DiakonBladet. TEMA: Danske Diakonhjem. Juni 44. årg nr. 3. DiakonBladet2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DiakonBladet. TEMA: Danske Diakonhjem. Juni 44. årg nr. 3. DiakonBladet2007"

Transkript

1 DiakonBladet DiakonBladet2007 Juni 44. årg nr TEMA: Danske Diakonhjem

2 Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonbladets redaktionsgruppe Redaktionens adresse: Diakon/ soc.pæd. Hanne Raabjerg Rudolph Wulffs Gade 14, 2. tv., 8000 Århus C Tlf Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. Preben Sondrup Andersen Jyllands Allé 100, 8270 Højbjerg Tlf Mobil: Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Kolonien Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen Skovvej 24, 4291 Ruds Vedby Tlf Kolonien Filadelfias Diakonforbund Forbundet: Diakonsekretær Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: / a: Kasserer: Diakon Joan Justesen Sæbyvej 10, 7870 Roslev Tlf Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf Kasserer: Diakon/soc.pæd. Knud Friis Vinderslevholmvej 50, 8620 Kjellerup Tlf Adresseændring Indtastes på eller sendes til Diakon/kordegn Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8900 Randers Tlf Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til Werks Offset A/S, Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2007 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: Werks Offset A/S, Højbjerg Tlf Næste blad udkommer i august. Deadline: 1. juli Forsiden: Danske Diakonhjem Indhold Nye diakoner... side 2 Hjemmet er hjertets bolig... side 3 Det første diakonhjem... side 4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus... side 4 Friplejehjem en holdning til omsorg... side 5 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør... side 6 Skovbakkehjemmet et friplejehjem... side 7 Du ligner dig selv... side 8 Boganmeldelse: Større ting at se... side 9 Temadag på Diakonhøjskolen... side 11 Filosofi i børnehøjde... side 12 Kalender... side 14 Mindeord... side 14 Navnestof... side 15 Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia!... Side 16 Danske Diakonhjem en holdning til omsorg af direktør Poul Bech. Er tidligere bragt i 100-års jubilæumsskriftet fra Filadelfia. Artiklen kan læses på Retræte Den november er der mulighed for at komme på retræte i Skovhuset ved Sdr. Vissing. Retræteleder er diakonsekretær Lisbeth Andreassen. Retrætens tema, pris m. v kommer i næste nummer af Diakonbladet til august men sæt gerne allerede nu X i din kalender. For øvrig information om retræte, se Lisbeth Andreassen, underviser og diakonsekretær Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg tlf Seks nye diakoner blev indviet ved gudstjenesten på Filadelfia søndag den 29. april. Filadelfias direktør, Flemming Christensen prædikede og ledende hospi tals præst og institutlærer Anton Eg Guldager Andersen foretog indvielsen. I dagene forinden fejrede man diakonuddannelsens 100-års jubilæum og Diakon forbundets årsmøde. mere derom i næste nr. BJ

3 Hjemmet er hjertets bolig af formanden for Danske Diakonhjem, pastor Lars Kruse Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer, men et tyveri, siger Lars Kruse og fortsætter mere prosaisk: Det er ikke murstenene, der gør et hjem. Det er 49 år siden Danske Diakonhjem så dagens lys. Det var i de dage, hvor private plejehjem og gamles hjem skød op rundt om i Danmark. Diakoner fra Diakonhøjskolen og fra Kolonien Filadelfia overtog eller oprettede sådanne hjem rundt om i landet. Der var et behov. Derfor voksede den del af diakonien i disse år. Men samtidig opstod tanken, at det ikke var så let at tjene gode penge på andres omsorgsbehov. Det var startskuddet til Sammenslutningen af diakonhjem i Danmark siden ændret til Danske Diakonhjem en selvejende organisation, der skulle oprette og drive plejehjem. At Danske Diakonhjem gennem årene er vokset til en af Danmarks største diakonale organisationer, skyldes ikke mindst svingende politiske forhold op gennem perioden. Men det skyldes også en smidig struktur, hvor ejerskab til bygninger ikke har været prioriteret så højt som det, der skete i bygningerne. Og det skyldes en målsætning om at være et fagligt velfunderet tilbud til kommunerne, der er Danske Diakonhjems primære samarbejdspartnere. Derfor har vi også prioriteret at bruge mange penge på eksempelvis obligatorisk lederuddannelse med både et fagligt og et diakonalt præg. En anden side har været at styrke fagligheden ude på det enkelte plejehjem. Men et plejehjem er mere end en arbejdsplads. Og omsorg er mere end faglighed. Hjemmet er hjertets bolig, siger den amerikanske essayist Elbert Hubbard. At drive plejehjem bør have en særlig opmærksomhed hos alle i branchen. Hverken ledere eller politikere kan gennem handleplaner, afkrydsningsskemaer eller efteruddannelser garantere for det, der sker på den enkelte stue i det enkelte hjem. Nok er fagligheden vigtig og må ikke nedprioriteres, men en anden vigtig faktor er den værdighed og tillid, man certificerer den enkelte medarbejder med. Beboere og gæster mærker hurtigt hvilket miljø, et plejehjem skaber. Er bygningerne hardware prioriterer vi i Danske Diakonhjem konstant at opgradere softwaren. Hvilket ikke er så ligetil. For mellem mennesker er det det uudtalte, der gør mest ved os. Men lad mig alligevel prøve med et billede fra litteraturens verden. I begyndelsen af den anden verdenskrig stormede de tyske hære ned gennem Frankrig. Flygtninge og soldater var ét kaos på landevejene. Her er der en pilot, der beskriver sine erfaringer. Han hed Saint- Exupéry. Det var ham, der også skrev historien: Den lille prins. I fortællingen Krigsflyver beskriver han en flyvetur hen over fjendens linier, som han vidste med sig selv, at han ikke kom levende hjem fra. Han ville med sikkerhed blive skudt ned. Men han fløj alligevel. Og han funderer i flyveren over, hvad der får mænd til at sætte sig op imod en knusende overmagt. Hvorfor overgav de sig da ikke? Hvorfor ofrede de sig? Nu kan enhver regne ud, at han kom tilbage fra flyveturen. Ellers havde vi ingen historie at fortælle. Men han fløj ud igen og en dag kom han ikke hjem. Midt under anden verdenskrig styrtede hans fly ned i Afrika et sted og er aldrig siden set. Men hvorfor ofrede han sig? Hans svar er: Fordi der er noget, der er større og mere end mig. Fordi domkirken er mere end stenen, den er bygget af. Fordi et hjem er mere end det hus, man ser. Man ser ikke en domkirke i en sten. Og alligevel er den sten vigtig. Man ofrer sig ikke for et hus, men for de mennesker, der er i huset, og som man hører hjemme sammen med. Saint-Exupéry siger: Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Og så er vi inde ved kernen af det, der skaber omsorgen for medmennesket. Man må begynde med at ofre, hvis man vil skabe kærlighed. Det kan vi ikke befale andre mennesker at gøre. Det må vi hver især selv ville og vælge. Ellers er det ikke et offer men et tyveri. Man giver ikke sit arbejde til et hus alene, men til de mennesker, der bor i det. Det er ikke murstenene, der gør et hjem. De danner blot en ramme. Som man af mange sten kan bygge en katedral til tilbedelse, sådan bliver bygninger ramme for menneskers omsorg og pleje. Det væsentlige er hvordan mennesker møder mennesker. At behandle mennesker med værdighed er en del af den faglighed, der skal herske på plejehjemmene. Det ligger i direkte forlængelse af den fortælling, der måske mere end nogen anden fortælling har præget diakonien op gennem århundrederne. Nemlig fortællingen om den barmhjertige samaritaner, der kombinerede den gode handling med respektfuld medmenneskelighed. I den svenske forfatter Margareta Melins ord om den fordring lyder det: Se mennesket medmennesket det udsatte og truede som om det var dig selv eller en af dine, din mor dit barn din bror så ved du hvad du skal gøre! Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 3

4 Ny forstander på Diakonhøjskolen i Århus 4 Diakonhøjskolens bestyrelse har netop ansat cand.theol. Jens Maibom Pedersen som forstander på Diakonhøjskolen i Århus. Den nye forstander tiltræder stillingen den 1. august Jens Maibom Pedersen kommer direkte fra Silkeborg Højskole, hvor han gennem 16 år har været en respekteret og afholdt højskolelærer. Her har han undervist i Kristendom & Religion, Filosofi, Etik, Teologi, Religionspædagogik og Politik. Derudover sidder Jens Maibom Pedersen på en række tillidsposter i ungdoms- og kirkelige foreninger, bl.a. FDF s hovedbestyrelse og SUK det af biskopperne nedsatte Samtaleforum for Unge og Kirke. Det er en stor glæde for Diakonhøjskolen, at Jens Maibom Pedersen har sagt ja til blive Diakonhøjskolens nye frontfigur. Med et solidt fagligt fundament, et personligt engagement i unge og uddannelse kombineret med en klar forståelse for diakoners og diakonale organisationers plads og betydning i samfundet, så passer Jens Maibom Pedersen utroligt godt ind i Diakonhøjskolens miljø og sammenhænge. Ligesom vi i bestyrelsen er overbeviste om, at Jens Maibom Pedersen er rustet til at imødegå de udfordringer, som skolen står i med små ungdomsårgange og større ændringer i uddannelsesordninger, udtaler bestyrelsesformand Bent Ulrikkeholm. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med det nye job og ser frem til at være med omkring bordet på Diakonhøjskolen. Jeg tror, at diakonuddannelsen på mange måder er vigtigere end nogensinde. Den stigende polarisering og de stadig større krav til det perfekte liv fordrer mennesker, der vil bringe det kristne menneskesyn i spil og således insistere på nødvendigheden af fællesskab og hensyn til næsten. Når tidens løsen er effektivitet og økonomisk formåen, så er der brug for fagfolk, der vil møde mennesker, som de er og fortælle, at lykken ikke kun er dér, hvor alting lykkes. Det er hér diakonen, med en vis tømrersvend i hjertekulen og faglig ballast i ryggen, har sin afgørende berettigelse, udtaler Jens Maibom Pedersen. Jens Maibom Pedersen afløser Lars Østerkjærhus, der har fungeret som konstitueret forstander siden februar i år, hvor Mette Geil fratrådte stillingen som forstander på Diakonhøjskolen. Lars Østerkjærhus vender tilbage til sin tidligere stilling på skolen som underviser i teologiske fag. Jens Maibom Pedersen er 47 år, gift med seminarielektor Inger Maibom og sammen har parret fire børn. Lisbeth Meléndez

5 Friplejehjem en holdning til omsorg af Charlotte Enevoldsen Med den nye lov om friplejeboliger er der sket et paradigmeskift, skriver Charlotte Enevoldsen, nu skal myndighederne kun tage sig af visitation og kontrol, mens leverandøropgaven i dette tilfælde driften af plejeboliger i princippet er givet fri. I Danmark findes ca. 14 Friplejehjem som alle udspringer af det sociale, humanistiske og/eller kirkelige engagement som udfoldes i selvejende institutioner. Friplejehjem giver Danske Diakonhjem mulighed for at yde omsorg med holdning. Historisk baggrund for friplejehjemmene Der findes i dag ca. 250 selvejende institutioner i alt på ældreområdet. En stor andel af disse er etableret før kommunaliseringen af ældreområdet i Gennem 1950 erne betød holdningsændringer i det politiske system, at det ikke var politisk korrekt at tjene penge på menneskers nød. Holdningsændringen medførte, at der lovgivningsmæssigt blev stillet præcise krav til det kommunale tilsyn med plejehjemmene, dels blev plejehjemmene underlagt krav om en særlig juridisk form, som betød at plejehjem skulle være selvejende institutioner drevet i medfør af en driftsoverenskomst. I perioden var driftsoverenskomsten den eneste mulige ikke-kommunale driftsform. Driftsoverenskomsten sikrede det selvejende plejehjems økonomi og kommunens mulighed for at råde over pladserne. Over tid blev driftsoverenskomsten brugt som begrundelse for at begrænse nogle selvejende institutioners særkende, til at detailstyre og ensretning af selvejende og kommunale institutioner. Hermed udvandes nogle selvejende institutions fundament. Fra driftsoverenskomst til friplejehjem Med Lov om Social Service i 1998 skete et socialpolitisk paradigmeskifte, da alle krav til drifts form blev fjernet, medens myndighedsopgaverne blev klart præciseret som værende kommunale. Myndighedsopgaven begrænser sig til visitation og kontrol og kan ikke overdrages til andre, mens leverandøropgaven i princippet er givet fri. Sidst i 90 erne opsagdes driftsoverenskomsterne med nogle selvejende plejehjem. Opsigelsen af driftsoverenskomsterne sammen med indførelsen af Lov om Social Service gav mulighed for at drive de selvejende institutioner videre på det frie marked. I januar 2007 er der endelig vedtaget en lov om friplejeboliger. Denne lovgivning rummer mange muligheder for drift af plejehjem, men har også betydelige mangler. Loven er trådt i kraft. Men de første friplejehjem, der drives i medfør af denne nye lov, kan tidligst ventes i efteråret Hvordan visiteres man til et friplejehjem For at komme på et friplejehjem skal man som til alle andre plejehjemspladser visiteres af sin hjemkommune. Borgeren har frit valg med hensyn til, hvor borgeren vil bo, og dermed indirekte til at vælge mellem forskellige leverandører, idet der til enhver plejebolig/ ethvert plejehjem er knyttet en bestemt leverandør af pleje og omsorg. Friplejehjemmene/fripleje boligenhederne administrerer deres egen venteliste. Det betyder, at borgere tildeles bolig i henhold til de kriterier, der er fastlagt for administration af plejeboligenhedens venteliste. Med værdierne som fundament Borgere, der ønsker at komme på et friplejehjem, har således selvstændigt taget aktiv stilling til Friplejehjemmets fundament. For Danske Diakonhjem er det diakonale fundament afgørende for vor drift af friplejehjem, idet det kristne livs- og menneskesyn kan leves ud både gennem den måde, hvorpå vi vælger at etablere boliger (pleje- og omsorgsmiljøer) for vore beboere og gennem omsorgen og tilbuddene i hverdagen. Friplejehjem under Danske Diakonhjem Danske Diakonhjem ejer og driver friplejehjem forskellige steder i landet Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet i Odder, Riis Friplejehjem og Engbo i Bylderup-Bov, ligesom Danske Diakonhjem varetager administrationen af Friplejehjemmet Strandhjem i Broager. Riis Friplejehjem er et eksempel på, hvorledes et plejehjems historik og baggrund danner fundament for overgang til at være friplejehjem. Riis Friplejehjem blev etableret i 1895, som et privat plejehjem i lejede lokaler af en engageret sygeplejerske, Marianne Berntsen. Hun havde fungeret som >> Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 5

6 Danske Diakonhjem som frit-valgs leverandør Af Charlotte Enevoldsen 6 << hjemmesygeplejerske og på et tidspunkt videreuddannet sig indenfor psykiatrien i Tyskland. Dette betød, at Riis Friplejehjem fra starten havde mange beboere med psykiske lidelser. Riis Plejehjem var i privat eje til op i 1950 erne, hvor det blev omdannet til selvejende institution og var med bag etableringen af Danske Diakonhjem. Riis Friplejehjem havde i mange år driftsoverenskomst. Men da muligheden bød sig, blev Riis Plejehjem omdannet til friplejehjem. I dag tilbyder Riis Friplejehjem at rumme mennesker med meget forskellige og specielle omsorgsbehov, herunder en del yngre med f.eks. alkohol demens, samt psykiatriske patienter. Men stedet huser også almindelige gamle med plejebehov. Det historiske fundament og den kristne grundholdning leves således ud i dagligdagen på Riis Friplejehjem. Danske Diakonhjems friplejehjem i fremtiden Den kommende ældregeneration er Danmarkshistoriens største, og i år 2010 forventes der at være mere end trekvart million mennesker over 65 år. Disse kommende generationer har hele deres voksenliv haft store muligheder for at vælge også med hensyn til livsform og livsstil. Danske Diakonhjem ser etableringen og drift af friplejehjem som en mulighed for at styrke vor diakonale profil, komme den kommende ældregenerations behov for differentiering i møde og praktisere vor holdning til omsorg. I Danske Diakonhjem formåls paragraf står at: Danske Diakonhjem er en selvejende institution, hvis formål er, som en del af folkekirkens diakoni, at yde omsorg og pleje ved at drive plejehjem, plejecentre og botilbud, samt at varetage beslægtede opgaver og servicefunktioner. Danske Diakonhjem har med denne bredde i opgavevaretagelsen mulighed for at gå ind i en række omsorgs- og serviceopgaver med diakonien som fundament. Danske Diakonhjem har på den baggrund valgt at gå ind i leverance af madservice, hjemmepleje og praktisk bistand, og er således godkendt som leverandør i flere kommuners frivalgsordninger. Eksempler herpå er Friplejehjemmet Skovbakkehjemmet der i Odder kommune er godkendt til at levere pleje og praktisk bistand, Blaabjerg Pleje- og Aktivitetscenter der i Varde kommune er godkendt som leverandør af hjemmepleje og praktisk bistand og Dalsmark Plejehjem der i Distrikt Rinkenæs i Sønderborg kommune er godkendt som leverandør af pleje og praktisk bistand, ligesom Dalsmark varetager hjemmesygeplejeopgaverne i distriktet. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt som leverandør af madservice i en række kommuner. Diakoni og frit-valg Frit-valgs ordningerne giver Danske Diakonhjems plejehjem mulighed for at opbygge en volumen og etablere synergieffekter i samarbejdet mellem frit-valgs delen og plejehjemmet. Frit-valgsordningen betyder, at vi kan komme ud af plejehjemmenes rammer og yde omsorg i hjemmet hos borgere der positivt tilvælger Danske Diakonhjem som leverandør. Det har den fordel, at Danske Diakonhjem bliver mere kendte hos potentielle plejehjemsbeboere og derved bliver endnu mere kendte i lokalområdet. Det diakonale værdimæssige fundament er umiddelbart lettest at genfinde i pleje- og omsorgsydelserne på frit-valgsområdet, og det er da også madservice som er til løbende drøftelse internt i Danske Diakonhjem. Konklusionen herpå er hver gang blevet, at det er vigtigt også at levere denne ydelse, da netop kostforplejning og servering er af afgørende betydning for borgernes livskvalitet. Ved dette opgavemix bliver Danske Diakonhjem til en uundværlig partner for borgere og kommune, og sammensætningen giver en volumen. En volumen der på madområdet betyder, at vi lettere kan opretholde madproduktion på plejehjemmet og dermed levere mad med omsorg ind på plejehjemmet. Herved skabes mulighed for at plejehjemmet kan have et fleksibelt køkken, som kan levere madservice til hverdag og fest, så beboernes ønsker og præferencer kan imødekommes. For borgerne giver det frie valg mulighed for at tilvælge leverandører af pleje, praktisk bistand og madservice med et værdigrundlag de kan sympatisere med. Herved sikres borgerne reelle valgmuligheder mellem forskellige leverandører og Danske Diakonhjem får mulighed for at yde en holdning til omsorg både med pleje, praktisk bistand og madservice.

7 Skovbakkehjemmet et friplejehjem Af Bjarne Jørgensen Forstander Kristian Bräuner-Møller (50) er opvokset i en landbrugsfamilie i Thy. Han er uddannet diakon og sygeplejerske fra Kolonien Filadelfia og Sankt Lukas Stiftelsen og har været ansat på Skovbakkehjemmet siden Familien består desuden af den to år yngre filadelfia-diakon, Ellen Bräuner-Møller og fire døtre i alderen tretten til toogtyve. Fritid og familieliv foregår i landlige omgivelser i Bjerager øst for Odder. Kirkeligt har familien knyttet sig til Odder Frimenighed. Du kan lige komme 5 minutter før, så kan du være med til andagten, sluttede Kristian Bräuner-Møller vores telefonsamtale, da vi aftalte at mødes for dette interview. Det gjorde jeg, og det vakte gode og rare mindelser om gamle dage, da det ikke var så ualmindeligt, at dagen på vore institutioner begyndte med Guds ord. Et par beboere drog mig omsorgsfuldt og lidt nysgerrigt ind i snakken ved at spørge, hvad mit ærinde var. Så sang vi et par kernesalmer og forstanderen formidlede de to små læsestykker fra Brødremenighedens kalender. Der holdes andagt nogle gange om ugen. En frivillig medarbejder sørger for klaverledsagelsen og deltagelsen nærmede sig 50% af beboerne. På nogle områder skal tingene ikke laves særligt meget om. Men på andre områder sker der helt naturligt og nødvendigt mange ting. På Skovbakkehjemmet er man netop ved at lægge sidste hånd på et større ombygningsprojekt. Det traditionelle plejehjem med 49 pladser er nu ombygget til 32 ældre-/ handicapboliger heraf tre, som bruges til aflastning for alvorligt syge og døende. Ombygningen er foretaget i fire etaper med en fløj ad gangen. Jeg har ikke tidligere været på Skovbakkehjemmet og ved derfor knapt nok, hvad jeg skal sammenligne med. Men resultatet af renoveringen imponerer mig. Gangarealer og fælleslokaler er store og lyse. Det samme gælder lejlighederne, som er på op til 78 kvm. Danske Diakonhjem Diakonsammenslutningen, som vi tidligere sagde byggede Skovbakkehjemmet i Nyere lovgivning betyder, at institutionsbegrebet afvikles, og beboerne på Skovbakkehjemmet må da også i vore dage formelt betragtes som selvstændige lejere i et boligselskab. Nu har mor fået sig et hjem igen, var nogle pårørendes kommentar, da deres mor flyttede ind, fortæller Kristian Bräuner- Møller. Af det oprindelige plejehjemsbyggeri er der i dag ikke meget andet end ydermurene tilbage. Hele indmaden er totalrenoveret, og beboerne er nu borgere i egne lejligheder. På trods heraf har man som gæst det indtryk, at plejehjemsmiljøets hjemlige atmosfære er bevaret. I konsekvens heraf har man også fastholdt navnet Skovbakkehjemmet. En støtteforening med ca. 200 medlemmer og 40 frivillige sørger for bakkedamer til caféarbejde, husavis, udflugter, fester, kiosk oma. Det særligt interessante ved Skovbakkehjemmet er, at det siden 1. april 2007 har status som såkaldt friplejehjem. Kristian Bräuner-Møller fortæller, at Odder kommune på et tidspunkt varslede driftsoverenskomsten opsagt. Samarbejdet med kommunen havde ellers været godt, men forskellige administrative forhold gjorde, at kommunen ønskede selv at overtage opgaven. Og forhandlingerne er nu i bedste forståelse endt med, at Skovbakkehjemmet er blevet friplejehjem. Ikke uden stolthed fortæller forstanderen, at Hjemmet har budt på en række af de opgaver, som tidligere var omfattet af overenskomsten bl.a. med det resultat, at Skovbakkehjemmet nu varetager ca. 25% af kommunens hjemmepleje. Derudover varetager Skovbakkehjemmet 23 ældreboliger, og Hjemmets café betjener dagligt op til 40 personer udover husets beboere med varm mad. De borgere, der ønsker at spise hjemme hos sig selv, kan tage maden med hjem på køl. Jeg spørger forstanderen, hvordan han har det med at leve i en stadig konkurrencesituation. Han skal sørge for at der bydes på de forskellige opgaver, som tidligere var en selvfølgelig og indiskutabel del af en plejehjemsforstanders opgave. Men det har Kristian Bräuner-Møller det godt med, siger han med et lidt undseeligt smil. Vi klarer os simpelthen ved, at vi altid sørger for, at vore ydelser kvalitetsmæssigt ligger 2 grader højere, end det kommunen leverer. Og så har vi hidtil været i stand til at skabe og vedligeholde et godt og varmt miljø. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle vore 90 medarbejdere slider kirkebænke hver søndag. I vores medarbejderstab har vi tilstrækkeligt mange kulturbærende kolleger, som uden de store armbevægelser sørger for, at stedets kristne miljø ikke kun skal aflæses af de to månedlige gudstjenester og andagterne hver anden dag. Vort værdigrundlag, som naturligvis tager udgangspunkt i folkekirkens menneskesyn, deler vi med Danske Diakonhjem. På trods af, at forstanderens svar på mine spørgsmål falder sindigt, nærmest lidt undseligt, er jeg ikke i tvivl om, at han helt præcist ved, hvad hans og hans kollegers arbejde er værd. Jeg går hjem med en klar fornemmelse af, at hvad landbruget i Thy mistede kommer mangefold igen i Østjylland. Danske Diakonhjem/ Friplejehjem 7

8 Du ligner dig selv af Bjarne Jørgensen 8 Diakonbladet interviewer lederen af organisationen Danske Diakonhjem, Poul Bech, som kan skrive diakon, sygeplejerske og direktør på visitkortet. Du ligner dig selv, sagde Poul Bech og aflivede med et smil den indskydelse, som i et splitsekund fik mig til at overveje, om min værts hilsen nu også var tænkt som en kompliment. Poul Bech og undertegnede, har et par års elevtid og dermed også et vist frisprog til fælles. Så e man ku jo aldrig vide. Diakon Poul Bech har siden 1990 været direktør for organisationen Danske Diakonhjem. Forud herfor gik nogle år som konsulent i samme organisation, inden han overtog roret efter diakon Arne Winther. Der er tradition for langvarige lederforløb. Kun to gange siden organisationens oprettelse i 1958 har det været nødvendigt at nybesætte lederstillingen. Poul Bech er således kun den tredje i direktørstolen, om end han er den første, som har titel af direktør. Hvori ligger det kristne, spørger jeg lidt provokerende, da vi har fået gang i kaffen og overstået den indledende småsnak. Der er jo andre end diakoner, som udfører god pleje ikke sandt? Svaret falder prompte: Vi har en holdning til omsorg. Den sætning kommer jeg til at høre nogle gange de følgende to timer. Poul Bech bidrager ikke til mistænkeliggørelse af plejehjemskollegerne, men han lægger heller ikke skjul på, hvad det efter hans mening drejer sig om. Poul Bech vender hele tiden tilbage til holdningen. Dernæst understreger han vigtigheden af at have et kompetent personale, idet han med et lille afværgende smil demonterer det floskelagtige i sin opremsning af kvalifikationsområderne: fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Udsagn, som kan genkendes fra organisationens flotte hjemmeside. Det betones stærkt, at ingen af disse kompetenceområder kan stå alene. Mennesket udgør en helhed det er unikt. Derfor skal plejen også udgøre en helhed. Hvad så, hvis den enkelte ansatte ikke føler sig kompetent på alle områder, f.eks. det åndelige, fremturer jeg. Ja men, vi er altså ganske almindelige mennesker, forsikrer Poul Bech. Det betyder, at vi ikke ser os selv som ufejlbarlige. Alle plejehjem udbyder jo stort set det samme tilbud, nemlig det som landets lovgivning sætter rammer for. Det vi forsøger at lægge ekstra vægt på uden at sige noget dårligt om andre er igen dette med holdningen. Det kræver nu en gang en bestemt holdning at fastholde den indstilling, at omsorgen altid udføres som led i en integreret helhed funderet i det kristne menneskesyn. Det er denne holdning vi forudsætter som gældende ikke på trods af men på tværs af love, forordninger og modefænomener. Og kan den enkelte medarbejder ikke klare alle disse ideelle forventninger og hvem af os kan egentlig det ja så kan man i hvert fald altid sørge for at lade en anden overtage de opgaver, som man ikke selv synes, man mestrer. Det er f.eks. ikke et krav, at alle medarbejdere skal kunne yde sjælesorg. Men der forventes en opmærksomhed på menneskers åndelige behov. Og det forventes, at den medarbejder, som har svært ved at tale om åndelige spørgsmål, har syn for og vilje til at give opgaven videre til den, som kan påtage sig denne opgave. Det er igen et spørgsmål om holdningen til omsorg, siger Poul Bech, og bringer talen ind på tidens øgede krav til kontrol og dokumentation. Det er sådan, mener han, at fokus nu er på etableringen af et kunde/ leverandør forhold. Systemet vil valgfrihed, men også sikkerhed. Det skal sikres at visse kvalitetsstandarder overholdes. Den enkelte medarbejder er nødt til at bruge megen tid på dokumentation, så hun/han til hver en tid kan gøre rede for sin gøren og laden. Kontrol er bedre end tillid, siger Poul Bech og dementerer straks sin udtalelse med et afvæbnende, ironisk smil. Kontraktstyring er et andet af tidens modeord. Men, lyder det fra direktørstolen: Du kan ikke kontrakte dig ud af alt. Her udfordres på ny vores holdning til omsorg. Men vi ser også situationen som en ny konkurrencesituation, og her har vi ganske gode kort på hånden, mener Poul Bech. Danske Diakonhjem har nemlig tilpasset sine tilbud, fortæller Poul Bech med et stort veltilfreds smil. Organisationen er langt fremme med at udbygge sine plejehjem til moderne plejeboliger, selv om man mange steder af miljøgrunde foretrækker at fastholde termen plejehjem. Danske Diakonhjem er endvidere godkendt til at levere en række ydelser efter fritvalgs-

9 ordningen. Om det så er skolemad, leverer vi også det, griner Poul Bech. Men vækst er ikke et mål i sig selv, pointerer han. Holdningen er den, at man beskæftiger sig med de for området relevante opgaver. Enhver opgave holdes op mod formål og holdning, understreger Poul Bech. Og så lægges der heller ikke skjul på, at sunde forretningsmæssige principper skal varetages. Som nyere tiltag nævnes hospice og friplejehjem. (Andet steds i dette nr. kan man læse mere om, hvilke opgaver Danske Diakonhjem udfylder). Danske Diakonhjem, som tidligere var kendt under navnet Sammenslutningen af Diakonhjem, har siden oprettelsen lagt stor vægt på at have diakoner ansat som ledere på sine plejehjem. Poul Bech nævner med beklagelse, at organisationen pga. manglende søgning - har været nødt til at fravige dette princip. Og han understreger i den forbindelse, at princippet om kun at ansætte velkvalificerede ansøgere, giver man ikke køb på. Poul Bech har et lille hip til diakonuddannelsesstederne, idet han mener, at skolerne burde interessere sig lidt mere for den problematik. Ledsaget af sit karakteristiske smil røber Poul Bech således på interviewets faldereb, at hans holdninger til tingene er gennemtænkte. Jo, Poul Bech ligner også sig selv og det skulle være en kompliment. Danske Diakonhjem oplyser, at Poul Bech ønsker at overgå til en seniorstilling i organisationen. Han efterfølges som direktør af diakon Emil Tang, som er forstander ved Enggården og Engbo i Bylderup-Bov. Skiftet sker d. 1. septemebr i år. Boganmeldelse Uddannelsesleder på Den diakonale videreuddannelse Årskurset på Diakonhøjskolen, Anne-Mette Grønborg Sørensen, anmelder her Lars Mandrups nye bog, Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet. Større ting at se Du skal få større ting at se, siger Jesus til Nathanael. Replikken er fra Johannesevangeliets beretning om disciplenes kaldelse og er titlen på en nyudgivet bog, skrevet af Lars Mandrup, tidligere forstander på Diakonhøjskolen, nu sognepræst ved Risskov Kirke. En meget smuk bog med 29 meditationer over Johannesevangeliet, som er holdt ved en række fyraftensgudstjenester. Bogens afsnit kan læses og bruges enkeltvis, men bogen giver i sin helhed en fordybelse i netop det evangelium, som har sin særlige karakter af refleksion og forståelse af dybe sammenhænge. Bogen er illustreret af forfatterens ægtefælle, Anne Vibeke Mandrup, der er lærer ved Skt. Knuds Skole i Århus og billedkunstner. I forordet gives idé til, hvordan læsningen kan bruges som personlig meditation og/eller som fælles andagter i mindre grupper. Bogen har sit kontinuerlige forløb af evangeliets centrale temaer med Jeg er ordene. Derudover handler mange af meditationerne om Jesu møde med mennesker, der på én eller anden måde er alene med svære tanker, spørgsmål og livsvilkår. Meditationerne over disse beretninger kan netop være genkendelige i vore vilkår som mennesker. Mange fine meditationer kan fremhæves, og blot ét eksempel fra bogen er afsnittet Opstandelsen og livet. Opvækkelsen af Lazarus denne stærke og mirakuløse beretning, der indgående fortæller om Jesu møde med de sørgende efterladte til den døde Lazarus. Vi kender beretningens højdepunkt fascineres dybt af underet, hvor Jesus opvækker den døde med ordene: Lazarus, kom herud! Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder Men meditationen til denne tekst sætter sit fokus et andet sted dér, hvor vi er som mennesker ved sorgen og fortvivlelsen over at have mistet. >> Boganmeldelse 9

10 10 << mærksomhed af at vide sig set, rørt og forstået af tekstens inderste budskab. Der stod vi... Forsøgte at finde meningen. Men kunne ikke finde ordene. De der det det er jo netop sådan Man tænker: Jo, jeg véd det jeg ken- trøstende ord var gode at høre, men de Meditationerne undgår imidlertid at falde i en grøft af personligt fø- kunne ikke ændre på det uigenkaldelige, at noget var slut, og at intet herefter blev leri, idet bogen hele vejen igennem som før (s.44). har dette stærke forkyndelsesmæssige sigte: vi konfronteres med ordene Men vi bliver fulgt videre ind i teksten, så vi fastholdes på opstandelets dybe erkendelser, kontraster, sam- vi følger med ind i Johannesevangeliseshåbet og troen på, at Jesus er der menhæng og meningsfuldhed. også i dødens stund. Opvækkelsen af På en enkel og sprogligt set meget sikker måde åbner meditationerne Lazarus er ikke meditationens fokus, men fokus er opstandelseshåb og opstandelsestro, for mig som læser. undren og den mørkeste smerte. dør til den dybeste glæde, den største Men vi følges ad i læsningen! Dér i øjeblikket, hvor alt er ude, er han selv, med det ord, som kalder liv frem af døde. Som rejser det nedbrudte Jeg er opstandelsen og livet. Han er opstandelsen og livet. Meditationerne åbner bibelteksterne mod læserens univers. På en stille og yderst respektfuld måde inviteres vi ind i et rum, hvor vi kan spejle vore egne liv vore private tanker og følelser i evangeliet. Meditationerne stiller spørgsmålene for os og til os. Ikke som en eksamen eller overhøring, hvor vi kan svare rigtigt eller forkert men spørgsmål som en hjælp til eftertanken som en imødekommenhed som en op- Bogens illustrationer er meget smukke farvemæssige og kompositionsmæssige udtryk enkeltvis og som et samlet forløb. Billederne er samtidig i spændende dialog med bibelteksterne og meditationerne. Forsidebilledet Livet eller døden er som et landskab der vækker til refleksion, men har også et perspektiv, der åbner for spørgsmål og motiverer til at få Større ting at se Bogens sidste illustration Jeg er opstandelsen og livet påskemorgens lys over den tomme grav skaber en fin sammenhæng, og er måske svar på spørgsmålet om Livet eller Døden. Som supplement til bogens temaer og bogens stemning kan vi netop standse op ved kunstværkerne og finde nye aspekter i teksten. Kunstværkerne giver med sine abstraktioner læseren mulighed for at læse, se og fortælle videre på éns egne fantasier, så vi netop ikke låses af en bestemt billedtolkning. Kunstværkerne taler sit sprog, som både åbner for tolkning og knytter forståelseslag, der ligger ud over ordenes mulighed. Kunstværkerner er således stof til yderligere eftertanke. Man må have denne bog! Bogen er ikke alene smuk og fin som inspiration, men er klog læring ikke for sin egen skyld, men til deling med læseren. Det er en andagtsbog en rejsebog en brugsbog, der bør ligge fremme, idet den meget hverdagsnært kobler evangeliets centrale temaer sammen med vore livstemaer og aktuelle livssituationer. Vi tages virkelig i hånden og bliver ledet ind i evangeliets verden, så vi får større ting at se Større ting at se Meditationer over tekster fra Johannesevangeliet Af Lars Mandrup, og med illustrationer af Anne Vibeke Mandrup, Unitas forlag Vejl. pris: 148 kr. Det første diakonhjem Diakon Martin Møller og hans kone etablerede landets første private diakonhjem, nemlig et hvile- og sygehjem med nogle få beboere i dette hus i Gjern. Kort efter* flyttede de til det tidligere jernbanehotel på den anden side af gaden, hvor de husede 50 beboere. Nogle år senere drev parret yderligere tre ejendomme. I dag driver organisationen Danske Diakonhjem 30 plejehjem og varetager derudover en række beslægtede opgaver. I dette temanummer sætter vi især fokus på en af Danske Diakonhjems nye tiltag friplejehjemmet. BJ * 1923 oplyses det i Diakonhøjskolens jubilæumsbog Martin Møller må have været elev på skolens første hold.

11 Den fremstrakte hånd

12 Filosofi i børnehøjde Seminarielektor og Ph.d. stud. Henrik Jørgensen holdt den 19. april 2007 et oplæg om Filosofi med børn for diakonstuderende. De studerende, der nu er i praktik, besøgte Diakonhøjskolen i forbindelse med hjemkald fra deres praktikophold. Artiklen, som er et sammendrag fra foredraget, redegør for behovet for en faglig bevidsthed i tilgangen til dét at tale om filosofiske emner med børn. Af Henrik Jørgensen 12 Det krævede en del overvejelse at finde frem til, om fokus for oplægget skulle være filosofiens betydning i en diakonal sammenhæng, som den forekommer i selve uddannelsen på Diakonhøjskolen, eller om det nærmere skulle være filosofi med børn i de pædagogiske sammenhænge, man som diakon vil kunne havne i efter endt uddannelse. Valget faldt på sidstnævnte, da oplægget skulle holdes i forbindelse med et hjemkald. Dette betød, at tilgangen var meget anlagt på en konkret praksis. Det er særdeles vigtigt at være klar over det teoretiske grundlag for at filosofere med børn. Det er i det hele taget vigtigt at være teoretisk velfunderet, hvilket vi jo også ønsker, at eksempelvis vores læge, advokat eller mekaniker er. Men det er naturligvis ikke tilstrækkeligt at stå i en daglig praksis i en børnehave og vide at filosofi er vigtigt men ikke at have nogen anelse om, hvordan man så kan gribe det an. Dette blev derfor omdrejningspunktet, dvs. filosofi blev i første omgang anskuet som en praksis, som noget der gøres. Til støtte for gennemgangen var valgt den tilgang, som er blevet systematisk fremstillet af Prof. Dr. Barbara Bruning 1. Den er almen og vil derfor også kunne findes mange andre steder. Samtaler med børn om f.eks. livet og døden, mening, lykke og retfærdighed er ikke nødvendigvis filosofiske. Emnerne lægger ganske vist op til en filosofisk diskussion, men også selve samtaleformen må være båret af nogle grundlæggende metodiske krav, hvis den skal være mere end almindelig snak. Filosofiske overvejelser og samtaler opstår bl.a. på baggrund af menneskets undren og efterfølgende spørgsmål. Eksistentielle grænseerfaringer, meningsløse handlinger, uetisk adfærd, angst, resignation, glæde eller taknemmelighed kan hver især afstedkomme undren og bestemte spørgsmål, også hos børn. Skal man imidlertid hjælpe børn til at tænke videre over det, der er anledningen til deres spørgsmål, er det nødvendigt at få skabt klarhed over, hvad der tales om eller tænkes over. I en diskussion om eksempelvis lykke eller mening må disse begreber indkredses på en måde, så det generelle og grundlæggende i begreberne træder tydeligere frem. I forbindelse med eksempelvis mening, vil det være nødvendigt også at få begreber som hensigt eller sammenhæng inddraget, da netop mening (i f.eks. en handling eller i livet) jo har at gøre med en hensigt eller en vis sammenhæng (i handlingen eller i livet). I forhold til især yngre børn kan det være en fordel i denne proces at gøre brug af eksempler, historier og situationsberetninger, som børnene kan anse som modeleksempler. I den sammenhæng kan man operere med fire trin, der illustrerer processen i tænkningen. Som det første trin har vi det abstrakte begreb (f.eks. lykke). Det andet trin består i en konkretion (mennesker kan være lykkelige), tredje trin i et eksempel, der knytter an til en konkret erfaring (jeg har engang oplevet lykke), og det fjerde trin præciserer erfaringen gennem en bestemt detalje ( da jeg var i zoologisk have med min mor og far). Processen kan synes banal, men den er samtidig ret basal, ikke mindst når der er tale om filosofi med børn. For yderligere at kvalificere begrebsanalysen i den filosofiske samtale, kan man med fordel benytte sig af sammenligninger eller billedlige omskrivninger, eller i hvert fald anerkende sådanne i børns måde at filosofere på. Hvis et barn f.eks. siger, at lykken er som at spise jordbær, kan det være udtryk for den nydelse, enestående karakter eller øvrige sammenhæng (sommer, ferie, solskin etc.), som barnet forbinder med at spise jordbær og altså også med lykken. Det samme kan gælde udsagn som eksempelvis At se min elskede er som at få jordbær. Med mindre den, der siger det, lider at jordbærallergi. Så er situationen naturligvis noget anderledes, og den elskede må måske revidere sin forestilling om parforholdet. Ud over dette helt grundlæggen-

13 de begrebsafklarende element spiller også argumentationen en central rolle. I filosofiske samtaler er rene postulater og manglende vilje til at begrunde synspunkter ikke tilfredsstillende. Man er forpligtet på at argumentere for egne synspunkter, herunder også at erkende, når ens argumentation er uholdbar eller i hvert fald mangelfuld. Grundlaget for synspunkter og holdninger kan ganske vist fortabe sig lidt i det uvisse (det gælder stort set for alle synspunkter), men der må i det mindste være en vilje til at betragte samtalen som en fælles søgen, der kun kan finde sted og være fælles, når vi giver grunde for vore meninger. Begrunder vi f.eks. vores etiske holdning i menneskerettighederne, pavelige dekreter, en bestemt filosof, Kristus, eller vores samvittighed, vil det måske ikke være nok. Vi kan ikke forvente, at vores samtalepartner vil acceptere disse instanser som et sidste og uanfægteligt grundlag. Det bør man i øvrigt heller ikke selv gøre, heller ikke selvom en dybere gennemtænkning af grundlaget for ens forestillinger måske kan synes anstrengende og sågar smertelig. Overbevisninger ødelægges ikke af at blive pillet fra hinanden, de kvalificeres tværtimod. Min holdning, at man ikke må slå ihjel, kan jeg måske godt begrunde i Menneskerettighedserklæringen, i en eventuel religiøs tro eller i en bestemt filosofi, men grunden til, at jeg begrunder den netop her, er jo ikke disse instanser i sig selv, men min erfaring af, at disse instanser på en overbevisende eller begavet vis formulerer forbudet mod at slå ihjel. Såvel begrebsanalyse som argumentation hører grundlæggende til den filosofiske samtale. Da imidlertid samtale, begrebsanalyse og argumentation er forbundet med logik, ordforråd, evnen til at formulere sine tanker osv., og fordi netop diskussionen om børns kognitive og sproglige udvikling har været et vitalt punkt i grundlagsdiskussionen om filosofi med børn, så har man forsøgt at udvikle tilgange til filosofien, der har benyttet sig af andre medier end netop det begrebsligt-rationelle og logiskargumentative sprog. Bud på sådanne er bl.a. eventyr, fabler, billeder og film, eftersom man har ment, at børn har mere anlæg for at bruge og forstå billedsprog eller den anskuelighed, der udfoldes gennem disse medier. Det er ikke muligt her at udfolde den tankeproces, som kunne følge af f.eks. film eller billeder, men vi kan stille os selv to spørgsmål i den henseende. For det første kan vi overveje, hvorledes vi selv billedligt ville kunne illustrere begrebet lykke eller begrebet angst, hvis ikke vi måtte formulere os sprogligt herom. For det andet kan vi næste gang vi ser en film eller et billede/maleri forsøge at tænke nærmere over, hvilket begreb vi ville anse for at være det mest dækkende og beskrivende for det tema, filmen (eller maleriet) for os at se illustrerer. Se eksempelvis Drømmen, In America, Sange fra anden sal eller Dommedag Nu og forsøg at sætte ord på, hvad det er for problemstillinger eller temaer, der kan tjene som en slags overskrift. Herefter kan filmen være udgangspunkt for filosofiske samtaler, vi måske aldrig havde forestillet os. 1. Barbara Brüning underviser ved Hamborg Universitet. Filosofi i børnehøjde 13

14 14 Dagsorden til Diakonhøjskolens Diakonforbunds generalforsamling 2007 den 23. juni kl Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabsaflæggelse 4. Nyt fra Diakonhøjskolen 5. Indkomne forslag. Der er indkommet ét forslag fra Birgit Bønlykke; Viborg kredsen, som lyder: Jeg vil foreslå, at man i alle landets stifter, vil tage Viborgs stifts diakonkreds opbygning op. 6. Drøftelse af valg til forbundets bestyrelse fremover 7. Bekendtgørelse af valgresultater 8. Valg til Diakonhøjskolens bestyrelse. Der er opstillet en kandidat. Kandidaten er Mogens Stig Nielsen 9. Orientering om budget og fastsættelse af kontingent 10. Evt. Mindeord Gunner Baunsgaard Tidligere MFer for det Radikale Venstre, Gunner Baunsgaard, Rindum ved Ringkøbing er død den 2. marts to dage før han blev 86 år. Et langt og sjældent farverigt livsforløb er slut. Gunner Baunsgaard stammede fra Vestsalling, var landmandssøn og gik i to-klasses skole med undervisning hver anden dag. Han blev lærling i den lokale brugs, senere kommis og som 24-årig brugsuddeler. Senere skiftede han spor, blev seminarieelev og som 41-årig skolelærer. Efter den tid en enestående bedrift. En tid herefter fik han stilling som lærer og skolekonsulent i Ringkøbing Amt. Gunner Baunsgaard var et levende menneske, som tog udfordringerne i tilværelsen op. Både aktivt i hjemsognet i menighedsrådet og politisk, først i sognerådet, senere som amtspolitiker og i som medlem af Folketinget for det Radikale Venstre. Han sluttede den professionelle karriere som højskoleforstander for den nyetablerede diakonskole på Kolonien Filadelfia. I den periode fik han også tid til foreningsaktiviteter blandt andet i Dansk Epilepsiforening og Sammenslutningen af Danske Diakonhjem, hvor jeg især havde megen glæde og støtte af ham i Epilepsiforeningens arbejde. Også i pensionisttiden gjorde Gunner Baunsgaard en stor lokal indsats for eksempel som mangeårig leder af Guldalderklubben, og alsidig som han var, skaffede han mange spændende foredragsholdere, som belyste mange aktuelle spørgsmål for den ældre aldersgruppe. Gunner mistede sin hustru, Inger i 2001, men allerede inden den tid begyndte helbredet at skrante. Flere hofteoperationer, mange smerter, nedsat bevægelighed og en drilsk sukkersyge nedsatte Gunners aktivitet, så han måtte leve et mere stille liv. Han måtte have hjælp og pleje af hjemmehjælpen og det sidste halve år af det Rindum Plejehjem, hvor han selv havde været aktiv i støttekredsen. Gunner efterlader sig fire børn, den yngste er bosat i Ringkøbing, fem børnebørn og fem oldebørn. De to sidste oldebørn deltog kun 14 dage gamle i bisættelsen. Et indholdsrigt liv med mange udfordringer er sluttet. Lyset i et driftsikkert fyrtårn er slukket. Arnold Jørgensen Kalender Inspirationsaftener om diakoni i Holstebro/Aulum Kredsen Onsdag den 13. juni 2007 Stiftspræst Søren Tolstrup Christensen taler. Tirsdag den 11. september 2007 Diakonsekretær Lisbeth Andreassen: Sjælesorg i praksis. Foredrag og øvelser. Onsdag den 6. februar 2008 Diakon Leif Bønning: Diakoni i går, i dag og i morgen. Torsdag den 24. april 2008 Biskop Karsten Nissen taler. Arrangementerne starter kl og finder sted i Holstebro. Alle er velkomne. Nærmere oplysninger følger. Hold øje med det endelige program på Diakonforbundets hjemmeside. Evt. spørgsmål kontakt H. Silkjær, tlf Sønderjylland - Diakonerne i Sønderjylland Haderslev og Ribe stifter mødes den 14. juni kl. 14 hos Marie og Johs. Laugesen Birkevej 47 i Bedsted ved Løgumkloster. Forbundssekretær Bjarne Jørgensen fortæller om diakonuddannelsen på Institut for Diakoni og Sjælesorg på Filadelfia. Laugesens har stået for oprettelsen af Plejecentret Solgården i Bedsted. Der bliver rundvisning.

15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Kolonien Filadelfias Diakonforbund Fødselsdage 50 år Lars Stig Madsen Fladbrovej Randers 50 år Finn Bitsch Bormosevej 6, Timring 7480 Vildbjerg 50 år Britt Kristensen Allingskovgårdsvej 10, Grauballe 8600 Silkeborg 50 år Bodil Ottesen Vordingborgvej 101 D 4600 Køge 50 år Christian Fredsgaard Harrestrupvej Holstebro 60 år Tove Rørbæk Madsen Kirkegade Thorsø 60 år Marianne Wolling Jensen Skovparken 66 B, Aalborg 60 år Jens Paul Jensen Vestre Allé 4, st Aalborg 65 år Tage Kr. Jørgensen Solbakken Kibæk 65 år Svend Mortensen Roderdal 7, Borris 6900 Skjern 65 år Frank Dubgaard Nørremarksvej Åbybro 65 år Bjarne Enemark Mågevej 11, Lange 4900 Nakskov 70 år Laurits Wivegaard Hvidkløvervej Svendborg 75 år Frederik Verner Langdahl Indre Ringvej 11, 1. tv Fredericia 80 år Arnold Godtfred Jørgensen Algadehaven Ringkøbing 80 år Johannes Winther Finlandsvej Dianalund 85 år Gunner Karl M. Christensen Gl. Løkkensvej 5 C, 2. th Hjørring 90 år Kristian Skov Sørensen Centerparken 1, stue Videbæk Adresseændringer Birgit Bomann Klosterhaven 1, st Slagelse Birgitte Due Jensen Fælledvej 12 B, Bøgballe 7171 Uldum Dorte Andersen Østervej Dianalund Dortea Nielsen Vestergade Brørup Hanne Bergholt Raabjerg Lyseng Allé Højbjerg Helle Haugaard Pilgaard Rosensgade 47, 1. tv Odder Helle Nolsøe Danielsen Emmasvej 3, 1. tv Brabrand Jacob Lindegaard Karkov Nordre Ringgade 64, B 8200 Århus Lilli Iversen Fyrrebakken 2, Assens 9550 Mariager Lisbeth Ravn Nielsen Nygade 3, st. th Århus C Lone Maria Birch Fuglsang Krokusvej 2, Tulstrup 3400 Hillerød Majbritt Thorø Toftdal Dyssevænget 26, Sædding 6900 Skjern Maria Eyermann Dronningens Vej 8, st. th Frederiksberg Merete Nørgaard Rolfsvej 30, 2. th Frederiksberg Mette Mosegaard Pedersen Bredgade 72 D 7441 Bording Mette Søndergaard Madsen 52 Duchess ave. Duchess crest Singapore Verena Madsen co/ Podere Le Querci Chiusdino, Italien Navnestof 15

16 Afsender: Kolonien Filadelfias Diakonforbund og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Stafetten Til 40-års jubilæum på Kolonien Filadelfia! Jeg blev uddannet som diakon på KFs Diakonskole i 1967, og deltog i årsmøderne de første par år efter, men så blev det til et spring helt til 1992, hvor mit hold fejrede 25-års jubilæum, før jeg genså kolonien igen, og 5 af mine holdkammerater. I elevtiden syntes jeg, at tre år var lang tid. Men tiden gik hurtigt, og det var en stor dag, da jeg sammen med mine 16 holdkammerater blev indviet til diakon den 23. april 1967 i Koloniens nyrestaurerede kirke. Vi var 18 på holdet, men en ønskede ikke kirkelig indvielse. Vi 40-års jubilarer var inviteret til frokost lørdag den 28. april hos Ruth Hansen, der bor i Dianalund, og vi var 9 (50%) fra holdet + ægtefæller der var mødt. Carl Erik Fogde kom endda med tog fra Ringkøbing til Sorø kl. 11 og skulle returnere igen kl. 16. Nogle af lærerne vi havde på diakonskolen var inviteret, og det var en meget stor glæde for os alle, at Birthe Ringe Smidt og Svend Hagelskær var med. Vi havde en runde hvor hver enkelt fortalte om, hvad vi havde lavet i de 40 år der er gået, og hvad vi nu beskæftigede os med i vores 3. alder, og der udøves stadig diakoni, selv om vi alle er udenfor det normale arbejdsmarked. De fleste af os deltog i generalforsamlingen og senere aftenfesten, hvor vi hørte den nye direktør holde foredrag, og det var meget inspirerende, og vi hørte da også lidt om hvilke ting der rører sig på KF i dag. Søndag formiddag blev højdepunktet af årsmødet, med gudstjeneste og diakonindvielse, mon ikke det er gået mange, som det gik mig, jeg blev fornyet i kaldet til tjeneste som diakon, og selv om jeg er engageret med flere opgaver, blev det til eftertanke om, hvordan jeg bedst kan tjene som diakon i min pensionisttilværelse. Aldrig færdig, altid på vej det er kloge ord, for os fra 67, blev diakonuddannelsen grundlaget for et rigt beskæftigelses liv, men også videreuddannelse tre tog sygeplejerskeuddannelse, 1 uddannelse til sundhedsplejerske, flere blev socialpædagoger efter den gamle dispensationsordning med 1 år ekstra, et par af os tog efteruddannelse på Diakonhøjskolen i Århus, for at blive godkendt som plejehjemsassistenter og siden leder- og merkonomuddannelser. Først og sidst har vi gået i livets skole, og mon ikke det har lært os, at være mere forstående, tolerante og hjælpsomme overfor vor næste. Min kone Sonja, der var ansat på KFs hospitalskontor i et par år, og jeg vil gerne sige alle deltagere på KFs årsmøde 2007 en hjertelig tak, og vort ønske for fremtiden skal være, at KF stadig må være en kristen institution, med diakoniuddannelse og kirken i centrum med mindst 1 præst ansat. Med ønsket om Guds velsignelse over KF, diakonforbund og alle diakoner med familie, og til lykke med diakonuddannelsens 100 år. Diakon Paul Holm, Aalborg

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Generalforsamling den 28. april 2012

Generalforsamling den 28. april 2012 Diakonforbundet Filadelfia Referat fra Generalforsamling den 28. april 2012 Indledning ved Merete Henriksen. Vi mindes de døde: Frode Hansen, Langeskov S. Jørga, Dianalund Poul Honore, Sorø Punkt a: Valg

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus, Jysk børneforsorg/fredehjem og Diakonhøjskolen indbyder til en årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. December Januar Februar Marts Nr.1 Et lidet barn så lysteligt blev af en jomfru båret, ej før, ej siden hørtes sligt, men kun i jubelåret, i tidens fylde,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07.

Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Beretning - Fyens Stift Menighedsrådsforening for året 2006-07. Velkommen til Fyens Stifts Menighedsrådsforenings forårsmøde. Det er altid med glæde, at bestyrelsen indkalder til forårsmøde. Vi glæder

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Kære menighedsråd og præster

Kære menighedsråd og præster Når tillid, samarbejde og sognefællesskab går op i en højere enhed med evangeliets forkyndelse, er der næsten ingen grænser for, hvad folkekirken kan og kan blive. jens maibom pedersen Jens har en stor

Læs mere

Nyhedsbrev. august september oktober

Nyhedsbrev. august september oktober Nyhedsbrev august september oktober Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke J - JERNE KIRKE S - SKADS KIRKE Søndag den 2. august 9. søndag efter Trinitatis Søndag den 27. september 17. søndag efter Trinitatis

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08.

Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. Referat ar Regionsmøde i Viborg lørdag den 29.11.08. 1.Velkomst Susanne bød velkommen og der var et specielt velkommen til vores nye kasserer, Erik. 2. Valg af dirigent, referent samt næste møde. Dirigent:

Læs mere

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010

Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Referat af møde i Undervisningsudvalget den 7. oktober 2010 Sted: Landemodesalen, Bispegården i Viborg. Deltagere: Niels-Peter Lund Jacobsen (NPJ), Karsten Vinther (KV), Margrethe Møller (MM), Merete Lindhardt

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Fortegården hvem er vi

Fortegården hvem er vi Fortegården hvem er vi Fortegården er en selvejende institution med aftale med Århus Kommune om drift af 50 plejeboliger. Vi er en udlejningsvirksomhed med 192 lejligheder, hvor man skal være fyldt 62

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Referat 2. oktober 2013

Referat 2. oktober 2013 Referat Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Dato: 30. september 2013 Tid: 14:00-16:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Formand Lars Bundgaard (De kirkelige organisationer

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Spørring Menighedsråd Dagsorden onsdag d. 13 maj, 2009

Spørring Menighedsråd Dagsorden onsdag d. 13 maj, 2009 Mødedeltagere: LH,WNR,DS,PEJ,RSS,ASS,LKB,KJ Afbud: TQF DAGSORDEN PKT SAGSINDHOLD BESLUTNING 1 Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser og info 3. Siden sidst/evaluering Se pkt. 2 Meddelelser, info a. Indvielse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ARENDSE NYT Juni 2013

ARENDSE NYT Juni 2013 ARENDSE NYT Juni 2013 Sankt Hans 23. juni 2013 Indholdsfortegnelse Juni 2013 Forside Indholdsfortegnelse Forstanders indlæg Nye Priser Velkommen til nye medarbejdere Fødselsdage Referat af beboermøde April

Læs mere

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift Beslutningsprotokol fra møde i Stiftsrådet Tirsdag den 17. februar 2015 kl. 16.30 20.00 i Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, 1151 København K. For mødet var fastsat følgende dagsorden: Afbud fra Margrethe

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Virksomhedsgrundlag - 2005

Virksomhedsgrundlag - 2005 VISITATIONS T E A M E T V i s i t a t i o n s t e a m e t s m i s s i o n V i s i t a t i o n s t e a m e t s v æ r d i e r K v a l i t e t s o p f ø l g n i n g M å l s æ t n i n g e r Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 5. Årgang nr. 30 januar / februar 2015 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014.

Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Referat af Pårørenderådsmødet på Vinklen - CSB Tirsdag d. 4 marts 2014. Tilstede: Carsten Hansen - beboerrepræsentant, Natacha Soelberg - beboerrepræsentant, Susanne Wolfsberg - botilbudsleder, Wivi Mortensen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE]

Nyhedsbrev. Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje. Set og sket i Menighedsplejen. 1. august 2015 [KOLDING PROVSTIS MENIGHEDSPLEJE] Kære alle i Kolding Provstis Menighedspleje Så er det august og dermed tid til nyhedsbrevet med tilbageblik, samt en kalender for det kommende halve år i Menighedsplejen så alle kan få booket det ind i

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Klynger & fællesskaber i Strandkirken

Klynger & fællesskaber i Strandkirken Klynger & fællesskaber i Strandkirken Fællesskaber i Karlslunde Strandkirke Vi er mange forskellige mennesker i kirken... så det er godt at komme med ind i et mindre fællesskab, hvis man ønsker at lære

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm

Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm Pigeaften hos Ringkøbing Landbobank Tarm Se bankens annonce. Tilmelding på tlf. 97 37 62 48 senest fredag den 15. februar. Vi kan max være 40 i alt, så det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Evt.

Læs mere

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker SOGNEBLADET Karrebæk * Fodby Kirker Maj * Juni * Juli * August 2014 NYT FRA PASTORATET Velkommen til dette første Sognebladet for Karrebæk og Fodby kirker. De to menighedsråd er blevet enige om at udgive

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere