It kompetencer til alle - fokus på de digitalt svage voksne mellem 25 og 50

Transkript

1 Afsluttende Rapport Kulturstyrelsen, Center for Biblioteker, Medier og Digitalisering ( ) It kompetencer til alle - fokus på de digitalt svage voksne mellem 25 og 50 1

2 SLUTRAPPORT Indholdsfortegnelse Projektresumé Baggrund for projektet Samarbejdet og samarbejdspartnere Projektforløb og proces Målopfyldelse Erfaringer der tages med fra projektet 2

3 Projektet er udviklet under Kulturstyrelse, Center for Biblioteker, Medier og Digitalisering. Udviklingspuljen Frie forsøg, Deltagende biblioteker: Køge- og Roskilde Bibliotekerne Projektresumé Projektet har arbejdet med udvikling og afholdelse af målrettede it-introduktioner til gruppen af unge og voksne it-uvante mellem 25 og 50 år og har undersøgt mulighederne for at skabe kontakt til nye målgrupper for bibliotekernes it-undervisning via relevante partnerskaber. Målgruppen kommer ikke på biblioteket og kender ikke vores tilbud. For at give relevante tilbud, har det været vigtigt at finde måder at komme udenfor murene på. Samarbejdspartnere er i den forbindelse et vigtigt element, da kontakt til gruppen opnås via dem. Vi har gennem direkte kontakt, etableret via partnere og med inddragelse af relevante elementer fra New Audience Development metoden (NAD) opbygget kendskab til og forståelse for målgruppens ønsker og behov. En fokusgruppe har været oprettet og inddraget blandt andet for at nedbryde mulige barrierer mellem bibliotek og målgruppe. Skræddersyede kursusforløb har været udformet og anvendte værktøjer er metoder er beskrevet i det følgende til inspiration og fremtidig brug. Projektets 3 hovedtemaer har været: 1) Partnerskaber som vej til nye brugergrupper 2) Fokusgrupper som grundlag for udvikling og kvalificering af undervisningstilbud 3) Fokus på rammerne for gode læringssituationer (fysiske og sociale) Baggrund for projektet Den nationale digitaliseringsstrategi har medført en række initiativer og tiltag der skal hjælper danskerne med at blive digitale, og sikre målsætningen om at al kommunikantion mellem borgerne og det offentlige skal foregå digitalt når vi når frem til De fleste tilbud har dog rettet sig mod den ældre generation af it-uvante. Det har fra starten været It for Alle projektgruppens antagelse at der findes en gruppe af unge og voksne i den erhvervsaktive alder, der tendentielt bliver sprunget over i forbindelse med tilbud om let og gratis adgang til it-hjælp.. Denne gruppe formodes, qua deres erhvervsaktive alder, at have stiftet bekendtskab med it i deres arbejdsliv eller måske gennem deres digitalt indfødte børn. Det kan derfor reelt være svært for netop gruppen af it-uvante i aldersgruppen at udvikle de nødvendige basis komptencer i it. It for Alle har på baggrund af disse overvejelser sat fokus på hvordan man dels kan medvirke til at løfte den nævnte gruppes basale it-færdigheder og dels hvordan biblioteket overhovedet får etableret en kontakt til gruppen og får skabt opmærksomhed om bibliotekets it-tilbud. 3

4 Projektet har gjort sig erfaringer med indgåelse af partnerskaber, så samarbejdspartnerne bla. agerer spejdere i forhold til målgruppen. Ved at nå gruppen på denne måde samles den op, mens den er et aktivt sted i livet hvor it-færdigheder spiller en stadig større rolle. Via partnere i lokalsamfundet etableres værdifulde ambassadørskaber for biblioteket, samtidig med at bibliotekets kendskab til lokalsamfundet øges sådan at det i højere grad bliver muligt at imødekomme lokalsamfundets behov. Også når det gælder hjælp til udvikling af it-færdigheder for alle grupper af borgere. Projektet har kørt i perioden marts 2011 til maj 2012 og har været støttet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og Skolebiblioteker 3F, FOA og Metal Roskilde som partnere Forudsætningen for Kulturstyrelsens bevilling var et dokumenteret samarbejde med mindst 2 fagforbunds lokalafdelinger. Første opgave i projekt-regi var derfor at tage kontakt til de 3 største fagforbund i Roskilde og præsentere dem for vores projektide. Kontakterne etablerede vi ved at udnytte lokale kollegaers netværk, ved at lokalisere den uddannelsesansvarlige, eller ved ganske enkelt at kontakte formanden direkte. Alle tre kontaktpersoner var fra starten åbne og interesserede i projektet. Vi inviterede dernæst os selv til et møde hos hver enkelt fagforbund, for at udveksle erfaringer og præsentere vores projekt nærmere. Samtidig bad vi dem hver især hjælpe os med at finde frem til 3-4 af deres medlemmer, der kunne tænke sig at stille sig til rådighed som deltagere i en fokusgruppe, der skulle hjælpe os med behovsafdækning og sparring i forhold til udvikling af målgruppetilpassede it-introduktioner. De tre indledende møder med fagforbundende gav projektgruppen/biblioteket et nærmere indblik i målgruppens sammensætning og mulige problemer. Men det gav også en meget klar erkendelse af at bibliotekets it-tilbud på ingen måde er fuldt synlige i lokalsamfundet og at selvom vi som bibliotek anser os selv for at være et helt naturligt sted at henvende sig hvis man har brug for it-vejledning, så er det ikke nødvendigvis et opfattelse der er alment udbredt. Ved alle tre møder kunne vi fortælle vores partnere om tilbud og tjenester, de ikke kendte til på forhånd. Første gevinst ved at bevæge sig udenfor murene og opsøge partnerskaber med andre lokale aktører er altså slet og ret et øget gensidigt kendskab, der gør at behov og relevante tilbud får en chance for at mødes. Fokusgruppen Vores fokusgruppe kom til at bestå af i alt 12 personer, hvoraf ikke alle deltog ved alle møder og kurser efterfølgende. Fordelingen var: 3 fra 3F (1 kvinde og 2 mænd) 5 fra Metal (5 mænd) 4

5 4 fra FOA (4 kvinder) Medlemmerne var udvalgt af vores 3 fagforeningspartnere og befandt sig, så vidt muligt i den aldersmæssige målgruppe. Et vigtigt kriterie for udvælgelsen var en interessere for det at lære it og en lyst til at være med til at udvikle et tilbud til andre, der måske ikke var lige så motiverede som dem selv. Mht erhvervsfordelingen i gruppen var erhverv som smed, metalarbejder, SOSU-hjælper, sygeplejerske, pædagog og pedel repræsenteret. Mange havde flere erhvervskarrierer bag sig og en del var ikke i job på fokusgruppetidspunktet. Fælles for gruppen var at det alle var interesserede i at tilegne sig flere it-færdigheder og at alle havde gjort sig nogle indledende erfaringer. Nogle af dem via arbejdspladskrav og andre fordi de havde været arbejdsledig i længere tid og valgt at bruge noget af den ledige tid på at dygtiggøre sig på området. En enkelt brugte desuden en del tid på at hjælpe andre kollegaer i fritiden. Alle deltog ud fra en overbevisning om at der generelt mangler it-tilbud og små kurser, der kan hjælpe den enkelte videre med de helt basale it-relaterede opgaver i hverdagen. Her tænkes ikke mindst på brugen af digital selvbetjening, netbank, eboks, NemID etc. Første møde med fokusgruppen fandt sted hos Metal Roskilde, hvor de fleste af os, pånær Metal-medlemmerne, var lidt på udebane. Se invitationen i bilag 1 Afdækning og nuancering af målgruppens behov Vi antog fra starten at der er en gruppe voksne, for hvem it er en mulig kilde til vanskeligheder i det daglige. Den antagelse bekræftede fokusgruppen. Et af de mulige problemfelter er holdninger til it: 1) Der er helt klart et behov, men ikke alle ser det. Typisk bemærkning blandt f.eks arbejdsløse metalarbejdere er, jeg skal ikke bruge det til noget 2) Sat overfor opgaven: Vedhæft et CV til din jobansøgning, er svaret ofte: Det klarer min kone. 3) Der findes en del med store antipatier mod it, der takker nej til kurser som de er berettigede til i 6 uger når de bliver arbejdsløse. De vil, med andre ord, gøre alt for at undgå at beskæftige sig med it. 4) Flere føler eller har følt at de bliver åndet i nakken og at pisken er klar til at blive svunget over deres hoveder. Det er en negativ motivation, men hvordan kan den adresseres på en positiv måde Fokusgruppemødet medvirkede også til en afdækning af rammemæssige, specifikt indholdsmæssige (Se bilag 2 for konkrete forslag fra fokusgruppen) og sociale behov i 5

6 forhold til undervisningssituationen, samt en række input til hvad fokusgruppen anså som de største motiverende og demotiverende faktorer i forhold til undervisningen. Behov for trygge rammer Det er super vigtigt at undervisningen foregår under trygge former (Mogens: Det er vigtigt at man tør åben munden og erkende at man ikke har styr på det). At kende bare lidt til de andre på kurset hjælper. Jan: det er vigtigt at stoffet præsenteres i små bidder af gangen. Det ved man hvis man selv har prøvet et 6 ugers kursus med for mange moduler presset sammen på for kort tid. Det giver stress og en udpræget følelse af utilstrækkelighed. Et sted hvor man føler sig godt tilpas. F.eks føler alle sig ikke hjemme på handelsskolen hvor den gængse elev er under 18. Så skal man bruge en masse energi fra starten på at komme ud over følelsen af at være lidt forkert. Kursusformen hvordan lærer man bedst? Nogle kan godt lide muligheden for at arbejde selv. Enten hjemme eller på VUC Ballerup (bl.a), hvor man får udleveret et arbejdshæfter som er designet til selvlæring. Nogle synes rigtigt godt om denne måde at lære på, fordi de så kan gå frem i eget tempo. Hvis der samtidig er en man kan spørge, når man går i stå, er det bare bedre. (denne metode kræver dog at man fra starten har erkendt at man har et behov og at man har motivation til at gøre noget ved det). Fordelen ved denne form er at kursisten selv er meget styrende i forhold til processen. Man skal have mulighed for at vælge til og fra i forhold til det man har brug for og lyst til. Man skal kunne shoppe rundt i forskellige tilbud og sammensætte sin itviden som det er relevant for en. Gruppen er meget fokuseret på hvad skal JEG bruge det her til ) Nogle vil gerne have en workshopform og helst geografisk placeret hos dem selv (METAL s medlemmer), hvor der er drop-in fast et par gange om ugen. Meget gerne med et tema for hver gang også. En art datastue med hjemmebanefordel. Der er også behov for steder hvor man bare kan tjekke om man har gjort noget rigtigt. Der er ofte stor usikkerhed omkring hvorvidt man nu har vedhæftet sin fil rigtigt, eller har fået sendt sin mail. Derfor sender mange lige mailen en ekstra gang. 6

7 Hvad motiverer og hvad gør det modsatte? Hvis niveauet hos kursister er meget forskelligt kan det være demotiverende for dem der ved lidt mere, fordi underviseren så bruger al sin tid på de dårligste. Omvendt kan de svageste føle sig dumme og dermed holde sig tilbage for at spørge og ikke få de færdigheder med sig som de netop havde behov for. Resultat: ingen lærer noget af det de var kommet for at lære. Det skal være tydeligt på forhånd hvilket niveau kurset foregår på. F.eks er det ikke nødvendigvis nemt at vide hvad der helt præcist ligger bag it for begyndere, men Har du aldrig set en PC før angiver tydeligt at det henvender sig til en absolut nybegynder. Det kan være vigtigt at overveje andre ord end kursus. Mange har negative associationer i forhold til kurser, og forbinder dem med dårlige skole-lignende erfaringer. Måske værksteder er et bedre ord? Eller cafee, hvis det er noget kortere varende? Lave ambitioner er vigtigt for oplevelsen af succes. Hellere melde ud at det tager 3 timer at lære at bruge eboks og det så viser sig at man kan det på halvanden. Det giver blod på tanden og lyst til at prøve mere. Penge og det at kunne se en økonomisk fordel i at tilegne sig en bestemt færdighed, er er en motiverende faktor for de fleste. Book selv din ferie og spar 500,- eller find den billigste forhandler af dit nye TV vil få de fleste til at blive en lille smule interesserede. At der bygges så tilpas langsomt op at man oplever små successer der giver selvtillid og blod på tanden. Hvad har fokusgruppen desuden lært os? Der er et behov for hjælp og undervisning i it, men det er ikke altid et behov der kræver et helt kursus eller en kursusrække. Mange umiddelbare behov handler om hjælp til helt specifikke it-opgaver, som f.eks hvordan vedhæfter jeg mit CV til en mail og sikrer mig at det er sendt med?. Eller, hvordan kommer jeg i gang med at bruge mit NemID. Behov som biblioteket umiddelbart kan opfylde, hvis bare det lykkes biblioteket at nå ud til de potentielle brugere med oplysningen om at tilbuddet findes. Fokusgruppeerfaringerne har dannet udgangspunktet for hvordan it-kurserne blev udformet og afholdt. Både hvad angår indholdet, den pædagogiske tilgang og den fysiske og sociale rammesætning for undervisningssituationen. Især den sidste del har vi været optaget af at optimere på forskellige måder. 7

8 It-introduktionern Kursernes indhold blev besluttet udfra fokusgruppens udsagn om hvad der oplevedes som det mest presserende problem, nemlig brugen af NemID. Vi valgte at tilbyde en 2- trinsmodel, da vi erfaringsmæssigt ved at det er meget svært at forstå NemID uden et minimalt kendskab til internettet. De 2 introduktioner blev derfor dels et introduktionskursus til internettet og dels et kursus I at komme I gang med sin NemID så den blandt andet kunne bruges til at se finde sin lønseddel på eboks eller logge på jobnet. Vi havde på forhånd besluttet at teste Lær-mere metoden I forhold til målgruppen. (Se Bilag 7 for link til de undervisningsmaterialer) De færdige it-introduktioner blev udbudt på 5 forskellige dage: Alle dage mellem og (Se invitation bilag 6) I forbindelse med udarbejdelsen af introduktionerne havde vi lagt meget vægt på især rammen for undervisningen. Vi havde også gjort os klart at selvom målet var, at kursusdeltagerne skulle gå derfra og rent faktisk kunne noget med en computer, de ikke kunne da de kom, så var det vigtigste at sikre lysten til at gå videre, ved at sørge for at alle fik en god aften og en positiv oplevelse. For at imødegå ønskerne fra fokusgruppen om trygge rammer, form og motivation: - Opfordrede vi deltagerne til at tage en ven, kollega eller nabo med - Prøvede vi at være meget præcise i vores kursusbeskrivelser - Spiste vi sammen først og gav god plads til small talk - Indledte vi med en præsentationsrunde så alle fik mulighed for at høre deres egen stemme i rummet og fortælle lidt om deres evt. erfaringer med it - Sørgede vi for at fortælle præcist hvad alle ville kunne når de var færdige (Kun 3 ting) I forbindelse med NemID-kurset fik vi hjælp fra vores kollega i borgerservice, der deltog i starten af kurset, sådan at hun kunne udstede NemID til de der ikke havde noget endnu. På den måde kunne vi koncentrere os om det at lære at bruge NemID mens alle var på nogenlande samme sted i forløbet. Evaluering af kurserne Evalueringen af selve kurserne har haft form af semistrukturerede gruppeinterviews i forbindelse med selve kurserne.. 8

9 Vi har evalueret på 3 forskellige dimensioner: Didaktik/metode Mere præcist, hvordan fungerer Lær Mere metoden her? Rammerne for undervisningen og de sociale faktorer, der kan have indvirkning på læringssituationen. Faktisk brugbarhed har kursisterne umiddelbart kunnet bruge det lærte? Lær Mere metoden er kendt for blandt andet: Tavletegninger fremfor skærmbilleder her var kursisternes melding at det faktisk gør det mere forståeligt at man kun skal forholde sig til grove tavleskitser og ikke til et detaljeret skærmbillede, mens man sidder og frygter at man om lidt selv skal navigere rundt på en tilsvarende. At tegningerne til tider er lidt ubehjælpsomme gør ikke forståelsen ringere, men medvirker snarer til at fjerne noget af den potentielle perfekthed fra underviserrollen og giver en mere afslappet stemning omkring det at skulle lære noget nyt. Korte oplæg og meget hands-on giver kursisterne mulighed for at komme til at kunne noget og ikke bare vide noget, mens de er på kurset. Der er god tid til at eksperimentere mens der samtidig er nogen at spørge. Det at skulle prøve selv, giver mere end lange undervisertaler. Det giver også rig lejlighed til at kursisterne har tid til at hjælpe hinanden, hvilket de gjorde i stor udstrækning. Rigtigt mange valgte selv at sidde to om 1 computer, selvom der var maskiner nok til alle. Navigationssedler fremfor egne noter til støtte for hukommelsen De fleste havde ikke mødt navigationssedler, eller noget der lignede, før, men alle var enige om at det var et godt og trygt papir at have i hånden. Det blev også brugt i de tilfælde hvor man ellers ofte sidder med den sorte klap fornemmelsen, nemlig når man efter et oplæg skal i gang med selve opgavedelen af kurset. Vi havde i projektgruppen bestræbt os på at lave navigationssedlerne så enkle og så tekstlette som muligt. Vi vurderede læsbarheden af navigationssedlerne ved at iagttage at kursisterne faktisk brugte dem og at de løste de stillede opgaver. Helhedsforståelse fremfor detaljefokus Selvom alle selvfølgelig kendte til internettet og eboks I forvejen, gav flere udtryk for ah, nu forstår jeg pludselig. Generelt kan vi konkludere at Lær Mere- metoden har mange brugbare elementer også I forhold til projektets målgruppe. Kursisterne var enige om at denne metode virkede godt. Rammerne for undervisningen Oprindeligt ville vi meget gerne have afholdt kurserne udenfor egne mure, men da ingen af vores partnere havde den nødvendige it og vi ikke selv havde bærbare PC er vi kunne tage med ud, endte vi med at afholde kurserne på biblioteket. Vi spurgte deltagerne om de troede det havde en betydning for deltagelse blandt deres kollegaer om kurserne fandt sted hos fagforeningerne eller i biblioteket, men det mente 9

10 ingen af dem. Måske dette svar også hænger sammen med at vi ved gennemførelsen af de første kurser allerede kendte nogle af deltagerne i forvejen, og at det at kende underviseren betyder mere end hvor undervisningen finder sted. Faktisk brugbarhed? Alle deltagere gav udtryk for at de havde lært noget de ikke kunne da de kom. Dette gjaldt både de der havde erklæret sig selv helt blanke i udgangspunktet og de der havde givet udtryk for at de brugte internettet til nogle få bestemte ting, men f.eks ikke havde brugt NemID endnu. Som undervisere kunne vi desuden observere færdighederne. F.eks fik alle brugt mindst 3 koder på deres NemID nøglekort og at alle faktisk nåede til at gennemføre søgninger med mere end eet ord. Mange opdagede desuden at de kunne mere end de troede som udgangspunkt, og at de faktisk i mange tilfælde kunne hjælpe medkursisterne på bestemte områder. Det har vi først og fremmest lært: Gode sociale relationer virker fremmende for både lysten og evnen til at lære og nedbryder mulige barrierer på et tidligt tidspunkt. Inddragelse i planlægningen og præ-planlægningen skaber mere relevante kurserog skaber et mere ligeværdigt udgangspunkt for læringssituationen. At opfordre deltagere til at tage en med de kender, får letter folk ud af døren. Opsummerende projektforløb og proces Partnerskaber og fokusgruppe Det var relativt let at etablere de indledende aftaler- alle havde en naturlig interesse i at gøre noget for deres medlemmer på it-fronten. Vi indledte kontakten til de tre fagforbund ved, så vidt muligt at benytte os af de personlige relationer vi kunne komme i nærheden af. Vi nævner det her fordi vi selv syntes, at netop denne del af projektet var svær, men at de personlige kontakter ind i fagforbundene var både effektive og værdifulde. Vi arrangerede i løbet af 14 dage møder med hver enkelt af de tre fagforbund og fik tilsagn fra dem alle om at de ville støtte op om projektet, samt udpege 3-4 medlemmer fra hvert forbund til fokusgruppen. Fokusgruppen har fungeret som projektgruppens reelle sparringspartnere gennem projektet og har medvirket ved afprøvning af kursusmoduler og efterfølgende evaluering 10

11 Fokusgruppeinterview Det indledende fokusgruppeinterview, hjalp os med at klarlægge målgruppens ønsker og behov, og gruppens hidtidige erfaringer med it-undervisning. Vi lærte også om oplevede barrierer og årsager til manglende motivation og fik derved indblik i mulige måder at imødegå begge dele. Studietur til Finland med fokus på former for rammer og læringsmiljøer Juni måned 2011 tog hele projektgruppen til Tampere og Helsinki, blandt andet for at besøge internetbussen Netti Nysse, men også for at hente inspiration til hvordan vores skandinaviske nabobiblioteker arbejder med it-undervisning i forhold til forskellige målgrupper. Vi var især interesseret i at høre mere om erfaringerne med at flytte undervisning ud til der hvor brugerne er I stedet for at forsøge at hente brugerne ind der hvor vi selv er på hjemmebane. Denne interesse baserede sig selvfølgelig på en tese om at det at føle sig på hjemmebane støtter motivationen til at lære nyt. (Se bilag 3 Studietursprogrammet) Vi fik en værdifuld kontakt til Tampere s projekt Netti Nysse, det rullende læringsrum.. Via den kontakt lykkedes det os at invitere bussen til Danmark og præsentere den på projektets afsluttende temadag., hvor den blev besøgt af alle konferencens deltagere. Efterfølgende er der søgt midler til en tilsvarende bus i Roskilde Kommune og et privatinitiativ fra Glostrup har efterfølgende bygget en bus om til undervisningslokale. (Se bilag 10 for invitation til præsentation af internetbus fra Glostrup) Afsluttende temadag formidling af resultater og mere inspiration til mobile læringsrum og partnerskaber som vej til oversete grupper. Se Se desuden bilag 8 og 9 for hhv program og powerpointpræsentationer fra dagens oplægsholdere.. Målopfyldelse Få flere til at bruge digitale selvbetjeningsløsninger I løbet af projektperioden har problemstillingen om de it-uvante fået meget opmærksomhed fra mange andre interessenter og projektet har været en blandt flere initiativer, der har været med til at sætte fokus på digital selvbetjening. En forudsætning for at kunne bruge digitale selvbetjeningsløsninger er et basalt kendskab til it i almindelighed. Det har både bibliotekerne og samarbejdspartnerne været med til at sætte fælles fokus på. Ved at knytte kontakter på tværs af lokalsamfundet har vi sikret gensidigt ambassadørskab mellem biblioteker og fagforbund, sådan at vi tilsammen har mulighed for at nå bredere ud blandt forskellige borgergrupper, i forhold til at informere om hvor man kan få hjælp til at blive (mere) digital. 11

12 Engagere målgruppen i it-læring på biblioteket via partnerskaber: Vi arrangerede i løbet af 14 dage møder med hver enkelt af de tre fagforbund og fik tilsagn fra dem alle om at de ville støtte op om projektet, samt udpege 3-4 medlemmer fra hvert forbund til fokusgruppen Helt konkret har de tre fagforbund, vi har arbejdet sammen med, gjort det muligt for os at etablere en fokusgruppe, der har leveret input til både generelle diskusioner om motiverende og demotiverende faktorer I forhold til it-undervisning, samt helt konkrete givet input til udformning, tilrettelæggelse og senere evaluering af 2 model-kursusforløb. Skabe erfaringer med NAD metoden (Se Bilag 4) til brug i fremtiden New Audience Development (NAD) var et fænomen, hvis pointer vi gerne ville undersøge nærmere i forbindelse med projektets hensigt om at nå nye målgrupper. NADtankerne har primært været anvendt i forhold til etniske minoriteters inklussion i forskellige former for kulturforbrug, men dele af de betragtninger, der ligger i NAD har også kunnet fungere som bred inspiration til alle, der ønsker at få en gruppe i tale, man måske ellers har svært ved at nå. Vi har dog ikke gjort systematisk brug af NADs værktøjskasse men ladet os inspirere generelt og taget de dele med, der gav umiddelbar mening i forhold til vores projekt. En stor del af inspirationen og baggrunden for opsamlingen af relevante pointer, som vi tager med videre i vores fremtidige arbejde, er hentet fra temadagen på Gentofte Bibliotek om publikumsudvikling. Skal vi kort opsummere målopfyldelsen med hensyn til at nå et nyt publikum, kan vi sige at : - Vi nåede en gruppe, der ikke bruger biblioteket i forvejen, med tilbud de ikke vidste vi havde - Vi nåede målgruppen gennem partnere der i forvejen har kontakten - Det er lykkedes at informere nye grupper om bibliotekets mulige rolle som den neutrale partner i forhold til løsningen af dagligdags it-problemer. Derigennem kan vi sige at have medvirket til at udvikle bibliotekets publikumsskare, til også at omfatte brugere, der ikke nødvendigvis interesserer sig for bibliotekets mere klassiske tilbud om at låne bøger og andre materialer. Bibliotekernes PR Som nævnt tidligere blev vi hurtigt opmærksomme på, at bibliotekernes traditionelle prindsats ikke når ud til den målgruppe projektet har fokus på. På den måde kan vores tre indledende besøg hos partnerne også ses som en oplysningskampagne, der forhåbentlig er med til at sende rygtet videre til nogle af de grupper der har mest brug for hjælpen og/eller det udstyr og de lokaler biblioteket råder over og som i princippet står til alles disposition. 12

13 Vi har efterfølgende haft fokus på PR-indsatsen specielt overfor vores samarbejdspartnere, men også de øvrige relevante : Andre lokale fagforeninger, jobcentret og øvrige frivillige tilbud I kommunen om it-undervisning. Her har Vi gi r en hånd folderen været populær som videreformidlingsmateriale. Se bilag 5 Der er desuden oprettet en distributionsliste over samarbejdspartnere og relevante instanser, der nu også automatisk modtager bibliotekernes kursuskatalog ved udgivelsen. Vi må desværre sige at effekten af den indsats ikke er direkte målbar, men at den generelle brug af vores undervisningstilbud og vores Netværksted til it-spørgsmål er stigende. Erfaringer der tages med fra projektet Partnerskaber hvordan bliver vi bedre i fremtiden Samarbejdet med fagforeningerne gjorde det muligt at komme i kontakt med en gruppe borgere, det ellers ville have taget meget længere tid at nå, eller som vi måske aldrig ville have haft en reel chance for at få i tale. Der er ikke nogen tvivl om at partnerskaber generelt repræsentere mange væsentlige fordele for biblioteket. Den mest åbenbare er muligheden for at lære noget væsentligt om den virkelighed der findes udenfor vores egen branche, men som i mange henseender har sammenfaldende mål med bibliotekets. Den indledende kontakt til fagforeningerne i Roskilde, gjorde det meget tydeligt for os at vi som bibliotek befinder os i et velvilligt miljø og at der er positive interesse overfor samarbejder med biblioteket. Da partnerskabselementet kun har været eet af projektets formål, er den erfaring vi kan drage ud af det først og fremmest et indledende hands-on kendskab til hvordan det kan gribes an og en række ideer til mulige måder at forbedre indsatsen på området fremover. En af vores helt konkrete erfaringer har været at selvom det har været let at skabe kontakten til lokale partnere, så har det ikke været lige så let at fastholde den over tid. En af grundene har givetvis været at vi ikke i tilstrækkeligt omfang har fået tænkt det ind i vores samlede forbrug af timer, men også at vi ikke har tænkt hele vejen rundt om indholdet i vores samarbejde. Der skal være en klar plan for hvad man skal mødes over. Som anbefalingen lyder i rapporten Byg Partnerskaber! Værktøjer til strategisk Biblioteksudvikling, der udkom efter dette projekts afslutning, så kræver partnerskaber faste rammer og kærlig pleje og herunder god kommunikation, klare aftaler og kontinuerlige evalueringer. Rapporten kan findes her En anden erfaring i arbejdet med partnere har været en forskel i den måde vi hver især opererer på. Projektets fordeling af projekttimer har været forsøgt mere eller mindre jævnt fordelt udover projektperioden, mens vores fornemmelse af partnerne er, at de ar- 13

14 bejder i kortere og hurtigere ryk. De ville f.eks gerne meget hurtigt i gang med at producere og afholde kurser for deres medlemmer med det samme de blev præsenteret for projektets ide, men da selve kursusafholdelsen i vores projekt lå som et af resultaterne og dermed hen mod slutningen af projektperioden, har det været svært at få forventninger og forventningsopfyldelse til tidsmæssigt at falde sammen. Dette bør få os til at tænke nærmere over om vi kan organisere fremtidige projekter på en anden måde. F.eks ved at kaste mere koncentreret personaletimeforbrug ind i intensive forløb, f.eks over 3 måneder, også selvom den reelle projektperiode er f.eks et helt år. Om ikke andet synes vi at man bør overveje timefordelingen nøje i lyset af både opgaven og partneres vaner og måder at arbejde på, sådan at der findes den mest effektfulde model, der bedst opfylder forventningerne fra begge sider. Det kræver at biblioteket er indstillet på at tænke fleksibilitet ind i projektplanlægningen og finde veje til at muliggøre en eventuel anden personaletimefordeling, hvis det er det der skal til for at opnå den positive effekt af at kunne rykke hurtigt hvor det synes at være i større overenstemmelse med partnere og slutbrugeres interesser. Fokusgrupper veje til viden Fremfor at udvikle undervisningstilbud og kurser som man tror brugerne har behov for, er det langt mere effektivt at spørge brugerne selv. Vi har haft gode erfaringer med fokusgruppemetoden, fordi den giver et bredt indblik på kort tid og modsat spørgeskemaer, giver fokusgruppen mulighed for dialog og for at få testet og evt. begravet ideer umiddelbart uden at skulle gennemføre et helt kursus for at finde ud af at det ikke var netop det der var interesse for. Selvom fokusgrupper ikke er en ny opfindelse, så har vi ikke tidligere gjort brug af dem i forbindelse med udviklingen af bibliotekernes it-kurser. Dette skyldes muligvis til dels at vi mener at kende vores potentielle kursusdeltagere i forvejen og derfor har en rimelig ide om hvad det vil være relevant at tilbyde. Men målet i dette projekt har også været at udvikle bibliotekets publikum. At skabe en relation mellem biblioteket og målgruppen, for derigennem at skabe basis for at gruppen reelt ser det som en mulighed at udnytte biblioteket som deres sted og trække på de ressourcer der stilles til rådighed for alle borgere. Netop i forbindelse med publikumsudvikling er fokusgrupper en væsentlig vej til viden om og kendskab til de grupper man gerne vil nå. Vi kan herfra let forestille os mange andre grupper, det kunne være interessant at få i tale med henblik på mange andre bibliotekstilbud. Fokusgrupper er ifølge vores erfaring både dialog- og relationsskabende og en effektiv måde at forme dele af den vidensbasis, der gør at man med større træfsikkerhed kan udvikle og levere relevante tilbud til borgere. At man i fokusgruppesitutationen bruger tid sammen, gør desuden at man oparbejder potentielt værdifulde relationer, der dels gør det lettere for de deltagende selv at komme med forslag og stille krav fremadrettet, men som formentlig også skaber ambassadørskab for biblioteket og medvirker til udbredelse af 14

15 kendskabet til bibliotekets muligheder for den enkelte i fokusgruppemedlemmernes respektive netværk. I vores projekt, såvel som i bibliotekssektoren generelt, er der et stort ønske om at komme udenfor egne mure. At arbejde med fokusgrupper er efter vores mening også en måde at komme ud på. Det vil næsten altid være muligt at afholde fokusgruppemøder andre steder end på biblioteket og selv hvis det ikke er, er arbejdet med fokusgrupper et klart signal om at man som bibliotek aktivt gør en indsats for at få andre i tale end dem der kommer for at tale med os af sig selv. Tanker om publikumsudvikling (NAD) - Elementer der har fungeret for vores projekt Udover projektets hensigt om at medvirke til at løfte det basale it-kompetenceniveau hos målgruppen, har det også været vigtigt at skaffe brugbare erfaringer i forhold til hvordan vi kan nå ud til nye brugergrupper. I udgangspunktet havde vi forestillet os at New Audience Development var en færdig værktøjskasse der var køreklar til test på vores projekt. Sådan viste det sig ikke helt at forholde sig. Men mange af de tanker der ligger i NAD har sin oprindelse i et stort britisk kultur-inklussionsprojekt med fokus på etniske minoriteter. Også herhjemme har der været arbejdet med tankegangen. Tåstrup Teater er et af de inspirerende eksempler på det. I vores tilfælde var der ikke tale om etniske minoriteter eller kulturlivets produkter, men mange af tankerne fra publikumsudvikling/nad er generelt anvendelige og underbygger mange af de ideer vi som bibliotek har haft som pejlemærker i vores arbejde. Nogle af de ideer vi især har fået bekræftet i dette projekt er f.eks at det er vigtigere at forsøge at skabe relationer som man kan udvikle noget SAMMEN med snarere end at fokusere på at udvikle noget TIL en bestemt gruppe. (Se også bilag 4 ) Mht publikumsudvikling kan vi sige at projektet har gjort sig erfaringer med: Stærke partnere, der kunne formidle kontakten til målgruppen og som samtidigt kunne fungere som advokater for os, sådan at vores invitation fik gennemslagskraft og faktisk blev hørt. (Det at vores kurser blev reklameret for på FOA s medlemshjemmeside, gjorde at FOA-medlemmer faktisk oplevede at det var et tilbud til dem) Skabt nye relationer, der har sat ansigter på biblioteket (person til person virker bedre end institution til person) Fået kendskab til fokusgruppens egne oplevede behov og erfaringer og tilpasset kurserne udfra den viden Skabt ambassadører for bibliotekernes it-læring (både blandt partnerorganisationer og fokusgruppemedlemmer/testkursister) 15

16 Det at arbejde aktivt med værtsrollen for at sikre en tryg undervisningssituation med fokus på ligeværd og samarbejde om læring. Publikumsudvikling handler for os at se, først og fremmest om at gøre nye grupper opmærksom på bibliotekets eksistens og på de muligheder det rummer, så flere har en mulighed for at vurdere om nogle af tilbuddene kunne være relevante også for dem. Dernæst handler det om at knytte forbindelser mellem bibliotek og nye publikumsgrupper, sådan at biblioteket bliver i stand til at udvikle nyt, der bedre modsvarer de forskellige behov og ønsker hele publikumsgrundlaget måtte have. Publikumsudvikling og biblioteksudvikling er med andre ord to sider af samme sag. Hvad har vi helt konkret fået ud af projektet? Et udvidet netværk for især Roskilde Bibliotekerne - nye kontakter, nye bekendtskaber i lokalsamfundet. Et kontaktnetværk der kan bruges fra begge sider fremover. Indgående kendskab til målgruppens ønsker og behov (som de er lige nu) og til den service vores partnere tilbyder, sådan at vi samlet kan give en bedre servicering af borgere, der har berøringsflade med både bibliotek og fagforening. Nye kanaler for fremtidige tilbud om hjælp til it. Her tænkes blandt andet på et ambassadørbaseret distributionsnetværk for kursuskataloger og særlige tilbud fra biblioteket om særarrangementer med fokus på it-læring. Tilpassede undervisningsmaterialer til 2 it-introduktionskurser til henholdsvis internettet og NemID og eboks. En temadag med fokus på nye veje til nye målgrupper for bibliotekernes itundervisningstilbud, der rakte udover biblioteksbranchen og fik både mediemæssig og kommunalpolitisk bevågenhed. I forbindelsen med temadagen, inspiration til måder at komme ud af biblioteket på og til at arbejde med oversete grupper (Se oplæg i bilag 9) Erfaringsopsamling at arbejde videre med i form af denne rapport. 16

17 Oversigt over bilag: Bilag 1 Invitation til fokusgruppen Bilag 2 Fokusgruppens ønsker til kurser Bilag 3 Program fra studietur til Finland, 2011 Bilag 4 NAD-elementer. Sammendrag Bilag 5 Vi gi r en hånd Bilag 6 Invitationer til kurserne Bilag 7 Tilpassede kursusmoduler Bilag 8 Program fra Temadag 9. maj, 2012 Bilag 9 Oplæg fra Temadagen Bilag 10 præsentation af dansk internetbus Bilag 11 Artikel om Netti Nysse i Danmarks Biblioteker 17

18 Bilag 1 Invitation til fokusgruppen Roskilde Bibliotek den 17. Maj, 2011 Hej fokusgruppe Tak fordi I vil være med. Vi inviterer jer nu til det første møde (af i alt to), hvor vi skal finde ud af, hvad der skal til for at I og jeres kollegaer kan blive bedre til at bruge it, eller eventuelt bare få taget hul på det. Vi vil gerne høre om jeres oplevelser med at lære noget nyt og om jeres gode og evt. knapt så gode erfaringer med it. Hvem: Vores fokusgruppe består af i alt 13 personer fra henholdsvis FOA, Metal og 3F i Roskilde og en enkelt fra BUPL. Hvor: Vi har fået husly hos Metal Roskilde på Elisagårdsvej 23B i Roskilde. Hvornår: Vi mødes kl og regner med at slutte Vi glæder os til at se jer og håber på et hyggeligt og uformelt møde. Af hensyn til bestilling af smørrebrød mm. vil vi gerne vide, hvis du ikke kan komme. Bedste hilsner og på gensyn Susanne og Hanne susannek@roskilde.dk hannebjorn@roskilde.dk Kort om projekt It for alle Hvem: Vores målgruppe er it-uvante voksne i den erhvervsaktive alder (25 til 50), Hvorfor: Manglende basale It-færdigheder har negative konsekvenser både i forhold til jobsituation, socialt liv og i forhold til den digitale udvikling i samfundet I øvrigt. Hvordan: Fokusgruppen skal hjælpe os med ideer og sparring i forhold til at udvikle itkurser, der virker.vi vil involvere fokusgruppen i at udvikle og afprøve en række introduktioner til it-kompetencer. Målgruppen definerer selv hvad der er relevant og interessant. Sammen finder vi en form, der passer til målgruppens ønsker og behov. 18

19 Bilag 2 Fokusgruppens ønsker til kurser 9 KONKRETE FORSLAG TIL KURSER OG ORGANISERING AF UNDERVISNINGEN 1. Sådan kan du spare mange penge ( en gennemgang af alle de områder hvor der er besparelser ved at have lidt netfærdigheder skype, netbank, nethandel etc find billigste priser, dagvarer via nettet. 2. Facebook og hvad det kan bruges til, fordi nogle af de færdigheder man benytter til håndtering af Facebook er overførbare til andre typer af services på nettet. 3. Den lystbetonede indgang. Hvordan organiserer man sine fotos på nettet. vil samtidig give grundkompetencer i håndtering af mapper, drev og filer. 4. Et ønsket sted at starte ville være med alle de selvforvaltningsagtige opgaver: NemID og skattemappen, NemID og eboks, NemID og netbank, NemID og pension. Alle de dele hvor det handler om jeg skal. Særligt medlemmerne fra Metal siger at der er stort behov for denne type introduktioner. 5. Men der skal også være et startkursus der hedder Har du aldrig set en PC før, hvor det ganske enkelt handler om at blive fortrolig med maskinen. 6. Der var også forslag fra Metal om at det måske ville være en ide at have et screening skema til nye arbejdsløse, der dels afdækkede deres itkomptencer, dels måske også fortalte lidt om hvad de interesserede sig for i deres fritidsliv. Det ville gøre det muligt bedre at finde ligesindede til senere introduktioner og også til at man f.eks lader folks interesser indgå i undervisningen og dermed gør det mere vedkommende og interessant. 7. Man foreslog også at man til borgerkurserne inviterede bankansatte, skattefolk og jobcentermedarbejdere med til introduktionerne. 8. Endelig kunne man forestille sig, at man rekrutterede vejlederassisterneter blandt fagforbundsmedlemmenerne selv, sådan at man skaffede sig et ambassadørkorps fra selve målgruppen. Det ville også medvirke til at skabe trygge rammer, når en af vore egne står ved siden af vejlederen. (kollega til kollega kurser har også været afprøvet i metal, hvor unge lærte ældre at sms e. Det var en succes både fagligt og socialt) 9. Skypekursus fordi det er en måde at spare penge. Fra fokusgruppemøde med medlemmer fra 3F, FOA og Dansk Metal, 26. Maj,

20 Bilag 3 Program fra studietur til Finland, 2011 Program for studietur i Finland. Tampere og Helsinki Tirsdag d. 21. juni til torsdag d. 23. juni 2011 Tirsdag d Helsinki : Helsinki City Library s Meeting Point: Lasipalatsi. ( Paula M. Laaksonen) A versatile meetingpoint is a public service point that provides you with guidance and advice regarding computer problems, electronic services and job hunting. The Meetingpoint also hosts an open, well-equipped Urban Office where you can sit down and work when you are in temporary need of working facilities. All services are free-of-charge. The Meetingpoint is administered by Helsinki City Library and the activities are funded by the Helsinki Innovation Fund. Meetingpoint@lasipalatsi does not offer regular library services, like lending and returning items, and it isn t possible to pay library fees there. Solutions for all kinds of IT-problems Fix your laptop with the help of an expert. For example, our laptop mechanic can help you with any software or hardware problems your laptop may suffer from. The Guidance service is personal. Call us, book an appointment and bring your laptop with you. Join the Laptop Club The purpose of the Laptop Club is to help you to take the most out of your computer just bring your own portable computer with you to the club. The club meets on Thursdays and 15 clubbers are welcome at on go. There is a new interesting theme ever week. Onsdag d Tampere Tampere City Library ( Elina Harju) Library services are provided in Tampere at the main Metso library, the Frenckell newspaper reading room, four regional libraries and ten branch libraries. The Roosa and Kustaa mobile libraries tour the city bringing the library to154 stops on their route. We also provide home and institutional services at five locations. Netti Nysse internet bus (Elina Harju) The Internet bus Netti-Nysse is one example of a new, approachable, non-formal way to help people to learn and see the possibilities and then make their own choices concerning their role in the information society. The word Netti-Nysse is a very local, Tampere way, to say Internet bus. When people hear the name for the first time they usually smile. The bright yellow bus is familiar to all and frigh- 20

21 tening to none. That is a good place to start. The purpose of the Internet bus is to lower the threshold of the information society by providing instructed access to information technology for all. Hervanta Library (Perttu Rasi ) The Tietotori computer areas at Hervanta and Sampola libraries provide workstations for customer use and guidance in their use is also available. The Tietotori areas welcome all users, regardless of age or experience. The workstations have internet connections and a wide range of software for different purposes. More information on software and equipment is available here. Both Tietotori areas have two scanners and facilities for black and white and colour printouts. You can also transfer old VHS tapes to DVD using the digitising equipment provided and try out e-book readers. The staff at the Tietotori areas provide assistance in using the workstations and the internet during opening hours. Courses and guidance for computer users of all ages The Tietotori computer areas also provide basic courses in computer and internet use for beginners. Participants can practice using a computer and the internet at their own pace with help from Tietotori staff. Those who already master the basics are welcome to join courses on specific current topics. You can also book a personal guidance session lasting minutes. Workstations can be booked online, or by visiting or phoning the Tietotori staff. Different groups may also book Tietotori premises for their own use. Torsdag d. 23. Helsinki Library 10 - (Harri Annala) Located in the Main Post Office building, Library 10 is situated in the very heart of Helsinki s music scene. Library 10 is open and accessible to everyone. The collection and many services are available on premise to those without a Helmet library card. However, the Helmet card allows patrons to loan material and to reserve use of certain equipment and facilities provided by the library. The library is open daily and the knowledgeable staff is ready to provide assistance with all questions, particularly those dealing with music and IT-related issues. Depending on one s needs Library 10 can be a place of work, artistic creation, or just a convenient place to meet one s friends. Library patrons with their own laptops can set up their own study/work hotspot within the library. Groups can set up meetings in the group work room. Library 10 also provides fixed computer workstations for patrons. For those wishing to bring form to their musical inspiration, Library 10 has instruments on loan to use in the library s recording studio or audition room. Even if one is not looking to work or create, Library 10 is a convenient place to meet one s friends, browse the library's collection, view an exhibit or performance at the Stage, or just to linger and enjoy the social milieu 21

22 Bilag 4 NAD-elementer. Sammendrag Notat om New Audience Development. Elementer brugt i projektet It for alle Spørg altid dig selv om, hvorfor du vil gøre noget specielt for en gruppe. Brug kræfter på dem der IKKE er der i forvejen. Outreach inreach er lige vigtigt. Få personalet med og engageret i opgaven. Produktudvikling er det det der skal til? Find ud af hvad de ønsker sig af biblioteket. Tag udgangspunkt i de fælles værdier, der er gennemgående og skab i fællesskab et tilbud ud fra det. Udfordringer for vores målgruppe: Læsesvage? Læseuvante? Biblioteksforskrækkede eller bare biblioteksfremmede?? Forudindtagede i forhold til it? Gør de det af nød..? Testgruppen/fokusgruppen viste at det er muligt at nå gruppen og få succes med at få dem i gang POINTER Find nye målgrupper Man skal tænke målgrupperne som individer, og ikke tænke så meget på at lave tilbud til dem, men lave tilbud sammen med dem Outreach inreach er ligeså vigtigt. Få personalet med og engageret i opgaven Skaf dig viden om dit lokalsamfund, dine brugere og skab relationer med dem. Det sociale er væsentligt fælles spisning fx Konceptet: Tag en ven med virker altid godt, hvis man bevæger sig ud på lidt dybere vand som man ikke er helt tryg ved selv Når man inviterer andre ind på sine enemærker er der altid en masse skjulte koder, der skal aflæses og læres. Det kan skabe usikkerhed hos nye målgrupper 22

23 Kast din berøringsangst overbord skab tillid, men læg dig ikke på maven for andres ønsker. I er ligeværdige parter med hver sin holdning Bibliotekers selvopfattelser er ofte forkerte!!! Spørg undersøg - tæl osv. People won t remember what you said or did, but they remember how you made them feel Skabe buzz og inddrage ambassadører Udvikle lokale netværk og bruge fokusgrupper Gør det for jeres egen skyld. Gør ikke noget FOR nogen, men skab relationer. Skaf dig viden om dit lokalsamfund og dine brugere. Lær hinanden at kende. Vær åben overfor lokalsamfundet Vær forberedt på forandringer fokus flytter sig Susanne Kierkegaard

24 Bilag 5 Vi gi r en hånd Efter ønske fra vores samarbejdspartnere udviklede vi en folder fagforeningerne kunne bruge til uddeling sammen med det øvrige materiale. Budskabet var at man udover at hente hjælp til udfyldelse af dagpengekort mm. hos sit fagforbund også kunne henvende sig på biblioteket. Vi var enige om at folderen skulle se anderledes ud end vanligt hvis den ikke skulle drukne i øvrige pjecer, foldere og papir. Samtidig skulle den kunne bruges bredere til at markedsføre biblioteket som det naturlige sted at hente assistance til digital selvbetjening og brug af PC generelt. Tommelfingeren er falset, sådan at hånden også kan bruges til at holde sammen på andre foldere og papirer. Man kan rekvirere prøveeksemplarer ved at sende en mail til hannebjorn@roskilde.dk. Modellen kan frit benyttes af andre. 24

25 Bilag 6 Invitationer til kurserne 25

26 Bilag 7 Tilpassede kursusmoduler Kursusmateriale udarbejdet/tilpasset i forbindelse med projektet It kompetencer til Alle ( støttet af udviklingspuljen fra Center for bibliotek, medier og digitalisering) OM UNDERVISNINGSMATERIALET Materialerne er baseret på tidligere publicerede Lær-mere moduler og derefter tilpasset målgruppen af unge og voksne it-uvante mellem 25 og 50 år. Denne tilpasning er sket i samarbejde med repræsentanter fra målgruppen. Materialerne fordeler sig på 2 forskellige it-introduktioner. 1) It for Alle 1 - er du nybegynder på internettet så start her. 2) It for Alle 2 - få gang i din NemID og brug den Hver introduktion er sat til en varighed af 2 timer, inklusiv tid til præsentationsrunde og forplejning Modulerne kan hentes her Y2JlLWJkYjQtNGIwOWYyZjgwYjU1/edit Eller på it-formidler.dk 26

27 Bilag 8 Program fra Temadag 9. maj, 2012 Deltagerliste Nå glemte grupper via partnerskaber og mød det finske rullende læringsrum, Netti Nysse Kaffe og netværk Velkommen og praktiske oplysninger IT for alle - Erfaringer fra projektet Jonna Holmgaard, Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering : Hvordan gør vi bibliotekerne interessante for andre samarbejdspartnere i forhold til it-svage og it-læring? Elina Harju, Projektleder på Tampere City Library ( Finland ) : Om Internet bussen Netti Nysse the heaviest and most yellow mobile service in the world To gange praktiske erfaringer : - Jane Sandgaard, Kultur- og Bibliotekschef i Stevns Kommune : Internemt - et kommunalt samarbejde om IT- læring og etablering af et mobilt læringsmiljø. Erfaringer indtil nu - Anne Gregersen, A kasseleder 3F-roskildeegnen : Den digitale a-kasse hvilke udfordringer giver det vores medlemmer og hvordan håndterer vi det i 3F Debat og kommentarer fra salen Forklaring og logistikken omkring Netti Nysse, Frokost og Gadgets til Frokost Besøg i Netti Nysse, hvor Elina svarer på spørgsmål. Kaffe Roskilde Centralbiblioteks Rullende multimedielab vil være til stede med diverse gadgets. Man kan prøve dem af med kyndig vejledning, mens man venter på at besøge bussen Afrunding og tak for i dag Vin, mingling og et ekstra blik på bussen for dem der har lyst 27

28 Bilag 9 Oplæg fra Temadagen Hvordan gør vi bibliotekerne interessante for andre samarbejdspartnere i forhold til it-svage og it-læring? It for alle nå glemte grupper gennem nye partnerskaber Jonna Holmgaard Larsen, 9.maj Jonna Holmgaard Larsen Kulturstyrelsen The Heaviest and the Most Yellow Mobile Service Elina Harju Tampere City Library Jane Sandgaard Stevns Kommune Projekt It for alle Projektets deltagere: Hanne Bjørn, Roskilde Bibliotekerne Susanne Kierkegaard, Roskilde Bibliotekerne Kirsten Syska, Roskilde Bibliotekerne Anders Kragh Sørensen, KøgeBibliotekerne Projektgruppens projektpræsentation 28