, der forener de gode kogeegenskaber i den hvide ris med at bevare hovedparten af vitaminerne fra den brune ris, siger Lars Hartvig Christensen. Han oplyser desuden, at selskabets sydamerikanske partner, Organic Latin America, er på vej med en argentinsk ris med 50 procent ekstra protein, men han ved endnu ikke, om den bliver tilgængelig på det danske marked. Stifterne af Aarstiderne fremtidssikrer virksomheden ved at sælge 20 pct. af aktierne til den hollandske investeringsfond Triodos Organic Growth Fund Ved at lukke en nyoprettet hollandsk investeringsfond ind i ejerkredsen ønsker stifterne af Aarstiderne, Thomas Harttung og Søren Ejlersen, at sikre, at den økologiske virksomhed kan køre videre, når de en dag forlader roret. Triodos Organic Growth Fond (TOGF) blev oprettet af Triodos Bank i januar, og det glæder bestyrelsesformand Thomas Harttung, at det endelig er lykkedes at nde en model, som kan sikre et medejerskab og et kapitalgrundlag, som er med til at fremtidssikre Aarstiderne. Den hollandske bank, som er kendt for sit grønne engagement, er langt fra et tilfældigt valg af medejer. Triodos ejede fra 2001 til pct. af aktierne i Aarstiderne. Ejerskabet skete via en venturefond, som ifølge reglerne kun kunne være medejer i op til 10 år. Slotsæg fra Vallø til Netto Flere kæder nåede at henvende sig til slotskontoret, før Vallø lavede en aftale med Netto I uge 12 lander de første æggebakker med økologiske æg fra Vallø Slot i Nettos butikker. Discountkæden under Dansk Supermarked skal fremover aftage økologiske slotsæg om dagen. Dermed føjer ægproduktionen på Vallø sig til en efterhånden lang liste over økologiske koncepter, hvor den enkelte dagligvarekæde forsøger at markedsføre unikke produkter fra en navngiven producent, der står som Tilbage på rette kurs For at undgå at få en tilfældig medejer ind i ejerkredsen valgte Thomas Harttung derfor midlertidig at tilbagekøbe aktierne, som altså nu igen er tilbage på hollandske hænder. Der er med andre ord tale om et helt udramatisk forløb, som ifølge Harttung ikke får umiddelbare konsekvenser for driften af Aarstiderne, som hver uge sender ere end kasser med diverse måltidsløsninger, frugt og grønt til deres kunder. Med en årsomsætning på knap 300 mio. kr. i 2013 og et rekordresultat på 11 mio. kr. efter skat er virksomheden inde i en positiv udvikling efter nogle trange år i kølvandet på nanskrisen. Prisen for medejerskabet er ikke offentliggjort, men ifølge Børsen vurderer branchekilder, at handlen har kostet hollænderne omkring 20 millioner kroner. Køb giver nye muligheder Harttung understreger, at de afgørende parametre for at have lukket Triodos ind i ejerkredsen har været, at banken både tænker langsigtet og vil forpligte sig til Aarstiderne. - Hvis ikke Triodos var dukket op, havde vi ikke sænket vores ambitionsniveau. Så ville vi have hutlet os videre, som vi bedst kunne. Det ville betyde, at vi ikke ville kunne udvikle os helt, som vi ønskede, for vi ville hele tiden være bundet af vores egne begrænsninger. Nu har vi en partner med, som har en større kapitalstyrke, end vi nogensinde ville kunne bygge op. Det betyder, at vi kan gøre lidt mere, siger Harttung til Børsen. Triodos Organic Growth Fond har en investeringsstrategi, som skal booste salget af økologi i Europa, og Aarstiderne er fondens første investering. - Hos Triodos mener vi, at fremtiden er forretninger, der er miljøbevidste og socialt bevidste, og at det vil føre til en bedre, langsigtet prot. Og jeg mener, at Aarstiderne er en af de virksomheder, der beviser, at du kan være meget miljøbevidst og socialt indstillet og stadig være en meget professionel og protabel virksomhed, siger Riella Hollander, funds manager i Triodos, til Børsen. Hun vil ikke afvise, at der bliver tale om ere opkøb i Danmark. Riella Hollander træder ind i Aarstidernes bestyrelse, hvor hun aøser den tidligere direktør for Soil Association, Patrick Holden. jb@okologi.dk tydelig afsender. Vallø Slot syd for Køge drives af den erhvervsdrivende fond Vallø Stift, som med et jordtilliggende på ca ha er et af landets største godser. I første omgang er det dog kun hønsene og et areal til foderproduktion, som omlægges til økologi. Æggene produceres i tre stalde med hver høns. Flere kæder har gennem de seneste år banket på for at få Vallø Slot til at omlægge produktionen. Det er nu sket, men den sjællandske producent har valgt at fortsætte med at levere æggene til Netto, som siden 2009 har aftaget konventionelle æg fra Vallø. jb@okologi.dk

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 MAD & MARKED Ny strategi skal Ny akvakulturstrategi - AKVAKULTUR AF JAKOB BRANDT Fødevareministeriet og Miljøministeriet præsenterede i sidste uge et forslag til en ny akvakulturstrategi, som skal forøge eksporten i den danske akvakultursektor med mere end seks mia. kroner og skabe grobund for 400 nye arbejdspladser frem mod Som led i den nye strategi skal dambrugene være grønnere, og produktionen af øko-sk skal tidobles, så de Ø-mærkede sk og muslinger i 2020 udgør 10 procent af den samlede produktion. Dermed har ministeren lagt sig tæt op ad de anbefalinger, som Dansk Akvakultur har givet, men de ambitiøse mål for økologien overrasker alligevel chefkonsulent Villy Larsen. - Det er fantastisk. Det er en kæmpe nyhed for hele branchen. Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslået, siger manden, som gennem ere år har været synonym med omlægningen af danske dam- og havbrug. Efter Villy Larsens vurdering er det absolut realistisk at nå målene i den nye plan, men det kræver, at Fiskerifonden øremærker ere midler til omlægningsprocessen. Det er fantastisk. Det er en kæmpe nyhed for hele branchen. Det er nøjagtig den strategi, som vi selv har foreslået. VILLY LARSEN DANSK AKVAKULTUR I modsætning til landbruget får dambrugsejerne kun økologistøtte i det første år, hvor de kan få dækket halvdelen af merudgiften ved at lægge om. - Jeg tror på, at vi kan nå målene, men det vil kræve, at der bliver prioriteret omlægningskroner til det, siger Villy Larsen. For et typisk dambrug med en årlig produktion på 100 ton svarer støtten til 1-2 mio. kr., men beløbet kan være væsentligt større, hvis der er tale om et havbrug. Set i det lys er det en smule uheldigt, at Fiskerifondens budgetperiode på fem år udløb ved årsskiftet, og at 2014 reelt er et mellemår, hvor der ikke er afsat midler til omlægning, lyder meldingen fra Dansk Akvakulturs kontor i Silkeborg. Sidste år blev der i Danmark produceret sk og skaldyr til en værdi af godt én milliard kroner, hvoraf over 90 procent blev eksporteret. Det er målet, at det skal stige med 50 procent inden 2020, og fødevareministeren håber, at økologien kan bidrage med en væsentlig del af væksten. - Der er et stort uforløst potentiale i den danske akvakultursektor, så derfor kommer vi nu med den her strategi, så vi kan få ere sk på disken, og gerne med det røde Ø-mærke, ere eksportkroner i kassen og ere arbejdspladser i yderområderne af Danmark, siger Dan Jørgensen. I dag foregår halvdelen af produktionen i moderne akvakulturanlæg, hvilket betyder, at dansk skeopdræt i dag er blandt de mest effektive og miljøvenlige i verden. På globalt plan indtager Danmark en førerposition inden for teknologi til skeopdræt i recirkuleringsanlæg samt foder og foderingredienser. - I Danmark har vi bevist, at vi både kan producere ere sk og samtidig skære af regningen til miljøet. Det er en succes, som vi skal have bredt endnu mere ud både i Danmark og på eksportmarkederne, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. Ved at erstatte gamle miljøforurenende dambrug med nye moderne anlæg vil det ifølge ministeren være muligt at producere ere sk og samtidig reducere kvælstofbelastningen miljøet. I løbet af de seneste 10 år er der sket en kraftig reduktion i miljøbelastningen. Opgjort pr. ton sk er udledningen af kvælstof fra ferskvandsdambrug faldet med 30 procent. Strategien sætter et mål for, at vi skal endnu længere ned. I 2020 skal udledningen af kvælstof fra akvakultursektoren være mindsket med yderligeren 25 procent pr. ton sk. Blåmuslinger har udviklet sig til en stor industri i Limfjorden, og når Seafood Limfjord omlægger sine syv anlæg, er ni af landets Meget mere økologi - økologi i et hug AKVAKULTUR AF JAKOB BRANDT Landets største producent af linemuslinger lægger nu hele produktionen om til økologi, og brancheorganisationen Dansk Akvakultur forventer, at stort set hele den hjemlige produktion af linemuslinger er omlagt i løbet af et par år. Syv ud af landets 15 anlæg bliver stort set omlagt i et hug, når anpartsselskabet Seafood Limfjord omlægger sine syv anlæg, som står for ca. halvdelen af den danske produktion af linemuslinger. Det er muslingefabrikken Vilsund Blue A/S fra Nykøbing Mors, som sætter skub i udviklingen. Selskabet har købt sig ind i Seafood Limfjord Aps, som høster på syv linemuslingeanlæg og dermed står for ca. halvdelen af den samlede danske produktion. Seafood Limfjord Aps blev grundlagt af seks muslingeproducenter i 2003, men da muslingefabrikken købte sig ind i anpartsselskabet sidste efterår, blev fem af de oprindelige ejere købt ud, og i dag er der kun Alex Mikkelsen tilbage. Han har arbejdet med linemuslinger på fuld tid i ere år, og han betragter de nye ejerforhold som en kæmpe fordel, da Vilsund Blue har et effektivt salgs- og distributionsnet til kunder i store dele af Europa. - Det er ingen hemmelighed, at vi har haft nogle hårde år, hvor det ikke har været nemt at skaffe nansiering, siger den jyske muslingeproducent, som gennem nogle år har brugt Vilsund Blue som salgsselskab. Parterne kendte derfor hinanden rigtig godt, og Søren Tjørnelund Mattesen, direktør for Vilsund Blue, oplyser, at rmaet gennem længere tid har været på udkig efter den rigtige samarbejdspartner i forhold til at udvikle økologiske linemuslinger som en ny kategori, der kan åbne døren til nye spændende nichemarkeder. Den har han fundet nu. - Når vi har købt os ind i Seafood Limfjord, er det fordi, vi tror på linemuslinger, siger Søren Tjørnelund Mattesen, som ikke mindst fra de tysktalende markeder oplever stor efterspørgsel efter specielle muslingeprodukter. Fabrikken mangler endnu den endelige økologigodkendelse, men den er snart på plads. Det samme gælder for linemuslingeanlæggene, hvor Alex Mikkelsen i sidste uge havde besøg af en dyrlæge fra Fødevareafdeling Vejle. - Der er meget papirarbejde for én, der gik ud af 9. klasse, og i første omgang får vi godkendt et enkelt anlæg. Når det er godkendt, går det lynhurtigt med de andre, og jeg forventer, at alle anlæg er omlagt til maj, siger den garvede muslingeproducent, som har re ansatte i højsæsonen fra juni til september. På grund af den varme vinter kan der høstes lidt tidligere i år, og han forventer at levere ca. 750 ton muslinger i år, men når de syv anlæg er helt oppe at køre, kan de producere ton årligt. Muslingerne bliver leveret på havnen lige foran muslingefabrikken, som hver dag leverer friskpakkede muslinger til detailkunder i ind- og udland. Ca. 30 pct. af produktionen er ferske muslinger, og efter planen bliver en tredjedel af de ferske muslinger økologiske.

17 MAD & MARKED 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV linemuslingeanlæg økologiske Vilsund Blue A/S Virksomheden er et resultat af en fusion mellem muslingevirksomhederne Vilsund Muslinge Industri og Limfjordskompagniet a/s, som høstede de første muslinger tilbage i Fra basen i Nykøbing Mors forarbejder og sælger de 75 ansatte muslinger og østers fra Limfjorden. Omsætning: 150 mio. kr. Eksport: 90 % Frost: 40 % Konserves 30 % Ferske 30 % I danske butikker koster 1,5 kg muslinger typisk 40 kr., hvis de stammer fra bundskrab. De økologiske linemuslinger bliver formentlig solgt for samme pris, men for et kg, da det er markant dyrere at producere muslinger på line end at skrabe dem op fra fjordbunden. Jyderne overhaler strategien I 2011 blev Villerslev Skaldyr omlagt til økologi som landets første lineanlæg. Siden er endnu et anlæg i Limfjorden omlagt, og når Seafood Limfjords syv anlæg følger efter, er ni af landets 15 linemuslingeanlæg økologiske. Dermed har de jyske muslingeproducenter overhalet ambitionerne i regeringens udkast til en ny strategi for akvakulturen i Danmark før den er vedtaget. Løgismose anklager Arla Arla begrænser mulighederne for de små mejerier, mener Løgismose, der nu har indbragt Arla for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen Det lille fynske mejeri Løgismose anklager ifølge Landbrugsavisen den nordiske mejerigigant for unfair konkurrence. - Vi betaler en urimeligt høj pris i diverse tillæg og afgifter for at købe Kantineleder bliver direktør Kristina Kristensen forlader posten som kantineleder hos Vestas for at stå i spidsen for omlægningen af 12 kantiner under Aarhus Universitet KANTINER TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Madglade medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet kan godt begynde at slikke sig om munden. Efter mange år som kantineleder for Vestas prisbelønnede kantine i Århus rykker Kristina Kristensen fra nordbyen til det centrale Århus, hvor hun 1. marts blev ansat som direktør for Studenterhusfonden. Den står for driften af Stakladen og 11 andre universitetskantiner med ialt 120 ansatte. - Jeg glæder mig helt vildt, siger den nyansatte direktør. I dag er der stort set ingen økologi i kantinerne, som dagligt bespiser ca studerende og medarbejdere, og ifølge Kristina Kristensen bliver der tale om en gradvis omlægning, hvor der bliver skruet op for økologiprocenten i takt med at nye leverandører og rutiner kommer på plads. Solhjulet og Hanegal indleder et samarbejde, som var utænkeligt for blot få år siden. mælk af Arla, siger Løgismoses direktør Steen Aalund Olsen, til avisen. Han mener, at Arla bryder de vilkår, som selskabet blev pålagt i forbindelse med tidligere fusioner, og pointerer at Arlas prispolitik koster Løgismose fem kr. pr. kg produceret ost. Klagen til myndighederne kommer af, at Løgismose sidste sommer annoncerede, at man ønskede at få sine egne, økologiske leverandører. - Ifølge aftalerne i tidligere fusioner er Arla forpligtet til at optage alle landmænd som andelshavere. Men Kristina Kristensen udgav sidste år kogebogen Omtanke i store gryder, hvor hun øste af sine erfaringer fra den økologiske kantine hos Vestas. Fremover er det de studerende på Aarhus Universitet, som kommer til at nyde godt af hendes kulinariske evner. SU-venlig studenterkost Fonden har en målsætning om, at al mad skal laves fra bunden og være bæredygtig, og fra 2020 skal 90 pct. af råvarerne være økologiske. Netop den målsætning var afgørende for, at Kristina Kristensen er klar til at investere sine mange års erfaring inden for økologisk køkkenomlægning i SU-venlig studenterkost. - Det er en utrolig spændende udfordring, som jeg ikke kunne lade gå forbi. Det er en meget ambitiøs målsætning at nå op på så høj en økologisk andel på seks år, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Og jeg føler, jeg har meget at bidrage med, siger Kristina Kristensen. Motivation og nye rutiner Den kommende direktør understreger, at det ambitiøse mål kræver en lang række tiltag og forandringer. - Det gælder først og fremmest om at få motiveret lederne og medarbejderne. De skal vide, hvilken Kødvirksomheden Hanegal og grossistvirksomheden Solhjulet går nu ind i et samarbejde. Det sikrer, at Solhjulets kunder ud over grossistens normale sortiment fremover bliver tilbudt et bredt udvalg af Hanegals hakkede kød, pølser og postejer. Det var aldrig sket, da Niels Ebbe sad ved roret. Han grundlagde den økologiske pionervirksomhed for 42 år siden og har gennem alle årene været principfast vegetar, og indtil han sidste år solgte Solhjulet til HCH Gruppen A/S, var sortimentet kødfrit. Den nye ejers direktør, Jens Jørgensen, har dog ingen problemer med at sætte tænderne i en bøf, og han glæder sig over, at Solhjulet nu ikke som økologer. Det kan jeg ikke se logikken i, og det gør, at både landmænd og deres banker er usikre på at forlade Arla og gå til en konkurrent, siger Steen Aalund Olsen, som derfor har parkeret planerne om at tilknytte økologer til mejeriet. I stedet er han henvist til at købe mælk hos Arla. Ifølge landbrugsavisen er Arla ked af anklagen, men kommunikationschef Astrid Gade Nielsen ønsker ikke at kommentere yderligere, så længe myndighederne behandler sagen. forskel de kan være med til at gøre ved at arbejde med økologi, siger Kristina Kristensen. Hun peger på, at nøglen til den økologiske omlægning bliver nogle helt nye rutiner i køkkenerne. Fremover skal maden laves fra bunden med mindre kød og ere grøntsager, og måltiderne vil i langt højere grad være sæsonbestemte. - Jeg ved, at forandring er menneskets største fjende, og derfor vil jeg gå ydmygt til værks. Men erfaringer fortæller mig også, at omlægningen til økologi vil give medarbejderne en større faglig stolthed, fordi de kommer til at bruge deres madhåndværk i markant højere grad, end de gør i dag, siger Kristina Kristensen. Mere kød på bordet hos Solhjulet kan tilbyde sine 2000 kunder Hanegals produkter. - Solhjulet er en økologisk og biodynamisk virksomhed, og det skal vi blive ved med at være. Kunderne skal have det, de vil have inden for alle slags økologiske fødevarer. De kan være sikre på, at Solhjulet i HCH Gruppens regi vil holde fanen højt for såvel økologisk kød som økologisk og biodynamisk frugt, grøntsager, ost, vine osv., siger Jens Jørgensen. Torvehallerne åbner for små producenter Fremover vil Torvehallerne i København dedikere 12 stadepladser til onsdagsmarkedet. Dagsprisen for en stadeplads er 400 kr. En af de stadeholdere, der har søgt om plads på onsdagsmarkedet, er Louise Køster, der dyrker økologiske grøntsager på sin gård i Tisvilde i Nordsjælland. Hun ser det som en ideel måde at promovere sine lokale produkter til københavnske forbrugere, og hun opfordrer andre til at gøre det samme. -Det er rigtig mange småproducenter i Danmark med en masse lækre produkter at byde på, som aldrig rigtig får muligheden for at komme frem i lyset. Det er ærgerligt, fordi de har meget at byde på. Nu får de muligheden, og det skal nok skabe grobunden for et endnu mere alsidigt marked i Torvehallerne, siger Louise Køster. Økologi fra Tanzania har kurs mod Slagelse Grøn Fokus samarbejde med det afrikanske øko-afsætningsselskab, Global Source Organic, tager nu for alvor form. Slagelsevirksomheden er ved at etablere aftaler med ca. 300 afrikanske bønder, som skal levere øko-krydderier, bønner, solsikkerkerner mv. til Danmark Efter ere rejser til Tanzania og et møde på, BioFach i Nürnberg, tager partnerskabet mellem den danske øko-grossist, Grøn Fokus, og det afrikanske afsætningsselskab for afrikanske bønder, Global Source Organic (GSO), nu for alvor form. - Forhåbentlig vil de første containere med økologiske krydderier, solsikkekerner og mungbønner blive sendt til Danmark i år, siger projektleder hos Grøn Fokus, Laila Venø Bendsen. Øko-Walk hitter i Herning Der er massiv opbakning til Foodexpo 2014, hvor fagfolk fra hele Norden strømmer til Herning 16. til 18. marts. Over 400 udstillere fylder de syv messehaller, og arrangørerne melder om stor interesse for Øko-Walk, som tager gæsterne med rundt til de økologiske stande.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV ANNONCER 7. marts 2014 nr. 540 TID & STED 13. marts kl Korn uden gluten ved Anemette Olesen som vil fortælle om amaranth, quinoa, hirse, perlerug, kamut, spelt og andre former for frø. Vi laver retter med korn/ frø og slutter med en buffet. Alle får opskrifter med hjem. Søndermarkskolen, Skanderborggade 65, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum, marts. kl Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ måde at holde bier på for alle med interesse for bier. Nr. Lyndelse vej 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. Læs mere på: dk. Tilmelding og spørgsmål til: 20. marts kl God ernæring på den fede måde - De 10 kostråd. Inspirationsarrangement primært for køkkenmedarbejdere. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysning og tilmelding på Arr: Københavns Madhus. Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk Foråret er på trapperne, det summer Planer ændres, det skal registreres Bjarne Hansen Carsten Markussen Christian Petersen Claus Østergaard Erik Kristensen Irene Fisker Jens Christian Skov Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Fax Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther Marie-Louise Simonsen Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Bog-nyt Kryddersnapse og hvad dertil hører. Niels Stærup med madopskrifter af Carsten Kyster. 200 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Lykken er chokolade. Maja Ambeck Vase, Anne au Chocolat og Columbus Leth (foto). 174 s. 250 kr. Politikens Forlag. AB Rodfrugternes dag 30. marts kl Foredrag, smagsprøver, markvandring med mere. Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad. Oplysninger via frank@zenas.dk eller tlf Arr: ZENAS-Pedersholt Nyt fra mark og stald Fagligt Team Crimpet korn i stakken Ribbehøstet korn i stakken KAMMERGAVE et botilbud på Vestsjælland Vi søger en gartner til DSI KAMMERGAVE Kammergave er et botilbud for psykisk syge ( Han/hun skal være interesseret i at have beboerne med ud i marken og lære dem at passe grøntsagerne og høste dem. Arbejdet i haven er baseret på håndarbejde. I 2013 har vi dyrket 1 ha grøntsager, urter og blomster. En opgave, der kræver erfaring i at dyrke grøntsager og evnen til at bygge en lokal afsætning op. Vi har en gårdbutik, som bliver udvidet i løbet af foråret. I 2013 har vi solgt for ca ,- udover det, vi selv har spist på Kammergave. Kammergave har en malkekvægbesætning på 60 køer på gården og 100 ha jord. De to vigtigste krav til en kandidat er rummelighed og stor erfaring i grøntsagsdyrkning og salg af grøntsager. Henvendelse: Leder Susan Bahl sba@kammergave.dk Erosion og kvikbekæmpelse Peders nye drone Rettidig vinterhvede Læs om det på

19 7. marts 2014 nr. 540 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Tidlige: Solist Princess Fyn Økologiske Gruppe Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / / potentiana@mail.dk Økologiske læggekartofler og stikløg sælges Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf Middeltidlige: Ballerina Sava Ditta Inova peter@bioselect.dk Økologisk Biogas Workshop marts Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Deltag gratis i workshop om økologisk biogas. Du kan vælge at deltage en eller begge dage. Der vil være oplæg om og diskussion af bæredygtighedskriterier for økologisk biogasproduktion, beskrivelse af de tekniske og økonomiske krav ved etablering af biogasanlæg og meget mere. Oplægsholdere fra Danmark, Tyskland og Østrig. Se programmet på eller kontakt Lone Malm på lkm@okologi.dk /tlf Workshoppen afholdes af Økologisk Landsforening i projektet SUSTAINGAS. Vesterbjergevej Sdr. Felding Tlf Fax danorganic@danorganic.com Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk Økologiske nordmannsgran Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i foråret Tlf Lær os mer økologi Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel kærlig hilsen Eleverne på Kalø 8410 Rønde Tel CN AGRO - Først med det bedste i 25 år Gruppehytte II Kalve-Express Angusdyr sælges 5 stk. løbekvier, 5 stk. kælvekøer og 5 stk. køer med kalv ved siden L Tlf Kom foråret i møde... Gruppehytte I Kalveforværk info@cnagro.dtlf KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf Øko-aut.nr GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forskelige slags flydende, og som pelleret. Se: Tlf Sælges: 150 tdr. økologisk byg, 20 wrapballer økologisk ensilage samt økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf eller Frøgræshalm sælges. Økologisk frøgræshalm i rundballer fra lade. 70 øre/kg. Gert Ladegaard Jensen, tlf , mobil Sælges: Krydsningsstude, 3-4 mdr. gamle. Anders Laustsen, tlf Økologisk hø af god kvalitet (minibig) sælges. Nordjylland. Tlf / Sælges: Godt økologisk hø, minibig (godt 2 m), også særdeles godt til heste. Ved Aså. Tlf Græsningsaftale, 5-årig, tilbydes. 25 ha. Ved Aalborg. Henv. holgerthomsen@ev.dk eller tlf Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf eller ab@okologi.dk De næste numre Annonce- Udkommer deadline Nr. 21. marts 11. marts april 25. marts april 08. april maj 29. april maj 13. maj juni 27. maj juni 10. juni juli 24. juni 548 Se oplysninger om annoncering på

20 ID nr Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej Åbyhøj BAG OM ØKOLOGIEN... ØKOLOGI ERHVERV Kend din øko-musling Blåmuslinger med det røde Ø-mærke adskiller sig fra de konventionelt producere blåmuslinger på en række områder. Den økologiske producent er for eksempel forpligtet til at dokumentere alle væsentlige forhold omkring muslingernes vej fra fjord til bord. Økologiske producenter skal også overholde et ekstra sæt regler, som staten har udstukket. Reglerne skal sikre, at blåmuslingeproduktionen trækkes i en mere bæredygtig retning. Der er fuld sporbarhed hos de økologiske muslinger, og i modsætning til resten af erhvervet skal de økologiske producenter oplyse kunderne om et eventuelt indhold af tungmetaller. De økologiske producenter skal også udarbejde en økologirapport, der bl.a. indeholder et egenkontrolprogram, en plan for bæredygtig forvaltning og en driftsjournal. De skærpede krav er: Sundhedsrådgivningsaftale med skedyrlæge Nødvendig dokumentation for sporbarhed Forbud mod brug af giftig bundmaling på servicefartøj Krav om at undermålere og/eller foulingsorganismer (krabber, søstjerner mv.) genudsættes i god afstand fra anlægget Krav om årlig analyse for tungmetaller, dioxin og PCB. ib@okologi.dk ØKOLOGI ERHVERV 7. marts 2014 nr. 540 Sådan ligger landet - tal om landbruget 2013 Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen om at udgive statistiksamlingen: Sådan ligger landet, der indeholder en række oplysninger om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund Ved du, at 62% af Danmark er landbrugsareal? Og at 92% af landbrugsjorden er under plov? Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor gennemsnittet for areal under plov er 25% Ved du, at 81% af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr; mens produktionen af menneskeføde kun lægger beslag på 10% af landbrugsjorden (de sidste 9% bruges til industrikartoer, raps til biodiesel, frøgræs og juletræer). Ved du, at dansk landbrug producerer fødevarer svarende til tre gange landets befolkning. Og at Danmark kunne brødføde mange ere, hvis vi i stedet for foder dyrkede mad. - For eksempel mad nok til 20 mio. mennesker, hvis vi spiste mindre kød, og til 80 mio. mennekser, hvis vi helt afholdt os fra at spise kød. Landbrugets konsekvenser Ovenstående er et lille udpluk fra statistiksamlingen Sådan ligger landet 2013, som Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse er gået sammen om at udgive. Statstiksamlingen indeholder nemlig en række oplysninger om landbrugets betydning for den danske natur og det danske samfund. Ud over tallene om landbrugets arealforbrug er der tal om landbrugets konsekvenser for naturen, for miljøet og for klimaet Der er også tal for landbrugets konsekvenser for dyrevelfærd og sundhed, og om landbrugets samfundsmæssige betydning. Sidst men ikke mindst er der tal om den økologiske landbrugsproduktion. Økologien vokser Man kan blandt andet læse, at det økologiske salg i 2012 var på 6,5 mia. kr., og at den ene milliard blev omsat i gårdbutikker, stalddørssalg, internethandel, markeder etc. 7% af det samlede landbrugsareal blev i 2012 dyrket økologisk. Det svarer til ha; men der er stadig langt til regeringens mål på ha inden Samtidig er eksporten af økologiske produkter mere end redoblet på otte år. I 2012 udgjorde værdien af den økologiske eksport mio. kr. Den økologiske markedsandel SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 2013 steg i 2011 til 7,8%. Dermed er Danmark det land i verden, hvor økologien har den største markedsandel. Du kan også læse i statistiksamlingen, at økologi har effekt fra dag ét.. Der er 20% ere sommerfugle- og plantearter på økologiske marker end på konventionelle - uanset om marken er nyomlagt eller har været det i mange år. ib@okologi.dk Vil du læse hele samlingen, kan Fakta: Sådan ligger landet 2013 er en samling statistikker om landbrugets betydning for Danmarks natur og samfund, som i år er opdateret af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse. Statistikkerne er baseret på tal fra blandt andet fra Danmarks Statistik, offentlige kilder som GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), fra DANMAP (DTU Fødevareinstituttets overvågning af antibiotikabrug og resistens) og fra landbrugserhvervet selv.

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer

FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder

Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Kompakt fuldfoder, foderblandere, snitlængde og KMP-fuldfoder Niels Bastian Kristensen Fodringsdagen 2/9 2014 Herning Kongrescenter Kompakt fuldfoder + KMP-fuldfoder Det store loop Foder Reelt indtaget

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Høst frugterne. TM = Travl Mand

Høst frugterne. TM = Travl Mand sagens kerne Sagens kerne 1 Høst frugterne 2 Der var engang... 3 Den rene vare 4 Tænk globalt 5 Et æble om dagen... 6 Man skal ikke tro på alt hvad man hører 7 Hold dit arbejde og følelsesliv adskilt 8

Læs mere

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1 Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM?

FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM? 1 FORBRUGERINDSIGTER. HVORDAN BRUGER MAN DEM? V. HANNE HARBO, FOODPLANNER, PARTNER NØRGÅRD MIKKELSEN REKLAMEBUREAU 2 INDSIGT / En indsigt er et spejlbillede af de behov, der driver forbrugeren til at tænke

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter SARA hos malkekøer En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Finn Strudsholm,

Læs mere

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.

Læs mere

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON DE ØKOLOGISKE ARKETYPER Spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs husstandspanel 3000 husstande 94 holdningsspørgsmål

Læs mere

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber Foder til goldkøer om vinteren 3) Det er vigtigt at du får lavet en goldko-foderplan, som mixes i fodervogn og tilpasses ved foderskift Brug goldmineraler af god kvalitet Undgå bælgplanter Begræns mængde

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Klap en ged, og pluk en pose æbler. Besøg dine lokale gårdbutikker, og få sund, frisk mad direkte fra kilden

Klap en ged, og pluk en pose æbler. Besøg dine lokale gårdbutikker, og få sund, frisk mad direkte fra kilden Klap en ged, og pluk en pose æbler Besøg dine lokale gårdbutikker, og få sund, frisk mad direkte fra kilden Agenda 21 Land Kvalitet og bæredygtighed Når du bor i Næstved og omegn, er du så heldig at bo

Læs mere

KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE?

KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE? KAN KO-KØER VIRKELIG DANSE? Ludvig og Anna sidder ved morgenbordet. Anna griber efter mælkekartonen og hælder det sidste mælk på sine havregryn. Hun skæver over til Ludvig, der endnu ikke har fået mælk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Læs og lær om. bondegårdens dyr

Læs og lær om. bondegårdens dyr Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,

Læs mere

Biodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl.

Biodynamisk landbrug: er der kærlighed i hver en kartoffel. DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, 05. februar 2019 kl. Biodynamisk landbrug: Hos Bakkedalen er der kærlighed i hver en kartoffel DEL!! Af Maria Retoft Pedersen, mawr@fyens.dk 05. februar 2019 kl. 11:08 I 35 år har Per Uglebjerg i mere eller mindre ubemærkethed

Læs mere

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild

Atypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om

nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om Velbesøgt generalforsamling og områdemøder Revideret kvægfodersortiment klar Billigere afhentning af spildolie Forårsavis fra Danish Agro Shoppen

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere