Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole"

Transkript

1 Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede uddannelser. Den digitale erhvervsskole skal bidrage til at fremtidssikre de erhvervsrettede uddannelser gennem brug af nye typer undervisning, der er baseret på it. Målet er, at flere skoler end i dag (2010) har udviklet pædagogik og nye læringspraksisser ved hjælp af digitale undervisningsmidler. Det er derfor centralt at kende udgangspunktet og vide, hvor langt skolerne er kommet i dag. Som et led i opstarten af udviklingen af den digitale erhvervsskole har DE-L gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen skal dels afdække, hvilke digitale undervisningsmidler skolerne anvender, dels undersøge om målsætningerne for den digitale erhvervsskole er relevante i forhold til udvikling af nye pædagogiske praksisser ved hjælp af it. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og resultater fra andre undersøgelser om it i undervisningen er sammenfattet i denne foranalyse. Foranalysen skal give et hurtigt indblik i skolernes praksis i forhold til brug af it i undervisningen. Skolernes brug af digitale undervisningsmidler I dette afsnit ser vi nærmere på skolernes brug af digitale undervisningsmidler. Hvilke typer af digitale undervisningsmidler bruger skolerne, og er der nogle digitale undervisningsmidler, skolerne foretrækker? Hvilke digitale undervisningsmidler bruger skolerne i dag? DE-L har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Der er 54 skoler, der har besvaret undersøgelsen, og de repræsenterer alle typer af erhvervsskoler. I nedenstående tabel ses hvordan uddannelsesretningerne er repræsenteret. Tabellen illustrerer også erhvervsskolesektorens kompleksitet, da skolerne ofte udbyder flere forskellige uddannelsesretninger. Det er grunden til, at der er flere uddannelsesretninger end skoler. Det er ikke atypisk, at en erhvervsskole både har EUD, Erhvervsgymnasiale uddannelser og videre-voksen uddannelse. Uddannelsesretninger der er repræsenteret i undersøgelsen EUD 49 HTX 25 HHX 33 Erhvervsakademier 20 VEU 27 Skoler i alt 54 1

2 Nedenstående graf er en oversigt over, hvilke digitale undervisningsmidler skolerne anvender i dag. Hvilke digitale undervisningsmidler anvender skolerne til pædagogiske formål? Øvrige digitale undervisningsmidler Videokonference Podcasting Spil mv. Eksternt udviklede undervisningsmidler Digitale bøger Egenudviklede digitale undervisningsmidler Simulationsprogrammer Internettet til upload E-læringsprodukter Mobiltelefon,ipod mv. Internettet øvrigt LMS Programmer der anvendes i erhvervslivet Internettet til informationssøgning Det fremgår af ovenstående graf, at alle de adspurgte skoler bruger internettet som en del af den pædagogiske praksis. Der er kun en skole, der ikke anvender andre digitale undervisningsmidler end internettet. Det viser, at næste alle erhvervsskoler bruger digitale undervisningsmidler i højere eller mindre grad, og at de kombinerer forskellige typer af it-værktøjer. De mest anvendte it-værktøjer er internettet, programmer der anvendes i erhvervslivet samt LMS (learning management system). Skolerne benytter sig altså ofte af værktøjer, der kan anvendes i generel sammenhæng som internettet, systemer der styrker relationen til erhvervslivet og systemer, der kan strukturere undervisningen og kontakten til eleverne. Over halvdelen af skolerne (60 pct.) har en eller flere lærere, der har udviklet deres eget undervisningsmateriale, som er baseret på it. Dette kan være undervisningsmateriale, der er sammensat af materiale fra forskellige digitale værktøjer som undervisningsbanken eller programmer, der er tilgængelige på nettet. Håndholdte værktøjer som mobiltelefoner, digitalkamera mv. er også hyppigt anvendt. Det tyder på, at mange skoler forsøger at integrere de it-værktøjer, som eleverne allerede bruger i deres hverdag. Det digitale undervisningsmiddel der er færrest skoler, der anvender er videokonference. Videokonference kan eksempelvis bruges til at skabe kontakt til skoler og virksomheder i Danmark eller udlandet. Videokonference kan derfor bruges til at styrke skolens internationale profil. De øvrige digitale undervisningsmidler skolerne anvender, er dels instruktionsfilm, interaktive tavler og Power Point. 2

