DiakonBladet. TEMA: Danske Diakonhjem. Juni 44. årg nr. 3. DiakonBladet2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DiakonBladet. TEMA: Danske Diakonhjem. Juni 44. årg nr. 3. DiakonBladet2007"

Transkript

1 DiakonBladet DiakonBladet2007 Juni 44. årg nr TEMA: Danske Diakonhjem

2 Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonbladets redaktionsgruppe Redaktionens adresse: Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg Rudolph Wulffs Gade 14, 2. tv., 8000 Århus C Tlf Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil: Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen Skovvej 24, 4291 Ruds Vedby Tlf Kolonien Filadelfias Diakonforbund Forbundet: Diakonsekretær Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: / a: Kasserer: Diakon Joan Justesen Sæbyvej 10, 7870 Roslev Tlf Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf Kasserer: Diakon/soc.pæd. Knud Friis Vinderslevholmvej 50, 8620 Kjellerup Tlf Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon/kordegn Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8900 Randers Tlf Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til Werks Offset A/S, Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2007 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg Tlf Næste blad udkommer i august. Deadline: 1. juli Forsiden: Danske Diakonhjem Indhold Nye diakoner... side 2 Hjemmet er hjertets bolig... side 3 Det første diakonhjem... side 4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus... side 4 Friplejehjem en holdning til omsorg... side 5 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør... side 6 Skovbakkehjemmet et friplejehjem... side 7 Du ligner dig selv... side 8 Boganmeldelse: Større ting at se... side 9 Temadag på Diakonhøjskolen... side 11 Filosofi i børnehøjde... side 12 Kalender... side 14 Mindeord... side 14 Navnestof... side 15 Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia!... Side 16 Danske Diakonhjem en holdning til omsorg af direktør Poul Bech. Er tidligere bragt i 100-års jubilæumsskriftet fra Filadelfia. Artiklen kan læses på Retræte Den november er der mulighed for at komme på retræte i Skovhuset ved Sdr. Vissing. Retræteleder er diakonsekretær Lisbeth Andreassen. Retrætens tema, pris m. v kommer i næste nummer af Diakonbladet til august men sæt gerne allerede nu X i din kalender. For øvrig information om retræte, se Lisbeth Andreassen, underviser og diakonsekretær Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg tlf Seks nye diakoner blev indviet ved gudstjenesten på Filadelfia søndag den 29. april. Filadelfias direktør, Flemming Christensen prædikede og ledende hospi tals præst og institutlærer Anton Eg Guldager Andersen foretog indvielsen. I dagene forinden fejrede man diakonuddannelsens 100-års jubilæum og Diakon forbundets årsmøde. mere derom i næste nr. BJ

3 Hjemmet er hjertets bolig af formanden for Danske Diakonhjem, pastor Lars Kruse Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer, men et tyveri, siger Lars Kruse og fortsætter mere prosaisk: Det er ikke murstenene, der gør et hjem. Det er 49 år siden Danske Diakonhjem så dagens lys. Det var i de dage, hvor private plejehjem og gamles hjem skød op rundt om i Danmark. Diakoner fra Diakonhøjskolen og fra Kolonien Filadelfia overtog eller oprettede sådanne hjem rundt om i landet. Der var et behov. Derfor voksede den del af diakonien i disse år. Men samtidig opstod tanken, at det ikke var så let at tjene gode penge på andres omsorgsbehov. Det var startskuddet til Sammenslutningen af diakonhjem i Danmark siden ændret til Danske Diakonhjem en selvejende organisation, der skulle oprette og drive plejehjem. At Danske Diakonhjem gennem årene er vokset til en af Danmarks største diakonale organisationer, skyldes ikke mindst svingende politiske forhold op gennem perioden. Men det skyldes også en smidig struktur, hvor ejerskab til bygninger ikke har været prioriteret så højt som det, der skete i bygningerne. Og det skyldes en målsætning om at være et fagligt velfunderet tilbud til kommunerne, der er Danske Diakonhjems primære samarbejdspartnere. Derfor har vi også prioriteret at bruge mange penge på eksempelvis obligatorisk lederuddannelse med både et fagligt og et diakonalt præg. En anden side har været at styrke fagligheden ude på det enkelte plejehjem. Men et plejehjem er mere end en arbejdsplads. Og omsorg er mere end faglighed. Hjemmet er hjertets bolig, siger den amerikanske essayist Elbert Hubbard. At drive plejehjem bør have en særlig opmærksomhed hos alle i branchen. Hverken ledere eller politikere kan gennem handleplaner, afkrydsningsskemaer eller efteruddannelser garantere for det, der sker på den enkelte stue i det enkelte hjem. Nok er fagligheden vigtig og må ikke nedprioriteres, men en anden vigtig faktor er den værdighed og tillid, man certificerer den enkelte medarbejder med. Beboere og gæster mærker hurtigt hvilket miljø, et plejehjem skaber. Er bygningerne hardware prioriterer vi i Danske Diakonhjem konstant at opgradere softwaren. Hvilket ikke er så ligetil. For mellem mennesker er det det uudtalte, der gør mest ved os. Men lad mig alligevel prøve med et billede fra litteraturens verden. I begyndelsen af den anden verdenskrig stormede de tyske hære ned gennem Frankrig. Flygtninge og soldater var ét kaos på landevejene. Her er der en pilot, der beskriver sine erfaringer. Han hed Saint- Exupéry. Det var ham, der også skrev historien: Den lille prins. I fortællingen Krigsflyver beskriver han en flyvetur hen over fjendens linier, som han vidste med sig selv, at han ikke kom levende hjem fra. Han ville med sikkerhed blive skudt ned. Men han fløj alligevel. Og han funderer i flyveren over, hvad der får mænd til at sætte sig op imod en knusende overmagt. Hvorfor overgav de sig da ikke? Hvorfor ofrede de sig? Nu kan enhver regne ud, at han kom tilbage fra flyveturen. Ellers havde vi ingen historie at fortælle. Men han fløj ud igen og en dag kom han ikke hjem. Midt under anden verdenskrig styrtede hans fly ned i Afrika et sted og er aldrig siden set. Men hvorfor ofrede han sig? Hans svar er: Fordi der er noget, der er større og mere end mig. Fordi domkirken er mere end stenen, den er bygget af. Fordi et hjem er mere end det hus, man ser. Man ser ikke en domkirke i en sten. Og alligevel er den sten vigtig. Man ofrer sig ikke for et hus, men for de mennesker, der er i huset, og som man hører hjemme sammen med. Saint-Exupéry siger: Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Og så er vi inde ved kernen af det, der skaber omsorgen for medmennesket. Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer men et tyveri. Man giver ikke sit arbejde til et hus alene, men til de mennesker, der bor i det. Det er ikke murstenene, der gør et hjem. De danner blot en ramme. Som man af mange sten kan bygge en katedral til tilbedelse, sådan bliver bygninger ramme for menneskers omsorg og pleje. Det væsentlige er hvordan mennesker møder mennesker. At behandle mennesker med værdighed er en del af den faglighed, der skal herske på plejehjemmene. Det ligger i direkte forlængelse af den fortælling, der måske mere end nogen anden fortælling har præget diakonien op gennem århundrederne. Nemlig fortællingen om den barmhjertige samaritaner, der kombinerede den gode handling med respektfuld medmenneskelighed. I den svenske forfatter Margareta Melins ord om den fordring lyder det: Se mennesket medmennesket det udsatte og truede som om det var dig selv eller en af dine, din mor dit barn din bror så ved du hvad du skal gøre! Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 3

4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus 4 Diakonhøjskolens bestyrelse har netop ansat cand.theol. Jens Maibom Pedersen som forstander på Diakonhøjskolen i Århus. Den nye forstander tiltræder stillingen den 1. august Jens Maibom Pedersen kommer direkte fra Silkeborg Højskole, hvor han gennem 16 år har været en respekteret og afholdt højskolelærer. Her har han undervist i Kristendom & Religion, Filosofi, Etik, Teologi, Religionspædagogik og Politik. Derudover sidder Jens Maibom Pedersen på en række tillidsposter i ungdoms- og kirkelige foreninger, bl.a. FDF s hovedbestyrelse og SUK det af biskopperne nedsatte Samtaleforum for Unge og Kirke. Det er en stor glæde for Diakonhøjskolen, at Jens Maibom Pedersen har sagt ja til blive Diakonhøjskolens nye frontfigur. Med et solidt fagligt fundament, et personligt engagement i unge og uddannelse kombineret med en klar forståelse for diakoners og diakonale organisationers plads og betydning i samfundet, så passer Jens Maibom Pedersen utroligt godt ind i Diakonhøjskolens miljø og sammenhænge. Ligesom vi i bestyrelsen er overbeviste om, at Jens Maibom Pedersen er rustet til at imødegå de udfordringer, som skolen står i med små ungdomsårgange og større ændringer i uddannelsesordninger, udtaler bestyrelsesformand Bent Ulrikkeholm. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det nye job og ser frem til at være med omkring bordet på Diakonhøjskolen. Jeg tror, at diakonuddannelsen på mange måder er vigtigere end nogensinde. Den stigende polarisering og de stadig større krav til det perfekte liv fordrer mennesker, der vil bringe det kristne menneskesyn i spil og således insistere på nødvendigheden af fællesskab og hensyn til næsten. Når tidens løsen er effektivitet og økonomisk formåen, så er der brug for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er og fortælle, at lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes. Det er hér diakonen, med en vis tømrersvend i hjertekulen og faglig ballast i ryggen, har sin afgørende berettigelse, udtaler Jens Maibom Pedersen. Jens Maibom Pedersen afløser Lars Østerkjærhus, der har fungeret som konstitueret forstander siden februar i år, hvor Mette Geil fratrådte stillingen som forstander på Diakonhøjskolen. Lars Østerkjærhus vender tilbage til sin tidligere stilling på skolen som underviser i teologiske fag. Jens Maibom Pedersen er 47 år, gift med seminarielektor Inger Maibom og sammen har parret fire børn. Lisbeth Meléndez

5 Friplejehjem en holdning til omsorg af Charlotte Enevoldsen Med den nye lov om friplejeboliger er der sket et paradigmeskift, skriver Charlotte Enevoldsen, nu skal myndighederne kun tage sig af visitation og kontrol, mens leverandøropgaven i dette tilfælde driften af plejeboliger i princippet er givet fri. I Danmark findes ca. 14 Friplejehjem som alle udspringer af det sociale, humanistiske og/eller kirkelige engagement som udfoldes i selvejende institutioner. Friplejehjem giver Danske Diakonhjem mulighed for at yde omsorg med holdning. Historisk baggrund for friplejehjemmene Der findes i dag ca. 250 selvejende institutioner i alt på ældreområdet. En stor andel af disse er etableret før kommunaliseringen af ældreområdet i Gennem 1950 erne betød holdningsændringer i det politiske system, at det ikke var politisk korrekt at tjene penge på menneskers nød. Holdningsændringen medførte, at der lovgivningsmæssigt blev stillet præcise krav til det kommunale tilsyn med plejehjemmene, dels blev plejehjemmene underlagt krav om en særlig juridisk form, som betød at plejehjem skulle være selvejende institutioner drevet i medfør af en driftsoverenskomst. I perioden var driftsoverenskomsten den eneste mulige ikke-kommunale driftsform. Driftsoverenskomsten sikrede det selvejende plejehjems økonomi og kommunens mulighed for at råde over pladserne. Over tid blev driftsoverenskomsten brugt som begrundelse for at begrænse nogle selvejende institutioners særkende, til at detailstyre og ensretning af selvejende og kommunale institutioner. Hermed udvandes nogle selvejende institutions fundament. Fra driftsoverenskomst til friplejehjem Med Lov om Social Service i 1998 skete et socialpolitisk paradigmeskifte, da alle krav til drifts form blev fjernet, medens myndighedsopgaverne blev klart præciseret som værende kommunale. Myndighedsopgaven begrænser sig til visitation og kontrol og kan ikke overdrages til andre, mens leverandøropgaven i princippet er givet fri. Sidst i 90 erne opsagdes driftsoverenskomsterne med nogle selvejende plejehjem. Opsigelsen af driftsoverenskomsterne sammen med indførelsen af Lov om Social Service gav mulighed for at drive de selvejende institutioner videre på det frie marked. I januar 2007 er der endelig vedtaget en lov om friplejeboliger. Denne lovgivning rummer mange muligheder for drift af plejehjem, men har også betydelige mangler. Loven er trådt i kraft. Men de første friplejehjem, der drives i medfør af denne nye lov, kan tidligst ventes i efteråret Hvordan visiteres man til et friplejehjem For at komme på et friplejehjem skal man som til alle andre plejehjemspladser visiteres af sin hjemkommune. Borgeren har frit valg med hensyn til, hvor borgeren vil bo, og dermed indirekte til at vælge mellem forskellige leverandører, idet der til enhver plejebolig/ ethvert plejehjem er knyttet en bestemt leverandør af pleje og omsorg. Friplejehjemmene/fripleje boligenhederne administrerer deres egen venteliste. Det betyder, at borgere tildeles bolig i henhold til de kriterier, der er fastlagt for administration af plejeboligenhedens venteliste. Med værdierne som fundament Borgere, der ønsker at komme på et friplejehjem, har således selvstændigt taget aktiv stilling til Friplejehjemmets fundament. For Danske Diakonhjem er det diakonale fundament afgørende for vor drift af friplejehjem, idet det kristne livs- og menneskesyn kan leves ud både gennem den måde, hvorpå vi vælger at etablere boliger (pleje- og omsorgsmiljøer) for vore beboere og gennem omsorgen og tilbuddene i hverdagen. Friplejehjem under Danske Diakonhjem Danske Diakonhjem ejer og driver friplejehjem forskellige steder i landet Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet i Odder, Riis Friplejehjem og Engbo i Bylderup-Bov, ligesom Danske Diakonhjem varetager administrationen af Friplejehjemmet Strandhjem i Broager. Riis Friplejehjem er et eksempel på, hvorledes et plejehjems historik og baggrund danner fundament for overgang til at være friplejehjem. Riis Friplejehjem blev etableret i 1895, som et privat plejehjem i lejede lokaler af en engageret sygeplejerske, Marianne Berntsen. Hun havde fungeret som >> Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 5

6 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør Af Charlotte Enevoldsen 6 << hjemmesygeplejerske og på et tidspunkt videreuddannet sig indenfor psykiatrien i Tyskland. Dette betød, at Riis Friplejehjem fra starten havde mange beboere med psykiske lidelser. Riis Plejehjem var i privat eje til op i 1950 erne, hvor det blev omdannet til selvejende institution og var med bag etableringen af Danske Diakonhjem. Riis Friplejehjem havde i mange år driftsoverenskomst. Men da muligheden bød sig, blev Riis Plejehjem omdannet til friplejehjem. I dag tilbyder Riis Friplejehjem at rumme mennesker med meget forskellige og specielle omsorgsbehov, herunder en del yngre med f.eks. alkohol demens, samt psykiatriske patienter. Men stedet huser også almindelige gamle med plejebehov. Det historiske fundament og den kristne grundholdning leves således ud i dagligdagen på Riis Friplejehjem. Danske Diakonhjems friplejehjem i fremtiden Den kommende ældregeneration er Danmarkshistoriens største, og i år 2010 forventes der at være mere end trekvart million mennesker over 65 år. Disse kommende generationer har hele deres voksenliv haft store muligheder for at vælge også med hensyn til livsform og livsstil. Danske Diakonhjem ser etableringen og drift af friplejehjem som en mulighed for at styrke vor diakonale profil, komme den kommende ældregenerations behov for differentiering i møde og praktisere vor holdning til omsorg. I Danske Diakonhjem formåls paragraf står at: Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem, plejecentre og botilbud, samt at varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner. Danske Diakonhjem har med denne bredde i opgavevaretagelsen mulighed for at gå ind i en række omsorgs- og serviceopgaver med diakonien som fundament. Danske Diakonhjem har på den baggrund valgt at gå ind i leverance af madservice, hjemmepleje og praktisk bistand, og er således godkendt som leverandør i flere kommuners frivalgsordninger. Eksempler herpå er Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet der i Odder kommune er godkendt til at levere pleje og praktisk bistand, Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter der i Varde kommune er godkendt som leverandør af hjemmepleje og praktisk bistand og Dalsmark Plejehjem der i Distrikt Rinkenæs i Sønderborg kommune er godkendt som leverandør af pleje og praktisk bistand, ligesom Dalsmark varetager hjemmesygeplejeopgaverne i distriktet. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt som leverandør af madservice i en række kommuner. Diakoni og frit-valg Frit-valgs ordningerne giver Danske Diakonhjems plejehjem mulighed for at opbygge en volumen og etablere synergieffekter i samarbejdet mellem frit-valgs delen og plejehjemmet. Frit-valgsordningen betyder, at vi kan komme ud af plejehjemmenes rammer og yde omsorg i hjemmet hos borgere der positivt tilvælger Danske Diakonhjem som leverandør. Det har den fordel, at Danske Diakonhjem bliver mere kendte hos potentielle plejehjemsbeboere og derved bliver endnu mere kendte i lokalområdet. Det diakonale værdimæssige fundament er umiddelbart lettest at genfinde i pleje- og omsorgsydelserne på frit-valgsområdet, og det er da også madservice som er til løbende drøftelse internt i Danske Diakonhjem. Konklusionen herpå er hver gang blevet, at det er vigtigt også at levere denne ydelse, da netop kostforplejning og servering er af afgørende betydning for borgernes livskvalitet. Ved dette opgavemix bliver Danske Diakonhjem til en uundværlig partner for borgere og kommune, og sammensætningen giver en volumen. En volumen der på madområdet betyder, at vi lettere kan opretholde madproduktion på plejehjemmet og dermed levere mad med omsorg ind på plejehjemmet. Herved skabes mulighed for at plejehjemmet kan have et fleksibelt køkken, som kan levere madservice til hverdag og fest, så beboernes ønsker og præferencer kan imødekommes. For borgerne giver det frie valg mulighed for at tilvælge leverandører af pleje, praktisk bistand og madservice med et værdigrundlag de kan sympatisere med. Herved sikres borgerne reelle valgmuligheder mellem forskellige leverandører og Danske Diakonhjem får mulighed for at yde en holdning til omsorg både med pleje, praktisk bistand og madservice.

7 Skovbakkehjemmet et friplejehjem Af Bjarne Jørgensen Forstander Kristian Bräuner-Møller (50) er opvokset i en landbrugsfamilie i Thy. Han er uddannet diakon og sygeplejerske fra Kolonien Filadelfia og Sankt Lukas Stiftelsen og har været ansat på Skovbakkehjemmet siden Familien består desuden af den to år yngre filadelfia-diakon, Ellen Bräuner-Møller og fire døtre i alderen tretten til toogtyve. Fritid og familieliv foregår i landlige omgivelser i Bjerager øst for Odder. Kirkeligt har familien knyttet sig til Odder Frimenighed. Du kan lige komme 5 minutter før, så kan du være med til andagten, sluttede Kristian Bräuner-Møller vores telefonsamtale, da vi aftalte at mødes for dette interview. Det gjorde jeg, og det vakte gode og rare mindelser om gamle dage, da det ikke var så ualmindeligt, at dagen på vore institutioner begyndte med Guds ord. Et par beboere drog mig omsorgsfuldt og lidt nysgerrigt ind i snakken ved at spørge, hvad mit ærinde var. Så sang vi et par kernesalmer og forstanderen formidlede de to små læsestykker fra Brødremenighedens kalender. Der holdes andagt nogle gange om ugen. En frivillig medarbejder sørger for klaverledsagelsen og deltagelsen nærmede sig 50% af beboerne. På nogle områder skal tingene ikke laves særligt meget om. Men på andre områder sker der helt naturligt og nødvendigt mange ting. På Skovbakkehjemmet er man netop ved at lægge sidste hånd på et større ombygningsprojekt. Det traditionelle plejehjem med 49 pladser er nu ombygget til 32 ældre-/ handicapboliger heraf tre, som bruges til aflastning for alvorligt syge og døende. Ombygningen er foretaget i fire etaper med en fløj ad gangen. Jeg har ikke tidligere været på Skovbakkehjemmet og ved derfor knapt nok, hvad jeg skal sammenligne med. Men resultatet af renoveringen imponerer mig. Gangarealer og fælleslokaler er store og lyse. Det samme gælder lejlighederne, som er på op til 78 kvm. Danske Diakonhjem Diakonsammenslutningen, som vi tidligere sagde byggede Skovbakkehjemmet i Nyere lovgivning betyder, at institutionsbegrebet afvikles, og beboerne på Skovbakkehjemmet må da også i vore dage formelt betragtes som selvstændige lejere i et boligselskab. Nu har mor fået sig et hjem igen, var nogle pårørendes kommentar, da deres mor flyttede ind, fortæller Kristian Bräuner- Møller. Af det oprindelige plejehjemsbyggeri er der i dag ikke meget andet end ydermurene tilbage. Hele indmaden er totalrenoveret, og beboerne er nu borgere i egne lejligheder. På trods heraf har man som gæst det indtryk, at plejehjemsmiljøets hjemlige atmosfære er bevaret. I konsekvens heraf har man også fastholdt navnet Skovbakkehjemmet. En støtteforening med ca. 200 medlemmer og 40 frivillige sørger for bakkedamer til caféarbejde, husavis, udflugter, fester, kiosk oma. Det særligt interessante ved Skovbakkehjemmet er, at det siden 1. april 2007 har status som såkaldt friplejehjem. Kristian Bräuner-Møller fortæller, at Odder kommune på et tidspunkt varslede driftsoverenskomsten opsagt. Samarbejdet med kommunen havde ellers været godt, men forskellige administrative forhold gjorde, at kommunen ønskede selv at overtage opgaven. Og forhandlingerne er nu i bedste forståelse endt med, at Skovbakkehjemmet er blevet friplejehjem. Ikke uden stolthed fortæller forstanderen, at Hjemmet har budt på en række af de opgaver, som tidligere var omfattet af overenskomsten bl.a. med det resultat, at Skovbakkehjemmet nu varetager ca. 25% af kommunens hjemmepleje. Derudover varetager Skovbakkehjemmet 23 ældreboliger, og Hjemmets café betjener dagligt op til 40 personer udover husets beboere med varm mad. De borgere, der ønsker at spise hjemme hos sig selv, kan tage maden med hjem på køl. Jeg spørger forstanderen, hvordan han har det med at leve i en stadig konkurrencesituation. Han skal sørge for at der bydes på de forskellige opgaver, som tidligere var en selvfølgelig og indiskutabel del af en plejehjemsforstanders opgave. Men det har Kristian Bräuner-Møller det godt med, siger han med et lidt undseeligt smil. Vi klarer os simpelthen ved, at vi altid sørger for, at vore ydelser kvalitetsmæssigt ligger 2 grader højere, end det kommunen leverer. Og så har vi hidtil været i stand til at skabe og vedligeholde et godt og varmt miljø. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle vore 90 medarbejdere slider kirkebænke hver søndag. I vores medarbejderstab har vi tilstrækkeligt mange kulturbærende kolleger, som uden de store armbevægelser sørger for, at stedets kristne miljø ikke kun skal aflæses af de to månedlige gudstjenester og andagterne hver anden dag. Vort værdigrundlag, som naturligvis tager udgangspunkt i folkekirkens menneskesyn, deler vi med Danske Diakonhjem. På trods af, at forstanderens svar på mine spørgsmål falder sindigt, nærmest lidt undseligt, er jeg ikke i tvivl om, at han helt præcist ved, hvad hans og hans kollegers arbejde er værd. Jeg går hjem med en klar fornemmelse af, at hvad landbruget i Thy mistede kommer mangefold igen i Østjylland. Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 7

8 Du ligner dig selv af Bjarne Jørgensen 8 Diakonbladet interviewer lederen af organisationen Danske Diakonhjem, Poul Bech, som kan skrive diakon, sygeplejerske og direktør på visitkortet. Du ligner dig selv, sagde Poul Bech og aflivede med et smil den indskydelse, som i et splitsekund fik mig til at overveje, om min værts hilsen nu også var tænkt som en kompliment. Poul Bech og undertegnede, har et par års elevtid og dermed også et vist frisprog til fælles. Så e man ku jo aldrig vide. Diakon Poul Bech har siden 1990 været direktør for organisationen Danske Diakonhjem. Forud herfor gik nogle år som konsulent i samme organisation, inden han overtog roret efter diakon Arne Winther. Der er tradition for langvarige lederforløb. Kun to gange siden organisationens oprettelse i 1958 har det været nødvendigt at nybesætte lederstillingen. Poul Bech er således kun den tredje i direktørstolen, om end han er den første, som har titel af direktør. Hvori ligger det kristne, spørger jeg lidt provokerende, da vi har fået gang i kaffen og overstået den indledende småsnak. Der er jo andre end diakoner, som udfører god pleje ikke sandt? Svaret falder prompte: Vi har en holdning til omsorg. Den sætning kommer jeg til at høre nogle gange de følgende to timer. Poul Bech bidrager ikke til mistænkeliggørelse af plejehjemskollegerne, men han lægger heller ikke skjul på, hvad det efter hans mening drejer sig om. Poul Bech vender hele tiden tilbage til holdningen. Dernæst understreger han vigtigheden af at have et kompetent personale, idet han med et lille afværgende smil demonterer det floskelagtige i sin opremsning af kvalifikationsområderne: fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Udsagn, som kan genkendes fra organisationens flotte hjemmeside. Det betones stærkt, at ingen af disse kompetenceområder kan stå alene. Mennesket udgør en helhed det er unikt. Derfor skal plejen også udgøre en helhed. Hvad så, hvis den enkelte ansatte ikke føler sig kompetent på alle områder, f.eks. det åndelige, fremturer jeg. Ja men, vi er altså ganske almindelige mennesker, forsikrer Poul Bech. Det betyder, at vi ikke ser os selv som ufejlbarlige. Alle plejehjem udbyder jo stort set det samme tilbud, nemlig det som landets lovgivning sætter rammer for. Det vi forsøger at lægge ekstra vægt på uden at sige noget dårligt om andre er igen dette med holdningen. Det kræver nu en gang en bestemt holdning at fastholde den indstilling, at omsorgen altid udføres som led i en integreret helhed funderet i det kristne menneskesyn. Det er denne holdning vi forudsætter som gældende ikke på trods af men på tværs af love, forordninger og modefænomener. Og kan den enkelte medarbejder ikke klare alle disse ideelle forventninger og hvem af os kan egentlig det ja så kan man i hvert fald altid sørge for at lade en anden overtage de opgaver, som man ikke selv synes, man mestrer. Det er f.eks. ikke et krav, at alle medarbejdere skal kunne yde sjælesorg. Men der forventes en opmærksomhed på menneskers åndelige behov. Og det forventes, at den medarbejder, som har svært ved at tale om åndelige spørgsmål, har syn for og vilje til at give opgaven videre til den, som kan påtage sig denne opgave. Det er igen et spørgsmål om holdningen til omsorg, siger Poul Bech, og bringer talen ind på tidens øgede krav til kontrol og dokumentation. Det er sådan, mener han, at fokus nu er på etableringen af et kunde/ leverandør forhold. Systemet vil valgfrihed, men også sikkerhed. Det skal sikres at visse kvalitetsstandarder overholdes. Den enkelte medarbejder er nødt til at bruge megen tid på dokumentation, så hun/han til hver en tid kan gøre rede for sin gøren og laden. Kontrol er bedre end tillid, siger Poul Bech og dementerer straks sin udtalelse med et afvæbnende, ironisk smil. Kontraktstyring er et andet af tidens modeord. Men, lyder det fra direktørstolen: Du kan ikke kontrakte dig ud af alt. Her udfordres på ny vores holdning til omsorg. Men vi ser også situationen som en ny konkurrencesituation, og her har vi ganske gode kort på hånden, mener Poul Bech. Danske Diakonhjem har nemlig tilpasset sine tilbud, fortæller Poul Bech med et stort veltilfreds smil. Organisationen er langt fremme med at udbygge sine plejehjem til moderne plejeboliger, selv om man mange steder af miljøgrunde foretrækker at fastholde termen plejehjem. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt til at levere en række ydelser efter fritvalgs-

9 ordningen. Om det så er skolemad, leverer vi også det, griner Poul Bech. Men vækst er ikke et mål i sig selv, pointerer han. Holdningen er den, at man beskæftiger sig med de for området relevante opgaver. Enhver opgave holdes op mod formål og holdning, understreger Poul Bech. Og så lægges der heller ikke skjul på, at sunde forretningsmæssige principper skal varetages. Som nyere tiltag nævnes hospice og friplejehjem. (Andet steds i dette nr. kan man læse mere om, hvilke opgaver Danske Diakonhjem udfylder). Danske Diakonhjem, som tidligere var kendt under navnet Sammenslutningen af Diakonhjem, har siden oprettelsen lagt stor vægt på at have diakoner ansat som ledere på sine plejehjem. Poul Bech nævner med beklagelse, at organisationen pga. manglende søgning - har været nødt til at fravige dette princip. Og han understreger i den forbindelse, at princippet om kun at ansætte velkvalificerede ansøgere, giver man ikke køb på. Poul Bech har et lille hip til diakonuddannelsesstederne, idet han mener, at skolerne burde interessere sig lidt mere for den problematik. Ledsaget af sit karakteristiske smil røber Poul Bech således på interviewets faldereb, at hans holdninger til tingene er gennemtænkte. Jo, Poul Bech ligner også sig selv og det skulle være en kompliment. Danske Diakonhjem oplyser, at Poul Bech ønsker at overgå til en seniorstilling i organisationen. Han efterfølges som direktør af diakon Emil Tang, som er forstander ved Enggården og Engbo i Bylderup-Bov. Skiftet sker d. 1. septemebr i år. Boganmeldelse Uddannelsesleder på Den diakonale videreuddannelse Årskurset på Diakonhøjskolen, Anne-Mette Grønborg Sørensen, anmelder her Lars Mandrups nye bog, Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet. Større ting at se Du skal få større ting at se, siger Jesus til Nathanael. Replikken er fra Johannesevangeliets beretning om disciplenes kaldelse og er titlen på en nyudgivet bog, skrevet af Lars Mandrup, tidligere forstander på Diakonhøjskolen, nu sognepræst ved Risskov Kirke. En meget smuk bog med 29 meditationer over Johannesevangeliet, som er holdt ved en række fyraftensgudstjenester. Bogens afsnit kan læses og bruges enkeltvis, men bogen giver i sin helhed en fordybelse i netop det evangelium, som har sin særlige karakter af refleksion og forståelse af dybe sammenhænge. Bogen er illustreret af forfatterens ægtefælle, Anne Vibeke Mandrup, der er lærer ved Skt. Knuds Skole i Århus og billedkunstner. I forordet gives idé til, hvordan læsningen kan bruges som personlig meditation og/eller som fælles andagter i mindre grupper. Bogen har sit kontinuerlige forløb af evangeliets centrale temaer med Jeg er ordene. Derudover handler mange af meditationerne om Jesu møde med mennesker, der på én eller anden måde er alene med svære tanker, spørgsmål og livsvilkår. Meditationerne over disse beretninger kan netop være genkendelige i vore vilkår som mennesker. Mange fine meditationer kan fremhæves, og blot ét eksempel fra bogen er afsnittet Opstandelsen og livet. Opvækkelsen af Lazarus denne stærke og mirakuløse beretning, der indgående fortæller om Jesu møde med de sørgende efterladte til den døde Lazarus. Vi kender beretningens højdepunkt fascineres dybt af underet, hvor Jesus opvækker den døde med ordene: Lazarus, kom herud! Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder Men meditationen til denne tekst sætter sit fokus et andet sted dér, hvor vi er som mennesker ved sorgen og fortvivlelsen over at have mistet. >> Boganmeldelse 9

10 10 << mærksomhed af at vide sig set, rørt og forstået af tekstens inderste budskab. Der stod vi... Forsøgte at finde meningen. Men kunne ikke finde ordene. De der det det er jo netop sådan Man tænker: Jo, jeg véd det jeg ken- trøstende ord var gode at høre, men de Meditationerne undgår imidlertid at falde i en grøft af personligt fø- kunne ikke ændre på det uigenkaldelige, at noget var slut, og at intet herefter blev leri, idet bogen hele vejen igennem som før (s.44). har dette stærke forkyndelsesmæssige sigte: vi konfronteres med ordene Men vi bliver fulgt videre ind i teksten, så vi fastholdes på opstandelets dybe erkendelser, kontraster, sam- vi følger med ind i Johannesevangeliseshåbet og troen på, at Jesus er der menhæng og meningsfuldhed. også i dødens stund. Opvækkelsen af På en enkel og sprogligt set meget sikker måde åbner meditationerne Lazarus er ikke meditationens fokus, men fokus er opstandelseshåb og opstandelsestro, for mig som læser. undren og den mørkeste smerte. dør til den dybeste glæde, den største Men vi følges ad i læsningen! Dér i øjeblikket, hvor alt er ude, er han selv, med det ord, som kalder liv frem af døde. Som rejser det nedbrudte Jeg er opstandelsen og livet. Han er opstandelsen og livet. Meditationerne åbner bibelteksterne mod læserens univers. På en stille og yderst respektfuld måde inviteres vi ind i et rum, hvor vi kan spejle vore egne liv vore private tanker og følelser i evangeliet. Meditationerne stiller spørgsmålene for os og til os. Ikke som en eksamen eller overhøring, hvor vi kan svare rigtigt eller forkert men spørgsmål som en hjælp til eftertanken som en imødekommenhed som en op- Bogens illustrationer er meget smukke farvemæssige og kompositionsmæssige udtryk enkeltvis og som et samlet forløb. Billederne er samtidig i spændende dialog med bibelteksterne og meditationerne. Forsidebilledet Livet eller døden er som et landskab der vækker til refleksion, men har også et perspektiv, der åbner for spørgsmål og motiverer til at få Større ting at se Bogens sidste illustration Jeg er opstandelsen og livet påskemorgens lys over den tomme grav skaber en fin sammenhæng, og er måske svar på spørgsmålet om Livet eller Døden. Som supplement til bogens temaer og bogens stemning kan vi netop standse op ved kunstværkerne og finde nye aspekter i teksten. Kunstværkerne giver med sine abstraktioner læseren mulighed for at læse, se og fortælle videre på éns egne fantasier, så vi netop ikke låses af en bestemt billedtolkning. Kunstværkerne taler sit sprog, som både åbner for tolkning og knytter forståelseslag, der ligger ud over ordenes mulighed. Kunstværkerner er således stof til yderligere eftertanke. Man må have denne bog! Bogen er ikke alene smuk og fin som inspiration, men er klog læring ikke for sin egen skyld, men til deling med læseren. Det er en andagtsbog en rejsebog en brugsbog, der bør ligge fremme, idet den meget hverdagsnært kobler evangeliets centrale temaer sammen med vore livstemaer og aktuelle livssituationer. Vi tages virkelig i hånden og bliver ledet ind i evangeliets verden, så vi får større ting at se Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet Af Lars Mandrup, og med illustrationer af Anne Vibeke Mandrup, Unitas forlag Vejl. pris: 148 kr. Det første diakonhjem Diakon Martin Møller og hans kone etablerede landets første private diakonhjem, nemlig et hvile- og sygehjem med nogle få beboere i dette hus i Gjern. Kort efter* flyttede de til det tidligere jernbanehotel på den anden side af gaden, hvor de husede 50 beboere. Nogle år senere drev parret yderligere tre ejendomme. I dag driver organisationen Danske Diakonhjem 30 plejehjem og varetager derudover en række beslægtede opgaver. I dette temanummer sætter vi især fokus på en af Danske Diakonhjems nye tiltag friplejehjemmet. BJ * 1923 oplyses det i Diakonhøjskolens jubilæumsbog Martin Møller må have været elev på skolens første hold.

11 Den fremstrakte hånd

12 Filosofi i børnehøjde Seminarielektor og Ph.d. stud. Henrik Jørgensen holdt den 19. april 2007 et oplæg om Filosofi med børn for diakonstuderende. De studerende, der nu er i praktik, besøgte Diakonhøjskolen i forbindelse med hjemkald fra deres praktikophold. Artiklen, som er et sammendrag fra foredraget, redegør for behovet for en faglig bevidsthed i tilgangen til dét at tale om filosofiske emner med børn. Af Henrik Jørgensen 12 Det krævede en del overvejelse at finde frem til, om fokus for oplægget skulle være filosofiens betydning i en diakonal sammenhæng, som den forekommer i selve uddannelsen på Diakonhøjskolen, eller om det nærmere skulle være filosofi med børn i de pædagogiske sammenhænge, man som diakon vil kunne havne i efter endt uddannelse. Valget faldt på sidstnævnte, da oplægget skulle holdes i forbindelse med et hjemkald. Dette betød, at tilgangen var meget anlagt på en konkret praksis. Det er særdeles vigtigt at være klar over det teoretiske grundlag for at filosofere med børn. Det er i det hele taget vigtigt at være teoretisk velfunderet, hvilket vi jo også ønsker, at eksempelvis vores læge, advokat eller mekaniker er. Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at stå i en daglig praksis i en børnehave og vide at filosofi er vigtigt men ikke at have nogen anelse om, hvordan man så kan gribe det an. Dette blev derfor omdrejningspunktet, dvs. filosofi blev i første omgang anskuet som en praksis, som noget der gøres. Til støtte for gennemgangen var valgt den tilgang, som er blevet systematisk fremstillet af Prof. Dr. Barbara Bruning 1. Den er almen og vil derfor også kunne findes mange andre steder. Samtaler med børn om f.eks. livet og døden, mening, lykke og retfærdighed er ikke nødvendigvis filosofiske. Emnerne lægger ganske vist op til en filosofisk diskussion, men også selve samtaleformen må være båret af nogle grundlæggende metodiske krav, hvis den skal være mere end almindelig snak. Filosofiske overvejelser og samtaler opstår bl.a. på baggrund af menneskets undren og efterfølgende spørgsmål. Eksistentielle grænseerfaringer, meningsløse handlinger, uetisk adfærd, angst, resignation, glæde eller taknemmelighed kan hver især afstedkomme undren og bestemte spørgsmål, også hos børn. Skal man imidlertid hjælpe børn til at tænke videre over det, der er anledningen til deres spørgsmål, er det nødvendigt at få skabt klarhed over, hvad der tales om eller tænkes over. I en diskussion om eksempelvis lykke eller mening må disse begreber indkredses på en måde, så det generelle og grundlæggende i begreberne træder tydeligere frem. I forbindelse med eksempelvis mening, vil det være nødvendigt også at få begreber som hensigt eller sammenhæng inddraget, da netop mening (i f.eks. en handling eller i livet) jo har at gøre med en hensigt eller en vis sammenhæng (i handlingen eller i livet). I forhold til især yngre børn kan det være en fordel i denne proces at gøre brug af eksempler, historier og situationsberetninger, som børnene kan anse som modeleksempler. I den sammenhæng kan man operere med fire trin, der illustrerer processen i tænkningen. Som det første trin har vi det abstrakte begreb (f.eks. lykke). Det andet trin består i en konkretion (mennesker kan være lykkelige), tredje trin i et eksempel, der knytter an til en konkret erfaring (jeg har engang oplevet lykke), og det fjerde trin præciserer erfaringen gennem en bestemt detalje ( da jeg var i zoologisk have med min mor og far). Processen kan synes banal, men den er samtidig ret basal, ikke mindst når der er tale om filosofi med børn. For yderligere at kvalificere begrebsanalysen i den filosofiske samtale, kan man med fordel benytte sig af sammenligninger eller billedlige omskrivninger, eller i hvert fald anerkende sådanne i børns måde at filosofere på. Hvis et barn f.eks. siger, at lykken er som at spise jordbær, kan det være udtryk for den nydelse, enestående karakter eller øvrige sammenhæng (sommer, ferie, solskin etc.), som barnet forbinder med at spise jordbær og altså også med lykken. Det samme kan gælde udsagn som eksempelvis At se min elskede er som at få jordbær. Med mindre den, der siger det, lider at jordbærallergi. Så er situationen naturligvis noget anderledes, og den elskede må måske revidere sin forestilling om parforholdet. Ud over dette helt grundlæggen-

13 de begrebsafklarende element spiller også argumentationen en central rolle. I filosofiske samtaler er rene postulater og manglende vilje til at begrunde synspunkter ikke tilfredsstillende. Man er forpligtet på at argumentere for egne synspunkter, herunder også at erkende, når ens argumentation er uholdbar eller i hvert fald mangelfuld. Grundlaget for synspunkter og holdninger kan ganske vist fortabe sig lidt i det uvisse (det gælder stort set for alle synspunkter), men der må i det mindste være en vilje til at betragte samtalen som en fælles søgen, der kun kan finde sted og være fælles, når vi giver grunde for vore meninger. Begrunder vi f.eks. vores etiske holdning i menneskerettighederne, pavelige dekreter, en bestemt filosof, Kristus, eller vores samvittighed, vil det måske ikke være nok. Vi kan ikke forvente, at vores samtalepartner vil acceptere disse instanser som et sidste og uanfægteligt grundlag. Det bør man i øvrigt heller ikke selv gøre, heller ikke selvom en dybere gennemtænkning af grundlaget for ens forestillinger måske kan synes anstrengende og sågar smertelig. Overbevisninger ødelægges ikke af at blive pillet fra hinanden, de kvalificeres tværtimod. Min holdning, at man ikke må slå ihjel, kan jeg måske godt begrunde i Menneskerettighedserklæringen, i en eventuel religiøs tro eller i en bestemt filosofi, men grunden til, at jeg begrunder den netop her, er jo ikke disse instanser i sig selv, men min erfaring af, at disse instanser på en overbevisende eller begavet vis formulerer forbudet mod at slå ihjel. Såvel begrebsanalyse som argumentation hører grundlæggende til den filosofiske samtale. Da imidlertid samtale, begrebsanalyse og argumentation er forbundet med logik, ordforråd, evnen til at formulere sine tanker osv., og fordi netop diskussionen om børns kognitive og sproglige udvikling har været et vitalt punkt i grundlagsdiskussionen om filosofi med børn, så har man forsøgt at udvikle tilgange til filosofien, der har benyttet sig af andre medier end netop det begrebsligt-rationelle og logiskargumentative sprog. Bud på sådanne er bl.a. eventyr, fabler, billeder og film, eftersom man har ment, at børn har mere anlæg for at bruge og forstå billedsprog eller den anskuelighed, der udfoldes gennem disse medier. Det er ikke muligt her at udfolde den tankeproces, som kunne følge af f.eks. film eller billeder, men vi kan stille os selv to spørgsmål i den henseende. For det første kan vi overveje, hvorledes vi selv billedligt ville kunne illustrere begrebet lykke eller begrebet angst, hvis ikke vi måtte formulere os sprogligt herom. For det andet kan vi næste gang vi ser en film eller et billede/maleri forsøge at tænke nærmere over, hvilket begreb vi ville anse for at være det mest dækkende og beskrivende for det tema, filmen (eller maleriet) for os at se illustrerer. Se eksempelvis Drømmen, In America, Sange fra anden sal eller Dommedag Nu og forsøg at sætte ord på, hvad det er for problemstillinger eller temaer, der kan tjene som en slags overskrift. Herefter kan filmen være udgangspunkt for filosofiske samtaler, vi måske aldrig havde forestillet os. 1. Barbara Brüning underviser ved Hamborg Universitet. Filosofi i børnehøjde 13

14 14 Dagsorden til Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling 2007 den 23. juni kl Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabsaflæggelse 4. Nyt fra Diakonhøjskolen 5. Indkomne forslag. Der er indkommet ét forslag fra Birgit Bønlykke; Viborg kredsen, som lyder: Jeg vil foreslå, at man i alle landets stifter, vil tage Viborgs stifts diakonkreds opbygning op. 6. Drøftelse af valg til forbundets bestyrelse fremover 7. Bekendtgørelse af valgresultater 8. Valg til Diakonhøjskolens bestyrelse. Der er opstillet en kandidat. Kandidaten er Mogens Stig Nielsen 9. Orientering om budget og fastsættelse af kontingent 10. Evt. Mindeord Gunner Baunsgaard Tidligere MFer for det Radikale Venstre, Gunner Baunsgaard, Rindum ved Ringkøbing er død den 2. marts to dage før han blev 86 år. Et langt og sjældent farverigt livsforløb er slut. Gunner Baunsgaard stammede fra Vestsalling, var landmandssøn og gik i to-klasses skole med undervisning hver anden dag. Han blev lærling i den lokale brugs, senere kommis og som 24-årig brugsuddeler. Senere skiftede han spor, blev seminarieelev og som 41-årig skolelærer. Efter den tid en enestående bedrift. En tid herefter fik han stilling som lærer og skolekonsulent i Ringkøbing Amt. Gunner Baunsgaard var et levende menneske, som tog udfordringerne i tilværelsen op. Både aktivt i hjemsognet i menighedsrådet og politisk, først i sognerådet, senere som amtspolitiker og i som medlem af Folketinget for det Radikale Venstre. Han sluttede den professionelle karriere som højskoleforstander for den nyetablerede diakonskole på Kolonien Filadelfia. I den periode fik han også tid til foreningsaktiviteter blandt andet i Dansk Epilepsiforening og Sammenslutningen af Danske Diakonhjem, hvor jeg især havde megen glæde og støtte af ham i Epilepsiforeningens arbejde. Også i pensionisttiden gjorde Gunner Baunsgaard en stor lokal indsats for eksempel som mangeårig leder af Guldalderklubben, og alsidig som han var, skaffede han mange spændende foredragsholdere, som belyste mange aktuelle spørgsmål for den ældre aldersgruppe. Gunner mistede sin hustru, Inger i 2001, men allerede inden den tid begyndte helbredet at skrante. Flere hofteoperationer, mange smerter, nedsat bevægelighed og en drilsk sukkersyge nedsatte Gunners aktivitet, så han måtte leve et mere stille liv. Han måtte have hjælp og pleje af hjemmehjælpen og det sidste halve år af det Rindum Plejehjem, hvor han selv havde været aktiv i støttekredsen. Gunner efterlader sig fire børn, den yngste er bosat i Ringkøbing, fem børnebørn og fem oldebørn. De to sidste oldebørn deltog kun 14 dage gamle i bisættelsen. Et indholdsrigt liv med mange udfordringer er sluttet. Lyset i et driftsikkert fyrtårn er slukket. Arnold Jørgensen Kalender Inspirationsaftener om diakoni i Holstebro/Aulum Kredsen Onsdag den 13. juni 2007 Stiftspræst Søren Tolstrup Christensen taler. Tirsdag den 11. september 2007 Diakonsekretær Lisbeth Andreassen: Sjælesorg i praksis. Foredrag og øvelser. Onsdag den 6. februar 2008 Diakon Leif Bønning: Diakoni i går, i dag og i morgen. Torsdag den 24. april 2008 Biskop Karsten Nissen taler. Arrangementerne starter kl og finder sted i Holstebro. Alle er velkomne. Nærmere oplysninger følger. Hold øje med det endelige program på Diakonforbundets hjemmeside. Evt. spørgsmål kontakt H. Silkjær, tlf Sønderjylland - Diakonerne i Sønderjylland Haderslev og Ribe stifter mødes den 14. juni kl. 14 hos Marie og Johs. Laugesen Birkevej 47 i Bedsted ved Løgumkloster. Forbundssekretær Bjarne Jørgensen fortæller om diakonuddannelsen på Institut for Diakoni og Sjælesorg på Filadelfia. Laugesens har stået for oprettelsen af Plejecentret Solgården i Bedsted. Der bliver rundvisning.

15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfias Diakonforbund Fødselsdage 50 år Lars Stig Madsen Fladbrovej Randers 50 år Finn Bitsch Bormosevej 6, Timring 7480 Vildbjerg 50 år Britt Kristensen Allingskovgårdsvej 10, Grauballe 8600 Silkeborg 50 år Bodil Ottesen Vordingborgvej 101 D 4600 Køge 50 år Christian Fredsgaard Harrestrupvej Holstebro 60 år Tove Rørbæk Madsen Kirkegade Thorsø 60 år Marianne Wolling Jensen Skovparken 66 B, Aalborg 60 år Jens Paul Jensen Vestre Allé 4, st Aalborg 65 år Tage Kr. Jørgensen Solbakken Kibæk 65 år Svend Mortensen Roderdal 7, Borris 6900 Skjern 65 år Frank Dubgaard Nørremarksvej Åbybro 65 år Bjarne Enemark Mågevej 11, Lange 4900 Nakskov 70 år Laurits Wivegaard Hvidkløvervej Svendborg 75 år Frederik Verner Langdahl Indre Ringvej 11, 1. tv Fredericia 80 år Arnold Godtfred Jørgensen Algadehaven Ringkøbing 80 år Johannes Winther Finlandsvej Dianalund 85 år Gunner Karl M. Christensen Gl. Løkkensvej 5 C, 2. th Hjørring 90 år Kristian Skov Sørensen Centerparken 1, stue Videbæk Adresseændringer Birgit Bomann Klosterhaven 1, st Slagelse Birgitte Due Jensen Fælledvej 12 B, Bøgballe 7171 Uldum Dorte Andersen Østervej Dianalund Dortea Nielsen Vestergade Brørup Hanne Bergholt Raabjerg Lyseng Allé Højbjerg Helle Haugaard Pilgaard Rosensgade 47, 1. tv Odder Helle Nolsøe Danielsen Emmasvej 3, 1. tv Brabrand Jacob Lindegaard Karkov Nordre Ringgade 64, B 8200 Århus Lilli Iversen Fyrrebakken 2, Assens 9550 Mariager Lisbeth Ravn Nielsen Nygade 3, st. th Århus C Lone Maria Birch Fuglsang Krokusvej 2, Tulstrup 3400 Hillerød Majbritt Thorø Toftdal Dyssevænget 26, Sædding 6900 Skjern Maria Eyermann Dronningens Vej 8, st. th Frederiksberg Merete Nørgaard Rolfsvej 30, 2. th Frederiksberg Mette Mosegaard Pedersen Bredgade 72 D 7441 Bording Mette Søndergaard Madsen 52 Duchess ave. Duchess crest Singapore Verena Madsen co/ Podere Le Querci Chiusdino, Italien Navnestof 15

16 Afsender: Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Stafetten Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia! Jeg blev uddannet som diakon på KFs Diakonskole i 1967, og deltog i årsmøderne de første par år efter, men så blev det til et spring helt til 1992, hvor mit hold fejrede 25-års jubilæum, før jeg genså kolonien igen, og 5 af mine holdkammerater. I elevtiden syntes jeg, at tre år var lang tid. Men tiden gik hurtigt, og det var en stor dag, da jeg sammen med mine 16 holdkammerater blev indviet til diakon den 23. april 1967 i Koloniens nyrestaurerede kirke. Vi var 18 på holdet, men en ønskede ikke kirkelig indvielse. Vi 40-års jubilarer var inviteret til frokost lørdag den 28. april hos Ruth Hansen, der bor i Dianalund, og vi var 9 (50%) fra holdet + ægtefæller der var mødt. Carl Erik Fogde kom endda med tog fra Ringkøbing til Sorø kl. 11 og skulle returnere igen kl. 16. Nogle af lærerne vi havde på diakonskolen var inviteret, og det var en meget stor glæde for os alle, at Birthe Ringe Smidt og Svend Hagelskær var med. Vi havde en runde hvor hver enkelt fortalte om, hvad vi havde lavet i de 40 år der er gået, og hvad vi nu beskæftigede os med i vores 3. alder, og der udøves stadig diakoni, selv om vi alle er udenfor det normale arbejdsmarked. De fleste af os deltog i generalforsamlingen og senere aftenfesten, hvor vi hørte den nye direktør holde foredrag, og det var meget inspirerende, og vi hørte da også lidt om hvilke ting der rører sig på KF i dag. Søndag formiddag blev højdepunktet af årsmødet, med gudstjeneste og diakonindvielse, mon ikke det er gået mange, som det gik mig, jeg blev fornyet i kaldet til tjeneste som diakon, og selv om jeg er engageret med flere opgaver, blev det til eftertanke om, hvordan jeg bedst kan tjene som diakon i min pensionisttilværelse. Aldrig færdig, altid på vej det er kloge ord, for os fra 67, blev diakonuddannelsen grundlaget for et rigt beskæftigelses liv, men også videreuddannelse tre tog sygeplejerskeuddannelse, 1 uddannelse til sundhedsplejerske, flere blev socialpædagoger efter den gamle dispensationsordning med 1 år ekstra, et par af os tog efteruddannelse på Diakonhøjskolen i Århus, for at blive godkendt som plejehjemsassistenter og siden leder- og merkonomuddannelser. Først og sidst har vi gået i livets skole, og mon ikke det har lært os, at være mere forstående, tolerante og hjælpsomme overfor vor næste. Min kone Sonja, der var ansat på KFs hospitalskontor i et par år, og jeg vil gerne sige alle deltagere på KFs årsmøde 2007 en hjertelig tak, og vort ønske for fremtiden skal være, at KF stadig må være en kristen institution, med diakoniuddannelse og kirken i centrum med mindst 1 præst ansat. Med ønsket om Guds velsignelse over KF, diakonforbund og alle diakoner med familie, og til lykke med diakonuddannelsens 100 år. Diakon Paul Holm, Aalborg

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

VARME I RAMMEN. - plads til forskellighed og respekt for den enkelte. Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem

VARME I RAMMEN. - plads til forskellighed og respekt for den enkelte. Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem Artikel bragt i Forum for Kristen Sundheds- og Sygepleje, november 2009 VARME I RAMMEN - plads til forskellighed og respekt for den enkelte Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem Riis Friplejehjem

Læs mere

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011. Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere. Dirigent Leif Bønning, referent Lisbeth Skals Jensen, stemmetællere bliver valgt, når

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009

Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 Referat fra generalforsamlingen 20. juni 2009 1) Valg af dirigent og referent Som dirigent blev valgt: Leif Bønning, som referent blev valgt: Lisbeth Andreassen Dirigenten konstaterede generalforsamlingen

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus

Kirkens Liv & Vækst. Diakoni i sognet. Lørdag den 7. marts på Diakonhøjskolen i Århus Kirkens Liv & Vækst Diakoni i sognet Lørdag den 7. marts 2009 på Diakonhøjskolen i Århus et stiftsarrangement til inspiration for menighedsråd, præster, ansatte og frivillige i Århus Stift første lejlighed

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

ÅRSMØDEHÆFTE 2012. meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDEHÆFTE 2012 Bilag til årsmøde og generalforsamling meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND ÅRSMØDE & GENERALFORSAMLING 2012 Velkommen 2 Er du jubilar, eller bliver du diakon i morgen?

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Alssund Y s Men s Club

Alssund Y s Men s Club Alssund Y s Men s Club Årgang 2015 2016 Udgivelsesdag den 14. oktober nummer: 4 Redaktør Inger-Lise Hansen E-mail: inger-lise@ilos.dk Jeg vil gerne modtage indlæg til bladet Hvornår var det nu det var?

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G. Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen

Lukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt April Såril 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Menighedsudflugt Lørdag den 15. maj tager vi på menighedsudflugt. Vi er blevet enige om at tage til Gerlev Legepark,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.4. april. 2015. Kl. 14.00. Kl. 16.00. Kl. 19.00. Kl. 19.00. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.4. april. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 29. marts Palmesøndag Kl. 10.30 Birgit Lundholm, Onsdag den 1. april Kirkevært i kirken Kl.

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Diakonforbundet Filadelfia. den 16. april 2016.

Referat fra Generalforsamling i Diakonforbundet Filadelfia. den 16. april 2016. Referat fra Generalforsamling i Diakonforbundet Filadelfia Sang: Spænd over os dit himmelsegl. Vi mindes de døde: Jacob Bergkvist Lillelund Anette Rolighed Bernhard Lundsgård Ellen Hvidberg Egon Hedegaard

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Godt Nyt. Oktober 2005. Oktober 2005. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Oktober 2005. Oktober 2005. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Oktober 2005 Oktober 2005 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Hjemmesiden som opslagsbog Et lille tip til hvordan du og andre kan få ekstra stort udbytte af kirkens

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere