Projektmappe - Bülowsvej 16

Transkript

1 27/ Projektmappe - Bülowsvej 16 for Susanne og Henrik Nedergaard af Arkitekt MSc Lasse Rohde

2 indledning Nuværende ejer købte grunden med henblik på at skabe en grøn lomme centralt i Frederiksberg i form af en lys og moderne bolig til hele familiens behov - med en grund der kan rumme forskelligartede aktiviteter. Visionen er en nyfortolkning af den karakteristiske æstetik på Frederiksberg, hvor arkitekturen både forholder sig til det eksisterende byggeri, samt lever op til de stramme 2020-energikrav. På den måde kan dette blive forgangsprojekt for, hvordan Frederiksbergs klassiske udtryk kan kombineres med et moderne syn på bæredygtighed, sundhed og energieffektivitet, som beskrevet i Frederiksbergstrategien. Under skitseprocessen opstod dog flere udfordringer på den meget smalle grund. En af de mest væsentlige udfordringer er grundens meget store træ, der både optager et stort areal på grunden, samt kaster en enorm skygge over hele udearealet og husets vestfacade - og dele af nabolaget i øvrigt. For at kunne imødekomme byggelovens bestemmelser og samtidig indfri bygherrens forventninger til grunden, er der skitseret ud fra en helhedsplan for grunden. Som en essentiel del af denne plan, beskæres det centralt placerede træ, således der opstår en vis balance mellem træets identitet og grundens skala. I det følgende beskrives projektet og dets indvirkning på lokalområdet i tekst og illustrationer. formalia Adresse Matrikelnummer Ejendomsnummer Vejkode Retningsvinkel Grund udstykket (1952) Arealoverførsel (2006) Grundareal Maksimal bebyggelse (40%) Nuværende bebyggelse (fra 2010) Bülowsvej 16 21f m m m 2 204,8 m 2 23,8 m 2 (carport) 2

3 luftfoto luftfoto fra frederiksberg kommunes hjemmeside 3

4 intentioner designkriterier strategi Det er målet at opføre et ambitiøst og moderne enfamiliehus på grunden, der både kan opfylde familiens behov, samt passe ind i lokalområdet. Herunder tages der især højde for følgende: - Nabobebyggelsens store skala, både i forhold til facade- og -taghøjder, samt antal kvadratmeter - Slagskygger på grunden fra nabobebyggelser og træer egen grund - i særdeleshed det store centralt placerede bøgetræ - Eventuelle slagskygger eller indbliksgener fra grundens bebyggelse til nabogrunde - Kvarterets unikke karakter og byggestil Der søges i gennem projektet at opnå følgende kvaliteter for nabobebyggelsen og lokalområdet, samt for grunden og den skitserede bebyggelse: - Opholdsareal af høj kvalitet i forhold til orientering, skygge, læ, støj og rumlig oplevelse - Disponering der muliggør anlægning af havearealer, for at fastholde præg af villakvarter - Bebyggelse/grund med tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne rumme fremtidige behov/ejere - Æstetik der kan matche nabobebyggelsens, i en moderne fortolkning ud fra nutidens krav og stil, herunder energirammen for Realisere den unikke grunds potentialer med hensyntagen til dennes begrænsninger Med udgangspunkt i de foregående registreringer og fokusområder, samt de gældende bestemmelser i lokalplanen og bygningsreglementet, skitseres der ud fra følgende grundforudsætninger: - Fuld udnyttelse af den gældende bebyggelsesprocent fordelt over 2 etager, dvs. 204,8 m 2 - Kælder med loftshøjde på maksimalt 1,25 m over terræn (100 m 2 ) - Placering i grundens østlige ende, af hensyn til naboskygger, grundens udformning og de uderum, der skabes på grunden - Carport til 1 bil samt cykler i grundens vestlige ende mod vejen, samt en port eller grøn støjmur 4

5 placering Projektet er tegnet gennem en proces der bearbejder tre grundlæggende udfordringer (illustreret på diagrammer på de efterfølgende sider): - DISPONERING af grund ift. lys/skygge-forhold - PLACERING på den smalle og skæve grund - ORIENTERING til styring af udsyn/indkig Som det fremgår af illustrationen til højre resulterer disse udfordringer i, at byggeriet placeres i grundens østligste del, hvor grunden er bredest. Dels for at opnå størst mulig afstand til nabobebyggelserne, samt for at komme på afstand af store fredede bøgetræ. Selv med denne placering, så lang mod nordøst som muligt, vil træets store og lave krone gøre det meget svært at opnå tilfredsstillende dagslysforhold i boligen - især i stueetagen og den hævede kælder. Derfor indebærer projektet en beskæring af træet (se notat fra Stadsgartneren), til gavn for den kommende bebyggelse, samt for hele lokalområdet, der også er påvirket af slagskyggerne. bearbejdet matrikelkort fra frederiksberg kommunes hjemmeside 5

6 - Den smalle grund er mørk og indelukket pga. tæt bevoksning og dårlig disponering disponering - Carport og træer tæt ved skel, samt et højt raftehegn i skel resulterer i en udindbydende grund - Det store bøgetræ er klemt inde mellem garage, port og raftehegn og kommer ikke til sin ret - Garage nedrives og enkelte mindre træer erstattes af lavere beplantning uden skyggegener - Det store bøgetræ beskæres for at give et flottere træ samt lys og luft til grund, samt nabogrunde - Raftehegnet i skel fjernes og den nye afgrænsning mod Bülowsvej flyttes væk fra træets stamme - En hvidpudset mur langs naboskel etableres i varierende højder efter aftale med naboer - Der etableres klatregrønt udvalgte steder langs skel og eksisterende hække ved skel kan bevares - Ny carport rykkes mod vejskel, mens selve huset skubbes mod øst for at give plads til bøgetræet 6

7 - Maksimalt byggefelt er 2,5 m fra naboskel samt 5,0 meter fra vejskel placering - Det store bøgetræ reducerer byggefeltet betragteligt, i form af skygger og dets rodnet - Huset skubbes mod øst og tilpasses grundens unikke form for at optage mindst muligt plads - Byggeriet skitseres 2,5 m fra naboskel mod nord og øst for at give plads til ophold mod sydvest - Huset udføres i 2 etager for at udnytte bebyggelsesprocenten trods det lille fodaftryk - Mod syd er huset dog blot 1 etage højt for at skabe mulighed for en balkon med få nabogener - Første sal reduceres i omfang i forhold til stueetagen for at tage hensyn til naboer - Første sal forskydes mod syd for at øge afstand til naboskel, som bygningen tager til i højden - Slagskygger mod nabogrunde samt eventuelle indbliksgener reduceres ved denne aftrapning 7

8 - Et traditionelt byggeri ville optage hele grundens østlige hjørne i 2 etager orientering - Et sådant byggeri ville således være meget højt og dominerende mod naboskel - Desuden ville det være orienteret mod alle verdenshjørner og derfor også mod nabogrunde - For at minimere evt. indbliksgener strækkes huset i stedet mod syd og især vest - Huset danner ryg mod nord og øst, for at skabe rekreative uderum mod vest - Husets orienterer sig således væk fra naboerne og mod grundens hjerte - Åbningerne på facaderne mod nord og øst redu ceres, og husets indretning tilpasses hertil - Mod øst etableres vinklede karnapper på 1. sal, der orienterer udsyn væk fra nabobebyggelsen - Større vinduespartier orienterer sig mod egen grund, og balkonen placeres skjult fra naboer 8

9 koncept De foregående diagrammer illustrerer arbejdet med at opnå en balance mellem et byggeri, der tager hensyn til naboerne og samtidig nogenlunde kan modsvare kvarterets skala, rytme og æstetik. Resultatet er en moderne fortolkning af Frederiksberg-villaen efter nutidens æstetik, men med respekt for det eksisterende byggeri. Bygningen er et ambitiøst eksempel på, hvordan Frederiksbergstrategien kan indtænkes i et privat byggeri, med en klar strategi for begrønning, regnvandsopsamling, 2020-energirammen med mere. Huset er skræddersyet til grundens unikke form, og er tilpasset i både placering, plan og facader for at tage højde for grundens fredede træ og naboerne til alle sider. Et fremsynet hus som både har karakter og kant - hvis form opstår i krydsningsfeltet mellem funktion, æstetik, bæredygtighed og nabohensyn. konceptskitse med afsæt i de viste diagrammer 9

10 skygger 21. december kl. 13 Eftersom der i området bygges både tæt og højt er det essentielt at tage højde for skygger, både på og fra egen grund. Grunden disponeres således, at afstandene til nabobyggerierne bliver så store som muligt, ved at forskyde huset mod øst og placere det i en lomme mellem de eksisterende villaer. Illustrationen viser hvordan huset er kommet delvist fri af den store slagskygge fra nabobebyggelsen mod syd, men dens egen skygge dirigeres væk fra opholdsarealerne på grunden mod nord. Tidspunktet er vintersolhverv, hvor antallet af dagslystimer er færrest og solens vinkel er lavest. Nabobyggerierne er i areal 2-3 gange større end det her skitserede, og de har både flere etager og er væsentlig højere. På trods af grundens mindre størrelse, er det derfor nødvendigt at bygge i en vis skala for at bevare rytmen langs Bülowsvej, hvorfor huset er tegnet i 2 etager, plus hævet kælder. For at mindske skygger på nabogrundende udføres huset uden tagetage, endda med fladt tag. Som et sidste led i strategien er 1. salens areal reduceret i forhold til stueplan ved at øje afstanden til naboskel. På den måde trapper bygningen ind, når man kommer op i højden. Dette reducerer både eventuelle skygge- og udsynsgener. Bemærk at skyggestudierne er foretaget på baggrund af forsimplede modeller af nabobebyggelsen, samt at træer og lignende er udeladt. 10

11 21. marts kl marts kl. 15 Ved forårsjævndøgn står solen ikke specielt højt/ lavt på himlen og illustrationerne giver derfor et godt billede af, hvordan det skitserede byggeri undgår at kaste slagskygger på nabobebyggelserne. Om morgenen kastes der en mindre skygge mod nordvest, hovedsageligt på egen grund. Om eftermiddagen undgår huset skyggerne fra nabobyggeriet mod syd. Den slagskygge huset kaster mod nordøst er orienteret væk fra nabogrundenes opholdsarealer og påvirker ikke facaderne på nogen af nabobyggerierne (med undtagelse af umiddelbart inden solen går ned). 11

12 det grønne greb For at kunne infri ambitionen om at skabe en lille grøn oase i hjertet af Frederiksberg, skal grunden ryddes kraftigt op. Som billederne viser, er det store træ meget dominerende på grunden. Dette får den i forvejen smalle grund til at virke endnu mindre, og den fremstår som lukket og tilvokset. Fra vejen overser man nemt grunden, der er skjult helt bag det store utæmmede og uplejede bøgetræ. I det følgende ridses en række strategier op for, hvordan grunden kan revitaliseres, og kan blive både skøn for beboerne, samt at kigge ind på for naboer og forbipasserende langs Bülowsvej. En stor del af dette består i en beskæring af det enorme fredede bøgetræ udført af Dansk Træplejeforening - efter aftale med Stadsgartner Karsten Klintø, jævnfør notat vedlagt som bilag. Der er givet tilladelse til en let beskæring af træet, der indebærer en mindre opstamning af kronen, bortskæring af flere større grene der tidligere er blevet beskåret forkert, samt trimning på undersiden for at give luft, lys og trivsel til træet. På den måde vil træet få mere form og karakter, samtidig med at skygge- og udsynsgenerne begrænses for samtlige nabogrunde, der også er påvirkede heraf. projektsite set i 3D-luftperspektiv (google earth) og fra øjenhøjde langs bülowsvej (google street view) 12

13 grundens tilstand registreringer af grunden, som den ser ud i dag: tilgroet, mørk og indeklemt 13

14 fra krat til have Karakter Beplantning Funktion Helhed grunden i dag Mørkt, tilgroet, indeklemt, vildt, uskønt, rodet. Uklippet græs, misholdt hæk, skæve grantræer, ukrudt, krat. Utilgængeligt, ubrugeligt. Et rodet og uskønt område, der er domineres af det enorme træ centralt på grunden, samt 2 m højt stolpehegn langs naboskel. visionen for grunden Lyst, velholdt, åbent, indbydende. Små træer, buske, højbede med blomster, køkkenhave, drivhus. Fælleskab, afstresning, fysisk aktiverende, bæredygtigt. En oase hvor de grønne intentioner i naturen, 2020-byggeriet og funktioner som: wellness, økologi og rekreation skaber synergi. 14

15 strategi I det følgende ridses intentionerne for grundens udearealer op i et helhedsperspektiv, som både tilgodeser bygherre, naboer og lokalområdet, samt passer ind i Frederiksberg Kommunes planer for området (jævnfør Frederiksbergstrategien 2012). Som forudsætning for at projektet kan gennemføres, skal store dele af grundens nuværende beplantning fjernes eller beskæres. Strategien indeholder dog en plan for etablering af tilsvarende mængder nye grønne elementer, der er mere hensigtsmæssige for grundens disponering. Således fjernes f.eks. flere skyggende træer, som erstattes af grønne flader mod naboer og vejskel. Grundens karakter vil fortsat være grøn, men i en skala der tilgodeser grunden og dennes naboer. Det store bøgetræ falder lige nu udenfor grundens skala og kommer ikke til sin ret (som det eksempelvis ses på Landbohøjskolens parkareal på den anden side af vejen). Se skitserne på de efterfølgende sider for et indtryk af projektets omfang og karakter. For at skabe en mere åben og lys grund foretages en række tiltag på grunden, der rydder op i den eksisterende bevoksning: - Alt krat og bevoksning på og omkring hegn og porte fjernes - En række af små træer langs grundens krumning mod nord fældes - Et par mindre og to større misholdte grantræer i grundens sydøstlige ende fældes - Den opførte åbne garage i naboskel mod syd nedlægges - Den lave og spredte beplantning langs Bülowsvej fjernes for at gøre plads til ny carport - Det to meter høje, massive stolpehegn i naboskel fjernes - Det store træ centralt på grunden beskæres ud fra Stadsgartnerens anbefaling og samtykke - Der etableres foranstaltninger for så vidt muligt at undgå at beskadige træets stamme, krone eller rodnet under byggeprocessen - Der arbejdes med en punktfundament-løsning ved anlæggelse af carport mod vejen for at skåne træets rodnet Efter reduktion af grundens eksisterede bevoksning og bebyggelse, erstattes dette af ny bebyggelse og beplatning med større respekt for grunden: - Der etableres en hvidpudset garage langs Bülowsvej, der danner et forrum på grunden - Den nuværende massive port på selve grunden erstattes af en gitter-låge i stil med den langs vejen - Denne låge skal med tiden dækkes af klatreplanter, for at skabe en grøn facade og dæmpe støj - Der bygges en hvidpudset slank mur langs naboskel, der er lavere end den eksisterende - Muren trappes ned i højde flere steder og erstattes af et gitter med klatreplanter - Der etableres en større terrasse mod vest, der specialtilpasses til det store træs stamme - En mindre terrasse i forlængelse af huset skaber rum til ophold mod sydøst - Der skabes åbne grønne udearealer til aktivitet i grundens sydlige ende - Der bygges drivhus og køkkenhave langs bebyggelsens østfacade - Der etableres mindre buske, træer og højbede som rumskabende elementer på grunden - Der skitseres på en løsning med et grønt tag 15

16 grønt greb plantegning 16

17 grønt greb perspektiv 17

18 masterplan tegninger som vist overholdes krav om afstand til naboskel til alle naboer. der bygges tættest til skel i stueplan (og kælder), mens 1. sal trækker sig længere væk fra naboskel mod nord og øst. carport placeres langs skel for at styrke grundens hjørne og skabe en forgrund for byggeriet. der er ingen åbninger heri mod nabo eller vej. transit-zone gennem porte op-/nedgang til kælderplan overdækket hovedindgang 1:50 18

19 plantegning målsætning af husets større bygningsdele, herunder facadelænger og forskydninger mellem stueplan og 1. sal. vindueskassetter på østfacaden vinkler udsyn væk fra nabobebyggelsen. balkonen orienteres mod egen grund i sydvestlig retning og placeres så resten af huset skærmer for indblik til naboers opholdsarealer. balkon med udgang fra 1. sal op-/nedgang til kælderplan overdækket hovedindgang 1:100 19

20 facade nord markering af det skrå højdegrænseplan 1:100 facade syd markering af det skrå højdegrænseplan 1:100 20

21 facade øst markering af det skrå højdegrænseplan 1:100 facade vest markering af det skrå højdegrænseplan 1:100 21

22 opstalt nord de følgende fire illustrationer viser hvordan byggeriet forholder sig til konteksten i formsprog og skala bemærk at fokus er på det skitserede byggeri, hvorfor nabobebyggelsen er groft simplificeret, nedtonet og ikke malfåst. opstalt syd skitserne viser hvordan den hvide mur langs skel er med til at sikre at nabohaverne forbliver private. ved at variere murens højde og skifte enkelte sektioner ud med klatreplanter kan den tilpasses de specifikke behov langs grundens kant. 22

23 opstalt øst huset åbner op mod vest og orienterer sig mod egen grund, mens facaden mod naboskel i nord er mere lukket. mod øst håndteres eventuelle indbliksgener med vinklede vindueskassetter, der sikrer at udsynet orienteres væk fra naboen. opstalt vest det store bøgetræ på grunden er indtegnet som en silhuet, der angiver træets placering og giver et indtryk af dets store indflydelse på alle grunde i kvarteret. omfanget reduceres ved beskæring og opkroning aftalt med stadsgartner. 23

24 view nord kig fra nordlig retning: fra nabogrunden amalievej 2 view syd kig fra sydvestlig retning: fra nabogrunden bülowsvej 14 24

25 view øst kig fra østlig retning: fra nabogrunden amalievej 4 view vest kig fra vestlig retning: fra fortovet foran landbohøjskolen 25

26 27/ Projektmappe - Bülowsvej 16 for Susanne og Henrik Nedergaard af Arkitekt MSc Lasse Rohde