3 Overordnet set viser denne opgørelse, at der er stor aktivitet på skolerne, og at de fleste er i gang med at integrere it i undervisningen. Skolernes interesse for emnet er stor, og hele 40 pct. af skolerne er på nuværende tidspunkt i gang med et udviklingsprojekt, der har til formål at fremme brug af it i undervisningen. Andre undersøgelser om brug af it i undervisningen viser ligeledes, at anvendelse af it er udbredt på ungdomsuddannelserne. Dette ses bl.a. i rapporterne: Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, Zangenberg 2009, It på erhvervsuddannelserne, EVA 2010, It i de gymnasiale uddannelser, UVM og Syddansk Universitet Ifølge disse undersøgelser har it-anvendelsen ofte karakter af en remediering, hvor lærerne stadig bruger de kendte undervisningspraksisser nu blot med anvendelse af præsentationsprogrammer og tekstbehandling i stedet for tavle og kridt. De lærere, som anvender og udvikler deres undervisning med udgangspunkt i digitale undervisningsmidler, bliver i undersøgelserne betegnet som nogle ildssjæle eller som de lærere, der har en personlig interesse i it. Det betyder, at der ofte er problemer med at få nye undervisningspraksisser forankret på skolen som helhed. Engagement og udvikling er ofte forankret hos nogle få lærere på skolen, der har kompetencerne og interessen i at skabe udvikling inden for it-området. Den store udfordring for udviklingen af den digitale erhvervsskole er derfor at sikre, at der både sker udvikling og forankring af nye undervisningsmetoder og arbejdsformer på skolerne. Implementering af it ses ikke et mål i sig selv, men derimod som et middel til at forny og forbedre undervisningen på erhvervsuddannelserne. De 8 målsætninger for den digitale erhvervsskole Den digitale erhvervsskole tager udgangspunkt i 8 målsætninger, der retter sig i mod de udfordringer, der kan løftes på skolerne gennem brug af it-værktøjer. I dette afsnit ser vi nærmere på, om skolerne bruger it inden for de 8 områder, som målsætningerne repræsenterer. Skolerne er blevet bedt om at vurdere hvilke digitale undervisningsmidler, der kan være relevante, hvis man ønsker at udvikle undervisningen inden for de 8 områder. De otte målsætninger er inden for temaerne: Differentiering Innovative uddannelser Internationalisering Dialog mellem elev, lærer og virksomhed God overgang til de videregående uddannelser Studiemiljø med sociale- og faglige netværk Tilknytning til erhvervslivet Lærernes kompetencer I dette afsnit behandles målsætningerne indledningsvist samlet, og efterfølgende bliver de gennemgået hver for sig. 3

4 Hvor langt er skolerne i forhold til at realisere målsætningerne for den digitale erhvervsskole? Andel af erhvervsskolerne, der allerede bruger digitale undervisningsmidler til at fremme udviklingen inden for de målsætninger, der er opsat for den digitale erhvervsskole Differentieret undervisning Internationalisering Tilknytning til erhvervslivet Studiemiljø med sociale- og faglige netværk Dialog mellem elev, skole og virksomheder Innovativ undervisning God overgang til de videregående uddannelser I ovenstående graf fremgår det, at der er forskel på hvor udbredt arbejdet med de 7 målsætninger er på skolerne i dag. Den ottende målsætning Lærernes kompetencer er ikke repræsenteret i denne graf, da den adskiller sig fra de øvrige 7 målsætninger, der drejer sig om selve undervisningen. Skolerne er tilsyneladende langt fremme med at bruge it til differentieret undervisning. Det er positivt, at så mange skoler benytter digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning. Differentieret undervisning er meget aktuelt på erhvervsskolerne, fordi de i højere grad skal håndtere en elevgruppe med meget forskellige forudsætninger i modsætning til eksempelvis de almene gymnasier. Digitale undervisningsmidler bliver i mindre grad anvendt til at skabe en god overgang til de videregående uddannelser. Overordnet set viser grafen, at der er muligheder for at få endnu flere skoler til at arbejde med it i undervisningen inden for de 7 temaer, som er repræsenteret her. I de nedenstående afsnit behandles de 8 målsætninger hver for sig. 4

5 1: Differentiering Mål: Alle elevtyper bliver udfordret gennem faglig differentieret undervisningen ved brug af digitale undervisningsmidler De erhvervsrettede uddannelser udbyder undervisning, der er tilpasset elevernes faglige forudsætninger. Uddannelserne er karakteriseret ved en differentieret elevgruppe, derfor skal undervisningen også være det. I undervisningen bliver der inddraget It-værktøjer og forskellige læringsstile, der kan sikrer, at alle elever bliver udfordret på deres eget niveau. Målet med at udbyde differentieret undervisning ved hjælp af it er, at sikre høj motivation og faglig udvikling blandt eleverne samt bidrage til at bekæmpe frafald. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning? 2% 0% 10% Ja Nej 88% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at gennemføre differentieret undervisning Top 5 Øvrige digitale undervisningsmidler som skolen anvender 67% Podcasting 43% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 39% Eksternt udviklede fagspecifikke undervisningsmidler 35% Digitale bøger 29% Det er positivt, at hele 88 pct. af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning. Erhvervsskolerne er altså langt fremme på dette område. I forhold til hvilke digitale undervisningsmidler, der er anvendelige til differentieret undervisning, er billedet ikke så entydigt. Der er mange forskellige bud på hvilke typer af it-værktøjer, der er anvendelige til differentieret undervisning. I tabellen er oplistet de 5 it-værktøjer, hvor flest skoler har angivet, at de er relevante. De førnævnte undersøgelser (Zangenberg, EVA, UVM, Syddansk Universitet) beskæftiger sig også med differentieret undervisning. Undersøgelserne peger på, at skolerne kan se mange muligheder i forhold til at gennemføre differentieret undervisning ved hjælp af it-værktøjer. Ifølge EVA udnyttes mulighederne for differentieret undervisning sjældent på skolerne, når der ses bort fra de særlige it-rygsække, der stilles til rådighed for elever med læse- og skrivevanskeligheder. DE-L s spørgeskemaundersøgelse viser, at 88 pct. af skolerne har anvendt it til differentieret undervisning. I undersøgelsen bliver der ikke spurgt ind til forankringen af disse praksisser. Det er derfor ikke muligt at identificere, om det er en fast praksis eller noget en 5

6 enkelt lærer praktiserer på skolen. Redskaber og processer til differentieret undervisning er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til udviklingen af den digitale erhvervsskole. 2: Innovative uddannelser Mål: Eleverne arbejder innovativt og gør brug af de nyeste teknologier, der understøtter en innovativ arbejdsproces Arbejdskraft, der kan tænke og arbejde innovativt, er vigtig for Danmarks konkurrenceevne, derfor er innovation på skoleskemaet i de erhvervsrettede uddannelser. Uddannelserne er baseret på innovative læringsformer og pædagogik, der bl.a. er drevet af udviklingen inden for it-værktøjer. Ved at integrere it-værktøjer i undervisningen er det muligt at bryde med traditionelle læringsformer og samtidig udfordre elevernes innovative tankegang og arbejdsproces. Brug af it-værktøjer til innovative undervisningsforløb ruster eleverne til de krav, de vil møde på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning i innovation? Ja 0% 13% 15% Nej 72% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til innovativ undervisning Top 5 Internettet til informationssøgning 92% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 85% E-læringsprodukter 77% LMS (fx. Fronter) 77% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 75% Der er 72 pct. af skolerne, der har anvendt digitale undervisningsmidler til innovativ undervisning. Der er altså mulighed for at få flere skoler i gang på det innovative område. Især fordi det tyder på, at potentialet for anvendelse af it-værktøjer til innovativ undervisning er stort. De 5 typer af it-værktøjer, der vurderes som mest relevante er listet op i tabellen oven for. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at skolerne vurderer, at der er rigtig mange forskellige digitale undervisningsmidler, der er relevante at bruge til undervisning i eller om innovation. Det tyder på, at der er et stort uudnyttet potentiale i forhold til at anvende digitale undervisningsmidler til innovativ undervisning. 6

7 3: Internationalisering Mål: Eleverne bruger it-værktøjer til at lære at forstå og begå sig på det internationale arbejdsmarked og studiemiljø Det er et politisk mål, at ungdomsuddannelserne skal forberede de studerende på en globaliseret verden. Brug af itværktøjer i undervisning kan gøre afstanden til udenlandske virksomheder og studiemiljøer kortere. It-værktøjer gør det muligt at kommunikere og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Elever og lærere opnår indsigt i globale forhold ved udvekslingsophold, hvor de besøger andre lande og når de udveksler viden med skoler og virksomheder i andre lande. It-værktøjer giver nye metoder til at bringe uddannelsernes faglighed i spil i en international sammenhæng. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning om internationale temaer? 2% 2% 9% Ja Nej 87% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til internationalisering Top 5 Internettet 92% LMS (fx. Fronter) 63% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 50% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 31% E-læringsprodukter 29% Især internettet gør det muligt at inddrage internationale temaer i undervisningen, mener de fleste af skolerne. Vi så tidligere, at alle skoler bruger internettet, og dette er særligt i forhold til undervisning om internationale temaer. Det er 87 pct. af skolerne, der har anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning inden for temaet internationalisering. I forhold til brug af it-værktøjer har skolerne meget forskellige opfattelser af hvilke værktøjer, der er relevante. Der er dog flest skoler, der er enige om at internettet og LMS er relevant at bruge til undervisning inden for emnet internationalisering. Der er her brug for at undersøge, hvilke it-værktøjer der er relevante, og hvordan de kan bruges til at inddrage internationale temaer i undervisningen. 7

8 4: Dialog mellem elev, lærer og virksomhed Mål: Faglighed og læring er baseret på en god dialog mellem erhvervsliv, skole og elev bl.a. ved brug af itværktøjer God dialog mellem erhvervsliv, skole og elev kan skabe større faglig sammenhæng i elevernes uddannelse og samtidig bidrage til at fastholde eleverne i uddannelse. Faglighed i uddannelserne er omdrejningspunkt for dialogen. Udbud af forskellige typer af it værktøjer som mobiltelefoner, blogs og andre sociale medier giver nye muligheder for at tilbyde eleverne faglige sparring, når de skal løse opgaver. Målet er at skabe motivation og en gensidig forpligtigelse mellem elev, erhvervsliv og skole om at løse opgaverne i uddannelserne på den bedst mulige måde. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler som afsæt for faglig sparring mellem elev, skole og virksomheder? Ja 0% 13% Nej 14% 73% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at skabe dialog mellem elev, lærer og virksomhed Top 5 LMS (fx. Fronter) 80% Internettet 73% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 51% Programmer der anvendes i erhvervslivet 33% Videokonference 29% 73 pct. af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler som afsæt for faglig sparring. ¼ af skoler benytter sig derfor ikke af de muligheder, der er i forhold til at bruge it-værktøjer til faglig sparring. Her er der behov for at synliggøre, hvordan it-værktøjer kan være et nyttigt redskab til at skabe dialog mellem elev, lærer og virksomhed. Den digitale erhvervsskole bør derfor sætte fokus på behovet for at udvikle nye værktøjer eller metoder, der kan fremme den faglige sparring undervejs i elevernes uddannelse. 8

9 5: God overgang til videregående uddannelser Mål: It- værktøjer bidrager til at styrke sammenhængen mellem ungdomsuddannelsen og de videregående uddannelser En god overgang fra de erhvervsrettede uddannelser til de videregående uddannelser er en forudsætning for at nå de politiske mål om, at flere unge skal videreuddanne sig. Det er et mål, at de erhvervsrettede uddannelser skal være et godt fundament at bygge videre på. Der anvendes derfor it-værktøjer, til at skabe sammenhæng mellem indholdet i undervisningen og de studiemetoder, der bruges på ungdoms- og de videregående uddannelser. Brug af it-værktøjer kan kvalificere eleverne i deres studievalg og mindske frafaldet, da eleverne er forberedt på det studie- og undervisningsmiljø, de vil møde på de videregående uddannelser. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem ungdomsuddannelsen og de videregående uddannelser? Ja 2% 32% 17% 49% Nej Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at skabe en god overgang til de videregående uddannelser Top 5 LMS (fx. Fronter) 83% Internettet 83% E-læringsprodukter 50% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 48% Programmer der anvendes i erhvervslivet 46% Det er bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af skolerne har brugt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er kun 2 pct. af skolerne, der ikke mener, at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål. Det tyder derfor ikke på, at skolerne mener, det er irrelevant at inddrage it i forbindelse med at forberede eleverne til de videregående uddannelser. Her er altså et indsatsområde, som hænger godt sammen med de politiske målsætninger om at flere unge skal have en videregående uddannelse. 9

10 6:Studiemiljø med sociale og faglige netværk Mål: Eleverne danner stærke sociale- og faglige netværk ved brug af it-værktøjer Et godt studiemiljø danner grundlag for trivsel, god læring og fastholdelse af elever. Målet for et godt studiemiljø på de erhvervsrettede uddannelser er, at alle elever har et socialt og fagligt netværk gennem uddannelsen. Eleverne introduceres til nye måder at bruge de it-værktøjer, de allerede kender. På uddannelserne bruges it-værktøjer i fagligt projektarbejde, og når der skal arrangeres sociale aktiviteter, og er derfor redskab til at skabe gode netværk både fagligt og socialt. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler til at styrke elevernes sociale- og faglige netværk? Ja 8% 4% 11% Nej 77% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til studiemiljøet på skolerne Top 5 LMS (fx. Fronter) 84% Internettet øvrigt (andre anvendelser eks. kommunikation) 75% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 65% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 49% Podcasting 39% Sociale og faglige netværk understøttes af digitale undervisningsmidler på 77 pct. af skolerne. 11 pct. af skolerne ved ikke om it er i spil i forhold til de unges studiemiljø og netværk. Her er altså også et potentiale i forhold til at skabe gode rammer for de unges studiemiljø ved hjælp af it. De fleste skoler angiver, at LMS er relevant i forhold til at skabe sociale og faglige netværk blandt eleverne, men der kan være andre oplagte muligheder, som måske foregår uden for skolen? Altså hvor de unge dyrker netværk uden skolens indblanding. Der er imidlertid et dilemma forbundet med sammenkoblingen af sociale netværk og undervisning. Det fremgår af flere undersøgelser, at elever og lærere har svært ved at håndtere de fristelser og distraktioner, der opstår som følge af, at eleverne har mulighed for at gå på ikke-undervisningsrelevante hjemmesider, når de har adgang til internettet i undervisningen. Eleverne skal stå for fristelsen, og lærerne skal håndtere at fristelsen, så eleverne ikke bruger undervisningstiden på sociale medier og lignende. Et spændende indsatsområde, hvis skolerne skal sikre at eleverne danner stærke sociale- og faglige netværk. 10

11 7:Tilknytning til erhvervslivet Mål: Eleverne udforsker og følger udviklingen i erhvervslivet ved brug af it-værktøjer Faglighed og læring i de erhvervsrettede uddannelser retter sig mod den udvikling, der sker i erhvervslivet. Erhvervslivet er dynamisk, det kan være en udfordring at være opdateret og opretholde en tæt tilknytning mellem de erhvervsrettede uddannelser og erhvervslivet. It-værktøjer, der kan bidrage til at de unge uddannes til at tage del i erhvervslivets udvikling, arbejdsmetoder, organisationsformer mv., er centrale at tage i brug. Fokus på tilknytning til erhvervslivet ved brug af it-værktøjer kan dermed sikre, at læringen forbliver praksisnær og tæt koblet til erhvervslivets virkelighed. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelsen? Ja 0% 11% 11% 78% Nej Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til tilknytning til erhvervslivet Top 5 Internettet til informationssøgning 76% Programmer der anvendes i erhvervslivet 71% Simulationsprogrammer 57% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 53% LMS (fx. Fronter) 49% Størstedelen af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelserne. Internettet er, ifølge skolerne, det mest oplagte it-redskab til at skabe tilknytning til erhvervslivet. 11 pct. af de repræsentanter, der har besvaret spørgeskemaet, ved ikke, om skolen har brugt it til at skabe relationer til erhvervslivet. Den digitale erhvervsskole omfatter erhvervsuddannelser, der er tæt koblet til erhvervslivet. Det er derfor et vigtigt indsatsområde at fremme brugen af digitale undervisningsmidler, så de unge kan udforske og følge med i udviklingen i erhvervslivet. 11

12 8: Kvalificerede lærere Mål: Lærerne har en erhvervsrettet faglig profil, er nytænkende og gør brug af moderne it-værktøjer i undervisningen Det er en udfordring for de erhvervsrettede uddannelser at tiltrække og fastholde kvalificerede og udviklingsorienterede undervisere. Der er brug for at tænke nyt i forhold til undervisningens organisering, samtidig er der behov for kompetenceudvikling af lærere. Integration af it i undervisningen er en måde at bryde med traditionelle læringsstile og undervisningens organisering. It-værktøjer kan bistå lærerne i deres undervisning og gør det muligt at udvikle nye former undervisning, der er målrettet en specifik faglig problemstilling eller en bestemt elevtype. Brug af moderne undervisningsformer, baseret på it, kan samtidig gøre uddannelsesinstitutionerne til en attraktiv arbejdsplads for lærerne. Denne målsætning bliver belyst ud fra de føromtalte undersøgelser om it i undervisningen. Der sættes fokus på lærerkompetencer som barriere for udviklingen inden for it i undervisningen, lærernes kompetencer, lederens rolle samt betydningen af de tekniske rammer omkring it. Barrierer Ifølge Zangenberg rapporten er de væsentligst barriere for anvendelse af it, at det er tidskrævende for lærerne, økonomiske begrænsninger og lærerne mangler kompetencer. Denne konklusion underbygges af Undervisningsministeriets undersøgelse blandt gymnasielærere. Jf. nedenstående tabel. Barrierer for øget anvendelse af it i undervisningen Lærerne mangler kompetencer 7% 20% 47% 22% 4% Det er for tidskrævende for lærerne 7% 16% 41% 28% 8% Eleverne mangler kompetencer 20% 42% 27% 10% 1% Økonomiske begrænsninger 21% 25% 30% 14% 9% UVM/syddansk Universitet: it på de gymnasiale uddannelser htx, hhx, stx og hf Ifølge konklusionerne fra EVA-rapporten hænger lærernes kompetencer og motivation sammen med, om underviserne har en personlig interesse for it. De lærere, der har en personlig interesse for it, vil oftest være dem, der går foran og er de ildsjæle på skolen, der udvikler og benytter sig af nye undervisningsformer via it. Det betyder også, at skolerne skal forholde sig til lærere, der ikke har en personlig interesse for it. Ifølge EVA s undersøgelse drejer det sig om ca. 14 pct. på erhvervsskolerne, der slet ikke har personlig interesse for it. Lærernes kompetencer Ifølge EVA s undersøgelse er der 63 pct. af lærerne på erhvervsskolerne, der er enige i, at de har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervisningen. Til sammenligning er der kun 47 pct., der er enige i, at de har tilstrækkelige kompetencer til at overføre nye teknologier og programmer til en pædagogisk sammenhæng. Det betyder, at halvdelen af lærerne ikke føler sig rustet til at kunne bruge it i en pædagogisk/didaktisk sammenhæng. I den sammenhæng påpeger både ledere og lærere, at der i høj grad er behov for kompetenceudvikling af lærerne. En undersøgelse fra Syddansk Universitet bekræfter, at også gymnasielærerne mangler de tilstrækkelige færdigheder til at kunne inddrage it i undervisningen. Ifølge denne undersøgelse er udstyret tilstede, og både elever og lærere er motiverede, men alligevel er der mange lærere, der afholder sig fra at bruge it i undervisningen. Den største barriere er, at lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at inddrage it udover tekstbehandling og basal søgning på internettet. Samtidig er it tidskrævende for lærerne. Undersøgelsens forfattere anbefaler derfor at skolerne sætter ressourcer af til at efteruddanne lærerne. 12

13 Ifølge EVA-undersøgelsen kan det være hensigtsmæssigt, at skolerne tænker både teknisk og pædagogisk itrådgivning. Undersøgelsen konkluderer, at det oftest kun er den tekniske support, der er til rådighed på skolerne. Skolerne har sjældent en person, der kan fungere som it-vejleder for kollegaerne med ansvar for at rådgive og inspirere underviserne i den pædagogiske anvendelse af it. Ledelsens rolle og opgaver i forhold til it Ifølge EVA`s undersøgelse har ledelsen ikke stor indflydelse på, hvorvidt lærerne er motiverede for at inddrage it i undervisningen eller ej. Dette er, som nævnt, mere drevet af en personlig interesse. Ifølge undersøgelsen er det dog vigtigt, at ledelsen skaber nogle gode rammer for it- anvendelse. De gode rammer kan skabes ved at sikre, at der bliver afsat ressourcer til indkøb af relevant it-udstyr og til kompetenceudvikling af lærerne. Derudover kan ledelsen inspirere og motivere underviserne til at bruge it, men, ifølge denne undersøgelse, er inspiration og motivation den vanskeligste opgave for ledelsen. Tekniske rammer Ifølge alle tre undersøgelser er de tekniske rammer på skolerne gode. Det voksende omfang af it-anvendelse har også medført større krav og flere forventninger til den tekniske infrastruktur. Denne forventning kan indfries på skolerne, men det kræver bl.a., at skolerne løbende er opdateret med nyt udstyr, og har internetforbindelser, der virker. Ifølge EVA-undersøgelsen er 80 pct. af underviserne på erhvervsskolerne tilfredse med tilgængeligheden af it-udstyr og programmer. Der er dog stor forskel på de enkelte skoler. Det er ofte en udfordring for skolerne at opretholde en it-infrastruktur, der faktisk virker. Det er ikke kun et spørgsmål om at have det rigtige udstyr. Det skal også fungere. Ifølge EVA-undersøgelsen er det ikke altid tilfældet på erhvervsskolerne, og det er til stor frustration for elever og lærere. Det er også muligt, at eleverne selv kan medbringe deres computere og dermed sikre tilgængeligheden til it-udstyr. Der er stor forskel på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, når det gælder elevernes adgang til bærbare computere. På de gymnasiale uddannelser har størstedelen af eleverne en bærbar computer, som de har med til undervisningen. Se nedenstående graf: Hvornår forventes 95 pct. at have egen pc med? 100% 80% 60% 40% 20% 0% er 95% 1 år 2 år m indst 3 år stx 41% 19% 20% 22% hf 14% 6% 6% 7 4% hhx 54% 14% 26% 6% htx 80% 8% 4% 8% 95% sættes lig fuld dækning, da de sidste 5% forudsættes at kunne låne udstyr af skolen i fornødent omfang. 13

14 I ovenstående tabel fremgår det, at erhvervsgymnasierne er tæt på, at alle elever kan have deres egen computer med til undervisningen. På erhvervsskolerne er det, ifølge EVA-undersøgelsen, omvendt da kun få elever har deres egen computer med til undervisningen. Det betyder, at erhvervsskolerne i højere grad skal stille computere til rådighed for eleverne end det er tilfældet for erhvervsgymnasierne. I forhold til udviklingen af den digitale erhvervsskole er der behov for at sætte fokus på kompetenceudvikling af lærerne, da dette er en barriere for udvikling inden for det pædagogiske område. Det er centralt, at ledelsen bakker op om den pædagogiske udvikling, men det tyder på, at der skal en målrettet indsats til, hvis lærerne skal motiveres til at udvikle nye undervisningsformer. Det er muligt at afprøve ideen om, at skolerne skal have en teknisk og pædagogisk it-rådgiver på skolen, da det tyder på at der er behov for faglig sparing på dette område. Metode Foranalysen er baseret på resultater fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til alle erhvervsskoler. Spørgeskemaet er besvaret af 54 ud af 83, som spørgeskemaet er fremsendt til. Det svarer til en svarprocent på 65 pct. Det er altså hovedparten af erhvervsskolerne, der har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med konklusioner fra fire forskellige undersøgelser, der har fokus på brug af it i ungdomsuddannelserne. Det betyder at konklusionerne i denne foranalyse er sammensat af konklusioner fra flere forskellige undersøgelser, der har hvert deres fokus. Foranalysen har til formål at give et overordnet indblik i, hvor erhvervsskolerne er henne i dag i forhold til brug af it. Undersøgelsen er derfor meget overordnet og kan ikke sige noget om forankring af it bredt på skolerne. De undersøgelser der er anvendt som supplement til DE-L`s spørgeskema er: Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, Zangenberg 2009 It på erhvervsuddannelserne, EVA 2010 It i de gymnasiale uddannelser, Undervisningsministeriet og Syddansk Universitet 2010 GL- undersøgelsen Michael Poulsen etc Læringsmiljø på htx naturvidenskab på htx, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2008 Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer, Danmarks Pædagogiske Universitet,

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.

Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Aalborg Katedralskole HF

Aalborg Katedralskole HF Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 212 Svarprocent: 95% (97 besvarelser ud af 123 mulige) Elevtrivsel 1 Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 87 75 75 [-1] 2 Elevtrivsel

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

FORANDRINGSTEORI. Gældende for:

FORANDRINGSTEORI. Gældende for: FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole

Læs mere

Tietgen Handelsgymnasium HHX

Tietgen Handelsgymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Tietgen Handelsgymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Tietgen Handelsgymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Tietgen Handelsgymnasium,

Læs mere

Det Blå Gymnasium HHX

Det Blå Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselstrivselsundersøgelse 05 Det Blå Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Det Blå Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 05 Undersøgelsen på Det Blå Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

International linje Digital linje Innovationslinje

International linje Digital linje Innovationslinje Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 91% (934 besvarelser ud af 132 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 74 76 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 04 Aalborg Katedralskole STX Datarapportering Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 04 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i alt 77 STX elever

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Datarapportering Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, HF Der har deltaget i alt HF elever ud af mulige.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus

Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 212 - December 212 Svarprocent: % (2417/3557) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 202 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Kolding Gymnasium Kolding Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 202 Der har deltaget i alt 730 elever

Læs mere

1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra 1.8. 2015

1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra 1.8. 2015 Vedrørende: EUD10 tilbud i Randes Kommune fra 1.8. 2015 Sagsnavn: EUD10 tilbud i Randers Kommune fra 1. august 2015 Sagsnummer: 17.02.36-A00-2-14 Skrevet af: Skoleafdelingen Forvaltning: Sekretariatet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Faaborg Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Faaborg Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Faaborg Gymnasium Oktober 2014 Opdragsgiver Faaborg Gymnasium Adresse Sundagervej 42 5600 Fåborg Telefon: 62 61 89 10 www.faaborg-gym.dk Stilling Refererer til Ansættelsen

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse. Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

HF2net.dk konference 6. november 2013

HF2net.dk konference 6. november 2013 HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige

Læs mere

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau

Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Projektbeskrivelse Undersøgelse af løft af den grundlæggende pædagogiske kompetence til diplominiveau Med flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012, som blev indgået

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Elevtrivselsundersøgelsen 2010 Elevtrivselsundersøgelsen 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Svarprocent: 82% (59/622) Elevtrivsel 1 Thisted Gymnasium og HF-Kursus Regionsgns. (Region Nordjylland) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole

Læs mere

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere