Faktaark: International vidensdeling i organisationer og virksomheder

Transkript

1 Djøfs internationale undersøgelse 2013 Faktaark: International vidensdeling i organisationer og virksomheder Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 689 djøfere, der i dag arbejder i udlandet (365) eller er vendt hjem inden for de seneste 5 år (324). Dette fakta-ark beskriver resultaterne for et af undersøgelsens temaer. Ref. LMU / MFJ lmu@djoef.dk mfj@djoef.dk For hvilke områder har arbejdspladserne internationale strategier? De internationale djøfere er blevet spurgt om, hvorvidt deres virksomhed eller organisation har strategier på forskellige områder relateret til internationalisering og forhold for internationale medarbejdere. Svarfordelingen kan ses i Figur 1 og Figur 2. Tendensen i besvarelserne er, at der i overvejende grad eksisterer strategier for organisationernes vækst, målopfyldelse og internationale samaarbejde med eksterne parter, mens der ikke i samme omfang er strategier for organisationsinterne anliggender og for internationale medarbejderes forhold. 1 Djøf Gothersgade København K Telefon Telefax djoef@djoef.dk Ser vi på den private sektor (Figur 1), er det næsten tre fjerdedele (72%), der angiver at deres virksomhed i høj grad eller i meget høj grad har en vækststrategi og internationale udviklingsplaner og over halvdelen angiver dette når det gælder spørgsmålet om om virksomheden har udviklet en strategi for internationale underleverandører og outsourcing mm. Det er blot 39%, der angiver at deres virksomhed i høj grad eller i meget høj grad har en international strategi for vidensdeling. Dog skal det bemærkes, at det oveni disse andele er hele 31% der angiver, at virksomheden i nogen grad har en sådan strategi. Når det gælder de mere medarbejderorienterede områder halter det med strategierne; Kun 29% angiver at deres virksomhed i høj grad eller i meget høj grad har en veludviklet strategi for vidensdeling, og 19% angiver dette angående strategier for social backup for udstationerede medarbejdere. Hele 37% angiver at virksomheden slet ikke har en strategi for social backup til udstationerede. 1 Det skal bemærkes, at der i denne del af undersøgelsen er fokus på de virksomheder, som de internationale djøfere arbejder på i dag - uanset om de er hjemvendt fra et internationalt job eller aktulet har arbejde i udlandet. Der kan altså både være tale om arbejdspladser i Danmark og internationalt.

2 Figur 1 De internationale djøfere der arbejder i den offentlige sektor eller i NGOer er også blevet spurgt til deres arbejdspladsers internationale strategier. Resultaterne kan ses i Figur 2 nedenfor. 60% af djøferne indenfor det offentlige og i NGOer oplever at arbejdspladsen i høj grad eller i meget høj grad har formulerede målsætninger for de internationale aktiviteter, og 56% angiver at der i høj eller i meget høj grad er en strategi for det bilaterale internationale arbejde. Når det gælder håndtering af internationale fondssøgninger mv. er det under halvdelen (45%) af de internationale djøfere, der angiver at arbejdspladsen i høj grad eller i meget høj grad har en strategi. I international innovation samt tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere med internationale kompetencer angiver kun hhv. 38% og 25% af medarbejderne, at der i høj grad eller i meget høj grad er strategier for. Også blandt offentlige organisationer og NGOer er der begrænset strategisk fokus på international vidensdeling; 30% angiver at arbejdspladsen har en veludviklet strategi for vidensdeling.

3 Når det gælder social backup af udstationerede medarbejdere er billedet meget lig den private sektor idet 19% angiver, at der i høj grad eller meget høj grad er er en strategi. 35% angiver at virksomheden slet ikke har en strategi for social backup til udstationerede. Figur 2

4 Bruges djøfernes internationale viden og erfaring? Djøferne er i undersøgelsen blevet spurgt om, i hvilken grad de oplever at deres internationale viden og erfaring bliver brugt på arbejdspladsen. I det følgende ses både på udviklingen af dette forhold over tid og på forskelle mellem djøfere med forskellig mængde erfaring. Da spørgsmålet om arbejdspladsens brug af international viden og erfaring også optrådte i en tilsvarende undersøgelse fra 2007 er det muligt at vurdere udviklingen over tid. Figur 3 viser hvordan der er sket fremskridt, når man ser på brugen af djøfernes internationale erfaringer. Hvor det i 2007 var knap to tredjedele af djøferne, der oplevede at deres internationale i erfaring i høj grad eller i nogen grad blev brugt på arbejdspladsen, er det i dag tre fjerdedele, der oplever dette altså en stigning på omkring 10%. Figur 3

5 Sammenlignes de internationale djøfere på tværs erfaringsgrupper viser der sig en klar sammenhæng brugen af djøfernes internationale erfaringer følger mængden af erfaring de har opbygget (se Figur 4). Ser man alene på de erfarne eksperter/ledere er det hele 82%, der oplever at deres erfaringer i høj grad eller i nogen grad bliver brugt. Figur 4

6 Barrierer for international vidensdeling De djøfere, der har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke oplever at deres internationale viden og erfaring bruges på arbejdspladsen, er blevet spurgt om, hvilke barrierer de oplever for brug af den internationale viden og erfaring. Figur 5 viser besvarelserne. Knap halvdelen af djøferne svarer, at deres virksomhed ikke har et internationalt fokus. 43% angiver mangel på faste arbejdsgange for international vidensdeling som en organisatorisk barriere for at viden og erfaring bruges på arbejdspladsen, mens under en tredjedel (29%) angiver at søjleopdeling af organisationen er en barriere. Færre end to ud af ti djøfere (17%) oplever, at medarbejdere holder viden for sig selv og dermed forhindrer brug af internationale erfaringer og viden. Hverken sproglige barrierer eller tekniske barrierer begrænser brugen af internationale erfaringer og viden i nævneværdigt omfang. Figur 5 Blandt de 14% der angiver andre årsager uddyber størstedelen i fritekstsvar, at spørgsmålet ikke er relevant grundet blandt andet skift til en branche eller afdeling, hvor deres internationale viden og erfaring ikke har samme værdi.

7 Figur 6 viser de signifikante forskelle mellem besvarelserne i 2007 og 2012 mht. hvilke barrierer for vidensdeling djøferne oplever på arbejdspladsen. En større andel djøferne oplever, at personlige barrierer har betydning for, om international viden og erfaring bruges på arbejdspladsen: I dag er det 17% der angiver at medarbejdere holder viden for sig selv og dermed blokerer for brugen af international viden og erfaring mod 10% i Udviklingen går den anden vej, når det gælder organisatoriske barrierer i form af manglende arbejdsgange for vidensdeling: Andelen af internationale djøfere, der oplever dette er faldet fra 56% i 2007 til 43% i dag. Figur 6