KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang Sognepræsten omtales 1471 og Kronen afhændede kirken til major Frantz Hieronimus von Bühren, som videresolgte den til amts- og proviantforvalter Poul Zachariassen Grønnewald til Hesselagergård, der samtidig erhvervede Lyne kirke købtes kirken af landsdommer Jens Lassen til Nørholm, Grubbesholm m.m., og kirken fulgte herefter Grubbesholm til 1760, da godset blev udstykket. 5 Jens Lassens søn, den forgældede kaptajn Frederik Lassen, afstod 1731 tre fjerdedele af godset og kirken til kirkeinspektør Frederik Hein til Stensgård på Fyn (sml. Ål, Ho og Oksby), som 1732 købte den sidste fjerdedel af kaptajnløjtnant Jacob Tommerup (jfr. kalk og disk). 6 Fra Heins enke, Susanne Brahe (jfr. inventaristansættelse 1752), kom kirken 1760 til hendes bror, oberstløjtnant Preben Brahe til Hvedholm. 7 Efter en periode med vekslende ejere, fra 1780 birkedommer Hans Smidt, Frøstrupgård (jfr. hans og hustruens initialer på tårnet), blev kirken på auktion 1797 solgt til sognets beboere ved Adam Henrik Christensen og Christen Sørensen. 5 Den overgik til selveje Sognet har siden 1500 rne været hovedsogn til Lyne (Ringkøbing amt). 9 Ved synet efter svenskekrigene manglede kalk og disk. Sagn. En kæmpe, som stod ved Lyne kirke, kastede en sten efter kirken. Stenen landede ved præstegården, hvor den blev indsat i et dige. 11 Danmarks Kirker, Ribe amt 75

2 1162 VESTER HORNE HERRED Fig. 2. Grundplan 1:300. Målt af Søren Gottfred Petersen 1977 og tegnet af MN Grundriss 1:300. Kirken ligger omtrent midt i sognet, i den sydvestlige udkant af landsbyen. Der er ingen bebyggelse syd for kirken; adgangen til kirkegården og kirken sker alene fra nord. Kirkegården hegnes af markstensdiger, bevokset med vedbend og bregner. Indvendig langs syddiget er en høj bøgehæk, langs vestdiget gror elm og i nord og øst tillige ahorn og ask. Hovedindgangen i norddiget er en køreport (fig. 7) med jerngitre, ophængt mellem to kraftige, hvidtede piller med aftrappet, svejfet pyramidespir. Pillerne, der begge hælder stærkt mod øst, er sandsynligvis muret o. 1792, 12 da kirkegården manglede sin port. Stetter og port var øde efter svenskekrigene År 1700 lå porten på jorden af mangel på hængsler; 1713 var port og stetter af træ. En østre kirkerist manglede 1700, mens den nordre var mangelfuld. 12 Et ligkapel med materialrum og toiletter er 1972 indrettet i en hvidtet, teglhængt bygning Fig. 3. Matrikelkort 1: Målt 1819, omtegnet Katasterkarte 1: Vermessen 1819, umgezeichnet (arkitekt Ole Bak) i en lille bevoksning uden for kirkegårdsdiget, vest for porten. Et skolehus på kirkens»fortov«, nord for kirkegården (jfr. matrikelkortet 1819, fig. 3), nævnes første gang 1809 og blev vedligeholdt for kirkens midler. 13 Kirkegården henlå indtil 1870 erne som et græsgroet område, hvis afgrøde blev lejet ud. Fra 1844 blev høet overladt til degnen, mod at denne påtog sig klokkeringningen. Tidligere havde sognefolkene selv ringet og selv gravet deres grave var kirkegården»helt overgroet med græs, uden blomster, træer og gange«. En regulering af gravene, en såkaldt»planering«, påbegyndtes sidst i 1870 erne, og 1882 plantedes træer fjernede man grønsværen omkring kirken og lagde en stenbro fandt synet, at kirkegården trængte til hegn mod blæsten. 8 BYGNING Kirken består af romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et tårn i vest. Et våbenhus ved skibets nordside har 1851 afløst ét af bindingsværk fra 1696 og dette igen et ældre. Materialer og teknik. Kor og skib er opført af veltildannede granitkvadre over en sokkel med skråkant (højde og fremspring kun ca. 4 cm). Kvaderstensmurværket er bedst bevaret i nord og betydeligt omsat i øst og syd, således er der f.eks. ingen spor af en mulig syddør. Murene består af elleve lige og gennemløbende skifter

3 KVONG KIRKE 1163 med nøje forbandt mellem kor og skib. De største formater er på vanlig vis anvendt nederst; i korets sydside samt i et parti af skibets nordmur (jfr. fig. 6) er de nederste skifter opdelt i»halve skifter«. Murene er indvendig af rå kampesten, som ligeledes er anvendt i de tre gavltrekanter, der alle er bevaret. I skibets vestre gavlspids, der står synlig i tårnets mellemstokværk, er brudt en dør til skibets loftsrum og herfra en adgang til korets loft. Proportioner. Ved afsætningen af kirkens grundplan har man formodentlig anvendt en måleenhed på ca. 28 cm. Målt med denne enhed, en jysk fod, er murtykkelsen 4 fod, koret er udvendig 24 fod langt og 26 fod bredt og indvendig fod, mens skibet er 64 fod langt. 15 Døre og vinduer. Der er som nævnt ingen spor af syddøren, hvis åbning må være helt forsvundet i forbindelse med murens reparation. 16 Skibets norddør, der stadig er i brug, sidder forholdsvis langt mod øst. Den retkantede åbning (2,1 m høj) er udvidet ved borthugningen af døranslaget. Bygningssoklen har antagelig tjent som tærskelsten. Der er bevaret i alt seks romanske vinduer; to østligst i skibets nordmur er genåbnet 1953 og udsmykket med glasmalerier; et tredie vindue, vestligt i nordmuren, står blot som en indvendig blænding. De to vinduer i korets østog nordmur er 130 cm høje og har sålen 220 cm over soklen. Vinduerne har monolite overliggere med tagformet overside; også sålbænkene er udført i én kvader, mens karmene er sat af to kvaderskifter. Skibets vinduer sidder et skifte (40 cm) højere end korets, men er mindre end disse. Kun det nordøstre har tagformet overligger, de to øvrige er vandret afsluttet. Indre. Den runde, kvadersatte triumfbue, der udgør en trediedel af skibets udvendige bredde, har skråkantsokkel og kragbånd med affasede hjørner og underside. Skibets gulv har et betydeligt fald østover. Rummene har bevaret deres flade lofter. I koret er brædderne påsømmet bjælkernes underside. Tilføjelser og ændringer. Kirken, der ligesom annekskirken i Lyne aldrig fik indbygget Fig. 4. Snit gennem tårn 1:150, set mod nord. Målt af Aage Bugge Tegnet af MN Querschnitt durch Turm, 1:150, gegen Norden gesehen. Fig. 5. Tværsnit 1:150 gennem skib, set mod øst. Målt af Søren Gottfred Petersen 1977 og tegnet af MN Querschnitt 1:150 durch das Schiff, gegen Osten gesehen. 75*

4 1164 VESTER HORNE HERRED Fig. 6. Kirken set fra nordøst M. Mackeprang fot. Die Kirche von Nordosten gesehen, hvælv, blev o udvidet med et tårn i vest. Et våbenhus af bindingsværk, uden for skibets norddør nævnes tidligst 1662, da det var forfaldent. Formodentlig i senmiddelalderen har man lukket de små romanske vinduer i nord og udvidet åbningerne i syd. Tårnet (fig. 4) er rejst af munkesten over den udflyttede skråkantsokkel fra skibets vestgavl. De søndre og vestre murflader er skalmuret med små sten, sidst ved restaureringen Bedst bevaret er murværket i øst, der hviler på skibets gavl. Tårnets østre gavlspids er i det store hele intakt, mens vestre gavlspids er fornyet. Det høje, snævre tårnrum har velmurede, slanke og spidse spareblændinger til de tre sider og mod øst en spids skjoldbue, muret i ét med den ligeledes spidse arkade til skibet. Den nordre blænding begynder af hensyn til trappen i større højde, så der nedenunder er levnet plads til to lave, fladbuede blændinger. I vest er et fladbuet vindue og i syd en nyere dør. Rummet dækkes af et krydshvælv med kvartstensribber og lette helstensoverribber med trinkamme. I østkappens nordre svikkel er et hul til klokkerebet. Tårnrummet har siden o været afskildret fra kirken og anvendt som»materialkammer«; selve tårnbuen er nu lukket af som fyrrum. Før 1840 lukkedes buen af et»gitterværk«. 14 Der er adgang til de øvre stokværk ad en spindeltrappe, som delvis ligger i nordmurens liv. Det fremspringende trappehus dækkes af skibets forlængede tag. Den nedre, fladbuede dør er nyere og anbragt i en høj blænding med tvedelt rundbue (sml. blændingen i Billum kirkes sakristi, s. 1078). Trappen, der har rund spindel og loft af fladbuede binderstik, udmunder i mellemstokværkets nordøstre hvælvlomer me, hvor åbningen senere Stokværket har gulv lige en spidsbuet spareblænding ført højere op. over hvælvingen og i nord med et nu tilmuret, fladbuet vindue. Et nyere vindue er

5 KVONG KIRKE 1165 anbragt over blændingen. Den søndre og ve Varde, som lod opsætte murankre og årstallet stre mur synes fuldstændig fornyet, i syd med»1927«på tårnets nordside. Her sidder tillige et retkantet, i vest med et fladbuet vindue. Tårnets øverste jernankre halvanden med initialerne meter udgør»hs«sam og»kst«og men med tagrummet det egentlige klokkestokværk. Klokkestolen er opstillet på to bjælker. Østgavlen krones udvendig af en korsblænding og har to små fladbuede lydhuller mellem rester af en savskifte-udsmykning. I gavlens bund ses seks åbne bomhuller. Den fornyede, året»1797«, refererende til kirkeejeren, birkedommer Hans Smith, Frøstrupgård, og dennes hustru Karen Sophie Fogh (jfr. den historiske indledning). Bogstaverne er formodentlig opsat af fru Karen som et minde over manden, der døde det foregående år, glatte vestgavl har to glamhuller, svarende til Våbenhuset ved skibets nordside er opført de østre. Tagværkets nord-sydgående bjælker er gennemstukne og synlige i facaden. Det let opskalkede tag er tækket med tegl. Tårnets sydvestre hjørne med tilstødende murflader er repareret og skalmuret i flere omgange fandt synsmændene, at sydsiden var brøstfældig fra øverst til nederst. Hjørnerne burde nedtages og muren forstærkes med jernankre. Klokkeværket og tårnets øvrige træværk var råddent og skulle fornyes. Ved et fornyet syn var tårnet nærmest en ruin. Det af røde teglsten i krydsskifte med hvidtet falsgesims og udkraget gavlkam. Husets eneste åbning er en retkantet dør i nord. Taget er tækket med tegl. I det indre står loftet med gråmalede bjælker. Våbenhuse af bindingsværk. 1) En»skrøvs«, omtalt og 1668, 17 var nedfaldet og borte ) Et nyt våbenhus sattes af»tømmer og små mursten«og med tag af tegl. 18 Det var uden loft og tømmeret så råddent, at det meste burde udskiftes. Døren havde hverken bly eller tømmer, og klokken manglede. Kampestensgulvet blev udskiftet stod nede på hvælvingen. Af synet for året med et gulv af mursten fremgår, at det brøstfældige tårn de foregående Vedligeholdelse og istandsættelser. Ifølge V. 20 år havde haft bræddetag var muren stadig revnet. En omfattende skalmuring blev foretaget og igen 1927, sidste gang under ledelse af arkitekt Aage Bugge, Horne herreds tingbog arbejdede Mads murmester i»seding«(sædding) på kirken. Et syn, indført i tingbogen 12. april 1662, 10 giver et indtryk af kirkens tilstand efter svenskekrigene. Foruden de allerede nævnte mangler Fig. 7. Kirkegårdsport (s. 1162). NE fot Friedhofstor.

6 1166 VESTER HORNE HERRED Fig. 8. Kirken set fra nordøst. NE fot Die Kirche von Nordosten gesehen. på tårnet var skibets søndre side brøstfældig i hele sin længde»fra tårnet og til den østre ende«; tre steder var muren nedsunken og måtte nedtages og opmures. Skrøvsen (våbenhuset) manglede 150 tagsten og 200 mursten, og inde i kirken fattedes loftet fem tylter (60) fjæl. År var skibets loft igen i dårlig stand, og der manglede fire fag brædder. Kirkens ejer, kancelliråd Christian Lassen, Grubbesholm, fik 11. juli dilation (henstand) for at kunne foretage en større reparation af kirkerne i Kvong og Lyne, der i mange år havde været noget brøstfældige og den forgangne vinter havde taget»mærkelig skade af storm«. Den kongelige bevilling blev forlænget til det følgende år, 1720, da det trods stor flid ikke havde været muligt at afslutte arbejdet på kirkerne hang skibets sydmur ud, og 50»hugne sten«, det vil sige kvadre, måtte sættes om. 19 Efter en ny istandsættelse ved etatsrådinde Hein (jfr. inventaristandsættelse) betegnedes kirken som»en god bygning, af kampesten, tækket med bly«. En hovedreparation i sommeren omfattede først og fremmest murværket: Tårnets søndre og vestre side blev skalmuret, og kvadrene i kirkens»østre ende«(korgavlen) blev omsat fandt synet kirken i god stand, dog var blyet på skibets sydside utæt. 1791, to år efter endnu en istandsættelse, noterede synet, at korloftet var brøstfældigt, og gulvet, der under stolene til dels var af kampesten (piksten), trængte til at blive lagt om. Vinduerne var gamle med»forbrændt glas«og dørene brøstfældige. 12 Jacob Helms fandt ved sit besøg 1874 kvaderstensmurværket temmelig uregelmæssigt.

7 KVONG KIRKE 1167 Fig. 9. Indre set mod øst. NE fot Interieur gegen Osten gesehen. Korbuen var stærkt overkalket (en afrensning arkitekterne Richard Aas og Rolf Graae forud blev foretaget ), og træloftet, der for Paul Høms udsmykningsarbejder (se ndf.). stod med»råt tilhugne bjælker«, havde siden Gammel puds blev banket af væggene og ny, fået påsømmet bræddebeklædning, som Helms glat puds påført efter en forudgående asfaltefandt lidet smuk. Efter en fornyelse af bjælker ring. De to romanske vinduer i skibets nordsine ligger brædderne nu på loftets oversi de blev genåbnet og sydsidens støbejernsramde. I sydsidens vinduer indsattes fire rund mer afløst af nye, mindre jernvinduer med buede støbejernsrammer, kantet med granit. vandrette sprosser og blyindfattet glas. De gra- Jernvinduerne, der formodentlig har afløst ret- nitindfattede åbninger formindskedes ved indkantede rammer af træ, var ifølge J. Helms»af muring af en dobbeltfals i tegl. den model, som provsten allevegne søger at Tagværkerne, af solidt egetømmer, men med skaffe indgang«. Et murstensgulv under stolestaderne mange bomkanter, er bortset fra bjælkerne formodentlig erstattedes af bræddegulv på ce har ét lag hanebånd og korte spærstivere. Sam mentunderlag. lingerne er tappet og fornaglet og murremmen I forbindelse med tårnets reparation 1927 har fals for sugfjæl. Nummereringen er foretablev også skibets sydside samt korets østgavl get fra vest mod øst, med øksehug i syd og sat i stand (arkitekt Aage Bugge, Varde). En firkanststik i nord. Skibets sytten fag har to lag indvendig restaurering blev foretaget 1952 ved

8 1168 VESTER HORNE HERRED Fig Fresko på skibets nordvæg, udført af Paul Høm (s f.). 11. Udsnit af fresko, Maria med barnet. Jesper Høm fot Fresco an der Nordwand des Schiffs, ausgeführt von Paul Høm Ausschnitt, Maria mit dem Kinde. hanebånd, begge med bladede samlinger. De otte østlige fag er samlet på vestsiden og nummereret fra vest mod øst med øksehugne romertal i syd og firkantstik i nord. De ni vestre fag er samlet på østsiden og nummereret på samme måde fra vest mod øst. Kirkens brandredskaber, stiger og brandhage, hang indtil på skibets nordmur. Varme. En kakkelovn opsattes i slutningen af 1800 rne i skibets vestende med skorsten op gennem tårnet. En mere end 25 år gammel kakkelovn ansås 1956 for at være udbrændt installeredes et luftvarmeanlæg. Kirken står i dag præget af istandsættelserne 1927 og Kor og skib, der indvendig er hvidtet, står udvendig med afrensede kvaderstensfacader, idet dog korets gavltrekant samt et bånd øverst i murene er hvidkalket. Tårnet er hvidtet, mens våbenhuset stadig står i blank teglstensmur. Kor og skib er fremdeles tækket med bly, der også dækker det udvendige af skibets østgavl. Der er tegltag over tårn og våbenhus. Cementgulvet i våbenhus, i skibets midtgang samt i korets vestre halvdel dækkes af tæpper. I korets østre halvdel samt under stolene er der bræddegulv. GLASMALERIER OG KALKMALERIER , to år efter at Jens Urup Jensen havde afsluttet sit monumentalmaleri i Lydum kirke (sml. s. 1222), blev Kvong kirke ved en gave fra et medlem af menigheden 24 smykket med fresker og glasmalerier af Paul Høm, Gudhjem, der samtidig malede nye alterbilleder og leverede udkastet til et vævet billedtæppe (se inventar). 25 Glasmalerierne, der er indsat i to små genåbnede, romanske vinduer, østligst i skibets nordmur, viser Besøgeisen. I det østre vindue ses Maria og i det vestre ærkeenglen Gabriel

9 KVONG KIRKE 1169 (sml. kunstnerens glasmalerier i Ribe domkirke, 1974, s. 379). Freskerne er udført som et kontrastfyldt, tæppeagtigt mønster på skibets nordvæg, over og omkring indgangsdøren (fig. 10). I en spidsoval mandorla, holdt af seks svævende engle, er på guldgrund malet Faderen og Sønnen. Herunder ses i vest Fødslen i Betlehem (fig. 11) og i øst Kvinderne ved graven. Kunstnerens plan om også at udsmykke skibets vestvæg med fresko-billeder, Dåben (Johannes Døberen) og Nadveren (apostlen Johannes) blev ikke gennemført. 26 INVENTAR Oversigt. Fra middelalderen stammer det romanske alterbord, døbefonten, der knytter sig til en nordvestjysk gruppe (Tybotypen), og klokken fra Renæssancetiden er repræsenteret ved dåbsfadet, alterstagerne og det vigtigste træinventar. Stolestaderne, der bærer årstallet 1576 og tilhører egnens almindelige ungrenæssancetype, udmærker sig ved de bevarede oprindelige fodremme. Prædikestolen er fra 1587 med himmel fra 1591, og den beslægtede altertavle må være nogenlunde samtidig, men den er siden flere gange ændret. Fra barokken stammer altersølvet, et altersæt fra 1731 og et sygesæt udført 1733 af Jens Terckelsen Ørrenstrup i Varde, og 1700 rne sætter endvidere præg på kirkerummet ved træinventarets rokokostaffering. Den er udført 1752 af maleren Julius Koch (signatur på altertavlen) i forbindelse med en almindelig inventaristandsættelse, foretaget på foranledning af kirkeejeren Susanne Brahe, etatsråd Heins enke. Rokokobemalingen er fremdraget og suppleret ved en omfattende inventaristandsættelse af Ole Søndergaard. En mindre farveafstemning er sket i forbindelse med nyudsmykninger af maleren Paul Høm, der foruden kalkmalerier har udført en gobelin og nye malerier på altertavlen opsattes et kors af samme kunstner på kirkens sydvæg. Alterbord, romansk, af granitkvadre i to skifter, cm, 102 cm højt. Alterbordspladen, cm, er ret uregelmæssigt tilhugget og nu knækket. Midt i pladen, 26 cm fra forkanten, en helgengrav (fig. 14) i to afsæt med glatsleben dæksten (tabula) i en rødgrå stenart, cm, over resterne af en relikviekapsel i Fig. 12. Indre set mod vest. NE fot Interieur gegen Westen gesehen. bly (5 3 cm). Allerede 1864 omtales den lille»relikvieæske«som tom. 8 Kvadrene blev renset Alterbordsforsider. 1) Kasseret 1900, 1897 omtalt som en simpel træbeklædning. 2) 1901, i renæssancestil, fire fag, med arkadefyldinger under lave frisefyldinger (jfr. fig. 26), tegnet og malet af maler Mecklenborg i Varde. 8 Kasseret ved alterbordets frilægning Altertavle (fig. 13), o. 1600, med tilføjelser og staffering af maleren Julius Koch fra Sin nuværende fremtræden har tavlen fået ved en istandsættelse foretaget af Ole Søndergaard 1913 og , da der i storfelterne indsattes malerier af Paul Høm (jfr. glasmalerier og kalkmalerier). Kernen i opbygningen er en landlig renæssancetavle med tredelt storstykke og enkelt topstykke på postament med fyldingsfremspring. Storfelterne det midterste næsten kvadratisk, sidefelterne smallere flankeres af kan

10 1170 VESTER HORNE HERRED Fig. 13. Altertavle o (s. 1169) med malerier af Paul Høm NE fot Altarbild um 1600, mit Gemälden von Paul Høm Fig. 14. Romansk alterbord, helgengrav (s. 1169). NE fot Romanischer Altartisch, Heiligengrab. nelerede joniske halvsøjler med attiske baser. Under de to yderste en 1913 fornyet hængekugle. Storstykket savner postament, og frisen, med profileret, fremspringende arkitrav og kronliste ledsaget af tand- og neglesnit, fremtræder nærmest som et meget bredt postament for topstykket, idet dets glatte fremspring ikke sidder lige over storsøjlerne, men forskudt ud fra tavlens midtakse. Topstykket, der mangler frise, har æggestavsindrammet felt, flankeret af glatte korintiske søjler med beslagværk-prydbælte. Yderst på stor- og topgesimsen står henholdsvis vasespir og halvmånespir, der er genopsat Renæssancetavlen, der i sine afvigelser fra en almindelig arkitektonisk opbygning har ligheder med Ovtrup kirkes (s med fig. 13), har 1752 fået vinger og topgavl fornyet i fyrretræ. Tilsætningerne er enkelt udsavede i rocailleformer og løber ud i små volutter, der bærer drejede småspir (storvingernes fornyet 1913). Storfelternes malerier forestillende Nadveren er udført af Paul Høm på indsatte kobberplader, mens han i postamentfeitet har malet det tilhørende slagtede påskelam. 23 Tavlens øvrige bemaling er Julius Kochs fra 1752, fremdraget og noget opfrisket Topmaleriet viser i en rocailleindramning Opstandelsen. Over den åbne grav med de henkastede ligklæder stiger Jesus i et forklaret skær op mod solen. Baggrunden er et bakket landskab, hvor der til venstre ses en ruin. Træværkets grundfarve er en lys blå, mens rammeværk og søjleskafter har marmorering i lyse blå, røde og grå farver på hvid bund. Storvingerne har store brune ørne i profil, topvingerne rocailler og topgavlen i stråleglans og skyindramning ordet»jahve«skrevet på hebraisk. Lidt klar rød farve og forgyldning er anvendt på kapitæler og spir, og i postamentvingerne læses årstallet 1752 med forgyldte tal. Til istandsættelsen dette år henviser også en indskrift (pyntelig skriveskrift) med malerens signatur på tavlens bagside:»anno 1752 er denne / Taule Renoveret sam(m)e / tid var Hr. Jens Bay saagne / præst til denne og Lyne menigheder / Julius Koch / pinxit (malede)«. Andre indskrifter samme sted minder om

11 KVONG KIRKE 1171 senere istandsættelser og opmalinger 1881, 1913, 1915, 1939 og Om renæssancetavlens oprindelige malede fremtræden oplyser enkelte spor, iagttaget under istandsættelsen I midtfeltet antydede brune og sorte farver på kridtgrund et maleri, mens lidt guld på sort bund i sidefelterne lod formode, at de fra første færd havde rummet indskrifter. Træværket i øvrigt viste spredte rester af guld, sølv og farver. Synet 1700 kalder altertavlen»brækkelig«og malingen»forfalmet«, 12 og de gamle farver synes at være afskrebet Istandsættelsen dette år skal være sket på foranstaltning af kirkens ejerinde, etatsråd Heins enke, Susanne Brahe, ifølge bestemmelse i e- tatsrådindens testamente. 8 Til Julius Kochs nymaling 1752 hørte foruden den bevarede staffering og topmaleri ( )malerier i storfelterne, hvoraf sidefelternes nu er overmalede, mens hovedfeltets er bevaret bag malerierne fra Storfeltets maleri (fig. 15) forestiller Maria Magdalena, der i dunkelt natmørke knæler dramatisk foran den korsfæstede. Hun bærer en violet kappe, der ligesom Kristi lændeklæde bølger i viltre folder. Sidefelternes malerier (jfr. fig. 26) viste den gamle og den ny pagt, repræsenteret ved Moses (i nord), stående med Lovens Tavler, og Kristus velsignende med korsæble og anker ved fødderne. Under dem læstes henholdsvis»loven«og»evangelium«, og de havde en enkel fladbuet indramning svarende til midtfeltets. Til dette knyttede sig en indskrift i postamentfeitet:»see det Guds Lam...«(Joh. 1,29) (versaler), mens frisen havde citat fra Joh. 11,25 (skriveskrift). Ved istandsættelsen 1846 indsattes i storfeltet lodrette rammestykker med hjertebort, og tavlen blev opmalet under bibeholdelse af malerierne og de fleste indskrifter. Billederne af Moses og Kristus fik en malet portalindramning og nye underskrifter»frygt Gud«og»Tro og Håb«, og årstallet 1752 afløstes af 1846 på topstykkets søjler (se fig. 26) blev farverne på ny opfrisket af C. F. Wind. 27 Efter overvejelser om en udskiftning af tavlen fik den i stedet 1913 en omhyggelig istand- Fig. 15. Altertavlemaleri 1752 (s. 1171), Maria Magdalena knælende foran den korsfæstede, udført af Julius Koch. Fot. i NM2. Altargemälde 1752, Maria Magdalena vor dem Gekreuzigten kniend, von Julius Koch. sættelse ved Ole Søndergaard. Han genskabte i det store hele tavlens udseende fra 1752, idet dog sidefelternes malerier dækkedes af skriftsteder (skriveskrift) fra Joh. 3,16 og 1 Tim. 1,15. Nye opfriskninger er sket 1939 og i forbindelse med indsættelsen af Paul Høms malerier. Efter sodskade er 1978 foretaget en snedkermæssig istandsættelse og rensning. Altersæt, 1731, udført af Ringkøbing-sølvsmedenjens Marcussen Listo, en gave fra kaptajnløjtnant Jacob Tommerup (parthaver i kirken, se indl.). Kalken (fig. 16), 20 cm høj, har sekssidet profileret fod med bred standplade, sekssidet skaft og oval knop med godronnering og let svejet bæger. På standpladens overside to ens cirkulære stempler med bogstaverne»il«(for Jens Listo). 29 Den sammenhørende disk, tvm. 15 cm, har cirkelkors på fanen og på undersiden samme gentagne stempel som kalken, Altersæt. Efter svenskekrigene var kalk og disk borttagne; og endnu 1731 nævnes kalk og disk af tin. 19 Oblatæske og alterkande er i sort porcelæn

12 1172 VESTER HORNE HERRED Fig Alterkalk 1731 (s. 1171), udført af Jens (s. 1172). NE fot Abendmahlskelch 1731, Marcussen Listo, Ringkøbing. 17. Alterstage, o von Jens Marcussen Listo, Ringkøbing. 17. Altarleuchter, um med guldkors, anskaffet henholdsvis o og o En vinkande var anskaffet *Sygesæt (fig. 18), 1733, udført af Jens Terckelsen Ørrenstrup, Varde. 30 Kalken er 7,5 cm høj, med lav sekssidet fod, spinkelt profileret skaft og konisk sekssidet bæger, støttet af tre små stiliserede drager, der udgår fra skaftet. Bægeret har profileret rand og på siden indgraveret en pelikan (Kristus), der hakker sig selv i brystet for med sit blod at nære sine unger. Motivet indrammes af akantusløv, årstallet»1733«og forbogstaverne»jk«for Jens Danielsen Kellinghausen, præst På foden Jens Ørrenstrups stempel (Bøje 1982 nr. 6865). Den sammenhørende oblatæske er cylindrisk med profileret, let hvælvet låg, hvorpå er graveret en cirkelomskrevet blomst. Til sættet hører en vinflaske fra 1800 rne, af glas med skruelåg, 7,5 cm høj. Sygesættet er 1983 deponeret i Varde Museum (inv.nr. V a). Alterstager (fig. 17), o. 1600, 29 cm høje, med profileret fod- og lyseskål, cylinderskaft med to skaftringe. Lysetorn fornyet i jern. Syvstage, 1926, ifølge indskrift:»skænket til Kvonge Kirke 1/ P. Toftgaard Jensen og Hustru Nielsine Hjørngaard Kvong«. Messehagler nævner synet en gammel ubrugelig messehagel og en forslidt messesærk , ved nytår, fik kirken ny hagel, 12 vel den, der 1731 omtales som gammel, grøn, uden snore eller kors på ryggen eller anden prydelse anskaffedes en messehagel, prydet med 10 alen guldgaloner, 19 der bestiltes i Hamborg. 14 Måske er det den samme hagel, der 1862 var»af rødt figureret Fløjl med Guldgaloner og et Kors paa Ryggen«. 8 Alterskranke, 1872, halvcirkulær med støbejernsbalustre svarende til S. Katrine kirke i Ribe (s. 746). 14 Alterskranke omtales knæfald og skranke som brøstfældige. 12

13 KVONG KIRKE 1173 Døbefont (fig. 20), romansk af rødlig granit, højde 88 cm, kummens tvm. 73 cm. Fonten er af vestjysk type, tilhørende den i Nordvestjylland almindelige Tybotype med bægerbladsudsmykning af kummen (Mackeprang: Døbefonte s. 159, 407. DK. Tisted s. 1073f.). En søsterfont findes i annekskirken i Lyne (Ringkøbing amt). Mellem søjlebasefodens hjørneknopper er indhugget et fladovalt felt. Bægerbladsudsmykningen af kummens underside består af en krans af reliefhugne blade, hvorimellem spidserne af en række fordybede blade stikker frem. Mundingsprofilen er attisk, idet den øvre rundstav dog er erstattet af platte, den nedre er tovsnoet. I kummens åbning en lågfals, i dens bund en cirkulær fordybning, men intet afløbshul. Efter at fonten 1882 blev renset for maling og kalk, 14 ses nu kun enkelte sorte farvespor og kalkrester fortrinsvis på kummens underside oplystes at fonten manglede låg. 12 Den står nu i skibets nordøsthjørne var dens plads i koret, hvorfra den samme år flyttedes frem i korbuen foran fruentimmerstolene. 14 Dåbsfad (fig. 19), o. 1550, sydtysk, i drevet messing, tvm. 53 cm. I bunden cirkelmedaljon med relief af Bebudelsen. Herom næsten udpudset minuskelbånd, der 1897 læstes som»mivcave«flere gange gentaget. På fanen frise med hjort og hund. I bunden en reparation. Da fonten 1731 siges at mangle bækken, kan fadet først være anskaffet efter dette år. 19 Dåbskande, o. 1850, af tin, 31 cm høj, i udformning nogenlunde som en kande i Kirke Eskilstrup (DK. Holbæk s. 315 med fig. 12). Den er først i nyere tid kommet til kirken, idet synene 1893 og 1912 påbyder anskaffelse af en dåbskande. 8 Prædikestol (fig. 22), 1587, med himmel fra 1591, i skæringerne beslægtet med altertavlen og med en nær parallel i Tjæreborg kirkes prædikestol (Skast hrd.). Opgangspanelet er fra midten af 1700 rne (1752?) ligesom rokokostafferingen, der er fremdraget og opfrisket 1915 i forbindelse med en gennemgribende istandsættelse ved Ole Søndergaard. Prædikestolen har fem fag de yderste lidt Fig. 18. Sygesæt 1733 (s. 1172), udført af Jens Terckelsen Ørrenstrup, Varde. Niels Nørgaard fot Krankenbesuchsgeräte 1733, von Jens Terckelsen Ørrenstrup, Varde. smallere end de øvrige med slanke arkader i felterne. Bueslagene, der er svagt hesteskoformede og ledsages af karvskåren ornamentik (små cirkler og neglesnit), bæres af kannelerede pilastre med profilbase og bladkapitæl, og arkaderne rummer stængler med akantusløv og blomster, der i midtfaget vokser ud af en vase. Felterne flankeres på hjørnerne af kannelerede joniske halvsøjler, der forneden prydes af akantusblade. Postamentet, som har stærkt profileret fod- og kronliste, har under halvsøjlerne Fig. 19. Dåbsfad, o (s. 1173). NE fot Taufschüssel um 1550.

14 1174 VESTER HORNE HERRED Fig. 20. Døbefont, romansk af granit (s. 1173). NE fot Romanische Granittaufe. Fig. 21. Prædikestol 1587, detalje. Løvehoved fra underbaldakinen (s. 1174). NE fot Kanzel 1587, Detail. Löwenkopf vom unteren Baldachin. kantede fremspring, de to midterste med det indskårne årstal»1587«. I postamentfelterne indskrift med reliefversaler:»salig / ere de / som hør / Guds Ord / Lucæ XI (,28)«, i frisen, der i opbygning svarer til postamentet, tilsvarende:»guds / Ord / bli/fver / evind/elig«(1. Pet. 1,25). Under postamentfremspringene englehoveder, hvis vinger er fornyede (eller nytilsatte?) Den svejede underbaldakin har i stødene profillister, der forneden ender i et løvehoved (fig. 21). Den sammenhørende kun lidt yngre himmel udgår fra sydmuren som en syvsidet baldakin over stolen. Frisen, der er udformet som kurvens, rummer indskriften:»himmel / oc lord / Skulle / forgaa / mine Ord / icke: Lv. 21 (,33) / Anno 1591«. Over og under frisefremspringene drejer kuglespir og hængekugler (delvis fornyede), spirene flankerende trekantgavle med bladpalmet (én fornyet 1915). Himlens overbaldakin svarer til kurvens underbaldakin og ender foroven i et kraftigt profilled. De udsavede hængestykker stammer formentlig fra midten af 1700 rne ligesom opgangspanelet, der har enkelt udsavede balustre. Fra 1700 rnes istandsættelse stammer også stafferingen, der svarer til altertavlens og formentlig er udført samtidig (1752) af den maler Julius Koch, der har anført sit navn bag på tavlen (jfr. ovf.). Felternes løvværk står gråt på sortgrå bund, grundfarven i øvrigt er en lysblå, der suppleres af marmorering på lister og søjleskafter. Bogstaver og sirater er fremhævet med forgyldning. På kurvens inderside læses:»aar 1915 er Prædikestolen istandsat under Nationalmuseet«. Prædikestolens plads i skibets sydøsthjørne er sandsynligvis den gamle konstateredes som det inderste farvelag direkte på træet spor af en kraftig rød, der må opfattes som en foreløbig snedkerstaffering. Herover fandtes rester af en ganske rig renæssancestaffering på tyk kridtgrund. En blå farve har dannet grundtone for en udstrakt anvendelse af forgyldning på felternes akantusløv og på siraterne. Halvsøjlerne har stået med forgyldning, lidt sølv og en cinnoberrød, der bl.a. var lagt i kannelurerne.

15 KVONG KIRKE omtales prædikestolen som»vel ved Magt«; derimod som slet og uanselig og behøvende reparation, så præsten kunne benytte den uden fare. 19 Moderniseringen og nymalingen midt i århundredet fulgtes af opmalinger 1819 og igen 1846, efter at man 1831 havde måttet fastgøre nogle løse stykker på himlen opmalingen, 28 der svarede til den samtidige på altertavlen og bl.a. omfattede grove, skabelonmalede ornamenter på underbaldakinen, blev opfrisket 1881, samtidig med at trappen fornyedes. Med istandsættelsen 1915 fjernedes en mægler fra 1881, der blev foretaget en del fornyelser, og prædikestolen fik stort set sin nuværende fremtræden. En snedkermæssig istandsættelse og udbedringer af farverne er foretaget i Stolestaderne (fig ), der formentlig dateres af det skårne årstal 1576, tilhører egnens karakteristiske ungrenæssancetype. Som vanligt er selve bænkene nyere (o. 1900?) og kun gavle og paneler de gamle. Der er nu 12 gavle i nord, 14 i syd, 100 cm høje med to fyldinger i et rammeværk, hvis sidestykker fortsætter som profilerede småspir. De nedre fyldinger er glatte, de øvre rummer i hovedsagen foldeværk med hjerteformede gennembrydninger; en enkelt har skælagtigt akantusløv. På den nederste gavl i nord er skåret årstallet»1576«i forsænket relief (fig. 24). Stoleværket udmærker sig ved at have bevaret gavlenes gennemløbende fodremme, der ender i volutter (jfr. fig. 23). Ved indgangspartiet ses også bibeholdt det gamle træk, at hjørnespirene i stoleværkets enkelte sektioner er lidt højere end de øvrige. Indgangspanelerne og to tidligere forpaneler opsat langs væggene i skibets vest- og østende har dels smalle højfyldinger, dels mærkeligt u- regelmæssige fyldinger i to rækker under en karvskåret buefrise med neglesnit (fig. 23). Staderne eller nogle af dem må tidligere have haft låger, eftersom en låge af fyrretræ med to kvadratiske fyldinger er bevaret, genanvendt som præstetavle (jfr. ndf.). Stolene på orgelpulpituret er nyere, udført i gammel stil. Stoleværkets farver svarer til det øvrige træinventars. Gavlene har blåt rammeværk, fyldinger- Fig. 22. Prædikestol 1587, med himmel fra 1591 (s. 1173). NE fot Kanzel, 1587, mit Schalldeckel von 1591.

16 1176 VESTER HORNE HERRED Fig Udsnit af stolepanel (s. 1175). 24. Ausschnitt aus Gestühl. 24. Gestühlwange 1576, Ausschnitt. Stolegavl 1576, udsnit (s. 1175). NE fot nes skæringer står i en lysere på grå bund, kantet af hvide profiler. Kirkestolene, der i synet efter svenskekrigene betegnes som»brudte«, 10 skal indtil 1752 have været opstillet i tre rækker (jfr. Jerne s. 990). 8 Ved istandsættelsen dette år opsattes de i to rækker, 1864 opregnet som 19 mandfolkestole og 16 fruentimmerstole. 8 Året før havde kvindestolene vest for indgangen fået rygstød, 1866 kom turen til de resterende fruentimmerstole, og endelig 1871 kom der rygstød i samtlige mandfolkestole blev stoleværket malet i en lys egetræsfarve, 8 og foretoges en almindelig istandsættelse, hvorved sæderne blev gjort mageligere, og stoleværket fik sine nuværende farver. 23 En præste- og skriftestol nævnes tidligst 1813, da den manglede panel ind mod væggen blev den»nedflyttet«vistnok fra korets nordøsthjørne til dets nordvesthjørne, hvor den kom til at danne pendant til en degnestol i syd blev begge stole indskrænket til omtrent den halve størrelse og fik afrundede hjørner. 14 Kirkeblok, opsat 1798 som fattigblok. Thames (Nielsen) i Hallum leverede træet. 13 Blokken er firsidet, udført af sammenslåede fyrreplanker, 88 cm høj. Oversidens låge har jernbeslag og flad pengetragt. Blåmalet. Pengetavler? 1857 omtales opmaling af kirkens»tavler«. 14 Dørftøjene er nyere omtales kirkens døre som brøstfældige. 12 En gitterdør mellem skibet og tårnrummet er nævnt 1840 og 1857 (jfr. gravminder) havde kirken intet pulpitur. 33 Orgel med seks stemmer, bygget 1973 af

17 KVONG KIRKE 1177 Bruno Christensen & Sønner, Terkelsbøl. Disposition: Manual: Gedakt 8', Spidsgamba 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Oktav 2'. Pedal: Subbas 16'. I kirkens vestende. Orgel, bygget 1904 af Joh. P. Andresen & Co., Ringkøbing. Ombygget o af Th. Frobenius & Co., Kgs. Lyngby. Disposition efter ombygningen (ét manual med fem stemmer): Quintatøn 16', Principal 8', Gedakt 8', Fløjte 4', Rauschquinte 2⅔'-2'; svelle. 34 Pneumatisk aktion. 35 Facaden bar inskriptionen:»skænket Kvong Kirke af Gaardejer Lars Madsen og Hustru Bodil Kirsten Berthelsen i Kvong.«I kirkens vestende. Salmenummertavle, moderne, på triumfmuren. Salmenummertavler. En opmaling af»tavler«(salmenummertavler?) omtales En stor salmenummertavle fra slutningen af 1800 rne, i klassicistisk stil, ses på interiørfotografier fra begyndelsen af 1900 rne (i NM 2). Præsterækketavle. O er en gammel stolelåge af fyrretræ omdannet til præsterækketavle, cm. Præsternes navne er anført med hvide versaler, malet i lågens to fyldingsspejle. Fig. 25. Mindetavle, o. 1800, over Johan Arenth Neümann (s. 1177). NE fot Epitaph, um 1800, für Johan Arenth Neümann. Træet står i øvrigt afrenset med spor af blå og hvide farver. To arbejder af Paul Høm, en gobelin, forestillende hjorten, der søger kilden, og et kors, er og 1968 ophængt henholdsvis på triumfmuren over døbefonten og på skibets sydvæg (jfr. fig. 9). 36 To lysekroner af messing, anskaffet 1907, er ophængt i skibet. Klokke, 1503, tvm. 78 cm, om halsen indskriftbånd med reliefminuskler:»anno domini m d iii ihesvs nasarenus rex ivdeorvm help maria amen«(herrens år Jesus af Nazareth, jødernes konge, hjælp Maria amen). Indskriften flankeres af profillister. Også slagringen har profilering, og hankene er riflede (Uldall s. 233). Ophængt i bom mærket Thubalca Nyere klokkestol af fyr var klokkeværket med andet træværk i tårnet ganske fordærvet. 10 GRAVMINDER Mindetavle (fig. 25), o. 1800, Johan Arenth Neümann, *1737 i Giørding præstegård, 3. nov og nedsat sønden Qvong kirke tillige med sin hustru Inger Sophie Bai, *1755 i Høberg (Høbjerg) præstegård, Aarhus stift, 27.juni Han var sognepræst for Qvong og Lühne menigheder i 21 år, i»hans Wandel Som en Nathanael og i hans Embede som en Johannes«. Gravvers. Mindetavle af træ i enkel klassicistisk stil, cm, på den øvre del fastgjort en oval, hvælvet tinplade med laurbærkrans, kronet af tøjguirlande og o- lielampe, cm. Gravskriften (skriveskrift) er dels graveret i tinpladen, dels malet med hvide bogstaver på tavlen, under pladen. Tavlen er sortmalet og bærer øverst indskriften»ærre minde«. Dens gamle plads var i korbuen, i nord, hvor den endnu omtales Nu på våbenhusets sydvæg, øst for døren. Ligsten med træramme, formentlig o Den nævnes 1866 i koret, hvor den lå»over en af Præsterne«, 37 formentlig Hans Bagger, 1705, hvis grav i koret nævnes Gravminde af tegl, o. 1773, Jes Søetorp, født Danmarks Kirker, Ribe amt 76

18 1178 VESTER HORNE HERRED i Horsens 1745, død i Quong præstegård Gravmindet bestod af 12 firkantede fliser med indskrift (jfr. Janderup s. 1068). Det omtales endnu 1874 i skibets vestende, men var 1897 forsvundet. Kirkegårdsmonumenter. I kirkegårdens sydvesthjørne er henstillet en del ældre gravminder, heriblandt to støbejernskors. 1) O. 1859, Laurids Nielsen, *5. sept i Nørreboe, 10. feb i Hallum. Type med lige afskårne korsarme, cm. Øverst på forsiden en sommerfugl. Indskrift med skriveskrift og på bagsiden gravvers. 2) O. 1861, Dorthea Jessen, *23. marts 1841 i Hallum, 25. marts 1861 sammesteds. Korset er 69 cm højt med kløverbladformet afslutning på korsarmene. Indskrift med skriveskrift og på bagsiden gravvers til istandsættelse, hvorefter det beregnes opsat på de ukendtes gravsted sydøst for koret. KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 54 f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Kirkeprotokol ; synsprotokol LA Vib. Vester Horne herreds tingbøger 1621, 1662 og NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske landsbykirker VII, 1886, Indberetninger ved Jacob Helms 1874 (bygning, inventar, gravminder), Chr. Axel Jensen 1897 (bygning, inventar, gravminder), Ole Søndergaard 1913 (altertavle) og 1915 (prædikestol), Georg N. Kristiansen 1972, 1973 og 1975 (prædikestol), Mogens Larsen 1978 (historisk inventar og kalkmalerier), Erik Høygaard Nielsen 1979 (altertavle), Th. Bullinger 1979 (altertavle), Elna Møller 1980 (bygning), Ebbe Nyborg 1980 (inventar), Sven Rask 1980 (gravminder). Tegninger og opmålinger. NM2. Tegning af døbefont ved E. Rondahl Aftryk af klokkeindskrift ved F. Uldall u.å. Tegning af detalje fra altertavle ved O. Søndergaard Plan, snit og opstalter af bygning ved Aage Bugge Plan og snit af bygning ved Søren Gottfred Petersen Litteratur. Axel Pedersen: Kvong kirke og dens kunstneriske udsmykning, i ÅrbRSt., bd. 17, , s H. K. Kristensen: Kvong kirkes ejere og dens gamle kirkeprotokol, i RStbog 1977, s Historisk indledning ved Michael H. Gelting, beskrivelse af bygning og glas- og kalkmalerier ved Fig. 26. Altertavlen med Julius Kochs malerier fra 1752 (s. 1171). M. Mackeprang fot Das Al tarbild mit den Gemälden von Julius Koch Zustand Niels Jørgen Poulsen, inventar og gravminder ved Ebbe Nyborg og orgler ved Ole Olesen. Redaktio nen afsluttet juni DiplDan. 3. rk. II, P. Terpager: Ripæ Cimpricæ, 1736, s. 446; O. Nielsen: Gamle jydske Tingsvidner, 1882, s Kronens Skøder III, Kronens Skøder III, H. K. Kristensen: Kvong kirkes ejere og dens gam le kirkeprotokol, i RStbog 1977, s Jacob Tommerup havde 1728 købt sin andel af godset og kirken af Philip J. Hagedorn til Herritslev- gård, gift med Christiane Hoppe, der var enke efter Frederik Lassens bror, kommandør Hans Lassen (1T718). 7 Preben Brahe ejede endnu kirken blev kirken købt af en Christensen. LA Vib. Ribe bispe- arkiv. Vester Horne herred , uregistreret korrespondance (C ). 8 Synsprotokol KancBrevb. 26. dec LA Vib. V. Horne hrd.s tingbog Syn 12. april DaSagn III, 30.

19 KVONG KIRKE LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C ). 13 Kirkeprotokol , ved embedet. Refereret af H. K. Kristensen (note 5). 14 LA Vib. Skast, Ø. og V. Horne hrdr.s provsti. Synsprotokol (C ). 15 Jfr. Marianne Nielsen og Niels Jørgen Poulsen: På sporet af den»jyske fod«. Om måleenheder i jyske, romanske kirker, herunder Ribe domkirke, i Hugo Johannsen (red.): Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller, 1983, s I kirkesynet 1791 (jfr. note 12) betegnes»dørene«som brøstfældige, men om der er tale om skibets to døre eller eventuelt også dørene i tårn og våbenhus kan ikke afgøres. 17 LA Vib. V. Horne hrd.s tingbog 18. april Kirkesyn 16. april Murene i det nedbrudte bindingsværkshus var en kvart alen lavere end det nuværende, grundmurede (note 14). 19 LA Vib. Grubbesholm godsarkiv. Synsforretning ved Frederik Heins Overtagelse af godset 1731 (G 455.2). Refereret af H. K. Kristensen (note 5). 20 LA Vib. V. Horne hrd.s tingbog 1621; tingmøde 20. oktober. 21 LA Vib. Ribe bispearkiv. Korrespondance vedr. V. Horne hrd (C 4.79). 22 DaAtl. V. 23 LA Vib. V. og Ø. Horne hrdr.s provsti. Kirkesyn (C 44A.1). 24 Fhv. sognerådsformand P. Chresten Maegaard. 25 Jfr. Axel Pedersen: Kvong kirke og dens kunst neriske udsmykning, i ÅrbRSt., bd. 17, , s Jfr. korrespondance i NM2. 27 På tavlens bagside læses:»kirgen(!) er Malet Anno 1881 af C. F. Wind«,»Anno 1913 er Julius Kochs Staffering af Altertavlen fra 1752 renset for en Over maling og istandsat under Nationalmuseets Ledel se«,»malet kirken 1915 O. Thomsen Lunde«,»Ma let Kirken Otto Thomsen Lunde /5«og»Paul Høm malede alterbillede«. 28 Ifølge Ole Søndergaards indb var opmalin gen 1846 foretaget af en lokal maler Hermansen. 29 Stemplet er ikke anført i Bøje 1982, s Se Rig mor Lillelund og Torben Skov: Guldsmede i Ring købing indtil år 1800, s.66f., i Fram, Fra Ringkø bing Amts Museer, Ole Faber og Bo Bramsen: Varde Sølv. Guldsme demestre på Varde-egnen og deres arbejder ca , Varde 1983, s. 70, Ifølge Georg N. Kristiansen (indb i NM2) har englehovederne oprindelig manglet vinger. 32 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirke- og præstegårds- syn (C 4.711). 33 LA Vib. Ribe Stiftsprovsti og Købstadsprovsti, synsprotokol for kirker og præstegårde m.m (C36A.13). 34 Th. Frobenius & Co.: Orgelfortegn. 35 Erik Riberholt: Kassationsattest 10. maj I NM2. 36 Korset er udført som testamentarisk gave fra tre søskende, Else, Marinus og Kristian Hansen. 37 Nielsen: Herredsbeskrivelse 1866, s *

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst

Læs mere

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Præstegården og kirken set fra nordøst. Tegning af H. C. Bloch 1832 i Varde Museum. Pfarrhof und Kirche von Nordosten gesehen. Zeichnung 1832. NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken er i

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende

990 SKODborg herred. tionsrør i låget på sin ligkiste. Samtidig berettedes der, bl.a. på hans begravelsesdag, om spøgerier på den nærligggende 989 Fig. 1. Kirken og kirkegården med kirkegårdsportal (s. 990) set fra sydvest. Foto Mogens Vedsø 2009. Kirche und Friedhof mit Friedhofsportal, Südwestansicht. lesskabet med Ulsund (og i perioder tillige

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Nordwestansicht der Kirche in der Landschaft.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Nordwestansicht der Kirche in der Landschaft. 1369 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Nordwestansicht der Kirche in der Landschaft. hygum kirke vandfuld herred Sognenavnet (»Høghum«) optræder allerede 1231 i Kong

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten

SKJERN KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südwesten SKJERN KIRKE Historisk indledning. Byen, der fik købstadsrettigheder 1957, ligger ved nordsiden af Skjernåens brede dal nogle fa

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2011. Äußeres aus Südosten.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2011. Äußeres aus Südosten. 1729 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2011. Äußeres aus Südosten. måbjerg kirke hjerm herred En samlet omtale af Hjerm Herreds kirker fremgår tidligst af en bekendtgørelse fra Ribebispen

Læs mere

HJARUP KIRKE ANST HERRED

HJARUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1986. Nordostansicht der Kirche. HJARUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen i Ribe som erstatning

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

ÅL KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1981. Die Kirche von Südosten gesehen.

ÅL KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1981. Die Kirche von Südosten gesehen. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1981. Die Kirche von Südosten gesehen. ÅL KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang 1344; 1 i kirkelisten i Ribe Oldemoder er kirken sat til den højeste

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig

Braine - Mindested for faldne sønderjyder i første verdenskrig Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 179 Offentligt LA GRANDE GUERRE DE 1914-1918 DANEMARK SLESVIG Allemande 1864-1920 ALLEMAGNE FRANCE Plusieurs milliers de jeunes danios du Slesvig reposent dans

Læs mere

HØRBY KIRKE TUSE HERRED

HØRBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss.

HERNING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. Fig. 1. Kirken set fra nordøst kort tid før nedrivningen. C. W. Jørgensen fot. 1887. - Die Kirche von Nordosten kurz vor dem Abriss. HERNING KIRKE Kirken, hvis nedlagte kirkegård i dag findes ved Hedeagerkirken

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2012. The church seen from the south.

Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2012. The church seen from the south. 1547 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto AM 2012. The church seen from the south. hatting kirke hatting herred Historisk indledning. Fra o. 1706 til 1916, i mere end 200 år, tilhørte kirken sognets gamle

Læs mere

BØVLING KIRKE SKODBORG HERRED

BØVLING KIRKE SKODBORG HERRED Fig. 1. Herregården Rysensteen med Bøvling Kirke, set fra nordvest. Foto Arnold Mikkelsen 2007. Herrenhaus Rysensteen mit Bøvling Kirke, Nordwestansicht. BØVLING KIRKE SKODBORG HERRED Bøvling Slot (»castrum

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke

UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER. Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER Undervisningsmateriale om Stig Weyes udsmykning i Grindsted Kirke UNDERVISNINGSMATERIALE FOR MELLEMTRINSELEVER INDHOLDSFORTEGNELSE Skattejagt Side 3 Grøn, rød,

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Kirche aus Südwest.

Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Kirche aus Südwest. 1131 Fig. 1. Kirken set fra sydvest. Foto Hugo Johannsen 2010. Kirche aus Südwest. Kirken (»rysen«) er i Ribe Oldemoder ansat til 4 skilling sølv i lighed med hovedparten af herredets kirker. 1 1486 anførtes

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

HORNBORG KIRKE NIM HERRED

HORNBORG KIRKE NIM HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Jesper Weng fot. 2001. The church seen from the north east. HORNBORG KIRKE NIM HERRED Sognet og en præst ved navn Peder er nævnt 1323 1 og kirken 1524, da den blev afkrævet

Læs mere

STORRING KIRKE FRAMLEV HERRED

STORRING KIRKE FRAMLEV HERRED Fig. 1. Den romanske kirke, nedbrudt 1890, set fra nordøst. Pennetegning af J. Magnus-Petersen juli 1888 (NM). - The demolished church seen from north-east, 1888. STORRING KIRKE FRAMLEV HERRED I senmiddelalderen

Læs mere

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen). JSMO 05.11.2008 Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer

Læs mere

Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015

Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015 Menighedsrådet. Dato: 01.10.2015 Mødested: Sognegården Møde nr.: 28. Dagsorden: 1. Fraværende Mødetid: 18:00 21:30 Beslutning: 2. Bemærkninger til dagsordenen. 3. Regnskab 2014. Revisionspåtegning: Se

Læs mere