Indhold 1.1 Indledning Problembaggrund Problemformulering Definition Metode Data afsnit

Transkript

1 Indhold 1.1 Indledning Problembaggrund Problemformulering Definition Metode Data afsnit Hjertet Kredsløbet Reversible årsager til hjertestop Basal hjerte-lunge-redning på voksne (HLR) Stødbare og ikke-stødbare rytmer ABCDE principper OSATTT Kommunikation Spørgeskema undersøgelse Internationale undersøgelser Diskussion Konklusion Perspektivering og løsningsforslag Litteratur liste Referencer Bilag

2 1.1 Indledning I det følgende vil vi beskrive en case med hjertestop, som vores opgave er bygget op om. Melding: m/65 Hjertestop i bil HLR påbegyndt, akutlæge afsendt Behandler og assistent ankommer på skadesstedet ved en mindre trafikeret vej lidt uden for Slagelse. De skaber sig hurtigt et overblik jf. OSATTT. De ser patientens søn har påbegyndt hjertemassage ved siden af bilen, som holder i vejkanten. I forhold til egen sikring parkeres ambulancen 10 m. bag ved bilen med de blå blink tændt, og forhjulene drejet væk fra vejen. På denne måde kan andre biler i trafikken se, at her sker der noget. De tager behandlertasken, ilttasken og LP15 (defibrillatoren) med hen til sønnen, som fortæller, at hans far fik et ildebefindende hvorefter han kørte ind til siden. Faren var blevet bleg og havde mistet bevidstheden, hvorefter sønnen ringede 112 og påbegyndte hjerte-lunge-redning (HLR). Sønnen er tydeligt påvirket af situationen og bliver bedt pænt om at træde til side, så der kan startes akutbehandling. Behandleren laver en hurtig primær gennemgang af ABC, konstaterer der er hjertestop og sætter assistenten til at lave brystkompressioner. Behandleren påsætter stødpads og trykker på analyser på LP15, for at se om der er en stødbar rytme. Imens LP15 analyserer hjerterytmen, gøres ilt og sug klar. Analysen viser ventrikelflimmer (VF) og rådgiver til stød. Behandleren siger højt og tydeligt: Alle væk, ilt væk, der stødes, hvorefter han kigger ned ad patienten og på ilt-udstyret (som skal stå mindst 1 meter væk, når der stødes) for at sikre sig han kan afgive stødet, uden der sker uheld. Assistenten gentager højt og tydeligt: Alle væk, ilt væk, der stødes, stødet afgives, og assistenten går derefter straks i gang med brystkompressioner. De fortsætter med genoplivning af 2 minutters cyklus (1 cyklus = stød, HLR, medicin, vurder). De bytter plads efter hver cyklus for at sikre kvaliteten af HLR og revurderer løbende ABC. 3

3 Efter 14 min ankommer akutlægebilen til stedet. Behandleren overleverer til lægen, jf. ISBAR. I - 65 årig mand. S - Der er hjertestop, og vi er i 7. cyklus. Der er afgivet et stød efter første cyklus på VF, derfra asystoli og ingen tegn på liv. B - Blev bleg og ukontaktbar. Bevidnet hjertestop af sønnen for 30 min siden, som påbegyndte HLR. A - Ingen mistanke til specifikke reversible årsager. R - Jeg foreslår, vi bruger LUCAS, så vi kan opretholde kvaliteten af brystkompressioner. Lægen overtager patienten og fortsætter med avanceret genoplivning (ALS). Der bliver efterfølgende påsat en LUCAS og genoplivningsforsøg fortsættes i yderligere 15 min. Lægen vurderer at behandlingen skal indstilles, erklærer patienten for død og rekvirerer politiet på baggrund af det uventede dødsfald. Ambulanceredderne optager herefter nænsomt patienten på scoopbåre, putter i en ligpose, samt rydder op på skadesstedet og gør klar til den videre tur ind til hospitalet. De går herefter, sammen med lægen, over til sønnen. De sørger for, at han er informeret om hændelsen, det efterfølgende forløb, samt vurderer om han kan tage vare på sig selv. 4

4 1.2 Problembaggrund I Danmark er der ca personer hvert år, som får hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til ca. 10 om dagen. I 2013 var overlevelsesprocenten 11,6% efter internationale standarder for overlevelse, altså til og med 30 dage efter hjertestoppet. (Overlevelsesprocenten var i 2001 kun på 3,8%). 1 Kvaliteten af behandlingen af en patient med hjertestop afhænger af hands-on tid, (den tid der bliver givet HLR) samt ambulancereddernes evne til at give kontinuerlige kvalitetsbrystkompressioner, ventilationer og tidlig defibrillering ved stødbare rytmer 2. En problematik ved hjertestops behandling, er når det ikke er en mulighed, at få en læge til at indstille behandlingen på stedet eller situationen kræver hospitalsbehandling (eksempelvis ved hypotermi), og man skal transportere patienten til ambulancen eller under kørsel. Da en ambulance som udgangspunkt kun er bemandet med 2 ambulancereddere, vil de fra start af være låst på hver deres opgave. Henholdsvis brystkompressioner og ventilering. De vil derfor kun kunne udføre basal HLR. For at påbegynde avanceret HLR, er det derfor nødvendigt at tilkalde ekstra mandskab i form af lægebil eller en paramediciner ambulance. Falcks nyindkøbte mekaniske brystkompressions maskiner (LUCAS 2), skal fra den 1. februar 2016 være på alle ambulancer i region Sjælland, og vi vil med vores opgave undersøge om brystkompressions maskinen LUCAS 2 er med til at optimere hjertestops behandlingen i forhold til kvaliteten og transport af vores patienter. 1 Sammenfatningen af resultater af Dansk Hjertestop Register s.4 2 ECR guidelines s. 82 5

5 1.3 Problemformulering Hvordan kan LUCAS brystkompressionsmaskine være med til at forbedre behandlingen af hjertestops patienter præhospitalt i region Sjælland? 1.4 Definition Med 'vi' menes der en primær ambulance i region Sjælland bemandet med behandler og assistent. Med præhospital behandling menes der den behandling, der gives ude på et skadessted med de mulige ressourcer, udstyr og fagligt personale, som er tilstede ved en primær ambulance. Med 'LUCAS' menes der LUCAS 2 mekaniske brystkompressionssystem. Med at forbedre behandlingen menes der en forbedring af vores hjertestops behandling af patienten samt kommunikation internt og med pårørende. 1.5 Metode Til vores dataafsnit omhandlende: Skadesstedslære Ambulanceteknik Ambulance fag 1 Ambulance fag 2 Til at belyse den rette ambulance teknik, behandling og skadesstedslære vil vi benytte os af skolens og Falcks guidelines i region Sjælland, da det er dem, vi arbejder efter i vores hverdag. Derudover vil vi benytte os af ECR s guidelines til at belyse generelle emner som hjertestop og hjertestops behandling, da de er de førende på området ift. til hjertestops behandling. 6

6 På baggrund af vores grundlæggende niveau som ambulanceassistenter, vil vi benytte os af udleverede fagbøger for at uddybe hjertets og kredsløbets opbygning, sygdomslære samt reversible årsager til hjertestop. I forhold til vores dataafsnit vil vi indsamle viden omkring: Skadesstedslære, med udgangspunkt i OSATTT Hjertet og kredsløbets anatomi/fysiologi Reversible årsager til hjertestop Behandling af hjertestop på voksne, samt udstyr til dette Kommunikation imellem ambulanceredderne, pårørende og patienter Vi vil udarbejde et spørgeskema, som vi lægger op på facebooksiden Ambulancefolk Danmark. Spørgeskemaet vil vi rette specifikt mod reddere i region Sjælland. Spørgeskemaet vil omhandle folks erfaringer om emnet i praksis, og vi vil benytte os af deres viden i behandlingen af vores data. Vi vil høre kollegaer om specifikke situationer, hvor der har været eller kunne have været brugt LUCAS. Som vi også har gjort med casen (denne er ligeledes brugt til tilpasning af spørgsmålene i spørgeskemaet). Vi vil ligeledes spørge region Sjællands funktionsansvarlige paramediciner om grundlaget for indførsel af LUCAS. Med udgangspunkt i vores spørgeskemaer og problemstillinger, vil vi udarbejde og finde statistik på de indsamlede data omkring emnet, som vi vil bruge i vores endelige konklusion. 7

7 2.1 Data afsnit I forhold til vores problemformulering, vil vi gennemgå hjertet og kredsløbet. Dette vil vi gøre for at give en bedre forståelse for vigtigheden af HLR. 2.2 Hjertet 3 Hjertets anatomi Hjertet består af 4 kamre - øverst atrierne og nederst ventriklerne. Hjertet kan derudover deles op i højre og venstre halvdel. Den mekanisme, der sørger for, at blodet løber den rigtige vej, er hjerteklapperne (fungerer som en svingdør, der kun åbner én vej). De sørger for, at blodet altid vil løbe fra atrierne til ventriklerne og aldrig omvendt. Mitral klappen Sidder mellem venstre atrium og venstre ventrikel Trikuspidal klappen Sidder mellem højre atrium og højre ventrikel Pulmonal klappen Sidder mellem højre ventrikel og lungearterien Aorta klappen Sidder mellem venstre ventrikel og aorta (hovedpulsåren) Figur 1 Hjertet er opbygget af tværstribet muskulatur, også kaldet myokardiet, som derudover er omgivet af to hjertehinder (Pericardium Endocardium). I myokardiet ligger muskelcellerne meget tæt. På denne måde vil overledningen af impulser ske utroligt hurtigt ved hjælp af natrium-kalium pumpen. Natrium-kalium pumpen er en pumpe i cellerne, som sikrer en ubalance imellem natrium og kalium, hvilket opretholder membran potentialet i cellen. Ved hjælp af denne pumpe, kan signaler sendes rundt i hele kroppen. Det fungerer således at cellen modtager en impuls, som skal overledes. Her sker der det, at natrium og kalium lukkes henholdsvis ind og ud af cellen, så impulset bliver overledet. 3 Ambulancefag 1 kapitel 12 Figur 1 NOVIK.Shutterstock..jpg 8

8 Hjerterytmen Styres af sinusknuden (kaldes derfor sinus-rytme). Den sidder øverst i højre atrium, hvor den udsender små impulser, som stimulerer hjertemuskulaturen til at trække sig sammen (hvilefrekvensen er på mellem slag pr. minut med individuel variation). Sinusknudens impulser bliver sendt videre igennem AV-knuden, det Hiske bundt, grenbundterne og Purkinjefibrene. Der sker det, at impulserne spreder sig fra atrierne og ned mod ventriklerne, hvor de skal bevæge sig igennem skillevæggen mellem atrierne og ventriklerne. Dette sker via AV-knuden, som er den eneste elektriske forbindelse imellem atrierne og ventriklerne. Dette giver en lille forsinkelse i impulsen, så de ikke trækker sig sammen samtidigt. Forsinkelsen giver atrierne mulighed for, at pumpe blod ned i ventriklerne, inden disse pumper blod ud i kroppen. Fra AV-knuden løber impulserne ned ad det Hiske bundt, der deler sig i højre og venstre grenbundt, som ender ude i Purkinjefibrene. Minutvolumen Kroppen indeholder 5-6 liter blod. Mængden af blod, som hjertet pumper ud per minut, kaldes minutvolumen. Formlen hedder slagvolumen x frekvens = minutvolumen. (Slagvolumen er hvor mange ml blod, hjertet pumper ud fra venstre ventrikel pr. hjerteslag). Hos en voksen ligger slagvolumen normalt på ca. 80 ml. Så med en slagvolumen på 80 ml og en puls på 60, vil man have en minutvolumen på 4,8 L. (80ml x 60 hjerteslag = ml) Dette kan bruges til at forstå vigtigheden omkring kontinuerlige og effektive brystkompressioner ved hjertestop, da man her forsøger at opretholde en vis minutvolumen og blodtryk. 9

9 2.3 Kredsløbet 4 Kredsløbets overordnede funktioner: Sikre transporten af ilt og næringsstoffer til kroppens celler Hjælpe til med udskillelse af affaldsstoffer og kultveilte Det store kredsløb Iltet blod, som kommer via lungevenerne, løber ind i hjertets venstre atrium. Herfra pumpes blodet igennem en hjerteklap (mitral-klappen) og ned i venstre ventrikel. Hjertet pumper så blodet ud i resten af kroppen via aorta, ud i arterierne og til sidst igennem kapillærerne. I kapillærerne (de tyndvæggede hårkar) er trykket så lavt, at blodet kan udveksle næringsstoffer, affaldsstoffer, ilt og kultveilte med vævet. (Lungekapillærerne udveksler derimod kun ilt og kultveilte med den luft, der er i alveolerne) Det store kredsløb er derfor en stor del af det system, som forsyner kroppens celler med brændstof. Det lille kredsløb Løber fra hjertet og til lungerne, hvor det løber tilbage til hjertet igen. Blodet (som er uiltet) løber ind i hjertet fra kroppens to store vener, vena cava superior og vena cava inferior. Det løber ind i højre atrie, ned igennem en Figur 2 hjerteklap (tricuspidal klappen) til højre ventrikel. Fra højre ventrikel bliver blodet pumpet ud i lungearterien (den eneste arterie i kroppen, med uiltet blod). Lungearterien leder blodet op til lungerne og ud i lungekapillærerne, som omkranser alveolerne. Alveolerne kommer efter forgrening af vores bronkier og ligner en vindrueklase. Det er her diffusionen mellem ilt og kultveilte sker (diffusion betyder at bl.a. luftarter, vil gå fra områder med høj koncentration af stoffer til områder med lav koncentration af stoffer). Det venøse blod vil derfor afgive kultveilte og optage ilt ved hjælp af respirationen. Fra alveolerne bliver blodet ledet ned til hjertets venstre atrium via lungevenen, (den eneste vene i kroppen med iltet blod) så hjertet kan pumpe det iltede blod ud i kroppen. 4 Ambulancefag 1 kapitel 12 Figur

10 2.4 Reversible årsager til hjertestop Ved hjertestop kan man mistænke 8 reversible årsager. De er opdelt i 4 H er og 4 T er: Hypoxi Tamponade Hypo/hyper kaliæmi Trykpneumethorax Hypotermi Toksisk Hypovolæmi Trombose Vi vil her gennemgå hvad der menes ved de enkelte tilstande: Hypoxi 5 Hypoxi er mangel på ilt i cellerne. Kan opstå via flere tilstande, hvor der enten er manglende ilttilskud, eller et problem med optagelse af ilten. Hypo 6 -/Hyperkalæmi 7 En elektrolytforstyrrelse, hvor der er for lidt eller for meget kalium i blodbanen. Hvilket fører til, at natrium-kalium pumpens funktion ikke virker

11 Hypotermi 8 En betegnelse for, at kroppens kernetemperatur kommer under normal området( C). Hypotermi opdeles i 3 kategorier: Let (34-36 C), Moderat (30-34 C) og svær hypotermi (<30 C). I takt med nedkøling nedsættes kroppens funktioner. Ved en kernetemperatur på under 30 grader, vil kroppens funktioner være nedsat med 50% - derefter 10% pr. grad. Hypovolæmi 9 En tilstand, hvor man har mistet så meget blod eller væsker, så kroppen ikke kan opretholde et sufficient blodtryk. Dette vil føre til nedsat perfussion i kroppens celler, hvilket til sidst vil medføre celledød grundet iltmangel. Tamponade 10 En tilstand hvor hjertehinden bliver fyldt med blod, ofte som følge af et traume. Der sker det at hjertet bliver omkranset med blod i hjertesækken, som ikke forsvinder uden udefrakommende intervention, hvilket medfører, at hjertet ikke kan slå tilstrækkeligt. Toksisk 11 En forgiftning som kan skyldes medikamenter, stoffer eller en kombination af disse kar/tilstande ogsygdomme/hjertesvigt/hjertetamponade/ 11 Ambulancefag 1 side

12 Trombose 12 Betegnelsen for en blodprop i hjertets egen blodforsyning (koronararterierne). Hjertets pumpeevne vil blive nedsat i den del af hjertet, hvis blodforsyning er blokeret. Der vil opstå en iskæmisk tilstand distalt for trombosen og gradvis celledød. Trykpneumethorax 13 En tilstand hvor luften vil passere fra lungerne og ud i pleurahulen (ofte grundet traume). Her ophobes det kontinuerligt ved indånding, da det ikke kan komme ud igen grundet overtryk. Det forhøjede tryk i pleurahulen forhindrer i sidste ende lungen i at udvide sig og derved fyldes med luft. Der kan også forekomme en afklemning af vene cava superior således at blodforsyningen til hjertet bliver nedsat eller helt blokeret (fører til obstruktivt shock). 3.1 Basal hjerte-lunge-redning på voksne (HLR) 14 Hvis en patient er bevidstløs, uden respiration og uden cirkulation, har patienten hjertestop 15 Hovedelementerne af en korrekt hjertestops behandling består af: Hurtig og sikker erkendelse af hjertestop Behandle eventuel Ventrikelflimmer (VF) eller pulsløs Ventrikulær takykardi (pvt) med hurtig afgivelse af stød Sørge for blodcirkulation gennem hjertet, ved hjælp af brystkompressioner Sørge for iltning af blodet gennem ventilation Ambulancefag 1 kapitel Ambulancefag 2 s

13 Hjertestops diagnosen Når man som ambulanceredder kommer ud til en patient som er bevidstløs, udfører man en procedure kaldet: Se, Lyt, Føl. Proceduren tilsikrer at man får undersøgt patienten for de 3 parametre, som definerer et hjertestop; bevidsthed, respiration og cirkulation. Man starter med at ruske patienten behersket, evt. smertepåvirke (kontrol af bevidsthedstilstand). Derefter sætter man sig ned ved siden af patientens hoved og tager sin ene hånd og laver hage eller kæbeløft (skaber frie luftveje samt ser efter fremmedlegemer), imens man med sin anden hånd føler efter puls i halspulsåren. Imens man laver grebet sænker man øret ned til patientens mund og næse, hvor man mærker efter udåndingsluft. Samtidig ser man ned af patientens thorax, hvorvidt den hæver sig eller ej (kontrol af respiration). Derudover kigger man efter andre livstegn såsom hoste og bevægelse. Denne seance må tage max 10 sekunder. Efter erkendt hjertestop: Efter erkendt hjertestop påbegyndes straks HLR og der påsættes hurtigst muligt stødpads, så hjerterytmen kan analyseres. Derefter klargøres ilt og sug. Ved korrekt HLR placerer man hænderne oven på hinanden midt på sternum, dernæst udføres der kompressioner i hastigheden gange i minuttet, med en trykdybde på 5-6 cm og med fokus på recoil. Det vil sige, at man giver hjertet mulighed for at udvide sig tilbage til normal størrelse og fyldes med blod efter hver kompression, samt man sørger for at ventilere efter 30 kompressioner med 2 indblæsninger. Ved stødbar rytme Defibrillatoren (Defi) analyserer patientens hjerteaktivitet. Ved erkendelse af VF eller pvt foreslår Defien, at der stødes. Imens der oplades til stød, fortsættes brystkompressionerne. Inden afgivelse af stødet skal man kontrollere, at der ikke er nogen, der har berøring med patienten samt, at ilten står mindst 1 meter væk. Der siges klart og tydeligt: Alle væk ilten væk der stødes. HLR fortsættes herefter til der igen skal vurderes efter 2 min. (Slutning af den første cyklus*) Hjertestops cyklus: Ved hjertestops cyklus forstås følgende: Stød HLR Medicin Vurder (2 minutter) 14

14 3.2 Stødbare og ikke-stødbare rytmer 16 For at forstå de stødbare og ikke-stødbare rytmer er vi nødt til at forstå den normale rytme i et EKG, kaldet Sinusrytmen. Figur 3 Sinusrytmen har fået sit navn pga, at det er sinusknuden der automatisk depolariserer og repolariserer og derved hele tiden udsender små impulser ud i hjertemuskulaturen, hvilket stimulerer hjertet til at trække sig sammen og derved pumpe blod ud i systemet. 17 Hvis man tager udgangspunkt i den første tak også kaldet en P-tak, skal denne illustrere atriernes sammentrækning. Årsagen til at P-takken er så lille i forhold til komplekset er, at atrierne er mindre end resten af hjertemuskulaturen. Det flade stykke mellem P-takken og QRS-komplekset repræsenterer forsinkelsen i AVknuden, også kaldet et PQ-interval, som er en forsinkelse af strømmen fra sinusknuden i AV-knuden. Dette interval skal være mellem 0,12 til 0,22 sekunder. Det høje spidse kompleks kaldes et QRS-kompleks. QRS-komplekset er en illustration af ventriklernes sammentrækning og må ikke være over 0,12 sekunder. T-takken er hjertets repolarisering, altså hjertets genopladning. Helheden af en sinusrytme ses på billedet til højre 18 De 5 kriterier for en sinusrytme er dermed: Regelmæssighed Frekvens mellem /min P-tak før hvert QRS-kompleks PQ interval mellem 0,12-0,22 sek. QRS kompleks max 0,12 sek. 16 Ambulancefag 1 kapitel 12 Figur 3 content/uploads/2015/09/ekg.png 17 Ambulancefag 2 side

15 Stødbare rytmer 19 Man støder hjertet for at synkronisere det elektriske system altså konvertere til en normal rytme og ikke for mekanisk at påvirke hjertet, som ved hjertemassage. De eneste to rytmer vi støder på er ventrikelflimmer og pulsløs Ventrikulær Takykardi. Ventrikelflimmer (VF) Ved ventrikelflimmer ses et elektrisk kaos, hjertets depolarisering og repolarisering forgår i et ukontrolleret kaos rundt i ventriklerne. På EKG et ses breddeøgede QRS- komplekser hvor frekvensen og formen på komplekserne er uregelmæssige. Under en VF kan ventriklerne ikke pumpe blod ud af hjertet og ud i systemet, derfor står blodet i hjertet stille og gør ingen gavn. Med andre ord har patienten klinisk hjertestop. Den præhospitale behandling i dette tilfælde, vil være en tidlig og hurtig defibrillering. Pulsløs Ventrikulær Takykardi (PVT) Er hvor hjertets frekvens er over 100, deraf takykardi. Frekvensen ligger oftest på omkring pr. minut. Impulserne, der opstår i hjertet, kommer fra ventriklerne. I modsætning til en VF, ser QRS-komplekserne ensartede ud i PVT. Da impulserne ikke går af de normale ledningsbaner, tager ventrikelaktiviteten længere tid, og derfor ses det breddeøgede kompleks (dvs. mere end 0.12 sek.). Under en VT er hjertets pumpeevne betydeligt nedsat og kan derfor hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand. Ved en hurtig VT vil kontraktionerne i ventriklerne ikke være effektive, hvilket kan munde ud i pulsløshed, deraf Pulsløs Ventrikulær Takykardi og klinisk hjertestop. Den præhospitale behandling i dette tilfælde være en tidlig/hurtig defibrillering. Figur 4 19 Ambulancefag 1 kapitel 12 Figur

16 Ikke-stødbare rytmer 20 Asystoli Er en betegnelse for ingen elektrisk aktivitet i hjertet. Hjertet har derfor ikke nødvendigvis en mekanisk fejl, men elektriciteten er ikke til stede. Patienten vil derfor være i en tilstand af klinisk hjertestop. På EKG vil man kunne se en lige linje evt. med en smule takker eller bølger. Dog giver vi ikke stød på Asystoli uanset tvivl om VF. Pulsløs elektrisk aktivitet (PEA) Ved en PEA er hjertet ikke i stand til at yde den fornødne pumpeevne, dog er det elektriske system i hjertet intakt. Dette ses ved f.eks. en hjerte tamponade, hvor hjertet gradvist bliver dårligere til at pumpe, indtil hjertet ikke har plads til at slå. Dette har dog ikke noget med hjertets impulser og elnet at gøre. Derfor vil man kunne se en rytme på EKG et dog uden at kunne føle en puls. Hvilket betyder, der er klinisk hjertestop. 3.3 ABCDE principper 21 A-B-C-D-E er en algoritme, som bruges til vores vurdering af alle patienter, inklusive bevidstløse. Under hvert enkelt bogstav gennemgår man forskellige parametre på patienten, så man kan spore sig ind på eventuelle problemstillinger og få et billede af patientens tilstand. I det følgende kommer en beskrivelse af, hvad der kigges efter under en primær vurdering: A Airways (luftveje) Klar og tydelig tale = frie luftveje Rallen, snorken og hvæsen er tegn på kompromitterede luftveje Lyde ved inspiration er tegn på et problem ved de øvre luftveje B Breathing (ventilation/respiration) Se-Lyt-Føl om respiration er sufficient Frekvens (12-20 pr. minut) Symmetrisk hævning af thorax Er vejrtrækningen: hurtig eller langsom, dyb eller overfladisk Lyde ved expiration er tegn på et problem ved de nedre luftveje 20 Ambulancefag 1 kapitel Ambulancefag 1 side

17 C Cirkulation (Kredsløbet) Puls mellem pr. minut (regelmæssighed, fyldig) Hudfarve og temperatur Kapillærrespons < 2 sek Blodtryk (kan pulsen mærkes i håndleddet, vil blodtrykket mindst være 90 systolisk) D Disability (Bevidsthedsgrad/Neurologi) AVPU (Alert, Verbal, Pain, Unresponsive) Kontrol af pupillerne (PEARRL) Blodsukker måles, hvis patienten er bevidsthedspåvirket. (4,5-8 mmol) Kontrol af den neurologiske tilstand med en grov-neurologisk undersøgelse (pareser, styrke i arme og ben, følsomhed ved berøring) E Exposure Udfør Top til tå (USM) og beskyt mod vind og vejr Finder man et problem under sin ABCDE er det vigtigt, at man prøver at løse det inden man går videre i sin undersøgelse. Vi vil nu gennemgå det materiel, som vi kan bruge til ventilering, opretholdelse af frie luftveje og cirkulation, da vi i vores opgave fokuserer på hjertestop. Det følgende udstyr bruges derfor til A-B-C problematikker. 18

18 Airways For at kunne opretholde en fri luftvej på en eventuel hjertestops patient er det vigtigt at kunne suge for at fjerne f.eks. opkast, blod, tænder mm. Til dette kan vi bruge vores håndsug. 22 Håndsug En funktionstest af håndsuget udføres ved at sætte en finger på sugespidsen og påvirke håndtaget, indtil der mærkes et vakuum på fingeren. Håndsuget har en voksenbeholder på 250 ml og en børnebeholder på 50 ml. Dertil hører der 3 sugekatetre i størrelserne: Large Medium Small Sugning kan forgå gennem næse og mund: 23 Ved sugning gennem munden, skal spidsen af kateteret altid kunne ses under hele sugningen. Ved sugning gennem næsen måles afstanden fra næsetip til øreflip med et mindre kateter. Dette er denne afstand suge kateteret må føres ned gennem næsen, og man vil kunne se spidsen i svælget på patienten, hvis man åbner patientens mund. Der må som hovedregel aldrig suges, når sugekatetret føres ind i mund/næse. Man skal være opmærksom på ikke at suge for lang tid, da der kan opstå en hypoxisk tilstand hos patienten (maks 30 sek.) 22 Ambulance Guidelines MABR V Falck s guldelines dokumentdatabasen Reg/sj VBM Håndsug 19

19 Tungeholder 24 Tungeholderen er et godt værktøj til at opretholde frie luftveje, i tilfælde af tilbagefald af tungen. Hvormed det også gør det nemmere at ventilere en evt. hjertestops patient. Tungeholdere findes i 5 størrelser og udmåles fra mundvigen til kæbekanten. I tilfælde af at man ikke kan finde en tungeholder der passer er det bedre med en for stor tungeholder, da man risikerer et tilbagefald af tungen med én der er for lille. Figur 5 25 Nasal Airway En nasal airway kan anlægges på en vågen, såvel som bevidstløs patient. Dog erstatter den ikke en tungeholder, eller et godt kæbeløft samt lejring. Kontraindikationerne ved en nasal airway er, at man ikke må anlægge den ved: Hovedtraumer Mistanke om basis fraktur Patienter i anti-kurkulativ behandling eller anden blødningsrisiko Figur 2 Nasal airway fås i 2 størrelser: 7 mm og 8 mm, og den udmåles fra næsefløje til kæbekanten 24 Falck s guidelines dokumentdatabasen Reg/sj Tungeholder 25 Falck s guldelines dokumentdatabasen Reg/sj Nasal airway Figur Tungeholder Gul.w610.h610.fill.jpg Figur

20 26 Larynxmasken Larynxmasken er et redskab til at skabe en bedre luftvej, dog ikke en sikker luftvej (intubering betegnes som den eneste sikre luftvej) Larynxmasken ligger sig omkring strubelåget for at adskille spiserør og luftrør, og derved gøre det nemmere at få luft i patienten, som ikke selv trækker vejret. Larynxmasken fås i 3 størrelser: Larynxmasken kan anlægges på patienter over 30 kg, som er bevidstløse med respirationsstop og som samtidigt er refleksløse. Efter anlæggelsen er det vigtigt at stetoskopere således kan man fastslå, om den ligger rigtigt ved, at der er luftskifte på begge sider af lungerne. Kontraindikationer i forbindelse med Larynxmasken er blandt andet ved opkast med fare for aspiration. Skulle det ske, at patienten kaster op, seponeres Larynxmasken og der suges så vidt muligt i svælget. Figur 7 26 Falck s guidelines dokumentdatabasen Reg/sj Anlæggelse af Larynxmaske Figur 7 shop.de/shop/de/notfallausruestung/atmung/beatmung undintubation/intubation/larynxmaskencombituben/1988/larynxmaske ambu auraonce 21

21 Breathing 27 Ventilationsposen (Rubens ballonen) bruges til at ventilere en eventuelt hjertestops patient. Rubens ballonen har til formål at skabe et næsten 100% ilttilskud til patienten, da der er påsat en reservoir pose, som bliver fyldt med ilt således, at der ved hver indblæsning kommer et maximalt ilt tilskud til patienten. Ventilationsposen vil derfor altid sættes til ens ilt beholdning (iltbræt/iltflaske) med et flow på 15 L/min. Ballonen er opbygget som et lukket system med en maske, ballon, reservoirpose og iltslange. De forskellige masker tilpasser man patienten og fås i størrelserne 1-5. Maskerne kan justeres med en 5-10 ml sprøjte som fyldes med luft og indsættes i maskens ventil. På denne måde kan man justere hårdheden af masken, alt efter patientens anatomiske opbygning. Rubens ballonen findes også i en børneudgave. Den er opbygget på samme måde, dog er der en lille forskel som gør at man ikke kan blæse for meget luft i et barn. Den har monteret en overtryksventil, så kun en passende mængde af luft vil blive leveret (kontrolleres under funktionstest). Figur 8 27 Falck s guidelines dokumentdatabasen Reg/sj Ventilationsudstyr The Bag II Figur 8 bag ii engangs resuscitator/ 22

22 Cirkulation For at skabe cirkulation af blodet i kroppen under et hjertestop, kan den nye LUCAS pumpe bruges. Den er derved et nyt redskab, der kan erstatte de manuelle brystkompressioner. LUCAS 2 brystkompressionssystem 28 (Lund, University, Cardiac, Arrest, System) LUCAS er et bærbart mekanisk batteridrevet brystkompressionssystem til brug ved hjertestop. LUCAS assisterer ved at yde ensartede og kontinuerlige brystkompressioner på en patient med hjertestop. Systemet kan deles op i følgende 4 hoveddele: Bagpladen - Placeres under patienten, så overdelen kan fæstnes på Overdel - indeholder batteriet, kompressions mekanismen og engangssugekop, som fæstnes på bagpladen Stabiliseringsstrop - er med til at fastholde LUCAS i korrekt position under brystkomprimering Bæretaske - specialdesignet bæretaske til hele maskinen 28 LUCAS 2 brugervejledning, Falcks dokumentdatabase region Sjælland 23

23 Kontraindikationer for anvendelse 29 Der er ikke en nedre/øvre vægt eller aldersgrænse, derfor må hver enkelt påsætning af LUCAS vurderes ift. den enkelte patient. Dertil gælder følgende kontraindikationer: Hvis det ikke er muligt placere LUCAS sikkert og korrekt på patientens bryst Hvis patienten er for lille (defineres ved der høres en lille alarm efter sugekoppen er påført) Hvis patienten er for stor og overdelen ikke kan påføres bagpladen uden at komprimere patientens bryst Figur 3 29 LUCAS 2 brugervejledning, Falcks dokumentdatabase region Sjælland Figur

24 4.1 OSATTT 30 Med udgangspunkt i Casen, ankommer ambulanceredderne på det mindre skadessted og arbejder ud fra huskeordet OSATTT. OSATTT er en logisk opbygget arbejdsinstruks, der kan være et redskab til at opnå et overblik over større og mindre skadessteder. Vi vil her uddybe hvert punkt i OSATTT. Overblik Det vigtigste for redningspersonel er, at de skal kunne arbejde sikkert. Overblik over skadesstedet er derfor det første punkt, hvor der vurderes, hvilken type skadessted de har med at gøre, og hvad skal der tages højde for. De skal vurdere om skaden er: Kemisk Mekanisk Termisk Psykisk Derudover er det vigtigt at klarlægge: Hvor mange er i øjeblikkelig fare? Hvem kan komme i fare? Hvem skal orienteres om faren? Hvor mange patienter er der? Særlige farer på skadesstedet? Er der ikke-tilgængelige patienter? Det er også her, at man skal overveje, om der skal tilkaldes yderligere assistance (via en foreløbig tilbagemelding) 30 Ambulance Guidelines 2013 MABR V. 1,8 side

25 Sikring Sikringen af et skadessted kan variere fra indsats til indsats, og sikringen skal være på plads, inden man påbegynder den livreddende del. Følgende rækkefølge af sikring, må der aldrig afviges fra: Egen sikkerhed Tilskuere og pårørende Patient Akutbehandling Det er her der foretages en primærvurdering af patienterne og evt. tilskadekomne. Vurderingen består af en fuld gennemgang af ABCDE for at afdække neurologiske eller fysiologiske påvirkninger. Man skal hurtigt se, om patienten er: Kritisk Potentiel kritisk Ikke kritisk Hvis man under vurderingen finder, at patientens tilstand er kritisk, har man som hovedregel højst 10 min. til transporten af patienten skal foretages. Tilbagemelding Skal fortages så hurtigt som muligt efter der er fuldt overblik over skadesstedet, og situationen er sikret, samt der er fortaget den fornødne akutbehandling. Tilbagemeldingen kan også gives som en foreløbig tilbagemelding, hvis skadens omfang eller art afviger fra den første melding. Herved får AMK (akut medicinsk koordinator) mulighed for at planlægge eller omprioritere. 26

26 Den endelige tilbagemelding skal bestå af: En beskrivelse af situationen Assistancebehov Kørevej (til og fra skadessted og hospital) Mødested eller opmarch (af evt. ekstra mandskab) Anden vigtig information Transportklargøring På baggrund af patientens skader/sygdomsbillede, (i tilfælde af mistanke om skader på f.eks. nakke/ryg) skal det overvejes om patienten skal immobiliseres på et spineboard eller andet immobiliseringsværktøj. Alle former for transportklargøring, skal vurderes ud fra mest skånsomme måde, og hvad der er bedst for den enkelte patient. Så rent praktisk er spørgsmålet: hvad skal gøres før vi transporterer patienten? Transportprioritering Hvis der er mere end én patient, vurderer sundhedsfagligt personel, hvem der er mest kritisk og kræver transport hurtigst muligt. Til denne prioritering bruger man farvede kort: Røde kort patienter, der ikke kan stabiliseres Gule kort Patienter, der kan stabiliseres Grønne kort Patienter, der er stabile, men skal tilses Hvide kort Gives kun af lægen i forbindelse med mors Ambulanceredderne kan ikke undlade genoplivning uden lægmands sikre dødstegn (skader uforenelig med forsat liv, stærk forrådnelse eller udbredt forkulning). 1 Rød - Straks 2 Gul - Snarest 3 Grøn Kan vente 0 Hvid (gives af læge) 27

27 4.2 Skadesstedsaktører 31 Til at hjælpe på skadesstedet kan man inddrage forskellige aktører, som hver især kan bidrage med forskellige opgaveløsninger. Til at assistere har vi: Indsatsleder Redningsberedskab / ISL RB Indsatsleder Politi / ISL PO Indsatsleder Sund / KOOL Ambulanceleder Disse aktører har hver deres fagområde. Figur 4 31 Ambulance fag 1. Kapitel 10 Figur

28 Indsatsleder Redningsberedskab (rød vest) Står for den tekniske ledelse på stedet, som indebærer ansvar for den direkte skadesafhjælpende indsats og derved kommando over alle indsatte, inden for det indre afspærrede skadessted. ISL RB kan tilkalde assistance, i form af andre redningsberedskaber eller ambulancetjenester og politi. Opgaven for indsatslederen dækker over følgende områder: Definere fareområde og oprette indre afspærring Foretage rekognoscering Iværksætte endelig indsats Samarbejde med andre aktører Indsatsleder Politi (limegrøn vest) Har den koordinerede ledelse på stedet. Det vil sige, han koordinerer samtlige funktioner inden og uden for indsatsområdet. ISL PO kan ved større hændelser oprette et KST (kommandostade), hvorfra det er muligt at samle befalingsmændene for den samlede indsats og fungere som hovedkvarteret for indsatsledere. ISL PO opgaver indebærer: Oprette ydre afspærring Foretage evakuering af personer i samarbejde med ISL RB Oprette forskellige faciliteter i forbindelse med indsatsen (opmarchområde, køreveje, opsamlingssted for døde) 29

29 Indsatsleder KOOL (hvid vest) Har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og har derfor ingen behandlingsmæssige opgaver. ISL KOOL har bl.a. til opgave at foretage den overordnede sundhedsmæssige vurdering i indsatsområdet. Dette indebærer: Triagering af patienter Afgive løbende situationsmeldinger til AMK Organisere og bemande en eventuel behandlingsplads Koordinere patienttransporten til diverse hospitaler. Således at hospitalernes speciale og kapacitet bliver udnyttet bedst muligt. Ambulanceleder (orange vest) Den første ambulance på et skadessted med mere end én patient har ansvaret for at agere som ambulanceleder. Dette sker ved, at den højeste kompetence på ambulancen melder op til AMK og nedlægger sin ambulance. Således kan han stå for koordineringen af de nytilkommende ambulancer og indgå i samarbejdet med ISL RB, ISL PO og KOOL. 30

30 5.1 Kommunikation 32 Når man skal behandle en patient præhospitalt, er der mange faktorer der spiller ind for, at behandlingen skal blive så succesfuld som muligt. En af faktorerne er kommunikationen til patienten og pårørende, men også internt imellem ambulanceredderne. For at opnå en succesfuld kommunikation er der nogle ting man skal forholde sig til. Vi har valgt at dele den op i 3 grupper: Kommunikation imellem ambulancereddere og patient Kommunikation imellem ambulancereddere og pårørende Kommunikation internt imellem ambulancereddere Kommunikationen imellem ambulancereddere og patienter Vores patient vil altid have vores primære fokus, derfor er det vigtigt med en god kommunikation fra starten af. Til opretholdelse af en god kommunikation og dialog, kan man vælge at bruge transaktionsanalysen. Transaktionsanalysen definerer, hvilken rolle man påtager sig, i forhold til den person man snakker med. Man kan vælge mellem rollen som kritisk/omsorgsfuld forældre, voksen, det frie barn eller det tilpassede barn. Alt efter hvilket udgangspunkt man vælger vil man få en tilsvarende rolle fra ens modpart. Nøglen til den succesfulde kommunikation med en voksen patient er, at både ambulancereddere og patienten kommunikere i voksen rollen. På denne måde undgår man, at man krydser hinanden i rollerne, som f.eks. kritiske forældre til det frie barn, da de i hver deres rolle vil modarbejde hinanden, og muligheden for den gode kommunikation ophører. 32 Kommunikation og konflikt PowerPoint (3 skoleperiode) sorg og krise PowerPoint (5 skoleperiode) 31

31 Figur 5 Transaktionsanalysen Kommunikation imellem ambulance reddere og pårørende I forhold til kommunikationen til de pårørende kan man også gøre brug af transaktionsanalysen. Samtidig skal man være særlig opmærksom på, at de pårørende eller mennesker, der har observeret en voldsom hændelse, kan være i et stadie af chok eller krise. Dette er en naturlig reaktion og for at forstå disse personer bedre, kan man benytte sig af Cullbergs 4 krise stadier 33, som er opdelt i: Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringsfasen I det præhospitale er det meget sjældent man vil møde alle 4 faser på én gang, men dog kan man som oftest ved et uheld eller som i vores indledende case med et hjertestop, møde pårørende, som er i de første stadier af en krise. I vores case, hvor en søn observerer hans far få hjertestop, er det forventeligt, at sønnen er i chokfasen. Det er derfor også i dette tilfælde vores opgave at tage os af sønnen. Her skal vi sørge for at berolige ham, anerkende det arbejde han har gjort samt eventuelt få ham væk fra situationen. Dette vil hjælpe ham videre i hans bearbejdningsforløb a aa/kraeft/sygdomme/at dele en krise i livet/kriser/ Figur med transaktionsanalyse d3/

32 Kommunikation internt imellem ambulancereddere Internt imellem ambulance redderne, er det vigtigt med en skarp kommunikation uden misforståelser. Til denne proces, bruger vi closed-loop 34 princippet. Ved closed-loops forstås der, at man sørger for at alt hvad der bliver sagt fra afsender til modtager, bliver bekræftet højt og tydeligt af den modtagende part. Så senderen ved, at modtageren har forstået budskabet. I forhold til vores case, kan det ses ved situationen, hvor behandleren konstaterer, at der er hjertestop. Han beder her sin assistent om at påbegynde hjertemassage. Assistenten bekræfter højt at han påbegynder hjertemassage og dermed ved behandleren, at assistenten har forstået budskabet og iværksætter opgaven som han er blevet tildelt. På den måde har vi fået et closed-loop og en flydende kommunikation uden misforståelser. Figur A5l%20for%20kurset.pdf Figur

33 6.1 Spørgeskema undersøgelse Vi har valgt at lave et spørgeskema for at få en holdningstilkendegivelse om LUCAS fra erfarne ambulancereddere. Da de i kraft af deres erfaring, har mange scenarier og oplevelser at trække på, når de skal vurdere deres holdning til LUCAS. Denne undersøgelse har vi valgt at lægge ud på en faggruppe, for ambulancereddere på Facebook. Vi har understreget, at vi kun ønsker besvarelser fra reddere arbejdende i Region Sjælland. Dog vil der med et spørgeskema altid være en fejlmargin man skal forholde sig til. I dette tilfælde kan man ikke sikre sig 100 %, at det kun er ambulancereddere i Region Sjælland, som har valgt at besvare spørgsmålene. LUCAS er først blevet indført på alle ambulancer d. 1/ og spørgeskemaet blev lagt op d 9/ hvilket gør, at ambulanceredderne har haft en begrænset mulighed for at stifte bekendtskab med LUCAS. Dog går vi ud fra, at folk har taget sig tid til at besvare spørgsmålene, samt deres mangeårige erfaring som ambulancereddere har gjort at de, på trods af den korte tid LUCAS har været indført i alle ambulancerne, stadig har haft mulighed for at stifte bekendtskab med LUCAS. Da disse har været at finde på lægebilerne og akutbilerne, så de på denne måde har haft en mulighed for at danne sig et indtryk af LUCAS. Spørgeskemaet er delt op i to kvantitative og to kvalitative spørgsmål, alle med mulighed for at indføre en uddybende kommentar til deres besvarelse. Vi vil nu gennemgå spørgeskemaet hvor der i alt har været 77 besvarelser over en periode på 9 dage. Af dem har folk skulle redegøre for deres stilling, tilkendegive deres holdning til hvorvidt LUCAS optimerer den præhospitale behandling af hjertestop, samt uddybe de fordele og efterfølgende ulemper de har måttet erfare. 34

34 1. spørgsmål Hvad er din stilling? 16 Assistent 35 % 27 Behandler 44% 34 Paramediciener 21% Vi har spurgt ind til folks stilling for at få en ide om, hvem der har besvaret og deres erfaringsgrundlag. Som man kan se i diagrammet, så har alle 77 valgt at besvare denne og vi har ramt et bredt repræsentativt udsnit af de forskellige stillinger på en ambulance. 2. spørgsmål Ser du det som en forbedring til behandling af hjertestops patienter, at der er blevet indført LUCAS 2 brystkompressionsmaskine i alle ambulancerne? 7 7 Svar JA 82% Svar Nej 9% Ej svar 9% 63 35

35 Vi spurgte ind til folks grundlæggende holdning for at få et indtryk af, hvad de mener om indførslen af LUCAS 2. Der er kun 70, der har besvaret spørgsmålet. Dertil har vi fået 21 uddybende kommentarere og af dem har vi valgt at vise 2 udvalgte, fra henholdsvis ja og nej siden. En behandler, som har valgt at svare nej (eneste nej-svar), har uddybet følgende: Har ikke brugt den endnu (Dette kan også ses som en af vores fejlkilder i forhold til at få folks holdning) En behandler som har valgt at svare ja, har uddybet følgende: Da arbejdsbyrden for to mand til et hjertestop er ganske omhandlende frigør man hurtigt hænder fra HLR, til ventilation og medicin indgift. Ydermere er det mere sikkerhedsmæssigt forsvarligt at behandle pt. videre under transport til sygehus da man ikke skal stå op under transport Dette er et interessant udsagn, da han både giver udtryk for hands on/hands off problematikken ved hjertestop samt det sikkerhedsmæssige aspekt ved brug af LUCAS. 3. spørgsmål Hvilke fordele ser du ved at bruge LUCAS 2 brystkompressionsmaskine i forbindelse med genoplivning af en hjertestops patient. Beskriv mindst 1, gerne flere. Her har vi kun taget imod kvalitative besvarelser i form af uddybende kommentarer. Her har vi modtaget 47 besvarelser og af dem, har vi udvalgt følgende fællestræk: Frigør hænder Bedre hjertemassage under transport Personale kan sidde fastspændt Kontinuerlig massage under nedbæring Igen bliver der nævnt en del positive sider ved LUCAS, som er værd at tage med i betragtning. 36

36 4. spørgsmål Hvilke ulemper ser du ved, at bruge LUCAS 2 brystkompressionsmaskine i forbindelse med genoplivning af en hjertestops patient Beskriv mindst 1 gerne flere Her har vi ligesom i det 3. spørgsmål kun taget imod kvalitative besvarelser i form af uddybende kommentarer. Her har vi fået 38 besvarelser og af dem har vi udvalgt følgende: Skader på organer ved fejl placering Hvis ikke man bruger og/eller træner med LUCAS så tit vil der være en forlænget "hands off" tid under montering og igangsætning Hvis vi skal opsummere på dette spørgeskema, så er der kommet rigtig mange brugbare besvarelser, som har været værd at tage med i vores overvejelser. Generelt er der en positiv holdning til indførslen af LUCAS, da den frigiver hænder, minimere hands-off tid og sikrer en god kontinuerlig brystkompression uden at udtrætte ambulanceredderne. Dog med de forbehold, at den skal placeres korrekt, folk skal have en vis rutine i at bruge den og den derfor kan være årsag til en forværring af behandlingen. 37

37 6.2 Internationale undersøgelser Hvis man skal kigge lidt på nogle af de officielle undersøgelser der er lavet omkring LUCAS, så er der ifølge ECR guidelines fra sagt følgende omkring manuelle brystkompressioner vs maskinkompressioner: Since Guidelines 2010 there have been three large RCTs enrolling 7582 patients that have shown no clear advantage from the routine use of automated mechanical chest compression devices for OHCA (out of hospital cardiac arrest). We suggest that automated mechanical chest compression devices are not used routinely to replace manual chest compressions. We suggest that automated mechanical chest compression devices are a reasonable alternative to high-quality manual chest compressions in situations where sustained high quality manual chest compressions are impractical or compromise provider safety, such as CPR in a moving ambulance, prolonged CPR (e.g. hypothermic arrest), and CPR during certain procedures (e.g. coronary angiography or preparation for extracorporeal CPR. Interruptions to CPR during device deployment should be avoided. Healthcare personnel who use mechanical CPR should do so only within a structured, monitored programme, which should include comprehensive competency-based training and regular opportunities to refresh skills. For at uddybe artiklen ser ERC helst, at der foretages Manuel HRL frem for mekanisk HRL. Dog er det et godt alternativ til at levere gode kvalitetsbrystkompressioner i situationer hvor manuelle brystkompressioner kan være besværligt eller upraktisk. F.eks. ved forflytning af en patient eller ved situationer hvor der skal foretages brystkompressioner i længere tid (hypotermi eller transport til hospitalet). ERC foreslår også, at brugen af LUCAS kun udføres af personel, som er rutineret og som regelmæssigt har mulighed for at indøve og dygtiggøre sig jævnligt i brugen af denne for at nedbringe Hands-Off tiden og fejl placering. 35 ECR guidelines summary side 21 mechanical chest compressions 38

38 En undersøgelse udgivet af Elsevier 36 (videnskabeligt tidsskrift) viser, at kvaliteten af manuel HLR forringes drastisk i kraft med tiden den manuelle HLR har været i gang. Man kan på grafen se, at kvaliteten af den manuelle HLR daler med op til 60 % efter det første minut personen har været i gang. Billede fra artiklen I en anden undersøgelse, også udgivet af Elsevier 37, har man udført et forsøg på en kontrol gruppe af grise. I forsøget har man udført brystkompressioner, hvor det udelukkende var brystkompressionerne, der var fokus. Her så man, hvordan kvaliteten af blodgennemstrømningen til hjernen er bedre ved anvendelse af LUCAS ift. til almindelig HLR. Dette mener vi er en relevant og interessant undersøgelse, da grise og mennesker er opbygget anatomisk og fysiologisk ens i forhold til organerne. 36 Resuscitation 37 (1998) side Resuscitation 65 (2005) s

39 Billede fra artiklen Undersøgelsen viser at mængden af O2 Cerebralt, er næsten den samme ved manuel HRL som ved brug af LUCAS. Dog viser undersøgelsen også, at blodgennemstrømningen i hjernen er ca. 25% større ved brug af LUCAS, end ved manuel HLR. Dernæst har vi haft kontakt til det præhospitale udvalg i region Sjælland, hvor vi bad om en uddybende kommentar i forhold til, hvad grundlaget har været for at indføre LUCAS på alle ambulancerne fra d.1/ Til det har vi fået et uddybende svar fra den funktionsansvarlige paramediciner Rene Arne Bergmann. Han uddyber at de primære grunde for at indføre LUCAS er, at den hjælper ambulanceredderne med hurtigere at frigøre ressourcer i form af hænder, så man kan indlede den avancerede genoplivning tidligere, samt med de lange køreveje der kan være i region Sjælland så er den en kæmpe fysisk ressource, da ambulanceredderne ikke bliver udtrættede af manuelle brystkompressioner samt de kan være mere sikre under transport, da de nu kan spænde sig fast og koncentrere sig om luftvejshåndtering og medicinering. Rene skriver blandt andet: I takt med, at den avancerede hjertestops behandling er flyttet ud præhospitalt, har det rykket ved kravet om frie hænder i behandlingen. Kompressionsmaskinerne frigør således ressourcer til luftvejshåndtering og anlæggelse af IV/IO adgang, med efterfølgende mulighed for optræk og administrering af medikamenter. 40

40 7.1 Diskussion Når vi sammenholder alle vores oplysninger i vores data afsnit, kan man sige, at LUCAS er en maskine der er rigtig god til at gøre én ting og kun én ting. Det er at lave kontinuerlige brystkompressioner, men der kan dog stadig forekomme fejl, hvor det ikke kun er med de tekniske aspekter i form af at den kan gå i stykker eller løbe tør for batteri, men også ved brugerbetjeningen af den. For at den kan udføre sit arbejde så fyldestgørende som muligt, kræves det, at ambulancereddernes rutineringsniveau, skal være så højt at LUCAS kan påsættes med så lidt hands off tid som muligt, samt den skal placeres korrekt første gang. Den skal derudover passe til patienten, situationen og skadesstedet. Hvis disse faktorer ikke er til stede, vil LUCAS hurtigt være med til at skabe en forværring i behandlingen af hjertestops patienten. Bliver LUCAS som forudsætning brugt som den skal bruges og det er til at levere kontinuerlige kvalitets brystkompressioner, så er den i forhold til at optimere hjertestops behandlingen en forbedring. Samt det faktum, at den frigiver en person fra at lave manuelle brystkompressioner, hvilket kan give de ekstra ressourcer, som man oftest står og mangler, når man kun er 2 mand til et hjertestop. 7.2 Konklusion Vores konklusion til vores problemformulering må dermed være, at hvis man tilsikrer et højt rutinerings niveau i brugen af LUCAS, hos den enkelte ambulanceredder i region Sjælland samt, at den enkelte situation tillader brugen heraf, så er den med til at optimere den præhospitale behandling af et hjertestop, både i forhold til arbejdsmiljø og kontinuerlig HLR. 41