Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen"

Transkript

1 Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

2 Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger apotekerne mest. Vi er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening

3 FORORD Danmark har lav økonomisk ulighed. Alligevel er der stor og voksende social ulighed i sundhed. Uligheden rammer, så borgere med lav indtægt dør tidligere end borgere med høj indtægt. De har også færre år med et godt helbred. Uligheden i sundheden gælder også på medicinområdet. Forbruget er meget større for folk med kort eller ingen uddannelse. Det gælder også for psykisk syge og svage ældre. Borgere på overførselsindkomst bruger 3 gange så meget medicin som folk i arbejde. Når man bruger meget medicin, kan det være svært at bevare overblikket og bruge medicinen rigtigt. Det gælder for alle men især for udsatte borgere. Det kan være svært at finde vej gennem sundhedsvæsenet for at opnå en god behandling. Det kan også være svært at forstå og følge råd fra sundhedspersoner. En tredjedel af førtidspensionisterne har svært ved at forstå det, der står på indlægssedlen. Social ulighed i medicin kan og skal afhjælpes. Det er ikke rimeligt, at der er så stor forskel på sundhed, levetid og livskvalitet mellem forskellige dele af befolkningen. Der er behov for løsninger mange steder i sundhedssektoren og behov for samarbejde. Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger apotekerne mest. Vi er klar til at spille en større rolle, så de svageste borgere får den rigtige medicin og bruger den rigtigt. I dette udspil kommer vi med tre konkrete forslag til, hvordan apotekerne kan bidrage til større lighed i medicinanvendelsen. De tre forslag er vores svar på de vigtigste udfordringer på medicinområdet. Niels Kristensen, formand for Danmarks Apotekerforening

4 1 UDFORDRING Socialt udsatte borgere har flere medicinproblemer Socialt udsatte bruger mere medicin end andre. De kan samtidig have svært ved at bevare overblikket over deres medicin. Det gælder folk med lav indkomst og uddannelse, langtidsledige, og svage ældre. Det gælder også personer med psykiske lidelser eller misbrug. Utryghed og forvirring gør, at mange tager deres medicin forkert. Måske bruger de medicinen uregelmæssigt eller glemmer helt at tage den. Nogle tager dobbelt dosis, fordi de tager to forskellige typer af samme medicin. Andre regulerer selv deres medicin uden at have viden nok. Udsatte borgere oplever oftere problemer med deres medicin end andre. Mange tager deres medicin forkert. Det kan skyldes, at de har svært ved at overskue flere forskellige slags medicin eller har svært ved at følge lægens vejledning. Borgernes evne til at bruge information fra lægen eller apoteket og følge en behandling er afgørende for at få det ønskede resultat af behandlingen og få et bedre helbred. Ellers fører det til medicineringsfejl, flere bivirkninger og en dårlig effekt. De udsatte medicinbrugere har behov for ekstra opmærksomhed og vejledning om deres medicin. Det er nødvendigt for, at de kan få den samme effekt af behandlingen som andre borgere.

5 Case Lis er førtidspensionist og bruger mange forskellige slags medicin og er ikke helt tryg ved det. Hun føler ikke altid, at hun har overblik over medicinen. Hun får bl.a. medicin til hjertet, tre slags blodtryksmedicin og vanddrivende medicin. Hun vejer omkring 45 kilo og siger, at hun bruger en pokkers masse piller. Hun tør ikke stoppe med at tage medicinen, da hun ofte får en frygtelig hjertebanken. Hun kommer ikke så meget ud, som hun gerne vil, fordi hun er bange for at falde. Hun får også medicin mod migræne. Hun tror, at hun vil have gavn af en medicinsamtale. Særligt for at hun kan blive mere tryg ved at bruge sin medicin. Hun vil også gerne vide mere om, hvorfor hun skal tage det. Hun føler sig mest utryg, når pillerne fra gang til gang skifter navn, form og farve. Lis, 64 år, kunde på Hundige Apotek FAKTA Medicingennemgang har vist, at ca. 75 pct. af borgere med kroniske sygdomme har lægemiddelrelaterede problemer. 45 pct. af førtidspensionisterne har undladt at tage den medicin, lægen havde ordineret. 27 pct. ville ikke tage medicinen på grund af bivirkningerne. Sundhedsudgifterne i Danmark ville falde med 3,2 mia. kr. årligt, hvis de lavtuddannede brugte sundhedsvæsenet lige så lidt som de højtuddannede.

6 1 FORSLAG Udsatte borgere skal tilbydes medicingennemgang og rådgivning om gode medicinvaner Udsatte borgere har brug for rådgivning tilpasset den enkeltes behov. Vi foreslår, at udsatte borgere med medicinproblemer får tilbud om: Medicingennemgang og samtale med en farmaceut på apoteket. En opfølgende samtale. Tilbuddet skal gives, når lægen opdager problemer med medicinen, som er for omfattende at løse ved en almindelig konsultation. Eller når apoteket ser medicinproblemer, som ikke kan løses ved skranken. Lægen henviser borgeren til ydelsen - i nogle tilfælde på opfordring fra apoteket. Sårbare, som har problemer med medicinen, skal tilbydes en medicingennemgang og rådgivning på apoteket. Medicingennemgangen og rådgivningen skal hjælpe borgeren til bedre medicinvaner og gøre borgeren mere selvhjulpen. Ved medicingennemgangen får farmaceuten overblik over, hvilken medicin borgeren bruger, og de konkrete problemer. Ved behov for ændringer i medicinen, inddrages lægen. Farmaceuten rådgiver om brug af medicinen i hverdagen. Borgeren får hjælp til huskeregler og metoder til at understøtte korrekt brug af medicin og opnå gode medicinvaner. Samtalen kan også omhandle alvorlige livsstilsproblemer, misbrug, eller sygdomssymptomer. Ofte vil det også kræve inddragelse af læge. En måned efter medicinsamtalen vil borgeren få en opfølgende samtale med apoteket. Det skal sikre, at anbefalingerne har ført til forbedringer i hverdagen.

7 Medicingennemgang med rådgivning er en ydelse, som, jeg tror, kan gøre en forskel for en del af dem, som bruger vores apotek. Det er klart, at jo mere medicin folk bruger, jo større bliver usikkerheden og risikoen for, at medicinen ikke bliver brugt rigtigt, særligt hvis folk også har forskellige sociale problemer. På apoteket møder vi tit både medicinbrugere og pårørende, som gerne vil have ekstra hjælp til at få styr på medicinen. Kirsten Norman, apoteker, København Sydhavnsapoteket Tidligere undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kr. pr. borger, der får foretaget en medicingennemgang. Hertil kommer de menneskelige gevinster i form af bedre sundhed og højere livskvalitet som følge af bedre medicinvaner.

8 2 UDFORDRING Medicinproblemer fastholder borgere i ledighed Sundheden har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og for samfundsøkonomien. Personer med nedsat arbejdsevne har ofte flere forskellige helbredsproblemer. De vil derfor have behov for behandling og hjælp på flere måder. En effektiv lægemiddelbehandling er tit en del af løsningen. Medicin, som ikke tages, virker ikke. Korrekt efterlevelse af en behandling er nødvendig for at opnå de helbredsforbedringer, der er afgørende for at styrke arbejdsevnen og få tilknytning til arbejdsmarkedet. Problemer med medicinen kan være med til at fastholde borgere i ledighed længere end nødvendigt. Det gør det vanskeligt at vurdere den reelle arbejdsevne. Hvis en ledig borger ikke bruger sin medicin rigtigt og ikke får den rigtige effekt af behandlingen, er det vanskeligt at vurdere borgerens reelle helbred og arbejdsevne. De kommunale jobcentre oplever ofte, at medicinproblemer er medvirkende til, at udsatte personer hænger fast i systemet. Men jobcentrene råder ikke over de kompetencer, der kan hjælpe borgere til bedre brug af medicin, så de kan blive arbejdsparate.

9 Case En arbejdsledig mand med anden etnisk baggrund blev af jobcentret i Esbjerg Kommune henvist til en samtale med en farmaceut på apoteket. Manden led af type-2 diabetes, kronisk hoste og havde smerter i hoved og knæ. Han brugte 4 slags hostemedicin, bl.a. et stærkt vanedannende præparat. Han var også sat i behandling med inhalationsmedicin. Han vidste dog ikke, hvordan medicinen skulle bruges. Desuden brugte han flere slags smertestillende medicin. Under samtalen med farmaceuten blev han instrueret i, hvordan man anvender inhalationsmedicin. Han fik efter inddragelse af lægen saneret sit forbrug af hostemedicin og smertestillende medicin. På farmaceutens anbefaling begyndte han at motionere med daglige gåture. Han oplevede forbedringer i sin sygdom, fik mere viden om medicin og sygdom, og blev bedre til at bruge sin medicin korrekt. Jobcentret oplyste, at han nu kunne deltage i aktivering. FAKTA 18 pct. af gruppen af arbejdsløse og førtidspensionister oplever, at det ofte eller altid er svært at forstå det, der står på indlægssedlen i medicinpakningen. Hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager får antidepressiv medicin. Flere end hver tiende tager antipsykotisk medicin. Hver sjette får medicinsk behandling mod angst. Forekomsten af langvarig sygdom er 38 pct. større blandt personer med under 10 års uddannelse i forhold til personer med mere end 12 års uddannelse.

10 2 FORSLAG Jobcentre skal henvise ledige med medicinproblemer til et forløb om BEDRE medicinbrug Når medicinproblemer er med til at fastholde udsatte borgere i sygdom og uarbejdsdygtighed, er der behov for en lægemiddelfaglig indsats og støtte til at få en bedre brug af medicin. Det er afgørende for at forbedre deres helbred og arbejdsevne. Vi foreslår, at der etableres et samarbejde mellem kommunernes jobcentre og apotekerne: Jobcentrene skal kunne henvise ledige, der ønsker det, til et forløb om bedre brug af medicin på apoteket. Det er relevant, når medicin- og helbredsproblemer medvirker til, at den ledige ikke kommer i job. Et samtaleforløb om sikker og effektiv medicin på apoteket kan hjælpe ledige borgere til at blive mere selvhjulpne og få en bedre medicinanvendelse. Dermed kan de få en forbedret arbejdsevne. De borgere, der vil have gavn af forløbet, har ofte tidligere været en del af arbejdsmarkedet. Men af helbredsmæssige grunde er de ikke længere arbejdsdygtige. Forløbet vil bestå af fire samtaler: 1. Borgerens sygdomsforløb og brug af medicin kortlægges. 2. Medicingennemgangen bliver gennemført og drøftet med borgeren. 3. Borgeren undervises i medicin og behandling. 4. Opfølgningssamtale for at fastholde positive ændringer og gode medicinvaner. Apoteket vil også tilbyde afvænningsforløb ved medicinafhængighed, f.eks. af benzodiazepiner. Det sker via samtale, skema for nedtrapning og dosispakket medicin.

11 Tidligere undersøgelser viser, at det offentlige vil få en besparelse på kr. pr. borger, der får foretaget en medicingennemgang. Ydelsen med fire samtaler vil være dyrere end en normal medicingennemgang, og man vil derfor spare mindre. Hertil kommer besparelser i kontanthjælp eller dagpenge, hvis forløbet resulterer i, at borgeren opnår hel eller delvis beskæftigelse. Dette besparelsespotentiale må forventes at være langt større. Omkring danskere er i dag på sygedagpenge, og over 40 procent af dem får antidepressiv medicin. 26 procent er i behandling med hjerte-karmedicin. Omkring danskere er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Heraf får ca. hver tredje antidepressiv medicin, og hver femte behandles med hjerte-karmedicin.

12 3 UDFORDRING Økonomiske problemer afholder borgere fra at købe medicin Apotekerne møder ofte borgere, der ikke kan betale deres medicin. En tredjedel af de arbejdsløse og førtidspensionisterne har udskudt at hente medicin af økonomiske grunde. Mange har helt undladt at tage lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Det fastholder borgerne i sygdom og nedsat livskvalitet. Selvom det er muligt at få tilskud til medicin, skal man betale en stor del selv. Der er borgere, der ikke kan betale for deres medicin. Især først på et tilskudsår må nogle forlade apoteket, uden at de har købt den medicin, de har brug for. Tilskuddet stiger, jo mere medicin man køber: Først på året skal man betale hele beløbet selv. Sidst på året kan man få tilskud til en større del af udgiften. De store udsving giver problemer for dem, der har et lille økonomisk råderum. Især først på et tilskudsår forlader nogle apoteket, uden at de har købt medicinen, de har brug for. For nogle borgere med lav indkomst er der mulighed for at få yderligere medicintilskud efter sociallovgivningen. Men reglerne er svære at gennemskue. Apotekerne bruger meget tid på at vejlede borgerne. Der er behov for øget klarhed om reglerne og samarbejde mellem apotekerne, lægerne og det sociale system. Det skal sikre, at de udsatte borgere modtager korrekt medicintilskud, så de får den medicin, de har brug for.

13 Case Tina er kontanthjælpsmodtager og lider af psoriasis, psoriasisgigt, for højt blodtryk og kronisk depression og har brug for mindst 5 lægemidler. Hun siger at medicintilskudsreglerne ikke er nemme, da det er mange penge, når det nye tilskudsår starter. Hun har været nødt til at skifte til billigere medicin mod depression, fordi hun ikke havde penge til medicinen uden tilskud. Hun har også været nødt til at spare på både blodtryksmedicin og gigtmedicin og ikke tage den ordinerede dosis. Hun mener, at det absolut ville være bedre, hvis tilskuddet var fordelt over hele året, så hun dermed nøjagtig kan vide, hvad den faste medicin koster. Tina, 52 år, kvindelig kontanthjælpsmodtager FAKTA Jo lavere indkomst, jo højere er andelen af borgere, som har undladt at hente receptmedicin, fordi de ikke havde penge til at købe den. 2 pct. af danskerne har undladt at tage lægeordineret receptmedicin, fordi de ikke havde råd til medicinen. Det samme gælder 13 pct. af førtidspensionisterne. 30 procent af de arbejdsløse og førtidspensionisterne har oplevet at måtte vente med at hente deres receptmedicin til senere, fordi de ikke havde penge til at købe den.

14 3 FORSLAG Medicintilskudsreglerne skal ændres, så betalingen ikke svinger så meget For borgere med lav indkomst er det afgørende, at egenbetalingen ikke er præget af så store udsving, at medicinen bliver umulig at betale. Med et lille beløb til rådighed, hænger det ikke sammen, at man nogle måneder kan få tilskud, mens man andre måneder selv skal betale hele beløbet. Medicintilskudsreglerne skal forenkles, så udgifterne til medicin bliver udjævnede og mere forudsigelige for den enkelte borger. Vi foreslår, at reglerne forenkles, så udgifterne til medicin udjævnes og bliver mere forudsigelige for den enkelte. Det kan ske ved, at der beregnes en fast tilskudsandel til hver borger i løbet af året. Procenten lægges fast ud fra borgerens samlede køb af medicin i de sidste forudgående 12 måneder. For borgere i fast behandling vil tilskudsprocenten blive stabil i stedet for, at den svinger fra 0 til 85 pct. mellem hvert medicinkøb. For borgere med lav indkomst, der har svært ved at betale for deres medicin, er der også mulighed for at få kommunale tilskud til medicinen. Men ikke alle kender de muligheder. Der skal derfor etableres et bedre samarbejde mellem apotekerne, lægerne og det sociale system, så alle borgere får de tilskud, de er berettigede til. Apotekerne skal have pligt til at hjælpe borgere videre til de kommunale muligheder for tilskud.

15 Hensigten med forslaget er at udjævne medicintilskuddet for hver enkelt borger ikke at øge det samlede medicintilskud. Forslaget kan derfor gennemføres, uden at det fører til en stigning i de offentlige udgifter til medicintilskud.

16 Danmarks Apotekerforening November 2013 Download vores 3 forslag til bedre medicinbrug for udsatte borgere. Scan QR-koden her på siden eller gå ind på apotekerforeningen.dk

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening 1 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Den usynlige 2 Agenda 1. Ulighed i sundhed - Ulighed i levetid - Ulighed

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

farmaci NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 02 FEBRUAR 2014

farmaci NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 02 FEBRUAR 2014 farmaci 02 FEBRUAR 2014 NYT UDSPIL: Tre forslag fra apotekerne skal mindske ulighed i sundhed 5 gode grunde til at bruge HUSK Virker ved: ü Irritabel tyktarm ü Forstoppelse ü Diarré ü Forhøjet kolesterol

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide!

Helbredsproblemer. behøver ikke altid at føre til sygemelding. Brug Jobcentret i tide! Helbredsproblemer behøver ikke altid at føre til sygemelding Brug Jobcentret i tide! Indledning Denne pjece er udarbejdet som et led i samarbejdet mellem Jobcenter Middelfart og 4 virksomheder. Den skal

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren

Fremtidens apotek. forslag til modernisering af apotekssektoren Apotekerne møder hver dag de mest ressourcesvage borgere i samfundet. Blandt de svageste mennesker i samfundet er der en højere forekomst af fysiske og psykiske sygdomme, og mange har oveni sociale og

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser, Karl Schmidt jul-11 okt-11 Nytilgangen falder 4.5 4. 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.

Læs mere

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager

Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013

Status et øjebliksbillede i maj/juni 2013 Status et øjebliksbillede i maj/juni 013 Nærværende status bygger på opgørelser i hver af de 8 medvirkende kommuner og en opgørelse på tværs af kommunerne pr. maj/juni 013 (se tabel 1 og ): Hvor mange

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges op

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK E-handel E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK På apoteket.dk kan du købe de samme varer online, som du kan købe på det fysiske apotek. Du kan købe både receptmedicin og håndkøbsmedicin samt almindelige apoteksvarer

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267 af 7-03-206 :29 Apotekerens navn Apotekets navn Peter Schjørring-Thyssen Køge Torvets Apotek Adresse Brogade Postnummer / by 4600 Køge Telefon 56 650 2 Faxnummer 56 65 2 E-mail Hjemmeside koege@apoteket.dk

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder

} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Oktober 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Tal og tendenser

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Det sociale kapitel. Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard

Det sociale kapitel. Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard Det sociale kapitel Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard Dagsorden Hvad er socialt kapitel? Hvad er løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob med mere? Er der problemer?

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere