Vinterfugle i danske haver

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinterfugle i danske haver"

Transkript

1 Vinterfugle i danske haver Hans Meltofte og Jørn Dyhrberg Larsen (With a summary in English: Winter birds in Danish gardens) Indledning I de fem vintre, januar-februar , gennemførtes Den Store Vinterfugletælling under programmet OBSnatur i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening og forlaget ConDidact, hvor folk over hele landet blev opfordret til at indtaste alle de fugle, de observerede i deres haver mv. i løbet af en periode hver vinter. Samtidig skulle deltagerne besvare en lang række spørgsmål om forhold i haven, såsom havetype, træer og anden plantevækst, fodring og vand samt forekomst af katte og løsgående hunde. I alt personer (som givetvis fx ofte dækker flere familiemedlemmer) har indrapporteret resultaterne af tællinger fra haver med sammenlagt mere end 9 mio. individer fordelt på 194 fuglearter. Efter en kritisk kvalitetssikring af materialet besvarer vi i denne analyse spørgsmål som: Hvilke og hvor mange fugle fandtes i de dækkede haver i de fem vintre, hvordan er deres regionale fordeling, hvordan afhænger fugleforekomsterne af en lang række forhold i haverne, og hvilken betydning havde isvintrene 2009/10 og 2010/11? Desuden gør vi et forsøg på at estimere det totale antal fugle i de danske haver om vinteren. Materiale og metoder Metoden, der blev anvendt i denne undersøgelse, byggede på erfaringer fra et tilsvarende, men langt mindre projekt med foderbrættællinger, som DOF gennemførte i vintrene 1992/ /95 (Johansen & Jacobsen 1993, 1994, Johansen 1995). I hver af de fem vintre blev danskerne via hjemmesider, plakater, indlæg i såvel trykte som elektroniske medier og pressemeddelelser med foreløbige resultater opfordret til at registrere fugleobservationer i deres haver i definerede perioder i januar-februar (Tab. 1). Hvert år begyndte den udvalgte periode med en lørdag og sluttede med en søndag. I 2007 var perioden på seks uger, men da man fornemmede, at det var for lang tid, blev den skåret ned til fire uger resten af årene. Resultaterne skulle løbende indtastes på OBSnaturs hjemmeside, hvortil der skulle oprettes personligt IDnummer, adresse og adgangskode. På hjemmesiden var der en vejledning til tællingerne, en instruktionsvideo samt fotos af de 12 mest relevante arter, som man kunne klikke sig direkte ind på indtastningsmodulet fra. Sammen med en række forhold i hver have skulle deltagerne indtaste det maksimale antal af hver fugleart, der gjorde ophold i haven i løbet af en dag, mens overflyvende fugle ikke skulle medtages. Maksimumtal- Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 109 (2015):

2 168 Vinterfugle i danske haver % tællinger med arten Pct. counts with the species Landstotaler for stedfaste arter i haver National totals in gardens År Max. accept Periode Census period 13/1-25/2 12/1-10/2 10/1-8/2 16/1-14/2 15/1-13/2 Antal haver Number of gardens Antal tællinger Number of counts Middeltemp. januar Mean January temp. 5,0 C 4,1 C 1,0 C -3,2 C 0,3 C Antal arter pr. have No. of species per garden 8,0 7,2 7,7 8,2 7,6 7,7 Fasan Phasianus colchicus 10 0,39 0,39 0,37 0,36 0,36 0, Ringdue Columba palumbus 25 0,96 1,02 1,16 1,88 1,45 1,29 43 Tyrkerdue Streptopelia decaocto 25 0,57 0,50 0,54 0,48 0,46 0,51 21 Spurvehøg Accipiter nisus 1 0,08 0,09 0,08 0,08 0,08 0,08 7 Stor Flagspætte Dendrocopos major 10 0,11 0,12 0,24 0,14 0,18 0, Skovskade Garrulus glandarius 10 0,18 0,15 0,12 0,17 0,21 0, Husskade Pica pica 10 0,83 0,71 0,72 0,62 0,67 0, Allike Corvus monedulaa 10 0,26 0,21 0,28 0,28 0,24 0,25 7 Råge Corvus frugilegus 10 0,20 0,19 0,23 0,31 0,23 0,23 5 Krage Corvus corone 10 0,30 0,29 0,41 0,38 0,35 0,35 13 Jernspurv Prunella modularis 10 0,10 0,05 0,08 0,09 0,06 0, Gråspurv Passer domesticus 25 3,13 2,54 2,60 2,33 2,07 2, Skovspurv Passer montanus 25 7,31 6,35 6,67 6,65 6,73 6, Bogfinke Fringilla coelebs 25 2,85 1,87 2,14 3,68 2,55 2,62 59 Kvækerfinke Fringilla montifringilla 25 0,56 0,33 0,44 2,57 0,87 0,95 19 Kernebider Coccothraustes coccothraustes 10 0,05 0,02 0,06 0,04 0,08 0,05 3 Dompap Pyrrhula pyrrhula 10 0,66 0,35 0,38 0,37 0,84 0,52 16 Grønirisk Carduelis chloris 25 3,70 3,45 2,71 2,42 2,85 3,03 50 Gråsisken Acanthis flammea 10 0,11 0,04 0,03 0,02 0,06 0,05 2 Stillits Carduelis carduelis 10 0,23 0,17 0,22 0,09 0,27 0,19 4 Grønsisken Spinus spinus 25 1,21 0,58 0,12 0,12 0,12 0,43 7 Gulspurv Emberiza citrinella 25 0,38 0,12 0,14 0,48 0,19 0,26 7 Sortmejse Periparus ater 10 0,11 0,13 0,19 0,06 0,13 0, Topmejse Lophophanes cristatus 10 0,06 0,05 0,07 0,03 0,06 0, Sumpmejse Poecile palustris 10 0,39 0,40 0,41 0,29 0,38 0, Blåmejse Cyanistes caeruleus 10 2,08 2,28 2,37 1,68 2,13 2, Musvit Parus major 10 3,30 3,69 3,57 2,72 3,28 3, Halemejse Aegithalos caudatus 10 0,18 0,19 0,26 0,21 0,19 0,21 3 Munk Sylvia atricapilla 10 0,03 0,01 0,02 0,01 0,01 0,01 1 Fuglekonge Regulus regulus 10 0,03 0,02 0,03 0,02 0,02 0, Silkehale Bombycilla garrulus 25 0,22 0,13 0,26 0,03 0,10 0,15 1 Korttået Træløber Certhia brachydactyla 10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,1 121 Træløber Certhia familiaris 10 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0, Spætmejse Sitta europaea 10 0,12 0,15 0,20 0,14 0,22 0, Gærdesmutte Troglodytes troglodytes 10 0,23 0,23 0,26 0,29 0,12 0, Stær Sturnus vulgaris 10 0,08 0,02 0,03 0,18 0,01 0,06 1 Rødhals Erithacus rubecula 10 0,68 0,55 0,72 0,94 0,59 0, Vindrossel Turdus iliacus 25 0,02 0,01 0,04 0,26 0,00 0,07 2 Solsort Turdus merula 10 3,39 2,76 3,39 4,67 3,08 3, Sjagger Turdus pilaris 25 0,54 0,31 0,65 1,25 0,16 0,58 7 I alt Total ,66 30,52 32,29 36,41 31,47 33,

3 Vinterfugle i danske haver 169 Tab. 1. De gennemsnitlige daglige maksimumforekomster af 40 fuglearter i de undersøgte haver i Danmark sammen med de årlige optællingsperioder og middeltemperaturen i januar (DMI 2013). Yderste venstre talkolonne angiver det maksimale antal af hver art, som vi accepterede pr. have. Yderste højre kolonne angiver de estimerede antal individer af stedfaste arter om vinteren i alle danske haver (dvs. undtagen mere strejfende [flok-]fugle; se Appendiks 1). Average daily maximum numbers of 40 bird species in the gardens surveyed in Denmark together with the annual census periods and mean January temperature. The column Max. accept. gives the maximum number of individuals accepted for each species. The far right column gives estimates of total garden populations of a number of more stationary species (i.e. excluding more rambling [flocking] species; see Appendix 1). lene for de enkelte arter behøvede altså ikke at være til stede samtidig. Der måtte meget gerne rapporteres fra flere dage i løbet af perioden. Definitionen på en have var ganske fleksibel. Formuleringen i vejledningen lød: Området kan være i en have, en skolegård, omkring en terrasse, omkring en altan eller et andet mindre område, hvor du har mulighed for at observere fuglelivet jævnligt. Området skal højst være på størrelse med en stor villahave. Langt de fleste observationer er fra egentlige haver, idet altaner, parker og skolegårde udgør mindre end 5 % af haverne (se nedenfor). For nemheds skyld omtales alle lokalitetstyperne som haver i det efterfølgende. I løbet af de fem vintre kom der som nævnt rapporter fra sammenlagt tællinger fordelt på mellem 4191 og 6323 haver pr. år (Tab. 1). Haverne var fordelt over hele landet, men med en betydelig overvægt i de østlige landsdele (Fig. 1 og Appendiks 1). Foruden Bornholm med knap 200 haver var det kun Sydvest-, Sønder-, Vest- og Nordvestjylland, der var repræsenteret med mindre end tusind haver. Koordinaterne på 156 haver lå i vandområder og blev derfor udeladt af materialet. De fem vintre var meget forskellige. De første tre var milde, og især vintrene 2006/07 og 2007/08 var nærmest ekstremt milde med middeltemperaturer for januar på 4-5 C (DMI 2013) mod et 30 års-gennemsnit på 0,5 C. Derimod havde vinteren 2009/10 kulde, sne og is fra omkring jul og indtil efter midten af februar. Middeltemperaturen var således -3,2 C i januar og -2,2 C i februar (DMI 2010). Vinteren 2010/11 var også relativt kold med en meget kold og snerig jul (middel -3,9 C for december; det næst koldeste registreret), mens januar (Tab. 1) og februar var mere normale med middeltemperaturer på 0,3 C i januar og -0,1 C i februar. Det meste af sneen forsvandt således inden tællingerne begyndte. Spørgsmålene om forholdene i haverne var: (1) Havens geografiske position, (2) lokalitetstype (seks svarmuligheder plus andet ; se under Resultater), (3) hvad er den mest almindelige landskabstype i dit område (fem svarmuligheder), (4) hvilken plantevækst findes i undersøgelsesområdet (fem svarmuligheder), (5) fodres der i eller nær undersøgelsesområdet (to svarmuligheder), (6) hvad fodres der med (fem svarmuligheder), (7) har fuglene adgang til vand (to svarmuligheder), (8) kommer der kat i undersøgelsesområdet (to svarmuligheder) og (9) er der løsgående hunde i undersøgelsesområdet (to svarmuligheder). Nogen af de afgivne svar skal nok tages med forbehold, såsom angivelser af, at der udelukkende var nåleeller løvtræer i haven og altså hverken græs eller andre planter. På trods af, at det fremgik af vejledningen, at overflyvende fugle ikke skulle medtages, er der ganske givet indtastet mange overflyvende fugle. Det er således ikke særlig sandsynligt, at der har været 79 Havørne Haliaeetus albicilla nede i folks haver, rent bortset fra, at nogle af dem sikkert har været Musvåger Buteo buteo. Derfor har vi valgt ikke at medtage en lang række arter, som vi anser for langt overvejende at have været overflyvende. Det samme gælder deciderede vandfugle, som formentlig er set i tilstødende søer, moser og vandhuller eller som overflyvende. Det gælder fx måger og Gråæn- Fig. 1. Fordelingen af haver, hvorfra der er rapporteret vinterfugle i dette projekt. The distribution of gardens etc. with winter bird numbers reported in this project.

4 170 Vinterfugle i danske haver der Anas platyrhynchus, som godt kan optræde ved foder i haver, men som er irrelevante her. Af rovfugle har vi således kun medtaget Spurvehøg Accipiter nisus, som givetvis for en stor dels vedkommende har været på jagt i haverne. Dernæst har vi slettet åbenlyse fejlbestemmelser såsom Afrika-trækkerne Lærkefalk Falco subbuteo, Pirol Oriolus oriolus og Rødrygget Tornskade Lanius cullorio, der på undersøgelsestidspunktet er i deres afrikanske vinterkvarterer (Bønløkke et al. 2006), samt helt urealistiske tal som fx 212 Blåmejser Cyanistes caeruleus, 102 Spætmejser Sitta europaea og 48 Gærdesmutter Troglodytes troglodytes, som med stor sikkerhed drejer sig om fejlbestemmelser, fejlindtastninger eller personer, som har moret sig med at indtaste nonsens. Det sidste gælder givetvis også en lang række indtastninger af ekstremt store antal, såsom 9999 Fuglekonger Regulus regulus, 9911 Musvitter Parus major, 4132 Husskader Pica pica og 999 Dompapper Pyrrhula pyrrhula hver i én have. Disse tal blev frasorteret i to trin. Først blev tællinger med flere end 200 individer slettet, og herefter blev urealistisk store tal af en række arter nedskrevet til standardværdier på en, 10 eller 25 individer afhængigt af karakteren af de enkelte arters adfærd (stærkt territoriale/solitære, moderat territoriale eller mere strejfende flokfugle; Tab. 1). Disse værdier blev fastsat ud fra egne og andres erfaringer med maksimumtallene af fugle i egne haver med fodring, idet vi valgte tal, som givetvis er mindre end hvad der kan være i særlige situationer, men som vi mener, er udtryk for en rimelig afvejning af behovet for udeladelse af fantasital og hvad der rent faktisk kan være. Ornitologen N. O. Preuss (in litt.) noterede således antallet af fugle i sin have i landsbyen Næblerød på Midtsjælland i første uge af januar 2011, hvor der dagligt blev fodret (flere steder i haven) med 6-8 liter solsikkefrø, ca. 10 æbler, 1-3 mejsekugler samt diverse kødaffald, dvs. formentlig væsentligt mere end i de fleste haver. Generelt var der ca. 150 småfugle ved foderpladserne med op til Bogfinker Fringilla coelebs, Skovspurve Passer montanus, Grønirisker Chloris chloris, Kvækerfinker Fringilla montifringilla, Gråspurve Passer domesticus, Blåmejser, Musvitter og 8-12 Solsorte Turdus merula som de eneste med tocifrede antal. I en villahave med kraftig fodring i Næstved var maksimumtallene tilsvarende ca. 75 Kvækerfinker, 35 Grønsiskener Spinus spinus, 25 Grønirisker, 20 Skovspurve, 15 Bogfinker, 10 Solsorte og 10 Sjaggere Turdus pilaris i vinteren (Génsbøl 2002). I alt blev data for 154 arter (79 %), 4319 tællinger (3 %) og af individerne (13 %) udeladt af analyserne af disse årsager. Dette inkluderer et mindre antal fejlindtastninger, som observatøren allerede havde gjort opmærksom på. Denne temmelig subjektive sortering af data hænger sammen med, at undersøgelsen var et forsøg på at nå så bredt ud i den danske befolkning som muligt, og der derfor ikke var nogen krav til dokumentation af angivelserne og ingen kvantificering af havernes karakteristika. Da resultaterne således er forbundne med en del metodiske svagheder, og ressourcerne til bearbejdningen var begrænsede, har vi valgt en simpel analyse, som kun omfatter de helt grundlæggende parametre i undersøgelsen. Der er givetvis flere muligheder i materialet, sådan som det fx er vist i grundige og mangeårige undersøgelser i Storbritannien (Chamberlain et al. 2004). I de mange tilfælde, hvor der blev indtastet observationer fra flere dage fra de enkelte haver, beregnede vi simple gennemsnit pr. vinter. Disse gennemsnit er brugt i hele undersøgelsen, og der er ikke gjort mere ud af forskelle fra dag til dag. Da en del haver var indtastet med flere forskellige ID er, definerede vi positioner, der lå med en indbyrdes afstand på mindre end 100 m som værende samme have også fra år til år. Omvendt havde en del personer indtastet flere haver (fx hjemme og i et sommerhus) under samme ID. Disse blev skilt efter samme princip, idet positioner, der lå mere end 100 m fra hinanden, blev betragtet som forskellige haver. Analysen bestod herefter overvejende af beregninger af fugle pr. have med og uden kat osv. for de mange forhold, som haveejerne har indrapporteret. Dette er gjort både for antal arter og for det samlede antal individer. For antal arter har vi først beregnet det gennemsnitlige antal registrerede arter pr. tælling (dvs. pr. dag) pr. have for hvert år og herefter udregnet gennemsnit for landsdele og for landet samlet (se Appendiks 1). Her er der først udregnet årlige gennemsnit for hver af DOFs lokalafdelinger (repræsenterende landsdele), hvorefter et overordnet gennemsnit er beregnet hen over årene, idet mange haver har deltaget i flere år i undersøgelsen. For antal individer er antallet af fugle af alle arter lagt sammen for hver tælling, hvorefter gennemsnit for hver have er beregnet for det pågældende år fulgt af gennemsnitsberegninger for landsdele og hele landet samlet på samme måde som for arterne. Fordi der er mange kombinationsmuligheder for hvad fodres der med (fem svarmuligheder), har vi for denne parameter valgt kun at medtage rene angivelser, dvs. besvarelser, hvor der kun er markeret en af fodertyperne. T-test er velegnet til sammenligning af to gennemsnit fra uafhængige stikprøver, og denne metode blev derfor benyttet til sammenligningerne med to valgmuligheder (fodring, vand, hund og kat). De faktorer, hvor deltagerne kunne vælge en af flere end to valgmuligheder (fodringstype, landskabstype og lokalitetstype), blev testet med en variansanalyse (ANOVA). For plantevækstens vedkommende var det muligt for deltagerne

5 Vinterfugle i danske haver 171 Tab. 2. Koefficienter for faktorer i den bedst beskrivende model i GLM for hhv. antal arter og individer i forhold til plantevækst i haverne og førsteordens interaktioner mellem disse. Modeludvælgelsen er foretaget på baggrund af laveste AIC gennem trinvis GLM. Koefficienterne for de enkelte faktorer eller interaktioner viser, hvor mange hhv. arter eller individer den pågældende faktor tilføjer (eller fratrækker hvis negativ) til udgangspunktet (intercept). Signifikansniveauerne er *** = P < 0,001, ** = P < 0,01 og * = P < 0,05. Coefficients for factors in the best GLM model for numbers of species and individuals, respectively, in relation to vegetation in the gardens and their first order interactions. Model selection was based on lowest AIC through stepwise GLM. Significance levels are *** = P < 0.001, ** = P < 0.01 and * = P < Nål = conifer, Løv = deciduous, Græs = grass, Buske = bushes, Urter = herbacious plants including perennials. Arter Species Estimat SE t-værdi Individer Individuals Estimat SE t-værdi (Intercept) 4,96 0,20 24,73 *** (Intercept) 22,49 1,13 19,92 *** Nål 1,25 0,16 7,92 *** Nål 4,77 1,04 4,60 *** Løv 1,51 0,17 8,86 *** Løv 6,87 0,49 14,03 *** Græs -1,19 0,25-4,74 *** Græs -5,08 1,48-3,43 *** Buske 0,37 0,17 2,15 * Buske 0,26 1,14 0,23 Staude 0,74 0,18 4,07 *** Staude 2,31 1,03 2,23 * Nål * græs 0,46 0,16 2,83 ** Nål * græs 1,67 1,07 1,56 Nål * staude -0,61 0,11-5,40 *** Nål * staude -2,16 0,74-2,92 ** Løv * græs 0,31 0,18 1,71 Græs * buske 3,71 1,54 2,40 * Løv * staude -0,23 0,15-1,47 Græs * staude 1,78 1,09 1,64 Græs * buske 0,59 0,23 2,53 * Græs * staude 0,34 0,17 2,06 * at vælge flere muligheder samtidig, og derfor er variansanalyse ikke anvendelig. Denne faktor blev derfor testet med trinvis generel lineær modellering (stepwise GLM). Ved denne metode udvælges den bedst beskrivende model ud fra Akaikes Informationskriterium (AIC), hvor faktorer tilføjes igennem en trinvis procedure, som stopper, når tilføjelsen af en faktor ikke længere giver modellen mere informationsværdi. I GLM-analyserne indgik vegetationstyperne såvel som førsteordens-interaktioner mellem disse som beskrivende variable (Tab. 2), idet det er overvejende sandsynligt, at en bestemt vegetationstype i kombination med en anden kan have betydning for antallet af arter og individer i haven. Eksempelvis dækker nål over effekten af nåletræer i haven, mens nål*staude beskriver den kombinerede effekt af de to vegetationstyper. Højere-ordens-interaktioner er fravalgt for at undgå unødigt komplicerede modeller, som er tilsvarende svære at fortolke. For at se, om der var nogen sammenhæng mellem fugle i haverne og DOFs mangeårige vinterfuglemonitering (fx Nyegaard et al. 2015), har vi lavet en Pearson Produkt Moment korrelationsanalyse med vinterpunkttællingerne i de fem vintre. Dette er gjort for 38 arter, idet Munk Sylvia atricapilla og Korttået Træløber Certhia brachydactyla ikke er dækket af punkttællingerne. For at belyse et par typiske havefugles home ranges og turn over i undersøgelsesperioden har vi haft adgang til data fra H. P. Jensen, som fangede fugle i spejlnet i sin have op til Kongelunden på Sydamager i januar-februar Han havde tre net på sammenlagt 26 m oppe i 62,5 timer fordelt på 24 dage med godt vejr i den sidste måned (26. januar 25. februar) af undersøgelsesperioden. Nettene var som regel åbne ca. 1-2 timer ad gangen i to perioder pr. dag afhængig af vejr og vind. De to hyppigst fangede arter var Musvit og Blåmejse, hvoraf der i alt blev ringmærket hhv. 128 og 141. Mens de daglige maksimumtal for observerede fugle var hhv Musvitter og 5-9 Blåmejser, fangede han 1-23 Musvitter (middel 7,0) og 1-21 Blåmejser (middel 10,5) pr. dag, dvs. inklusive genfangster fra tidligere dage. På de sidste otte dage i perioden 18/2-25/2 (2 dage uden fangst og 6 dage med fangst) havde 19 ud af 29 Musvitter (66 %) og 51 ud af 70 Blåmejser (73 %) ring på fra tidligere ringmærkning i haven. Samtidig tjekkede H. P. Jensen, hvor mange individer af disse to arter, der havde ring på i nabolaget ved to uger senere at lave 1-3 ugentlige registreringer af hhv. mærkede og umærkede mejser i området omkring haven. Herudfra estimerede han, at 95 % af Musvitterne og Blåmejserne m fra haven havde ring på, over 300 m væk var kun få ringmærket, og m væk blev der i alt kun set 1-3 med ring på. Baseret på bl.a. disse erfaringer har vi lavet en opskalering af det samlede antal fugle i alle danske haver ud fra antallet af haver i Danmark og deres regionale fordeling. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2006 sammenlagt

6 172 Vinterfugle i danske haver Tab. 3. De gennemsnitlige akkumulerede daglige maksimumforekomster af alle 40 fuglearter samlet i relation til forekomst af foder, vand, kat og løse hunde i de undersøgte haver inklusive materialets størrelse (N). For kat og hund er tillige angivet data for haver uden fuglefoder (Kat u. og Hund u.). Signifikansniveauerne er *** = P < 0,001, ** = P < 0,01, * = P < 0,05 og NS ikke signifikant. Average accumulated daily maximum numbers of 40 bird species in relation to presence of food, water, cats and off the lead dogs in recorded gardens. For cats and dogs, numbers in gardens without bird feeding are also given. Levels of significance are *** = P < 0.001, ** = P < 0.01, * = P < 0.05 and NS = non-significant. Foder Feeding Vand Water Kat Cat Kat u. without feeding Hund Dog Hund u. without feeding N Arter Species Individer Individuals Gns Mean SE Gns Mean SE Ja Yes ,9 0,02 34,0 0,15 Nej No 875 4,0 0,11 17,3 0,66 Sign. *** *** Ja Yes ,0 0,02 34,7 0,16 Nej No ,8 0,05 26,6 0,28 Sign. *** *** Ja Yes ,4 0,06 33,9 0,36 Nej No ,9 0,02 30,7 0,16 Sign. *** *** Ja Yes 626 4,2 0,14 18,1 0,80 Nej No 261 3,5 0,20 15,3 1,08 Sign. ** * Ja Yes ,7 0,03 36,4 0,19 Nej No ,1 0,04 32,4 0,26 Sign. *** *** Ja Yes 272 4,0 0,20 17,2 1,07 Nej No 612 4,0 0,14 17,3 0,81 Sign. NS NS haver i forbindelse med parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, beboede fritidshuse (dvs. ikke kolonihaver) og stuehuse til landbrugsejendomme. Da registreringerne udelukkende består af maksimumtal pr. dag i hver have, indbefatter dette estimater af, hvor mange haver, disse maksimumtal dækker for de arter, som vi anser for at være mere eller mindre stedfaste, og altså udelade arter, der færdes over større områder (evt. i flokke). Vi har således estimeret det totale antal havefugle af disse arter ud fra en antagelse om, at maksimumtallene inkluderede fugle fra ni eller 25 haver, dvs. inklusive hhv. en og to rækker haver hele vejen rundt om den aktuelle have, afhængigt af H.P. Jensens data og vores personlige erfaringer med de enkelte arter. Da der yderligere er en stærk overvægt af haver, hvori der fodres (Tab. 3), har vi forsøgt at korrigere herfor ud fra et estimat af, at der fodres i omkring halvdelen af Danmarks haver. Dette estimat bygger på, at en af de største fuglefoderforhandlere i Danmark, Vivara v. J. Lydersen estimerer, at 40 % af haveejerne trofast fodrer hver dag om vinteren, og at der yderligere er 30 %, som alt afhængig af vejr og vind mv. fodrer i kortere eller længere perioder. Korrektionen er kun lavet for arter, hvis forekomst i haverne er stærkt knyttet til foder, dvs. ikke for Gærdesmutte, Fuglekonge og Træløber Certhia familiaris. Beregningerne for de enkelte landsdele, dvs. de gamle amter her sat lig med DOFs lokalafdelinger, fremgår af Appendiks 1, og landstotalerne er overført til Tab. 1. Som led i projektet sendte DOF hvert år plakater til alle, der ønskede det. Bagefter ringede foreningen modtagerne op og spurgte om de ville være medlemmer. Det var der rimelig respons på første år, men den aftog de følgende år, formentlig fordi det i høj grad var de samme mennesker, der deltog (T. Stampe in litt.). Foreningen udsendte tillige ca. tre artikler om året om projektet, som gav størst effekt i lokale medier, hvor lokale talspersoner for DOF fortalte om, hvordan de fodrede og registrerede fuglene.

7 Vinterfugle i danske haver 173 Resultater Efter en omfattende sortering i data (se ovenfor), har vi accepteret data for 40 arter (Tab. 1). Det gennemsnitlige akkumulerede maksimale antal fugle pr. have registreret på en dag var omkring fordelt på 7-8 arter. Bemærk, at de individer ikke nødvendigvis har været til stede samtidig, men er summen af de maksimale antal for de enkelte arter. Den mest udbredte art var Solsorten, som blev registeret ved 90 % af tællingerne med et gennemsnit på 3,5 pr. have tæt fulgt af Musvit registreret ved 86 % af tællingerne og med et gennemsnit på 3,3 pr. have (Tab. 1). Ser vi i stedet på de talrigeste arter, så var topscoreren Skovspurv med 6,7 pr. tælling fulgt af Grønirisk og Bogfinke, der var på niveau med Solsort og Musvit i talrighed. I data fra isvinteren 2009/10 er det påfaldende, at det er den vinter, hvor der registreredes flest arter og individer i haverne, selv om der også var høje tal i den rekordvarme vinter 2006/07 (Tab. 1). I januar-februar 2010 var der især mange Ringduer Columba palumbus, Råger Corvus frugilegus, Bogfinker, Kvækerfinker, Gulspurve Emberiza citrinella, Stære Sturnus vulgaris, Rødhalse Erithacus rubecula, Vindrosler Turdus iliacus, Solsorte og Sjaggere ved foderet i haverne, men færre mejser og mærkeligt nok også færre Grønirisker og Stillitser Carduelis carduelis (Tab. 1). For Bogfinker og Kvækerfinke gjorde det sig givetvis også gældende, at bøgen Fagus sylvatica havde sat masser af bog i sommeren 2009 (H. G. Knudsen, Naturstyrelsen in litt.; se yderligere i diskussionen). Vinteren 2010/11 var også relativt kold med en meget kold og hvid jul, men januar og februar var mere normale, og den kolde periode i julen nåede øjensynlig ikke at påvirke antallet af fugle i tælleperioden særlig meget. Dog var der påfaldende få Gærdesmutter og Stære dette år, dvs. efter den foregående isvinter og den kolde jul. I analysen af eventuelle sammenhænge mellem resultaterne fra nærværende undersøgelse og DOFs punkttællinger i de samme fem vintre fandtes signifikant positiv korrelation for de fire arter Dompap (r = 0,951, P = 0,013), Grønirisk (r = 0,974, P = 0,005), Silkehale Bombycilla garrulus (r = 0,951, P = 0,013; Fig. 2) og Solsort (r = 0,902, P = 0,036), mens der var signifikant negativ korrelation for Stor Flagspætte Dendrocopos major (r = -0,936, P = 0,019; Fig. 2). Vinterfuglenes fordeling i haverne i de forskellige landsdele viser kun få markante mønstre. Først og fremmest er der talt særlig mange fugle på Bornholm (Appendiks 1), men her skal der tages forbehold for det relativt begrænsede antal tællingerne på øen. Ellers havde haverne i Vestsjælland flest (39 pr. tælling) og København færrest (29 pr. tælling). Blandt arterne var der færre skovfugle som Ringdue, Stor Flagspætte, Allike Corvus monedula og Halemejse Aegithalos caudatus i store dele af Jylland end i de østlige dele af landet, mens der omvendt var flest Gulspurve og Stære i Jylland og naturligt nok næsten kun Topmejser Lophophanes cristatus vest for Storebælt (Appendiks 1). Haver med mange træer og buske er topscorer blandt de typer haver, som har flest arter og antal individer, men andet åbent område ved bygning og parkområde ligger ikke meget lavere (ANOVA, P < 0,01; Fig. 3). Altan eller lignende ligger naturligt nok væsentligt under, og skolegård udgør bunden, omend materialet for sidstnævnte er ret lille. For sidstnævnte må der yderligere tages det forbehold, at registreringerne nok er foretaget af skolebørn, som måske er mindre skrappe til at bestemme og tælle fugle, end de folk, der har registreret fugle i deres haver. Graver vi et spadestik dybere omkring plantevæksten i optællingsområdet ses, at nåle- og løvtræer er gunstige for antallet af arter i haven såvel som for antal- Individ/have 0,30 Obsnatur Punkttællinger Bestandsindeks 300 Individ/have 0,30 Obsnatur Punkttællinger Bestandsindeks 200 0,25 0, ,25 0, , , ,10 0, ,10 0, , / / / / /11 0 Fig. 2. Forholdet mellem hhv. Silkehaler (signifikant positiv; til venstre) og Store Flagspætter (signifikant negativ; til højre) registreret under dette projekt (blå) og under DOFs punkttællinger over hele landet i de samme vintre (rød). The relation between Bohemian Waxwings Bombycilla garrulus (significantly positive; left panel) and Great Spotted Woodpecker Dendrocopos major (significantly negative; right panel) recorded during this project (blue) and at the national mid-winter bird monitoring (red). 0, / / / / /11 0

8 174 Vinterfugle i danske haver Fig. 3. De gennemsnitlige akkumulerede daglige maksimale antal arter (blå) og individer (rød) i forskellige havetyper. Fejllinjer indikerer standard error. Average accumulated daily maximum numbers of bird species (blue) and individuals (red) in different types of gardens (with SE).Categories from left to right: Balcony, garden w/few trees/ bushes, garden w/many trees/bushes, open area near building, school playground, park, other. let af individer (Tab. 2). En græsplæne fra skel til skel (som fx en boldbane) er derimod mest fuglefattig. Ligeledes ses det af Tab. 2, at mange af faktorerne i samspil med de andre kan have indflydelse på havens fugleantal. Går vi omvendt et trin op i skala og ser på det landskab, som tælleområdet ligger i, så er skov topscorer for antal arter fulgt tæt af landbrug, andre haver og boliger med have, mens by uden haver naturligt nok ligger noget lavere (ANOVA, P < 0,01; Fig. 4). Ser vi i stedet på antal individer, så bytter landbrug og skov plads (se diskussionen). Effekten af fodring var markant, idet der registreredes lige omkring dobbelt så mange arter og individer i haver med fodring som i haver uden (Tab. 3). Her var frø og korn mest attraktive både for antal arter og individer, mens æbler og anden frugt samt mejsekugler/fedt lå noget lavere i begge henseender (ANOVA, P < 0,01; Fig. 5). Brød var mindre attraktivt og andre madrester endnu mindre. Her har vi kun medtaget rene angivelser (se Materiale og metoder), hvorfor materialet er temmelig lille for flere af kategorierne (se diskussionen). Effekten af, om fuglene havde adgang til vand, var mindre markant, idet der kun registreredes 19 % flere arter og 31 % flere individer i haver med adgang til vand end uden (P < 0,001; Tab. 3). Fig. 4. De gennemsnitlige akkumulerede daglige maksimale antal arter (blå) og individer (rød) i haver beliggende i forskellige landskabstyper. Fejllinjer indikerer standard error. Average accumulated daily maximum numbers of bird species (blue) and individuals (red) in gardens positioned in different landscapes (with SE).Categories from left to right: Town without gardens, town w/gardens, other gardens, farmland, forest, other. Effekten af, om der forekommer kat i undersøgelsesområdet, var lidt overraskende, idet der registreredes 7 % flere arter og 11 % flere individer i haver med katte end haver uden (P < 0,001; Tab. 3). Resultatet for løsgående hunde i undersøgelsesområdet var meget det samme, idet der var 4 % flere arter og 13 % flere individer i haver med løsgående hunde end haver uden (P < 0,001; Tab. 3). Disse resultater var meget de samme for katte (P < 0,05; Tab. 3), når vi analyserede for effekt af hhv. kat og hund i haver uden fodring af fuglene, mens forskellen forsvandt for hundene (Tab. 3; se diskussionen). Estimaterne af de enkelte stedfaste arters antal i alle Danmarks haver tilsammen i Appendiks 1 og Tab. 1 viser, at der formentlig er i størrelsesordenen 2 mio. individer af disse arter i de danske haver om vinteren. Hertil kommer alle de mere strejfende (flok-)fugle, som der formentlig er et tilsvarende antal af. Topscorerne var Solsort med , Musvit med , Skovspurv med , Blåmejse med og Rødhals med individer. Diskussion Projektet har helt sikkert givet en masse mennesker øget interesse for og stor fornøjelse med fuglene i haven både at observere, tælle og indrapportere fuglene men helt sikkert også en forventning om, at alle disse observationer skulle komme os alle til nytte: At vi skulle lære noget af det hele.

9 Vinterfugle i danske haver 175 Fig. 5. De gennemsnitlige akkumulerede daglige maksimale antal arter (blå) og individer (rød) i haver med forskellige typer foder. Haver med flere typer foder er udeladt. Fejllinjer indikerer standard error. Average accumulated daily maximum numbers of bird species (blue) and individuals (red) in gardens with different types of food (with SE). Gardens with more than one type of food were excluded. Categories from left to right: Seeds/grain, apples and fruit, fat, bread, leftovers, other. Og hvad er så kendetegnende for en fuglerig have om vinteren? For det første er det bedst at bo på landet og nær skov. Her er der en lille forskel, idet skov giver flest arter, mens landbrugslandet giver flest individer, dvs. givetvis især spurveflokke. Men også bevoksningen i haven har selvfølgelig betydning. Her giver nåle- og løvtræer samt kombinationer af græs, urte-/staudebede og buske naturligt nok flest fugle. Mest overraskende er det nok, at boliger med have og andre haver, dvs. primært hus med have-kvarterer, havde færre individer og også lidt færre arter end haver i landbrugsområder. Her er der måske tale om en vis ø-effekt, hvor fuglene samles på de få træbevoksede pletter i agerlandet, mens de er spredt på mange haver i byerne. Her er det interessant, at man i Storbritannien har fundet en stigende brug af fuglefoder i haver i landbrugsområder, efterhånden som fødegrundlaget på markerne er aftaget (Chamberlain et al. 2005). Den helt overordnede faktor er fodring, hvor fuglefrø er topscorer, mens frugt (æbler), mejsekugler/fedt og brød ligger noget lavere. Også vand i haven giver flere fugle. I to nøje kontrollerede tests fandt Génsbøl (2000, 2001), at der var stor forskel på kvaliteten af det foder, som var i handelen. Især viste det sig, at den store andel af korn i de fleste kommercielle fuglefoderblandinger kun var attraktiv for nogle få arter, mens de olieholdige frø af solsikke Helianthus annuus og hamp Cannabis sativa var favoritterne for mange arter. Selv om vores analyser viser, at der er flere fugle i haver med katte og løse hunde, er det næppe kattene og hundene i sig selv, der resulterer i flere fugle. Sagen er nok nærmere den, at katte- og hundeejere generelt er dyrevenner, der fodrer mere og mere varieret og har mere naturvenlige haver end andre haveejere. Det gav dog næsten samme forskel, når vi analyserede for kat uden fuglefoder separat (men ikke for hund; Tab. 3), så katteejeres haver er enten mere fuglevenlige, eller ejerne er bedre til at bestemme og tælle fugle, men det kan måske heller ikke udelukkes, at kattene blev tiltrukket af de mange fugle. Den store betydning af især fodring kan dog have en selvforstærkende effekt for undersøgelsesresultaternes pålidelighed, idet mere end 98 % af tællingerne foregik i haver med foder (se Tab. 3). Da det givetvis er lettere at registre fugle på foderet end fugle, der er spredt i haverne, kan resultaterne ikke anses for repræsentative for vinterfuglene i danske haver i almindelighed. Dette har vi forsøgt at kompensere for i estimaterne for de totale antal fugle i danske haver om vinteren (se Materiale og metoder). I modsat retning trækker, at mange tællere måske ikke har observeret i længere tid af dagen og dermed opnået lavere maksimumtal, end der faktisk har været. Man kan således forestille sig, at en del af observatørerne blot har indtastet enkeltobservationer, så gennemsnitstallene dermed trækkes ned. Resultaterne fra nærværende undersøgelse kan ikke helt sammenlignes med resultaterne fra DOFs tidligere foderbrættællinger i vintrene 1992/ /95 (Johansen & Jacobsen 1993, 1994, Johansen 1995), idet der dengang kun skulle tælles i haver med fodring. For de talrigeste arter er vores maksimumtal således generelt en smule lavere, hvilket i det mindste delvis kan skyldes, at deltagerne i den gamle undersøgelse givetvis var mere dedikerede (se nedenfor). For Grønirisk og især Gråspurv var tallene dog væsentligt lavere i vores undersøgelse, hvilket for sidstnævntes vedkommende er i overensstemmelse med artens fortsatte tilbagegang her i landet (Nyegaard et al. 2015) Til sammenligning med vores resultat på gennemsnitligt omkring individer fordelt på 7-8 arter som akkumulerede maksimumtal pr. have registreret på en dag har vi N. O. Preuss systematisk registrerede ca. 150 individer samtidig i en stor landbohave med massiv fodring i isvinteren B. og N. O. Preuss (in litt.) registrerede tillige antallet af arter i deres have i lange perioder i vintrene til og fandt oftest omkring arter pr. dag i januar-februar ud af de 40 arter, som indgår i nærværende undersøgelse. At der ud af 38 arter kun var statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem forekomsterne af fire arter i

10 176 Vinterfugle i danske haver nærværende undersøgelse og DOFs vinter-punkttællinger er ganske interessant. En mulig forklaring er, at mange fugle flytter til haver med foder i vintre med kulde og sne, sådan som de særlig høje tal i 2010 (Tab. 1) tyder på. Dermed flytter fuglene væk fra det generelle landskab, hvor punkttællingerne oftest foregår, hvilket også er set i Storbritannien (Chamberlain et al. 2005). Her udgør Bogfinke og Kvækerfinke et specielt tilfælde i vinteren , idet bøgen som nævnt havde sat masser af bog i sommeren 2009, hvilket skulle give færre individer af disse arter ved foderbrætterne (Chamberlain et al. 2007). Dette blev i den efterfølgende vinter altså overtrumfet af isvinteren. Omvendt kunne den negative korrelation for Stor Flagspætte være resultatet af ringe frøsætning af bøg i sommeren 2008, men der var heller ingen bog i 2007 og 10 (H. G. Knudsen, Naturstyrelsen in litt.). Fejlindtastninger samt personer, der har moret sig med at indtaste nonsens eller blot har fejlbestemt arterne er et stort problem i en undersøgelse som denne. Deciderede fejlbestemmelser af fuglenes art er det med få undtagelser (fx Munk versus Sumpmejse Poecile palustris og Spætmejser der angives som Træløbere ) temmelig let at tage højde for. Observationer af fx Havørne, Lærkefalke, Piroler og Rødryggede Tornskader samt helt urealistiske tal som 9999 Fuglekonger, 9911 Musvitter, 4132 Husskader og 999 Dompapper er lette nok at sortere fra, men problemet er, at der er en fuldkommen glidende overgang mellem realistiske og urealistiske tal. Det har nødvendiggjort, at vi valgte nogle temmelig subjektive grænser for acceptable forekomster. For at undgå, at sådanne høje tal kom til at præge resultaterne for meget, kunne disse grænser ikke sættes ud fra, hvad der maksimalt kan være i en optimal have, hvor der fodres intensivt, men måtte sættes ud fra, hvad der kan antages reelt at forekomme som maksimum pr. dag i en gennemsnitlig dansk have. Når vi således valgte 200 individer i en have på en dag som øvre grænse for acceptable antal, så har det givetvis både udelukket en del korrekte observationer samt accepteret mange andre, som stadig var fejlagtige. Det samme gælder vores valg af øvre grænser for, hvad vi har accepteret som maksimum for de enkelte arter (Tab. 1). Sammenlagt blev ca. 13 % af materialet (i form af antal individer) udeladt af analyserne, men selv efter denne udrensning var der givetvis stadigvæk meget fejlbehæftet information i data. Vi mener dog, at vores ganske hårdhændede nedskrivning af enkeltdata til maksimalt én, 10 eller 25 individer afhængigt af art har reduceret problemet ganske væsentligt. Det er tillige et problem, at de færreste mennesker er vant til den stringens, som en videnskabelig undersøgelse fordrer. Dette gælder ikke mindst indrapporteringen af mange overflyvende fugle, der, som det tydeligt fremgik af vejledningen, ikke skulle registreres, og som er ganske irrelevante i en sådan undersøgelse. Det betyder givetvis også, at der er meget stor forskel på, hvor meget observationstid, der ligger bag de enkelte maksimumangivelser, sådan at nogle observatører har fulgt antallet af fugle i haven tæt en hel dag eller i mange dage, mens andre har angivet et øjebliksbillede inklusive at de samme mennesker måske har vekslet mellem disse to yderpunkter blandt deres tællinger i løbet af observationsperioden. Man må således konstatere, at denne type folkelige overvågningsprojekter, såkaldt citizen science, leverer langt mindre pålidelige data end projekter, hvor observatørerne har væsentligt bedre faglige kvalifikationer, såsom de naturfaglige organisationer, der kan trække på flere tusinde kvalificerede feltfolk (se fx DOF 2014). Der er dog ingen tvivl om, at sådanne folkelige projekter ville kunne levere bedre data, hvis de i højere grad lagde sig op af de metoder, som (siden hen) er udviklet i projekterne Christmas Bird Counts og FeederWatch i Nordamerika, Garden BirdWatch i UK og Great Backyard Bird Count globalt (se Dickinson & Bonney 2012). Ved DOFs foderbrættællinger i vintrene 1992/ /95 sikredes deltagernes seriøsitet ved, at man skulle betale kr pr. år for at være med. Herved undgik man mange af de ovennævnte problemer, men opnåede til gengæld ikke nær så stor tilslutning. De mere dedikerede deltagere i den gamle undersøgelse betød, at man bedre kunne stole på registreringer af fx Munk, som yderligere kunne tjekkes ved opringning til registranterne (Johansen 1996). Estimaterne af antallet af fugle i danske haver om vinteren er første forsøg på at evaluere betydningen af denne biotop og ikke mindst betydningen af fodring. Hvis vi tager den talrigeste art, Solsorten, så er estimatet for den danske ynglebestand på min. 2 mio. par (BirdLife International 2004). Hvis vi antager, at de Solsorte, der forlader landet om vinteren (iflg. Bønløkke et al er 12 % af genmeldingerne om vinteren fra udlandet, hvilket nok er meget lavt sat for, hvor mange af de danske fugle, der forlader landet), nogenlunde svarer til antallet af overlevende unger fra sommeren før, og at meget få trækgæster overvintrer her i landet, bliver resultatet, at antallet af Solsorte i danske haver udgør i størrelsesordenen 11 % af det totale antal Solsorte i Danmark om vinteren. Haver udgør ca. 3 % af Danmarks areal (Johansen et al. 1999), og med et mindre tillæg for andre grønne områder samt 14 % skov (Naturstyrelsen 2015) udgør træ- og buskbevoksede områder omkring 18 % af Danmarks areal, hvoraf haver så udgør en sjettedel eller ca. 17 %. Hvis man tillige antager, at tætheden af Solsorte er højere i haver end i skov, antyder det, at vores estimat af antallet af Solsorte i haverne er meget for lavt.

11 Vinterfugle i danske haver 177 For Musvitten, hvor ynglebestanden er på min par (BirdLife International 2004), udgør vores estimat på i størrelsesordenen 20 % af ynglebestanden inkl. unger og med korrektion for bort- og tiltræk. Endelig er ynglebestanden af Skovspurve på min par, og vores estimat på i haverne udgør således i størrelsesordenen 25 %, når vi antager, at der den følgende vinter er en overlevende unge pr. par af denne standfugl. Disse tal forekommer lidt mere realistiske, ligesom det samlede estimat, der resulterer i et gennemsnit på i størrelsesordenen tre fugle pr. have, næppe er meget ved siden af, når man tager i betragtning, at der i de fleste haver kan være længere perioder helt uden fugle. Alligevel er vores tal nok nærmere for små end for store. At der formentlig er mindst 4 mio. fugle i danske haver om vinteren, og ikke mindst at antallet var højst i isvinteren 2009/10 (hvor fuglene altså unddrager sig opmærksomhed under DOFs punkttællinger; se også Johansen & Jacobsen 1994 og Johansen 1995), er bemærkelsesværdigt. Udnyttelsen af haver i isvintre er givetvis ensbetydende med, at fuglevenlige haver med foder og vand er af betydning for fuglerigdommen i Danmark, idet færre fugle formentlig dør under sådanne vintre, end der ellers ville have gjort (se Chamberlain et al og Robb et al. 2008). Denne betydning kan gøres endnu større også for den øvrige biodiversitet såfremt haveejerne gør op med en del af den sædvanlige praksis for, hvor friserede danske haver skal være (se Johansen et al. 1999, Génsbøl 2007 og Petersen et al. 2014). Tak Der skal her lyde en stor tak til alle de mennesker, der har bidraget med de mange tusinde observationer. Vi håber med denne analyse at have kvitteret med en lang række oplysninger, som kan være til gavn og glæde for de mange, som holder af fuglene i haven og fodrer dem en større eller mindre del af året. Vi takker på DOF s vegne for godt samarbejde med såvel Friluftsrådet som ConDidact, ligesom Jesper Bønløkke takkes specielt for råd og vejledning under bearbejdningen, som blev gennemført takket være en bevilling fra Udlodningsmidler til friluftsliv. Søren Hinge-Christensen og Steffen Brøgger-Jensen takkes for hjælp med at udrede alle dobbeltregistreringer af de samme haver og omvendt at skille registreringer fra samme person i forskellige haver. Amy Frølander, Danmarks Statistik, takkes for hjælp med fremskaffelse af data for antal haver i Danmark og Hans Peter Jensen samt Niels Otto Preuss for at have stillet private observationer til rådighed for os. Jan Lydersen, Vivara, bidrog med et estimat af, hvor mange haveejere, der fodrer. Henning Heldbjerg foretog korrelationsanalyserne med punkttællingsdata fra de samme år, og han, Jesper Bønløkke, Jan Drachmann, Knud N. Flensted, Niels Otto Preuss, og to anonyme referees takkes tillige for at have læst tidligere versioner af manuskriptet kritisk igennem og bidraget med forslag til forbedringer. Nick Quist takkes for sproglig revision af de engelske tekster. I isvintre flytter mange Store Flagspætter m.fl. ind til foderet i haverne. Foto: Albert Steen-Hansen. Summary Birds in Danish gardens in winter The Danish public was invited to record maximum numbers of birds in gardens and similar areas in January and February during the five winters A total of persons reported counts from gardens, giving a grand total of more than 9 million individuals of 194 bird species. Records were from all over the country, but were more concentrated in the eastern, more densely populated parts (Fig. 1). Real gardens made up 95% of the sites, the rest being balconies, school playgrounds and parks. The five winters were very different; 2006/2007 and 2007/2008 were very mild winters, 2009/2010 and partly 2010/2011 were severe winters (Tab. 1). In spite of a clear statement in the instructions that birds flying over the garden should not be recorded, this happened very often. Apart from simple mistakes, some people also took pleasure in reporting totally unrealistic species and numbers. Since there was no clear separation between realistic and unrealistic records, we had to make subjective choices on the species and numbers to accept. We selected 40 species for analysis and excluded all counts with accumulated maximum numbers of more than 200 individuals in one day (i.e. the maximum numbers of each species were not necessarily present at the same time). Furthermore, we established maximum acceptable numbers per species according to records made by skilled observers (Tab. 1). In total, data for 154 species (79%), 4319 counts (3%) and individuals (13%) were excluded. The average accumulated maximum numbers of bird species and individuals in Danish gardens were individuals of 7-8 species per day (Tab. 1). The most widespread species was

12 178 Vinterfugle i danske haver Common Blackbird Turdus merula found at 90% of the count records with an average maximum count of 3.5 individuals per garden. Second was Great Tit Parus major at 86% of the count records and 3.3 individuals per garden. However, the most numerous garden species was Eurasian Tree-sparrow Passer montanus at an average maximum number of 6.7 individuals per garden. The highest numbers were recorded in the severe winter of 2009/2010, but high numbers were also recorded in the very mild winter of 2006/2007 (Tab. 1). The numbers of only four species (European Greenfinch Carduelis chloris, Eurasian Bullfinch Pyrrhula pyrrhula, Bohemian Waxwing Bombycilla garrulus and Common Blackbird) in gardens showed statistically significant positive correlations with national winter Common Bird Census results, whereas the correlation was negative for Great Spotted Woodpecker Dendrocopos major (Fig. 2). Most likely, many birds move to gardens in severe winters and desert the rural areas, where the national winter bird censuses are made. Gardens with many trees and bushes had the most species and individuals, but numbers in open areas and parks were not much lower (Fig. 3). Coniferous and deciduous trees and bushes together with perennial and annual plant beds were the most favoured by birds (Tab. 2). As regards the surrounding countryside, gardens near forests had the most species, while farmland gave the most individuals probably as a result of many sparrows (Fig. 4). There was a marked effect of feeding in that there were about twice as many species and individuals in gardens with feeding as in gardens without (Tab. 3). Seeds were most attractive to the birds (Fig. 5). Access to water was less important and only 19% more species and 31% more individuals were recorded in gardens with water (Tab. 3). The effect of cats and dogs in gardens was a little surprising because more birds were found in gardens with these pets (Tab. 3). For cats, this result was maintained even when restricting the analysis to gardens without feeding. Still, we assume that this may be the result of cat owners also being bird-lowers and therefore being more willing to have bird-friendly gardens not to mention the possibility that cats were attracted by the many birds! Finally, we attempted to estimate the total numbers of birds in Danish gardens in winter. Here, we categorized the most common bird species according to behaviour, i.e. ranging from very territorial birds with only one individual in each garden where there was a record of the species, to highly mobile species moving between gardens, so that the maximum figures recorded represent nine (one row around the actual garden) or 25 gardens (two rows). With gardens in Denmark, these estimations resulted in almost two million birds (Tab. 1, Appendix 1), to which a similar number should be added for flocking species moving over even larger areas that were not considered in the calculations. For the most numerous species, the Common Blackbird, about 11% of the birds in Denmark in winter are estimated to live in gardens in mild winters (which may be an underestimate), while a higher ratio is found in severe winters. For Great Tit and Eurasian Tree-sparrow, similar estimates reach 20-25% of the national totals and may be more realistic. Still, our estimates are more likely to be too low than too high. We conclude that the project was a great success with thousands of enthusiastic participants who enjoyed identifying and counting the birds in their gardens. From a scientific point of view, however, it was a problem that youngsters and others had enjoyed themselves by reporting nonsense as was the lack of stringency for example in how to report birds merely flying over the gardens. Referencer BirdLife International 2004: Birds in Europe: population estimates, trends and conservation status. BirdLife Conservation Series no. 12. Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M. Bjerrum & C. Rahbek 2006: Dansk Trækfugleatlas. Rhodos. Chamberlain, D.E., A.R. Cannon & M.P. Toms 2004: Associations of garden birds with gradients in garden habitat and local habitat. Ecography 27: Chamberlain, D.E., J.A. Vickery, D.E. Glue, R.A. Robinson, G.J. Conway, R.J.W. Woodburn & A.R. Cannon 2005: Annual and seasonal trends in the use of garden feeders by birds in winter. Ibis 147: Chamberlain, D.E., A.G. Gosler & D.E. Glue 2007: Effects of the winter beechmast crop on bird occurrence in British gardens. Bird Study 54: Dickinson, J.L. & R. Bonney 2012: Citizen Science: Public Participation in Environmental Research. Comstock Publishing Associates, Ithaca & London. DMI 2010: Vinteren 2009/10 var kold, men ikke kold nok... Isvinteren der forsvandt. Popart/isvinter _vejret.pdf DMI 2013: Vejret i Danmark - januar arkiver/maanedsaesonaar/vejret-i-danmark-januar-2013 DOF 2014: Aktive bidragydere i statistik/bidragydere.php# Génsbøl, B. 2000: Stor forskel på fedtkugler. Fugle og Natur 4/00: Génsbøl, B. 2001: Livretter til havens fugle. Fugle og Natur 4/01: Génsbøl, B. 2002: Fodring der virker. Fugle og Natur 4/02: Génsbøl, B. 2007: Fugle ved foderbrættet. Gyldendal, København. Johansen, B.T. 1995: Foderbrættælling 1994/95. Dansk Ornitologisk Forening. Johansen, B.T. 1996: Er Munken Sylvia atricapilla en overset vintergæst i Danmark? Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 90: Johansen, B.T. & E.M. Jacobsen 1993: Foderbræt-tællinger 1992/93. Dansk Ornitologisk Forening. Johansen, B.T. & E.M. Jacobsen 1994: Foderbræt-tælling 1993/94. Dansk Ornitologisk Forening. Johansen, B.T., J. Frisenvænge, J.R. Jensen & A. Jørgensen 1999: Byens natur og fugleliv ideer og erfaringer. Dansk Ornitologisk Forening. Naturstyrelsen 2015: Skovbrug. Nyegaard, T., J.D. Larsen, N. Brandtberg & M.F. Jørgensen 2015: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Dansk Ornitologisk Forening. Petersen, L.K., G. Levin, R. Ejrnæs, M. Zandersen, A. Jensen & A.K. Brunbjerg 2014: Parcelhushaven en del af byens natur. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 90. Robb, G.N., R.A. McDonald, D.E. Chamberlain & S. Bearhop 2008: Food for thought: supplementary feeding as a driver of ecological change in avian populations. Front. Ecol. Environ. 6: Appendiks 1: Forfatternes adresse: Hans Meltofte og Jørn Dyhrberg Larsen Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Denmark Vesterbrogade DK-1620 København V

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter

FUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene

Læs mere

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen

Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen

Fuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Status og tiltag for fuglenes diversitet

Status og tiltag for fuglenes diversitet Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen. Supplerende spørgsmål vedrørende rapport om Group housing of mink DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet

Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet 1 Fuglelivet i Forsøgscenteret/Sagnlandet Dokumentation 1997-2015 Af Bent Bardtrum Indhold Baggrund Tællingerne En fugletur igennem Sagnlandet Redekasserne Artslisterne 1997-2015 Baggrund I efteråret 1997

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Årsrapport for Punkttællingsprogammet DOF rapport 14 Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2013 Titel: Overvågning af de

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning.

Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen Listen er fra  samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Alle fuglearter (173 i alt) set i Porsemosen 1966-2013. Listen er fra www.dofbasen.dk samt Høje- Taastrup og Egedal Kommuners naturovervågning. Dansk navn Latinsk navn Antal gange/antal individer Lille

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Keldsnor Fuglestation 2006

Keldsnor Fuglestation 2006 Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites.

Timetable will be aviable after sep. 5. when the sing up ends. Provicius timetable on the next sites. English Information about the race. Practise Friday oct. 9 from 12.00 to 23.00 Saturday oct. 10. door open at 8.00 to breakfast/coffee Both days it will be possible to buy food and drinks in the racecenter.

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5 Punkttællingsprojektet - Årsrapport for 7 af Henning Heldbjerg Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-5. Forfatter: Henning

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland

Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland Ynglefuglene i Strødamreservatet i Nordsjælland 1986-214 med en diskussion af danske skovfugles trivsel Hans Meltofte, Benny Gert Hansen, Frank Rigét og Torben Dabelsteen Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

Læs mere