Offentlig. 4:2007:December. Ledelsesrum: Hvordan lederen får plads til at bestemme igen Side Selvstyrende teams kræver ledelse Side 14-16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig. 4:2007:December. Ledelsesrum: Hvordan lederen får plads til at bestemme igen Side 3-12. Selvstyrende teams kræver ledelse Side 14-16"

Transkript

1 Offentlig Ledelse U dgivet i samar b ej de mellem H K / Ko m m u n a l Da n s k S o c i a l r å d g i v e r f o r e n i n g S o c i a l p æ da g o g e r n e s L a n d s f o r b u n d 4:2007:December Ledelsesrum: Hvordan lederen får plads til at bestemme igen Side 3-12 Selvstyrende teams kræver ledelse Side 14-16

2 Lederen Nu er chancen der Offentlig Ledelse 4/2007 ISSN Oplag eksemplarer Tryk og produktion Schultz Grafisk Hjemmeside Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i DS Socialpædagogernes Landsforbund Foto: Birgitte Rødkær Af Allan Andersen, formand for Landsudvalget for ledere i SL, Forstander, Holstebro Kommune Ansvarshavende redaktør Suna Christensen, Dansk Socialrådgiverforening Redaktionen Koordinator og redaktør: Journalist Lis Lyngbjerg Steffensen Telefon Mail: Mette Ellegaard, DS Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK Bettina Chimera, HK Telefon Mail: Bjarne Hesselbæk, SL Christian Jensen, SL Telefon Mail: Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen Adresseændring: Bettina Chimera telefon OffentligLedelse er medlem af Folketingsvalg eller ej - lederne er i en rigtig gunstig position. Der er for alvor kommet fokus på de offentligt ansattes situation generelt. Ledernes vilkår er blevet et centralt tema, der optager beslutningstagerne. Overgangen fra amterne og kommunerne er i sit efterår. Efter et hårdt og målrettet arbejde på at få alle de praktiske ting til at fungere er institutionerne ved at finde sin plads i den nye struktur. Der er ledere, der oplever, at deres ledelsesrum er blevet udvidet, mens andre oplever, at deres ledelsesrum i vid udstrækning er blevet indskrænket gennem detailstyring i kommunerne. Ledelsesrummet i amterne blev oplevet som større end i kommunerne. Kommunalreform eller ej udviklingen fra amter til region og kommuner bærer fremtiden i sig, men den skal ikke skrues ned i fortidens størrelse. Midlerne, som blev afsat til overgangen fra amterne, og som skulle lette denne proces, er ikke nået ud til brugerne, som er de mest udsatte grupper i vores samfund. Både trepartsforhandlingerne og kvalitetsreformen varsler nye tider for lederne. Der er ved at blive skabt en enestående platform til kompetenceudvikling for lederne. Når der samtidig er fokus på en tiltrængt afbureaukratisering, står lederne i en rigtig gunstig situation i forhold til at skabe sit eget ledelsesrum. Alle parter bakker op om, at det er vigtigt at afklare, hvilke barrierer der er i forhold til at kunne udfylde et fremtidigt ledelsesrum. Det er afgørende, at man træder i karakter som leder og gør sig klart, hvad man vil være med til og ikke være med til. Det må man afklare med sin egen leder, og her kan vi jo læne os op ad chefforeningerne, der også har et stort fokus på afbureaukratisering og på, at der er grænser for, hvad vi vil og skal bruge tid på til dokumentation, evaluering og rapportering. Jeg er meget opmærksom på, at vi alle har et stort personligt ansvar for, hvad vi går med til, og hvordan vi vil lede. Det skønne ved at være leder er jo netop selv at bestemme, hvilke bolde man har i luften. Jeg ved, at nogle mener, at vi ikke kan bestemme ret meget mere. Men for mig at se, er det nu i vid udstrækning op til lederne at komme ud over rampen. Mulighederne ligger lige foran os som perler på en snor. Vi kan, vi vil, vi tør! Næste blad udkommer marts 2008 Allan Andersen:

3 Tema ledelsesrummet Offentlig Ledelse bringer i dette nummer et tema om ledelsesrummet. Er der plads nok eller for lidt plads til at lede og bestemme selv? Mange oplever, at kravene til dokumentation og kontrol af arbejdet går ud over det daglige ledelsesjob. Temaet fortæller forskellige sider af den historie og giver samtidig 10 gode råd til, hvordan man som leder kan skaffe sig mere plads, hvis grænserne bliver for snævre. Ledere holdes i stramme tøjler Det stigende krav om, at det offentlige skal måles og vejes, går ud over arbejdsglæden hos mange af de ledere, der skal levere dokumentationen. De synes ikke, de kan bestemme ret meget selv. Udviklingen har været længe undervejs. Af Henrik Stanek, freelancejournalist, Mange ledere oplever, at de får mindre og mindre tid til selv at disponere over deres arbejde. I det ene øjeblik skal de formulere en kostpolitik. Det næste skal de rapportere om medarbejdernes gøren og laden til direktorater og ministerier. Kun de få, der har mod til at bryde normer og regler, stopper op og siger: Jeg vil ikke sidde på mit kontor. Jeg vil ud at påvirke mine medarbejdere. I sidste halvdel af 1970 erne skulle kommunerne også aflevere alle mulige planer til ministerierne. Mange nægtede, fordi de mente, at det stred imod det kommunale selvstyre. Også i dag protesterer borgmestre af forskellig politisk observans mod kravet om kontrol. Men kommunerne slipper ikke godt fra at være ulydige en gang til. Skandalesager styrker statens trang til at blande sig. Samtidig finder borgerne sig ikke i for stor forskel kommunerne imellem. Der er en helt anden forståelse for, at det er nødvendigt, at staten følger med, siger lektor Gunnar Gjelstrup, der forsker i ledelse og offentlig administration på Roskilde Universitetscenter. Indtil årtusindskiftet var der en stærk alliance mellem kommuner og amter, men så meldte kommunerne ud, at de gerne ville overtage gymnasierne. Det åbnede ballet til strukturreformen. Kommunerne troede, de ville få kronede dage uden amterne. De havde ikke blik for, at staten gik i offensiven for at få en stærkere styring, siger Gunnar Gjelstrup. Dokumentationen skal give mening Det er ikke kommunaldirektørerne, der har fået mindre ledelsesrum. Det rammer de ledere, som skal løse de opgaver, toppen finder på. Lederne skal lære at håndtere dokumentationen, så den på én gang tilgodeser behovet for kontrol opad i systemet og fremmer arbejdsglæden hos de ansatte. Dokumentationen skal være meningsfuld for medarbejderne, siger Gunnar Gjelstrup. Det indgår i trepartsaftalen, at offentlige ledere skal uddannes til at tænke strategisk og proaktivt. Det viser, at staten gerne vil have, at lederne kan selv, mener Gunnar Gjelstrup. Til gengæld har han ikke megen fidus til, at der så småt er begyndt at vise sig en vilje til afbureaukratisering fra politisk hold. Hver gang, man forsøger at afbureaukratisere, kommer der flere regler til. Det er langt bedre at tage magten over styringsredskaberne. Måske er tiden inde til nye forsøg med frikommuner, hvor deltagerne bliver fri fra styring fra staten mod at skabe deres egne styringsredskaber, siger han. Gunnar Gjelstrup: Foto: Ulrik Samsøe Figen 3

4 Tema ledelsesrummet Offentlige chefer: Skru ned for den meningsløse regulering Lokale ledere er trætte af central regulering og kontrol, der stjæler tid fra kerneopgaverne og for ofte viser sig at være målinger uden mening. Giv lederne råderum til at nå de ønskede resultater, lyder opfordringen. Af Søren Reinau, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau, Fakta Mere plads, tak! Sådan lyder det klare budskab fra offentlige chefer, der ifølge en undersøgelse fra DJØF har svært ved at navigere som ledere midt i slipstrømmen af snærende regler og krav om dokumentation fra Christiansborg. Tre ud af fire ledere i kommuner og regioner vurderer, at mængden af central regulering og krav om kontrol påvirker deres ledelsesvilkår negativt. De får eksempelvis vanskeligere ved at tilbyde medarbejderne et godt arbejdsliv. Råderummet for lokale ledere bliver mindre. De fungerer mere og mere som ekspeditionskontor for den centralt udtænkte styring og kontrol, siger Christian von Benzon, næstformand i Offentlige Chefer i DJØF og vicedirektør i Arbejdsmarkedsforvaltningen i Næstved Kommune. Mål uden mening Det billede nikker man genkendende til i Kommunernes Landsforening (KL). Ifølge Suzanne Aaholm, direktør i Afdelingen for Velfærd og Service, melder de lokale ledere om en overvældende mængde af central regulering, som består af alt fra konkrete metoder for opgaveløsning over krav om dokumentation af helt uvedkommende forhold til detaljerede instruktioner om, hvordan arbejdet skal udføres. Meningsløsheden er ledernes største anke. De tanker og dokumentationskrav, som er formuleret centralt, er ofte besværlige at omsætte til noget meningsfuldt i de lokale lederes dagligdag, siger hun. Indskrænket ledelsesrum Omkring 75 procent af de kommunale og regionale chefer vurderer, at deres ledelsesvilkår i meget høj eller i høj grad forringes af central regulering i form af flere og flere love, administrative forskrifter og nationale dokumentationskrav. Det viser en undersøgelse fra 2007, som Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) står bag. Ifølge cheferne er konsekvenserne blandt andet, at det bliver sværere at tilbyde medarbejderne et godt arbejdsliv, og at fokus bliver på sikker drift på bekostning af udvikling. En af grundene er, at metoder og krav opstår for langt fra ledernes virkelighed. En anden er, at de grundlæggende går på arbejdsmetoden frem for at sætte fokus på centrale effektmål. Fokusér på nerven Derfor ønsker KL at få lovregulering og styring væk fra procedurer og instruktioner om, hvordan arbejdet udføres. Og i stedet over mod nogle få, enkle og præcise krav til effekten. Lederne vil gerne have klare mål og tilkendegivelser om, hvad der skal komme ud af deres indsats. Det er vigtigt, at der politisk fokuseres på nerven i kerneopgaven og ikke de elementer af arbejdet, der er mere perifere for opgaveløsningen. Det vil være langt mere meningsfuldt for både ledere og medarbejdere, siger Suzanne Aaholm og tilføjer: Meningen forsvinder, hvis du for eksempel på beskæftigelsesområdet bliver målt på, hvor mange samtaler og opfølgninger af forskellig type, der gennemføres. Det har i dag et omfang, så det fjerner tid og kapacitet til at hjælpe de ledige ud i beskæftigelse eller uddannelse. Og det har vi nu dokumenteret i et samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. Kontrol er en tidsrøver Koncentrationen lægges det forkerte sted, og det kan ifølge direktøren forringe kvaliteten af den offentlige service. Kontrol og måling af indsatsen stjæler ressourcer fra selve kerneydelsen. KL går ind for, at vi skal måle på effekten af vores opgaveløsning. Men vi er ikke tilhængere af, at vi skal dokumentere alt mellem himmel og jord. Det tager arbejdstid og opmærksomhed fra vores vigtigste opgave: At servicere borgerne, siger direktøren. Christian von Benzon advarer mod samme tendens. Skal du være stærkt fokuseret på sikker drift, kontrol og fravær af fejl, er du typisk mindre tilbøjelig til at eksperimentere. Det kan sætte os tilbage i udviklingen af morgendagens offentlige sektor, siger han. De fleste ledere vil sige, at ledelsesopgaven helt basalt går ud på at skabe ønskede resul-

5 Foto: Ulrik Samsøe Figen tater gennem andre mennesker. Det kræver, at lederen tilrettelægger efter, hvilke mennesker vedkommende skal lede, og hvilken opgave der skal løses. Der skal være et råderum til at sætte brikkerne sammen og til at få medarbejderne til at blomstre og udfolde sig. Det råderum er blevet mindre lokalt. Pendulet er svinget over til centralmagten, som regulerer den decentrale magt. Men verden er så mangfoldig, at den sjældent lader sig indpasse i centralt fastsatte love, regulativer, bekendtgørelser og cirkulærer, siger Christian von Benzon. Rum til forskellighed Højtprofilerede områder får ofte mere opmærksomhed og flere ressourcer. Her sætter man ind centralt. Det giver en alvorlig risiko for, at de svageste borgere må betale prisen. Der er behov for et ledelsesrum, så man kan tage en helhedsvurdering og i hvert fald over tid komme hele vejen rundt. I stedet for kun at fokusere på det, som lige nu er højt på dagsordenen, siger han. Offentlig ledelse skal ifølge Christian von Benzon altid bedrives under de herskende politiske vilkår. Og han efterlyser da heller ikke hverken opstand eller revolutioner. Han tvivler dog på, om den centrale styring fører til de bedst opnåelige resultater. Jeg siger ikke, at verden skal være helt anderledes. Men spørgsmålet er, om vi når de bedste resultater ved en centralistisk tænkning? Eller ved at give nogle rammer og muligheder for at forfølge ønsker og servicemål lokalt? En anden vigtig diskussion er muligheden for at være forskellig. Skal der absolut leveres samme mængder og indhold af offentlige serviceydelser i Skjern og i Næstved? Forskellige områder af landet kan efter min opfattelse have forskellige præferencer, og derfor kunne der godt være mere plads til variation, siger han. Christian von Benzon: Suzanne Aaholm:

6 Tema ledelsesrummet Ritt Bjerregaard: Regeltyranniet breder sig Ubalancen hersker, når overborgmester Ritt Bjerregaard træffer beslutninger. Petitesser er der sjældent problemer med, men på vigtige områder tårner regler, øget kontrol og papirnusseri sig ofte op. Det går ud over kommunens kerneopgaver, mener hun. Af Søren Reinau, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau, Foto: Polfoto I København møder Ritt Bjerregaard ingen problemer med at træffe beslutninger og føre dem ud i livet så længe det drejer sig om ligegyldige detaljer. Det er straks anderledes svært på områder som byplanlægning og ældrepleje, når beslutningerne giver mærkbare effekter. Så støder hun ofte ind i en mur af stive regler, diktater, øget kontrol, evalueringer og dokumentationskrav, lyder erfaringen. Der er et underligt misforhold mellem det vigtige, som vi ikke må, og så de betydningsløse petitesser, som vi gerne må. Og det er klart et stigende problem, mener den socialdemokratiske overborgmester. Som overborgmester har jeg skullet bruge tid og energi på kampe om for eksempel billige boliger, som slet ikke burde finde sted. Hver gang, der har været en sag af den ene eller anden art, har vi fået udstukket et diktat fra regeringen om, hvad vi ikke må. Men når det drejer sig om at give de nødvendige frihedsgrader til at levere den service, borgerne efterspørger, så kniber det, siger hun. Bureaukratisk blindgyde Blindgyderne dukker op alle steder, når løsninger skal finde vej fra overborgmesterens kontor og ud i københavnernes hverdag. I ældresektoren, på beskæftigelsesområdet, over for børn og unge. Det er kvaler, som vi oplever gang på gang, siger Ritt Bjerregaard. Hun nævner sin plan om billige boliger som et projekt, der på overfladen møder velvilje, pæne ord og nikkende hoveder. Men indtil nu ingen reel opbakning til at løse - Hver onsdag cykler jeg som regel rundt og besøger skoler, plejehjem og andre institutioner, og det er tydeligt at mærke, hvor stor en rolle en god leder kan spille for miljøet og stemningen. Men stadig mere centralstyring, flere regler og øget kontrol gør det sværere at være en god offentlig leder, siger overborgmester Ritt Bjerregaard, der også selv har mødt en mur af bureaukrati, når hun vil føre nye ideer ud i livet. op for den knude af love og regler, der bremser planen om nye boliger til en månedlig husleje på maksimalt kroner. Vi kan stille alle mulige krav til bygninger. Vi kan forlange, at en forhave skal være omkranset af et hegn, vi kan stille krav om højden på beplantningen, særligt valg af udvendig materiale, hældningen på taget og selv bredden på vinduessprosserne, fortæller hun og fortsætter: Men vi kan for eksempel ikke sige til kommende bygherrer, at forudsætningen for at købe jord af kommunen er, at en vis andel af byggeriet skal være til en pris, så almindelige mennesker kan bo der. Det er en underlig ubalance. Kerneopgaver ud af fokus Andre europæiske storbyer slås også med bivirkningerne af skyhøje boligpriser, der tvinger sygeplejersker, lærere og andre med lav- og mellemindkomster ud af byen. I byer som Oslo, London og Amsterdam har politikerne ifølge Ritt Bjerregaard dog flere og bedre muligheder for at trække udviklingen i den modsatte retning. De erfaringer er kommunen ved at samle ind. Selv om de første billige boliger snart står klar, og det tilsyneladende er lykkedes at skabe et koncept, som tilfredsstiller regeltyranniet, så gør det ikke overborgmesteren tilfreds. Centralisering, kontrol og topstyring gør alting unødigt besværligt og ufleksibelt. Det fjerner fokus fra vores kerneopgaver, siger Ritt Bjerregaard. Hvis ansatte i ældreplejen skal koncentrere sig for meget om at krydse af i skemaer og måle minutter, så er risikoen ifølge overborgmesteren, at man overser, at man står foran et ældre menneske, som er ked af det. Og hvis lærerne skal lægge for mange kræfter i elevplan, uddannelsesplan, uddannelsesbog og i nogle tilfælde også en særlig handlingsplan for hver enkelt elev, så forsvinder nærheden til det enkelte barn og undervisningen. Plads til tillid Løsningen er at komme væk fra overflødigt papirnusseri, så der bliver tid til kerneydelserne.

7 Tillid er et begreb, som har mistet gennemslagskraft de senere år. Men i for eksempel omsorgssektoren er du nødt til at have tillid til ledere og medarbejdere. Ellers kan du ikke skabe et ordentligt arbejdsmiljø. Uden det falder motivationen til at løse opgaverne ordentligt, og vi kan ikke tiltrække nye medarbejdere og ledere, siger hun og tilføjer: Selvfølgelig sker der tillidsbrud nogle gange, for der kan være brodne kar alle steder. Og det er meget ubehageligt, for det går ofte ud over sårbare mennesker. Men de sager kan vi selv tage op og foretage os det nødvendige. Det gør som regel kun situationen værre, når en minister på baggrund af en enkelt sag stiller nye krav om kontrol og dokumentation for alle kommuner, så der skal laves tonsvis af rapporter. Kommunerne er opmærksomme på, om folk bliver behandlet ordentligt. Foto: Ulrik Samsøe Figen Selvskabte problemer En del af problemet med evalueringer, kontrol og topstyring stammer dog fra kommunerne selv, erkender hun. Det gør det desværre i et vist omfang i København. Derfor har vi holdt udredende møder med tillidsmændene, og for nylig bad vi dem skrive ned, hvilke vanskeligheder de støder på i det daglige arbejde, fortæller overborgmesteren. Informationerne opdeler kommunen i, hvad den selv har besluttet, og hvad regeringen har dikteret. Meningen er så at rette op på de skævheder, kommunen selv kan ændre. Ledere og medarbejdere skal have plads til at udfolde sig, de skal have uddannelse, redskaber og muligheder for at håndtere forskellige situationer selv. Det får de ikke i et galopperende bureaukrati, siger Ritt Bjerregaard. Ritt Bjerregaard:

8 Tema ledelsesrummet Foto: Ulrik Samsøe Figen Vi skal selv kunne bruge dokumentationen Tommy Neesgaard, Socialpædagog, forstander for Botilbudet Toften i Kværndrup, Faaborg-Midtfyn Kommune. Politisk indblanding kan være en hjælp Lone Becker, Cand.scient.soc, jobcenterchef i Brønderslev De mindste detaljer er til diskussion i de sammenbragte kommuner, fordi vi skal skabe nye vaner. Nogle oplever, at det gør deres albuerum mindre, men for mig er det naturligt, at politikerne vil have en finger med i spillet. Det kræver, at jeg er tålmodig, for mens jeg arbejder med mit område hver eneste dag, hopper politikerne ind og ud. Derfor tager det længere tid for dem at komme over kommunesammenlægningen. Det er vigtigt, at jeg gør mig den forskel klart, så jeg kan forudse, hvor de ønsker indflydelse. Jeg troede for eksempel, at vi havde besluttet, hvordan vi skulle drive vores satellitkontor i Dronninglund, så vi kunne undgå ressourcespild. Men politikerne havde følelser i klemme i forhold til de gamle kommuner og ønskede, at kontoret skulle bruges noget mere. Her fik jeg begrænset mit råderum, men det er et vilkår som leder i det offentlige. Landspolitikerne udstikker i højere grad de mål, vi skal nå. Den gamle bistandslov var en rammelov, mens vi nu skal koncentrere os om arbejdsmarkedspolitik. Vi skal ikke forholde os til misbrugsproblemer eller oprette væresteder. Vi skal alene få folk i job, og vi bliver målt på, hvor mange samtaler vi har med de ledige. Jeg kan ikke bare sige, at jeg har en anden metode til at få folk i arbejde. Ellers skal jeg bruge den ved siden af samtalerne. Men jeg ser det ikke nødvendigvis som en begrænsning af mine vilkår, at loven er blevet mere detaljeret. Det kan lige så vel være en hjælp, for uden detaildelen havde jeg ikke fået de personaleressourcer, der skal til at løfte opgaven. Man kan altid diskutere, om en lov begrænser råderummet, men den kan også virke som en løftestang. Kommunen styrer mere på økonomi, end jeg er vant til. Da vi visiterede i amtet, så vi altid efter det bedste tilbud til borgeren. Nu ser man først på muligheder inden for kommunegrænsen og først derefter på den faglige indsats, der er behov for. Derfor bliver jeg nødt til at stå fast på, at vi er et tilbud til mennesker med en længerevarende sindslidelse, så vi ikke får beboere med for eksempel demens eller senhjerneskader, da andre tilbud er bedre til disse borgere. Inden vi blev kommunale, tog jeg en runde med personalet om vores visioner og værdier. Det var vigtigt. Kommunen havde for eksempel svært ved at forstå, at den ikke bare kunne trække udgifterne til kost og andre tilkøbsydelser fra beboernes pension. Det gør kommunen på ældreområdet, men vi leverer en socialpædagogisk indsats, så vores beboere skal lære selv at betale for maden. Desuden står det i serviceloven. Det går ud over min tid til at udvikle botilbudet og personalet, at jeg skal forklare sagsbehandlerne sådanne ting. Så sent som i går skulle jeg lave en beskrivelse af, hvordan vi gør det gennemskueligt, at beboernes egenbetaling går til kost, og hvad de ellers betaler for. Forhåbentlig er det en øvelse, som slutter, når kommunen har lært os at kende. Ellers gælder det om at forme dokumentationen, så vi selv kan bruge den. Vi laver jævnligt status over, hvordan vi arbejder med den enkelte beboer, så sagsbehandlerne i samarbejde med beboer og kontaktperson kan vurdere de fremtidige udviklingsplaner, og om tilbudet fortsat er det optimale for den enkelte. Men vi ser det ikke som kontrol, fordi vi selv bruger beskrivelserne til at gøre os klart, hvordan vi fortsat udvikler beboerne. Lone Becker: Tommy Neesgaard:

9 Foto: Hung Tien Vu Stive regler kan give bagslag Peter Jørgensen, Fagchef, Dagtilbudsafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kravene til offentlige ledere har ændret sig markant de senere år, og det er både spændende og udfordrende. Tilbagemeldingerne fra de 50 ledere, vi har i dagtilbudene, er dog også, at der sker rigtigt mange forskellige ting på samme tid. Og at det skaber et pres på lederne. Som fagchef i en ny og større kommune skal jeg for eksempel også i langt højere grad end tidligere have et helikopterperspektiv og kunne se den røde tråd igennem alt fra strukturreform til kvalitetsreform. Vi arbejder meget med den lærende organisation og med værdibaseret ledelse. Vi ser på, hvilken model vi skal anvende, når målet er at implementere læring og evaluering uden regelstyring. Tendensen fra centralt hold går i øjeblikket i den modsatte retning. Der er meget fokus på regler, det gælder også i udspillet til en kvalitetsreform. Her er der forslag, som er meget spændende, men der er også elementer, hvor man godt kan være betænkelig over den centralistiske tankegang. Faste kvalitetsstandarder kan risikere at gøre arbejdet for stift for både ledere og medarbejdere inden for dagtilbudene. Man kan godt spørge sig selv, hvilket frirum vi vil få til selv at organisere. Skal vi for eksempel have ensartede standarder for, hvordan vi modtager et nyt barn i institutionerne? I en Foto: Birgitte Rødkær konkret dagligdag er der selvfølgelig himmelvid forskel på, hvilket barn du modtager, og derfor også på, hvilken modtagelse det bør få. Det kan give bagslag, hvis medarbejdere og ledere føler, at de skal arbejde under stive regler, som er vedtaget af skrivebordsgeneraler. Så kan motivationen falde, og medarbejdere og brugere bliver sværere at få involveret. Peter Jørgensen:

10 Tema ledelsesrummet Sig fra over for dårlige beslutninger Ingen kan sidde bag et skrivebord og vurdere, hvad der er godt og skidt for beboerne på et plejehjem. Derfor findes der hverken kontor eller computer på plejehjemmet Lotte, hvor Thyra Frank er leder. Som så mange andre troede Thyra Frank, at computeren ville hjælpe hende til at få papirarbejdet fra hånden i en fart, så hun kunne være sammen med sit personale. Men computere trækker ledere ind bag deres skriveborde, lyder hendes erfaring. Så i dag findes der ingen computere på plejehjemmet Lotte i København. Der er i øvrigt heller ikke noget kontor. Computere kan være gode i et ministe- rium, men jeg tør ikke få én. Jeg kan lade papirerne ligge, men jeg kan ikke lade gamle Harry sidde alene hele dagen, siger Thyra Frank. Hun klarer sig med en computer derhjemme, så hun kan være til stede, når hun er på plejehjemmet. Her består kontoret af et bord i spisestuen. At komme ud blandt beboere og ansatte er nemlig et spørgsmål om at prioritere. Af Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau, Foto: Ulrik Samsøe Figen 10

11 Man skal være tro mod sine værdier. Jeg vil være synlig, for ingen gør, som præsten siger, men som han gør. Jeg skal gå foran og vise vej, og jeg skal rundt og sige hej til de ansatte, så de ved, jeg har set dem, siger Thyra Frank. Hun er uddannet sygeplejerske og har været i faget i snart 33 år. I de 19 har hun stået i spidsen for Lotte. Hun har ingen lederuddannelse og har aldrig læst en bog om ledelse, men bygger på sine erfaringer. I mit barndomshjem var der en stærk tro på livet før døden. Jeg lærte at behandle andre, som jeg selv ville behandles. Alligevel troede jeg, at jeg kunne sidde på kontoret og tænke mig frem til, hvordan plejehjemmet skulle fungere. Da jeg syntes, det kørte om dagen, opdagede jeg, at virksomheden har åben 24 timer i døgnet. Aften- og nattevagterne har en anden kultur, og jeg kan ikke lede en kultur, jeg ikke kender, siger Thyra Frank. Dygtig til at skrive af Sidste år lå sygefraværet på Lotte på 1,8 procent, og i år er det helt nede på én procent. En af årsagerne er, at personalet har en synlig og engageret ledelse, mener Thyra Frank, der også skaffer sig tid til at være sammen med personalet ved at skrive af. Det er tåbeligt, at vi skal lave hvert vores dokument om hygiejne, så jeg er rigtig god til at skrive af. Til gengæld er jeg ikke særlig god til at skrive noget nyt, men det er min kollega. Jeg giver ham bare to linjer, og så sætter han de kloge ord ind, kommunen vil høre, siger Thyra Frank. De seneste 10 år er kravet om dokumentation, certificering og handleplaner øget. Vi fik rigtig megen kontrol efter Plejebosagen. Problemet er, at flere regler fører til endnu flere fejl. Samtidig fjerner man de mennesker med den største indsigt i omsorg fra personalet og sætter dem bag en computer for at dokumentere, at reglerne bliver overholdt. De skriver om alt det, de hellere burde gå ud at gøre, så mens de skriver om kvaliteten, falder den, siger hun. I 2003 tog Thyra Frank konsekvensen og ansatte en akademisk orienteret sygeplejerske i 22 timer om ugen til at tage sig af tilsynsbesøg og skriverier til kommunen. Jeg bad hende om at få kommunen til at smile. Kontrollanterne sætter sig aldrig ned med beboerne. De går efter kontor og medicinskab, så papirerne skal være i orden. Det er en ren skueret, siger Thyra Frank. Ved hvert tilsyn kommer der nye krav. Så skal der skrives procedurer for magtanvendelse, og så for håndhygiejne. Vi ved godt, at bakterier samler sig på hænderne. Vores bedste dokumentation er, at beboerne lever så længe, at det næsten er et problem, siger hun. Ledere skal gribe i egen barm Thyra Frank har ikke noget imod papirarbejde, hvis der er en mening med det. Men mange opgaver er ikke til glæde for beboerne. Hvis 12 beboere skal have hver 15 milliliter olie til maven om morgenen, tager vi hul på én flaske ad gangen. Men uha nej, vi har lige fået at vide, at der skal stå 12 flasker med cpr-numre i medicinskabet, så kommunen kan kontrollere, at alle får, hvad de har behov for. Nu skal vi så bruge tid på at skrue alle de låg af og på, fortæller hun. Et andet eksempel var beboeren Carla, der var glad for at skrælle kartofler, men myndighederne sagde, det var imod proceduren for køkkenhygiejne. Thyra Frank protesterede vildt og voldsomt, og så fik den gamle dame lov at fortsætte. Også da kommunen ville lukke plejehjemmets køkken, sagde hun fra. Duften af mad er den største glæde for beboerne. Alligevel rejste vi os ikke i flok, da politikerne midt i 90 erne lukkede køkkener på stribe. Jeg gjorde, for som ledere må vi påtage os et ansvar. Mange mener, jeg er modig, men der er ikke dødsstraf i Danmark for at sige sin mening, og som ledere har vi pligt til at melde fra, når vi kan se, at politikere tager tåbelige beslutninger. Jeg kan sagtens leve med at komme på forsiden af Ekstra Bladet, fordi jeg ikke har papirerne i orden. Men jeg vil ikke på forsiden, fordi beboerne eller personalet ikke har det godt. Det er personalet, der skal give beboerne stjernestunder, siger Thyra Frank. Thyra Frank: Foto:Polfoto Thyra Frank er leder af Plejehjemmet Lotte og har ansat en medarbejder til at gøre kommunen tilfreds til at udfylde alle de skemaer og indberetninger, der skal til. Selv vil hun bruge sin tid på at lede personalet og tage sig af beboerne. 11

12 Tema ledelsesrummet Kontrol uden hoved og hale Vi ved alt for lidt om, hvordan kontrol virker. Lektor Jens Kristian Elkjær har analyseret syv offentlige styrelser og efterlyser en diskussion af måden at kontrollere på. Meget kan fjernes, forenkles og automatiseres, mener han. Af Henrik Stanek, freelancejournalist, Stickelbergs Bureau, Kontrol bygger sjældent på beregninger af risiko. Alligevel er det ikke til diskussion, at det offentlige skal kontrolleres og endda i stigende omfang. Det er en fejl, mener lektor Jens Kristian Elkjær fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen Business School. - Kontrol er et nødvendigt onde, men det er uproduktivt. Derfor må vi prioritere og kun kontrollere, hvor nytten et størst. Vi mangler mennesker til at passe de gamle, undervise børnene og tage os af de syge. Hvis vi kan fjerne, forenkle eller automatisere nogle af administrative og kontrollerende pligter, kan vi få frigjort en masse tid til det, siger han. Sammen med adjungeret professor Lars Goldschmidt har Jens Kristian Elkjær analyseret kontrollen inden for syv offentlige sektorer: miljø, skat, regnskab og revision, offshore, arbejdsmiljø, fødevarer og den europæiske socialfond. Kun få steder arbejder man metodisk med risikostyring og kontrolprincipper. - Det er en illusion, at man kan skabe en kultur med nul fejl, men ved at basere kontrollen på risici kan vi sætte ind, så vi undgår de fejl, der absolut ikke må ske. Vi må have en diskussion af, hvilken fejlprocent vi vil acceptere, og hvordan vi skaber hensigtsmæssige måder at kontrollere på, siger Jens Kristian Elkjær. Kludetæppet vokser Uden debat vokser mængden af kontrol, for pressen blæser fejl op til skandaler, og den ansvarlige minister har ingen andre muligheder end at love at gøre noget for at forhindre, at fejlen sker en gang til. - Det er et kludetæppe, som hele tiden bliver større. Selv om vi får nye muligheder med it, revurderer vi ikke måden, vi kontrollerer på. Det bør man gøre jævnligt, for meget kontrol kan automatiseres, forenkles eller fjernes som dobbeltarbejde, siger Jens Kristian Elkjær. Et grundlæggende spørgsmål er også, om kontrollen forhindrer fejl, eller om den blot gør Ti gode råd om plads til ledelse Drop enhver tanke om, at kravet om kontrol og dokumentation forsvinder på et tidspunkt. Kravet er kommet for at blive. Mærk i stedet efter, hvad der er vigtigt for dig, og vær tro mod dine værdier. Også når du kommer i modvind. Få en klar aftale med din leder om dine vilkår. Kan du for eksempel ansætte og afskedige medarbejdere, hvis du får brug for andre profiler? Kan du ridse din situation op for politikere og forvaltningschefer, hvis der opstår et problem? Har du indflydelse på dit budget? Få en klar aftale om succeskriterierne i din afdeling. Sørg for, at det fremgår, hvad der er vigtigst, at I leverer, så du får råderum til at prioritere mellem de øvrige opgaver. Sørg for, at du får et reelt råderum, så du for eksempel kan købe konsulentbistand for de penge, du sparer på vikarkontoen Giv topledelsen noget, som den finder vigtigt, mod at du selv får noget, der er vigtigt for dig. Jo tidligere du får forhandlet dine vilkår på plads, desto lettere får du det som leder. Du kan kun forbedre din afdeling, hvis du har et vist råderum til afprøvning, fejltagelser og udfoldelse. Tag magten over styringsredskaberne. Ingen taler imod en vis form for dokumentation, så skab din egne styringsredskaber, som lever op til kravene om dokumentation opadtil, og som medarbejderne kan bruge til at forbedre deres arbejde indadtil. På den måde skaber du bedre kvalitet. Sørg for at lede, ellers bliver du styret. 12

13 Dilemma det muligt at kontrollere, om der er sket fejl. - Hvis en beboer på et plejehjem risikerer at dø af en dobbelt dosis medicin, er det vigtigt, at personalet ikke hælder forkert op. Her rækker det ikke at kunne kontrollere, om der er sket en fejl, når beboeren er død. Men er medicinen ufarlig, må man spørge, om personalet virkelig skal bruge tid på at forhindre en fejl frem for at passe beboerne. Man skal i det hele taget diskutere kontrol i forhold til konsekvens, og den diskussion savner jeg, siger Jens Kristian Elkjær. Han fremhæver Skat som et godt eksempel. - Tidligere tog Skat stikprøver og fik måske ikke fat i de virksomheder, som virkelig var værd at kigge på. I dag sætter Skat dem i troværdighedskasser og kan bruge kræfterne de rigtige steder. Det er helt afgørende at differentiere efter problemernes størrelse og art. Det gælder også medicinen til de gamle. Det har jeg bare aldrig set, siger Jens Kristian Elkjær. Jens-Kristian Elkjær-Larsen: Foto: Per Gudmann Alle har et talent Når det handler om at forvalte talenter, er din grundlæggende ledelsesholdning afgørende. Det er vigtigt, at du tænker, at alle medarbejdere har et iboende talent. Et talent, som du skal fremdyrke. Nogle bærer deres talent synligt og umiddelbart, og det er dem, som du hurtigt ser og spotter selv. Andre bærer deres talent eller potentiale skjult, og så er det op til dig at finde det og få det frem. Beløn talenter Ser du, at medarbejdere trækker mere end andre eller på anden måde viser et særligt initiativ eller energi, så skal du selvfølgelig belønne dem. Gør en forskel, når du ser talenter. Det bedste er at give de dygtige medarbejdere mere udfordrende og spændende opgaver, vejledning og indflydelse. Det er langt mere stimulerende for danskere end at få et større kontor, mere i løn eller andet. Du kan også fastholde dygtige medarbejdere ved at tilbyde dem et godt arbejdsmiljø med en god og gerne humoristisk atmosfære. Gennem din ansættelsespolitik kan du sikre dine medarbejdere gode kolleger af begge køn og gerne med blandede baggrunde. Det er med til at skabe et attraktivt Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Ud over at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. Hvordan fastholder du dine dygtige medarbejdere uden tydeligt at særbehandle dem og risikere misundelse på arbejdspladsen? Og hvis der opstår splid på arbejdspladsen, hvordan argumenterer du så for dine handlinger uden at underkende andre medarbejderes indsats? Af Lotte Winkler, freelancejournalist, arbejdsmiljø. Tilbud om efteruddannelse kan også fastholde medarbejdere. Win-win situation Bliver der grøde for utilfredshed på arbejdspladsen, fordi nogle føler, at du favoriserer enkelte medarbejdere frem for andre, så skal din grundlæggende ledelsesholdning træde i karakter. Tal med dem om, hvad de gerne vil med deres arbejdsliv, og hvilke ønsker de har. Og overbevis dem om, at du også tror på særlige talenter i dem, og at du gerne vil gøre en indsats for at få dem til at udvikle sig som medarbejdere og få deres særlige talent til at vokse. Vend utilfredsheden til en win-win situation for både dig og dine medarbejdere. Stig Kjerulf: 13

14 Selvstyrende TEAMS Få succes med selvstyrende teams Teams falder på gulvet, hvis ikke lederen forstår sin rolle. Uden klar styring og rammer ender gruppearbejdet alt for ofte i magtkampe eller kaffeklubber, siger erhvervspsykolog, der har udviklet en model for effektivt og struktureret teamarbejde. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Interne magtkampe, frustrationer og kaffeklub. Faldgruberne er mange for selvstyrende teams, hvis præmisserne for samarbejdet ikke er klart defineret. Og det er de sjældent. Det mener erhvervspsykolog Niels Peter Rygaard, der har hjulpet flere kommunale ledere med at få det bedst mulige ud af deres medarbejderteams. De fleste organisationer taler om uddelegering uden at forstå, hvad ordet egentlig indebærer. Og så opstår det, man kan kalde paradoksal uddelegering, hvor medarbejderne på den ene side får at vide, at det nu er op til dem at løse opgaverne og organisere sig, og på den anden side tør ledelsen ikke slippe detailstyringen og indfører benhårde kontrolsystemer, siger Niels Peter Rygaard. Resultatet er forvirrede medarbejdere, der føler sig frustrerede og umynddiggjort. Styring, rammer og kompetence er stadig nødvendige, selvom ledelsen uddelegerer. Men de selvstyrende teams kan kun lykkes, hvis ledelsen forstår, at det handler om at flytte de nødvendige funktioner fra lederens hoved til medarbejdernes. Selvstyrende teams er arbejdsgrupper, der forvalter ledelsens intentioner og rammer ved selv at udøve dem. I følge Niels Peter Rygaard er lederens vigtigste opgave at definere teamets opgave, og derefter skal han eller hun kun koncentrere sig om at hjælpe teamet med at fungere. Teams falder på gulvet, hvis ikke lederen forstår sin rolle: Lederen skal definere, hvilken opgave der er tale om, hvilket kvalitetsniveau den skal løses på, og inden for hvilken tidsramme. Og derefter skal han eller hun holde fingrene væk fra opgaveløsningen, siger Niels Peter Rygaard. Fire roller i teamet Han har udviklet en model for, hvordan lederen kan flytte sin autoritet direkte til teamet, så gruppen får mulighed for at arbejde fokuseret og effektivt. Uden interne magtkampe eller spild af tid. Metoden går ud på, at lederen Foto: Poul Erik Rath Holm 14

15 selvstyrende teams Fakta For at et team skal fungere, må lederen fordele sin autoritet og ledelsesrolle på fire medlemmer i gruppen, mener erhvervspsykolog Niels Peter Rygaard. Han anbefaler, at lederen udpeger en: Strukturleder som skal sørge for at sammensætte dagsorden, fordele delopgaver, overholde tiden, og sikre, at gruppen ikke mangler eller har overflødige medlemmer. Klimaleder som skal fornemme stemningen, gøre opmærksom på, hvis følelser kommer i kog, eller der opstår knas mellem gruppemedlemmer undervejs. Opgaveleder som skal sørge for, at gruppen har forstået opgaven og holde gruppens fokus på at løse opgaven. Kvalitetsleder som skal sørge for, at løsningen lever op til kvalitetskravene og er anvendelig for modtagerne, som kan være ledelsen, klienter eller lignende. Leder af døgninstitutionen Phønix, Hanne Nielsen, har oplevet en markant ændring i personaleteamets møderesultater, efter hun har over draget en del af sin lederrolle til medarbejderne selv. fordeler og overdrager sin egen rolle til fire medarbejdere, som herefter bliver henholdsvis strukturleder, klimaleder, opgaveleder og kvalitetsleder. på den måde sikrer lederen sig, at teamet har styr på mødernes organisering, at der bliver holdt øje med samarbejdsklimaet i gruppen, at gruppen har fokus på opgaven og ikke bruger tid på irrelevante diskussioner, og at gruppen selv er kritisk over for kvalitetsniveauet i sit arbejde. Ud over de pålagte roller skal alle i teamet fortsat deltage i møderne med deres faglighed. normalt har lederen alle fire roller under et møde, og hvis lederen ikke er med på mødet, kan man ikke forvente, at andre automatisk varetager de funktioner. det sker ikke. tværtimod giver en uklar struktur i teamet anledning til magtkampe. alle føler sig mest sikre i deres egen faglighed og vil derfor forsøge at trække løsningen den vej, siger niels peter rygaard. Han tilføjer, at modellen også giver teamet forståelse for, at det er et fælles ansvar at organisere arbejdet og få gruppen til at fungere. forståelsen bliver større, hvis lederen lader rollerne gå på omgang i gruppen. Gode erfaringer på Bornholm modellen er taget i brug rundt om i landet, hvor niels peter rygaard har ydet konsulenthjælp. blandt andet på døgninstitutionen phønix i rønne på bornholm, som er arbejdsplads for 10 medarbejdere og hjem for syv børn i alderen år med symptomer på tidlig omsorgssvigt. vores personalemøder var virkeligt ustrukturerede. folk lyttede ikke til hinanden, der blev snakket alt for meget, og det var et problem at holde fokus. vi nåede aldrig alle vores punkter på dagsordenen. det gav frustration, og ofte gik folk fra møderne med hovedpine, fortæller leder Hanne nielsen om institutionens lange personalemøder hver 14. dag. institutionen blev skabt i august 2006, og Hanne nielsen blev samtidig ansat som leder. Hun har fra starten arbejdet på at skabe større fokus på proces, kvalitet og struktur i institutionen, hvor medarbejdergruppen havde svært ved at skabe et trygt samarbejdsmiljø. Undervejs har hun fået konsulenthjælp af erhvervspsykolog niels peter rygaard. Han introducerede sin struktur-model for teams for Hanne nielsen, som i foråret indførte dele af modellen på sine egne personalemøder. med mærkbar konsekvens. nu når vi punkterne på vores dagsorden. vi lytter mere til hinanden, og folk er langt mere fokuserede på opgaverne, som de skal løse. vi er blevet mere præcise og mindre snakkeklub. der er stadig noget, som vi skal arbejde på, men jeg synes, at vi er nået meget langt, fortæller Hanne nielsen. Medarbejdere har fået roller resultaterne er opnået ved, at Hanne nielsen har overdraget halvdelen af sin lederrolle til to medarbejdere, som hun kalder henholdsvis fokusholder og strukturholder. fokusholderen skal som ordstyrer sørge for, at medarbejdergruppen holder fokus på dagsordnens punkter og opgaver, og strukturholderen har styr på tiden. min rolle er at være opgavestilleren, og jo bedre jeg kan definere opgaven, jo bedre kan mine medarbejdere løse den. det er så min udfordring, siger Hanne nielsen, der er lettet over, at hun ikke længere skal bruge energi på at styre tid og diskussioner. Hun forsøger at holde lav profil på møderne. det er medarbejderteamet, der med sin faglige viden og kendskab til børnene, bedst kan finde frem til de optimale løsninger på opgaverne. det er min oplevelse, at alle medarbejdere har ændret adfærd på møderne. det har måske noget at gøre med, at jeg selv som leder har ændret min adfærd, og at de har fået en større bevidsthed om, at de også har et ansvar for, at møderne er effektive, siger Hanne nielsen. Mere plads til alle medarbejderne har været åbne for den nye rollefordeling på møderne. også de to medarbejdere, som Hanne nielsen har udpeget til at styre tid og fokus. den ene er socialpædagog martin dehn, der ud over at være fast nattevagt på phønix er fokusholder på personalemøderne. Han ser ikke noget problem i at påtage sig en del af ledelsesrollen, og det forhindrer ham ikke i selv at deltage i diskussionerne. tværtimod. jeg oplever, at jeg har fået mere indflydelse, fordi jeg efter hvert punkt skal samle trådene og ridse op, hvad vi har besluttet, fortæller han og tilføjer, at han også er tvunget til at være fuldt til stede på møderne o f f e n t l i g l e d e l s e 1

16 Selvstyrende TEAMS og følge diskussionen nøje. Det giver også en større oplevelse af at deltage. Det er ikke svært for mig at styre medarbejderne på møderne uden at støde dem. Selvfølgelig skal jeg nogle gange være lidt hård, men jeg prøver at gøre det med humor, og når først folk har accepteret, at det nu en gang er den rolle, jeg har, går det fint, siger Martin Dehn. Han oplever, at de medarbejdere, der fyldte meget på møderne før, nu giver mere plads til kollegerne. De har skåret ned på taletiden. På den måde får vi mere ud af den samlede personalegruppe, fordi der er blevet mere plads til alle, siger han. Er snart selvkørende Niels Peter Rygaard følger fortsat udviklingen på Phønix. I samråd med Hanne Nielsen vil han om kort tid anbefale, at medarbejderteamet overtage de sidste to ledelsesroller i modellen: Klima- og kvalitetslederrollen. Det vil give Hanne Nielsen mulighed for helt at trække sig ud af møderne. Hun er eneste leder på institutionen og har mange andre opgaver, som hun også skal varetage. En ting er en model. Noget andet er, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det er de færreste teams, som vil være klar til at implementere modellen fra den ene dag til den anden. Det tager tid. Men det er min vurdering, at medarbejderne på Phønix efterhånden har fået skabt et så struktureret samarbejdsmiljø, at de nu er klar til at indføre den sidste del af modellen, og dermed få overdraget den fulde ansvarlighed som et selvstyrende team, siger Niels Peter Rygaard. Foto: Thomas Søndergaard Når teamet ikke fungerer Man kan ikke forvente at medarbejdere automatisk overtager ledelsesansvaret i et team, så erhvervspsykolog Niels Peter Rygaard anbefaler, at lederen fordeler sin autoritet på fire medlemmer af teamet. Hvis en leder blot nedsætter et selvstyrende team uden at skabe en intern organisation i gruppen, kan det gå grueligt galt med teamets samarbejde, fortæller Niels Peter Rygaard. Magtkampe, desillusionering og mangel på resultater kan blive resultatet. De mest højtråbende vil hurtigt forsøge at dominere, og i protest kan andre blive tavse eller bevidst negative og demoraliserende i stedet for at bruge deres kritiske sans konstruktivt. Der kan også udspille sig magtkampe mellem gruppemedlemmernes faglighed. Alle føler sig mest trygge i deres eget fag og vil derfor forsøge at trække løsningen af opgaver i egen retning. Konsekvensen kan blive en gruppe i ubalance, som ikke når brugbare resultater. Teamet mister nemlig arbejdsorienteringen for i stedet at bruge energien på at forsøge at skabe tryghed i gruppen. Nogle vil sygemelde sig, blive væk eller blot være udeltagende under gruppens møder. Der kan også rejse sig en vrede mod lederen, som gruppens medlemmer føler svigter med rette, siger Niels Peter Rygaard. Martin Dehn: Hanne Nielsen: Niels Peter Rygaard: 16

17 Lærerige ledelses-bommerter vol. 4 Offentlig Ledelses miniserie om ledelses-bommerter til lærdom og morskab blev indledt i marts. Denne gang er historien nået til Århus hos afdelingsleder og socialrådgiver Palle Jensen. En giftig måned med lederen i skjul Afdelingsleder Palle Jensen har lært, at strudsemetoden er den dårligste af alle til at løse konflikter. Af Keld Broksø, freelancejournalist, Palle Jensen brugte strudsemetoden, da han skulle tackle medarbejdernes vrede efter en ledelsesbeslutning. Det gør han ikke igen, - men det er svært, det med at blive i konflikten og tage de skældud, der følger med, siger han. Det er nok et sundhedstegn, når en offentlig leder skal tænke sig om et par dage, inden en ledelsesbommert bliver gravet frem fra hukommelsens dunkle minegange. Men så er der også lærerigt guld at hente for socialrådgiver Palle Jensen, som er afdelingsleder i Jobcenter Nord hos Århus Kommune. Jo, han har da begået bommerter som leder. Og én tog en hel måned at komme igennem. Jeg havde det skidt i den periode med at møde på arbejde, husker Palle Jensen. Skulende blikke fra medarbejderne, hvisken i krogene, lange frokostpauser for lukkede døre. Alt sammen symptomer på en giftig, farefuld stemning, som typisk levner mulighed for tre reaktioner: kamp, flugt eller at spille død. Den sidste var nok at overdrive. Men i hvert fald kan reaktionen med at krybe langs panelerne minde om det. Og det var lige præcis det, som Palle Jensen gjorde. Vi skruer tiden godt 10 år tilbage. Palle Jensen var ret ny i lederrollen, men det kørte godt i hans nærmeste afdeling med otte ud af samlet 30 medarbejdere, som han havde ansvaret for. På Familie- og Beskæftigelsescenter Nord, som det hed dengang, var der skabt en speciel enhed, der skulle dirigere indsatsen over for ledige unge på kontanthjælp. Det var fornuftigt at skabe en speciel enhed netop for de unge, men kun så længe mange unge var på kontanthjælp. Så blev det højkonjunktur, og antallet af sagsmapper faldt fra omkring til 400 sager. Tordenskyer og smækken med dørene Det var tydeligt, at der skulle ske ændringer i afdelingen. Og Palle Jensen skulle formidle dolkestødet fra den øverste ledelse: Ingen skulle fyres, en del opgaver fra den gamle afdeling skulle stadig udføres, men afdelingen skulle ophøre som selvstændig enhed. I alle lærebøger om forandringsledelse er der forskellige stadier, som voldsomme ændringer medfører. Et af de første stadier handler om modstand og vrede. Det kunne høres. Døre blev smækket. Nogle råbte op og truede med at sige op. Andre forlod lokalet omgående i en tordensky. Hvad gør man med så vrede medarbejdere, der netop har hørt en uigenkaldelig beslutning? Palle Jensen reagerede ved at sætte sig stille ind på sit kontor. Jeg tænkte, at de nok ikke gad snakke med mig, husker Palle Jensen. Men han tog fejl. Det var lige netop, hvad medarbejderne havde behov for: En leder, der kan tage sine tæsk og kan snakke om det bagefter. Det var jo en helt elementær fejl, siger Palle Jensen i dag. Ledelse er jo fuld af modsætninger. Vi skal som ledere formidle og ind imellem træffe konfliktfyldte beslutninger. Men vi skal også være der og støtte og drage omsorg, når vi må trække gulvtæppet væk under medarbejdere. Og jeg var der ikke nok. Det har virkelig været en af mine svære lektioner: Jeg skulle lære at blive ved med at være der i konflikter. Men det er også skidehårdt, erkender den i dag langt mere erfarne leder. Palle Jensen slap måske billigt fra den giftige måned, der sluttede, da beslutningen om nedlæggelsen blev effektueret. - Sådan noget kan jo ellers vare ved i halve og hele år, påpeger Palle Jensen. Tegning: Claus Riis Palle Jensen: 17

18 NYE BØGER Foto: Per Gudmann Bogen Ledelse og stress har givet sektionsleder Steen Bager, Hillerød Kommune, redskaber og metoder til at tale konkret med medarbejdere og ikke mindst leder-kolleger om stress. Ny lederbog giver gode råd til at undgå stress Sektionsleder Steen Bager ser gerne alle redskaber i bogen Ledelse og stress implementeret i sin afdeling. Bogen har givet ham helt nye ideer til at forebygge stress også blandt ledere. Af Lotte Winkler, freelancejournalist, Trods fokus på et godt arbejdsmiljø i Hillerød Kommunes familieafdeling med et begrænset antal sager pr. socialrådgiver og opmærksomhed om medarbejdernes ve og vel, så må sektionsleder Steen Bager erkende, at arbejdspladsen kan gøre endnu mere for at forhindre stress. Det gik op for ham, da han læste bogen Ledelse og stress af Lis Lyngbjerg Steffensen. Jeg har været meget optaget af bogen. Den lægger op til en helt anden bevidsthed om forebyggelse af stress, end vi har i dag. Meget konkret. Og den sætter lup på noget, som vi alle går og glemmer i hverdagen, siger han. Især har bogen sat tanker i gang hos Steen Bager om forebyggelse af stress hos ham selv og hans lederkolleger, som han i øvrigt mener bør læse bogen. Vi gør meget ud af at være en god og familievenlig arbejdsplads for vores medarbejdere også for at fastholde dem. Vi siger ofte til hinanden, at vi skal passe på hinanden. Men det ændrer ikke på, at vi i ledergruppen arbejder for meget. Også selvom vi tit taler om, at sådan burde det ikke være, fortæller Steen Bager. Selv har han droslet sin arbejdstid ned efter en indlæggelse med forhøjet blodtryk. Ned- droslingen har han fået fuld opbakning til i organisationen. Vi er meget hårde med vores flextid. Medarbejderne må ikke oparbejde plusser i deres tidsregnskab. Måske skulle det også gælde lederne, siger han. Konkrete samtaler om stress Egentlig ville Steen Bager gerne implementere alle de redskaber, som bogen beskriver. Den har inspireret ham til en række konkrete tiltag, som i højere grad har fokus på stress end organisationens nuværende indsats for arbejdsmiljøet. Især har han taget et af bogens gode råd til sig: At hver medarbejder bør have to personer i organisationen, som de kan henvende sig til, hvis de føler sig stresset og er ved at miste overblikket. En leder og en konsulent i personaleafdelingen. Også ledere skal have to muligheder for at søge sparring. Vi har en værdi om, at vi skal kunne give og modtage omsorg. Den værdi kunne også omfatte, at vi skal snakke med kolleger om stress. Vi kan bruge redskaberne i bogen til at gøre samtalerne konkrete. Hvordan opdager vi, når en lederkollega lider af stress? Hvilke tegn 18

19 NYE BØGER skal vi være opmærksomme på, siger han. Endelig har bogens beskrivelse af stressens fysiske konsekvenser givet Steen Bager stof til eftertanke. Især bogens sammenligning af store sportspræstationer med intense arbejdsforløb har været en øjenåbner. Pauser er vigtige Det var tankevækkende for mig at læse om, hvilke konsekvenser det har for kroppen, hvis man bare kører på. Man løber jo heller ikke et nyt marathonløb, når man lige har løbet ét, siger han. Læsningen har gjort det tydeligt for Steen Bager, hvor vigtigt det er, at medarbejdere og ledelse holder pauser efter intense forløb. Jeg kan selv blive bedre til at holde pauser, og jeg tror, at organisationen kan hjælpe medarbejderne meget ved tydeligt at vise accept af fridage efter hårde forløb, siger han. Ledelse og stress Lis Lyngbjerg Steffensen JyllandsPostens Forlag 240 sider, 249 kroner Steen Bager: Etik i organisationer Af Mette Marie Langenge, chefkonsulent, HK/Kommunal Lean Light Bogen Lean Light er skrevet som en lettilgængelig gennemgang af, hvordan man indfører Lean i organisationen uden hjælp ude fra. Den er lille og overskuelig om end sprogligt ikke så let. Man skal have den ved hånden i processen for at holde styr på de mange begreber, men så vil den også være et godt hjælpemiddel, hvis man har lyst til forandringer uden at have en hærskare af konsulenter i ryggen. (Lis) Lean Light En jordnær metode til løbende forbedringer Henrik W. Bendix, Kasper Bjørn, Steen H. Jakobsen, Susanne Hyldborg Jensen, Ulla Kirkedal. Børsens Forlag, 166 sider, 199 kroner Er du medarbejdernes skaffedyr? Deres mor eller far, der skal sørge for, at de har det godt? Så kommer du nemt til at spille med i et arbejdsplads-spil, hvor du er den overansvarlige, og medarbejderne er de stakkels underansvarlige ofre for situationen. Sådan en rollefordeling er lidt af en nitte for alle parter, og bogen Etik i Organisationer går da heller ikke ind for den slags spil eller andre fortællinger om skurke, helte og ofre. Den viser derimod, hvordan man kan udvide feltet for gode handlemuligheder: Ved at ændre fortællingen til ligeværd og ved at give sig selv og andre forpligtelsen til at gå i dialog. Igennem 15 små fortællinger belyser forfatterne Gitte Haslebo og Maja Haslebo, hvor let vi kommer til at krænke hinanden og begrænse hinandens handlerum i organisationens hverdag. Godt nok ud fra de bedste hensigter, men også ud fra en netop ikke særligt hensigtsmæssig etik-forståelse. Læs bogen og bliv meget klogere. Lån den derefter ud, både til dine medarbejdere og dine konsulenter. En spændende, dybtgående og velargumenteret bog. Og hvis du arbejder inden for HR: Skynd dig at få fat i den før de andre! Mette Marie Langenge: Etik i organisationer Fra gode hensigter til bedre handlemuligheder Gitte Haslebo og Maja Haslebo Dansk Psykologisk Forlag 344 sider, 398 kroner Ledelse af sociale institutioner Klaus Kasper Kofod, lektor og ph.d. på Danmarks Pædagogiske Universitet ved Århus Universitet, har skrevet bogen Ledelse af sociale institutioner pædagogisk ledelse under forandring. Den giver et overblik over den enorme forandring, der er sket inden for det sociale område de seneste år. Den fortæller, hvor og hvordan ledelse udøves i de sociale institutioner i dag. Hvem der udøver ledelsen, og hvordan institutionsledelsens og medarbejdernes nye roller er over for hinanden. Ledelse af sociale institutioner Pædagogisk ledelse under forandring Klaus Kasper Kofod Børsens Forlag 348 sider, 299 kroner 19

20 Afsender: Schultz Portoservice Postboks Pandrup Returneres ved varig adresseændring Magasinpost ID-nr DET SKARPE HJØRNE Ledelse i rummet Foto: POLFOTO Det hjælper ikke at bygge nye bygninger, hvis de mennesker, der går ind i dem, har uændrede holdninger og tanker. Det skriver professor Steen Hildebrandt i Det Skarpe Hjørne. Af Steen Hildebrandt, Professor, Ph.D., Handelshøjskolen, Århus Universitet Nye bygninger til seks milliarder! Nye scannere! Garantier for det ene og det andet! 270 millioner ekstra til en bestemt sygdom i resten af året. Sundhedsministeren i den ene TVudsendelse, regionspolitikeren i den næste. Ministeren, der næsten laver lokal driftsledelse for åben skærm. Interessemodsætninger trukket skarpt op. Patientforeninger med tydelige meldinger og interesser. Og lige lidt hjælper det. Det er ét stort cirkus. Det er på mange måder et udtryk for, at man vil løse et helt systems problemer med den samme medicin, teknologi og tænkning, der skabte systemet og dets måde at fungere på og dermed dets problemer. Og det lader sig ikke gøre. Det hjælper ikke at bygge nye bygninger, hvis de mennesker, der går ind i dem, har uændrede holdninger og tanker. Det er ikke primært et spørgsmål om bygninger, penge og garantier. Det er det også. Det er primært et spørgsmål om kultur, ledelse, struktur og organisering. Der er primært et spørgsmål om, hvordan man definerer, afgrænser, strukturerer og leder et sygehus, en døgninstitution, en socialforvaltning, et gymnasium. Og hvilken kultur man i den sammenhæng udvikler til erstatning for den gamle kultur. ledere. Leder er ikke bare noget, man bliver, blot fordi nogen foreslår det, eller fordi det er ens tur. I alt for mange år har vi behandlet ledelse i det offentlige meget lemfældigt. Herunder har vi hårdnakket hævdet, at bestemte kategorier af faglige mennesker kun kan ledes af mennesker med samme faglige uddannelse. Det er det for eksempel lykkedes læger at bilde hinanden og alle andre ind. Og det samme kunne siges om lærere, universitetsfolk og mange andre. Men fordi det bliver sagt igen og igen, bliver det ikke nødvendigvis rigtigt. Og det er ikke rigtigt. Det er noget sludder! Og det er i særlig grad ikke rigtigt, hvis man oven i købet mener, at de faglige mennesker, som man på den måde gør til ledere, har fået givet deres lederevner i dåbsgave af Vor Herre, så de slet ikke behøver at uddanne sig til leder. Vi skal til at tænke sygehuse og mange andre offentlige virksomheder anderledes, hvis vi vil videre end den form for eksempelvis sygehusdiskussion, som vi har lige nu. For det er gudsjammerligt ringe. Faglige mennesker skal lave fagligt arbejde. Professionelle ledere skal udøve generel ledelse. Professionelle ledere vil have én eller anden faglig baggrund. Den er interessant, men det er ikke den, der er afgørende. Sygehuse skal organiseres så hensigtsmæssigt som muligt set i forhold til det, der er essensen på et sygehus, nemlig patientforløbet. Skoler skal organiseres så hensigtsmæssigt som muligt set i forhold til de opgaver, der skal løses på skolerne. Det er ikke fortidens opgaver og problemer, der skal løses; det er fremtidens. Og det er med meget stor sikkerhed ikke fortidens strukturer og silotænkning, der skal løse fremtidens opgaver og udfordringer. Ledelse forudsætter ledere Der skal være et ledelsesrum. Ja, og der skal være ledelse i rummet. Ledelse forudsætter Steen Hildebrandt:

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden

Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden Sammenhængskraft mellem ledelseslagene i virkeligheden dbio s Lederforum 13. marts 2013 v/bettina Skårup aksia-institute.dk bettinaskaarup.dk Lyn-baggrund 27 dybdegående interviews i kommuner og regioner

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Sommeruniversitet 2013

Sommeruniversitet 2013 Sommeruniversitet 2013 - Friske vitaminer med handlekraft Ta med på Sommeruniversitetet 2013! Så er Sommeruniversitetet her igen. Fra mandag 1. juli til onsdag 3. juli 2013 har alle ledere i Silkeborg

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Tønder Kommune har ca. 4.000 medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR. Job- og personprofil Fagchef Sekretariat, IT og HR Baggrund Tønder Kommune gennemfører i øjeblikket en organisationsændring i forbindelse med at fagchefen for IT går på pension. Ændringen betyder at Sekretariat,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF

Ledere vil ledes. -KL-seminar d. 8. og 9. juni. Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved BKF Ledere vil ledes -KL-seminar d. 8. og 9. juni Århus og København v/børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Lidt om mig selv Direktør i Næstved i 7 år 15 års ledelseserfaring i den offentlige

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2007

Nyhedsbrev for december 2007 Nyhedsbrev for december 2007 Indhold i denne udgave Nu er Christian Poulsen med igen. 1 Nyhed: Situationsbestemt ledelse. 1 Tillidsskabende ledelse. 2 Vi lærer det, mens vi gør det. 2 Nordelektro Strategiplakat.

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

SOF beretning 2013-2014

SOF beretning 2013-2014 SOF beretning 2013-2014 To til tillid Sammen med gode kollegaer fra de andre faglige organisationer har jeg brugt meget tid med forvaltningsledelsen på at tegne og følge op på tillidsreformen. Det har

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere