Klima APV Avisen. Klimaforbedringer. begynder på arbejdspladsen. Vent ikke på at andre gør noget. Tag selv fat på din egen arbejdsplads.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima APV Avisen. Klimaforbedringer. begynder på arbejdspladsen. Vent ikke på at andre gør noget. Tag selv fat på din egen arbejdsplads."

Transkript

1 Klima APV Avisen Klima APV så let at gennemføre En Klima APV på en virksomhed, skal det være let at gå til. Det skal føre til konkrete forbedringer. For de ansatte. Men virksomhedernes ledelser skal også kunne se fordelen. På side 3 6 får I værktøjet til at gå i gang. Brug det som udgangspunkt. Tilpas selv værktøjet til forholdene på jeres arbejdsplads. Europæisk Klimakonference Den 9. november mødtes 100 ansatte, faglige repræsentanter, virksomhedsledelser og mange andre i Københavns Lufthavn for at diskutere klima i en dansk og europæisk sammenhæng. Alle var med deres forskellige udgangspunkt enige om at der skal ske klimaforbedringer og at Klima APV er en god vej til at gøre noget på den enkelte arbejdsplads. Se side 2. Klima APV TV Se og hør hvad danske fagforeningsrepræsentanter, virksomhedsledere og danske Europapolitikere mener. Se eller Vi blev taget godt imod Den 21.oktober blev der uddelt løbesedler og talt med tusindvis af rejsende ved S-togs og Metro-Stationer i København. For mange var det en overraskelse med en så konkret tilgang til klimadebatten. Se side 7. 3F KASTRUP VSL DANSK METAL AFD.16 FIC PEOPLES CLIMATE ACTION EUROPANÆVNET Klimaforbedringer begynder på arbejdspladsen Vent ikke på at andre gør noget. Tag selv fat på din egen arbejdsplads. Hele verden står over for store klimaudfordringer. Hele verden mødtes i København til Klimatopmøde i december Forventningerne til en global aftale var høje. Skuffelsen var derfor så meget større, da de ikke blev indfriet. Men udfordringerne er der stadig for os alle. Også i Danmark. Klimaet er på dagsordnen Politikerne i hele verden har fået klimaet på dagsordnen. Forskere og teknikere har travlt med at komme først med nye løsninger. Virksomhederne ved, at der er en stor fremtid i grønne teknologier. Mange er i gang med at udvikle nye teknologier, brændstoffer osv. Mange virksomheder ville have foretrukket klare globale politiske mål for klimaet, for så ville der hurtigere opstå et marked for klima- og miljøvenlige produkter. Men der er ikke grund til at vente på, at andre gør noget. Tag selv fat på din egen arbejdsplads Nej, hvorfor vente på, at andre handler. Vi må selv kunne gøre noget. Sådan tænkte 3F Kastrup, der bl.a. organiserer ansatte i Københavns Lufthavn og godt 300 i Renovationsvirksomheden R98. Det må være muligt at gøre noget på den enkelte arbejdsplads, som både kan forbedre klimaet, det ydre miljø og arbejdsmiljøet. Transportbranchen bidrager med en stor CO2 belastning. Samtidig belastes det ydre miljø og de ansattes arbejdsmiljø. 3F Kastrup tog derfor kontakt til projektledelses organisationen FIC, som de tidligere har samarbejdet med om en række projekter for deres medlemmer. Klima APV et jordnært projekt I fællesskab tog FIC og 3F Kastrup initiativ til projektet Klima APV. Alle på arbejdspladserne ved, hvad en APV en Arbejds-Plads-Vurdering er. Denne model måtte kunne bruges til også at inddrage de ansatte på arbejdspladserne. Tillids- og Sikkerhedsrepræsentanter i 3F Kastrup ville meget gerne være med. Der var kontakt til studerende på DTU Danmarks Tekniske Universitet som kunne give tekniske råd. Der blev skaffet tilskud til aktiviteterne fra Peoples Climate Action, Europanævnet, 3F Kulturfond og 3F. Der var enighed om, at der skulle udvikles et Klima APV værktøj, som skulle tage udgangspunkt i Københavns Lufthavn og R98. Men det skulle også generelt herefter kunne bruges af de ansatte i samarbejde med ledelserne på andre virksomheder i Danmark og i Europa. Klima APV værktøjet skulle udvikles i løbet af Der skulle skabes interesse herfor blandt ledelser, ansatte, faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, virksomheder i Danmark, men også i en europæisk sammenhæng. Klima APV projektet skulle være et startskud til et større klima engagement, hvor de ansatte er dem, der presser på for klimaforbedringer, som både gavner klimaet, miljø- og arbejdsmiljøet, men også på sigt virksomhedernes økonomi. Interessen for at være med i aktiviteterne var også stor fra andre faglige organisationer i Københavns Lufthavn. Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, VSL, som har ca. 700 medlemmer i lufthavnens sikkerhedstjek, og Metal, der organiserer flymekanikerne ville meget gerne være med i projektet. Konkrete resultater Klima APV værktøjet blev udviklet. Det er udviklet af de ansatte og deres faglige organisationer. Og det er præsenteret på den Europæiske Klima Konference, som blev holdt den 9.november 2009 i Københavns Lufthavn. For at skabe offentlig fokus på Klima APV projektet blev der den 21.oktober 2010 gennemført en Klima Aktionsdag ved Metro- og S-togsstationer i København. Der er produceret et 25 minutters TV program og en DVD heraf. Denne Klima APV avis har til formål på en enkelt og konkret måde at gøre det let for ansatte og faglige organisationer i samarbejde med ledelserne på virksomhederne at gennemføre en Klima APV. God fornøjelse.

2 miljøavis klima-kampen Side 2 Lene Vennits, Sekretariatsleder for Peoples Climate Action: Mange i Danmark synes måske, at det kunne være rart med et par grader øget varme i Danmark. Men vi kan ikke lukke øjnene for, at et varmere klima medfører voldsomme problemer andre steder i verden, hvad også vil påvirke os. Vi har et fælles problem. Vores opgave med Peoples Climate Action er at fremme den folkelig forstålse af, at det er nødvendigt at gøre noget, og at man ikke behøver at være økofil, for at synes det. Britta Thomsen, MEP (S): Jeg er stolt af, at det lykkedes EU med et Energi og Klimadirektiv i december 2008 at spille offensivt ud i forhold til klimatopmødet i København. Det er første gang, at et helt kontinent, så offensivt lægger en samlet strategi herfor. EU er hermed gået foran i verden. Det, synes jeg, er flot. Det presser USA og Kina. Emile Turunen, MEP (SF): EU skal stille langt skrappere krav til udvikling af grønne job og til renere biltransport. Søren Søndergaard, MEP (Folkebevægelsen): Jeg er for fælles EU handling på klimaområdet. Men EU er alt for uambitiøs. Det er EU landene og andre industrilande, der er årsag til CO2 problemet. Derfor skal EU og andre industrilande give tilsagn om at betale langt mere til ulandenes omkostninger ved klimaændringerne. Helle Sjelle, MF, Europa Ordfører i Folketingets Europa (K): EU skal gå foran resten af verden på klimaområdet, men det mener jeg også, at de faktiske udspil fra EU er udtryk for. Janne Hansen, Miljøkonsulent 3F Kastrup: Med KLIMA APV gør vi det konkret og simpelt at gå til for de ansatte og ledelsen. Og vi kan skabe en naturlig kobling mellem hensynet til klimaet og arbejdsmiljøet. Der kan gøres en række konkrete ting på den enkelte arbejdsplads, der fremmer dette. Europa skal gå foran i KLIMA-KAMPEN Europa skal gå forrest i kampen for et bedre klima. Det var der stor enighed om ved den Europæiske Klimakonference den 9.november 2009 i Københavns Lufthavn. De danske medlemmer af Europa Parlamentet Britta Thomsen (S), Emilie Turunen (SF) og Søren Søndergaard (Folkebevægelsen) og Europa-ordfører Helle Sjelle, MF (K) var uenige om EU nu også var ambitiøs nok. EU s klimaudspil Klimaudfordringerne er globale. USA, Kina, Indien, men også EU spiller en central rolle, når der skal indgås en international aftale. Alle venter på, at de andre skal spille ud med, hvad de vil være med til. EU spillede først ud med et forslag om en reduktion af CO2 med 20 % i EU tilbød samtidig at ville reducere med 30 % CO2, hvis der kunne opnås en international aftale herom. Socialt og miljømæssigt bæredygtigt Det Europæiske Transportarbejder Forbund, ETF, var repræsenteret af Flemming Smidt, 3F s Transportgruppe. ETF er både optaget af behovet for klimaændringer, men også at sikre de fremtidige beskæftigelse muligheder for ansatte i transportbranchen, hvis ændringer af hensyn til klimaet medfører færre job. Conny Reuter, Generalsekretær i SO- LIDAR, Formand for Social Platform Europa fokuserede på, at svaret på klimaudfordringerne skal ske både på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Janne Hansen, Miljøkonsulent, og Lars Brogaard, faglig sekretær i 3F Kastrup præsenterede Klima APV værktøjet. Martin Porsgaard, Miljøchef i SAS og Henrik Peter Jørgensen, Kommunikations Direktør i Københavns Lufthavne præsenterede deres virksomhedsstrategier for forbedringer af klimaet. For virksomhederne handler det om et bedre klima, men også om, at det økonomisk kan være en stor fordel for virksomhederne. De kom med konkrete eksempler. De gav tilsagn om, sammen med de ansatte og deres faglige organisationer, at samarbejde om klimaforbedringer i virksomhederne. De 100 deltagere i konferencen fik stor inspiration med sig til at arbejde videre med Klima APV.

3 miljøavis for klimaets skyld Side 3 Tag temperaturen på din arbejdsplads FOR KLIMAETS SKYLD Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget for at nedbringe vores udslip af co2 og andre stoffer, der er skadelige og bidrager til jordens opvarmning. Det kan umiddelbart virke uoverskueligt og besværligt, at ændre på vaner og dagligdag. Men spørgsmålet er om man ikke bare skal gå i gang, der hvor vi færdes til daglig. Vi tilbringer en meget stor del af vores liv på arbejdspladsen og her er der mange muligheder for at ændre på forholdene. Ændringerne kan både medvirke til bedre miljø og klima men ofte også bidrage til en bedre økonomi på virksomheden. Klima-APV let at bruge Mange kender til Arbejdspladsvurdering (APV) fra deres arbejdsmiljø. Det er en kortlægning, prioritering og handlingsplan for at lave arbejdsmiljøforbedringer. Metoden inddrager både medarbejdere og ledelse og det er let at bruge i praksis. Klima-APV kan kombineres, når der laves Arbejdsmiljø-APV eller laves særskilt, hvis der man ønsker en særlig fokus på området. Processen om klima-apv kan se således ud: 1. fase: Skal der laves Klima-APV skal den laves selvstændigt eller sammen med en arbejdsmiljø-apv. Skal den omfatte hele virksomheden eller udvalgte afdelinger. 2. fase: Valg af metode og hvem indhenter oplysningerne. 3. fase: Gennemførelse af APV i afdelingerne kortlægning af hvor der evt. kan ske forbedringer. 4. fase: Prioritering af hvad der skal ændres; ansvarlige og udarbejdelse af en handlingsplan. 5. fase: Opfølgning på handlingsplanen. Hvilke besparelser blev der opnået. Metodefrihed Flere forskellige metoder kan anvendes i forbindelse med at afdække muligheder for reduktion af CO2: Checkliste-skema hvor man via runde på virksomheden får registeret diverse områder med henblik på klimamæssige forbedringer. Dialog-metoder fx medarbejdermøder hvor man via dialog får diskuteret og evt. udpeget områder, hvor det er muligt, at lave klimaforbedringer eller opslag/postkasser, hvor medarbejderne opfordres til at komme med gode ideer. Kan evt. kombineres med præmiering af særlig gode ideer. Spørgeskema: Denne metode kan evt. anvendes, hvor man især har fokus på medarbejderes/kollegers adfærd og kultur. Det kunne være spørgsmål vedr. valg af transportformer, slukke og tænde diverse apparater, affaldssortering osv. Men også spørgsmål som afdækker, hvad der kan få kollegaer/medarbejdere til at skifte adfærd. Miljøstyringssystemer: Nogle virksomheder vælger at anvende certificerede miljøstyringssystemer, der også kan indeholde metoder til klimaforbedringer. Vær opmærksom på at der også her er muligt, at få indflydelse. Vær opmærksom på arbejdsmiljøet Indføres der ændringer af hensyn til klima og miljø, så vær opmærksom på om det kan have positive eller negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. Hvis der på virksomheden sættes censorer op til at tænde og slukke lys, så skal det fx sikres at risikoen for faldulykker øges. Etableres der fx affaldssortering hvad er så konsekvenserne for arbejdsgange og pladsforhold. På de næste sider er der 2 eksempler på checklister som er udarbejdet som led i Klima APV-projektet. Disse må meget gerne benyttes og udvikles på den enkelte arbejdsplads.

4 miljøavis chechliste transport/kørsel Side 4 Checkliste til mere klimavenlig transport/kørsel i løbet af arbejdsdagen: Ja Nej Undersøges Konsekvenser for arbejdsmiljø positive eller negative nærmere Er der transport i området, der kan erstattes af gang, cykling, el-cykler eller lign. Har medarbejderne modtaget instruktion i klimavenlig kørsel fx stop af motor i tomgang Har medarbejderne været på kursus i klimavenlig kørsel Tilrettelægges kørslen/ruterne efter en plan, så mindst muligt CO2 udledes Er der i området en plan for udskiftning af køretøjer til mere klimavenlige. Opgør fordeling på vognpark Diesel Bio- Hybrid EL diesel Ja Nej Undersøges Konsekvenser for arbejdsmiljø positive eller negative nærmere Er der løbende vedligeholdelse af køretøjer og andre maskiner med henblik på at reducere udslip af CO2 Forekommer der overflødig kørsel i området Er der i området/byen andre maskiner fx fly, færger som bidrager til udslip af CO2 Er der en plan for introduktion af fx fremmede håndværkere/ andre firmaer, således at de har fokus på klima Er der etableret genanvendelse af vand mv., således at spild undgås

5 miljøavis chechliste elforbrug og varme Side 5 Checkliste til reduktion af elforbrug og varme i arbejds-lokaler mv. Ja Nej Undersøges Konsekvenser for arbejdsmiljø positive eller negative nærmere Er der opsat lysfølere udenfor? Er der overblik over antal og alder på hårde hvidevarer fx køleskabe, kaffemaskiner mv. Er der overblik over antal og alder på PC er, printere,, hæve/sænkeborde servere mv. Er der åbne porte? Gennemgås ventilationsanlæg jævnligt med henblik mindre forbrug af EL Er der lavet en gennemgang for installation af EL-skinner? Er der udarbejdet procedure, således at al unødvendig elforbrug undgås, når der ikke arbejdes i området? Er det muligt at reducere på transportbånds elforbrug? Er lokaler ordentlig isoleret ved døre Er lokaler ordentlig isoleret ved vinduer Er lokaler ordentlig isoleret generelt Er der sortering af affald?

6 miljøavis løst og fast Side 6 Lars Brogaard, Faglig Sekretær 3F Kastrup: Der er et stort potentiale i at mindske virksomhedernes energiforbrug. Det indeholder store besparelsesmuligheder for virksomhederne. Det skal vi selvfølgelig bevidst bruge til at interesserede virksomhedernes ledelser i Klima APV. Her forener vi ledelsernes interesse i at mindske omkostninger og udvikle en grøn produktion og profil med de ansattes interesse i et bedre arbejdsmiljø og de overordnede mål om et bedre ydre miljø og klima. Martin Porsgaard, HR direktør, SAS: SAS har en klar forretningsstrategi på klimaområdet. Vores mål er i 2020 at have mindsket CO2 udslippet med 20 %. Vi skal gøre en masse selv. Politikerne skal sætte rammerne. Teknikerne skal udvikle nye teknologier. Forudsætningen for, at vores forretningsstrategi lykkes, er at ledelsen, de ansatte og fagforeningerne løser dette i fællesskab. Alle ansatte skal - uanset hvilken funktion de har i SAS være aktivt med. Mindsker vi klima- og miljøbelastningen, så mindsker vi samtidig omkostningerne. Vi er samtidig overbevist om, at dette er vigtigt for, at vi i fremtiden er en attraktiv virksomhed. Henrik Peter Jørgensen, Kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavne: Vi har i et stykke tid været aktive på klimaområdet. I det sidste års tid har vi sammen med alle medarbejdere haft fokus på energiforbruget. Medarbejderne er kommet med et hav af ideer, som vi har gennemført, og præmier er givet til dem, der kom med ideerne. Medarbejderne ved mere end nogen hvor skoen trykken. Vi har også indført grønne fly starter. 90 % af alle fly starter nu som grønne starter. Vi benytter os af den unikke mulighed som lufthavn, at have vand på 3 sider. Flyene kan derfor lynhurtigt stige direkte til stor højde og destinationen og spare en masse energi og CO2. Vi er lige nu i gang med at bygge et grundvandskølings anlæg til køling af terminaler. Bedre miljø og en mindre klimabelastning, sparer brændstof, og det er godt for økonomien. Vi blev taget GODT IMOD Den 21.oktober 2009 gennemførte organisationerne bag Klima APV projektet en klima aktionsdag i København. Tusindvis af rejsende blev på S togs og Metrostationer mødt af Klima APV folk, der uddelte løbesedler. Alle steder blev uddelerne mødt med positive kommentarer. Initiativet vakte også lidt opsigt. Klima APV gjorde indsatsen for klimaforbedringer helt konkret og nede De rigeste i Danmark bidrager med mest CO2 på jorden. Pludselig blev det nærværende og lokalt. Bagageportørerne, flymekanikerne og vagt- og sikkerhedsfunktionærerne i Københavns Lufthavne og renovationsarbejderne i R98 gik foran med konkrete forslag til forbedringer af klimaet her og nu i et samarbejde med virksomhedernes ledelser. Det at gøre noget ved klimaudfordringerne var ikke længere bare noget som politikere, teknikere Den rigeste femtedel af familieri Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel har - I CO2-udslip betyder dette, at de rigeste bidrager med 6,3 tons, mens de fattigste er nede på 3,3 tons. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd www-ae.dk Middeltemperatur Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste hundrede år. Den globale middeltemperatur er steget med 0,74 C. En del af denne opvarmning er menneskeskabt og hvor stor en del, der skyldes vores aktiviteter diskuteres stadig. Men der er enighed om, at der vil være en stigende effekt i fremtiden, medmindre der gribes kraftigt ind over for afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas), og andre drivhusgasudslip, der skyldes menneskets aktiviteter. Kilde: og forskere skal klare. Handling her og nu. I eget nabolag, så det ville mindske CO2 udslippet og mindske forureningen. De ansattes arbejdsmiljø forbedres. For virksomhederne vil det være en økonomisk fordel og styrke deres grønne profil. Kort og godt forklaret på en enkelt løbeseddel hurtig at læse. CO2-udledere Energi, transport og landbrug er de største co2-udledere i danmark Husholdninger Affald Erhverv Landbrug Energi Transport 5 pct. 2 pct. 14 pct. 18 pct. 40 pct. 20 pct. (Klimapolitisk Redegørelse 2009). Kilde Dansk Industri

7 miljøavis COP 15 Side 7 COP 15 Klimatopmødet i København At Danmark var vært for det største internationale møde nogensinde i Danmark Klima Topmødet den december 2009 var bredt kendt i Danmark og i resten af verden. Men navnet på konferencen COP15 vidste de færreste vel, hvad stod for. Stod det for COPenhagen? Jamen, hvad så med tallet 15? Og sprogbruget i hele klimadebatten havde og har ind imellem en tendens til at blive højlærd, uforståelig med et hav af forkortelser og tekniske betegnelser, som er helt ufolkelige. COP15 står for Conference Of the Parties. Det er FN s Klima-samarbejde, forkortet til COP. Og da det er det 15.møde, så blev det til COP15. Baggrunden for klima topmødet i København var FN s 4.hovedrapport fra 2007, hvor der udtrykkes alvorlig bekymring for den globale opvarmning. Rapporten er meget klar i sine anbefalinger af, at der skal international handling til. Der var oprindelig i København lagt op til, at den hidtidige Kyoto aftale skulle erstattes af en ny global klimaaftale. USA var ikke med i Kyoto aftalen. Kyoto aftalen forpligtede industrilandene, herunder også til at kompensere udviklingslandene økonomisk for de store problemer ulandenes befolkninger får som følge af klimaændringerne. Hvorfor så megen fokus på klimaet? - jorden er et drivhus Det handler om CO2 og andre drivhusgasser. Jordens temperatur styres af balancen mellem energien fra solen og tabet af energien fra jorden tilbage til rummet. CO2 og andre drivhusgasser (vanddamp, metal og ozon m.fl.) er afgørende for denne balance. Jorden er et naturligt drivhus. Uden CO2 og andre drivhusgasser ville jorden være ubeboelig som Mars og Venus, hvor overflade temperaturen er henholdsvis -50 og +450 grader celsius. Uden naturlige drivhusgasser ville jordens gennemsnits temperatur være -20 grader celsius. Kort sagt ubeboelig. Drivhusgasser er en nødvendighed for liv på jorden. Hvorfor så al den bekymring for CO2 udslippet? Global opvarmning en trussel Jordens temperatur er stigende. I FN rapporten fra 2007 tales der om, at temperaturerne vil stige fra 1,1 til 6,4 grader Celsius. Det vil medføre, at: Havoverfladen vil stige med fra 18 til 59 centimeter. Det vil have konsekvenser for mange mennesker på kloden. 1/6 af verdens befolkning vil få mangel på drikkevand % af klodens dyr og planter risikerer udslettelse, hvis middel temperaturen stiger mere end 1,5 2,5 grader celsius over 1990 niveauet. Høstudbyttet vil falde i lande omkring Ækvator og flere mennesker i disse områder vil blive ramt af hungersnød. Flere hedebølger, voldsom regn og kraftige storme vil blive normalt. Lavtliggende lande og øer vil blive oversvømmet osv. Selv om der altid er masser af usikkerhed ved den slags forudsigelser, ses der politisk med stor alvor på klimaforandringerne. Verden venter stadig på handling! John Dybart, Formand for VSL: Som alle andre fagforeninger, der har medlemmer i Københavns Lufthavn, er vi stærkt interesseret i de forbedringer, der kan skabes både for klimaet, miljøet og medlemmerne med Klima APV projektet. Henrik Nipper, Formand for Metal Flymekanikerne: For Metal er Københavns Lufthavn en vigtig arbejdsplads, og vores medlemmer har den nødvendige tekniske viden og erfaring til, at kunne bidrage til at forbedre klimaet, mindske forureningen og forbedre arbejdsmiljøet. Vi deltager derfor aktivt i samarbejdet om at vi med Klima APV kan skabe forbedringer. Conny Reuter, Generalsekretær, Solidar: Det er nødvendigt at gøre noget ved den globale opvarmning. Millioner af mennesker vil blive klima-flygtinge. Der vil mangle drikkevand osv. Det, der ser ud til at være fjerne problemer, kan pludselig rykke tæt på os selv. Vi skal handle i fællesskab. I Solidars kontakt med Europa Parlamentet og Kommissionen lægger vi vægt på, at klimapolitikken sker på et bæredygtigt grundlag, det vil sige sker socialt ansvarligt og med skabelsen af nye grønne job. Flemming Smidt, Repræsentant for Europæisk Transportarbejder Forbund: De europæiske transportarbejdere har nok tidligere været tilbøjelige til at vente på tekniske løsninger på de klima- og miljøproblemer, der er en følge af transportbranchen. I dag ser vi klart nødvendigheden af aktivt at være med i den nødvendige omstillingsproces. Medfører det tab af arbejdspladser, så forudsætter vi, at der skabes alternative uddannelses- og jobmuligheder, for dem, det rammer. Anne Hellström, Konsulent Svensk Transportarbejder Forbund: I Svensk Transportarbejder Forbund har vi ikke en klima strategi, som vi har på arbejdsmiljøområdet, hvor vi ved at et godt arbejdsmiljø er en økonomisk fordel for arbejdsgiverne. Det må vi gøre noget ved.

8 miljøavis fra idé til handling Side 8 Det nytter selv at gå forrest - fra idé til handling Da klimaet kom på dagsordenen og klimatopmødet blev placeret i København, slog det os i 3F Kastrup, at vi som fagforening med ansatte i lufthavnen i København og i R98 måtte påtage os et særligt ansvar for at mindske CO2 udslippet. Vi måtte selv kunne gøre noget. Ikke blot overlade det til andre at handle. Vi ville også gerne have vores og andre fagforeningers medlemmer i lufthavnen og på andre arbejdspladser engageret. Og selvfølgelig skal vi også have et samarbejde med virksomhedernes ledelser herom, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup. Vi kunne også se, at der er en klar sammenhæng mellem klimaet, det ydre miljø, de ansattes arbejdsmiljø, og virksomhedernes omkostninger til energi. Hvorfor ikke bruge arbejdsplads vurderinger APV som er kendt på virksomhederne til at sætte fokus på klimaet. Vupti! Ideen om et Klima APV projekt var født, siger Henrik Bay-Clausen. Peoples Climate Action Peoples Climate Action, PCA, er det sekretariat, som - med støtte fra staten- blev etableret til at støtte de folkelige oplysningsaktiviteter i 2009 i forbindelse med Klimatopmødet i København. Klima APV er et af de projekter, som Peoples Climate Action har ydet delvis støtte til. Men et sådan projekt kræver en projektledelse og penge. Derfor kontaktede vi FIC, som vi tidligere har gennemført en række større projekter sammen med. FIC var straks med på ideen. Et samlet projekt blev beskrevet af FIC og 3F Kastrup i samarbejde. Den lokale tilgang blev fastholdt, men Klima APV projektet fik samtidig en europæisk og landsdækkende dimension, vi ikke selv havde tænkt på i første omgang, siger Henrik Bay-Clausen, men som vi ser store perspektiver i. Det lykkedes FIC at skaffe penge til Klima APV projektet. Vi gik i fællesskab i gang med planlægning af aktiviteterne. Vi fik tilsagn fra Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutningens formand John Dybart og Metal Flymekanikernes formand Henrik Nipper om, at de ville være med i projektet. FIC påtog sig arbejdet med at koordinere aktiviteterne. Københavns Lufthavne og SAS gav også ledelsesmæssigt tilsagn om at deltage aktivt i den Europæiske Klimakonference, som vi arrangerede som led i projektet, oplyser Henrik Bay-Clausen. På kort tid har vi i fællesskab, i kraft af dette partnerskab, formået at få udviklet Klima APV en. Der er gennemført den Europæiske Klima konference. Der er gennemført en klima aktionsdag. Der er produceret et 25 minutters TV program, DVD, artikler til fagblade m.v., TV nyhedsindslag, klima avis. Ideen er præsenteret på en europæisk arbejdsmiljøkonference. Det nytter selv at gå forrest, når man vil forandre noget. Men gennemslagskraften øges af, at gå sammen med andre, siger Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup. Nu satser vi på, at Klima APV værktøjet kan anvendes på arbejdspladser i hele Danmark, men også andre steder i Europa. Nu hvor Klimatopmødet i København ikke førte til en ny bindende global aftale om reduktion af CO2, er det endnu vigtigere med andre initiativer, der kan skabe forbedringer, men som samtidig også kan skabe et folkeligt politisk pres, slutter Henrik Bay-Clausen. Redaktion: FIC og 3F Kastrup Oplag: stk. Hjemmesider: Avisen findes også på og på Kontakter: Råd og vejledning om Klima APV kan fås ved henvendelse til faglig sekretær Lars Brogaard 3F Kastrup på eller til miljøkonsulent Jannie Hansen, 3F Kastrup på FIC adresse: FIC / Forum for International Cooperation / Fagligt Internationalt Center. Nyrnberggade 31., 2., 2300 København S Telefon: Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk / Milljøavisen er udgivet af: FIC Støttet af: Peoples Climate Action VSL

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting

Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark den 3. december 2009 Velkomst v. Harald Børsting Kære venner Det er en stor fornøjelse at se, at så mange har taget sig tid til at være med i dag. Til en

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem

Stafetoverrækkelse. Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Stafetoverrækkelse Den afsluttende konference om Det fremtidige danske energisystem Klimastafet Der er en øget opmærksomhed på klimaet og miljøet. Når vi taler om klimaændringer og udfordringer for at

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk

Bispehaven. Kære beboer. Se her. -udnyt chancen nu! Energiambassadørerne Www.Bispehaven.dk Se her DU kan også blive energiambassadør: Meld dig på et gratis kursus: du lærer om at spare på varme, el og vand og om indeklima. Du lærer også at fortælle andre om at spare. Vi besøger bl.a. AffaldsCentret

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Klimabarometeret 2016

Klimabarometeret 2016 Klimabarometeret 0 CONCITOs klimabarometer har siden 0 afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet en stigende bekymring for klimaforandringerne

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere