DiakonBladet. TEMA: Danske Diakonhjem. Juni 44. årg nr. 3. DiakonBladet2007

Transkript

1 DiakonBladet DiakonBladet2007 Juni 44. årg nr TEMA: Danske Diakonhjem

2 Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonbladets redaktionsgruppe Redaktionens adresse: Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg Rudolph Wulffs Gade 14, 2. tv., 8000 Århus C Tlf hanne.b.raabjerg@mail.dk Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil: psondrup@stofanet.dk Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf kfcohj@vestamt.dk Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf holmstol@mail.tele.dk Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf jsn@fyens.dk Diakon Rita Lund Mathiasen Skovvej 24, 4291 Ruds Vedby Tlf frk.lund@privat.dk Kolonien Filadelfias Diakonforbund Forbundet: Diakonsekretær Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf holmstol@mail.tele.dk Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: / a: frf@blaakors.dk Kasserer: Diakon Joan Justesen Sæbyvej 10, 7870 Roslev Tlf Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf la@diakonhoejskolen.dk Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf lundfr@ofir.dk Kasserer: Diakon/soc.pæd. Knud Friis Vinderslevholmvej 50, 8620 Kjellerup Tlf knud.friis@privat.dk Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon/kordegn Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8900 Randers Tlf bent-christoffersen@webspeed.dk Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til Werks Offset A/S, diakon@werk.dk Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2007 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg Tlf werk@werk.dk Næste blad udkommer i august. Deadline: 1. juli Forsiden: Danske Diakonhjem Indhold Nye diakoner... side 2 Hjemmet er hjertets bolig... side 3 Det første diakonhjem... side 4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus... side 4 Friplejehjem en holdning til omsorg... side 5 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør... side 6 Skovbakkehjemmet et friplejehjem... side 7 Du ligner dig selv... side 8 Boganmeldelse: Større ting at se... side 9 Temadag på Diakonhøjskolen... side 11 Filosofi i børnehøjde... side 12 Kalender... side 14 Mindeord... side 14 Navnestof... side 15 Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia!... Side 16 Danske Diakonhjem en holdning til omsorg af direktør Poul Bech. Er tidligere bragt i 100-års jubilæumsskriftet fra Filadelfia. Artiklen kan læses på Retræte Den november er der mulighed for at komme på retræte i Skovhuset ved Sdr. Vissing. Retræteleder er diakonsekretær Lisbeth Andreassen. Retrætens tema, pris m. v kommer i næste nummer af Diakonbladet til august men sæt gerne allerede nu X i din kalender. For øvrig information om retræte, se Lisbeth Andreassen, underviser og diakonsekretær Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg tlf la@diakonnet.dk Seks nye diakoner blev indviet ved gudstjenesten på Filadelfia søndag den 29. april. Filadelfias direktør, Flemming Christensen prædikede og ledende hospi tals præst og institutlærer Anton Eg Guldager Andersen foretog indvielsen. I dagene forinden fejrede man diakonuddannelsens 100-års jubilæum og Diakon forbundets årsmøde. mere derom i næste nr. BJ

3 Hjemmet er hjertets bolig af formanden for Danske Diakonhjem, pastor Lars Kruse Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer, men et tyveri, siger Lars Kruse og fortsætter mere prosaisk: Det er ikke murstenene, der gør et hjem. Det er 49 år siden Danske Diakonhjem så dagens lys. Det var i de dage, hvor private plejehjem og gamles hjem skød op rundt om i Danmark. Diakoner fra Diakonhøjskolen og fra Kolonien Filadelfia overtog eller oprettede sådanne hjem rundt om i landet. Der var et behov. Derfor voksede den del af diakonien i disse år. Men samtidig opstod tanken, at det ikke var så let at tjene gode penge på andres omsorgsbehov. Det var startskuddet til Sammenslutningen af diakonhjem i Danmark siden ændret til Danske Diakonhjem en selvejende organisation, der skulle oprette og drive plejehjem. At Danske Diakonhjem gennem årene er vokset til en af Danmarks største diakonale organisationer, skyldes ikke mindst svingende politiske forhold op gennem perioden. Men det skyldes også en smidig struktur, hvor ejerskab til bygninger ikke har været prioriteret så højt som det, der skete i bygningerne. Og det skyldes en målsætning om at være et fagligt velfunderet tilbud til kommunerne, der er Danske Diakonhjems primære samarbejdspartnere. Derfor har vi også prioriteret at bruge mange penge på eksempelvis obligatorisk lederuddannelse med både et fagligt og et diakonalt præg. En anden side har været at styrke fagligheden ude på det enkelte plejehjem. Men et plejehjem er mere end en arbejdsplads. Og omsorg er mere end faglighed. Hjemmet er hjertets bolig, siger den amerikanske essayist Elbert Hubbard. At drive plejehjem bør have en særlig opmærksomhed hos alle i branchen. Hverken ledere eller politikere kan gennem handleplaner, afkrydsningsskemaer eller efteruddannelser garantere for det, der sker på den enkelte stue i det enkelte hjem. Nok er fagligheden vigtig og må ikke nedprioriteres, men en anden vigtig faktor er den værdighed og tillid, man certificerer den enkelte medarbejder med. Beboere og gæster mærker hurtigt hvilket miljø, et plejehjem skaber. Er bygningerne hardware prioriterer vi i Danske Diakonhjem konstant at opgradere softwaren. Hvilket ikke er så ligetil. For mellem mennesker er det det uudtalte, der gør mest ved os. Men lad mig alligevel prøve med et billede fra litteraturens verden. I begyndelsen af den anden verdenskrig stormede de tyske hære ned gennem Frankrig. Flygtninge og soldater var ét kaos på landevejene. Her er der en pilot, der beskriver sine erfaringer. Han hed Saint- Exupéry. Det var ham, der også skrev historien: Den lille prins. I fortællingen Krigsflyver beskriver han en flyvetur hen over fjendens linier, som han vidste med sig selv, at han ikke kom levende hjem fra. Han ville med sikkerhed blive skudt ned. Men han fløj alligevel. Og han funderer i flyveren over, hvad der får mænd til at sætte sig op imod en knusende overmagt. Hvorfor overgav de sig da ikke? Hvorfor ofrede de sig? Nu kan enhver regne ud, at han kom tilbage fra flyveturen. Ellers havde vi ingen historie at fortælle. Men han fløj ud igen og en dag kom han ikke hjem. Midt under anden verdenskrig styrtede hans fly ned i Afrika et sted og er aldrig siden set. Men hvorfor ofrede han sig? Hans svar er: Fordi der er noget, der er større og mere end mig. Fordi domkirken er mere end stenen, den er bygget af. Fordi et hjem er mere end det hus, man ser. Man ser ikke en domkirke i en sten. Og alligevel er den sten vigtig. Man ofrer sig ikke for et hus, men for de mennesker, der er i huset, og som man hører hjemme sammen med. Saint-Exupéry siger: Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Og så er vi inde ved kernen af det, der skaber omsorgen for medmennesket. Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer men et tyveri. Man giver ikke sit arbejde til et hus alene, men til de mennesker, der bor i det. Det er ikke murstenene, der gør et hjem. De danner blot en ramme. Som man af mange sten kan bygge en katedral til tilbedelse, sådan bliver bygninger ramme for menneskers omsorg og pleje. Det væsentlige er hvordan mennesker møder mennesker. At behandle mennesker med værdighed er en del af den faglighed, der skal herske på plejehjemmene. Det ligger i direkte forlængelse af den fortælling, der måske mere end nogen anden fortælling har præget diakonien op gennem århundrederne. Nemlig fortællingen om den barmhjertige samaritaner, der kombinerede den gode handling med respektfuld medmenneskelighed. I den svenske forfatter Margareta Melins ord om den fordring lyder det: Se mennesket medmennesket det udsatte og truede som om det var dig selv eller en af dine, din mor dit barn din bror så ved du hvad du skal gøre! Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 3

4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus 4 Diakonhøjskolens bestyrelse har netop ansat cand.theol. Jens Maibom Pedersen som forstander på Diakonhøjskolen i Århus. Den nye forstander tiltræder stillingen den 1. august Jens Maibom Pedersen kommer direkte fra Silkeborg Højskole, hvor han gennem 16 år har været en respekteret og afholdt højskolelærer. Her har han undervist i Kristendom & Religion, Filosofi, Etik, Teologi, Religionspædagogik og Politik. Derudover sidder Jens Maibom Pedersen på en række tillidsposter i ungdoms- og kirkelige foreninger, bl.a. FDF s hovedbestyrelse og SUK det af biskopperne nedsatte Samtaleforum for Unge og Kirke. Det er en stor glæde for Diakonhøjskolen, at Jens Maibom Pedersen har sagt ja til blive Diakonhøjskolens nye frontfigur. Med et solidt fagligt fundament, et personligt engagement i unge og uddannelse kombineret med en klar forståelse for diakoners og diakonale organisationers plads og betydning i samfundet, så passer Jens Maibom Pedersen utroligt godt ind i Diakonhøjskolens miljø og sammenhænge. Ligesom vi i bestyrelsen er overbeviste om, at Jens Maibom Pedersen er rustet til at imødegå de udfordringer, som skolen står i med små ungdomsårgange og større ændringer i uddannelsesordninger, udtaler bestyrelsesformand Bent Ulrikkeholm. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det nye job og ser frem til at være med omkring bordet på Diakonhøjskolen. Jeg tror, at diakonuddannelsen på mange måder er vigtigere end nogensinde. Den stigende polarisering og de stadig større krav til det perfekte liv fordrer mennesker, der vil bringe det kristne menneskesyn i spil og således insistere på nødvendigheden af fællesskab og hensyn til næsten. Når tidens løsen er effektivitet og økonomisk formåen, så er der brug for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er og fortælle, at lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes. Det er hér diakonen, med en vis tømrersvend i hjertekulen og faglig ballast i ryggen, har sin afgørende berettigelse, udtaler Jens Maibom Pedersen. Jens Maibom Pedersen afløser Lars Østerkjærhus, der har fungeret som konstitueret forstander siden februar i år, hvor Mette Geil fratrådte stillingen som forstander på Diakonhøjskolen. Lars Østerkjærhus vender tilbage til sin tidligere stilling på skolen som underviser i teologiske fag. Jens Maibom Pedersen er 47 år, gift med seminarielektor Inger Maibom og sammen har parret fire børn. Lisbeth Meléndez

5 Friplejehjem en holdning til omsorg af Charlotte Enevoldsen Med den nye lov om friplejeboliger er der sket et paradigmeskift, skriver Charlotte Enevoldsen, nu skal myndighederne kun tage sig af visitation og kontrol, mens leverandøropgaven i dette tilfælde driften af plejeboliger i princippet er givet fri. I Danmark findes ca. 14 Friplejehjem som alle udspringer af det sociale, humanistiske og/eller kirkelige engagement som udfoldes i selvejende institutioner. Friplejehjem giver Danske Diakonhjem mulighed for at yde omsorg med holdning. Historisk baggrund for friplejehjemmene Der findes i dag ca. 250 selvejende institutioner i alt på ældreområdet. En stor andel af disse er etableret før kommunaliseringen af ældreområdet i Gennem 1950 erne betød holdningsændringer i det politiske system, at det ikke var politisk korrekt at tjene penge på menneskers nød. Holdningsændringen medførte, at der lovgivningsmæssigt blev stillet præcise krav til det kommunale tilsyn med plejehjemmene, dels blev plejehjemmene underlagt krav om en særlig juridisk form, som betød at plejehjem skulle være selvejende institutioner drevet i medfør af en driftsoverenskomst. I perioden var driftsoverenskomsten den eneste mulige ikke-kommunale driftsform. Driftsoverenskomsten sikrede det selvejende plejehjems økonomi og kommunens mulighed for at råde over pladserne. Over tid blev driftsoverenskomsten brugt som begrundelse for at begrænse nogle selvejende institutioners særkende, til at detailstyre og ensretning af selvejende og kommunale institutioner. Hermed udvandes nogle selvejende institutions fundament. Fra driftsoverenskomst til friplejehjem Med Lov om Social Service i 1998 skete et socialpolitisk paradigmeskifte, da alle krav til drifts form blev fjernet, medens myndighedsopgaverne blev klart præciseret som værende kommunale. Myndighedsopgaven begrænser sig til visitation og kontrol og kan ikke overdrages til andre, mens leverandøropgaven i princippet er givet fri. Sidst i 90 erne opsagdes driftsoverenskomsterne med nogle selvejende plejehjem. Opsigelsen af driftsoverenskomsterne sammen med indførelsen af Lov om Social Service gav mulighed for at drive de selvejende institutioner videre på det frie marked. I januar 2007 er der endelig vedtaget en lov om friplejeboliger. Denne lovgivning rummer mange muligheder for drift af plejehjem, men har også betydelige mangler. Loven er trådt i kraft. Men de første friplejehjem, der drives i medfør af denne nye lov, kan tidligst ventes i efteråret Hvordan visiteres man til et friplejehjem For at komme på et friplejehjem skal man som til alle andre plejehjemspladser visiteres af sin hjemkommune. Borgeren har frit valg med hensyn til, hvor borgeren vil bo, og dermed indirekte til at vælge mellem forskellige leverandører, idet der til enhver plejebolig/ ethvert plejehjem er knyttet en bestemt leverandør af pleje og omsorg. Friplejehjemmene/fripleje boligenhederne administrerer deres egen venteliste. Det betyder, at borgere tildeles bolig i henhold til de kriterier, der er fastlagt for administration af plejeboligenhedens venteliste. Med værdierne som fundament Borgere, der ønsker at komme på et friplejehjem, har således selvstændigt taget aktiv stilling til Friplejehjemmets fundament. For Danske Diakonhjem er det diakonale fundament afgørende for vor drift af friplejehjem, idet det kristne livs- og menneskesyn kan leves ud både gennem den måde, hvorpå vi vælger at etablere boliger (pleje- og omsorgsmiljøer) for vore beboere og gennem omsorgen og tilbuddene i hverdagen. Friplejehjem under Danske Diakonhjem Danske Diakonhjem ejer og driver friplejehjem forskellige steder i landet Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet i Odder, Riis Friplejehjem og Engbo i Bylderup-Bov, ligesom Danske Diakonhjem varetager administrationen af Friplejehjemmet Strandhjem i Broager. Riis Friplejehjem er et eksempel på, hvorledes et plejehjems historik og baggrund danner fundament for overgang til at være friplejehjem. Riis Friplejehjem blev etableret i 1895, som et privat plejehjem i lejede lokaler af en engageret sygeplejerske, Marianne Berntsen. Hun havde fungeret som >> Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 5

6 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør Af Charlotte Enevoldsen 6 << hjemmesygeplejerske og på et tidspunkt videreuddannet sig indenfor psykiatrien i Tyskland. Dette betød, at Riis Friplejehjem fra starten havde mange beboere med psykiske lidelser. Riis Plejehjem var i privat eje til op i 1950 erne, hvor det blev omdannet til selvejende institution og var med bag etableringen af Danske Diakonhjem. Riis Friplejehjem havde i mange år driftsoverenskomst. Men da muligheden bød sig, blev Riis Plejehjem omdannet til friplejehjem. I dag tilbyder Riis Friplejehjem at rumme mennesker med meget forskellige og specielle omsorgsbehov, herunder en del yngre med f.eks. alkohol demens, samt psykiatriske patienter. Men stedet huser også almindelige gamle med plejebehov. Det historiske fundament og den kristne grundholdning leves således ud i dagligdagen på Riis Friplejehjem. Danske Diakonhjems friplejehjem i fremtiden Den kommende ældregeneration er Danmarkshistoriens største, og i år 2010 forventes der at være mere end trekvart million mennesker over 65 år. Disse kommende generationer har hele deres voksenliv haft store muligheder for at vælge også med hensyn til livsform og livsstil. Danske Diakonhjem ser etableringen og drift af friplejehjem som en mulighed for at styrke vor diakonale profil, komme den kommende ældregenerations behov for differentiering i møde og praktisere vor holdning til omsorg. I Danske Diakonhjem formåls paragraf står at: Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem, plejecentre og botilbud, samt at varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner. Danske Diakonhjem har med denne bredde i opgavevaretagelsen mulighed for at gå ind i en række omsorgs- og serviceopgaver med diakonien som fundament. Danske Diakonhjem har på den baggrund valgt at gå ind i leverance af madservice, hjemmepleje og praktisk bistand, og er således godkendt som leverandør i flere kommuners frivalgsordninger. Eksempler herpå er Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet der i Odder kommune er godkendt til at levere pleje og praktisk bistand, Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter der i Varde kommune er godkendt som leverandør af hjemmepleje og praktisk bistand og Dalsmark Plejehjem der i Distrikt Rinkenæs i Sønderborg kommune er godkendt som leverandør af pleje og praktisk bistand, ligesom Dalsmark varetager hjemmesygeplejeopgaverne i distriktet. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt som leverandør af madservice i en række kommuner. Diakoni og frit-valg Frit-valgs ordningerne giver Danske Diakonhjems plejehjem mulighed for at opbygge en volumen og etablere synergieffekter i samarbejdet mellem frit-valgs delen og plejehjemmet. Frit-valgsordningen betyder, at vi kan komme ud af plejehjemmenes rammer og yde omsorg i hjemmet hos borgere der positivt tilvælger Danske Diakonhjem som leverandør. Det har den fordel, at Danske Diakonhjem bliver mere kendte hos potentielle plejehjemsbeboere og derved bliver endnu mere kendte i lokalområdet. Det diakonale værdimæssige fundament er umiddelbart lettest at genfinde i pleje- og omsorgsydelserne på frit-valgsområdet, og det er da også madservice som er til løbende drøftelse internt i Danske Diakonhjem. Konklusionen herpå er hver gang blevet, at det er vigtigt også at levere denne ydelse, da netop kostforplejning og servering er af afgørende betydning for borgernes livskvalitet. Ved dette opgavemix bliver Danske Diakonhjem til en uundværlig partner for borgere og kommune, og sammensætningen giver en volumen. En volumen der på madområdet betyder, at vi lettere kan opretholde madproduktion på plejehjemmet og dermed levere mad med omsorg ind på plejehjemmet. Herved skabes mulighed for at plejehjemmet kan have et fleksibelt køkken, som kan levere madservice til hverdag og fest, så beboernes ønsker og præferencer kan imødekommes. For borgerne giver det frie valg mulighed for at tilvælge leverandører af pleje, praktisk bistand og madservice med et værdigrundlag de kan sympatisere med. Herved sikres borgerne reelle valgmuligheder mellem forskellige leverandører og Danske Diakonhjem får mulighed for at yde en holdning til omsorg både med pleje, praktisk bistand og madservice.

7 Skovbakkehjemmet et friplejehjem Af Bjarne Jørgensen Forstander Kristian Bräuner-Møller (50) er opvokset i en landbrugsfamilie i Thy. Han er uddannet diakon og sygeplejerske fra Kolonien Filadelfia og Sankt Lukas Stiftelsen og har været ansat på Skovbakkehjemmet siden Familien består desuden af den to år yngre filadelfia-diakon, Ellen Bräuner-Møller og fire døtre i alderen tretten til toogtyve. Fritid og familieliv foregår i landlige omgivelser i Bjerager øst for Odder. Kirkeligt har familien knyttet sig til Odder Frimenighed. Du kan lige komme 5 minutter før, så kan du være med til andagten, sluttede Kristian Bräuner-Møller vores telefonsamtale, da vi aftalte at mødes for dette interview. Det gjorde jeg, og det vakte gode og rare mindelser om gamle dage, da det ikke var så ualmindeligt, at dagen på vore institutioner begyndte med Guds ord. Et par beboere drog mig omsorgsfuldt og lidt nysgerrigt ind i snakken ved at spørge, hvad mit ærinde var. Så sang vi et par kernesalmer og forstanderen formidlede de to små læsestykker fra Brødremenighedens kalender. Der holdes andagt nogle gange om ugen. En frivillig medarbejder sørger for klaverledsagelsen og deltagelsen nærmede sig 50% af beboerne. På nogle områder skal tingene ikke laves særligt meget om. Men på andre områder sker der helt naturligt og nødvendigt mange ting. På Skovbakkehjemmet er man netop ved at lægge sidste hånd på et større ombygningsprojekt. Det traditionelle plejehjem med 49 pladser er nu ombygget til 32 ældre-/ handicapboliger heraf tre, som bruges til aflastning for alvorligt syge og døende. Ombygningen er foretaget i fire etaper med en fløj ad gangen. Jeg har ikke tidligere været på Skovbakkehjemmet og ved derfor knapt nok, hvad jeg skal sammenligne med. Men resultatet af renoveringen imponerer mig. Gangarealer og fælleslokaler er store og lyse. Det samme gælder lejlighederne, som er på op til 78 kvm. Danske Diakonhjem Diakonsammenslutningen, som vi tidligere sagde byggede Skovbakkehjemmet i Nyere lovgivning betyder, at institutionsbegrebet afvikles, og beboerne på Skovbakkehjemmet må da også i vore dage formelt betragtes som selvstændige lejere i et boligselskab. Nu har mor fået sig et hjem igen, var nogle pårørendes kommentar, da deres mor flyttede ind, fortæller Kristian Bräuner- Møller. Af det oprindelige plejehjemsbyggeri er der i dag ikke meget andet end ydermurene tilbage. Hele indmaden er totalrenoveret, og beboerne er nu borgere i egne lejligheder. På trods heraf har man som gæst det indtryk, at plejehjemsmiljøets hjemlige atmosfære er bevaret. I konsekvens heraf har man også fastholdt navnet Skovbakkehjemmet. En støtteforening med ca. 200 medlemmer og 40 frivillige sørger for bakkedamer til caféarbejde, husavis, udflugter, fester, kiosk oma. Det særligt interessante ved Skovbakkehjemmet er, at det siden 1. april 2007 har status som såkaldt friplejehjem. Kristian Bräuner-Møller fortæller, at Odder kommune på et tidspunkt varslede driftsoverenskomsten opsagt. Samarbejdet med kommunen havde ellers været godt, men forskellige administrative forhold gjorde, at kommunen ønskede selv at overtage opgaven. Og forhandlingerne er nu i bedste forståelse endt med, at Skovbakkehjemmet er blevet friplejehjem. Ikke uden stolthed fortæller forstanderen, at Hjemmet har budt på en række af de opgaver, som tidligere var omfattet af overenskomsten bl.a. med det resultat, at Skovbakkehjemmet nu varetager ca. 25% af kommunens hjemmepleje. Derudover varetager Skovbakkehjemmet 23 ældreboliger, og Hjemmets café betjener dagligt op til 40 personer udover husets beboere med varm mad. De borgere, der ønsker at spise hjemme hos sig selv, kan tage maden med hjem på køl. Jeg spørger forstanderen, hvordan han har det med at leve i en stadig konkurrencesituation. Han skal sørge for at der bydes på de forskellige opgaver, som tidligere var en selvfølgelig og indiskutabel del af en plejehjemsforstanders opgave. Men det har Kristian Bräuner-Møller det godt med, siger han med et lidt undseeligt smil. Vi klarer os simpelthen ved, at vi altid sørger for, at vore ydelser kvalitetsmæssigt ligger 2 grader højere, end det kommunen leverer. Og så har vi hidtil været i stand til at skabe og vedligeholde et godt og varmt miljø. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle vore 90 medarbejdere slider kirkebænke hver søndag. I vores medarbejderstab har vi tilstrækkeligt mange kulturbærende kolleger, som uden de store armbevægelser sørger for, at stedets kristne miljø ikke kun skal aflæses af de to månedlige gudstjenester og andagterne hver anden dag. Vort værdigrundlag, som naturligvis tager udgangspunkt i folkekirkens menneskesyn, deler vi med Danske Diakonhjem. På trods af, at forstanderens svar på mine spørgsmål falder sindigt, nærmest lidt undseligt, er jeg ikke i tvivl om, at han helt præcist ved, hvad hans og hans kollegers arbejde er værd. Jeg går hjem med en klar fornemmelse af, at hvad landbruget i Thy mistede kommer mangefold igen i Østjylland. Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 7

8 Du ligner dig selv af Bjarne Jørgensen 8 Diakonbladet interviewer lederen af organisationen Danske Diakonhjem, Poul Bech, som kan skrive diakon, sygeplejerske og direktør på visitkortet. Du ligner dig selv, sagde Poul Bech og aflivede med et smil den indskydelse, som i et splitsekund fik mig til at overveje, om min værts hilsen nu også var tænkt som en kompliment. Poul Bech og undertegnede, har et par års elevtid og dermed også et vist frisprog til fælles. Så e man ku jo aldrig vide. Diakon Poul Bech har siden 1990 været direktør for organisationen Danske Diakonhjem. Forud herfor gik nogle år som konsulent i samme organisation, inden han overtog roret efter diakon Arne Winther. Der er tradition for langvarige lederforløb. Kun to gange siden organisationens oprettelse i 1958 har det været nødvendigt at nybesætte lederstillingen. Poul Bech er således kun den tredje i direktørstolen, om end han er den første, som har titel af direktør. Hvori ligger det kristne, spørger jeg lidt provokerende, da vi har fået gang i kaffen og overstået den indledende småsnak. Der er jo andre end diakoner, som udfører god pleje ikke sandt? Svaret falder prompte: Vi har en holdning til omsorg. Den sætning kommer jeg til at høre nogle gange de følgende to timer. Poul Bech bidrager ikke til mistænkeliggørelse af plejehjemskollegerne, men han lægger heller ikke skjul på, hvad det efter hans mening drejer sig om. Poul Bech vender hele tiden tilbage til holdningen. Dernæst understreger han vigtigheden af at have et kompetent personale, idet han med et lille afværgende smil demonterer det floskelagtige i sin opremsning af kvalifikationsområderne: fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Udsagn, som kan genkendes fra organisationens flotte hjemmeside. Det betones stærkt, at ingen af disse kompetenceområder kan stå alene. Mennesket udgør en helhed det er unikt. Derfor skal plejen også udgøre en helhed. Hvad så, hvis den enkelte ansatte ikke føler sig kompetent på alle områder, f.eks. det åndelige, fremturer jeg. Ja men, vi er altså ganske almindelige mennesker, forsikrer Poul Bech. Det betyder, at vi ikke ser os selv som ufejlbarlige. Alle plejehjem udbyder jo stort set det samme tilbud, nemlig det som landets lovgivning sætter rammer for. Det vi forsøger at lægge ekstra vægt på uden at sige noget dårligt om andre er igen dette med holdningen. Det kræver nu en gang en bestemt holdning at fastholde den indstilling, at omsorgen altid udføres som led i en integreret helhed funderet i det kristne menneskesyn. Det er denne holdning vi forudsætter som gældende ikke på trods af men på tværs af love, forordninger og modefænomener. Og kan den enkelte medarbejder ikke klare alle disse ideelle forventninger og hvem af os kan egentlig det ja så kan man i hvert fald altid sørge for at lade en anden overtage de opgaver, som man ikke selv synes, man mestrer. Det er f.eks. ikke et krav, at alle medarbejdere skal kunne yde sjælesorg. Men der forventes en opmærksomhed på menneskers åndelige behov. Og det forventes, at den medarbejder, som har svært ved at tale om åndelige spørgsmål, har syn for og vilje til at give opgaven videre til den, som kan påtage sig denne opgave. Det er igen et spørgsmål om holdningen til omsorg, siger Poul Bech, og bringer talen ind på tidens øgede krav til kontrol og dokumentation. Det er sådan, mener han, at fokus nu er på etableringen af et kunde/ leverandør forhold. Systemet vil valgfrihed, men også sikkerhed. Det skal sikres at visse kvalitetsstandarder overholdes. Den enkelte medarbejder er nødt til at bruge megen tid på dokumentation, så hun/han til hver en tid kan gøre rede for sin gøren og laden. Kontrol er bedre end tillid, siger Poul Bech og dementerer straks sin udtalelse med et afvæbnende, ironisk smil. Kontraktstyring er et andet af tidens modeord. Men, lyder det fra direktørstolen: Du kan ikke kontrakte dig ud af alt. Her udfordres på ny vores holdning til omsorg. Men vi ser også situationen som en ny konkurrencesituation, og her har vi ganske gode kort på hånden, mener Poul Bech. Danske Diakonhjem har nemlig tilpasset sine tilbud, fortæller Poul Bech med et stort veltilfreds smil. Organisationen er langt fremme med at udbygge sine plejehjem til moderne plejeboliger, selv om man mange steder af miljøgrunde foretrækker at fastholde termen plejehjem. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt til at levere en række ydelser efter fritvalgs-

9 ordningen. Om det så er skolemad, leverer vi også det, griner Poul Bech. Men vækst er ikke et mål i sig selv, pointerer han. Holdningen er den, at man beskæftiger sig med de for området relevante opgaver. Enhver opgave holdes op mod formål og holdning, understreger Poul Bech. Og så lægges der heller ikke skjul på, at sunde forretningsmæssige principper skal varetages. Som nyere tiltag nævnes hospice og friplejehjem. (Andet steds i dette nr. kan man læse mere om, hvilke opgaver Danske Diakonhjem udfylder). Danske Diakonhjem, som tidligere var kendt under navnet Sammenslutningen af Diakonhjem, har siden oprettelsen lagt stor vægt på at have diakoner ansat som ledere på sine plejehjem. Poul Bech nævner med beklagelse, at organisationen pga. manglende søgning - har været nødt til at fravige dette princip. Og han understreger i den forbindelse, at princippet om kun at ansætte velkvalificerede ansøgere, giver man ikke køb på. Poul Bech har et lille hip til diakonuddannelsesstederne, idet han mener, at skolerne burde interessere sig lidt mere for den problematik. Ledsaget af sit karakteristiske smil røber Poul Bech således på interviewets faldereb, at hans holdninger til tingene er gennemtænkte. Jo, Poul Bech ligner også sig selv og det skulle være en kompliment. Danske Diakonhjem oplyser, at Poul Bech ønsker at overgå til en seniorstilling i organisationen. Han efterfølges som direktør af diakon Emil Tang, som er forstander ved Enggården og Engbo i Bylderup-Bov. Skiftet sker d. 1. septemebr i år. Boganmeldelse Uddannelsesleder på Den diakonale videreuddannelse Årskurset på Diakonhøjskolen, Anne-Mette Grønborg Sørensen, anmelder her Lars Mandrups nye bog, Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet. Større ting at se Du skal få større ting at se, siger Jesus til Nathanael. Replikken er fra Johannesevangeliets beretning om disciplenes kaldelse og er titlen på en nyudgivet bog, skrevet af Lars Mandrup, tidligere forstander på Diakonhøjskolen, nu sognepræst ved Risskov Kirke. En meget smuk bog med 29 meditationer over Johannesevangeliet, som er holdt ved en række fyraftensgudstjenester. Bogens afsnit kan læses og bruges enkeltvis, men bogen giver i sin helhed en fordybelse i netop det evangelium, som har sin særlige karakter af refleksion og forståelse af dybe sammenhænge. Bogen er illustreret af forfatterens ægtefælle, Anne Vibeke Mandrup, der er lærer ved Skt. Knuds Skole i Århus og billedkunstner. I forordet gives idé til, hvordan læsningen kan bruges som personlig meditation og/eller som fælles andagter i mindre grupper. Bogen har sit kontinuerlige forløb af evangeliets centrale temaer med Jeg er ordene. Derudover handler mange af meditationerne om Jesu møde med mennesker, der på én eller anden måde er alene med svære tanker, spørgsmål og livsvilkår. Meditationerne over disse beretninger kan netop være genkendelige i vore vilkår som mennesker. Mange fine meditationer kan fremhæves, og blot ét eksempel fra bogen er afsnittet Opstandelsen og livet. Opvækkelsen af Lazarus denne stærke og mirakuløse beretning, der indgående fortæller om Jesu møde med de sørgende efterladte til den døde Lazarus. Vi kender beretningens højdepunkt fascineres dybt af underet, hvor Jesus opvækker den døde med ordene: Lazarus, kom herud! Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder Men meditationen til denne tekst sætter sit fokus et andet sted dér, hvor vi er som mennesker ved sorgen og fortvivlelsen over at have mistet. >> Boganmeldelse 9

10 10 << mærksomhed af at vide sig set, rørt og forstået af tekstens inderste budskab. Der stod vi... Forsøgte at finde meningen. Men kunne ikke finde ordene. De der det det er jo netop sådan Man tænker: Jo, jeg véd det jeg ken- trøstende ord var gode at høre, men de Meditationerne undgår imidlertid at falde i en grøft af personligt fø- kunne ikke ændre på det uigenkaldelige, at noget var slut, og at intet herefter blev leri, idet bogen hele vejen igennem som før (s.44). har dette stærke forkyndelsesmæssige sigte: vi konfronteres med ordene Men vi bliver fulgt videre ind i teksten, så vi fastholdes på opstandelets dybe erkendelser, kontraster, sam- vi følger med ind i Johannesevangeliseshåbet og troen på, at Jesus er der menhæng og meningsfuldhed. også i dødens stund. Opvækkelsen af På en enkel og sprogligt set meget sikker måde åbner meditationerne Lazarus er ikke meditationens fokus, men fokus er opstandelseshåb og opstandelsestro, for mig som læser. undren og den mørkeste smerte. dør til den dybeste glæde, den største Men vi følges ad i læsningen! Dér i øjeblikket, hvor alt er ude, er han selv, med det ord, som kalder liv frem af døde. Som rejser det nedbrudte Jeg er opstandelsen og livet. Han er opstandelsen og livet. Meditationerne åbner bibelteksterne mod læserens univers. På en stille og yderst respektfuld måde inviteres vi ind i et rum, hvor vi kan spejle vore egne liv vore private tanker og følelser i evangeliet. Meditationerne stiller spørgsmålene for os og til os. Ikke som en eksamen eller overhøring, hvor vi kan svare rigtigt eller forkert men spørgsmål som en hjælp til eftertanken som en imødekommenhed som en op- Bogens illustrationer er meget smukke farvemæssige og kompositionsmæssige udtryk enkeltvis og som et samlet forløb. Billederne er samtidig i spændende dialog med bibelteksterne og meditationerne. Forsidebilledet Livet eller døden er som et landskab der vækker til refleksion, men har også et perspektiv, der åbner for spørgsmål og motiverer til at få Større ting at se Bogens sidste illustration Jeg er opstandelsen og livet påskemorgens lys over den tomme grav skaber en fin sammenhæng, og er måske svar på spørgsmålet om Livet eller Døden. Som supplement til bogens temaer og bogens stemning kan vi netop standse op ved kunstværkerne og finde nye aspekter i teksten. Kunstværkerne giver med sine abstraktioner læseren mulighed for at læse, se og fortælle videre på éns egne fantasier, så vi netop ikke låses af en bestemt billedtolkning. Kunstværkerne taler sit sprog, som både åbner for tolkning og knytter forståelseslag, der ligger ud over ordenes mulighed. Kunstværkerner er således stof til yderligere eftertanke. Man må have denne bog! Bogen er ikke alene smuk og fin som inspiration, men er klog læring ikke for sin egen skyld, men til deling med læseren. Det er en andagtsbog en rejsebog en brugsbog, der bør ligge fremme, idet den meget hverdagsnært kobler evangeliets centrale temaer sammen med vore livstemaer og aktuelle livssituationer. Vi tages virkelig i hånden og bliver ledet ind i evangeliets verden, så vi får større ting at se Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet Af Lars Mandrup, og med illustrationer af Anne Vibeke Mandrup, Unitas forlag Vejl. pris: 148 kr. Det første diakonhjem Diakon Martin Møller og hans kone etablerede landets første private diakonhjem, nemlig et hvile- og sygehjem med nogle få beboere i dette hus i Gjern. Kort efter* flyttede de til det tidligere jernbanehotel på den anden side af gaden, hvor de husede 50 beboere. Nogle år senere drev parret yderligere tre ejendomme. I dag driver organisationen Danske Diakonhjem 30 plejehjem og varetager derudover en række beslægtede opgaver. I dette temanummer sætter vi især fokus på en af Danske Diakonhjems nye tiltag friplejehjemmet. BJ * 1923 oplyses det i Diakonhøjskolens jubilæumsbog Martin Møller må have været elev på skolens første hold.

11 Den fremstrakte hånd

12 Filosofi i børnehøjde Seminarielektor og Ph.d. stud. Henrik Jørgensen holdt den 19. april 2007 et oplæg om Filosofi med børn for diakonstuderende. De studerende, der nu er i praktik, besøgte Diakonhøjskolen i forbindelse med hjemkald fra deres praktikophold. Artiklen, som er et sammendrag fra foredraget, redegør for behovet for en faglig bevidsthed i tilgangen til dét at tale om filosofiske emner med børn. Af Henrik Jørgensen 12 Det krævede en del overvejelse at finde frem til, om fokus for oplægget skulle være filosofiens betydning i en diakonal sammenhæng, som den forekommer i selve uddannelsen på Diakonhøjskolen, eller om det nærmere skulle være filosofi med børn i de pædagogiske sammenhænge, man som diakon vil kunne havne i efter endt uddannelse. Valget faldt på sidstnævnte, da oplægget skulle holdes i forbindelse med et hjemkald. Dette betød, at tilgangen var meget anlagt på en konkret praksis. Det er særdeles vigtigt at være klar over det teoretiske grundlag for at filosofere med børn. Det er i det hele taget vigtigt at være teoretisk velfunderet, hvilket vi jo også ønsker, at eksempelvis vores læge, advokat eller mekaniker er. Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at stå i en daglig praksis i en børnehave og vide at filosofi er vigtigt men ikke at have nogen anelse om, hvordan man så kan gribe det an. Dette blev derfor omdrejningspunktet, dvs. filosofi blev i første omgang anskuet som en praksis, som noget der gøres. Til støtte for gennemgangen var valgt den tilgang, som er blevet systematisk fremstillet af Prof. Dr. Barbara Bruning 1. Den er almen og vil derfor også kunne findes mange andre steder. Samtaler med børn om f.eks. livet og døden, mening, lykke og retfærdighed er ikke nødvendigvis filosofiske. Emnerne lægger ganske vist op til en filosofisk diskussion, men også selve samtaleformen må være båret af nogle grundlæggende metodiske krav, hvis den skal være mere end almindelig snak. Filosofiske overvejelser og samtaler opstår bl.a. på baggrund af menneskets undren og efterfølgende spørgsmål. Eksistentielle grænseerfaringer, meningsløse handlinger, uetisk adfærd, angst, resignation, glæde eller taknemmelighed kan hver især afstedkomme undren og bestemte spørgsmål, også hos børn. Skal man imidlertid hjælpe børn til at tænke videre over det, der er anledningen til deres spørgsmål, er det nødvendigt at få skabt klarhed over, hvad der tales om eller tænkes over. I en diskussion om eksempelvis lykke eller mening må disse begreber indkredses på en måde, så det generelle og grundlæggende i begreberne træder tydeligere frem. I forbindelse med eksempelvis mening, vil det være nødvendigt også at få begreber som hensigt eller sammenhæng inddraget, da netop mening (i f.eks. en handling eller i livet) jo har at gøre med en hensigt eller en vis sammenhæng (i handlingen eller i livet). I forhold til især yngre børn kan det være en fordel i denne proces at gøre brug af eksempler, historier og situationsberetninger, som børnene kan anse som modeleksempler. I den sammenhæng kan man operere med fire trin, der illustrerer processen i tænkningen. Som det første trin har vi det abstrakte begreb (f.eks. lykke). Det andet trin består i en konkretion (mennesker kan være lykkelige), tredje trin i et eksempel, der knytter an til en konkret erfaring (jeg har engang oplevet lykke), og det fjerde trin præciserer erfaringen gennem en bestemt detalje ( da jeg var i zoologisk have med min mor og far). Processen kan synes banal, men den er samtidig ret basal, ikke mindst når der er tale om filosofi med børn. For yderligere at kvalificere begrebsanalysen i den filosofiske samtale, kan man med fordel benytte sig af sammenligninger eller billedlige omskrivninger, eller i hvert fald anerkende sådanne i børns måde at filosofere på. Hvis et barn f.eks. siger, at lykken er som at spise jordbær, kan det være udtryk for den nydelse, enestående karakter eller øvrige sammenhæng (sommer, ferie, solskin etc.), som barnet forbinder med at spise jordbær og altså også med lykken. Det samme kan gælde udsagn som eksempelvis At se min elskede er som at få jordbær. Med mindre den, der siger det, lider at jordbærallergi. Så er situationen naturligvis noget anderledes, og den elskede må måske revidere sin forestilling om parforholdet. Ud over dette helt grundlæggen-

13 de begrebsafklarende element spiller også argumentationen en central rolle. I filosofiske samtaler er rene postulater og manglende vilje til at begrunde synspunkter ikke tilfredsstillende. Man er forpligtet på at argumentere for egne synspunkter, herunder også at erkende, når ens argumentation er uholdbar eller i hvert fald mangelfuld. Grundlaget for synspunkter og holdninger kan ganske vist fortabe sig lidt i det uvisse (det gælder stort set for alle synspunkter), men der må i det mindste være en vilje til at betragte samtalen som en fælles søgen, der kun kan finde sted og være fælles, når vi giver grunde for vore meninger. Begrunder vi f.eks. vores etiske holdning i menneskerettighederne, pavelige dekreter, en bestemt filosof, Kristus, eller vores samvittighed, vil det måske ikke være nok. Vi kan ikke forvente, at vores samtalepartner vil acceptere disse instanser som et sidste og uanfægteligt grundlag. Det bør man i øvrigt heller ikke selv gøre, heller ikke selvom en dybere gennemtænkning af grundlaget for ens forestillinger måske kan synes anstrengende og sågar smertelig. Overbevisninger ødelægges ikke af at blive pillet fra hinanden, de kvalificeres tværtimod. Min holdning, at man ikke må slå ihjel, kan jeg måske godt begrunde i Menneskerettighedserklæringen, i en eventuel religiøs tro eller i en bestemt filosofi, men grunden til, at jeg begrunder den netop her, er jo ikke disse instanser i sig selv, men min erfaring af, at disse instanser på en overbevisende eller begavet vis formulerer forbudet mod at slå ihjel. Såvel begrebsanalyse som argumentation hører grundlæggende til den filosofiske samtale. Da imidlertid samtale, begrebsanalyse og argumentation er forbundet med logik, ordforråd, evnen til at formulere sine tanker osv., og fordi netop diskussionen om børns kognitive og sproglige udvikling har været et vitalt punkt i grundlagsdiskussionen om filosofi med børn, så har man forsøgt at udvikle tilgange til filosofien, der har benyttet sig af andre medier end netop det begrebsligt-rationelle og logiskargumentative sprog. Bud på sådanne er bl.a. eventyr, fabler, billeder og film, eftersom man har ment, at børn har mere anlæg for at bruge og forstå billedsprog eller den anskuelighed, der udfoldes gennem disse medier. Det er ikke muligt her at udfolde den tankeproces, som kunne følge af f.eks. film eller billeder, men vi kan stille os selv to spørgsmål i den henseende. For det første kan vi overveje, hvorledes vi selv billedligt ville kunne illustrere begrebet lykke eller begrebet angst, hvis ikke vi måtte formulere os sprogligt herom. For det andet kan vi næste gang vi ser en film eller et billede/maleri forsøge at tænke nærmere over, hvilket begreb vi ville anse for at være det mest dækkende og beskrivende for det tema, filmen (eller maleriet) for os at se illustrerer. Se eksempelvis Drømmen, In America, Sange fra anden sal eller Dommedag Nu og forsøg at sætte ord på, hvad det er for problemstillinger eller temaer, der kan tjene som en slags overskrift. Herefter kan filmen være udgangspunkt for filosofiske samtaler, vi måske aldrig havde forestillet os. 1. Barbara Brüning underviser ved Hamborg Universitet. Filosofi i børnehøjde 13

14 14 Dagsorden til Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling 2007 den 23. juni kl Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabsaflæggelse 4. Nyt fra Diakonhøjskolen 5. Indkomne forslag. Der er indkommet ét forslag fra Birgit Bønlykke; Viborg kredsen, som lyder: Jeg vil foreslå, at man i alle landets stifter, vil tage Viborgs stifts diakonkreds opbygning op. 6. Drøftelse af valg til forbundets bestyrelse fremover 7. Bekendtgørelse af valgresultater 8. Valg til Diakonhøjskolens bestyrelse. Der er opstillet en kandidat. Kandidaten er Mogens Stig Nielsen 9. Orientering om budget og fastsættelse af kontingent 10. Evt. Mindeord Gunner Baunsgaard Tidligere MFer for det Radikale Venstre, Gunner Baunsgaard, Rindum ved Ringkøbing er død den 2. marts to dage før han blev 86 år. Et langt og sjældent farverigt livsforløb er slut. Gunner Baunsgaard stammede fra Vestsalling, var landmandssøn og gik i to-klasses skole med undervisning hver anden dag. Han blev lærling i den lokale brugs, senere kommis og som 24-årig brugsuddeler. Senere skiftede han spor, blev seminarieelev og som 41-årig skolelærer. Efter den tid en enestående bedrift. En tid herefter fik han stilling som lærer og skolekonsulent i Ringkøbing Amt. Gunner Baunsgaard var et levende menneske, som tog udfordringerne i tilværelsen op. Både aktivt i hjemsognet i menighedsrådet og politisk, først i sognerådet, senere som amtspolitiker og i som medlem af Folketinget for det Radikale Venstre. Han sluttede den professionelle karriere som højskoleforstander for den nyetablerede diakonskole på Kolonien Filadelfia. I den periode fik han også tid til foreningsaktiviteter blandt andet i Dansk Epilepsiforening og Sammenslutningen af Danske Diakonhjem, hvor jeg især havde megen glæde og støtte af ham i Epilepsiforeningens arbejde. Også i pensionisttiden gjorde Gunner Baunsgaard en stor lokal indsats for eksempel som mangeårig leder af Guldalderklubben, og alsidig som han var, skaffede han mange spændende foredragsholdere, som belyste mange aktuelle spørgsmål for den ældre aldersgruppe. Gunner mistede sin hustru, Inger i 2001, men allerede inden den tid begyndte helbredet at skrante. Flere hofteoperationer, mange smerter, nedsat bevægelighed og en drilsk sukkersyge nedsatte Gunners aktivitet, så han måtte leve et mere stille liv. Han måtte have hjælp og pleje af hjemmehjælpen og det sidste halve år af det Rindum Plejehjem, hvor han selv havde været aktiv i støttekredsen. Gunner efterlader sig fire børn, den yngste er bosat i Ringkøbing, fem børnebørn og fem oldebørn. De to sidste oldebørn deltog kun 14 dage gamle i bisættelsen. Et indholdsrigt liv med mange udfordringer er sluttet. Lyset i et driftsikkert fyrtårn er slukket. Arnold Jørgensen Kalender Inspirationsaftener om diakoni i Holstebro/Aulum Kredsen Onsdag den 13. juni 2007 Stiftspræst Søren Tolstrup Christensen taler. Tirsdag den 11. september 2007 Diakonsekretær Lisbeth Andreassen: Sjælesorg i praksis. Foredrag og øvelser. Onsdag den 6. februar 2008 Diakon Leif Bønning: Diakoni i går, i dag og i morgen. Torsdag den 24. april 2008 Biskop Karsten Nissen taler. Arrangementerne starter kl og finder sted i Holstebro. Alle er velkomne. Nærmere oplysninger følger. Hold øje med det endelige program på Diakonforbundets hjemmeside. Evt. spørgsmål kontakt H. Silkjær, tlf Sønderjylland - Diakonerne i Sønderjylland Haderslev og Ribe stifter mødes den 14. juni kl. 14 hos Marie og Johs. Laugesen Birkevej 47 i Bedsted ved Løgumkloster. Forbundssekretær Bjarne Jørgensen fortæller om diakonuddannelsen på Institut for Diakoni og Sjælesorg på Filadelfia. Laugesens har stået for oprettelsen af Plejecentret Solgården i Bedsted. Der bliver rundvisning.

15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfias Diakonforbund Fødselsdage 50 år Lars Stig Madsen Fladbrovej Randers 50 år Finn Bitsch Bormosevej 6, Timring 7480 Vildbjerg 50 år Britt Kristensen Allingskovgårdsvej 10, Grauballe 8600 Silkeborg 50 år Bodil Ottesen Vordingborgvej 101 D 4600 Køge 50 år Christian Fredsgaard Harrestrupvej Holstebro 60 år Tove Rørbæk Madsen Kirkegade Thorsø 60 år Marianne Wolling Jensen Skovparken 66 B, Aalborg 60 år Jens Paul Jensen Vestre Allé 4, st Aalborg 65 år Tage Kr. Jørgensen Solbakken Kibæk 65 år Svend Mortensen Roderdal 7, Borris 6900 Skjern 65 år Frank Dubgaard Nørremarksvej Åbybro 65 år Bjarne Enemark Mågevej 11, Lange 4900 Nakskov 70 år Laurits Wivegaard Hvidkløvervej Svendborg 75 år Frederik Verner Langdahl Indre Ringvej 11, 1. tv Fredericia 80 år Arnold Godtfred Jørgensen Algadehaven Ringkøbing 80 år Johannes Winther Finlandsvej Dianalund 85 år Gunner Karl M. Christensen Gl. Løkkensvej 5 C, 2. th Hjørring 90 år Kristian Skov Sørensen Centerparken 1, stue Videbæk Adresseændringer Birgit Bomann Klosterhaven 1, st Slagelse Birgitte Due Jensen Fælledvej 12 B, Bøgballe 7171 Uldum Dorte Andersen Østervej Dianalund Dortea Nielsen Vestergade Brørup Hanne Bergholt Raabjerg Lyseng Allé Højbjerg Helle Haugaard Pilgaard Rosensgade 47, 1. tv Odder Helle Nolsøe Danielsen Emmasvej 3, 1. tv Brabrand Jacob Lindegaard Karkov Nordre Ringgade 64, B 8200 Århus Lilli Iversen Fyrrebakken 2, Assens 9550 Mariager Lisbeth Ravn Nielsen Nygade 3, st. th Århus C Lone Maria Birch Fuglsang Krokusvej 2, Tulstrup 3400 Hillerød Majbritt Thorø Toftdal Dyssevænget 26, Sædding 6900 Skjern Maria Eyermann Dronningens Vej 8, st. th Frederiksberg Merete Nørgaard Rolfsvej 30, 2. th Frederiksberg Mette Mosegaard Pedersen Bredgade 72 D 7441 Bording Mette Søndergaard Madsen 52 Duchess ave. Duchess crest Singapore Verena Madsen co/ Podere Le Querci Chiusdino, Italien Navnestof 15

16 Afsender: Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Stafetten Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia! Jeg blev uddannet som diakon på KFs Diakonskole i 1967, og deltog i årsmøderne de første par år efter, men så blev det til et spring helt til 1992, hvor mit hold fejrede 25-års jubilæum, før jeg genså kolonien igen, og 5 af mine holdkammerater. I elevtiden syntes jeg, at tre år var lang tid. Men tiden gik hurtigt, og det var en stor dag, da jeg sammen med mine 16 holdkammerater blev indviet til diakon den 23. april 1967 i Koloniens nyrestaurerede kirke. Vi var 18 på holdet, men en ønskede ikke kirkelig indvielse. Vi 40-års jubilarer var inviteret til frokost lørdag den 28. april hos Ruth Hansen, der bor i Dianalund, og vi var 9 (50%) fra holdet + ægtefæller der var mødt. Carl Erik Fogde kom endda med tog fra Ringkøbing til Sorø kl. 11 og skulle returnere igen kl. 16. Nogle af lærerne vi havde på diakonskolen var inviteret, og det var en meget stor glæde for os alle, at Birthe Ringe Smidt og Svend Hagelskær var med. Vi havde en runde hvor hver enkelt fortalte om, hvad vi havde lavet i de 40 år der er gået, og hvad vi nu beskæftigede os med i vores 3. alder, og der udøves stadig diakoni, selv om vi alle er udenfor det normale arbejdsmarked. De fleste af os deltog i generalforsamlingen og senere aftenfesten, hvor vi hørte den nye direktør holde foredrag, og det var meget inspirerende, og vi hørte da også lidt om hvilke ting der rører sig på KF i dag. Søndag formiddag blev højdepunktet af årsmødet, med gudstjeneste og diakonindvielse, mon ikke det er gået mange, som det gik mig, jeg blev fornyet i kaldet til tjeneste som diakon, og selv om jeg er engageret med flere opgaver, blev det til eftertanke om, hvordan jeg bedst kan tjene som diakon i min pensionisttilværelse. Aldrig færdig, altid på vej det er kloge ord, for os fra 67, blev diakonuddannelsen grundlaget for et rigt beskæftigelses liv, men også videreuddannelse tre tog sygeplejerskeuddannelse, 1 uddannelse til sundhedsplejerske, flere blev socialpædagoger efter den gamle dispensationsordning med 1 år ekstra, et par af os tog efteruddannelse på Diakonhøjskolen i Århus, for at blive godkendt som plejehjemsassistenter og siden leder- og merkonomuddannelser. Først og sidst har vi gået i livets skole, og mon ikke det har lært os, at være mere forstående, tolerante og hjælpsomme overfor vor næste. Min kone Sonja, der var ansat på KFs hospitalskontor i et par år, og jeg vil gerne sige alle deltagere på KFs årsmøde 2007 en hjertelig tak, og vort ønske for fremtiden skal være, at KF stadig må være en kristen institution, med diakoniuddannelse og kirken i centrum med mindst 1 præst ansat. Med ønsket om Guds velsignelse over KF, diakonforbund og alle diakoner med familie, og til lykke med diakonuddannelsens 100 år. Diakon Paul Holm, Aalborg