Bilag 1: Interview med Kristina Dienhart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Interview med Kristina Dienhart"

Transkript

1 Bilag 1: Interview med Kristina Dienhart Interviewer (I): Milica Interviewperson (IP): Kristina Suppleant (S): Jannie I: Ja, altså. Du har altså hørt om hvad vores projekt handler lidt om. Vi er lidt inspireret af det her Ny Virkelighed Ny Velfærd der sker i kommunen og på baggrund af det vil vi gerne prøve at undersøge, hvilke ledelsesmæssige konsekvenser der ligesom sker ifølge denne her dagsorden, hvordan den udvikler sig og hvordan styring også bliver tænkt ind i alt det her. Det kan godt være at nogle af de her spørgsmål jeg stiller dig at de kan måske vil virke lidt gentagende, men det er for at komme rundt omkring det hele og få flere vinkler på det. IP: Det er helt okay. Selvfølgelig. Og I er godt klar over at jeg ikke har en ledelsesrolle i forvaltningen? Det er bare i forhold til spørgsmålene og sådan noget. I: Ja, din funktion vil være i det her sådan som et led mellem de her ledelsesroller, så vi kan komme videre. Har du sat den i? S: Ja. I: Vil du prøve at starte med at fortælle lidt om dig selv, din baggrund og sådan lidt? IP: Ja, det kan du tro. Jeg har været i kommunen i 12 år nu, tænkte jeg lige på i går aftes. Det var godt nok utrolig længe, men jeg har været forskellige steder og været i By- og Kulturforvaltningen i snart Ja, det skal jeg jo så regne på. Men der har jeg vel været i 8 år i virkeligheden i forskellige projektlederroller. Jeg har altid været i ledelsessekretariatet, også tidligere i den gamle Kultur- og Socialforvaltning. Og sidste år, det jeg mest har lavet det har været almindelig ledelsessparring, projektleder ad hoc, hvad der af konsulentopgaver i et ledelsessekretariat. I februar sidste år lavede vi to nye stillinger i ledelsessekretariatet, som blev kaldt Team Ny Velfærd. Og det blev mig og min kollega Kristina, som er kommet udefra, som har været her præcist et år i dag faktisk, som er lige nu Team Ny Velfærd i denne her forvaltning, og det der lå i 1

2 den funktion eller ligger i den funktion det er at hjælpe vores forvaltning med, hvis man gerne vil implementere Ny Virkelighed Ny Velfærd, hvis du gerne vil ud og gøre tingene på en ny måde, hvad kan du så gøre. Så det er meget en proceshjælp. Det er design og forløb, det kan være facilitering af workshops, det kan være at stille spørgsmål og udfordre. Og vi har været lidt spændte på, hvordan vi ville blive brugt. Vi bruger meget tid på i virkeligheden sparring med projektledere og i nogle af projekterne som sagt er vi mere ind over. Der er nogle, hvor Kristina nærmest er projektlederen på dem, fordi de har en eller anden politisk-strategisk tyngde, hvor man siger okay, der vil vi gerne have nogle herfra, der ligesom kan holde den koordinerende funktion. Men vi har lidt defineret os selv gennem det vi har lavet, fordi vi ikke har vidst, hvad der rigtig har været behov for. Vi har sat en masse ting op til hvilke værktøjer vi skulle bruge og hvad vores funktion var og hvad vi skulle. Nu ved jeg ikke om jeg foregriber spørgsmålet, så stopper du mig. I: Ja, altså for at sætte det på plads, så har du været her før Ny Virkelighed - Ny Velfærd og efter? IP: Ja. Ja. I: Ja, okay. Bare lige sådan for at høre, hvad er din faglige baggrund? IP: Jeg er cand. mag. i engelsk her fra SDU fra ja, et halvt liv siden, og inden her arbejdede jeg på et mediebureau med noget information, hjemmeside eller sådan noget. Og så denne her master i ledelse og innovation. Jeg er færdig om en måned. I: Okay. Vi skal nok komme til det du var ved at fortælle om. Vi tager det lige. IP: Jamen det er fint. I: Hvis vi tager det overordnet. Kan du fortælle os noget om organisationsstruktur der er i By- og Kulturforvaltningen? IP: Bare den helt. Hvordan vi er organiseret bare generelt? 2

3 I: Ja. IP: Det er nemmere i detaljer, hvis man tegnede det. Som man så ikke kan se i interviewet, men jeg skal nok sige det. I: Ja. IP: Vi har ligesom de andre forvaltninger rådmand og direktør. Har en fælles administration, som består af Ledelsessekretariatet og Økonomifunktion, og det er i Ledelsessekretariatet at vi er nu, og hvor jeg er en del af. Så har vi tre afdelinger. Kultur, som har en administration her på slottet, og ellers indeholder alle de institutioner der ligger ude i byen med museerne, bibliotekerne, symfoniorkesteret, kulturmaskinen nogle af de kulturinstitutioner der ligger i byen. Så har vi Plan og Byg, som har vores byplan, vores byggesag, erhvervskontakt og geodata, ejendom, som ejer hele byggeridelen. Og så har vi Natur, Miljø og Trafik. Begge de her to har sådan set en administration i sig. Så er der noget industrimiljø, landbrug og grundvand, myndighed og vejdrift, park, natur, trafik og anlæg. Så vi har ligesom tre afdelinger og en fælles administration. I: Okay, ja. Hvis vi så sådan prøver at snakke om dig og din funktion. Her var du lidt inde på det. Hvad består dine konkrete arbejdsopgaver af her som chefkonsulent i forvaltningen? IP: Som jeg var lidt gået i gang med at sige før. Nu tager jeg fra det sidste års tid, fordi der synes jeg at der har der været en ny stilling i forhold til at understøtte Ny Virkelighed Ny Velfærd og der er det sparring med projektledere. Der er lidt en glidende overgang efterhånden og det tror jeg også er meget Ny Virkelighed Ny Velfærds credit eller hvad skal man sige. At er det et projekt eller er det drift? Fordi det er jo også drift. Det er jo ikke kun når vi laver nye store projekter at vi gerne vil gøre tingene anderledes. Det er også i driften. Så når jeg så siger projektleder kan det godt være en som har en driftsopgave, som man har sagt, den skal vi lige have kigget på, på en ny måde. Og så bliver det lidt en projektleder, men det kan sagtens være et driftsprojekt. Noget kunne være hvordan håndterer vi jord i byen. Nu skal vi til at 3

4 grave. Lukker Thomas B. Thriges gade, skal have et nyt musik og teaterhus hvor gør vi af alt jorden? Det er jo en almindelig driftsopgave. Men man vil gerne se på den på en ny måde. Man vil gerne kigge på det og så sige jamen kan vi bruge den anderledes, kan vi tænke det mere bæredygtigt?. Så i sparring med den projektleder som så er efter det, så er mine arbejdsopgaver for eksempel også, hvordan kan hun designe sådan et forløb? Altså, kan hun tænke sit projekt? Vi håber rigtig meget at være en - når jeg siger vi, så er det mig og Kristina, fordi vi har sådan lidt tæt parløb og deles om opgaverne, og det er os der ligesom er Team Ny Velfærd. Så det kan være facilitering af workshops. Det kan være facilitering af styregruppemøder, hvor man gerne vil have nogle andre som - nogle gange kalder jeg mig lidt en hofnar, fordi jeg er tilpas fjern fra fagligheden, men stadigvæk intern. Det vil sige, at jeg kan nogle gange stille nogle af de spørgsmål, som kan svære at stille eller som det ville tage længere tid at kunne stille, fordi jeg har ikke noget fagligt i klemme. Jeg kan godt spørge chefen for Fynbus, hvorfor har vi kollektiv trafik uden at det. Det behøver ikke at være noget andre ikke har kunne spørge om. Man kan godt gøre vejene lidt kortere ved at have nogen nogle gange der. Så i virkeligheden den rolle med at se på fagligheden udefra, vil jeg sige. Det er en af de opgaver. Så kan den have mange former alt efter hvad det er for nogle projekter. I: Okay. Er der nogle bestemte initiativer du arbejder med ud fra Ny Virkelighed Ny Velfærd? Altså hvor kommer denne her sparring du tilbyder lederne. Hvor kommer den fra? IP: Altså. Mener du, hvad det er for en type sparring? I: Ja, hvad er det for en type sparring og alt det her i har sat. Ja, hvor kommer denne her type sparring fra eller hvad er det for en type sparring? IP: Hvis man kigger på den rolle jeg har og hvad jeg hjælper med. Så synes jeg, at det er meget sparring i forhold til at se den enkelte ting man laver i en helhed. Og kunne se den i den større sammenhæng i forvaltningen eller i kommunen generelt set eller med nogle eksterne parter. Så jeg har en sparringsrolle i forhold til at tage det man laver og så ligesom løfte den, den er ikke italesat. Det er mere. Vi har brugt noget tid for nylig ved at prøve at definere hvad er det for en rolle vi selv går ud med. Det er 4

5 forskellige roller. Så denne her med at kunne se det i en helhed, det er også en ideudvikling. Det er også noget som jeg hjælper dem med. Simpelthen hele den der idefase, hvis den er der, ellers prøver jeg meget på at få den sat ind, så man er lidt mere åben i starten. I: Hvordan var din funktion så tidligere inden denne her innovationsdagsordenen? IP: Der var jeg mere generel projektleder, men virkede også med nogle af de midler eller igennem nogle af de ting. Så jeg har sådan set været heldig kan man sige i den forstand. At de ting jeg synes har været vigtige for at man kunne gøre nogle ting de er nu blevet omdannet til et job, som passer ind i Ny Virkelighed Ny Velfærd. Det jeg bruger rigtig meget tid på, er at spørge hvorfor, blive ved med at udfordre. Sige jamen vi har brug for at få gjort det her. Jamen hvorfor det? Hvorfor skal vi det? At få folk til i virkeligheden at tænke på hvorfor det er, at de gerne vil gøre tingene på en anden måde eller hvorfor alle de ting man tager for givet, prøve og udfordre dem lidt. Så det er lidt tilbage til den der hofnarrolle, men også at udfordre for at kunne forhåbentligt få det i anden retning. I: Så du er med til at ligesom få dem til at tænke anderledes, til at tænke nyt? IP: Ja. ja. I: Udfordre med den der hints eller som så? IP: Ja. Man kunne sige, at vi har forestillet at kunne gøre sådan. Men jeg sætter også en dyd i at udfordre hele kerneopgaven. Ikke fordi den skal være anderledes, men fordi det jeg har oplevet gennem mange år som projektleder også i det her sted. Ligesom så mange andre steder er man utroligt hurtige til at bare gå i gang inden man har fundet ud af at, alle dem der sidder omkring bordet egentlig mener og vil det samme. Og det er ikke sikkert vi ved hvor vi vil hen, men ved vi hvorfor vi gør det og har vi nogen som helst ideer om, hvad det er for en vision vi tænke os at tænke os at have for hvor vi vil hen? Der kan man godt være lidt ligesom, nå ja, men vi skal lave det her. Der er lige kommet det-det-det og så går vi bare i gang. Så når man til sidst i projektet og så finder man ud af at alle dem i Børn og Unge de var egentlig ikke enige og 5

6 vi har egentlig glemt at spørge. Så det er i virkeligheden og bruge tiden på også at udfordre kernen lidt. I: Hvis vi sådan lige tager det på et overordnet plan, hvad mener du så der ligger til grund for Ny Virkelighed Ny Velfærd? IP: Hvad der ligger til grund for Ny Virkelighed Ny Velfærd? I bund og grund, at vi ikke kan blive ved med at gøre tingene sådan som vi har gjort. At der bliver for stor divergens mellem at være kommune og det samfund der er uden for. At de ting skal passe sammen. Og så den helt klassiske, at vi ikke har råd til at gøre tingene som vi gør. Det hænger jo sammen med, at vi skal ikke. Vi skal bryde de der grænser mellem hvad der er det offentlige og hvad der er det private, og hvem der gør hvad, hvad er det er for en ydelse man forventer og hvad er det for en ydelse man gerne vil levere i virkeligheden. I: Hvordan bruger I så Ny Virkelighed Ny Velfærd sådan i praksis i jeres forvaltning? Altså kan du give nogle eksempler på nogle projekter, som er blevet sat i gang sådan herude fra? IP: Ja, det kan jeg. Jeg skal lige høre. Skal I snakke med Knud Søndergaard? I: Ja. Ja. IP: Okay, jamen fordi så skal jeg nok lade være med at bruge alt for mange af hans projekter. Nu nævnte jeg Knud, fordi mange af hans projekter har vi hjulpet med. Der ligger nogle af dem. Jeg kan lige nævne dem, så I har dem. Så kan I spørge ham jo ind til dem noget mere. Et konkret eksempel kunne være, min kollega Kristina lige nu er til et styregruppemøde. Et projekt der hedder Sammen om centrum. Der har vi sagt at som mange andre byer i Danmark så kan city godt lide lidt en butiksdød for centre af ting der sker ude omkring hvad kan vi gøre? Der er lavet det her projekt der hedder Sammen om centrum, hvor vi nu har direktøren for Magasin, vi har formanden for cityforeningen, vi har vores direktør, vi har vores rådmand, vi har en cafeejer, vi har formanden for studenterhuset, en der ejer reklamebureauet i byen, som også arbejder med noget adfærdsændringer og sådan sat sammen for at sige hvad er det så vi gør? 6

7 Og ting som man måske plejede at gøre som kommune kunne det jo være, at der var andre der kunne gøre. Hvordan skal vi prøve at gå en tur ned gennem gågaderne, så står der tøjstativer, cykler og det ene og det andet. Og nogle bliver sure på kommunen over vi ikke ordner det og man kunne også vende den om og så sige: kunne I selv gøre de her ting? Men det er ikke bare at kaste opgaver ud i verden og så sige det vil vi ikke gøre, men i virkeligheden at sætte folk sammen i et samarbejde og så sige, hvad kan vi hver især bidrage med for at få det her ønske om at få city til at være levende. Så det synes jeg selv er et meget konkret eksempel. Og der sker nogle ting når vi sætter folk sammen på den måde og vi havde en ide om at vi skulle lave noget borgerinddragelse om hvad vil man med city, så sagde jeg, det kunne være fedt at have et tomt lokale oppe i byen. Så siger Magasindirektøren, jamen den fikser jeg, for jeg kender ham der har lokalet inde ved siden af. Jeg glemte en meget vigtig spiller. Det var Karsten Bill, som ejer rigtig mange af de lokaler der som butikker og han er også med i gruppen. Og der kunne man sige at han kan måske have ry for, jamen det er alt for dyr husleje og det er umuligt at være i byen. Men han er der sådan set. Nu kommer der et projekt i gang, hvor man kan låne hans tomme lokaler og der kan man så sige, hvad er vores roller i det, fordi det kunne Karsten Bill bare have gjort, men det er fordi man har sat folk sammen og sagt, at vi har en vision om vi vil noget med city og så kan vi måske lidt være fødselshjælpere eller koordinerende i forhold til det, så jeg ser meget at vi begynder, tror jeg, i de der, hvis man kigger på projekter med samarbejder med eksterne. Kan vi have en koordinerende, en igangsættende rolle? Fordi det vi oplever det er at når vi sætter folk sammen, så vil man gerne og der er masser af kapacitet. Så det er et af projekterne, synes jeg, som har taget afsæt i, jamen det er samarbejdet og det er fællesskabet, der er vigtigt. Så hvordan får vi så city til at blomstre? I: Når du tænker du tænker det her projekt, hvordan tror du det ville blevet planlagt før Ny Virkelighed Ny Velfærd? IP: Ja, godt spørgsmål. Det er helt sikkert, at vi ville nok som kommune have lavet det mere som et traditionelt projekt og så havde vi indbudt nogen til at få noget input, men det ikke sikkert at der havde været den der grad af samarbejde og den tid det har taget til at finde ud af om folk vil committe sig til noget nyt vi ikke ved rigtig hvem, fordi hvem betaler gildet vil der også komme. Det bliver jo aldrig nemt. 7

8 S: Altså med en høring eller hvordan tænker du? IP: Ja, så tænker jeg. Det kunne sagtens tænker jeg, så kunne man have inviteret dem ind til en kop kaffe, så ville det have været os der havde drevet det, måske hele vejen. Og vi havde måske ikke udfordret tanken så meget om at jamen - kunne I ligeså godt? Det er nok fordi man sætter folk sammen tilpas tidligt og får et fælles fodslag om - tilbage til det jeg siger med det der jamen hvorfor det er, at vi gør det. Så sker der nogle ting. Så det ville have været sværere før Ny Virkelighed Ny Velfærd at ringe på nede ved cafeen hernede og så sige, gider du ikke at sponsorere al kaffen og gløggene og al de sodavande til tre dages åbent hus herop? Så ville man sige jamen hvorfor det? Altså det sker en anden vej rundt. At det ikke er os der sådan set har sagt - det kunne han gøre. Det ham selv der siger, at det kan jeg da gøre. Jamen fordi nu har man et fælles billede. Så jeg tror måske, at mange af de her Ny Virkelighed Ny Velfærds i vores forvaltningsregi projekter tager længere tid i starten, fordi man skal bruge den tid på og finde fællesskabet. Ja, hvis vi vil fællesskabet, så skal vi også have det med fra starten af projekterne. Og det tror jeg i virkeligheden er forskellen. Hvis man skal være sådan lidt klassisk, så sender du ting ud i høring når du er færdig med at lave dem, så finder du ud af. Det er jo rigtig mange af de ting vi gerne vil løse er det ikke os der har løsningerne. Det også sådan set Magasins direktør som har et drive i og så siger, at vi skal have tiltrukket nogle butikker her. Det kunne være fedt hvis vi skulle sætte sammen. S: Jeg skal lige være med. Når I så sætter forskellige aktører sammen, trækker I så dem i nogen bestemt retning eller er det mere for at sætte dem sammen med henblik på at få en løsning I måske ikke rigtig kender, men hvor I tænker at de har et problem, som på en eller anden måde skal løses men ikke nødvendigvis? IP: Begge dele. Jeg vil sige hvis man tager Sammen om centrum, så havde vi så nogle konkrete ting, hvor vi tænkte jamen okay, for eksempel det der med hvordan holder vi orden nede i gågaden. Det er meget en kommunalopgave, som bliver spillet ind i det der fællesskab. Men at Cityforeningen gerne vil have færre tomme butikker det er selvfølgelig også godt for kommunen, men det er jo i virkeligheden ligeså meget vigtigt for deres. Det er noget de spiller ind. Så hvis det svarer på dit spørgsmål, så er det 8

9 begge dele. Altså vi har jo nogle dagsordener med, men vi kender ikke. Vi ved ikke hvordan vi ville kunne løse dem på en ny måde endnu ligeså vel, at de kommer med noget og de ting som er blevet, som er blevet de konkrete initiativer vi skal i gang med nu har de været bestemt sådan set. Altså de har fokus på jamen vi vil kigge på det med butikkerne, vi vil kigge på det med de tomme lokaler, vi vil have en legeplads i byen, så siger vi jamen okay I vil have en legeplads, så går det kommunale system lidt i gang hvad kan vi gøre og så har vi lidt kontakt med nogen og så ser vi hvordan kan det så være i de kommunale offentlige arealer, men det er egentlig dem der har sat dagsordenen for hvad synes de er prioriteringen af de her ting, så hvor det jo også er anderledes. Det kan godt være, at vi ville have ventet med en legeplads, hvis det ikke lige passede ind i en eller anden større byplanmæssig sammenhæng af noget, men når de har sat den på dagsordenen, så er det også dem vi tager fat i. Så det synes jeg også er en anden måde at gøre det på. I: Nu siger du, at Kristina, din kollega, hun er også i med til det møde der. Hvad er hendes rolle i det? IP: Koordinerende. Simpelthen koordinerende i at have et projekt som nu har alle de der mange aktiviteter i. Sørge for at få indkaldt denne her styregruppe, få snakket med vores direktør og rådmand, altså hvad kører der? Der kører meget andet i hverdagen også er der andet der skal ind i projektet, så hun har en koordinerende rolle i det. I: Så I er sådan lidt tovholdere, der får det til at hænge sammen? IP: Ja. Ja. Hun har den tovholderfunktion i det projekt. Og det er jo lidt tilbage til at sige, at vi har mange forskellige roller, men vi ville ikke kunne overleve, hvis vi skulle være tovholdere på flere projekter. Det bruger hun meget af sin tid på og så bruger hun alt tiden på alt det andet med at facilitere workshops og ordne samtaler med projektledere og så videre. Så det er et projekt. I: Hvordan er kulturen her, arbejder alle i forvaltningen og i Odense Kommune generelt ud fra denne her Ny Virkelighed Ny Velfærd-tankegang? 9

10 IP: Det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg kan jo ikke svare på alles vegne. Nu siger du ordet kultur, og da Kristina og jeg gik i gang med vores job, så havde vi også en. Alle havde nok en forventning om, at det er slutproduktet der skal være innovativt, hvis vi lige tager innovationsbrillerne på, så er det, at vi skal finde den helt nye fede måde og håndtere kloakeringen i kolonihaver, som man overhovedet ikke havde forestillet sig. Det vi har brugt det sidste år på. Det er alt det op til. Det er kulturen og vi har lige haft et møde også med chefgruppen, hvor vi har snakket, hvor vi ligesom har prøvet at sige, jamen vi håber at I er med på, at der er en produktinnovation og så er der den socialinnovation i forhold til ikke den sociale, men det anden ben af socialinnovation, som handler om processen, kulturen, forandring, sammensætte mennesker på den ordentlige måde, få folk til at ville de her ting. Og det er det vi har brugt tiden på. Så der er et kæmpe kulturprojekt. Det er jo klassikeren. Vi har en forvaltning med sindssyg mange højtuddannede, fagligt dygtige specialister. Altså der sidder miljøfolk herovre som sender rettelser til ministerierne, når de laver lovgivninger. Altså det er bare nogle fagligt rigtig dygtige mennesker og de mennesker beder vi nu om og træde ud på kanten og sige, at nu skal I tage jeres faglighed og bringe den i spil på en ny måde. I skal stadig have fagligheden med. Og min store kæphest det er altid denne her snak, der er nogen der siger bliver fagligheden udvandet, fordi nu skal borgerne, nu skal vi i sammenskab med borgerne og hvor er vores faglighed henne i det? Og min pointe når jeg snakker med folk det er at sige jamen din faglighed er dobbelt vigtig nu, fordi nu skal man virkelig kunne stole på, at du har styr på, at vi ikke gør noget, der er ulovligt. Du har jo din faglighed. Den skal du være endnu mere stolt af. Den er bare brugt i en ny måde og den samtale om hvordan man tør og tage ud og gøre, nogen gør jo bare. Der er nogen de ringer sgu lige til nogen, og så har de lige, så har de et kogræsselaug eller et eller andet og så bygger de en skov, og nogen synes at det er rigtig, rigtig svært. Og jo mere myndighedspræget du er, jo sværere kan det også være, fordi der har du bare noget lovgivning, som beslutter om du gør noget du må eller ikke må, men hvordan du samtaler med de mennesker som den lovgivning har noget at sige for - det er en ny måde at gøre det på. Så derfor er kulturforandringen i forhold til en innovationsdagsorden helt sikkert den største. Altså det andet er sgu nemt nok, fordi det vil sige, at der er vi dygtige nok. Der kan man hive nogle værktøjer op og der kan vi. Det kræver også noget mod for den kulturforandring og den kigger både udad i forhold til, at du har nogle mennesker som skal ud og virke på en ny måde, men den handler sørme også indad. Hvad er det for et krav der er til en projektleder, 10

11 som skal ud og tale med dem ude i kolonihaven om hvordan de vil kloakere. Et ømtåleligt emne for politikere og for folk der bor derude, for alle. Hvad er det for et bagland du har med dig - altså er organisationen rede til at modtage den reaktion der kunne komme. Og de har haft altså et helt vildt godt forløb og det her. Vi har også været tæt inde over og hjælpe dem med og være i det der. Og jeg er sikkert på at Knud vil snakke om det, fordi han sagde, jamen kæft mand, vi er jo bange for hvad der sker, men vi gør det alligevel. Det er også derfor jeg nævnte ham, fordi jeg synes faktisk at han viser noget mod i, at vi ved ikke hvad der sker, men den bedste gave vi kan få det er at gå ind og læse på kolonihavernes hjemmesider, hvor de så beskriver og have været til møde med kommunen, fordi der ligger jo evalueringen af hvordan de har oplevet kommunen på en ny måde. Der er to, der er sådan to rigtig fine beskrivelser af, at de faktisk bliver ambassadører for det som vores fagfolk synes var svært. Siger jamen vi kan jo ikke være ligeglade med spildevand, siger de. Altså det er jo federe at formanden for kolonihaveforeningen skriver det på hjemmesiden til alle sine brugere end at det er kommunen der kommer ud og siger det. Men det har krævet rigtig meget tid og mod. Det kræver rigtig meget mod det her. I: Så det, mit næste spørgsmål det går på det er hvilke udfordringer I ser omkring det her, men det har så været altså denne her kulturforandring, der har været med i udformningen her? IP: Ja. Ja. Men til gengæld synes jeg i mange af projekterne udfordringer på den fede måde. Vi er ikke blevet bedt om at komme ud i nogle projekter, hvor ting er gået galt. Folk er kommet til os fordi de siger, at vi vil det gerne, vi er bare ikke helt sikre på hvordan vi skal gøre det. Derfor synes jeg, at det er en positiv dagsorden at have. At folk de kommer, fordi det vidste vi jo heller ikke vel. Ville det ende med at chefgruppen der sagde - hold kæft, det der kører rigtig dårligt, kan I så gå ud og redde verden? Det ville jo være forfærdeligt at have sådan en rolle. Men det er jo egentligt folk der er kommet til os og så sagt, jeg ved ikke rigtig eller. Og nogle gange er de kommet og troet at vi skulle gøre det, og nogle gange har det været en samtale har været nok til at så ville de egentlig selv gerne gøre det. I: Hvad er så det der er det fede ved det her projekt? Altså de positive ting ved det? 11

12 IP: Og projekt så det Ny Virkelighed Ny Velfærd? I: Ja. Ja. I: Ja, man kommer til at blande det lidt sammen. IP: Jamen det fede er at det giver mening jo. Det giver mening ikke at have de barrierer mellem en kommune som en offentlig institution og de mennesker som vi er en offentlig institution for. Så hele samarbejde, fællesskabsdeling, som jeg tænker kommer den, så kommer forebyggelsen også. Fordi så er man, altså så er du jo på forkant med alt hvad der er der vil ske. Det fede er, at det er den vej det skal gøres altså. I: Så du kan godt se en fremtid i det? IP: Ja, jeg kan ikke se nogen, hvor der ikke har det. I: Altså nu snakkede du meget omkring, at det havde været processen op til eller hvad kan man sige eller konklusionen. I har arbejdet på. Har I haft nogle, altså har I haft nogle konkrete initiativer, hvor det er, at I ikke har vidst hvad det skal ende ud i? Hvordan løsningen skulle løses? IP: Ja, kolonihaveprojektet synes jeg er et godt eksempel. Der aner vi ikke hvordan og det ved vi heller ikke helt endnu, men nu bliver det i samarbejde med kolonihaveforeningen, jamen hvor vi siger, at det kan være sådan en løsning I skal have, det kan være sådan en I skal have. Det startede jo ud med at vi oprigtigt kunne sige til dem, vi ved vi skal håndtere spildevandet, men vi ved ikke hvordan. Kloakeringen er jo det nemmeste, men det er også det dyreste. Er det den bedste måde, hvis vi skal kloakere, skal vi så kloakere alle ejendomme, alle grundene eller skal vi finde et fælleshus? Så der gik vi jo reelt ud til dem og bød dem indenfor og så sagde og vi ved ikke hvordan. Det er den de har taget med sig og sagt de ved ikke hvordan endnu, vi bliver nødt til at være med til at gøre det, så det synes jeg er et konkret eksempel. Det synes jeg. Det andet der er startet op med jordstrategien er jo lidt det samme. Det er sådan et kedeligt ord, men det er i virkeligheden bare håndtering af jorden. Jamen vi ved ikke helt hvordan. Vi ved, at vi skal gøre noget med den, men kan vi ikke tænke det på en an- 12

13 den måde? Kunne de andre forvaltninger? Jord er også en ressource er der nogen måde vi kan gøre det? Så der ikke fordi vi har sagt at nu skal vi nå hertil. Der kender vi ikke svaret endnu. I: Så der er ikke nogen bestemt mål som I skal opnå med det? IP: Os som Team Ny Velfærd eller i projektet? I: Ja, i projektet. IP: Jo, i projektet kan det godt være der er enormt meget overskudsjord. Vi skal finde ud af hvordan vi håndterer det. Det er målet. Men vi ved ikke hvordan vi håndterer det endnu. I: Måles effekterne af Ny Virkelighed Ny Velfærd på baggrund af de her projekter som bliver sat i gang? IP: Det gør den nogle steder. Vi måler ikke på vores. Vi laver nogle evalueringer. Vi har en direktør som siger, at hvis der ikke er en effekt, så kan det være lige meget. Der er helt sikkert projekter. Jeg tror det er nemmere og snakke med Martin om, fordi der Hvis I skal snakke med Martin. Hvad man gør overordnet set, men når Kristina og jeg går ind i et projekt, så har vi ikke nogle effektmål for hvad det er for en, om vi har opnået det vi vil egentlig i projektet for dem. I: Så det er mere på det strategiske niveau eller vil det mere være Martin der ville kunne sige noget om det? IP: Ja. Ja. Der er sat nogle op i forhold til det. Har I fået noget papir? Altså nogle af strategierne og alle de der ting? Altså har I alt det der? S: Det har vi fået af Vicki. IP: Fordi så tænker jeg de der, den der blomst med fem strategiske indsatsområder i. Der kan man jo sige der er nogle af de her hvor der er sat nogle konkrete initiativer på 13

14 og de initiativer er jo kan man jo sige er ude og måle effekten af at ved at agere sådan her som forvaltning, så vil vi få Ny Virkelighed Ny Velfærd til at ske. Så på den måde kan sige, men vi har ikke nogen model for effektmåling som bliver brugt i hvert eneste projekt vi går ind i. Men jeg vil sige, at nogle af de ting der sat i søen herinde er en måde at få målt på om vi handler efter det eller ej. Det var en af vores der, en af vores store. Ja, en snak I skal have mere også med chefgruppen af set mere i forhold til Kristina og mig, som kommer ind og ud af projekter. Ej, hvor er det irriterende at blive interviewet om det her. Hvordan måler vi effekten af at have skabt en forandring og en parathed hos nogle mennesker som så går ud og laver det næste projekt på en anden måde og der har vi haft en rigtig god snak med chefgruppen, som siger, at jamen der er nogle ting som vi kan måle på konkret og så er der noget vi skal måle på i følelsen af oplevelsen, som chef af at have en større parathed hos de mennesker som man er chef for og hvis vi kan være med til, at dem der har været projektledere i nogle projekter som vi har hjulpet, tør eller vil gøre tingene på en anden måde i det næste projekt, så siger de, at så er det okay for dem, for så kan de se, for så har vi været inde i hele den der snak om hvordan måler man kulturforandring, altså, som er ikke særlig nem. I: Hvis vi så ser lidt på ledelsen. Hvordan oplever du, at lederen har taget imod projektlederne hvordan de har taget imod at skulle til at tænke nyt på den her måde? IP: Projektlederne eller cheferne i forvaltningen eller begge dele? I: Ja, begge dele. IP: Vi har jo været heldige i den forstand, at vi har mødt projektledere, som gerne vil det, men vi har også oplevet at der er mange, der gerne vil holdes i hånden lidt for at turde at gøre det. I: Fordi det er så nyt? IP: Ja. Vi har også været i et projekt, hvor vi sidder. Igen fordi vores rolle er lidt kontekstafhængig, det kommer sgu an på hvad det er for et projekt, hvor de er henne i forløbet, hvilken rolle vi spiller i projekterne. Der var et projekt, hvor der kom en ny projektleder på, der sagde nu har jeg lavet projekt og du gør det, og du gør det og du 14

15 gør det. Så kigger han over på Kristina og mig og siger I tager borgerinddragelsen. Så siger vi nej, vi tager ikke borgerinddragelsen. Vi hjælper Jer, der sidder her, her og her med at tage borgerinddragelsen. Men det er ikke sådan, at dét at få borgere involveret i at få skabt det her projekt, det er ikke noget, der ligger oppe i hjørnet ved ledelsessekretariatet. Altså vores fornemste opgave er jo at få folk til at synes, at borgerinddragelsen er en naturlig del, fordi så implementerer man også Ny virkelighed Ny velfærd. Så sådan noget, det kunne vi godt bruge noget tid på at sige: nej det skal vi ikke, men vi hjælper Jer og holder Jer i hånden og tager med til borgermødet og skal nok være der og designe processen og vi skal gøre alting, men det er Jeres møde. I: Hvorfor tror du? IP: Fordi det har man aldrig gjort før. Man skal bare sådan set gøre som man gjorde. Tilbage til den gamle skrankepavetankegangen selvom det er lidt synd for dem, fordi de ikke er sådan nogen. Men det er den kultur der er, at borgerinddragelse er noget ved siden af driften eller ved siden af projektet. Der er jo noget i den der og nu nævner jeg borgerinddragelse, men det er fordi jeg tænker hele den co-creation, der ligger nede i den her. Det er jo dét, som Ny virkelighed Ny velfærd handler om. Det er kulturøvelsen at få de her ting integreret og at man ser dem som en naturlig del, og at det er okay. Der er jo en udfordring i, hvad når vi går ud og siger noget før vi ved, hvad vi selv vil. Der er jo en almindelig kultur, at der kommer noget fra kommunen, som man så forholder sig til. Nu beder vi folk tage ud og snakke før de ved, hvad de selv vil. Det er altså en udfordring, når man er fagligt den, der bestemmer. I: Nu har vi godt nok været inde på det, men hvad tænker du i forhold til den her måde at lede på i kommunen? Har det ændret sig? IP: Har det ændret sig? Der bliver talt meget om det, der er meget fokus på det. Det er svært, fordi jeg har også selv en chef, der agerer fuldstændig sådan her og altid har gjort det. Det ved jeg ikke. Det er svært at sige om man leder anderledes, for så tæt er jeg heller ikke på de daglige ledere i de andre kontorer. Men fokus er der og det bliver italesat og bragt ind i de ting, som ledelsen arbejder med. I kan prøve at spørge Martin i forhold til de dagsordener, der kommer til politikerne, for det kunne være en spæn- 15

16 dende vinkel. Har de forandret sig? Altså er der en anden måde man kommer fra trafikkontoret og italesætter sit projekt eller sin drift eller dét man vil have politikerne til at tage stilling til. Der er én ting, hvis man nu tager projektlederne som du sagde. Det er helt sikkert, at der er en klar forventning om, at du ikke gør tingene som du plejer, eller i hvert fald, at hvis du gør, så har du forholdt dig til, hvorfor du gør. Så i kultursammenhæng og i ledelsessammenhæng ligger der et stort forventningstæppe hen over hele forvaltningen som nogle agerer i nemmere end andre. Nogle føler sig presset af det fordi man tænker om man nu leverer i forhold til de forventninger, der er i Ny virkelighed Ny velfærd-dagsordenen eller gør vi ikke. Samtidig med at du har en hverdag, der skal passes og et budget der skal holdes og en drift, der skal køre og en dagsorden der skal til udvalget og alt muligt andet. Kan vi så nå det? Er der tiden, for de her ting tager tid? I: Oplever du, at lederne skal være med til at styre samarbejdsdrevet innovation eller skal de lede det? IP: Sig det lige igen. S: Oplever du, at lederen skal være med til styre de her processer, hvor man sætter folk sammen, eller skal de i højere grad være med til at facilitere det, men holde sig lidt på afstand alligevel? IP: De ting, vi har været med i, har lederne været med, men projektlederne har styret det sammen med os. Nu taler jeg bare helt skråsikkert ud fra det jeg ved. Der er jo tusind andre ting, hvor det vil være en anden virkelighed. Det kommer an på, hvad det er for nogle projekter. Hvis det er et borgermøde om havnebadet, der står direktøren og rådmanden, men der er en projektgruppe, som bagefter tager over. Det næste borgermøde, som kommer i næste uge, har de ikke brug for at være der, for nu er der nedsat nogle arbejdsgrupper, som skal hjælpe med at forme aktiviteter omkring havnebadet for eksempel. Så der er nogle, hvor de er initierende i forhold til at skabe nu tænker jeg højt, for det har jeg ikke reflekteret over hvor de er med til skabe legitimiteten i at vi mener, at vi gerne vil gøre det sammen. Det er måske mere den rolle, de har. Jeg synes faktisk, at der er mange af de projektledere, vi har her, der kører det selv. Jeg vil mere sige, at det ville være rart, hvis ledelsen eksternt og internt ville vise 16

17 at det var legitimt at gøre det her, og at vi mener det. Det ville være den rolle, der var den vigtigste. For hvis man også kunne vise det indadtil, ville der også være nogle projektledere eller nogle driftsfolk, der tænker okay, det tør jeg godt, for folk har jo langt hen ad vejen alle de gode intentioner. Man kan godt nogle gange blive mødt med en kultur og en traditionsbarriere, der lukker omkring det. I: Så det er måske ikke klart nok i den her forvaltning? IP: Nej, hvad lederens rolle er? Jeg er sikker på, at kontorcheferne er meget mere aktive. Jeg sidder jo ikke som projektlederen, der kommer til min chef og siger åh jeg kunne godt tænke mig at gøre det her, vil du?. Så jeg kender ikke det samspil, der er mellem en leder og en medarbejder, som vil noget. Den er bedre at tage med en leder synes jeg. Jeg synes som sagt, at vi har oplevet dem i begge roller. Både dem, der skulle drive det til et stort borgermøde med 100 mennesker og så dét andet, hvor det var mig og projektlederen, der gjorde det. Der sad også 100 mennesker, det havde bare en anden form og sådan. Så jeg tror det kommer an på den strategiske tyngde i det og politiske fokus. I: Hvis vi så igen bevæger os op på det overordnede niveau. Vi har måske snakket om det, men har det været nævnt at få folk i forvaltningen til at tænke kreativt og nyt og omstille sig til det? IP: Nej, ikke specielt. Nogle gange er man desværre presset af det sædvanlige, nemlig tiden. At du har et mål, du skal have nået. Har vi tiden til at gøre det her nu eller kan vi bare gøre det senere? Så er der det, jeg nævnte før med, om jeg nu kan bruge min faglighed på en ny måde. Vi har jo været privilegeret, for vi har ikke mødt ret mange af dem, der virkelig har siddet med armene over kors og ikke villet. Vi har så mødt nogle, der gerne ville, men når det kom til stykket synes det har været svært. I: En af grundene til at vi har valgt lige præcis den her forvaltning er også, at det er en forvaltning, der er meget lovbundet og reguleret. Hvordan hænger det sammen med det? 17

18 IP: Ja, det tror jeg er en af de store ting, som I vil møde hos Knud og hvis i vil have nogle andre må I sige til, hvis I vil have flere kontorchefer, som har nogle af de her lovområder. Fordi det tror jeg er den store udfordring. Jeg tror, at man har haft en myndighedsrolle om altid at være korrekt. Altså totalt at være anti-innovation. Det clasher jo fuldstændig at man skal tænke nyt og samtidig være 100% rigtig for ellers så hænger du i avisen. Den har vi jo stadigvæk. Det er både en kommunal ting, men så sandelig også en samfundsmæssig omstilling ikke at se kommunen som dem, man bare kan skyde på, fordi de ikke gør som de gjorde sidste år. Det krydsfelt tror jeg faktisk er en lille smule underkendt. Der er enormt mange forventninger til, hvad man gør som kommune. Men hvad er det så jeg ikke som kommunalt ansat, men bare som borger - hvordan omstiller jeg mig til at se en kommune omstille sig og handle på en anden måde? I: Der er også en udfordring i, hvordan borgerne har taget imod det her? IP: Ja, det synes jeg. Hvordan er jeg borger i et samfund, hvor kommunen ikke er kommunen som den plejer? Hvor er den dagsorden henne? Der er meget fokus på dem, der skal ud og handle anerledes, men møder man altid nogle, der er lige så omstillingsparate? Det kom lige ud på et sidespor, men det var også en ting. I: Du har en fornemmelse for, at de borgere, der er med i de her projekter, at du overvejende har været positive over for det? IP: Ja. Det har jeg oplevet, er at det er mere en intern skræk for hvad der vil ske. I de projekter har man faktisk oplevet en enorm positiv tilgang til at ville hjælpe. Den udfordring der sker når man går ud og gør det her, er at så er der en borger, der bliver enormt engageret og aktiv, som bringer ting ind igen og siger hvor passer det henne?, Hvem tager sig af det?. For det kommer mange ting, der falder ind imellem stole, som bare er en rigtig god idé og som nogen bare lige skal gøre noget ved, men i projektorganisering og i den daglige drift, hvem griber den? Altså passer den lige ind i projektet, eller var det bare en ting, der var afledt af, at nu har vi endelig mødtes med ham dér og så siger han gud ja, de har nogle krav og hvis i bytter dem for noget træ, så kan I få det, det har jeg lige været nede og snakke med dem om. Så selvom man har gjort et godt stykke arbejde, hvem griber dem? Selvfølgelig er der altid en projekt- 18

19 leder, man kan koble det til, men vi kommer også til at mærke i højere grad en udfordring i at skulle håndtere alle de gode ting, der kommer den anden vej, når vi åbner op. Et er, at vi går ud, men der kommer sørme også ting ind som vi skal forholde os til på en ny måde. Der skal vi være meget mere agile og handlingsparate og måske kommer der ting ind, der ligger på tværs af tre kontorer. Hvem gør så lige det? Skide god idé manden onsdag aften fik der og alle kan se den, men hvem tager den? Så ryger det ind i det kommunale system. I: Synes du så det lykkes med de her store forandringer, der er planlagt ud fra Ny virkelighed Ny velfærd? IP: Jeg synes det er lykkedes at starte på det. Jeg synes, at der er projekter, som lykkes rigtig, rigtig godt og som lykkes uden, fordi der også er nogen projekter vi overhovedet ikke er involveret i. Her taler jeg ud fra min egen. Hvor folk tænkte, nå endelig kan vi gøre det -agtigt. Hvor jeg virkelig synes der er nogle kræfter i organisationen, der får nogle kræfter og et spillerum, de måske ikke havde før. Overordnet set er det en rigtig stor omstilling, som jeg tror på ledelsesniveau, man skal blive ved med at snakke om. Man skal blive ved med at hjælpe hinanden med at agere ud fra, fordi der kommer til at ske så mange ting, der går på tværs af kontorerne. Så er vi tilbage til den klassiske. Jeg gider næsten ikke sige det, men der jo den silo-tænkning, man skal kan se. Det kan godt være, der stadig er siloer internt i en forvaltning, og der er også budgetter internt i en forvaltning, men hvad hvis der kommer en skide god idé, der går på tværs af dit og mit budget. Kan vores økonomisystem håndtere, at der kommer noget, som smadrer den måde, men som er verdens bedste idé? Der vil komme rigtig mange af sådan nogle udfordringer, som gør at nogle måske tænker hold da kæft, og vi skal også skrive en dagsorden til i morgen, skal vi droppe den eller hvad?. Nu sidder jeg og gætter, fordi det var ikke et ægte eksempel, men altså jeg tror det vil skabe nogle rigtig store udfordringer, som nogle gange kan gøre en organisation træt, som stadigvæk er en myndighedsforvaltning, som skal forvalte nogle opgaver og hvor der er en forventning til at der er nogle opgaver, der stadig skal blive løst. Jeg synes at lysten er der og viljen er der. Nu er vi jo midt i en stor organisationsændring i By- og Kulturforvaltningen. Det ved jeg ikke om I ved. Den vil jo også optage i den her dagsorden. Jeg ved godt kasserne hjælper ikke, men nogle gange er det også sådan nogle ting, der skal til for, at man får italesat og ageret på nogle nye måder, fordi man 19

20 lige bliver trukket lidt fra de vante rammer og får sat nogle folk sammen. Selvom det ikke er det eneste, så kan der godt ske noget i, at man organiserer sig på en anden måde. Men hvordan det ender og hvordan det ser ud, det ved vi ikke før. Næste uge kommer der noget ud om et forslag til en ny organisering. I: Og den organisering skal gøre det nemmere at føre den her dagsorden ud i livet? IP: Det er helt sikkert et af hovedargumenterne, men det er jo den klassiske, at hvis man ikke ved, hvad man skal gøre, så reorganiserer man sig. Der provokerer jeg lidt, men når man nu i panik igen finder på en ny måde at organisere os på, så virker det som om at det er den nemmeste måde at handle på. Man det er det. Er der en smartere måde at tænke noget samarbejde her, som kan give mening? Også fordi vi har fået tilført rigtig mange nye og fået tilført noget fra fritidsområdet og ejendomme blev etableret sidste år på tværs. Er det så en smartere måde at tænke organisationen når vi alligevel får tilført de her mange hundredevis af mennesker? Så det har de to ben i sig. I: Synes du at Ny virkelighed Ny velfærd burde være en milepæl for andre kommuner? IP: Jeg tror rigtig mange andre kommuner handler og gør det og hvis de ikke gør det, så ja, det synes jeg. Men det er jo også den dagsorden der er hvis man snakker med andre kommuner. Så kan det være, at den hedder noget andet. Jeg tror det er en rigtig stor styrke for Odense, at vi har for en gangs skyld kunne holde fast i en strategi og en vision, som er nået rigtig, rigtig langt ud, og den er nået ud på mange forskellige måder. Hos os, som I har set, er den ikke blevet oversat, men vi har gjort den lidt mere forvaltningsnær og i en anden forvaltning har den en anden tyngde eller en anden retning. Forebyggelse betyder noget helt andet i Ældre og Handicap end her, så der er nogle ting, der skal omsættes. Jeg tror det er den her dagsorden, der er på velfærdsinnovationskonference i Øksnehallerne, hvor alle kommunerne er der. Det er jo dét man gør, så hedder det bare noget andet. S: Jeg tænker bare lige så meget, hvis man kigger på andre kommuner, som for eksempel Aarhus, så har de også satset på noget innovation, men det er slet ikke i stor skala som det er her i kommunen, hvor du selv ligesom siger, at det flyder ud af man- 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 14. Gitte: Transskriberet og kodet interview Bilag 14 Gitte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) 0.15: Til at starte med vil vi bare gerne bede dig om at introducere dig selv? 0.17: Jamen jeg hedder Gitte Andreasen jeg har

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér

[02:49:16.15] Ri: JA, jeg tror også [02:49:16.15] An: (UF, finder ord) så, så, så på den måde hvis man skal (Ri: ja) sådan skal så, så er ham dér Udvælgelsen [02:46:47.13] Ri: (hvisker noget til Andrea) (Forsker henleder deres opmærksomhed på samtykkeerklæringen. De snakker om den og at der kun er én, Mark, der har skrevet den under:) [02:47:01.22]

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bilag 3 interview IP3

Bilag 3 interview IP3 Bilag 3 interview IP3 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere