Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3.

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Beskæftigelsesudvalget Mødet den kl Mødelokale E, 3.

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om analyse af visitationen af Uddannelseshjælpsmodtagere 2 3 Drøftelse af Invitation til nyt frikommuneforsøg 13 4 Godkendelse af Forslag til opfølgning på investeringsmodel i forhold til forsikrede ledige 16 5 Orientering om Tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen 21 6 Godkendelse af Aktiveringsprincipper for Jobcenter Aalborg 26 7 Orientering om Satspuljen på social- og indenrigsområdet og beskæftigelsesområdet Orientering om Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse for Orientering om statistik for Jobcenter Aalborg Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 47 Lukket 12 Orientering fra rådmand og direktør - lukket 13 Eventuelt - lukket 31

3 Tid Tirsdag 16. februar 2016, kl Sted Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Per Clausen Lasse Frimand Jensen, Bjarne Sørensen, Mai-Britt Iversen, John Gregers Nielsen, Mariann Nørgaard, Anne Honoré Østergaard Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Jesper Dahlgaard og Birgitte Welling. Under pkt. 2 "Orientering om analyse af visitationen af Uddannelseshjælpsmodtagere deltager leder af Uddannelseshuset Jette Frederiksen og konsulent i Jobcentersekretariatet Bente Kloster. Lasse Frimand Jensen var fraværende under pkt

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 147

5 Punkt 2. Orientering om analyse af visitationen af Uddannelseshjælpsmodtagere Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesvalgets orientering en analyse af visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere i Jobcenter Aalborg FB Forvaltningsledelse Godkendt mhp. orientering i Beskæftigelsesudvalget den og i Familie- og Socialudvalget den Sendes desuden til Skoleudvalget til orientering og repræsentant fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen deltager i mødet. Status på de samme unge følges op om et år. Jette Frederiksen og Bente Kloster deltager i udvalgsmøderne for drøftelse af punktet. Beslutning: Til orientering. Analysen sendes videre til ledergruppen for ungestrategien mhp. de følger op med Ungdomsuddannelsesinstitutioner ift., at der er for mange unge, der ikke er kommet videre efter en endt ungdomsuddannelse, herunder også vigtigheden af forældrenes engagement. Udvalget takker for en god orientering. Per Clausen var fraværende. kl Side 12 af 11 47

6 Sagsbeskrivelse Implementeringen af kontanthjælpsreformen i 2014 medførte at de unge kontanthjælpsmodtagere i alderen år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse benævnes uddannelseshjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagerne bliver endvidere opdelt i 3 visitationskategorier: De åbenlyst uddannelsesparate, er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De uddannelsesparate, er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor ca. et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate, er unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, fordi de unge har faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Der er tale om unge, der har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår Sammenlignet med tal i 6-by regi ses, at Aalborg Kommune har en mindre andel af aktivitetsparate unge og modsat en større andel af uddannelsesparate unge (se den nedenstående tabel). Denne forskel i visitationen har givet anledning til undren både på politisk og administrativt niveau. Visitationen afgør hvilken ydelse en ung kan modtage og konkret kommer det til udtryk ved, at aktivitetsparate unge får udbetalt et ekstra tillæg og dermed får en højere ydelse. Konsekvensen af en evt. fejlagtig visitation kan således betyde, at de unge får udbetalt en for lavt ydelse og dermed kan jobcentret komme til at fastholde nogle unge på den lave ydelse ved at visitere for optimistisk. (I bilag A Satser på Uddannelseshjælp 2016 er der oversigt over de forskellige ydelser til uddannelseshjælpsmodtagere). Forskellene i visitationen af de unge mellem 6-byerne og det faktum, at der er forskel på ydelserne har givet anledningen til, at Jobcenter Aalborg har udarbejdet denne analyse af visitationen af uddannelseshjælpsmodtagerne. Det er aftalt i 6-by regi, at området ligeledes skal analyseres på tværs af 6-byerne og denne analyse forventes færdig medio maj. Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Jan-nov 2014 Jan-nov 2015 Jan-nov 2014 Jan-nov 2015 Jan-nov 2014 Jan-nov 2015 Esbjerg 3% 4% 30% 37% 67% 59% København 4% 4% 30% 30% 66% 67% Odense 10% 8% 46% 48% 45% 43% Randers 9% 10% 41% 35% 50% 55% Aalborg 15% 14% 38% 45% 47% 41% Aarhus 12% 10% 22% 22% 66% 68% Kilde: Jobindsats.dk Principper for visitation af uddannelseshjælpsmodtagere Unge som ikke er åbenlyse uddannelsesparate eller åbenlyse aktivitetsparat er som udgangspunkt uddannelsesparate i de første tre måneder i. De tre første måneder bruges til at lære den unge bedre at kende, således at rådgiver efterfølgende kan lave en grundigere og mere kvalificeret vurdering af visitationskategorien, hvilket også har været kontanthjælpsreformens intention. Det er væsentligt at bemærke, at vurderingen af, hvorvidt den unge kan gå i uddannelse inden for et år, skal foretages hver gang der tages stilling til visitationskategorien. Der er således tale om en løbende vurdering, hvor et-års-grænsen kan flytte sig undervejs. Beskæftigelsesministeriet har i orienteringsskrivelse af 3. februar 2014 præciseret, hvordan kommunerne skal foretage visitation af uddannelseshjælpsmodtagere. Heraf fremgår det i vurderingen af den unges uddannelsesparathed, at kommunen skal inddrage en række faktorer, der har betydning i forhold til sandsynligheden for, at den unge gennemfører en uddannelse. Det drejer sig om den unges motivation i forhold til: Uddannelse (Den unges generelle trivsel, selvtillid, selvværd og den unges forventninger, hvor ser den unge sig selv i den kommende tid) 1 kl Side 23 af 11 47

7 Social baggrund (Forældrenes engagement i den unge, forældrenes uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet under opvæksten, uddannelsesunderstøttende netværk, herunder omgangskredsens uddannelsesbaggrund og holdning til uddannelse, boligsituation og afstand til uddannelsestilbud, økonomisk situation, negative livsbegivenheder (fx forældres død) og familiemæssige problemer) Faglighed (Præstationer og holdninger fra grundskolen, frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser, organisationsarbejde, frivilligt arbejde mv.) Helbred (Psykiske problemer, misbrug, søvn, kost og motion) Ankestyrelsen udsendte i marts 2015 en praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse kontanthjælpsreformen. Aalborg Kommune deltog ikke i undersøgelsen. Ankestyrelsen lagde i undersøgelsen bl.a. vægt på, at kommunerne er forpligtiget til at belyse alle 4 faktorer inden en endelig visitationskategorisering kan laves. Der er således tale om en helhedsvurdering, som kræver en grundig visitationsproces. Unge, der på baggrund af f.eks. deres helbredssituation på kort sigt ikke vil kunne deltage i en uddannelsesrettet indsats, bør ikke visiteres som uddannelsesparate. Jobcenter Aalborgs praksis på området har været prøvet i to individuelle afgørelser fra Ankestyrelsen siden kontanthjælpsreformens indførelse. I de to sager havde de unge klaget over afslag på udbetaling af aktivitetstillæg (svarende til klage over ikke at være vurderet aktivitetsparat). I begge sager har Ankestyrelsen fastholdt Aalborg Kommunes afgørelse. Det er her værd at bemærke, at den unge i den ene sag medbragte en psykiatrisk speciallægeerklæring, som dokumenterede psykisk sygdom. Jobcentret ændrede først visitationskategorien efter at have belyst borgerens situation fuldt ud efter yderligere 2 samtaler i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksisfastlæggelse. Konklusion af analysens resultater På baggrund af analysens resultater vurderes det, at Jobcenter Aalborg langt overvejende visiterer de unge i overensstemmelse med gældende regler på området. Dermed visiteres der ikke for optimistisk, og der skønnes ikke at være unge, som uberettiget fastholdes på den lave ydelse som uddannelsesparate af mere systematisk karakter. Der er således enkeltstående tilfælde, hvor unge har været fritaget i en meget lang periode, hvor visitationen bør revurderes. Der lægges vægt på, at de unge som udgangspunkt skal betragtes som uddannelsesparate, og at der skal foreligge særlige omstændigheder for at den unge vurderes aktivitetsparat. Herunder også at man skal vurdere uddannelsesparatheden 1 år frem i tiden løbende. Der er således ikke noget til hinder for, at en ung er uddannelsesparat i længere tid end et år, hvis der undervejs viser sig at ske uforudsete ting, som gør, at opstart i uddannelse trækker ud. Endelig lægges der vægt på, at man også som ung kan have udfordringer af forskellig karakter uden det hindrer, at man går i uddannelse eller i arbejde. I konklusionen lægges der endvidere vægt på, at 97 af de 178 unge som analysen omfattede, ikke har modtaget uddannelseshjælp hele perioden, men er gået i uddannelse eller arbejde. Der er således et stort flow i denne gruppe. Hvilken lærings- og opmærksomhedspunkter giver analysen anledning til? Analysen har udover afdækningen af om Jobcenter Aalborg visiterer uddannelseshjælpsmodtagere korrekt, medført en række lærings- og opmærksomhedspunkter. Det har således givet anledning til justering af den nuværende indsats, som Uddannelseshjælpshuset vil indarbejde i de nuværende arbejdsgange. Konkret drejer det sig om følgende: Antal pladser til vejledningsforløb hvor der meget konkret arbejdes med uddannelsesmål og retning øges. Aktuelt anvendes Uddannelsesvejen, men fremadrettet vil vejledningsforløbet også være målrettet unge med uddannelsespålæg trin 1. Alle unge får et uddannelsespålæg, som er delt op i 4 trin og de unge, som er længst væk fra at starte på en uddannelse og endnu ikke har valgt uddannelsesretning bliver placeret på trin 1 (Læs mere om uddannelsespålægget og uddannelsetrin i selve i det følgende afsnit om analysens resultater). 2 kl Side 34 af 11 47

8 Indstilling til fritagelse sker hver gang der laves et kontaktforløb. Indstillingsskabelon til leder om fritagelse tilpasses nu, så der i indstillingen også bliver fokus på varigheden af den samlede fritagelse Yderligere fokus på aktivering af de uddannelsesparate herunder aktivering på nedsat tid hvis de unge ikke magter aktivering på fuld tid Ved ændring af visitationskategorien til aktivitetsparat etableres der på nuværende tidspunkt et overgangsmøde mellem rådgiver fra jobcentret, rådgiver fra social- og ydelsesområdet, UU og en rådgiver som arbejder med aktivitetsparate unge, for at kvalificere den faglige vurdering. Fremadrettet påtænkes inddragelse af borger på mødet, hvor overskriften vil være borgerens videre uddannelsesplan, og på denne baggrund en vurdering af visitationskategorien. Der vil også fremadrettet være mere fokus på en tilbagevisitering til uddannelsesparat om end dette rummer nogle udfordringer, idet aktivitetstillægget derved mistes, og den unge derved ikke motiveres økonomisk til en bedring af situationen. Analysens resultater Pr. 31. januar 2014 var der 1168 unge på uddannelseshjælp fordelt på 800 uddannelsesparate og 368 åbenlyst uddannelsesparate. Pr. 31. august 2015 modtog 301 unge ud af de 1168 unge fortsat uddannelseshjælp. Ud af de 301 unge var 27 åbenlyst uddannelsesparate og 274 uddannelsesparate. Dermed har 301 unge været vurderet uddannelsesparat og /eller åbenlyst uddannelsesparat i 1½ år. Ud af de 301 sager har jobcentret i en sagsgennemgang gennemgået 178 sager. Udgangspunktet for sagsgennemgangen er de oplysninger, der er tilgængelig i jobcentrets fagsystem Workbase. I det følgende bliver resultaterne af analysen på de 178 sager præsenteret. Stamdata Køn: Kvinder: 90 Mænd: 88 Alder: år: år: år: 58 Har de unge modtaget forsørgelse i hele perioden (31. januar august 2015)? Ja: 81 Nej: 97 Afslutningsårsager: Arbejde: 14 Uddannelse: 59 Sanktioner: 2 Andet: 22 Kommentar: Ud af 97 unge, som ikke har modtaget ydelse i hele perioden, er der 35 unge, som i dec ikke modtager ydelse. De øvrige 62 unge har af forskellige årsager, f. eks afbrudt uddannelse, påbegyndt modtagelsen af igen. Kategorien andet dækker over forskellige hændelser som f.eks. frigivet børneopsparing/formue, frasigelse af hjælpen, flytning til anden kommune mv. Hver gang de 97 unge vender tilbage og modtager uddannelseshjælp startes der forfra med en visitationsperiode med det udgangspunkt at de er uddannelsesparate. Der er således i disse sager ikke noget der indikerer, at visitationskategorien ikke er korrekt. Uddannelsestrin Hvilket trin i uddannelsespålægget er de unge placeret på? Alle unge under 30 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have et uddannelsespålæg. Pålægget skal sikre, at den unge og jobcentret har et fælles mål om, at indsatsen ender med en gennemført uddannelse. Et uddannelsespålæg skal støtte de unge i deres afklaring af uddannelses- 3 kl Side 45 af 11 47

9 ønsker, og det skal sikre, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. Uddannelsespålægget bliver opdelt i 4 trin og jo tættere den unge er på at starte i en uddannelse, desto højere trin i uddannelsespålægget er den unge placeret på. Trin 1: 119 unge (De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.) Trin 2: 20 unge (De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge ind på én af de foreslåede uddannelser.) Trin 3: 19 unge (De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at angive hvilke uddannelsessteder, de har søgt ind på) Trin 4: 19 unge (Hvis den unge optages på en uddannelse, gives der pålæg om at påbegynde og gennemføre uddannelsen disse unge er således i uddannelse) Ingen uddannelsespålæg: 1 Kommentar: Trin 4: De 19 unge, som er på trin 4 er i uddannelse, og er registreret i Jobcentret, da uddannelsespålægget gælder under hele uddannelsen. Trin 3: De 19 unge som har trin 3 har søgt om optag på uddannelser, og afventer at starte op. Trin 2: De 20 unge som har trin 2 har alle fundet ud af, hvad de gerne vil søge af uddannelser og mangler at søge ind på uddannelserne. Trin 1: Endelig gælder det for den forholdsvis store gruppe af de unge som har trin 1 i uddannelsespålægget at de af forskellige årsager ikke er afklaret med, hvad de gerne vil uddannes til. Analysen viser, at kun 62 af de 119 unge på trin 1 har modtaget forsørgelse i hele perioden. Unge på trin 1 er kendetegnet ved at: 24% af dem har gennemført en ungdomsuddannelse 39 % af de har påbegyndt men ikke gennemført en ungdomsuddannelse 37% har aldrig påbegyndt en ungdomsuddannelse 63% har således været tæt på uddannelsessystemet. Gruppen er primært aktiveret ved daghøjskoler, i projektafsnittet og en mindre del i virksomhedspraktikker, hvilket svarer helt til billedet af den samlede gruppe unge. 35 af dem har ikke været i tilbud af over 1 måneds varighed. Det gælder for dem, at 28% af dem er psykiske sårbare, 22% af dem har betydelige sociale problemstillinger og 24% af dem har et misbrug af stoffer. Der kan være unge er registreret i mere end én gruppe. For gruppen gælder det endvidere, at 45% af de unge på trin 1 har en psykiatrisk diagnose primært inden for ADHD/autismespektret samt angst/ocd. En mindre andel har personlighedsforstyrrelser, skizofreni og depression. Endelig har 38% af dem været fritaget i en måned eller derover som følge af sygdom, barsel eller sociale årsager. Diagnose, psykisk sårbarhed eller sociale vanskeligheder siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt uddannelsesparatheden er vurderet korrekt. Det er tydeligt, at på trods af psykiske vanskeligheder af varierende karakter og omfang har der været arbejdet med de unge, idet kun en mindre del af dem har været fritaget over en længere periode grundet sygdom. Grundlæggende gælder det for denne gruppe af unge, at de er meget uafklaret med, hvad de gerne vil ud- 4 kl Side 56 af 11 47

10 dannelsesmæssigt af forskellige årsager. Årsager kan fx være grundet de psykiske eller sociale udfordringer, som gør det vanskeligt for dem at tænke i uddannelse. Andre fordi de har dårlige skoleerfaringer og derved har svært ved at identificere dem med uddannelsessystemet. Således vil en del af denne gruppe slet ikke have lyst til uddannelse og har i stedet fokus på ufaglært arbejde. Eksempler: Mand på 24 år: Ung mand som igennem en længere periode er tilknyttet Træningshøjskolen mhp. at træne sociale kompetencer. Der til kommer, at der ydes støtte fra Taleinstituttet grundet voldsom stammen. FVU test peger på behov for undervisning. Han tager selv initiativ til praktik, på den måde, at der etableres praktik sideløbende med forløbet på Træningshøjskolen. Der etableres to praktikker i forlængelse af hinanden. Samlet set sker der god progression i forløbet, indtil april 2015, hvor forløbet afsluttes grundet stagnation, og han ikke trives der mere. Han henvises i stedet til RCA mhp. at arbejde videre med ham der. Han har under hele forløbet ikke kunnet pege på et uddannelsesområde, ud over det nu er afklaret, at han gerne vil arbejde med et praktisk fag. Man har således ikke kunnet komme videre med uddannelsestrinnet. Mand 22 år Søger uddannelseshjælp i Udebliver fra flere samtaler helt fra start, fordi han afsoner kortvarige domme. Henvises til TAMU i afklaringsforløb. Også der meget ustabil på trods af, at han ønsker et ordinært forløb der. Det iværksættes ikke grundet hans ustabilitet. Han har ingen fast adr. og tjekker ikke hans eboks, hvorfor han er meget vanskelig at få fat i. Han henvises i stedet til et eksternt projekt med mulighed for sideløbende praktik. Også her udebliver han fra flere startsamtaler. Er nu i gang. Er sanktioneret af flere omgange uden det har en effekt. Der foreligger ingen dokumentation i sagen som kan forklare evt. barrierer eller hans manglende stabilitet. Har intet klart ønske om, hvad han vil fremadrettet. Uddannelsesniveau Hvor mange unge har folkeskolens afgangseksamen? Ja: 150 Grundskolen: 144 VUC: 6 Nej: 28 Kommentar: Det er positivt at størstedelen af de 178 unge har grundskolens afgangseksamen. FVU-testen viser dog, at en relativ stor andel af dem 35% har brug for kompenserende undervisning (FVU/OBU) for at have et uddannelsesniveau der reelt svarer til 9. eller 10. klasse. Herudover er der 42 unge, som ikke er blevet FVUtestet grundet fritagelse eller udeblivelse, og det vurderes, at en del af dem ligeledes har behov for kompenserende undervisning. Hvor mange unge har gennemført eller påbegyndt en ungdomsuddannelse? Ungdomsuddannelse gennemført: 55 Grundforløb fuldført: 34 Gymnasium fuldført: 21 Ungdomsuddannelse påbegyndt: 69 Grundforløb påbegyndt: 55 Gymnasium på begyndt: 24 Ungdomsuddannelse aldrig påbegyndt: 54 Kommentar: Der er 54 unge, som hverken har påbegyndt eller gennemført en ungdomsuddannelse. Ud af de 69 unge som har påbegyndt en ungdomsuddannelse, har nogle af dem forsøgt op til flere gange uden det er lykkedes dem. Særlig indsats 5 kl Side 67 af 11 47

11 Hvor mange unge har et misbrug af alkohol eller stoffer? Ja: 27 Alkohol: 0 Stoffer: 27 Nej: 151 Kommentar: Målingen er lavet ud fra hvorvidt de har haft misbrug i perioden. Ud af de 27 unge som har et stofmisbrug, modtager 15 behandling for deres misbrug. For de unge som ikke er i behandling kan det dels være fordi, de ikke har ønsket det, fordi de ikke selv vurderer det har betydning for deres hverdag, eller fordi det er så nyligt opdaget, at motivationsarbejdet om behandling ikke kommet så langt endnu. Hvor mange unge betegnes som psykisk sårbar? Ja: 48 Nej: 95 Heraf er 22 i behandling Kommentar: Definitionen for hvorvidt der er tale om en psykisk sårbar ung har i analysen været funderet i, hvorvidt der var psykiske forhold, som havde en negativ betydning for uddannelsesparatheden. Generelt er der således tale om en gruppe af unge, som har det psykisk svært, men ikke har nogen psykiatrisk diagnose. Sværhedsgraden varierer derfor også meget. Når kun 22 ud af de 48 unge er i behandling skal årsagen findes i flere faktorer. Herunder om den unge har råd til psykologbehandling, sværhedsgraden, om der i stedet er brug for en pædagogisk indsats, forudsætninger for at indgå i behandling mv. Hvor mange unge har en psykiatrisk lidelse? Ja: 76 ADHD/austimespektret: 24 Angst/OCD: 19 Depression: 17 Personlighedsforstyrrelser: 10 Skizofreni: 2 Øvrige: 4 Nej: 102 Kommentar: Definitionen for, hvorvidt der er tale om en psykiatrisk lidelse er baseret på, hvorvidt den unge er diagnosticeret ved psykiater. Også her kan der være tale om meget varierende sværhedsgrader. Dels afhængig af sygdommens omfang, men også ud fra om evt. behandling har kunnet minimere de negative symptomer. Ud af de 76 unge, der har en psykisk lidelse er 53 unge i behandling. Når ikke alle er i behandling kan det dels dække over, at nogle af de unge er færdigbehandlet, andre ikke ønsker behandling eller det afventes. Gruppen af øvrige unge på 4 dækker primært over unge med dårlig begavelse. De unge er ikke psykisk syge, men er af tekniske årsager i undersøgelsen placeret her. Unge der er dårligt begavede kan vurderes uddannelsesparate, idet de fx kan henvises til EGU-forløb. Hvor mange unge har en fysisk lidelse? 6 kl Side 78 af 11 47

12 Ja: 26 Bevægeapparat: 14 Hjerne og hjernelidelser: 5 Indre organer: 3 Andet 4 Nej: 152 Kommentar: Ud af de 26 unge, der har en fysisk lidelse er 7 unge i behandling. Der er her primært tale om lidelser af mere kronisk karakter, hvor der er behov for skånehensyn af forskellig karakter. Hvor mange unge har udfordringer af social karakter? Ja: 35 Nej: 143 Kommentar: Definitionen af om de unge har udfordringer af social karakter er baseret på, hvorvidt de sociale forhold udgør en barriere i forhold til at gå i uddannelse. Der er oftest tale om problemer af familiær karakter. De 35 unge som er registreret med vanskeligheder i form af sociale belastninger kan have psykiske vanskeligheder også, men det er vurderet, at de sociale belastninger er den primære udfordring. Tilbud og aktivering Hvor mange unge har været i aktivering i over én måned i perioden fra 1. januar 2015 til 31. oktober 2015? Ja: 127 Nej: 51 (heraf har 17 af disse unge ikke været aktiveret grundet barsel) Kommentar: En gennemgang af aktiveringstilbuddene viser, at de unge primært har været aktiveret ved daghøjskolerne, i projektafsnittet, og en mindre del i virksomhedspraktikker. En mindre andel er også aktiveret i forløb hvor projekter, virksomhedspraktikker og VUC fag eller lignende er kombineret på forskellig vis. Umiddelbart lyder det som et stort tal at 51 ud af 178 unge ikke har været aktiveret i over én måned i Når man imidlertid dykker ned i det tal viser der sig flere forskellige forklaringer. 17 af de 51 unge har været på barsel, og for nogle gælder det endvidere, at de har været sygemeldt grundet graviditetsgener forud herfor. En større del af de resterende unge i gruppen har endvidere været ude af systemet og ikke modtaget uddannelseshjælp, eller været så kortvarigt på uddannelseshjælp i 2015, at aktivering ikke har været nået iværksat. Endelig vil en del af dem være fritaget for aktivering grundet sygdom eller andet. (Se mere herom i afsnittet om, Hvor mange er fritaget for aktivering ) Eksempler: Kvinde 26 år: Aktiveret på Træningshøjskolen i 2014 igennem en længere periode af psykiske årsager. Forløbet er langt men med god progression så både selvværd og selvtillid øges i perioden. Hun optages på uddannelse i okt og sagen lukkes. I juni 2015 søger hun igen uddannelseshjælp, da hun har afbrudt uddannelsen og i stedet ønsker at læse HF til aug Der har været jævnlig kontakt til Træningshøjskolen under hele forløbet. Hun aktiveres kortvarigt i hhv. haveservice og virksomhedspraktik med henblik på ansættelse. Læser nu HF. Mand 20 år: Ung mand med ADHD ønsker håndværkeruddannelse. I 2014 varetægtsfængslet kortvarig. Søger om optagelse på uddannelse med støtte fra UU og Jobcentret. Er stresset og udebliver fra en del aftaler i forbindelse med, at han ikke optages i første omgang. Kommer dog ind via ventelisten. Uddannelseshjælpen stoppes derfor i okt I juli 2015 søges der igen uddannelseshjælp og støtte fra Uddannelseshuset, idet han har fået forlænget grundforløbet med 20 uger grundet for meget fravær, delvist pga. mange møder med KRIM. 7 kl Side 89 af 11 47

13 Skal afsone dom med fodlænke. Efter flere forviklinger færdiggør han alligevel grundforløbet, og er således kun kortvarigt i systemet. I nov bevilges igen uddannelseshjælp, idet han nu har færdiggjort grundforløbet, men ikke kan finde en læreplads. Der er ikke mulighed for skolepraktik. Han henvises til internt projekt med mulighed for virksomhedspraktik, således at lærepladsønsket kan understøttes. Hvor mange unge har tilknyttet en mentor? Ja: 45 Ret og pligtmentor: 4 Tilbudsmentor: 1 Uddannelses- og studiestartsmentor: 6 Udskrivningskoordinator: 1 Udvidet mentor: 33 Nej: 133 Kommentar: 45 ud af de 178 unge har haft en mentorindsats. 4 af disse har fået en ret og pligt mentor. Den indsats er givet i forbindelse med, de har været visiteret aktivitetsparate i perioden. Uddannelses- og studiestartsmentor er givet til 6 unge, som er påbegyndt uddannelse mhp. at støtte de unge i opstarteperioden eller fastholde dem under uddannelse. 33 af de unge har fået udvidet mentor undervej i forløbet. Støtten er givet uafhængigt og sideløbende af tilbud og gives mhp. at fastholde og udvikle deres uddannelsesparathed. I forhold til den samlede brug af mentorindsatser i Uddannelseshuset viser analysen, at kun en mindre del af de uddannelsesparate har mentor, og at den primære indsats dermed gives til de aktivitetsparate. Hvor mange er fritaget for aktivering? Ja: 60 Barsel: 17 Sygdom: 34 Andet: 9 Nej: 118 Kommentar: Generelt vurderes det, at det er et relativt højt antal fritagelser i gruppen af uddannelsesparate. Ved sagsgennemgangen vurderes det dog, at fritagelsesbestemmelserne er anvendt korrekt og relevant. Da antallet af fritagelser grundet sygdom har været relativt højt, har det givet anledning til et nærmere eftersyn af sagerne. Ved gennemgangen er der fundet følgende: Gruppen kan deles ind i tre kategorier: Unge der sygemeldes, og genoptager indsatsen efter en typisk kortere periode efter endt sygemelding. Der har typisk været tale unge med en klar fysisk diagnose. Den anden gruppe er unge med diffuse fysiske lidelser, hvor fritagelserne kører over meget lange perioder med løbende forventning om aktivering inden for en kort periode. I den tredje gruppe, er der tale om unge med psykiske lidelser primært i form af angst og depression og unge med misbrug. Nogle af dem har problemer inden for begge kategorier. Der er i mange af sagerne tale om fritagelser af meget lang varighed. Det fremgår af vejledningsskrivelsen fra STAR om visitationskategorisering, at sygdom som hindrer deltagel- 8 kl Side 910 af af 1147

14 se i en uddannelsesrettet indsats er en af de faktorer, som kan udløse, at borgeren vurderes aktivitetsparat. Så længe der dog er tale om en afgrænset periode med en klar sygemeldingsårsag, eller en sygemelding med behov for udredning, inden der kan tages stilling til karakteren af denne, er der dog ikke grundlag for at ændre visitationskategorien. Generelt er det vigtigt også at bemærke, at der i denne gruppe er et stort flow, idet fritagelserne kan være af kortere eller længere varighed. Resultatet giver dog anledning til et skærpet fokus på fritagelser i den tredje gruppe. Tidsplan D. 16. feb Orientering til BSU D. 19. feb Orientering til FSU D. 1. marts 2016 Evt. orientering til SKU, fremsendes til orientering i FL i SKU, så må de vurdere om den skal på SKU 9 kl Side af 11 47

15 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Bilag A Satser på uddannelseshjælp 2016 kl Side af 11 47

16 Punkt 3. Drøftelse af Invitation til nyt frikommuneforsøg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalgets drøftelse, om Aalborg Kommune eventuelt skal ansøge Social- og Indenrigsministeriet om deltagelse i nyt frikommuneforsøg. Indstillingen blev behandlet på Magistratens møde den Magistraten er positiv overfor deltagelse i frikommuneforsøg. Der oversender indstillingen til drøftelse i udvalgene med henblik på identificering af relevante emner. Endvidere tages spørgsmålet op på det førstkommende møde i Kommunaldirektørkredsen og herefter i KKR. Indstillingen behandles ligeledes i Familie- og Socialudvalget på deres møde den Beslutning: Drøftet. Direktøren orienterede om indspil til frikommuneforsøg fra Per Clausen, og som vil indgå i det videre arbejde. Videre, at KKR den behandlede henvendelsen om frikommuneforsøg, og det er dér aftalt, at de nordjyske kommuner i fællesskab skal byde ind ift. underemnet "En effektiv og fleksibel beskæftigelsesindsats" (og herunder integrationsindsatsen). Det er således allerede aftalt, at en arbejdsgruppe bestående af en kreds af beskæftigelsesdirektører, herunder Arne Lund Kristensen arbejder videre med et bud på en fælles ansøgning, som skal præsenteres for KKR omkring den Herudover vil der blive skelet til et udkast til katalog med bud på afbureaukratiseringsforslag, som 6-bykredsen har udarbejdet. Beskæftigelsesudvalget holdes løbende orienteret i sagen. Per Clausen var fraværende. kl Side 13 af af 347

17 Sagsbeskrivelse Social- og indenrigsministeren har i brev af 15. januar 2016 indbudt kommunerne til deltagelse i nyt frikommuneforsøg. Formålet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der skal understøtte en bedre og mere effektiv lokal styring. For at fremme fælles idéudvikling og videndeling skal kommunerne som noget nyt ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg, men inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende. Der kan læses mere om det nye frikommuneforsøg på hvor der også er nærmere information om ansøgningsproces, mulighed for sparring med relevante ministerier mv. Ansøgningsfristen er den 1. maj kl Side 214 af af 347

18 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Invitationsbrev til kommunerne om deltagelse i nyt frikommuneforsøg.pdf kl Side 315 af af 347

19 Punkt 4. Godkendelse af Forslag til opfølgning på investeringsmodel i forhold til forsikrede ledige Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at opfølgningen på investeringsmodellen i forhold til forsikrede ledige foretages udfra de nøgletal, som er beskrevet i sagsbeskrivelsen at opfølgningen indgår i den månedlige økonomiafrapportering Beslutning: Godkendt. Udvalget ønsker, at indstillingen fremsendes til Budgetforligspartierne til orientering. Per Clausen var fraværende. kl Side 16 af af 547

20 Sagsbeskrivelse Byrådet har i forbindelse med budget 2016 godkendt en investeringsmodel på beskæftigelsesområdet, hvor der ved en investering på 10 mill. kr. forventes en effekt på forsørgelsesområdet (det budgetgaranterede område) svarende til en mindreudgift på 16 mill. kr. Samlet forventes investeringsmodellen at medføre en kommunaløkonomisk effekt på netto 6 mill. kr. Investeringsmodellen omhandler såvel en ekstraordinær indsats overfor forsikrede ledige som en forstærket virksomhedsindsats generelt på beskæftigelsesområdet. På området med de forsikrede ledige modtager kommunerne et såkaldt beskæftigelsestilskud fra staten. Staten finansierer den enkelte landsdels samlede udgifter, men den enkelte kommune kan opnå en økonomisk gevinst eller tab, hvis ledighedsudviklingen i pågældende kommune er bedre eller dårligere end gennemsnittet i landsdelen. Aalborg Kommune har siden ordningens ikrafttrædelse tabt millioner af kroner som følge af en dårligere ledighedsudvikling end i de øvrige nordjyske kommuner. Det har været Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens oprindelige forventning, at tabet på beskæftigelsestilskudsmodellen i 2016 bliver på omkring 130 mill. kr. Heraf er 90 mill. kr. tab fra 2014 (den såkaldte dummebøde ) og 40 mill. kr. skyldes beskæftigelsesudviklingen i Aalborg Kommune sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner. Men i og med, at der nu gennemføres en investeringsmodel forventes beskæftigelsesudviklingen i stedet at medføre et tab på 24 mill. kr. Samlet inklusiv tabet fra 2014 forventes der nu et samlet tab på 114 mill. kr. i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fik i forbindelse med budgetforhandlingerne tilført ekstra 60 mill. kr. til delvis dækning af tabet på området. Det skal ses i sammenhæng med, at prognosen over det forventede tab på området angav 130 mill. kr. Det giver en forskel på 70 mill. kr. Investeringsmodellen forventes som nævnt, at medføre en effekt på 16 mill. kr., hvilket betyder, at forvaltningens budget 2016 er underbudgetteret med (70-16) = 54 mill. kr. i fht. et forventet samlet tab på beskæftigelsestilskudsmodellen på 114 mill. kr. I 2016 kan forvaltningen altså godt opnå den forventede gevinst ved investeringsmodellen og derved opnå en besparelse på 14 mill. kr. samtidig med at forvaltningens budget ikke overholdes, men bliver overskredet med 54 mill. kr. Hvis budgettet skal overholdes vil det samlede tab på beskæftigelsestilskudsmodellen blive på 60 mill. kr. svarende til det ekstra budgetbeløb, som forvaltningen fik ved budgetforhandlingerne. Med henblik på opfølgning på investeringsmodellen foreslår Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, at der tages udgangspunkt i en række nøgletal. Forslag til nøgletal, som opfølgningsindikatorer Det foreslås, at der i opfølgningen tages udgangspunkt i en række nøgletal for området, som der følges op på månedligt i fbm. den almindelige økonomiafrapportering til Beskæftigelsesudvalget, jævnfør nedenstående: 1. Prognose for tab som følge af ledighedsudviklingen i denne måling følges udviklingen i ledigheden i Aalborg Kommune sammenlignet med de øvrige nordjyske kommuner. Udgangspunktet for målingen er en sammenligning af ledigheden i 2016 med ledigheden i Det skyldes, at det er sådan at det såkaldte merudgiftsbehov opgøres i beskæftigelsestilskudsmodellen. I det tilhørende bilag er der foretaget en prognosemåling for 2015 baseret på ledighedsudviklingen til og med oktober Prognosen for 2015 viser, at der kan forventes et tab på ledighedsudviklingen i størrelsesordenen ca. 46 mill. kr. kl Side 217 af af 547

21 2. Udvikling i Aalborg Kommunes andel af ledigheden i Nordjylland. Der kan opstilles 3 scenarier for udviklingen i Aalborg Kommunes andel af ledigheden i Nordjylland. Det første scenarie svarer til den oprindelig prognose (tab på 130 mill. kr.), det andet scenarie svarer til den nye prognose som følge af investeringsmodellen (tab på 114 mill. kr.) og det tredje scenarie svarer til det budget, som byrådet har tildelt familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (tab på 60 mill. kr.). I det tilhørende bilag er scenarierne skitseret udfra udviklingen i Aalborg Kommunes andel af ledigheden i Nordjylland i Prognose for det forventede regnskab for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Der er tale om den almindelige økonomivurdering baseret på hidtidigt forbrug fremskrevet til et helårsresultat. Nettobudgettet er på ca. 498 mill. kr. i Sammenlignes nettobudgettet for 2016 med det forventede regnskabsresultat for 2015, er området underbudgetteret med ca mill. kr. 4. Udviklingen i aktiveringsindsatsen. Der måles på såvel aktiveringsgrad som antal aktiverede fordelt på redskaber. I det tilhørende bilag er udviklingen i aktiveringsindsatsen skitseret for Ledighedsprocenten i Aalborg Kommune sammenlignet med øvrige kommuner. Aktuelt er ledighedsprocenten i Aalborg Kommune opgjort til 5,9% i oktober måned 2015 (der er tale om et såkaldt foreløbigt tal). Aalborg Kommune er den kommune med den 5. højeste ledighedsprocent. I det tilhørende bilag fremgår Aalborg Kommunes placering i top 20 over kommuner med den højeste ledighedsprocent. Der måles på seneste måned og på samme tidspunkt for et år siden. Ledighedsstatistikker i fht. forsikrede ledige og jobparate ledige Der findes mange forskellige ledighedsstatistikker, hvor der anvendes lidt forskellige opgørelsesmetoder. Nedenstående er disse forskelle kort beskrevet. I fht. ledighedsstatistikker anvendes begreberne nettoledighed og bruttoledighed. Måling af nettoledighed er den oprindelige måling af ledighed, som går mange år tilbage. Problemet med denne måling er, at målingen ikke omfatter ledige i aktivering herunder ledige ansat med løntilskud. I 2007 gik man over til at måle den samlede ledighed inklusiv de ledige, som er i aktivering. Det er det, som man kalder bruttoledighed. Det kan anbefales, at der udelukkende anvendes målinger baseret på bruttoledighed, så alle ledige er med i opgørelsen uanset om de er i et aktivt forløb eller modtager dagpenge passivt. Danmarks Statistik udarbejder forskellige ledighedsopgørelser udfra det som kaldes den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige). Den registrerede ledighed består af personer der modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Dvs. at der er tale om målinger af udviklingen i antallet af ledige, som man med andre ord kalder jobparate ledige, hvilket vil sige ledige, der kun har ledighed som problem. Problemet med disse målinger er, at der er tale om en sammenblanding af forskellige målgrupper. Men omvendt kan det naturligvis også være relevant at følge udviklingen i den samlede ledighedsmålgruppe. I fht. at følge udviklingen i fht. de forskellige målgrupper som f.eks de forsikrede ledige anvender forvaltningen data fra Jobindsats.dk, idet disse data kun omhandler forsikrede ledige og dermed er rene i fht. andre målgrupper såsom jobparate kontanthjælpsmodtagere. Udover ledighedsstatistikker, som viser udviklingen i den faktiske ledighed, udarbejder Danmarks Statistik også såkaldte sæsonkorrigerede ledighedsstatistikker. Det skyldes, at der i løbet af et år erfaringsmæssigt er store udsving i ledigheden. F.eks vokser ledigheden i vintermånederne primært efter nytår og falder i forbindelse med forår og sommer. I Aalborg ses f.eks også en markant stor ledighed i måneder umiddelbart efter sommerferien som følge af, at Aalborg Kommune er en uddannelsesby med mange dimittender. kl Side 318 af af 547

22 Ved en sæsonkorrektion forsøger Danmarks Statistik at fjerne sæsoneffekterne fra tidsserien, så det er nemmere, at sammenligne udviklingen i løbet af det pågældende år. Forvaltningen anvender hovedsagelig statistikker baseret på det faktiske antal ledige, men foretages samtidigt sammenligninger med samme tidspunkt i de foregående år. Herved undgår man problemstillingen omkring sæsonudsving i ledigheden. Kilder/statistikker, som tænkes anvendt i fht. opgørelse af nøgletal De nøgletal, som er foreslået anvendt til opfølgning på investeringsmodellen i fht. forsikrede ledige baserer sig på følgende kilder/statistikker: 1. Prognose for tab som følge af ledighedsudviklingen data hentes fra Jobindsats.dk og der anvendes antal fuldtidsledige og bruttoledighed, dvs. kun data for forsikrede ledige. 2. Udvikling i Aalborg Kommunes andel af ledigheden i Nordjylland data hentes fra Jobindsats.dk og der anvendes antal fuldtidsledige og bruttoledighed, dvs. kun data for forsikrede ledige. 3. Prognose for det forventede regnskab for udgifter til arbejdsløshedsdagpenge data hentes fra kommunens økonomisystem. 4. Udviklingen i aktiveringsindsatsen - data hentes fra Jobindsats.dk, dvs. kun data for forsikrede ledige. Aktiveringsgraden er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer inden for den valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer, hvor aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. I fht. antallet af aktiverede er der tale om alle aktiverede i den pågældende periode uanset længden af aktiveringsforløbet. 5. Ledighedsprocenten i Aalborg Kommune sammenlignet med øvrige kommuner data hentes fra Danmarks Statistik. Målingen er antal fuldtidsledige og en såkaldt foreløbig opgørelse, som kan blive korrigeret/opdateret lidt efterfølgende. Målingen er på bruttoledighed og for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. kl Side 419 af af 547

23 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Bilag - Opfølgning på investeringsmodel forsikrede ledige.docx kl Side 520 af af 547

24 Punkt 5. Orientering om Tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering, at det er nødvendigt at tilpasse udgifterne på aktiveringsrammen i 2016 som følge af finanslovsvedtagelsen og ændrede betingelser for hjemtagelse af statslig refusion. Beslutning: Til orientering. Per Clausen var fraværende. kl Side 121 af af 547

25 Sagsbeskrivelse I forbindelse med aftalen omkring finansloven for 2016 er der vedtaget et lovforslag, som forringer kommunernes mulighed for at hjemtage statslig refusion forbundet med beskæftigelsesindsatsen. Derudover har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 18. december 2015 udmeldt de endelige driftslofter over driftsudgifter ved aktivering i Samlet medfører de to ændringer, at det er nødvendigt at tilpasse udgifterne på aktiveringsrammen i 2016 svarende til ca. 21,5 mill. kr. eller ca. 7% sammenlignet med det forventede regnskab for Nedenstående er ændringerne kort beskrevet. L66 - ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor m.v Der er tale om ændret lovgivning som følge af finansloven for 2016, hvor der skal ske en målretning af indsatsen, der tilvejebringer en offentlig besparelse på 400 mill. kr. Lovændringen omhandler følgende: Ændret minimumskrav til mentorindsats. Minimumskravet til mentorindsatsen lempes. Der er i dag et krav om, at personer, som får mentorstøtte, fordi de ikke kan deltage i andre aktive tilbud, skal have kontakt til mentor minimum én gang hver uge. Med lovændringen ændres dette minimumskrav til én gang hver anden uge. Dermed reduceres intensiteten i kravet om ret og pligt til mentor for målgruppen, mens proceskravet til kommunernes tilrettelæggelse af mentorindsatsen lempes. Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.i dag medfinansierer staten 50 % af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter 2 års hjælp inden for et rådighedsbeløb. Lovændringen vil mindske incitamentet til iværksættelse af øvrig vejledning og opkvalificering, og dermed styrkes kommunernes fokus på virksomhedsrettede tilbud. Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme. Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte ophæves. I stedet bliver refusionen af kommunernes mentorudgifter omfattet af de to rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering. Det vil understøtte, at kommunerne i højere grad prioriterer indsatser, der er afstemt efter lokale forhold og den enkeltes behov. Afskaffelsen af refusion til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate vurderes ikke at have den store betydning for Aalborg Kommune, idet de samlede refusionsberettigede udgifter til aktivering fortsat ligger et godt stykke over rådighedsloftet. Den særlige mentorramme, hvor indenfor at kommunerne har kunnet hjemtage 50% refusion, ophæves. I 2015 har Aalborg Kommunes ramme været på brutto 26,4 mill. kr. og netto 13,2 mill. kr. Ophævelsen betyder således et direkte refusionstab på 13,2 mill. kr. Endelige driftslofter for aktivering Kommunerne kan indenfor såkaldte driftslofter hjemtage 50% statslig refusion på udgifter til aktivering. Driftslofterne udmeldes foreløbigt medio året og fastsættes endeligt i fbm. vedtagelsen af finansloven for det kommende år. De endelige driftslofter for 2016 er reduceret markant i forhold til de foreløbigt udmeldte driftslofter, der blev udmeldt den 30. juni Af orienteringsskrivelsen fra STAR fremgår det: kl Side 22 af af 547

26 At driftsloftet vedr. forsikrede ledige, kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør kr. pr. helårsperson (mod kr. i den foreløbige udmelding). Der er tale om en reduktion på 8%. At driftsloftet vedr. de øvrige målgrupper (revalidender, forrevalidender, sygedagpengemodtagere og fleksjobledige) udgør kr. helårsperson (mod kr. i den foreløbige udmelding). Der er tale om en reduktion på 30%. Der er således tale om en reduktion på ca kr. pr. fuldtidsledig i de ledighedsrelaterede målgrupper og ca kr. pr. fuldtidsledig i de øvrige målgrupper. Der er ifølge STAR følgende begrundelser for at reducere driftslofterne: o Et skønnet lavere aktiveringsomfang i 2015 end forudsat, som videreføres i det budgetterede aktiveringsomfang for o Lavere enhedsomkostninger i 2016 baseret på kommunale regnskabstal for o Målretningen af den aktive indsats for kontanthjælpsmodtagere (Lovforslag L66) om afskaffelse af driftsrefusion for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere, rammereduktion og sammenlægning af udgifterne til mentorstøtte med driftsudgifterne til aktivering for de to målgrupper. o Et nyt skøn for bruttoledigheden, december 2015 Konsekvensen for Aalborg Kommune er et tab af statslig refusion svarende til ca. 11,4 mill. kr. Tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen Samlet medfører de to ændringer, at aktiveringsrammen som udgangspunkt skal tilpasses med ca. 25 mill. kr. Men som følge af mindreforbrug i 2015 vil der reelt være tale om et besparelsesbehov på ca. 21,5 mill. kr. På baggrund af de ændrede rammebetingelser er der i Jobcenter Aalborg aftalt en række tilpasninger af udgifterne på aktiveringsrammen i Der er taget udgangspunkt i følgende tiltag: Mentorindsatsen reduceres - reglerne omkring ret- og pligtmentor er ændret, således at der fremover kun er krav om kontakt til borger hver anden uge. Fremover følges de lovgivningsmæssige mindstekrav. Derudover vil der alt andet lige blive foretaget tilpasninger på den udvidede mentorindsats, idet refusionstabet er større end ændringen omkring ret- og pligtmentor. De enkelte jobcenterafsnit vil løbende vurdere behovet for mentorindsats sammenholdt med behovet for egentlige aktiveringstilbud. Færre aktiveringsudgifter som følge af flere virksomhedsplaceringer arbejdet med virksomhedsstrategien har allerede resulteret i tilvejebringelsen af flere virksomhedsplaceringer, og det er udgangspunktet, at der i løbet af 2016 kommer endnu en forøgelse af antallet af virksomhedsplaceringer. Virksomhedsplaceringer er det billigste og det bedste aktiveringsredskab, idet der kun vil være en udgift forbundet med den virksomhedskonsulent, som etablerer og følger op på placeringen. Ved at forøge antallet af virksomhedsplaceringer yderligere i 2016 vil behovet for andre forløb (vejledende og opkvalificerende forløb) blive reduceret, hvilket samlet set vil medføre en reduktion af udgifterne på aktiveringsrammen. Takstnedsættelse på Revalideringscenter Aalborg - taksten for 2016 nedjusteres lidt som følge af pladsudnyttelsen i 2015, hvor der har været flere henvisninger end forventet. Justeringen vil ingen personalemæssige konsekvenser have for RCA. Konvertering af pladser til ressourceforløb - ved at konvertere STU forløb og andre lignende pladser til ressourceforløb vil der kunne hjemtages mere statslig refusion, da der er 50% refusion på udgifter til ressourceforløb. Ændringen vil ikke have betydning for den enkelte persons forløb, som fortsætter uændret, men økonomisk har det stor betydning for kommunen hvorvidt forløbet defineres som et ressourceforløb eller som et almindeligt aktiveringsforløb. Det vurderes muligt indenfor lovgivningens rammer, at konvertere pladser af de nuværende aktiveringsforløb til ressourceforløb. Justering af antallet af pladser på Aktive Hurtigere Tilbage - på sygedagpengeområdet vil der fremover være behov for flere virksomhedsplaceringer og at flere sygemeldte kommer i delvis i arbejde samtidig med at der vil være behov for færre projektpladser. Som følge heraf nedjusteres antallet af pladser på Aktive Hurtigere kl Side 323 af af 547

27 Tilbage med 50 pladser. Tilpasningen vil have personalemæssige konsekvenser for medarbejdere i Projektafsnittet, som søges omplaceret til anden indsats i Jobcenter Aalborg. Færre projektpladser til jobparate kontanthjælpsmodtagere - reglerne omkring statslig refusion er ændret, således at der ikke længere gives statslig refusion vedrørende vejledende og opkvalificerende pladser til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om en tilpasning udfra de nye lovgivningsmæssige rammer. Det skal nævnes, at der stadig er afsat et mindre budgetbeløb til målgruppen til køb af vejledende og opkvalificerende pladser, uddannelsesforløb på f.eks AMU og brug af pladser i Projektafsnittet, da erfaringen med målgruppen er, at nogle af de ledige har behov for en forberedende og afklarende indsats inden der kan iværksættes en virksomhedsplacering. Tilbud gøres Carsten Kock 2 klar Jobcenter Aalborg vil lade sig inspirere af Carsten Kock-udvalgets forslag om at gøre vejledende og opkvalificerende forløb mere virksomhedsrettet. Ved at målrette indholdet i forløbene og ved at sætte tidsbegrænsning på varigheden vurderes flere ledige at kunne komme hurtigere videre i en virksomhedsplacering, hvilket vil medføre en besparelse på brugen af vejledende og opkvalificerende forløb. I foråret 2016 vil der blive taget kontakt til alle interne og eksterne samarbejdspartnere omkring de nuværende forløb og samarbejdsaftalerne. Det er udgangspunktet, at der laves et slags indholdstjek af alle forløb og at der fastsættes en varighedsbegrænsning på forløbene. Det skal dog nævnes, at den enkelte lediges rådgiver godt kan dispensere for varigheden, hvis der er en god begrundelse herfor. Samtidigt vil Jobcenter Aalborg i 2016 sætte endnu mere fokus på hvad der kommer ud indsatsen og dermed selve effekten af de forskellige tilbud. Samlet gennemføres der her og nu budgettilpasninger svarende til ca. 17,7 mill. kr. I forhold til det samlede besparelsesbehov på ca. 21,5 mill. kr. mangler der således at tage stilling til udmøntning af en besparelse på ca. 3,8 mill. kr. (svarer til ca. 1,3% af budgettet). Det er aftalt i Jobcenter Aalborgs ledergruppe, at endelig stillingstagen til yderligere besparelser afventer forbrugsudviklingen i Ledergruppen tager i begyndelsen maj måned 2016 på baggrund af forbruget pr. 30. april stilling til udmøntning af den resterende besparelse. Konsekvenser af tilpasningen af aktiveringsrammen Der er ingen tvivl om, at tilpasningen af udgifterne på aktiveringsrammen vil have betydning for den samlede aktiveringsindsats og dermed antallet af borgere som aktiveres. Samlet set vil der alt andet lige være færre borgere, som modtager et aktiveringstilbud eller er kortere tid i et aktivt tilbud. Jobcenter Aalborg prøver via f.eks virksomhedsplaceringer og billigere tilbud at fastholde det nuværende aktivitetsniveau så godt som det er muligt. Derudover vil tilpasningen have en række konsekvenser for de aktører, som udbyder aktiveringsforløb. Nogle af aktørerne kan ligefrem, som følge af færre henvisninger, få problemer med at opretholde deres tilbud. Tilpasningen vil have personalemæssige konsekvenser for ansatte i Jobcenter Aalborg på såvel kort som længere sigt, men det er vurderingen, at det vil være muligt, at finde andet arbejde i jobcentret til de involverede medarbejdere. For Projektafsnittet, RCA og Projekt Via vil de personalemæssige konsekvenser afhænge af de fremtidige henvisninger og kan derfor være lidt usikre på nuværende tidspunkt. I fht. Projektafsnittet vurderes de personalemæssige konsekvenser at være relative begrænsede som følge af overførselsmidler fra 2015 og ubesatte stillinger. Når der primo maj 2016 skal tages stilling til det resterende besparelsesbehov vurderes de personalemæssige konsekvenser endnu engang. Aktiveringsrammen er under pres I de senere år er der gennemført en række tilpasninger af udgifterne på aktiveringsrammen. Forklaringen herpå er, at de lovgivningsmæssige rammer er ændret blandt andet som følge af de omfattende reformer på beskæftigelsesområdet og at staten over flere omgange har reduceret kommunernes muligheder for at hjemtage statslig refusion. kl Side 424 af af 547

28 I nedenstående diagram fremgår Aalborg Kommunes udgifter til aktivering i perioden samt den korrigerede budgetramme for Udvikling i udgifterne til aktivering Note: 2015 og 2016 er budgettal, mens øvrige tal er regnskabstal Det er forvaltningens vurdering, at aktiveringsrammen er kommet under et vist pres, da der stadig er mange borgere på offentlig forsørgelse, som har behov for en beskæftigelsesindsats inden at de kan udsluses til selvforsørgelse. Som følge af stigende forsørgelsesudgifter er der udarbejdet særlige handlingsplaner for arbejdet med forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere. Derudover ligger antallet af uddannelseshjælpsmodtagere stadig højt. De ændrede økonomiske rammer vil alt andet lige påvirke indsatsen overfor disse målgrupper. Det skal dog nævnes, at Aalborg Kommune stadig vurderes at have gode økonomiske rammebetingelser for aktivering sammenlignet med andre kommuner som f.eks 6-byerne. Tidligere opgørelser (6-by nøgletalsrapport) har vist, at Aalborg Kommune er den kommune i 6-by regi, som anvender flest midler på aktivering. kl Side 525 af af 547

29 Punkt 6. Godkendelse af Aktiveringsprincipper for Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at aktiveringsprincipperne i Jobcenter Aalborg tilrettes udfra de indkomne forslag fra høringsrunden Beslutning: Godkendt. Per Clausen var fraværende. kl Side 126 af af 547

30 Sagsbeskrivelse Beskæftigelsesudvalget godkendte på mødet den 22. september 2015 forvaltningens forslag til aktiveringsprincipper. Aktiveringsprincipperne har sidenhen været i høring i LBR, AMU-Jobcenter Aalborg og i jobcenterafsnittenes LMU. Generelt har høringsprocessen vist, at der er opbakning til de foreslåede aktiveringsprincipper, idet der ikke er stillet forslag om yderligere principper eller sletning af nogle af forslagene. Derimod er der kommet forslag om nogle tekstmæssige tilføjelser og præciseringer af 5 af de 9 principper. Forvaltningen foreslår, at aktiveringsprincipperne tilrettes udfra de indkomne forslag fra høringsrunden. Nedenstående er de korrigerede aktiveringsprincipper beskrevet. Af vedlagte bilag er det muligt, at se de tekstmæssige tilføjelser, idet ny tekst er markeret med gult. Aktiveringsprincipperne I Jobcenter Aalborg forpligter vi os på følgende værdier: At møde borgerne som ligeværdige og med respekt for at mennesker har forskellige vilkår, forudsætninger og udviklingsmuligheder At indsatsen overfor den enkelte borger skal ses som en investering hvis afkast ikke altid vil kunne ses på den korte bane At indsatsen skal understøtte borgernes bestræbelser på at komme videre i job og/eller uddannelse At stille individuelt afstemte krav til borgerne om at indgå aktivt i samarbejdet med os om at komme videre At afstemme borgernes forventninger til hvad der er muligt indenfor lovgivningens rammer, kommunens økonomi og de overordnede aktiveringsprincipper At foretage en løbende vurdering af om de lagte planer virker og at være indstillet på at foretage justeringer hvis det viser sig at målene ikke nås Værdierne skal kunne aflæses direkte i jobcentrets arbejde med borgerne gennem indsatser, kultur og den enkelte medarbejder og leders adfærd, samt gennem borgerens oplevede tilfredshed og progression. Værdierne vil i det følgende blive omsat i en række bærende principper som beskæftigelses- og aktiveringsindsatsen skal funderes på. Aktiveringsprincipper 1. Borgere skal tage ansvar og opleve at blive inddraget Det er alfa omega at borger tager aktivt ejerskab over eget liv og at jobcentret samarbejder med den enkelte om at finde tilbud der giver mening i forhold til at nå de mål, der i fællesskab er defineret. 2. Tilbud skal give mening for den enkelte og afstemmes i forhold til arbejdsmarkedets krav og behov men enighed mellem jobcentermedarbejder og borger er ikke et mål i sig selv For at borger kan se sig selv i de indsatser, der iværksættes i samarbejde med jobcentret, er det vigtigt, at der opstilles klare og realistiske mål og delmål på vejen dertil med udgangspunkt i de ressourcer den enkelte borger er i besiddelse af. Således skal der være en rød tråd fra de mål der opstilles og til de indsatser, der iværksættes. I nogle tilfælde vil jobcentret iværksætte indsatser, som den enkelte ikke nødvendigvis er enig i. Dette kan der være forskellige grunde til, og målet er ikke enighed, men det er en forudsætning for succes, at den enkelte forstår årsagen til at indsatsen i værksættes og hvad målet er. 3. Motiverede borgere skal understøttes i deres bestræbelser på at blive selvforsørgende gennem en aktiv indsats. Borger skal opleve, at der er sammenhæng i indsatserne og at der internt i jobcentret og med andre forvaltninger og myndigheder sker et koordineret tværfagligt samarbejde, der sikre, at den enkelte ikke falder mellem to stole. Det betyder, at ingen motiverede borgere må opleve slip mellem to tilbud, medarbejdere eller enheder. 4. Umotiverede borgere skal forsøges motiveret kl Side 27 af af 547

31 Borgere der af den ene eller anden grund ikke er motiveret for beskæftigelse eller uddannelse på den lange bane eller jobcentres indsats på den korte bane -, skal ikke opleve, at jobcentret giver op. Gennem samtaler og også krav til den enkelte skal der arbejdes med at fastholde og motivere den enkelte i retning af selvforsørgelse. Borgere skal som udgangspunkt altid have tilbud om lovens minimumskrav i forhold til samtale og aktivering. 5. Indsatserne skal sikre at der sker progression De indsatser, der iværksættes i samarbejde med borger, skal understøtte det/de klare mål, der er for borgeren. Derfor skal de tilbud der gives give mening for den enkelte og indholdsmæssigt bibringe borger relevant viden, udvikling eller kompetence. Tilbud skal ligeledes gives med øje for, at den enkelte hurtigst muligt og mest effektivt bliver selvforsørgende eller afklaret. Gælder alle tilbud også de virksomhedsrettede tilbud. 6. Indsatsen skal have et virksomheds og/eller uddannelsesrettet fokus For alle målgrupper gælder, at der er positive effekter ved at blive tilknyttet en virksomhed i et eller andet omfang. Enten som led i en afklaring eller afprøvning eller som led i at blive opkvalificeret og danne netværk. Derfor skal den virksomhedsrettede indsats tænkes ind i alle lokale jobcentre og overfor alle målgrupper. Ligeledes kan uddannelse og opkvalificering via fx FVU, korte opkvalificerende forløb eller længerevarende uddannelser være relevant og skal tænkes ind i indsatserne. 7. Det bedste tilbud skal vælges ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet I Jobcenter Aalborg er der en række udføreenheder der kan supplerer den virksomhedsrettede indsats. Når der skal udarbejdes jobplan/uddannelsesplan skal disse tilbud indgå i rådgivers overvejelser når det mest hensigtsmæssige tilbud skal vælges ud fra en samlet vurdering af kvalitet og pris. 8. Alle tilbud skal løbende evalueres så det kan dokumenteres hvorvidt indsatsen virker. Rådgivere og borgere skal have tilgængelig viden om indsatsernes resultater. Gælder for alle typer tilbud også de virksomhedsrettede. 9. Indsatser og økonomi skal ses i tæt sammenhæng Muligheden for at kunne tilbyde borgere en bred vifte af relevante tilbud, der understøtter deres mål og behov hænger tæt sammen med en bæredygtig lokal økonomi. Det er derfor vigtigt at der lokalt prioriteres mellem og budgetteres med rækken af tilbud, og herefter løbende følges op på forbruget. Ligeledes kan det være relevant at arbejde med lokale investeringsmodeller. Fordeling af aktiveringsrammen i 2016 Med udgangspunkt i aktiveringsprincipperne er aktiveringsrammen fordelt på målgrupper og til de enkelte jobcenterafsnit. Den samlede ramme er nedjusteret som følge af de tilpasninger, som har været nødvendige at foretage grundet vedtagelsen af finansloven og nedjusteringen af de kommunale driftslofter for hjemtagelse af statslig refusion. Der henvises til foregående punkt på dagsordenen. Den samlede aktiveringsramme kan herefter opgøres til: Bevilling nettoramme 209,607 mill. kr. Forventet statslig refusion under driftslofter 69,494 mill. kr. Forventet refusion hjælpemidler, befordring m.m. 1,000 mill. kr. Forventet refusion ressourceforløb 7,000 mill. kr. Lægeerklæringer afholdes på konto 6 5,000 mill. kr. Samlet ramme brutto 292,101 mill. kr. Den samlede aktiveringsramme er på brutto 292 mill. kr. i Til sammenligning var rammen i 2015 på brutto ca. 312 mill. kr. Rammen fordeles på følgende måde: kl Side 328 af af 547

32 Overblik over fordelingen af aktiveringsrammen 2016 Jobhuset forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere Job- og Aktivhuset akt.parate kontanthjælpsmodtagere, revalidering og res.forløb Sygedagpengehuset - sygedagpengemodtagere og revalidering Uddannelseshuset - uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender og ressourceforløb Virksomhedscenter - fleksjobledige JC Integration akt.parate kontanthjælpsmodtagere, revalidering og ressourceforløb Projektafsnittet Revalideringscenter Aalborg - ressourceforløb Fælles udgifter FVU, aktiveringsgodtgørelse, arbejdsskade mv. Udgifter til lægeerklæringer og lægekonsulenter Samlet Budget kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Overdisponering kr. Note: Budgettet er eksklusiv udgifter til jobafklaring (2,0 mill. kr.), som afholdes udenfor rammen og aktiveringsudgifter forbundet med nye flygtninge, som afholdes på en særlig funktion. Som det fremgår af tabellen er der en overdisponering på ca. 3,8 mill. kr. I begyndelsen af maj måned 2016 foretages en justering og yderligere tilpasning af budgetfordelingen, således at fordelingen svarer til budgettet. Udgangspunktet for fordelingen af aktiveringsrammen på jobcentermålgrupper har været det forventede forbrug for 2015 korrigeret for de tilpasninger/besparelser, som er gennemført, jf. foregående punkt på dagsordenen. Det er således fortsat unge-området (unge under 30 år), som er det højest prioriterede område. Det skal nævnes, at rammen til unge-området er blevet reduceret, men det er stadig klart det område, som der er afsat flest budgetmidler til. Derudover er rammen til forsikrede ledige uændret i fht. 2015, idet dette område er genstand for en særlig indsats i 2016 som følge af den investeringsmodel, som byrådet har iværksat på området. Budgetrammen for øvrige målgrupper er blevet tilpasset. kl Side 429 af af 547

33 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Aktiveringsprincipper i Jobcenter Aalborg kl Side 530 af af 547

34 Punkt 7. Orientering om Satspuljen på social- og indenrigsområdet og beskæftigelsesområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering At nedenstående sammenfatter initiativerne i satspuljerne 2016 for social- og indenrigsområdet og beskæftigelsesområdet samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens overvejelser ift. disse initiativer. Indstillingen behandles ligeledes i Familie- og Socialudvalget på deres møde den Beslutning: Til orientering. Per Clausen var fraværende. kl Side 131 af af 747

35 Sagsbeskrivelse Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. oktober 2015 indgået aftale om udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet samt beskæftigelsesområdet. I det følgende beskrives de initiativer, som har direkte betydning for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Øvrige initiativer listes op afslutningsvist. Forvaltningen er opmærksom på puljerne, og når den endelige udformning af de enkelte puljer bliver meldt ud, vil forvaltningen tage stilling til, om det er relevant at søge midler. Et væsentligt kriterium for at søge om puljemidler er, at midlerne kan understøtte og udbygge de nuværende indsatser i forvaltningen. Initiativer som retter sig mod Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Initiativer på social- og indenrigsområdet Mod en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats Satspuljepartierne er enige om, med inspiration fra Sverige og Herning Kommune, at understøtte kommunerne i at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Der afsættes midler til en faglig og økonomisk støtte til omlægningen samt en styrket viden om metoder i og virkning af lovende social praksis. Konkret afsættes midler til etablering af et udgående rådgivningsteam, som yder faglig støtte til kommunerne til omlægningen samt en ansøgningspulje til ekstraudgifter, som forventes i begyndelsen af omlægningen. Derudover afsættes midler til at dokumentere forebyggende indsatser i kommunerne. Der afsættes i alt 96 mio. kr. i perioden til initiativet. Forvaltningen vil være opmærksom på initiativet om et udgående rådgivningsteam, som eventuelt med fordel kan bistå Aalborg Kommune med en yderligere omlægning til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Processen igangsættes i Aalborg Kommune med en Udviklingsstrategi for årerne Forvaltningen vil være opmærksom på ansøgningspuljen til ekstraudgifter som følge af denne omlægning. Det er endnu ikke afdækket, hvilke ekstraomkostninger der må imødeses som følge af omlægningen i Aalborg Kommune, men forvaltningen vil naturligvis være opmærksom på at hjemsøge midler, såfremt det viser sig muligt, når de mere præcise ansøgningskrav udmeldes. Udbredelse af housing first på hjemløseområdet Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at hjemløse kan hjælpes ud af hjemløshed. Derfor styrkes arbejdet med at hjælpe borgere, der er blevet hjemløse, og samtidig øges viden om, hvordan hjemløshed kan forebygges. Der afsættes midler til en udvidelse af det nuværende hjemløserejsehold, så det både støtter implementeringen af housing first-tilgangen og bostøttemetoderne i kommuner samt på forsorgshjem. Derudover afsættes midler til bl.a. en analyse af vejen ind og ud af hjemløshed. Der afsættes i alt 31,6 mio. kr. i perioden til initiativet. Forvaltningen har en målsætning om, at ingen borgere skal bo ufrivilligt på gaden. Der arbejdes bl.a. med denne målsætning i projekt Unge Hjemløse, hvor housing first-tilgangen anvendes. Forvaltningen ønsker at søge om midler fra puljen med henblik på at fastholde og udvikle den nuværende indsats ift. hjemløse borgere. Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at styrke misbrugsbehandlingen til unge med et misbrug. Der afsættes derfor midler til at udbrede en række virksomme behandlingsmodeller eller delelementer fra modellerne i kommunerne og på anbringelsessteder. Det drejer sig om modellen U-turn, U18-modellen samt familiebehandlingsmetoden Multisystemisk Terapi Substance Abuse. Udbredelse af metoden Projekt Andre Valg skal motivere anbragte unge på behandlingssteder med et misbrug til at gå i misbrugsbehandling. Der afsættes i alt 54,3 mio. kr. i perioden til initiativet. Rusmiddelteamet afsluttede den 31/ et 4-årigt projekt netop med fokus på behandlingsmodeller for unge. Projektet er videreført i Misbrugsafsnittet, hvor erfaringerne fra projektet anvendes i arbejdet, og der er fokus på den opsøgende og fremskudte indsats. Der efterspørges flere ressourcer til den fremskudte indsats, hvorfor udmøntning af initiativet følges tæt. kl Side 232 af af 747

36 Styrket indsats for gravide kvinder med et misbrug Satspuljepartierne er enige om at harmonisere og styrke lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet, bl.a. så der er samme forpligtigelse for kommunerne til at tilbyde gravide med misbrug af stoffer og/eller alkohol en kontrakt på baggrund af kvindens samtykke om behandling med mulighed for tilbageholdelse. Lovændringen understøttes af udvikling og afprøvning af et metode- og kompetenceudviklingsforløb for 1-2 døgnbehandlingstilbud målrettet gravide kvinder med et misbrug, så der sikres tilbud af høj kvalitet til målgruppen. Samtidig vil socialtilsynet påse, at stederne er egnede til målgruppen. Endelig styrkes den eksisterende forebyggende indsats i kommunalt og regionalt regi. Loven evalueres tre år efter ikrafttræden. Der afsættes i alt 27,5 mio. kr. i perioden til initiativet. Forvaltningen vil være opmærksom på relevante initiativer for familiegrupperne og Center for Børn, Unge og Familier. Jo mere viden og kompetenceudvikling der kan etableres på området des bedre, da det er en kompliceret og sårbar målgruppe med alvorlige konsekvenser, hvis ikke rette behandling etableres og gennemføres. Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn Der afsættes midler til et korps af pædagogiske praksiskonsulenter, der skal medvirke til at bryde negativ social arv for udsatte børn ved at fremme og forankre viden og handlekompetencer hos det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Det sker bl.a. via målrettede forløb til dagtilbud og kommuner samt regionale seminarer i hele landet om virksomme metoder og pædagogiske redskaber, som bl.a. fremmer børns sproglige udvikling. Der afsættes i alt 23 mio. kr. i perioden til formålet. Forvaltningen har fokus på at sikre trivsel og læring for alle børn uanset baggrund. Derfor er der iværksat en række initiativer i dagtilbuddene, der skal sikre udsatte børns læring, bl.a. sociale normeringer. Børne- og Familieafdelingen ønsker redskaber, der kan understøtte og udbygge den nuværende indsats i dagtilbuddene bl.a. ift. sprogindsatsen - hvorfor udmøntningen af puljen følges. Resocialisering af indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser Der afsættes midler til en målrettet indsats til indsatte med opmærksomhedsforstyrrelser eller lignende vanskeligheder i et eller to fængsler samt for løsladte og betinget dømte i kommunerne. Formålet er at styrke borgernes kompetencer og egen mestring. Samtidig styrkes det tværsektorielle myndighedsarbejde for at understøtte en bedre og smidigere overgang for borgerne. Der afsættes i alt 15,5 mio. kr. i perioden til initiativet. Forvaltningen vil være opmærksom på udmeldingen af de nærmere rammer og betingelser, da det vurderes at være et godt supplerende tiltag på området. Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til et forsøgsprojekt, så nuværende eller tidligere anbragte unge i alderen år, der ikke modtager efterværn, får ret til opfølgende samtaler med en voksen, de er tryg ved, det første år efter, anbringelsen ophører. Formålet er, at de unge, der har været anbragt på et opholdssted eller en institution, som selv ønsker kontakten, får støtte til at finde sig til rette i voksentilværelsen. Der afsættes 6,4 mio. kr. i perioden til blandt andet en ansøgningspulje. Forvaltningen vil være opmærksom på udmeldingen af de nærmere rammer og betingelser, da det vurderes at være et godt supplerende tiltag for tidligere anbragte unge. Styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud Satspuljepartierne er enige om at sikre en styrket indsats til beskyttelse af børn mod seksuelle overgreb med særligt fokus på indsatsen for børn i dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at børn lærer om grænser mellem sig selv og andre, og om hvordan de kan give udtryk for disse grænser. Pædagoger og andre relevante fagpersoner tilknyttet dagtilbud skal derfor styrkes i deres viden om, hvordan man taler med de yngste børn om at sætte grænser og respektere andres grænser. Formålet er at forebygge seksuelle overgreb mod børn og sikre, at overgreb stoppes så tidligt som muligt. Midlerne skal gå til udbredelse af et redskab udviklet til at hjælpe voksne med at tale med børn om overgreb samt kurser til pædagoger mv. i brugen af redskabet. kl Side 33 af af 747

37 Satspuljepartierne er enige om at drøfte evalueringen af Overgrebspakken, når den foreligger senere i Der afsættes 6,0 mio. kr. i perioden til indsatsen. Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge Satspuljepartierne er enige om, at der er behov for klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge. Det skal være tydeligt, hvornår magtanvendelse kan ske, og hvornår det ikke kan ske. Dette både af hensyn til børnenes, de unges og personalets retssikkerhed. Satspuljepartierne ønsker samtidig at sikre, at personalet på anbringelsesstederne har de tilstrækkelige redskaber til at understøtte børnene og de unges trivsel, udvikling og socialpædagogiske behandling. Aftaleparterne er derfor enige om at drøfte disse emner, og om at den videre proces tilrettelægges, så et kommende lovforslag kan fremsættes med udgangen af februar måned Der afsættes en økonomisk ramme til de videre forhandlinger på i alt 42,3 mio. kr. i perioden og herefter 13,0 mio. kr. årligt i varige midler. Børne- og Familieafdelingen ønsker at værksætte et forløb på tværs af døgninstitutionerne i Center for Børn, Unge og Familier, hvor det nye cirkulære gennemgås, tilgang og nuværende metode udveksles samt mulige nye metoder analyseres mhp. implementering. Der vil i denne proces være særligt fokus på inddragelsesperspektivet ifm. magtanvendelser. Initiativer på beskæftigelsesområdet Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb Der skal laves særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for de mest udsatte borgere, hvor de rustes til at komme ud på virksomhederne hurtigst muligt og med den rette støtte. Der afsættes 16 mio. kr. årligt i 2016 og 2017 og 17,7 mio. kr. i 2018 og 28,5 mio. kr til initiativet. Beskæftigelsespakke for flygtninge og indvandrere Mere virksomhedsrettet indsats for flygtninge/indvandrere, herunder branchepakker, hvor flygtninge/indvandrere bibringes kompetencer indenfor brancher med gode jobmuligheder i lokalområdet. Der afsættes 22 mio. kr. i 2016, 13 mio. kr. i 2017, 14,3 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr. i 2019 til initiativet. Udvikling i fleksjob Fleksjobbere med en meget lille arbejdsevne skal hjælpes til at øge deres arbejdstid, når det er muligt. Der afsættes 5 mio. kr. i 2016 og 16,5 mio. kr. årligt i årene til initiativet. Udsatte unge i brobygningsforløb Flere udsatte unge kommer i brobygningsforløb til uddannelse, så de fx kan imødekomme de adgangskrav, der er til en erhvervsuddannelse. De unge kommer i snusepraktik på virksomheder og uddannelsesinstitutioner og lærer derigennem at begå sig på en arbejdsplads og oplever en hverdag på en uddannelsesinstitution. Der afsættes 30 mio. kr. i 2016, og 25 mio. kr. årligt i til initiativet. Bedre ressourceforløb Kommunerne skal blive bedre til at give effektive og bedre ressourceforløb. De sociale- og sundhedsmæssige udfordringer skal løses parallelt med et virksomhedsforløb, og der skal arbejdes med at give borgeren ejerskab til indsatsen. Der afsættes 20,3 mio. kr. i 2016, 12,5 mio. kr. i 2017, og 8 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til initiativet. Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse Tidligere indsatte skal have en koordineret indsats på tværs af de relevante myndigheder efter løsladelse, og deres sager skal holdes åbne i jobcentret, så de hurtigere kan komme i arbejde efter afsoning. Der afsættes 4 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. årligt i perioden til initiativet. Øvrige initiativer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ikke mulighed for selvstændigt at søge midler ift. de nedenstående initiativer. Forvaltningen følger dog udmøntningen og vil tage kontakt til relevante samarbejdspartnere, hvis det vurderes relevant at udarbejde en fælles ansøgning. kl Side 434 af af 747

38 Skæve boliger og inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden til formålet. Midlerne kan søges af almene boligorganisationer, alene eller i samarbejde med andre aktører, som f.eks. sociale tilbud til personer i målgruppen. Understøttelse af frivillighedsområdet. Der afsættes 39,9 mio. kr. i perioden til at understøtte indsatsen Venner viser vej for asylsøgere i Danmark. Indsatsen er koordineret af Røde Kors. Turboforløb for fagligt udfordrede elever: Der afsættes 20,8 mio. kr. til intensive læringsforløb for fagligt udfordrede elever. Udvikling af samfundsøkonomiske modeller. Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2016 og 2017 til udvikling af modeller til belysning af de samlede økonomiske konsekvenser ved forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenområdet. Krav på udredning af ordblindhed: Der afsættes i 1,0 mio. kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til et forbedret fagligt grundlag og til finansiering af de kommunale merudgifter ved gennemførelse af ordblindetest. Rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge: Der afsættes 10 mio. kr. til en ansøgningspulje til at etablere eller udvide åbne rådgivningstilbud til psykisk sårbare unge i alderen år. Rådgivningstilbuddet skal være baseret på frivillige kræfter. Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 til en undersøgelse, der har til formål at tilvejebringe et brugerperspektiv på hverdagen for mennesker med et stofmisbrug i relation til lovgivning og praksis på området. Naturen som social og rehabiliterende indsats: Der afsættes 3 mio. kr. i 2016 til en ansøgningspulje, der gennem naturen som social og rehabiliterende indsats skal hjælpe personer med psykiske vanskeligligheder som stress, depression og angst, der er i risiko for social udsathed. Fortsat støtte til udvikling af sociale teknologier: Der reserveres op til 4 mio. kr. i perioden til videreførelse af Living IT-Labs aktiviteter. Udvidet åbningstid af BørneTelefonen: Der afsættes i alt 4 mio. kr. i perioden 2016 og 2017 til formålet. Bedre inklusion af nytilflyttede grønlændere i Danmark: Der afsættes i alt 4 mio. kr. i 2016 til de grønlandske huse i Aalborg, Aarhus, København og Odense. Folkekirkens Familiestøtte - Støtte til sårbare familier: Der afsættes i alt 3,6 mio. kr. i perioden til Folkekirkens Familiestøtte i Aalborg Stift. Videreførelsen af projekter, hvis bevilling udløber i 2015 Regionale centre for seksuelt misbrugte: Der afsættes i alt 47 mio. kr. i perioden til fortsat drift og varig forankring af senfølgecentrene. Merbevilling til Ombudsmandens Børnekontor: Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. i perioden til Ombudsmandens Børnekontor. Levevilkårsundersøgelse og inklusionsmåling: Der afsættes i alt 5,7 mio. kr. i perioden til en gentagelse af levevilkårsundersøgelse samt inklusionsmåling af levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelser. Frivillig gældsrådgivning og rådgivning til udsættelsestruede lejere: Puljen til frivillig gældsrådgivning videreføres for to år, og samtidig iværksættes en undersøgelse af modeller for gældsrådgivning til socialt udsatte samt mulighederne for en varig forankring. Der afsættes i alt 21,7 mio. kr. til initiativet i Derudover afsættes i alt 10 mio. kr. i perioden til en videreførelse af puljen til almene boligorganisationer til rådgivning til udsættelsestruede lejere. Hanne Mariehjemmet: Der afsættes i alt 20,1 mio. kr. i perioden til videreførelse af Hanne Mariehjemmet for socialt udsatte kvinder fra misbrugs- og prostitutionsmiljøet. kl Side 535 af af 747

39 Akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere: Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2016 til videreførelse af Kongens Ø - akut krisecenter for socialt udsatte stofmisbrugere med henblik på forankring fra Puljer til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud, uddeling af julehjælp og sommerferiehjælp: Der afsættes 8,2 mio. kr. i perioden til nødovernatning, 8,0 mio. kr. i perioden til julehjælp og 10,0 mio. kr. i perioden til sommerferiehjælp. Dialog mod Vold og Mødrehjælpen: Satspuljepartierne er enige om at give et tilsagn om tilskud i 2015 på i alt 12,9 mio. kr. for perioden til Dialog mod Volds projekt målrettet voldsudøvere og i alt 7,2 mio. kr. for perioden til Mødrehjælpens projekt Ud af Voldens Skygge til videreførelse af projekterne. Exit Prostitution: Projekt Exit Prostitution, som blev finansieret som en del af satspuljeaftalen for 2012, gives et tilsagn om tilskud i 2015 på 12,3 mio. kr. til videreførelse af projektet i Jobbank: Der afsættes i alt 28 mio. kr. til Jobbanken i perioden Topvirk: Der afsættes i alt 8,7 mio. kr. til Topvirk i perioden Handicapidrættens Videnscenter: Der afsættes i alt 11,9 mio. kr. til Handicapidrættens Videnscenter i perioden Drifts- og forankringsstøtte til frivillige organisationer mv. Aftalepartierne er enige om at afsætte forankrings- og driftsstøtte til en række eksisterende satspuljeprojekter. Der afsættes i alt 8 mio. kr. i perioden til videreførelse af Danmark Idræts Forbunds projekt Get2Sport. Der afsættes i alt to mio. kr. i perioden til videreførelse af Den Sociale Retshjælps projekt Fængselsrejseholdet. Der afsættes i alt 0,6 mio. kr. i perioden til forankringsstøtte til Landsforeningen Talentspejdernes projekt Talentspejderne. Der afsættes i alt 1,4 mio. kr. i perioden til forankringsstøtte til Røde Kors Hovedstaden og projektet Terminal 1. Der afsættes årligt 0,7 mio. kr. i perioden og varigt herefter til forhøjelse af eksisterende driftsstøtte til Landsforeningen Spædbarnsdød. Der afsættes årligt 0,3 mio. kr. i perioden og varigt herefter til driftsstøtte til Sjældne Diagnoser. kl Side 636 af af 747

40 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Satspuljeaftale for på Beskæftigelsesområdet.pdf kl Side 737 af af 747

41 Punkt 8. Orientering om Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om modtagelsen af Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse for 2014 Beslutning: Til orientering. Per Clausen var fraværende. kl Side 138 af af 347

42 Sagsbeskrivelse Jobcenter Aalborg har den 21. december modtaget Beskæftigelsesministeriets årlige decisionsskrivelse. Decisionsskrivelsen er vedlagt som bilag. Det foreslås, at Beskæftigelsesudvalget under punktet orientering fra rådmand og direktør orienteres om modtagelsen af Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse for Følgende tekst tænkes anvendt til referatet: Decisionsskrivelse fra Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesministeriet afgiver hvert år en decisionsskrivelse som opfølgning på den årlige revisionsberetning på det sociale område vedrørende Aalborg Kommune. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på vegne af Beskæftigelsesministeriet udarbejdet decisionsskrivelsen, som er fremsendt til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen den 21. december Decisionsskrivelsen er baseret på Revisionsberetning nr. 39 om revisionen af årsregnskabet for 2014, som blev forelagt Beskæftigelsesudvalget på møde den 23. juni Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anfører, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold eller revisionsbemærkninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ministeriet har dermed ud fra de foreliggende oplysninger godkendt den modtagne refusion. Beskæftigelsesministeriet er dog utilfreds med administrationen i fht. uddannelseshjælp og sygedagpenge, men går ud fra, at de initiativer, som revisor har anbefalet og som kommunen har iværksat, vil forbedre sagsbehandlingen på områderne, og beder samtidig revisor følge op på forholdet i næste års beretning. Decisionsskrivelsen er drøftet med Revision. Det er aftalt, at forvaltningen ikke foretager sig yderligere i fht regnskabet. Revisionen følger op igen på revisionsberetningen i fbm. gennemgangen af regnskab kl Side 239 af af 347

43 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesministeriets decisionsskrivelse Aalborg.msg kl Side 340 af af 347

44 Punkt 9. Orientering om statistik for Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering en statistik for indsatsen ved Jobcenter Aalborg. Beslutning: Til orientering. Udvalgte udtrykker, at der er et opmærksomhedspunkt i faldet i førtidspensionssager samt fremtidsperspektiver for dem, der er allerlængst væk fra arbejdsmarkedet. Per Clausen var fraværende. kl Side 141 af af 347

45 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har udarbejdet vedlagte statistik med nøgletal på beskæftigelsesområdet. Formålet er at give Beskæftigelsesudvalget en status for udviklingen i nøgletal på beskæftigelsesområdet. Statistikken viser, at der er en positiv udvikling på nogle områder, mens der på andre områder pt. er en række udfordringer. De væsentligste resultater er: Aalborgs andel af de forsikrede ledige i Nordjylland er generelt højere i 2015 ift. 2014, hvorfor Aalborgs tab på beskæftigelsestilskuddet er stigende. Som følge af en markant større afgang fra uddannelsesinstitutionerne i de senere år er dimittendledigheden generelt stigende, men der har dog været et faldende antal forsikrede ledige i september november Antallet af forsikrede ledige er faldet siden august 2015 og ligger på et lavere niveau end samme periode i Som følge af indførelsen af adgangskrav til erhvervsuddannelserne i august 2015 har afgangen fra uddannelseshjælp i 2015 været mindre end tidligere, og antallet af unge på uddannelseshjælp er derfor i efteråret 2015 højere end i Tilgangen til førtidspension er faldet og antallet af borgere på førtidspension er faldet markant i Antallet af langtidsledige er stigende ift Der er en positiv udvikling i antallet af placeringer i private virksomheder. Det samlede antal sygedagpengesager er faldende. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger ligger lidt under niveauet i Antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er faldet med 1,0 % fra oktober 2014 til oktober I forhold til besparelsespotentialet er resultatet for Aalborg 221,6 mio. kr. bedre end forventet ifølge den model, der ligger bag beregningen af besparelsespotentialet på jobindsats.dk (ekskl. A- dagpenge). I den seneste opgørelse er der fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse i Aalborg (inkl. A-dagpenge) end forventet ifølge modellen. På en flere områder er der i lyset af resultaterne taget en række initiativer, der skal bidrage til at forbedre udviklingen: Der er i efteråret 2015 iværksat en handlingsplan for at nedbringe antallet af forsikrede ledige, og det er forventningen, at den vil reducere udgifterne til forsørgelse af forsikrede ledige med 16 mio. kr. i Jobcenter Aalborg vil øge aktiveringsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Jobcenter Aalborg har styrket den virksomhedsvendte indsats, og det kan allerede ses, at antallet af placeringer i de private virksomheder stiger. Da en privat virksomhedsplacering erfaringsmæssigt er et af de mest effektive redskaber forventes det bredt at forbedre resultaterne på længere sigt. Og investeringsmodellen på området i budget 2016 vil yderligere forstærke denne effekt. Der er igangsat en handleplan på sygedagpengeområdet, der forventes at reducere sagsantallet på sygedagpengeområdet i 2015 og Jobcentret følger udviklingen og de igangsatte initiativer nøje. kl Side 242 af af 347

46 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Statistik for Jobcenter Aalborg pr. januar 2016.DOCX kl Side 343 af af 347

47 Punkt 10. Orientering fra rådmand og direktør 1. Forvaltningen orienterede om Hovedkonklusioner fra notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, A-dagpenge mv. Notatet er udarbejdet i fælleskab af beskæftigelsesdirektørerne i Region Nordjylland. Notatet fremsendes til det Finansieringsudvalg, der ser på modeller for udligning mellem kommunerne. Notatet mailes til udvalget og vedhæftes referatet. 2. Notat vedr. prognose for beskæftigelsestilskud i merudgiftsbehovet blev omdelt på mødet og vedhæftes referatet. 3. Rådmanden orienterede fra et velbesøgt borgermøde vedr. etablering af gennemgangsboliger til enlige flygtninge i Park, herunder at det er dejligt, at der mødte flere op, der ønsker at yde en frivillig indsats. Hidtil er der kommet færre nye flygtninge end forventet ift. prognosen. 4. Rådmanden orienterede fra besøg af Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalgs studietur til Aalborg Rådmanden orienterede fra et godt møde den vedrørende Veterankoordinator. Plancher fra mødet mailes til udvalget og vedhæftes referatet. 6. Jobcentret er ved at lave en film om Jobcentrets indsatser, som i marts skal vises til Morgenbriefing i Erhvervsrådet. Beslutning: Til orientering. Per Clausen og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 144 af af 247

48 Bilag: Beskæftigelsesudvalget Dialogmøde vedr. Veterankoordinatorfunktion.pptx Notat om udgifter og kompensation vedr. indkomstoverførsler, a-dagpenge mv. 29JAN2016.pdf Udkast til dagsordenspunkt, KKR vedr. økonomien på arbejdsmarkedsområdet.docx VS_ Endelig prognose for besk.tilskud 2015.msg kl Side 245 af af 247

49 Punkt 11. Eventuelt Beslutning: Intet. Per Clausen og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 146 af af 147

50 Punkt 14. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Per Clausen og Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 147 af af 147